Newspaper Page Text
Ladestedet Steuljar Jndvaanere. Stor h« nu mi| Eiendomssalg. StadShauptmand Chr. Aug. Thornes renomerede Prefer ving Fabrik i Moss, den ældste og vel mest anerkjendte i Skandinavien, stal, flriver "Smaal.Amtst.", være solgt til Dattersønnen JenS Thorne og Fuld mægtig A. Arnesen. Blykjol.—Fra Arendal strives den vde Januar i "D. v. Tid.": Ved PuZnæs mek. Værksted er i denne Uge udført et hos os sjældent og usædvanlig stort Arbeide, idet der nemlig støbtes en Blykjøl as Vægt ca. 25,000 Kilo, be stemt til en Sejlkutter. Dette er saa vidt videS d-n største Støbning i et Stykke, som er. udført her i Landet. Formodet Giftmord. Dodsfald frita ("Lofotens Tid.") Nogle Dage før Jul afgik pludselig ved Døden en Mand fra Gaarden Høinæs i Borge under Om stændigheder, hvoraf man vil formode, at han er forgiftet. Efteråt have spist Middag, ytrede han til fln Hustru, at den Suppen var styg idag, den smagte saa rart, og et Par Timer efter var han død. Eftersom ZEgteskabet skal have været høist ulykkeligt, vil man vide, at her foreligger en Forbrydergjerning, udført af Hustruen, som er arresteret. Forhør skal snarest optageS. tilbageværende Repræsentanter af de høiere Charger i Marinens Underoffi cers stand fra den ældre Tid er i disse Dage vandret bort, idet Fyrværker Lud vig Carl Madsen igaarmorges afgik ved Døden efter et tort Sygeleie, flriver det paa Horten udkommende Blad. Den Afdøde var født 1814 og har staaet i Marinens Tjeneste siden Iste Mai 1830, da han indkom som Lærling i sømilitære Korps. Fyrværker Madsen var en Mand af retskaffen Karakter, præget af religiøst Alvor, og vil efterlade et agtet og æret Minde. Tvende nordlandske Tankelasen. Brødrene Albert Emmanuel Hofstad og Isak Myre, optraadte igaaraftes(Søn dag) paa Aunesalcn hersteds, flriver "Jndtrønderen" paa Namsos. De lagde for Dagen en mærkelig Evne til at finde de Ting, som Forfljellige blandt Publikum tænkte paa, hvad en ten disse befandt sig i Salen eller uden for samme. Der blev gjort en hel Mængde med Forsøg, og saavidt vi be mærkede lykkedes alle paa to nær. De to Nordlændinger flal ikke have optraadt tidligere. De har sandsynligvis en Fremtid for sig. Et Lam i N»d.—Da Mons Almen- dingen under Snemaalingen paa Hal lingfjeldene sidst i December kom til Bekastølen i Finsedalen, saa han, at Sneen »ar bortflrabet paa et Par Ste der. "Her er en Hare i Nærheden", sagde han til sin Kammerat, "kom med Geværet." Hav stillede sig derpaa bort til nogle Stene, hvortil førte Spor. Et laaddent Dyr opdagedes, der ved nærmere Undersøgelse viste sig at være et Lam. Det var let og magert og al deles snart og hudløst paa Frembenene af Sneflrabningen. Dyret blev ført ned til Nygaard. Ester at have saaet lidt Mad kviknede det til. Lammet havde været i Fjeldet ett-10@i2 Uger efter Buføringen. Alkohol i naturligt Band. I Brochure af Prof. Dr. Lachmann om Alkohol findes følgende interessante Oplysninger herom: Indtil for kort Tid siden troede man, at Alkohol ikke forekom i Naturen. I de sidste Aar er det paavist, at Alkohol forekommer om end i meget ringe Mængde i Vandet, i Regnvandet saävelsom i Søernes og Flodernes Vande. Mængden er vist nok yderst ringe, 1 Gram paa 1 Kubik meter Vand. Ligeledes findes Alkohol i Jordbunden, især i den rige og frugt bare Humus. Man kan ved Destilla tion af Vandet fremstille denne ringe Mængde Alkohol med alle de for dette Stof karakteristiske Egenskaber. Dette Resultat har foreløbig kun rent viden flabelig Interesse men den faar for øvrigt Værd ved en anden'Opdagelse, der tilhører den nyeste Tid. Det er af Rajewfly paavist, at der i den levende Organisme findes Alkohol eller ialfald Stoffe, hvoraf den udvikles, uden at denne Alkohol hidrører fra. at denne Substans har været nydt det er navn lig Nervesystemets Centralorganer, at denne fysiologiske eller normale Alkohol erMavist om'env feens. Mængde er meget ringe, er dog dette Resultat over raflende og tør maafle føre til en noget anden Opfattelse af Alkoholens Betyd ning end den tidligere almindelige. Denne Paavisning af Alkoholen i den sunde normale Organisme er ligesom et enkelt Led i en Række Resultater, som den nyere fysiologifle Kemi har dragt os, og som viser, at mange Stoffe, som vi anvender som Lægemidler, kan forekomme i Organismen, om end i meget ringe Mængde. Julen uden Sne ogLulde er—flri- ves der fra Hamar til "Verd. Gang"— et Særsyn heroppe. Den hedemarkfle Vinter har Ord for at være barsk og lang med tyk Taage og Is paa Mjøsen, men nu findes her ingen af Delene, og hvis ikke Aviserne paastod, at vi idag har den 28de December, fluide vi tro, at vi allerede befandt os langt ud i Marts. Som Følge af det milde Veir er da ogfaa Dampflibssarten i fuld Gang mellem Hamar og Lillehammer, heldigvis for Indbyggerne vestenfor Mjøsen, da de kun har denne ene For bindelse med Udenverdenen, forudsat at man ikke vil kjøre Landeveien rundt omkring Mjøsen, hvilket i Forbigaaende sagt just ikke er nogen Snarvei. I Tilfælde Is paa Mjøsen er Gjøviks Samfærdsel med Hovedstaden indflræn ket til tre Gange i Ugen, og det blir sandsynligvis heller ikke bedre, før Vestsiden faar sin egen Bane. Men om dette Thema maa jeg desværre over lade andre, mere kyndige Folk at udtale fig. Her paa Hedemarken har Bind og Veir i broderlig Forming feiet væk den Sne, som var, og hvi» her ikke snart blir nyt Snefald, vil det se mørkt ud for Vintersæden, da den nu er aldeles