Fergus Falls ugeblad. [volume], February 17, 1886, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Ladestedet Steuljar
Jndvaanere.
Stor
h« nu mi|
Eiendomssalg.
StadShauptmand
Chr. Aug. Thornes renomerede Prefer
ving Fabrik i Moss, den ældste og vel
mest anerkjendte i Skandinavien, stal,
flriver "Smaal.Amtst.", være solgt til
Dattersønnen JenS Thorne og Fuld
mægtig A. Arnesen.
Blykjol.—Fra Arendal strives
den vde Januar i "D. v. Tid.": Ved
PuZnæs mek. Værksted er i denne Uge
udført et hos os sjældent og usædvanlig
stort Arbeide, idet der nemlig støbtes en
Blykjøl as Vægt ca. 25,000 Kilo, be
stemt til en Sejlkutter. Dette er saa
vidt videS d-n største Støbning i et
Stykke, som er. udført her i Landet.
Formodet Giftmord.
Dodsfald frita
("Lofotens
Tid.") Nogle Dage før Jul afgik
pludselig ved Døden en Mand fra
Gaarden Høinæs i Borge under Om
stændigheder, hvoraf man vil formode,
at han er forgiftet. Efteråt have spist
Middag, ytrede han til fln Hustru, at
den Suppen var styg idag, den smagte
saa rart, og et Par Timer efter var han
død. Eftersom ZEgteskabet skal have
været høist ulykkeligt, vil man vide, at
her foreligger en Forbrydergjerning,
udført af Hustruen, som er arresteret.
Forhør skal snarest optageS.
tilbageværende Repræsentanter af de
høiere Charger i Marinens Underoffi
cers stand fra den ældre Tid er i disse
Dage vandret bort, idet Fyrværker Lud
vig Carl Madsen igaarmorges afgik ved
Døden efter et tort Sygeleie, flriver det
paa Horten udkommende Blad. Den
Afdøde var født 1814 og har staaet i
Marinens Tjeneste siden Iste Mai 1830,
da han indkom som Lærling i sømilitære
Korps. Fyrværker Madsen var en
Mand af retskaffen Karakter, præget af
religiøst Alvor, og vil efterlade et agtet
og æret Minde.
Tvende nordlandske Tankelasen.
Brødrene Albert Emmanuel Hofstad og
Isak Myre, optraadte igaaraftes(Søn
dag) paa Aunesalcn hersteds, flriver
"Jndtrønderen" paa Namsos. De
lagde for Dagen en mærkelig Evne til
at finde de Ting, som Forfljellige
blandt Publikum tænkte paa, hvad en
ten disse befandt sig i Salen eller uden
for samme. Der blev gjort en hel
Mængde med Forsøg, og saavidt vi be
mærkede lykkedes alle paa to nær. De
to Nordlændinger flal ikke have optraadt
tidligere. De har sandsynligvis en
Fremtid for sig.
Et Lam i N»d.—Da
Mons Almen-
dingen under Snemaalingen paa Hal
lingfjeldene sidst i December kom til
Bekastølen i Finsedalen, saa han, at
Sneen »ar bortflrabet paa et Par Ste
der. "Her er en Hare i Nærheden",
sagde han til sin Kammerat, "kom med
Geværet." Hav stillede sig derpaa bort
til nogle Stene, hvortil førte Spor.
Et laaddent Dyr opdagedes, der ved
nærmere Undersøgelse viste sig at være
et Lam. Det var let og magert og al
deles snart og hudløst paa Frembenene
af Sneflrabningen. Dyret blev ført
ned til Nygaard. Ester at have saaet
lidt Mad kviknede det til. Lammet
havde været i Fjeldet ett-10@i2 Uger
efter Buføringen.
