Fergus Falls ugeblad. [volume], January 06, 1886, Image 1

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Udkommer hver vuSdag,
Udgivet og redigeret af
A A. Golem.
Kotttck: Hjsrnet af Bismarck Av. & Mill.Tt.
u
$0.75.
Betalbart i Forstud.
Bestillinger og Betaling indsendes under
AdreSs»: Fergus Falls Ugeblad,
Hvem bygger Fergus Falls?
Dette maa vel være et noksaa inte
ressant SpørgSmaal netop nu. En
anden Sag bliver det at faa det befva
ret. Kunde man snu lidt paa det,
vilde man kanske være istand til at
fortælle idetmindste, hvem der ikke
bygger men hellere river ned. Det er
efter vor Mening ikke en Mands Sag
at bygge en By, d. e. en virkelig By.
En PotemkinS By af malede Bord
eller tomme Huse kan nok een Mand
bygge, men det bliver hverken mer
eller mindre end en død By eller for
ladt Myretue.
Fergus Falls (og muligvis er det
ikke stort bedre andresteds, men det
forandrer ikke Sagen) er paa god
Bei til at blive en død By. Rimelig
vis vil mange istemme et Forfærdel
fens Skrig af Skræk og Harme, naar
man kommer ud med Sproget saale
des. Man stal jo avertere Tingen,
faa godt man kan, og lægge Skjul paa
Skrøbeligheden.
Det kan gjerne være. Imidlertid
er nu den MetHode forsøgt længe nok,
og vi tror, at man trygt kan begynde
at tage Skeen i anden Haand. Maa-.
ste det vil flade os lidt i Begyndelsen,
men vi er forvisset om, at Wrlighed
vil holde bedst nd i Længden.
Bi udtalte det som vor Mening,
at det tager mere end en eller nogle
faa til at bygge en By. Det var ikke
blot Geo. B. Wright som bygde Fer
gus Falls fra Begyndelsen, og heller
ikke var det hans Eftermænd og andre
Landkonger, som bygde Fergus Falls
de nærmeste Aar efter hans Død.
Det var ligefaameget de Tusinder af
fattige Arbeidere og Hundreder af
mer eller mindre bemidlede Forret
ningSfolk, fom strømmede ind og stog
sig ned overalt, ligegyldigt enten det
var i en Sump eller paa Toppen af
en Bakke. Alt sligt kunde der rettes
paa med Tiden. Brød først og siden
mere! Og der blev Brød, men der
blev ikke noget mere. Tilsidst blev
det ikke Brød heller, fordi der ikke er
noget at fortjene det med.
Jo da, disse Folk var tænkt paa at
bygge Fergus Falls. De fatte sig
ned for ramme Alvor og sætte Livet
og Helsen og Arbeidet ind til Betryg»
gelfe for den Jordlap, de havde faaet
i det rige Amerika.
Og nu?
Jo nu har disse samme fattige
Folk ledt frem Dxen, som ikke er god
for noget andet, og begynder at hugge
løst omkring Kubberne, som Hytten
staar paa, og saa flytter de den væk,
eller ogfaa river de den ned. Og den
Side, de vender til Fergus Falls, er
—ikke den, hvorpaa Næsen har faaet
Lov til at sidde. Dette Værk er nu
drevet mindst et Aar, og det lader ikke
til, at det bliver bedre nu heller. De
drager sin Vei, saa fort de kan, thi
her er blot „Dauen i Gryta", dette
forstaar de da. Somme begynder at
farme, andre flytter tilbage til de sto
re Byer osv.
Saa har vel disse Folk svigtet sin
Opgave da, at bygge Byen? Gid det
var saa vel,saa laa da ikke Skylden saa
tung paa dem, som tilbage er. Des
værre er nok ikke Skylden hos disse,
som mindst formanede, men den ligger
hoS den anden Del af de byggende
Individer. Vi er villig til at ind
rømme, et Tiden og Forsynet har med
Bygværket at gjøre, men her er visse
lig ogsaa dem i vor By, som ikke har
lagt Stenen paa Bygningen men snart
sagt lagde den paa Byrden,og det gik,
som det gik. Før vore Landkonger
sælger en Hustomt det være enten
for Hytte eller Fabrik for en rime
lig Pris, før fætter de sig paa den
MidtvinterSdag og venter paa „Dau
en". Ja der er neppe nogen Tvivl
om, at de tænker at have sit med sig.
Og der er ogsaa al Udsigt til,at de det
flat faa for den SagS Skyld. Hvor
mange mon der har været her fra
Listen og forespurgt om Pris og lig
nende baade for Vandfaldene og for
andre Eiendomme, og de har dog alle
vendt tilbage uden at beholde noget!
Det gaar ikke paa denne Maabe i Ti
der font disse. Man foot ikke alt,
man forlanger. Det kan være bra
/not at rulle sig selv ind i sin egen
Væv og være betrygget for egen Del,
men der bygges ingen By dermed.