udsat for Veir og Vind. Idag trak der rigtignok i en Fart sammen et w« get kompakt Snetykke, men det for svandt igjen ligesaa fort som det var kommet. Faareavlen er f-r hele Vestlandet af overveiende Betydning. De fattige Kyststrøg og £ertte med det jævnt milde Klima Aaret rundt, som tilsteder stadig Udgang, egner sig især fortrinlig for Faarehold men ogsaa inde i Fjordene ogpaa Jæderen holdes en forholdsvis bt tydelig Mængde Faar man kan stge, at Faareavlen er den eneste Gren af Husdyravlen, som har vundet alminde lig Tilslutning og Interesse. Hver Høst foregaar en overmaade livlig Tra fik med Omsætning af Faar, og naar man [paa denne Tid foretager Reiser langs Kysten eller i Fjordene, vil man overalt finde Dampflibene overfyldt af "Smaler", som føres til Setterne paa Udøen eller Fjeldet eller til Opkjøber stationer, hvor de saa stagtes og ned saltes ester en stor Maalestok.' Paa Stavanger Marked i Juni og Ok tober vil man se, at raa Uld, strik kede og vævede Sager og Faareflind ud gjør Markedets Hovedprodukter, hvor med der foregaar en betydelig Omsæt ning. Stavanger Torv finder man daglig overfyldt med udmærket Faare kjød om Sommeren Lam og om Høsten med »orne Smaleflrotter. De i søndre Bergenhus og Stavanger Am ter oprettede Uldspinderier og Væverier forsynes vist for en væsentlig Del med Raaprodukter fra Vestlandets Faare hold. $ 4 «t «tf* (Meddelelser fra 17de—23de Januar.) Bergs Fcengfling. Forsvunden. Politidirektø ren underrettede den 16de Januar Berg om, at han Dagen efter fluide indsættes til Afsoning af den ham ved Højesteret idømte Straf. Efter senere Medde lelse er Fængslingen bleven udsat til Debatten om Grundlovsforstaget' er stuttet. En gammel Kone i Silkeborg, Niels A. Nielsens Enke, ogsaa kaldet "Gas-Marie", et otstwtt den aldeles. I Torsdags Aftes har man set hende forlade fit Hjem, og senere er hun ikke vendt tilbage. Da hun var hengiven til Drik, formodes det, at hun er kommen af Dage paa en eller anden Maade. En Venstrebank under Titlen "Vest- jyllands Landmandsbank" 'er stiftet i Varde. En ihærdig Agitation i Ribe første og anden Valgkreds tilveiebragte co. 70,000 Kroner Aktiekapital. Til Bankens Bestyrelse valgtes: Sagfø rer Nonboe, Tømmerhandler Petersen Dokumentskriver S. Olesen, alle as Varde, Vinterlærer JenS Jensen af Lisstrnp.o'g Gaardeier Hans Madsen Meils. Til BestyrelseSraadet valgtes 17 Aktionærer, deraf 6 fra Varde, og Resten fra de omliggende Herreder Banken begynder sirar sin Virksomhed Højesteretsdom.-—Ved en af Høieste ret forleden afsagt Dom blev Arrestan ten Anders Larsen med Tilnavn Sandt anset for overbevist om at. have forfær diget forfljellige Tikronestykker og saa ledes at have gjort stg skyldig i Falsk myntneri. Arrestanten, der ved Høie steretsdom af 15de Juni 1869 for Drab var anset med Tugthusstraf paa Livs tid, men ved kongelig Resolution af 29de Marts 1884 blev forundt Frihe den, var ved de to foregaaende Instan fets Domme i Henhold til Straffelo vens 264 anset med Straf af Tugb hus i 6 Aar, hvilken Straf af Høieste ret fljærpedes til lige Straf i 8 Aar. har sendt "Politiken" et Privatbrev, hvorefter han, da han havde faaet Udvisningsordren, strax tog til den danske Gesandt, som blev meget forbauset og hurtigt kjørte til Grev Herb. Bismarck. Om Aftenen flrev Gesandten,, at han havde været I Bismarck, og at denne vilde lade Sa gen undersøge. Alle haabede paa en i lempelig Ordning. Men Tirsdag I Middag kom der Bud jra Gesandten, I at der Intet var at gjøre. Bang kjørte til ham og hørte her Grunden: En gammel Artikel med et Par Uforsigtig heder om Keiserens Familie, skrevet til "Bergens Tidende", var kjendt i Ber lin og havde siden Oktober, ligget i en Udenrigsministeriet og ventet paa Bang. God Forretning. Fra Bovbjerg strives der til "Natt.": Skroget af det for Thorsminde i Begyndelsen af December Maatted ind strandede hol landske Dampskib "Hekla" med Maski ner og alt den iværende Del af Ladnin gen, deriblandt 400 Sække Farin og 200 Sække Hvede, blev solgt ved den den 9de Januar afholdte offentlige Auktion for 100 Kr.! Kjøberne var de i Kompagni gaaede fire Dykker selskabet, et fra Ringkjøbing, to fra Fjaltring og et fra Harboøre, og disse var paa Auktionsdagen fuldstændig uden Konkurrence. Sukkeret flal henligge i et vandtæt Rum. Skroget er allerede næsten dætket med Sand. Bjergningen, der ventes paabegyndt i Sommer, vil sandsynligvis blive meget besværlig paa Grund af Tilsandingen, men der bliver nok et glimrende Udbytte til Kjøberne, selv om der ogfaa kun skulde blive reddet en forsvindende Del af det værdifulde Vrag. DpdLfald. Forleden Nat afgik ved Døden i Skanderborg Læge Fogh efter et Par Dages Sygeleie, 74 Aar gam mel. Den Afdøde, der i over 40 Aar hat boet det i Byen, efterlader stg et smukt Minde ved forfljellige i hans efterladte Testamente stiftede Legater, hvoraf til Byen« Fattige 7500 Kr., til Slotskirken 2500 Kr. Tidligere Lærer ved Søofficers stolen, afskediget Kommandør Heinrich Jacob Victor Rambusch, Ridder af Dannebrog, er d«K, 60 Aar gammel. Forleden Aften døde en af de æld ste Borgere i Slagelse, nemlig fhv. Blikkenslager Dann. Carl Joachim Thomas Dann var født i Roskilde 1813. Efter at have lært Blikkensta gerprofessionen reiste han til Kjøben havn, hvor han arbeidede i en halv Snes Aar hos samme Mester. I Slut- ningen af 1844 tog han Borgerflab i Slagelse. Her havde han sin Forret ning, indtil han i 1880 afstod