Alkohol i naturligt Band. I
Brochure af Prof. Dr. Lachmann om
Alkohol findes følgende interessante
Oplysninger herom: Indtil for kort
Tid siden troede man, at Alkohol ikke
forekom i Naturen. I
de sidste Aar er
det paavist, at Alkohol forekommer om
end i meget ringe Mængde i Vandet, i
Regnvandet saävelsom i Søernes og
Flodernes Vande. Mængden er vist
nok yderst ringe, 1 Gram paa 1 Kubik
meter Vand. Ligeledes findes Alkohol
i Jordbunden, især i den rige og frugt
bare Humus. Man kan ved Destilla
tion af Vandet fremstille denne ringe
Mængde Alkohol med alle de for dette
Stof karakteristiske Egenskaber. Dette
Resultat har foreløbig kun rent viden
flabelig Interesse men den faar for
øvrigt Værd ved en anden'Opdagelse,
der tilhører den nyeste Tid. Det er af
Rajewfly paavist, at der i den levende
Organisme findes Alkohol eller ialfald
Stoffe, hvoraf den udvikles, uden at
denne Alkohol hidrører fra. at denne
Substans har været nydt det er navn
lig Nervesystemets Centralorganer, at
denne fysiologiske eller normale Alkohol
erMavist om'env feens. Mængde er
meget ringe, er dog dette Resultat over
raflende og tør maafle føre til en noget
anden Opfattelse af Alkoholens Betyd
ning end den tidligere almindelige.
Denne Paavisning af Alkoholen i den
sunde normale Organisme er ligesom
et enkelt Led i en Række Resultater,
som den nyere fysiologifle Kemi har
dragt os, og som viser, at mange Stoffe,
som vi anvender som Lægemidler, kan
forekomme i Organismen, om end i
meget ringe Mængde.
Julen uden Sne ogLulde
er—flri-
ves der fra Hamar til "Verd. Gang"—
et Særsyn heroppe. Den hedemarkfle
Vinter har Ord for at være barsk og
lang med tyk Taage og Is paa Mjøsen,
men nu findes her ingen af Delene, og
hvis ikke Aviserne paastod, at vi idag
har den 28de December, fluide vi tro,
at vi allerede befandt os langt ud i
Marts. Som Følge af det milde Veir
er da ogfaa Dampflibssarten i fuld
Gang mellem Hamar og Lillehammer,
heldigvis for Indbyggerne vestenfor
Mjøsen, da de kun har denne ene For
bindelse med Udenverdenen, forudsat at
man ikke vil kjøre Landeveien rundt
omkring Mjøsen, hvilket i Forbigaaende
sagt just ikke er nogen Snarvei. I
Tilfælde Is paa Mjøsen er Gjøviks
Samfærdsel med Hovedstaden indflræn
ket til tre Gange i Ugen, og det blir
sandsynligvis heller ikke bedre, før
Vestsiden faar sin egen Bane. Men
om dette Thema maa jeg desværre over
lade andre, mere kyndige Folk at udtale
fig. Her paa Hedemarken har Bind og
Veir i broderlig Forming feiet væk den
Sne, som var, og hvi» her ikke snart
blir nyt Snefald, vil det se mørkt ud
for Vintersæden, da den nu er aldeles
udsat for Veir og Vind. Idag trak
der rigtignok i en Fart sammen et w«
get kompakt Snetykke, men det for
svandt igjen ligesaa fort som det var
kommet.
Faareavlen
er f-r hele Vestlandet af
overveiende Betydning. De fattige
Kyststrøg og £ertte med det jævnt milde
Klima Aaret rundt, som tilsteder stadig
Udgang, egner sig især fortrinlig for
Faarehold men ogsaa inde i Fjordene
ogpaa Jæderen holdes en forholdsvis
bt tydelig Mængde Faar man kan stge,
at Faareavlen er den eneste Gren af
Husdyravlen, som har vundet alminde
lig Tilslutning og Interesse. Hver
Høst foregaar en overmaade livlig Tra
fik med Omsætning af Faar, og naar
man [paa denne Tid foretager Reiser
langs Kysten eller i Fjordene, vil man
overalt finde Dampflibene overfyldt af
"Smaler", som føres til Setterne paa
Udøen eller Fjeldet eller til Opkjøber
stationer, hvor de saa stagtes og ned
saltes ester en stor Maalestok.' Paa
Stavanger Marked i Juni og Ok
tober vil man se, at raa Uld, strik
kede og vævede Sager og Faareflind ud
gjør Markedets Hovedprodukter, hvor
med der foregaar en betydelig Omsæt
ning. Stavanger Torv finder man
daglig overfyldt med udmærket Faare
kjød om Sommeren Lam og om
Høsten med »orne Smaleflrotter. De
i søndre Bergenhus og Stavanger Am
ter oprettede Uldspinderier og Væverier
forsynes vist for en væsentlig Del med
Raaprodukter fra Vestlandets Faare
hold.