Man venter bare paa, at andre Rig.
mænd stal komme, men man burde
mærke sig, at om de kommer, faa er
de ikke nødt til at sætte sig ned. Vil
man i Fergus Falls ingenting gjøre
felt), faa tør bet blive længe, før der
bliver gjort noget.
Der er ingen Tvivl om, at Fattig
folk og Arbeidsfolk er de, fom faar
den største Skat i Forhold til sin For
mue. De kon ikke fljule det lille, de
har, faa vel font den, der har meget.
Og LErlighedeu stal vi ikke tale noget
om, naar bet gjælber at opgive for
Assessor, hvad man er værd.
Jo der er al Grund til at spørge:
9to. 213.
Fergus FallS,Mi»«.
Moorhead News: omtaler det paa
et andet Sted i Ugebladet nævnte
Project angaaende Vandvej til den
mexicanske Golf som et upraktisk Fo
retagende.
Hvem bygger Fergus Falls? Kunde
man faa sandt faa det besvaret!
Mr. A. S. Anderson, Eieren of
Kordemøllen her i Byen, har sikret
sig Retten til at tage Patent paa en
Opfindelse, der ikke vil blive uden
Indflydelse for Farmerne. Det er
troligt, at endel allerede fjender Ide
en, da Anderson har talt med flere
derom, men almindelig dekjendt cr
det ikke endnu.
Opfindelsen gjælder Brugen af
Jcrntraabtoug iftebetfor Belter veb
Træskernastjner, ber brives veb
Damp.
Hibtil er ubelukfenbe brugt Belter.
Forhelene veb Jcrntraabtoug vil
ifølge AnberfonS Erfaring være:
1. Det kan bruges, selv om mon
for et Dieblik ffulbe træffe i Regn
vejr eller Sne. Og bet gjør intet til
Sogen, om bet er Vind. Belter med*
fører Ulemper i alle disse Tilfælde.
2. Et Jerntraadtoug kon vore fra
10 til 20 Aar, hvis matt tager Vare
paa det, medens Belter ikke varer me
re end 2 til 3 Aar.
3. Det tager ikke faa lang Tid at
fætte Maskinen igang med Tong fom
med Belte, da det første ikke kræver
saa stor Nøjagtighed med Paalægnw
gen forat hænge paa Skiverne eller
Hjulene. Et Belte vil ikke uden fær
deles stor Nøjagtighed holdes paa
Remskiverne. Derfor er bet ogfaa,
at Vinb er faa generenbe.
4. Meb Tong iftebetfor Belte kan
man flytteDampmaflinen faa langt fra
Stakkerne, fom man vil, hvilket er af
Vigtigheb for Betryggelse mob Ilds«
vaade.
5. Endelig vil et saadant Tong
blive billigere, ikke blot fordi det va
rer længere, men fordi det er billigere
pr. Fod end Belter. Jerntraadtoug
koster blot 7 Cents pr. Fod, mens
Belter koster fra 35 til 40 Cents pr.
Fod.
Mr. Anderson havde tænkt at
experimenters med Jerntraadtoug sid
ste Høst men fik ikke Anledning, men
til næste Høst vil rimeligvis en hel
Del Træflemastiner blive drevne ved
Hjæp af Tougtransmission.
Det glæder os at kunne meddele
dette font ett Smule Exempel paa, at
i en eller anden Krog af vor døde By
lever man og virker endnu, ont end
fmaat, fordi det cr nødt til at være
fmaat. Bi stal paa et andet Sted i
Bladet hove et Par Ord at sige om
Virksomheden i Byenxforøvrigt.
Mr. Anderson har spekuleret paa
andre Ting end dette med Brugen af
Jerntraadtoug. Saaledes har han i
aarsvis tænkt at tage Patent paa
Opfindelsen af et nyt Slags Band
hjul, men han har maattet opgive det
af Mangel paa Tid. Anderson er
nemlig ikke af den SlagS Genier, fom
lægger sig ned paa Bænken, ttteitS han
tænker. Han er for virksom dertil.
Foruden at hanS Tid er temmelig op
taget paa Kardemøllen, arbeider han
ofte ved Melmøllerne forat tilfe og
reparere deres Touge og Maflineri.
SaaledeS er det hans Opfindelse at
sætte et Blikrør omkring Spindler,
font maa staa i Band og derfor ofte
fryser fast. Ved at fætte et langt
Blikrør omkring og fylde dette med
Parofinolie, fryser det ikke. Der be
høves ingen Bund i et foadant Rør,
thi Vandet^selv danner Bund, da Pa
rafin flyder paa Band. Forføget her
med foretog Anderson selv i en Bøtte
Vand i Kardemøllen. Det var jim
pelt nok, men ikke derfor mindre vig
tigt.
Hvad angaar Kardemøllen, da hav
de Anderson selv aldrig arbeidet ved
en faadan, da han kjøbte Maskineriet
til denne. Han er født Mastinmand.