den til sin ældste Søn. "Politiken"s Bidnesaq. "Jyl landsposten" flriver: "Politiken"s GaarSnummer oplyser, at Forhørsdom meren nu har faaet den Oplysning, som Hr. Hørup og hans Folk i over et halvt Aar har gjort alt muligt eg maafle endnu mere for at forholde Ret« ten, nemlig Navnet paa LeirbreveneS Forfatter. Han hedder Overgaard. Han sendte 2 a 3 Breve fra Leiren, men var tidligere fremmed for Redaktionen. Han har, rimeligvis efter Leirtiden« Ud, løb, været paa Kontoret og Redaktionen, af Spalter, hilst i paa hvis Medlemmer den arresterede Herman Bing bestemt husker at have talt med ham. Forbitrelsen over, at det saa længe og saa ivrig gjemte Navn er kommet frem, har i Organet for den høieste Oplysning gi vet sig Udflag i et Udbrud paa fire hvilket Nederlaget fremstille« i følgende vemodige Tilbageblik over de spildte "fljønne Kræfter": "Efter tre FjerdingaarS Kamp, efter hele denne Række af Forhører, Eder, Kjendelfer, Appel, Husunderføgelfer, Arrestationer staar altfaa tredie Regiment nu ved det saa heldigt eftertragtede Maal. Regi mentet kan omsider spørge Hr. Over gaard, hvad han ved om det Puf, der i Mai Moaned ramte en Sergeant i Nakken." Skambysageu. Endvidere er føl gende Medlemmer af Sogneraadet ar resterede: Husmand Hans Christian sen af Ullerup, Gaardbestyrer Niels Larsen af Stensby, Væver JenS Mad sen af Skamby og Skrædder RaSmuS Christiansen af Bud strup. Den tidli gere arresterede Formand for Sogne raadet, JenS Madsen, har angivet dem og fordret dem tiltalte som Delt«! gere i et Komplots der havde i Sinde ved falfl Forklaring for Retten at dække Forfalskningen af SogneraadSproto kollen. Pianofortearbeider Holst er idømt tre MaanederS simpelt Fængsel. Tiltalt Samsundsstudent.-Det unge Mennefle, hvis ungdommelige Vigtig hed under et "Gjæsteri" i Ringstedegnek kostede en Gaardmand Livet, hedder ist. "Avisen" Oscar Madsen. Ved den Leilighed, da han kom til at flyde Gaardmanden, flal det være gaaet saa ledes til: Der var flere forsamlede, og Madsen trak da en Revolver op af Lommen og viste dett frem. En Til, stedeværende ytrede, "om den kunde flyde Estrup", hvortil Studenten be, mærkede, at saadant et Instrument var Bønderne jo bange for. Han sigtede med Revolveren mod Gaardmand HanS Pedersen, og til et Uheld var Stoppe ren falden ud, saa Skuddet gik af og saarede den ulykkelige Gaardmand døde ligt i Skulderen. Jldsvaade—Gjerrild Søgaard, li Mil nord for Grenaa, tilhørende Stamhuset Benson og bortforpagtet til Godsforpagter M. Hansen, er forleden Nat nedbrændt med Undtagelse a Stuehuset. Ilden udbrød Kl. ca. 1^ om Natten, paa en Tid, da alle Husets Beboere laa i den dybeste Søvn, og to Menneskeliv var paa et hængende Haar nær gaaet tabt, idet to Karle, der sov i et Kammer ved Hestestalden, først blev vækkede den Gang Loftet over Stalden styrtede ned den ene af disse reddede sig dog nb gjemtem Ilden uden betydelige Brandsaar, medens den an den derimod blev saaledes forbiænbt, at han i en meget ynkelig og lidende Til stand maatte føres til Amtssygehuset i Grenaa. Der indebrændte 5 Heste, foruden Størstedelen af Kvægbesætnin gen, Faar, Svin og Fjærkræ. Det lykkedes, font nævnt, at redde Stue huset, uagtet dette flere Gange var stærkt udsat for Antændelse, men Ta gets stærke Fugtighedstilstand forhin brede Ildens Udbredelse. Der haves stærke Formobninger om,, at Jlben er paasat. Mord. I Lørdags Eftermiddags Kl. 5f er ifølge "Natt." Detailhanbler Jørgen Jørgensens 44 Aar gamle Hu stru fundet dræbt i hendes og Mands fælles Bolig i Kjøbenhavn i Stormgade No. 27 i Kjælberen, og Gjerningsman den er hendes Mand. Ingen af Hus beboerne havde set den Dræbte siden i Lørdags Morges, og da der omtrent Kl. 4 ikke som sædvanlig blev tændt Lys, frygtede man Udraad og satte Politiet i Kundflab herom med Tilføiende, at der i længere Tid mellem ZEgtefællerne havde bestaaet 11 mindre godt Forhold hvad der iøvrigt ogsaa var Politiet bekjendt fordi Manden, som i nogen Tid maa have lidt af Sindssyge, havde faaet den Tro, at Konen var ham utro, hvad der oftere havde givet Anledning til Husspektakler, saa jtt Konen gjenta gende til flere af HuSbeboerne havde ud talt en Frygt for at fortsætte Samlivet med Manden. Denne, ber er i en Al. der af 49 Aar, havbe i Lørdags inde lukket sig i Leiligheden, som iøvrigt, uagtet den benyttes til Butik, har været lukket i be stbste 3 Uger. Politiet maatte med Magt ved at flaa en Rude ud skaffe sig Adgang til Kjæl beten, og bet fandt da Manden siddende ganfle rolig, rygenbe paa en Pibe i et Værelse ved Siden af det. hvor hans Kone laa dræbt paa Gulvet. Han flal foreløbig have nægtet at vide, om Ko nen overhovedet var død og hvorledes Døden var fremkaldt. En strax til kaldt Læge udtalte, at Mordet sandfyn ligvis var forøvet allerede tidlig om Formiddagen, og han konstaterede, at Døden var fremkaldt ved et voldsomt Brud af Overhovedet, som sandsynlig vis var forøvet med nogle i Lejligheden fundne Jernvægtlodder. Liget blev derefter kjørt til Almindeligt Hospital, hvor den legale Sektion flal foregaa, og da Manden derpaa blev opfordret til at følge med Politiet, nægtede han dette og gjorde saa stærk Modstand, at han maatte bindes før man kunde faa ham transporteret til Stationen paa Graabrødretory, hvor han selvfølgelig strax blev belagt med Haandjern og holdt under stræng Bevogtning. I Gaden vakte Begivenheden naturligvig stor Forbitrelse mod Manden, der aabenbart