$ 4 «t «tf*
(Meddelelser fra 17de—23de Januar.)
Bergs Fcengfling.
Forsvunden.
Politidirektø­
ren underrettede den 16de Januar Berg
om, at han Dagen efter fluide indsættes
til Afsoning af den ham ved Højesteret
idømte Straf. Efter senere Medde
lelse er Fængslingen bleven udsat til
Debatten om Grundlovsforstaget' er
stuttet.
En gammel Kone i
Silkeborg, Niels A. Nielsens Enke,
ogsaa kaldet "Gas-Marie", et otstwtt
den aldeles. I Torsdags Aftes har
man set hende forlade fit Hjem, og
senere er hun ikke vendt tilbage. Da
hun var hengiven til Drik, formodes
det, at hun er kommen af Dage paa en
eller anden Maade.
En Venstrebank
under Titlen "Vest-
jyllands Landmandsbank" 'er stiftet i
Varde. En ihærdig Agitation i Ribe
første og anden Valgkreds tilveiebragte
co. 70,000 Kroner Aktiekapital. Til
Bankens Bestyrelse valgtes: Sagfø
rer Nonboe, Tømmerhandler Petersen
Dokumentskriver S. Olesen, alle as
Varde, Vinterlærer JenS Jensen af
Lisstrnp.o'g Gaardeier Hans Madsen
Meils. Til BestyrelseSraadet valgtes
17 Aktionærer, deraf 6 fra Varde, og
Resten fra de omliggende Herreder
Banken begynder sirar sin Virksomhed
Højesteretsdom.-—Ved en af Høieste
ret forleden afsagt Dom blev Arrestan
ten Anders Larsen med Tilnavn Sandt
anset for overbevist om at. have forfær
diget forfljellige Tikronestykker og saa
ledes at have gjort stg skyldig i Falsk
myntneri. Arrestanten, der ved Høie
steretsdom af 15de Juni 1869 for Drab
var anset med Tugthusstraf paa Livs
tid, men ved kongelig Resolution af
29de Marts 1884 blev forundt Frihe
den, var ved de to foregaaende Instan
fets Domme i Henhold til Straffelo
vens 264 anset med Straf af Tugb
hus i 6 Aar, hvilken Straf af Høieste
ret fljærpedes til lige Straf i 8 Aar.
har sendt "Politiken"
et Privatbrev, hvorefter han, da han
havde faaet Udvisningsordren, strax tog
til den danske Gesandt, som blev meget
forbauset og hurtigt kjørte til Grev
Herb. Bismarck. Om Aftenen flrev
Gesandten,, at han havde været I
Bismarck, og at denne vilde lade Sa
gen undersøge. Alle haabede paa en
i lempelig Ordning. Men Tirsdag
I Middag kom der Bud jra Gesandten,
I at der Intet var at gjøre. Bang kjørte
til ham og hørte her Grunden: En
gammel Artikel med et Par Uforsigtig
heder om Keiserens Familie, skrevet til
"Bergens Tidende", var kjendt i Ber
lin og havde siden Oktober, ligget i
en
Udenrigsministeriet og ventet paa Bang.
God Forretning.
Fra Bovbjerg
strives der til "Natt.": Skroget af
det for Thorsminde i Begyndelsen af
December Maatted ind strandede hol
landske Dampskib "Hekla" med Maski
ner og alt den iværende Del af Ladnin
gen, deriblandt 400 Sække Farin og
200 Sække Hvede, blev solgt ved den
den 9de Januar afholdte offentlige
Auktion for 100 Kr.! Kjøberne
var de i Kompagni gaaede fire Dykker
selskabet, et fra Ringkjøbing, to fra
Fjaltring og et fra Harboøre, og disse
var paa Auktionsdagen fuldstændig
uden Konkurrence. Sukkeret flal
henligge i et vandtæt Rum. Skroget
er allerede næsten dætket med Sand.
Bjergningen, der ventes paabegyndt i
Sommer, vil sandsynligvis blive meget
besværlig paa Grund af Tilsandingen,
men der bliver nok et glimrende Udbytte
til Kjøberne, selv om der ogfaa kun
skulde blive reddet en forsvindende Del
af det værdifulde Vrag.