Den lille, ikke meget anseelige Karde
fabrik er ikke nogen stor Institution i
sig selv, men den er stor nok for ham,
thi den staffer ham en ganste stadig
Beskæftigelse og et Levebrød. Og
Forretningen vokser. Maaste smilte
man og sagde ironist, da denne frem
mede kom til Byen.for ca. 4 eller 5
Aar siden og begyndte Forberedelser
ne til Møllen, at det var denne Møl
le, som skulde gjøre Fergus stor. Det
kau hænde, ot de traf paa. Sao rart
har hændt før. Man stal ikke heller
fortænke bent for Smilet, thi ben
lille uanseelige Kasse, ber laa nede tv
for Elvemælen, og inbeholbt bet Ma
stineri, font stnlbe drive Karbemasti»
nen, lovebe saamæn ikke meget. I
Virkeligheben har man feet gruelig li
bet hele Tiben, inbtil man nu faar
vibe, at benne Manb har karbet 11,
000 Punb Ulb i et Aar. Og meb bet
samme faar man vive, at ber er Tanke
paa ogfaa at oprette et Spinberi i
Forbindelse meb Møllen. Det vilbe
været gjort for længe siben, om ber
havbe været Midler, men ber var
Mangel paa faabanne. Derfor er bet
gaaet fmaat men bog sikkert. Vi erfa
rer ogfaa, at Mr. Anberfon kunbe
have havt Brugen af anbres Mibler,
om han vilbe, men hans Forsigtighed
har ikke tilladt bette. Jmiblertib har
han nu rnaafle selv blevet faa stærk,
at hatt ogfaa tør vove at mobtage an
breS Bistand, og bet cr ikke umuligt,
at vi kan fe fremover mod et Spinbe­
ri i Fergus Falls. Lykkes bet ikke,
fao børn ikke forhaarbt i bette Tilfæl
be. Det er faa mange lignenbe Fo
retagenber strandede her, da Stor
mænd og Rigmænb tog fat, at bet fan
ikke være at unbres over, om bet stul
be mislykkes nu. Bi faar rimeligvis
snart se.
(Fortsættelse fra forr. Numer.)
Nils Engbretfon. Jeg anfer bet
ogfaa for bet ønskeligste, at man først
tog fat paa, hvorlebes Forælbre stol
forholbe sig i Hjemmet ligeoverfor si
ne Børn, hvorledes be for at opnoo
et jjobt Resultat stal gribe Sagen an
i
bette vigtige Punkt at iubprente fine
Børn fottb Gubsfrygt.
Formanben (K. Johnfon) vilbe
gjøre opmærksom paa, at ber unber
Punkt 2. vil blive Anlebning til at
onthanble dette.
Nils Engbretfon. Ja bet er gobt
mulig, men bet cr min Tanke, at bet
fornemmelig vil bero paa Forælbre
ne ot faa Børnenes Hjerte venbte til
at elste Gub og holbe hans Bud.
Man taler meget om Menighebens
Pligter, men jeg mener, bet især maa
være ForælbreS og Søbstenbes Ex
empel, font har mest Jnbflybelse paa
Barnet enten i den ene eller anben
Retning.
Formanben. Her kunbe være me
get at tale om thi sikkert er bet, at
Emnet er vigtigt, men man kommer
snart i Forlegenheb og vev ikke, hvor
man stal begynde thi det er font et
Mørke omhyller En paa alle Kanter.
Vi elster vore Børn og fer fao inder
lig gjerne, at be maatte blive lykkelige
i Tiben og salige i Evigheden. Tro
eitbe Forældre er det derfor ogfaa
magtpaaliggende tidlig at indprente
fine Børn sand Gudsfrygt. Det lyk
kes ogsaa ofte, faalænge be er Smaa,
at faa deres £Sie vendt opad, men
naar de vokser til, kommer de let under
Indflydelse af Andres flette Exempel,
og da begynder Vanstelighederne for
Alvor. En letsindig Ungdom kommer
og lokker Barnet til at følge med hid
og did. Barnet siger i Begyndelfen
„Nei, jeg har ikke Lov af Far og
Mor", men Forførerne holder ved
faalænge, indtil det lykkes at faa
Barnet overtalt, og det første Skridt
Paa Syndens Bane er allerede gjort.
Under saadan gjentagende flet Ind
flydelse udenfra, staar Foræl
drene ofte magtesløse over deres
Børn, og den samme bitre Erfaring
høres overalt, at det fom oftest gaar
den Vei. Her mener jeg, at en chri
sten Menighed burde være behjælpe
lig og opbyde, hvad den kunde, for at
famle de Unge om sig. Men vi maa
tilstaa, at Menighederne i faa Hen
feende er altfor fløve og ligegyldige.
Paa mange Steder holdes Opbyggel
fe tfkc oftere end en Gang om Maa
neden, og imidlertid har Ungdommen
frit Spillerum om Søndagerne til at
drive allehaande Ustikkeligheder, og
det himmelske Sædekorn forsvinder
mere og mere af Hjerterne.
Husandagten forsømmes i Hjem
met, og Guds Ord bliver ligesom en
fremmed Ting for den opvoksende
Slægt, og itaar da som ikke sjelden
hænder vantro Lærere puster koldt
til, er det intet Under, at det gaar,
font det gaar,med Ungdommen iblandt
os.