længe har staaet i et flet Ry. Den ene Meddelelse om, hvor ulykkelis den Afdøde havde været stillet, krydsede den anden, og fra et Nabohus mente man endog i Lørdags Morges tydelig at ^have hørt henbe flrige og udstøde Raab om Hjælp, mett Beboerne i selve Eienbommen vilde ikke have hørt noget usædvanligt. Under det over Jørgen Jørgensen optagne Forhør har han tilstaset at have begaaet Mordet. Han er indlagt til Observation. Lidt om en Julefest fra La «enter, «larke «o., W» %. Hr. Redaktør:—"Minerva" hedder en literær Forening, ber for et AarS Tib siben blev bannet her i Settlement tet. Denne bestuttebe engang i Julen at holbe en liben Fest meb Sang, De klamationer, smaa Taler osv. Jmiblertib blev Foreningen af en herværenbe Søndagsskole anmodet om at "flaa" sin Fest sammen med Søn dagSflolenS. Dette blev gjort, men forud omtalt, at vort "Minerva"s Program i det hele taget ikke flulbe være religiøst, men af blanbet Jnbholb, meb nationale Sange, Digte og faabant som vi selv ansaa for sømmeligt og passende som Underholdning ved en Fest. Folks Meninger om faabattne Ting er, som bekjenbt, meget forskjellige, derfor blev dette ogsaa omtalt her for at ingen Misforstaaelfe fluide sinde. Sted og MiSnøie muligens komme bagefter. Det blev fra Skolen» Side svaret: Det er all' right, naar I bare ikke kommer med noget ugudeligt." Blandt andre Sange tænkte vi ogfaa at have den bekjendte svenfle nationale Favorit, sang "Stina", med paa Programmet. Foreningens Sekretærer ledede San gen, og jeg, talte med en af Søndags skolens Lærere, HoS hvem ogsaa Festen skulde holdes, om han havde noget imod at nævnte Saug oles sungen. Han sagde, at for HanS Vedkommende gjorde det ingen Ting, men Han troede, at der kunde være dem, som ikke syntes om det. Vi vilde gjerne efterkomme Alles Pnfler saa langt som vi kunde det for vore egne Meningers og Selvstændig heds Skyld, derfor blev bet sagt, at vi (kulde spørge Forsamlingen, om den havde noget imod at vi sang den. Imidlertid havde Sangerne et Møde for at synge igjennem de til Festen ind øvede Sange. Paa dette Møde blev bet omtalt, at forandre det i Sangens Text, font vi troede var stødende. Dette blev gjort. Det vat for Musikkens Skyld vi vilde have Sangen med. Vi begik en Feil her, idet vi troede, at naar Texten blev forandret, behøvede vi ikke at spørge Forsamlingen om den misbil« ligede Sangen eller ikke. Vi burde have gjort det alligevel, siden vi havde sagt saa. Dog, alle Mennesker er-feil. bare ogfaa Folket het i Settle, mentet. Endfljønt vi, som sagt, vidste, at ett felte »are imod nævnte Sang, anede vi dog ikke i ringeste Mon noget til bet Uveir, som flulbe bryde løs ved bens Afsyngelse. Attbett Julebag Festdagen kom med nogenlunde godt Veir. Folk rundt om fra Settlementet samlede stg til den berammede Tid. Festen aabnedes med en Tale af førnævnte Sønbagsflolelæ rer. Derefter kom "Minerva"s Pro gram. Om bets flette eller gode Ud førelse vover jeg ikke at sige stort. Jeg haaber det var efter Forventning. Jal fald" kunde man ingen- Misnøie høre eller fe, men der hørtes endog nogle Bifaldsklap engang imellem indtil et af de sidste Nummere blev nævnt, den før omtalte Sang da teiste en af Forsamlingen sig og sagde, at bet ikke var passende at synge den. Sanglede ren svarede, at vi havde forandret Tex ten fat ben paa Programmet, og saalebeS butde den synges. Sangen vat indøvet ester Originalen. Da den nu blev sungen, glemte nogle af San gerne de nye Ord, og Følgen blev, at Sangen gik toet meb ben gamle Text. Det var en Feil bette, bog troede jeg, at ben vat tilgivelig, men faa hørtes det ikke ud her. Nu blev der et Røre og Spektakel, man aldrig skulde have set Magen til. Mænd og Kvinder om hverandre, nteb Hyl og Graad, ramlede over Bænkene og ud paa Døren man raabte, som gjaldt det Livet, at vi holdt Theater, og bad: Gud bedre og trøste sig." En Kvinde blev syg og høit i Larmen lød en Stemme om Uforskam methed: Og alt dette for denne Sangs Skyld. Vi skulde hjertelig gjerne ønske at den ikke var bleven sungen, mett hvem kunde ogfaa ane, at ben fluide saa en saaban Virkning. Det var ikke vor Mening at støde disse Menneflet, ligesaalidt som Sangen blev sungen, hvilket det blev sagt, for at "trodse". Hvad skulde vi trodse for? Hat vi no get Mellemværende, som er Grund der for? Jeq kjender ialfalb intet bertil. Foreningen hor til Opgave at være upartifl og bet vil ben stræbe efter at blive. Hvis ben begik en Feil ved at synge denne Sang, saa tilgiv mig, naar jeg tror, at bet var ett større Feil og mere upaSsenbe, at opføre sig paa ben Maabe font bisse Menneflet gjorde. Bagefter kom man og fortalte os, at vi var tugtet at synge Sangen. Sang ledeten vidste intet derom, ligesaalidt som Formanden. Havde de gjort sin Ret, blev der sagt, skulde de have kastet ud hele "Komplotten". Det var meget høfligt sagt, ester at have indbudt.os til at holde Festen isammen med bem. Der var ogsaa en Person tilstebe, som for ikke ret længe siden, uti «tjor en an den Mands Dør, var faa forhippet paa at synge "Stina", forbi han troebe det vilde tirre Manben. Nu, ba Sangen blev sungen af "Minerva" i Festen, lød der fra den samme Persons Læber til 08: "Uforskammet. uforskammet!" Man har et Par Ord paa Norsk, som hedder Lavhed og Hykleri. Jeg tror disse med god Grund kan anvendes paa denne Mands Færd. Noget lignende kan man vel ogfaa kalde det, bett gjorde, der bagefter sendte os et anonymt