DpdLfald. Forleden Nat afgik ved
Døden i Skanderborg Læge Fogh efter
et Par Dages Sygeleie, 74 Aar gam
mel. Den Afdøde, der i over 40 Aar
hat boet det i Byen, efterlader stg et
smukt Minde ved forfljellige i hans
efterladte Testamente stiftede Legater,
hvoraf til Byen« Fattige 7500 Kr., til
Slotskirken 2500 Kr.
Tidligere Lærer ved Søofficers
stolen, afskediget Kommandør Heinrich
Jacob Victor Rambusch, Ridder af
Dannebrog, er d«K, 60 Aar gammel.
Forleden Aften døde en af de æld
ste Borgere i Slagelse, nemlig fhv.
Blikkenslager Dann. Carl Joachim
Thomas Dann var født i Roskilde
1813. Efter at have lært Blikkensta
gerprofessionen reiste han til Kjøben
havn, hvor han arbeidede i en halv
Snes Aar hos samme Mester.
I
Slut-
ningen af 1844 tog han Borgerflab i
Slagelse. Her havde han sin Forret
ning, indtil han i 1880 afstod den til
sin ældste Søn.
"Politiken"s Bidnesaq.
"Jyl­
landsposten" flriver: "Politiken"s
GaarSnummer oplyser, at Forhørsdom
meren nu har faaet den Oplysning, som
Hr. Hørup og hans Folk
i
over et
halvt Aar har gjort alt muligt eg
maafle endnu mere for at forholde Ret«
ten, nemlig Navnet paa LeirbreveneS
Forfatter. Han hedder Overgaard.
Han sendte 2 a 3 Breve fra Leiren, men
var tidligere fremmed for Redaktionen.
Han har, rimeligvis efter Leirtiden« Ud,
løb, været paa Kontoret og
Redaktionen, af
Spalter,
hilst
i
paa
hvis
Medlemmer den
arresterede Herman Bing bestemt husker
at have talt med ham. Forbitrelsen
over, at det saa længe og saa ivrig
gjemte Navn er kommet frem, har i
Organet for den høieste Oplysning gi
vet sig Udflag
i
et Udbrud paa fire
hvilket Nederlaget fremstille«
i følgende vemodige Tilbageblik over de
spildte "fljønne Kræfter": "Efter tre
FjerdingaarS Kamp, efter hele denne
Række af Forhører, Eder, Kjendelfer,
Appel, Husunderføgelfer, Arrestationer
staar altfaa tredie Regiment nu ved det
saa heldigt eftertragtede Maal. Regi
mentet kan omsider spørge Hr. Over
gaard, hvad han ved om det Puf, der i
Mai Moaned ramte en Sergeant i
Nakken."
Skambysageu. Endvidere er føl
gende Medlemmer af Sogneraadet ar
resterede: Husmand Hans Christian
sen af Ullerup, Gaardbestyrer Niels
Larsen af Stensby, Væver JenS Mad
sen af Skamby og Skrædder RaSmuS
Christiansen af Bud strup. Den tidli
gere arresterede Formand for Sogne
raadet, JenS Madsen, har angivet
dem og fordret dem tiltalte som Delt«!
gere i et Komplots der havde i Sinde
ved falfl Forklaring for Retten at dække
Forfalskningen af SogneraadSproto
kollen.
Pianofortearbeider Holst
er idømt tre
MaanederS simpelt Fængsel.
Tiltalt Samsundsstudent.-Det
unge
Mennefle, hvis ungdommelige Vigtig
hed under et "Gjæsteri" i Ringstedegnek
kostede en Gaardmand Livet, hedder ist.
"Avisen" Oscar Madsen. Ved den
Leilighed, da han kom til at flyde
Gaardmanden, flal det være gaaet saa
ledes til: Der var flere forsamlede,
og Madsen trak da en Revolver op af
Lommen og viste dett frem. En Til,
stedeværende ytrede, "om den kunde
flyde Estrup", hvortil Studenten be,
mærkede, at saadant et Instrument var
Bønderne jo bange for. Han sigtede
med Revolveren mod Gaardmand HanS
Pedersen, og til et Uheld var Stoppe
ren falden ud, saa Skuddet gik af og
saarede den ulykkelige Gaardmand døde
ligt i Skulderen.