Lars Nelson. Themaet er visse
lig alvorsfuldt, og det stal ikke liden
Visdom fra oven til at kunne behand
le det paa en nogenlunde tilfredsstil
lende Moode. Det er ogsaa min
Mening, at 1ste Punkt burde behand
les feuere og at vi begyndte med Bør
neneS Opdragelse i Hjemmet thi har
Forældrene været ligegyldige med at
indprente sine Børn sand Gudsfrygt,
hvorledes kan faa en Menighed drage
Omsorg for at bevare det, som aldrig
har været nedlagt i Barnehjerter.
Lader os derfor begynde med Børne
opdragelsen.
Engbrigt Olsen. Det stiller sig
ogsaa saaledes for mig, at det er van
steligt at faa Tag i Emnet før vi be
gynder med Opdragelsen i Hjemmet,
Saalænge font Børnene er smaa og
hjemme hos sine Forældre, har en
Menighed kun liden Indflydelse paa
Barnet. Det hovedsagelige maa da
hvile paa Forældrene, som tidlig stul
de søge at indprente dem, at Gud er
en kjærlig Gud, som elster de Smaa,
og ot han vil deres Vel for Tid og
Evighed. Her har Forældre en stor
Opgave. Hvad Menigheden nær
mest er pligtig at gjøre for de Smaa
erot førge for, at underholde Religi
onsffole og fe til at faa faadanne Læ
rere, fom drives af Christi Kjærlig.
hed, og fom faaledes har Lyst og
Trang til at indprente Børnene først
og fremst kristelig Sands, at de kunde
komme til at elste ham, fom har kjøbt
dem med sit Blod. Men Forældrene
er dog de, font maa komme til at om
gaoes mest med dem. Ofte er det faa
koldt, at de ikke fatt tomme paa Sko
len, og om de nu og da hører en Præ
diken, faa forstaar de lidet eller intet
deraf.
Fergus Falls, Minn., Onsdag
Tollef Nelson. Det er meget mu
lig, at de 3 Punkter paa Programmet
ikke er opstillede i ben forønskede Or
den, og at man burde have begyndt
med Børneopdragelsen først dog tør
jeg paa Komiteens Vegne udtale, at
det ikke blot gjaldt Ungdommen efter
Konfirmationen. Det er min Me
ning, font jeg før har udtalt, at Me
nigheden har at sørge for den opvok
sende Slægt faavel før font efter Kon
firmationen, men hvordan opfylder
vi denne vor Pligt? Lader os blot fe
hen til Religionsstolerne, hvilken grov
Forsømmelse lægges ikke her for Da
gen i de fleste Menigheder. Det ser
jo ud, font om faadanne Skoler ikke
mere trænges iblandt os. Er der f.
Ex. Menighedslemmer, font selv in
gen Børn har, faa har de intet med
den Sag at bestille, mener de. Sa
gen er, at enhver førger for fit eget
og ikke ogfaa for, hvad angaar andre.
Lemmerne ere splidagtige, der er intet
Samsnndsbaand, ingen Aandens
Enighed, ingen personlig AnfvarSfø
lelse ligeoverfor Gud, hvad den ene
skylder den anden. Derfor staar det
saa ilde til iblandt os. Saaledes i
Menigheden og saaledes i Hjemmet,
den ene vil drage hid, og ben anben
bib, og imidlertid benytter Satan
Anledningen til at faa Ukrnd i Age
ren, som faar Lov til at vokse op, og
det trives alt for vel. Verdens
Kjærligheden tager Overhaand og
Gudsfrygten feies ud af Hjertet.
Men var det dog ikke bedre at søge
at give sine Børn en god kristelig
Opbragelse, at be kutt be samle fig
Skatte for Himmelen, font Møl og
Rust ikke fortærer, og Tyvehaanb ikke
gjennembryder og stjæler, end kun at
opdrage dem for denne Verden, fom
snart stal forgaa og opbrændes. Det
er ikke min Mening, at man med
Tvang stal drive Børnene til Guds
frygt. Vi kan ikke vente, at Ung
dommen stal være font de Gamle, men
vi maa føge med Visdom og Kjærlig
hed at drage dent til Herren iftebetfor
at støbe bent bort fra ham. En nng
Plante er let at bøie, mett bett sprin
ger ogfaa strax op igjen. Det gjæl
der for os Alle at bede Gub om Naa
be til at frebe o in vore unge Planter.
Ole Rubh. Her har været sagt,
at ber ikke bør tages saa meget Hen
syn til Menigheden i Henseende til
Børnenes Opdragelse i Gudsfrygt.
Jeg kan dog ikke stjønne rettere, end
at en kristen Menighed kan øve stor
Indflydelse paa Barnet enten til det
Gode eller Slette. Dersom et Me
nighedslem viser Børnene et godt Ex
empel, kan det blive til Velsignelse,
og omvendt ved et flet Exempel. Og
det er en KjendSgjerning, at Exemp
ler virker kraftigere end Ord.