Smædedigt. Jeg har ikke bedre For stand, end jeg kalder saadant Smaalig hed. Sekretæren og jeg blev ogfaa af den Manb, ber forhen sagde, at for HanS Vedkommende gjord bet intet til Sagen, at hin Sang blev sungen, be skyldt for: "Ingen moralsk Følelse at have ligeooerfor "Damer", siben vi kunde synge en såadan Sang thi den passede tun for faadanne, font vankede paa Værtshuse og Dandsesale, og ikke for ærbare Kvinder font her var." Lige saa, blev der sagt, havde de hørt San gen sungen blot as fulde Folk og paa Salooner, og bet var tun liben Hjælp i at forandre Texten, thi bet var allige vel ben samme forargelige Dandseme lodi. Jeg har hørt, at der paa nu me- ?ruges et almindelige religiøse Sange iblandt gamleFoltevisemelodier og kanske ikke frit.for Dandsemelodier' heller, hvis faa er Tilfælde, og hvis saadan Mustk og for sig selv er syndig, ba var bet godt, om man ogsaa var lidt forsigtig i Valget af saadanne Sange. Sangen var sungen af fulde Folk.— Jeg har ogsaa hørt fulde Folk synge Salmer af Landstads Salmebog, men berfot er vel ikke Salmerne ubfljemte? De synges ialfalb i Kirkerne enbnu. Dette et faalebeS en taabelig Grund, eller rettere sagt ingen Grund for, at benne Sang ikke kunne passe for anbre enb saadanne, som holdt sig paa "Berts huse og Dandsesale". Dog, jeg flal ikke dømme om, hvor ben passer, eller for hvem ben passer, men kun sige, at Sangen har været sungen baabe her i Landet og hinsides Havet for Forsam linger, bet i Dannelse, Moral og Agt værdighed maafle kunde at stilles ved Siden af denne. Jeg ved ogsaa, at ber i kristelige For samlinger ved lignende Fester er bleven underholdt med ligesaa muntre Stykker som det bet her vakte Forargelse, og ikke olene er bleven taalt, men ogsaa vundet Bifald. De Forsamlinger, jeg her nærmest sigter hen til, er "unge Mænds kristelige Foreninger" paa for skjellige Steder i Landet. Endvidere flal jeg sige til hin Mand, font beskyldte OS for ingen moralsk Fø lelse at have, at jeg tror ikke, han kan se ind i Hjerterne og den "ydre Mo ral", font ethvert Mennefle kan dømme om, haaber jeg, han med Sandhed in« genting kan have at udsætte paa. Som jeg forstaar det, troede jeg vi havde Ag telse for Kvinden og hendes Kald i Li vet. Jeg forsøgte ogfaa at vise dette i det lille Digt "Til Kvinden", som jeg flrev for Festen. For Jkke-Digteren og den lidet Skoleuddannede og Skrive dygtige, er det ikke saa greit at sinde de mest passende Ord og Udtryk for sin Tanke og Mening, naar han flal flrioe i bunden Stil. Dog, i sproglig Hen seende ventende at finde en Smule Over bærenhed, vover jeg, haabende at Me ningen alligevel vil skimtes igjennem de ufuldkomne Vers, ogsaa at sætte nogle af dem her: Hvad bu- »ar bin blomstrende Ungdom eg Staar Meb hin Skønheden« seirende Magt Ogsaa nat i dit Hjem, i din Kreds, hvor du gaat Unbci Pligten, dit jtatd dig har bragt. Lad der sprede» et duftende, signende Skj«r 3 Hjemmet, solfyldt, vaarsriskt og mildt Thi bit Arbeid', din Gjerning, din Pligt, ben er der. Den er.stor, om dit Virke er stilt. Kommer M»rke og Uveir med Gjaring til "Krig' Da vil Sladder og 20gn bin Foragt Ml Forsoning gj»r bil, hvisk et Ord til Forlig, Saa vor Sang, vor Hilsen vi dig bringe i D«g, Med tel for, hvad bu var og har gjort Uden dig, selv i dette voit festlige Lag, Var der tomt, og vor Fest kom tilkort. "Minervas" Fest blev sammenlignet med "Theater." Der har været holdt nogle Menighedsmøder her i bøsi Jeg gad vide, hvad font mest lignede Theatersorestillinger, enten vor Fest eller disse Møder? Det fan vel synes vel meget sagt, naar jeg siger, at de gav Indtrykket ttf at være pøbelag tig men jeg tror ikke) bet er det thi saadan at paabutte hverandre baabe ligt og uligt, som der blev gjort, burde ikke være dannede Folks Skik det er langt fra menneskeligt og endnu mindre kristeligt. Jeg talte nogle Ord ont Forsonlighed mellem Partierne, i Fe sten det blev taget som "Stikord", men jeg siger nu som jeg sagde den gang, det var sagt til alle, uden Hensyn til Personer eller Portier. Og jeg spørger, havde ikke en, som var nærvæ rende ved hine Møder, Grund for at tale faa? Til Slutning fik vi ogsaa en Trøst af følgende Slags: "Vi fluide have hjulpet Foreningen alt vi kunde, dersom I bare ikke havde sunget den Sangen der, men nu, nu kan vi ingenting gjøre for Eder." Hvis det er en god Sag Foreningen efter Evne søger at arbeide for, idet den ved sund og moralsk Læs ning og saadanne Ting, som tjener til Menneskets aandelige Udvikling, søger at bibringe Ungdommen en ædlere For nøielse, en større Nytte end den, som kan høstes fra fristende og farlige Ste der som Salooner og Dandsesale, hvor til unge Mennesker ofte er tilbøjelig at søge hen, da er dette "smaat Stel," bet er trangsynt saaledes at flaa Haanbeit af Foreningen alene for hin Sangs Skyld og lad den feile sin egen Kurs uden Støtte og Bistand. Det findes ogsaa dem, som tror, at vi arbeider imod Kristendommen, idet de tror, at bet ikke er til Guds ZEre at søge Oplysningens Fremme. Kan anbre enb be mest vankundige Folk tænke og tale saa? Gud har selv betjent sig af Oplysning og Videnflab for at fremme sin Sag paa Jorden. Han, for hvem ingen Ting er umulig, kunde vel have betjent stg af andre Midler, men naar han nu har taget disse i fin Tjeneste, da et vel dette et Bevis for', at det ikke kan være stridende mod Guds Villie, eller vanærende for hans hellige Navn, for Menneskene at tilegne sig dem og benytte