Jldsvaade—Gjerrild Søgaard, li
Mil nord for Grenaa, tilhørende
Stamhuset Benson og bortforpagtet til
Godsforpagter M. Hansen, er forleden
Nat nedbrændt med Undtagelse a
Stuehuset. Ilden udbrød Kl. ca. 1^
om Natten, paa en Tid, da alle Husets
Beboere laa i den dybeste Søvn, og to
Menneskeliv var paa et hængende Haar
nær gaaet tabt, idet to Karle, der sov
i et Kammer ved Hestestalden, først
blev vækkede den Gang Loftet over
Stalden styrtede ned den ene af disse
reddede sig dog nb gjemtem Ilden uden
betydelige Brandsaar, medens den an
den derimod blev saaledes forbiænbt, at
han i en meget ynkelig og lidende Til
stand maatte føres til Amtssygehuset i
Grenaa. Der indebrændte 5 Heste,
foruden Størstedelen af Kvægbesætnin
gen, Faar, Svin og Fjærkræ. Det
lykkedes, font nævnt, at redde Stue
huset, uagtet dette flere Gange var
stærkt udsat for Antændelse, men Ta
gets stærke Fugtighedstilstand forhin
brede Ildens Udbredelse. Der haves
stærke Formobninger om,, at Jlben er
paasat.
Mord. I
Lørdags Eftermiddags
Kl. 5f er ifølge "Natt." Detailhanbler
Jørgen Jørgensens 44 Aar gamle Hu
stru fundet dræbt i hendes og Mands
fælles Bolig i
Kjøbenhavn i Stormgade
No. 27 i Kjælberen, og Gjerningsman
den er hendes Mand. Ingen af Hus
beboerne havde set den Dræbte siden i
Lørdags Morges, og da der omtrent
Kl. 4 ikke som sædvanlig blev tændt Lys,
frygtede man Udraad og satte Politiet i
Kundflab herom med Tilføiende, at der
i længere Tid mellem ZEgtefællerne
havde bestaaet 11 mindre godt Forhold
hvad der iøvrigt ogsaa var Politiet
bekjendt fordi Manden, som i nogen
Tid maa have lidt af Sindssyge, havde
faaet den Tro, at Konen var ham utro,
hvad der oftere havde givet Anledning
til Husspektakler, saa jtt Konen gjenta
gende til flere af HuSbeboerne havde ud
talt en Frygt for at fortsætte Samlivet
med Manden. Denne, ber er i en Al.
der af 49 Aar, havbe i Lørdags inde
lukket sig i Leiligheden, som iøvrigt,
uagtet den benyttes til Butik, har været
lukket i be stbste 3 Uger. Politiet
maatte med Magt ved at flaa en
Rude ud skaffe sig Adgang til Kjæl
beten, og bet fandt da Manden siddende
ganfle rolig, rygenbe paa en Pibe i et
Værelse ved Siden af det. hvor hans
Kone laa dræbt paa Gulvet. Han flal
foreløbig have nægtet at vide, om Ko
nen overhovedet var død og hvorledes
Døden var fremkaldt. En strax til
kaldt Læge udtalte, at Mordet sandfyn
ligvis var forøvet allerede tidlig om
Formiddagen, og han konstaterede, at
Døden var fremkaldt ved et voldsomt
Brud af Overhovedet, som sandsynlig
vis var forøvet med nogle i Lejligheden
fundne Jernvægtlodder. Liget blev
derefter kjørt til Almindeligt Hospital,
hvor den legale Sektion flal foregaa,
og da Manden derpaa blev opfordret
til at følge med Politiet, nægtede han
dette og gjorde saa stærk Modstand, at
han maatte bindes før man kunde faa
ham transporteret til Stationen paa
Graabrødretory, hvor han selvfølgelig
strax blev belagt med Haandjern og
holdt under stræng Bevogtning. I
Gaden vakte Begivenheden naturligvig
stor Forbitrelse mod Manden, der
aabenbart længe har staaet i et flet Ry.
Den ene Meddelelse om, hvor ulykkelis
den Afdøde havde været stillet, krydsede
den anden, og fra et Nabohus mente
man endog i Lørdags Morges tydelig
at ^have hørt henbe flrige og udstøde
Raab om Hjælp, mett Beboerne i selve
Eienbommen vilde ikke have hørt noget
usædvanligt.