Guds Ord lærer, at vi ikke stulle
flikke os lige med Verden enten i
dens finere eller grovere Skikkelse, og
om vi gjør dette, bliver vi af dem, der
forarger de Smaa, og vil engang bli
ve draget til Ansvar derfor, medens,
om vi foregaar dent med et godt Ex
empel, vi vil høste Velsignelse deraf.
Pastor Moen. Det er, hvad ogfaa
jeg tror, at Menigheden har meget at
iagttage ligeover for Børnene, førend
de gjentager fit Daabsløfte ved Kon
firmationen. Dog maa ntan huste
paa, at bet er i Hjemmet, Børnene
først maa vænnes til Gudsfrygt og
bet jo før jo bedre, det bliver aldrig
for tidlig. Saafnart Barnet begyn
der at forstaa, bør man i al Enfoldig
hed tale til bent om bc himmelfie
Sandheder. og jeg tænker mangt et
Barn, fom saaledes er tilvant, skal
have givet sine Forældre adflillig
Glæde ved sine uskyldige Spørgsmaal
og Svar. Naar vore Børn saa bli
ver større, er det ett Tranq for os at
feitde dem til Skolen, og font vi da
olle veb, er Forholbette her i Amerika
vanskelige benne Henseende, ibet
Common-Skoleine ikke befatter sig
meb Religionsunbervisning. Vi maa
ba have færstilt Menighebsstole til at
undervise Børnene heri, og her mener
jeg, Menigheden fornemmelig har et
stort Ansvar paa sig for, hvordan den
steller med faadan Skole. Her op
temmer sig mangesteds store Vanfle
ligheder, og det falder faare tungt, at
faa bet i Gang. Saa har Forældre
ne Brug for Børnene hjemme og und
drager sig da ogsaa fra at yde noget
til Skolen, faa er der Medlemmer af
Mcitighebeit, fom stiv ingen Børn
hor, og faalebes heller ingen Menig
hebsstole har at brage Omsorg for,
mener be, og faa benne uhelbige Sam
funbsfplittelfe, fom vi maa brages
meb, og atter attbre Ting, fom læg
ger sig iveien. Men kan ba ikke bet
te raabeS Bob paa? Jo veb libt An
strengelse fra Menighebens Sibe vil
be bet lykkes at kunne faa baabe læn
gere Skoletid og dygtige Lærere, der
om er ingen Tvivl. Men Sagen er,
ber hoves for libet Die paa ©agens
overorbentlige Vigtighed og ben
Skylb, matt paadrager sig baade for
Gud og Mennesker veb at forsømme
Børnenes Opbragelse i Gubsfrygt.
Vi maa imiblertib ikke lægge Hæn
bertte i Skjødet men fe til at ophjæl
pe, faa gobt vi fan, hvad vi har for-
6te
Januar
fømt, og gaa Haand i Haand med at
arbeide for mere Religionsflole. Saa
er det en sørgelig Ting, fom her før
har været omtalt, at ber i mange Me
nigheder er saa fjelden Anledning til
at høre Guds Ord, ibet Menigheben
forsømmer ben hellige Pligt at fant
les ialfalb hver Sønbag til Selvop
byggelfe med hinanden. Dette fluide
de gjøre, og font Josef og Marie har
givet os et Exempel, fluide ogsaa vi
bringe vore Børn med til Gudstjene
sterne, for at de kunde faa høre Guds
Raad til beres Salighed. Verben
undlader ikke at udhænge sit Skilt
for at forføre de stakkers Smaa, hvor
for skulde da ikke de Kristne oybyde
aU sit for at drage dem tit Herren.
Skolelærer Nygaard. Hvad det
især gjælder om er at drage Omsorg
for Børnene, før de ere konfirmerede,
og i benne Henfeenbe mener jeg, at
Menighederne maa have et stort An
svar for, hvorledes de opdrager
Børnene i Gudsfrygt gjennem Reli
gionsstoler. Der, hvor der- ikke fra
først af brages Omsorg for faabanne,
vil Børnene vokse op uden Tro og
Bekjendelse, og da er det ikke at vente,
at Ungdommen kan bære gvde Frug
ter. og det bliver da ikke let for Me
nigheden at faa Tag i en faadan Ung
bom, efter at den er konfirmeret.
I
Henseende til SpørgSmaalet om
Religionslærere, da kræves af disse,
at de stal være gjennemtrængte af en
kristelig Aand, medens man overfor
de engelske Skoler fer gjennem Fingre
med faadant. I Religionsflolerne
kræves ofte ikke andet, end at vedkom
mende er en Troende, medens der dog
vel ogsaa burde tages Henfyn til, om
Vedkommende har de fornødne Kva
lifikationer til at være Lærer.
Anton Dahl. Vilde ogfaa frem
holde, at vi alle bærer et stort An
svar for, hvorledes vi omgaaes Bør
nene. Du kan f. Ex., naar du kom
mer ind i et Hus, mange Gange have
Anledning til nedlægge et godt Sæ
defrø i de Smaaes Hjerter, idet du
taler til dem ont Børnevennen Jesus.