dem i sin Tjeneste. Gud har befalet os at ar beide og aagre med det Pund, han har givet os, men hvorledes fan man ogsaa tilfulde gjøre dette, uden at maatte ar beide i Oplysningens Tjeneste thi det følger af sig selv, at man bør ofre fln Kraft og sit Arbeide til ben Kant, hvor Evnen og Kaibet peger hen, bet være paa hvab Felt bet være vil. Det op lyste Menneske kan ogsaa i et fuldere Maal, end bet uvidende, se Underne i Guds Skaberværk og Styrelse, og saa lebes i benne Henseende, bedre forstaa Skaberens Herlighed, Storhed 0Z Vis dom. Dette giver Mmyghed, vætter ZEkefkygt s^Brunbring. Hans Frebrichson. e e (Efter "Skandinaven/) Common-Skolen og Hjemmet, bisse to bør gjenstbigen støtte hinanben. Den ette kan ikke undvære ben anben. Com mon-Skolen hat, takket være beres Fremsyn og Visdom som grundlagde den, faaet Rod i vort Land og fan ikke rokkes, men ben kan og ben bør hjæl pes og støttes af alle Borgere. Baabe Fædre og Mødere i hvert Hjem bør om fatte ben nteb Interesse, Bør se i ben bereS bedste Hjælp til at opdrage deres Børn til gode Borgere og oplyste Men nefler. Hver og en bør søge person« ligt Kjenbflab til deres Børns Læ rere, og støtte bent i alt som er gobt og hellet ikke flaatte noget hos Læ teten ellet i Skolen som be finbet at væte galt. Fot at alt bette kan gjøres som bet bør, ferbreS bet baabe fra For ælbreS og SkoleboatbetS Side mere Intelligens end bet enbnu paa mange ©teber findes, men libt efter libt vil benne Mangel afhjælpes, og netop veb paa bet bebste at gjøre Brug af Skolm og flatte ben saa gobt som man kan. Det bør være Forældrenes første Pligt at fe til at beres Børn kommer paa Skolen saa regelmæSstgen som mu ligt, at Skolehuset er varmt og bog har en Tyv. und Luft, at ber overholdes gob Or« ben saa at ben moralske Luft ogsaa kan være funb og bet fortrolige Forhold mellem Lærere, Færælbre og Børn exi sterer, som alene kan gjøre Skolen frugtbringende for Difciplerne. Denne Sag kom til Omtale i" met" for to Uger stben derved Korrespondent fra Minnesota ovec Skolelovens Strenghed i Stat. Sagen har i Minnesota tiltruk ket stg en Del Opmærksomhed, som vi« fer at "Skandinaven"s Minnesota Læ sere ikke er ligegyldige for Skolen. at en klager bentte En Korrespondent fra Jackson County har velvilligen tilsendt os den omhand lede Skoletvanglov, som vi her tillader oS at gjengive i Oversættelse, saa at alle, selv de som ikke kan læse Engelsk, kan faa nøiagtig Besked om Lovens Indhold og saaledes sættes istand til at dømme om den er uretfærdig eller ikke. En Lov, der paadvder Skoleopdragelse for alle friske Bern. Være det herved forordnet ved Sta ten Minnesotas Legislatur: Section At alle Forældre eller Værger, eller andre Personer i Staten Minnesota, der har under sin Kontrol et Barn eller Børn mellem 8 og 16 Aars Alderen, flal være forpligtet til at sende et saadant Barn eller Børn til en offentlig eller privat Skole, der har en duelig Lærer, for et Tidsrum af minst 12 Uger hvert Aar at mindst 6 Uger af denne Tid flal være paahinan ben følgende, med mindre saadant Barn eller Børn er fritagne for andan Sko legang gjemtem Skoleboardet i det Di strikt, By eller independent School district, hvor saadanne Forældre, Værger eller Personer, det har Kontrol nteb saobanne Børn, bor. Denne Fri tagelse flal inbvilges hvis bet tilfreds stillende bevifes at saadanne Forældre ikke var istand til, paa Grund af Fat tigdom, at klæde faabant Barn forsvar ligen, eller at Sarnets legemlige eller aanbelige Tilstand har været saadan at bet ikke har været flikket til at besøge Skolen eller modtage Undervisning I det nævnte Tidsrum, eller at saadant Barn eller Børn bliver underviste hjemme i saadanne Skolesag som al mindelig læres i Common-Skolen, og bliver underkastet de samme Eramina nationer som anbre Skolebørn i det Distrikt eller By hvori Barnet bor, eller at Barnet allerebe besidder de Sko lekundskaber der ved Lov fordres, eller at der ikke findes nogen Skole inden to (2) Miles Afstand ad bett ttæimest be færbebe Vei. Vi kffn ikke indse at der er nogen Uretfærdighed i denne Lov. Fordrin gen er simpelt hen den, at ethvert Barn der ikke paa Grund af legemlig eller aandelig Svaghed er udygtig dertil flal modtage Undervisning i ben rette Alber kun saavibt at bet ikke vorer op i vitter lig barbarisk Uvidenhed. Denne Un dervisning kan fle hjemme eller i privat Skole eller paa hvilkensomhelst Maade, hvis det tun bevislig flet. For en saa dan Lov og dens fornuftige Gjennem førelfe bør enhver Minnesota Fader og Moder være taknemmelig. De Foræl dre, der ikke med Hjerte og Sjæl tager sig af Skolen i sin Kreds, og paaser at deres Børn faar mindst saa megen Kundflab font denne Lov fordrer, styrer en gal Kurs og vil fent eller tidligt komme til at angre sin Daarflab. Loven bestemmer ogsaa Straffen for dens Overtrædelse. For første Over trædelse ilægges saadanne Forældre eller Værger en Mulkt as ikke min dre enb 10 og ikke over 25 Dollars, for attbett eller settere Forsømmelse ikke mindre end 25 og ikke mere end 50 Dollars. Denne Lov traadte i Kraft i Marts 1885. Den godhjertede Garver. William Savery, en agtet Kvæker, var Garver af Profession. En Nat blev en Del Huder bortstjaalne fra hans Garveri, og han havde Grund til at formode at Tyven var John Smith, en trættekjær og fordrukken Nabo. Den næste Uge var følgende Avertissement at læse i Stedets Aviser. "Den der ben 5te benneS stjal ett Del