Du kan minde dem om „at flet Sel
stad fordærver gode Sæder", og at de
bør søge saadan Omgang og faadanne
Steder, font kan være til Gavn for
dem og ikke til Skade. Selv om det
vantro Forældre, font hører paa,
fer bc ialmmbeltgheb ikke furt til en
saadan FormartLng. O berfont For
ældre mere erkjendte hvor dyrckjøbte
deres Børn er, skulde de mere vaage
over, at de og da især om Søndage
ne ikke drog dem med sig hid og did,
hvor de unge Barnesjæle knn faar hø
re Letsind og allehaande Fias, men
de stnlde føre dem med sig did, hvor
de kunde faa høre om ten Ven, de har
i Himmelen, som faa gjerne vil gjøre
dem lykkelige paa Jorden og salige
hisset. Det er underligt. Venner, at
tænke paa, hvor let ogsaa gode Ind
tryk har for at fæste sig i Barnehjer
tet, og vi stnlde ved enhver Anledning
røre ved de unge Hjerter ved at pege
for dem paa Jesu Exempel til Efter
sølgelse.
Engbrigt Olfen. Det er en Ting,
font ikke her har været omtalt, og fom
jeg gjerne vilde pege paa, og det er
Søndagsskoler. Det er vist..?k faa,
at her igjen opstiller sig Vanstelighe
der med at faa faadanne Skoler igang,
men her er Sagen kun, at man kan
være ret enfoldig. Det kan vistnok
væve vanskeligt at faa faadanne, fom
er godt stikket til at lede faadanne
Skoler, men naar enhver vilde benyt
te den Naadegave, han har faaet af
Gud, og oagre meb bet ham anbetroe
de Pund, faa ffulbe bet fnort tomme
i Gang ligefont af sig selv, og Frug
terne stnlde ikke udeblive. Det er
rart at have de smaa Børn for sig og
i Enfoldighed at tale til dem om Bor
herre. Det er et Arbeide, fom vi ikke
kan vente nogen timelig Løn for, men
naar vi ved, at Herren fer med Bel
behag dertil, faar det være Løn nok.
Alle ere enige i, at der er Nød tilste
de, maatte da ogfaa hver enkelt fe til
at afhjælpe Nøden efter den Naade
gave, han har faaet af Gud.
Pastor Moen. Er ganste enig
med den sidste Taler i at Søndags
stoler har vist sig a.t være til stor Vel
signelse^or de Unge. I Menighe
der, hvor saadanne Skoler har været
afholdte, har Børnene i Almindelig
hed været flinkere end der, hvor disse
ikke har været iværksatte. Saadanne
Skoler er jo nærmest en privat Sag,
og ønsteligt vilde det være, om t. Ex.
endel Familier i hver Kreds sluttede
sig sammen for at danne Søndags
stoler for de Smaa, at de der kunde
tilstyndes og opmuntres til ved Sam
taler og Fortællinger at faa den Her
re Jesus ret kjær. Uden Tvivl vil
enhver faadan liden Skole, font maat
te komme i Gang, ont Lærerkræfterne
var nok saa ringe, tmor kun Kristi
Kjærlighed drev Værket, blive til stor
Velsignelse for den opvoksende Slægt.
Lader os derfor lægge Haand paa
Værket.
Do disse Skoler er af stor Betyd
ning tor det kristelige Livs Fremme
burde Menighederne mere end hidtil
fleet hove Sagen fore paa Menigheds
møder og der vælge Lærere, fom kun
de være flikkede til benneGjerning.
op22tf
1886« 5te Aarg
Storartet
Udsalg af Klirder
i Desky Brøbrenes
Alle Høst-og Vinterklæber, Peltfe, Overfrakker, tykke Underklæder, Hu
cr, Hondster og Vanter vil blive udsolgt til Priser, svin er uhørt lave, og
fom vil forbause endog be, font oltib prutter. Nedenfor angiver vi Prisen
paa nogle faa af Varerne. SæS bem omhyggeligt over og benyt den Anled
ning, fom gives i det største closing out sale, fom nogensinde er kjendt i
Ottcrtail Connty.
Extra tykke Overfrakker af Heluld $7.50 $12 cr billigt.
Fine Overfrakker af Heluld, kantede med Bæverskind, 13.50 værd 18.
Chinchilla do. beaver overcoats til 5.25 rundelig værd sine 8.50.
Tykke Cassimere lined overcoats til 2.00
Overfrakker for Gutter fra 12 til 17 Aar til $3.50
Overfrakker for mindre Børn til 2.50 og opover.
Fine Klædninger for 12.00 til 18.00, almindelig solgt for $18 til $25.
Vi har nu bragt i Ordeu
Floneller,
Mackinaw«,
Dersom De har bntgte Sager,
font De ønsker at afhænde, saa hen
vend Dem til Woodham & Lonnsbu
ry, font vil give Dem en rimelig Pris.
Dette Firma har ct stort second hand
store og kan ikke faa kjøbt nok faadan
ne Barer for Efterspørgselen. De
reparerer ogsaa alle Slags itnbrndte
Møbler. Stedet tversoversor Oc
cidental Hotel.
Woodham & Lounsbury.
Billig Silke
i
Uew Uork Staret.
Før vi optager Liste over vor Ba
rebeholdning den 15de Januar, vil vi
tilbyde det hele Oplag af sort og
farvet Silke, fort og farvet Fløiel,
simpel og kostbarere Plyds osv. til
forbaufenbe lave Priser.
22 Tom. gros grain Silke $1
før $1.35.
22 Tom. bo. bo. bo. 1.49
Værb 2.00.
23 Tom. bo. bo. satin fin
ish 1.69 billig til 2.25.
23 Tom. fort gros grain ©ille
satin finish 1.89 værd 2.50.
22 Tom. fort PlydS Brocade 2.25
værb 3.75.
23 Tom. bo. bo. bo. 3.00
tibligere Pris 5.00.
21 Tom. farvet Silkeplybs 1.75
værb 2.50.
Kjoletoier.
Bi har en stor Del Stumper af
Kjoletøier af forstjelligt Mønster,
font vil blive ubfolgt meget billigt.
Den, font tænker at kjøbe, bør komme
fnart, ba Salget ikke vil vare længe
til be Prifer, vi nu har fat paa Ba
rerne.
Bi er Agenter for Buttericks Pat
terns, be bebste i Verben.
U7Y
Vognfabrik.
Hjörnet af Cascade Str. og JuninS Av.
Sydsiden af Elven.
Settere eller tyngere og stærke Vog
ne af flere Slags famt Slæber forår
beibes efter Bestilling og til be lavest
mulige Prifer. Materialet bet
bedste. Arbeidet udmærket.
Hestestoning udføres paa bedste
Maade. Jeg udfører ogfaa Plog-Ar
beide i første Klasses Stil til en Pris
saa tao, som den fan gives. Alle
SlagsReparation udføres prompte.
v
mangfoldige Slags Ström­
per, Undertöi osv.
Vi har ogsaa et stort Asfortement af Dame-eg Börnesto
samt Arctics.
Vi ncrrer det Haab, at vi stal erholde endel af Deres Han
del, hvortil vi vil strcrbe at gjörc os fortjente.
Ärbödlgft
Topp BrosZWirth.
3.
i lsourt-Huset).
Clav.
i Countierm
Ottertail, Grant, Wilkin
bes frit paa Forlangende. Breve
besvares i bet engelske og norskeSprog.
apl5tf. i*. A, Levmsen, Clerk.
Slagterbutik.
v*
5
Theo. Johnson har gjenoptaget fin
Forretning og har alt, som tilhører
en Slagterbutik. Huder og Skind
kjøbes til Markedspris for Kontant.
Olsen,
Lincoln Avenue, Fergus Falls.
Sælger Kjød, Flesk, ferskst, saltet og
røget, til laveste Markedspris.
Handler med Smør ZEg, Fugle,
Fist, Poteter osv.
Kjøber raa Huder og Skind. ag5
§mwstatl k Anilemn
fälger ferskt ra fait Kjöd og A (off m.ni. lige
så
i billigt som nogen. Gaa ind 217 Bismarck
Ave., og du vil der blive pent behandlet.
Kjo-ber Huder og Skind til MardSpriscr.
Kom og besög os. r,12tf
K. HoknMl,
Ashby,
Siilger Vexler paa alle större Byer i Europa
Agent for over tyve Dampskibslinier.
Rorther» Paeifie
Jernbane.
Den direkte Linie mellem
SAINT PAUL,
MINNEAPOLIS
eller DULUTH
og alle Punkter i
Minnesota, Dakota, Montaana,
Idaho, Washington Territory,
Oregon,
Britifl Columbia, Puget Sound og
Alaska.
Daglige Expresstog.der sører Pull
man Palads-Sovevogne og elegante
Spisevogne.
Ingen Ombytning af Vogne mel
lem St. Paul og Portland for
nogen Klasse.
Emigrant Sleepers fri.
Den eneste direkte Linie til
Nærmere Underretning angaaende
Tid, Taxter ofv. ved
Chas. S. Fee,
General Pasfager Agent. St. Paul, Minn.
St. Pan', Minneapolis og
Manitoba Jernbanen
med sin»
1300 Mil Jernvei
er beit eneste Linie gjennem
Minnesotas Park Region
til alle vigtige Punktert,
Red River Dalen,
Nordre Minnesota,
Nordre Dakota
og til
CX«
I. O Darke,
Skandinavisk Saqsører,
Speciel Opmærksomhed
fkja-nkes
,Col»
V. G. U-mgk»,
af alle Slags. Forskjellige Slags Bogne,
Arbejdsvogne og Buggier, flere Slags Ploge,
beril'lanbt Sulky-Ploge Slaattemaskiner,
Hesteriver, reapers Selv bindere osv.
Ligesaa alle Slags Byggematerialer samt
Flour og Feed, {nil
iøtra McCuUock & C.o.
Rlle Slags tøvre Traematerialer..
Saa store Partier som en Jernbanevogn
salges meget billigere. blOtf
Page, I. Allen,
Präsident. Vicepräsident.