Huber, unberretteS herved ont at Eieren oprigtig ønfler at blive hans Ven. Hvis Fattigbom fristede ham til dette falske Skridt, saa vil Eieren troligen holbe Sagen skjult, og vil nteb Glæde hjælpe ham paa Vei til at tjene Penge, ber kan være bebre flikket til at give ham Samvittighebsro". Dette mærkværbige Avertissement til btog sig megen Opmærkfontheb, men Tyven alene vivste fra hvem bet gobe Tilbub kom ba han læste bet ongrebe han hvab han havbe gjort. Faa Dage betefter, om Aftenen font Garverens Familie flulbe gaa tilsengs, hørte be en svag ligesom frygtsom Ban ken paa Døren, og da Døren blev aab net stod John Smith der med et Læs Huder paa Ryggen. Uden at fe op sagde han: "Jeg har bragt disse Huder tilbage igjen, Mr. Savery, hvor flal jeg gjøre af bent?" "Vent til jeg faar en Lygte, saa flal jeg gaa nteb big til Laden", svarede han, og saa maafle bu vil gaa nteb tttd og fortælle mig hvorban bette et gaaet til. Vi flal se hvab ber kan gjøres for big." Saafnart be var gattet ud kogte Ko nen Kaffe og fatte frem Pies og Kjød paa Bordet. Da de kom ind igjen fra Laden, sagde hun: "Nabo Smith, jeg tænkte en varm Supper vilde gjsreZdig godt". Han vendte Ryggen mod henbe og kunde ikke faa Munben op. Efter at have lænet stg mob Skorstenen nogle Minutter sagde han med næsten kvalt Stemme: "Det er ben første Gang jeg har stjaalet og bet har været meget ondt for mig. Jeg havde aldrig før tænkt at jeg fluide blive den jeg nu er men jeg begyndte at drikke, faa at trætte. Siden jeg begyndte at gaa nedad den Vei, giver alle mig et Spark. De er bet første Mennefle ber hat bubt mig en hjælpenbe Haanb. Min Kone er syge lig og mine Børn sulter. De har sendt bent mangt et Maaltib Gud velsigne Dem! men alligevel stjal jeg fra Dem. Men jeg stger Sandheden naar jeg paa staar at bette er ben første Gang jeg er "Lab bet ogfaa blive ben sibste, min Ven", svarede William Savery. "Hem meligheden hviler trygt mellem os. Du et enbnu ung, og bet staar i bin Magi at vinbe igjen hvab bu har tabt. Lov mig at bu ikke vil smage betufenbe Drikke for et Aar, og fact flal bu faa Atbeibe hos mig fra i Morgen af meb gob Løn. Men spis nu lidt og drik libt varmt Kaffe, maafle det kan borttage Trangen ester noget stærkere iaften. Du vil uden Tvivl finde det vanskeligt at fornægte dig fra Begyndelsen men vær stærk og hav godt Mod for din Kone og Børns Skyld, faa vil det snart blive lettere. Naar du trænger Kaffe saa stg det til Mary, saa vil hun give dig ben." Den arme Manb forsøgte at spise og drikke, men bet var som bet vilbe kvæle ham. Efter forgjæves at have forsøgt at beherske sine Følelser bøiede han Ho vedet ned paä Bordet og græd som et Barn. Efter en Stund var han istand til at spise og drikke, og hans Vært tog Af fled med ham for Aftenen med disse venlige Ord: "Prøv at gjøre det bedste bu kan, John, faa flal bu altid finde en en Ven i mig." John gik inb i hans Tjeneste ben føl gende Dag og blev hos ham i mange Aar, en ædruelig, oprigtig og stø Mand. Tyveriet blev bevaret som en Hemme lighed mellem dem mett efter John's Død fortalte William Savery underti den Historien sot at bevise at Ondt kan overvindes med Godt. E o A n e Fromt L)nste.— Studenten: Aa gid jeg kunde løse Klokken min, saa havde jeg da noget at pantsætte igjen! Paa Mandi Sverige boede en ung Pige som havbe en rig og haarbhjertet Faber og e kjæk, men fattig Kjæreste. En kolb Decemberkveld fob ben grumme Fader og ventede, thi han havde saaet Nys om, at Anders flulbe komme for at fri, og han tænkte at give Frieren en Lusing, saa han ikke saa snart flulbe komme igjen. Pigen laa paa Knæ ude i Stuen og vaflede Gulvet meb varmt Skurevand og endnu varmere Taarer. Da bankede det paa Døren. Far gaar ud, aaber forsigtigt, tager derpaa Vafle ballien og flænger dens Indhold udover Hovedet paa Bygdens snille Præst, som fulgte AnderS for at hjælpe ham med det indviklede Frieu. Præsten holder, dryppende af Skurevand, et temmelig pebret Foredrag, og det sten haarde Faderhjerte vaagner, ikke saa meget as Deltagelse for de to Unge, som paa Grund as den stemme Udsigt til at blive trukket for Kirkeraad og HerredSret for at svare for sin upas sende Maade at modtage Guds Ords Tjener paa. Han gav sit Bifald til Forlovelsen, og i Julen stod Bryl lupet. Grundkilden til den herskende for«! trykte Tilstand inden Arbejderstanden i England er Landtnonopolerne. Der et vistnok ogsaa andre Aarsaget, som sam virker til at holde Arbeidet nede og sprede Misfomøielse og Nød, men bag alle disse ligger Landmonopolerne. Høi Leie og tyranniske Jordeiere driver Be boerne fra Landdistrikterne til London og andre store Byer, hvor de er ude af Stand til at faa Befljæftigelse af den Grund, at der ikke er Arbeide for alle. Fire Femtedele af Londons Befolkning tilhører Arbeidsklassen, og skjønt Pri serne paa Levnetsmidler ere lave, finder Flertallet af dem det høist vanskeligt at forskaffe sig dagligt Brød. Den Klasse Menneflet, font lever i Fryd og Garn men uden at arbeide og aarlig bortødsler uhyre Summer i Sus og Dus eller til Fornøjelser, holder Folkemasserne i en Trældomstilstand og paalægger Sirbet dente tunge Byrder for at skaffe siq selv en desto større Indtægt. Dette vækker Misfornøjelse og et Had, som under Hungerens Kvaler kan udarte til aabent Oprør. I Frankrige er Jorden delt i Farme, der eies af dem, som pløier, faar og høster. Den franske Bonde be finder fig derfor i en forholdsvis lykke lig Tilstand trods store Skatter som Følge af Krigsrustninger og en trykken de Gjæld. I ethvert Land, hvor en enkelt Klasse monopoliserer Jordeien dommene, vil Spørgsmaalet sluttelig blive et politifl. Trods Englændernes Bedhængen ved det bestaaende Nedarve de, kan den gamle Ordning neppe længe vedvare. Landlorderne maa give tabt ligesom Rusland og tildels ogsaa i Irland, og inden Aar er omme, vil Monopol-Uvæsenet i England og Skot land rimeligvis have faaet ctDødsstød, O "Buyers Guide" sale Priserne til Kjøbere af alle Varer til personligt eller Familiens Brug. Fortæller, hvorledes Bestillinger giøres, og giver nøi agtig Pris paa enhver Ting som De bruger, spiser, drikker, flæber Dem med eller 'har Fornpielse af. Disse uvurderlige Bøger indeholder OplysninLer hentede fra alle Verdens Maikeder. Vi vil sende et Exem plar frit pr. Post til enhver Adresse ved Modtagelsen -as Postportoen 10 Cents Lad os tjøre fra Dem. SErbMgst. Montgo rnery, Wara&Co Bog, Udgave & Fris. Otte Fortollinger af F-r heftet $1.30. eleg. indbunden 75 Cts I n o Alligatoren. Jon Sunde. Paa Kirkegaarben. Fansnlla, (As min Ben Maleren» Oplevelser). Zmpro»tsatoren. Eusainel. Slagter To dia». Stemninger: I. Fra Fjeldbygden. II. Led Enarest»en. »tiet Ry Bog! $1«2Snedsat til#$0C, Udkommet er i Fem Aar tilsjös. Oplevelser og Hændelser af u s W o o 50c.! Vi! Meb Titelbillebe. Jnbbunben. Indhold: »ilte f-rft« Aar itlff»#. 1. Ndiustningen ,11 ben ferfte Sjøiut og Reisen lit Dunkerque. To Mand rømmer fra Skibe». $aa Reisen til Castellemare. $t Sieføg i Pompeji, samt en Tur til en Ruin.- Et Bes,g paa Melo,. -Reisen til og Opholdet i jkonstanlinopel.—Mytteri. Foihør. Opholdet i Äeldiaiijk. Julen i »erttø. Reisen til Falmouth. SlagZmaal. Forh»r. Ankomsten til London.—Borkabinkttet og Krystalpaladset i »onbon. Paa Reisen til Mermen. Bryllup i Sverige.— Landdag i Xonbon -En sr,gtelig Nat.—Lang og fate. (uld SeiladZ i No,bsiøen.-Oph°Ib«t i ®oln*r. Hjem« 'omsten. II. Paa Navigationsskolen. Paa Reise w jtronstadt ag tilbage til «onbon. —Reisen til Philabelphia. To Aar i Amerika. Ombord i en Amerikaner. Fra St. John» til De merara.—Et Beføg paa en Plantage. @t 5Pesøg i ett Negersamilie og en Negerbegravelse. Paa Fiskeri 6g Kamp med en Hai. En Folkefest.- Fra Georg« Town til Boston. Hungersnød oq Kulde ombord.— Hoi Magnetisøren. Til Vestindien. B-arding masternr. Mislykket Forsøg paa at komme ossteb sta ©t. Johns. Til England og hjem igsen. Udkommet er: Moeamboles Sarndom, eller Den hemmelighedsfulde Arv -af Ponson Du Terrail. 2 Dele. 640 Sider, godt indbunden i 2 Bind I1.SO. Har för kostet $2.35, nu ned sat til At.S« for begge Dele godt indb. i 2 Bind. Hver Del kan ogsaa faaes særskilt for 75 Cents protofrit tilsendt. 1ste Dels Indhold KavitelviS: Prolog. De to Br«drc. Korft«.Ufdeli«g. 3*n hemmelighedsfuld« Arv. l. Sir Wil liams.— 2. ffermor. 3 (åetice og Baccarat. 4. Ferdinand. 5. Ulykkesfugl. —6. ©color.— 7. Baronetten. 8. Jeanne.— g. Kleinsmeden.— IC. Ballet. —li. Brevet. —12. Fanny. —13. Bean preau. 14. Pagten 15. Kassereren. 16. Po litikommissæren. 17. Vanvidet. 18. Den gule Fiacre. 19. Forhsrsbommeren. 20. 3 Fart. 21. Gertrude. 22. Bastian. 2den DelS Indhold. Kapitelvis: 1. Huset i Rue Beausou. 2. Landstedet —g. Duellen, —4. Søster. 5. Slottet i Bretagne.— 6. Marquis de Lac?. 7. Den vandrende Ridder.— 8. Opdagelsen.—9. Den russiske Dame. —10. Dol ken. 11. Politiprcrsekten. 12. Paa Vildspor. 18. Rocambole. —14. Pistolskuddet. —15. Jageren« Komplot.— 1«. Jagten. 17. DBdsstedet. 18. Fortroliqe Meddelelser. 19.. Rocambole? Geni. 20. Skyggerne. —21. Afgrunden. 2Z. Erkl-rin. gen. 2). Avisen, 24. 8iget. 25. Wgteskab«. løftet. Mocamboles Sedrifter, eller Ponson Du Terrail. 3 Dele 565 ©ider, godt indb. i o i n i s ud- kommeri SeptemberogMarts hvert Aar. SM" 256 Sider, 8*4 11% Tomme, med over 3,5W Illustrationer et helt Billed Galleri. Giver Whole- a« nedsat til.... lUf" Senere vil udkomme: Adreise: Rocam boles Utgdom eller HjerterkncrgtNub ben.—(Saleiflabcn Rocambole—Ro camboles sidste Ord. Skandinavens Boghandel, Godtkjsbsudgave! Udkommet er: -af--.. Bjørnstjerne Björnfolk. -. F-rste Del. CVtthfinTh* Arne.—E?nn,ve Solbakken—3trn« banen og Kirkegaarben. Bttten fth'fTt«: Blakken. Thronb.— Fabercn. Zvrnere« det. Trofastheb. ®n jiivigaade. En ny Feri« fart. BI»rnejageren. Ej saarleg Friing. sårligt Frieri. 376 Sider indb. i Shirtingsbind 75 Cents, portofrit tilsendt. Adresse: 'Skandinavens Boghandel, Sprøtitrcn»°° Mississippi Kaptein Mayne Reid. 9lt)t Oplag. Indbunden i Papbinb 5W ytlv* Indb. lShirtingsbind ntebr#b@nit..76e Portosrit tilsenbt. Adresse: Skandinavens Boghandel, Bis-Zknut. iZeb Knuts Portræt. Vjsrnstjerne Bjsrnfon. Pris 35 CtS. Smukt indbunden i Shir Rabat. Skandinavens Boghandel, 183—187 N. Peoria St., Chirago, III. \n\n a o e a n e n e Horten.-En as de saa Herman Bang Thi din ®øn er din starkest« Magt. 227 & 229 Wabas Ave. Chicago, III Jonas Lie. ©egent wdd. i Sloth meb Xitel pee Side og *tg 75 Cents. Skandinavens Boghandel, 183-187 N. Peoria Et., Chicago, III. Pris Si.25, nu nedsat til 50 CtS. Adresse: .'Skandinavens Boghandel. 188,185 & 187 North Peoria St., Chicago, NI. Baccarats Hevn -«f- Særskilt kan faaes: 1ste Del.... 50 Cents portofrit 2den Del... 75 Cents s tilsendt. 183,185 & 187 North Peoria St. Chicago, 111. 183,185 & 187 North Peoria St., Chicago, IlL 183—187 N. Peoria Street. Chicago ting, portosrit. I Partier god