J. D. Boyd,
Kaperer.
ii störste Nationalbank i nordre Minn
Kapital §70,000
Overskud 35,000
Almind!. Vanksonetiiing udfores. jl!2
Mirer Olseu,
5iii Tiden til at kjo-be Billetter for Ben
ner og Bekjendte, eftersom Prisen kan stige
nästen naarsomhelst.da de engelske Linier alle
bar fornyet den Rorth-Atlantif ke Conference.
Jeg kan ogfaa give Henstand til vederheftige
Personer/ Er Agent sor Thingvalla-.Sven
ska-, Allan-, State- og andre Linier.
Denge tUtøansSu
paa dyrkede Farme. Der forlanges
ingen Bonus. Man henvende sig tit
I H. Grass af Firmaet Grc
XirVTTTO ki'obeS, og Penge udlaanes
og
jNU
i ii/O
Karter og Beskrivelser sen-
paa kort Tid med Sikkerhed i
é i e n
udexamineret baade fra Europa og
Amerika.
Kontor tversoversor Mortensens Apothek,
Lincoln ?lv.. Fergus Fallö. s*6
Dr.T.H.Mtton.M.D.,
Fergus Falls, Dtinn.
Doktorerne
McLean K Duncan,
Lager og Ehirurger (nylig ansatte ved
Montres Hospital).
Kontor ove^r
Agent for Thingvalla-Linien,
Jnman-Linien, White Star-Linien og
Svenska-Linien.
I
Butikken forefindes Bøger, Skri
vematcrialier, Note Blanks, Kvitte
ring§=Blanks, Oliemalerier, Blom
sterkort, Billedrammer, Kjelker, 3Eb
ler, Nødder og Sukkertøi samt Dukker
og andet Legetøi og Julegaver i stor
Mangfoldighed. n25
§. M. Hemlmnu.
Skandinavisk Skräddervoerksted.
fe ombor6!
Til
Europa
paa lidt mer end
Dage
ined be
il gamle
paalidelige
u mi i) Lillie,
Etableret 1840.
särskilte
storartede
Eiicursioner ined föl-
De itovste, hurtigste og pragtigste Skibe i
Verden, og Kompagniet har desuden ly an
dre, forn gaar i Atlanterfart.
Denne Linie har aldrig mistet
en.eneste
Passager og er den äldste as alle, som existe
rer.—Man henvende sig til
F» G» Whiting,
'MvSÉ
k \n\n Fergus Falls, Minn.
AbonnementS-Bilkaar:
Exemplar 1 Aar $1.50.
1
LaegmandSmødet i Battle Lake.
Square Dealing Clothing House
The Peoples' Spuare Dealing Clothiers,
122 Lincoln Av.
Chicago Store.
det störste Oplag of Manufakturvarer, som nogensinde har
været sect i Fergus Falls.
Oplaget omfatter et fuldt Assortment af Rjoletøicr,Dress
Flannels,
Bor forvebe Silkefløiel i Fawn,
Electric Blue, Wine, Maroon,
Cardinal, ofv. blot $1 per Aarb
værb 1.45.
Lincoln Av. og Mill St.
Fergus Falls, Minn.
Fergus Falls, Minn.
Fergus Falls, Minnesota.
(Cffice
Local- Agent for Salget af
Rail-Noad-Land
Bismarck Av.
Mow Stone Park!
Devils Lake & Turtle Mountain
Distrikterne.
Entered at the post office at
Fergus Falls as second class mail
matter.
Fergus Falls Ugeblad,
The only Norwegian newspaper
in northwestern Minnesota.
A. SOLEM, Proprietor.
Advertising rates on application.
Office 2044- Bismarck Av.,
Fergus Falls, Minn.
lections*. Salger Da-zpUibS-Bil»
letter. Veksler og tegner Slamra nee
uMtirtih'v Penge paa fast tiicnivir tit 10 Pro
cent «ben Commission.
31 ly Lincoln Avenue. Fergus
Battle Lsle, Minn.»
handler med
Farm-MaMneri
FerguS FallS, Minn.,
handler med
Fergus Falls National Bank
Fergus Falls, Minn..
M7if Oliver Olsen.
10,000 Dollars
iidlaaneS
Morrison & Grant. it8t.
Notes og chattel mortgages. F. H.
Lake, First National Banks Bygning, Fergus
Fails Minnesota. t2
220 Lincoln Avenue,
City Drna Store, Fergus Falls
Minn.
Man-f: Specie Opmärksomhed skjänkes
Oie- og Orensygdoinme. jll4 i)
lMnmer G. K. Holm.
No. 85 Mill
St.
Fergus Falls Minn. hl8
gende flydende Paladfer:
Etruria
Umbria 8000
Oregon 8000
Servia 8500
Aurania 7500
Cephalonia 5500
Pevonia 5500
Catalonia 5500
Gallia 5200
Bothnia 4557
chnthia 4557
8000 TonS 14,500 Hestekræfter.
14,500
13,000
10,500
10,500
5,500
5,500
5,500
5,000
4,500
4,500
Gen. West. Agent.l3l Randolf St. (if
Sherman House),Chicago,Jll.
nH