Under det over Jørgen Jørgensen
optagne Forhør har han tilstaset at have
begaaet Mordet. Han er indlagt til
Observation.
Lidt om en Julefest fra La
«enter, «larke «o., W» %.
Hr. Redaktør:—"Minerva" hedder
en literær Forening, ber for et AarS
Tib siben blev bannet her i Settlement
tet. Denne bestuttebe engang i Julen
at holbe en liben Fest meb Sang, De
klamationer, smaa Taler osv.
Jmiblertib blev Foreningen af en
herværenbe Søndagsskole anmodet om
at "flaa" sin Fest sammen med Søn
dagSflolenS.
Dette blev gjort, men forud omtalt,
at vort "Minerva"s Program i
det hele taget ikke flulbe være religiøst,
men af blanbet Jnbholb, meb nationale
Sange, Digte og faabant som vi selv
ansaa for sømmeligt og passende som
Underholdning ved en Fest. Folks
Meninger om faabattne Ting er, som
bekjenbt, meget forskjellige, derfor blev
dette ogsaa omtalt her for at ingen
Misforstaaelfe fluide sinde. Sted og
MiSnøie muligens komme bagefter.
Det blev fra Skolen» Side svaret:
Det er all' right, naar
I bare ikke
kommer med noget ugudeligt." Blandt
andre Sange tænkte vi ogfaa at have
den bekjendte svenfle nationale Favorit,
sang "Stina", med paa Programmet.
Foreningens Sekretærer ledede San
gen, og jeg, talte med en af Søndags
skolens Lærere, HoS hvem ogsaa Festen
skulde holdes, om han havde noget imod
at nævnte Saug oles sungen. Han
sagde, at for HanS Vedkommende gjorde
det ingen Ting, men Han troede, at der
kunde være dem, som ikke syntes om
det. Vi vilde gjerne efterkomme Alles
Pnfler saa langt som vi kunde det for
vore egne Meningers og Selvstændig
heds Skyld, derfor blev bet sagt, at vi
(kulde spørge Forsamlingen, om den
havde noget imod at vi sang den.
Imidlertid havde Sangerne et Møde
for at synge igjennem de til Festen ind
øvede Sange. Paa dette Møde blev
bet omtalt, at forandre det i Sangens
Text, font vi troede var stødende. Dette
blev gjort. Det vat for Musikkens
Skyld vi vilde have Sangen med. Vi
begik en Feil her, idet vi troede, at naar
Texten blev forandret, behøvede vi ikke
at spørge Forsamlingen om den misbil«
ligede Sangen eller ikke. Vi burde
have gjort det alligevel, siden vi havde
sagt saa. Dog, alle Mennesker er-feil.
bare ogfaa Folket het i Settle,
mentet.
Endfljønt vi, som sagt, vidste, at ett
felte »are imod nævnte Sang, anede vi
dog ikke i ringeste Mon noget til bet
Uveir, som flulbe bryde løs ved bens
Afsyngelse.
Attbett Julebag Festdagen kom
med nogenlunde godt Veir. Folk rundt
om fra Settlementet samlede stg til den
berammede Tid. Festen aabnedes med
en Tale af førnævnte Sønbagsflolelæ
rer. Derefter kom "Minerva"s Pro
gram. Om bets flette eller gode Ud
førelse vover jeg ikke at sige stort. Jeg
haaber det var efter Forventning. Jal
fald" kunde man ingen- Misnøie høre
eller fe, men der hørtes endog nogle
Bifaldsklap engang imellem indtil
et af de sidste Nummere blev nævnt,
den før omtalte Sang da teiste en af
Forsamlingen sig og sagde, at bet ikke
var passende at synge den. Sanglede
ren svarede, at vi havde forandret Tex
ten fat ben paa Programmet, og
saalebeS butde den synges. Sangen
vat indøvet ester Originalen. Da den
nu blev sungen, glemte nogle af San
gerne de nye Ord, og Følgen blev, at
Sangen gik toet meb ben gamle Text.
Det var en Feil bette, bog troede jeg,
at ben vat tilgivelig, men faa hørtes
det ikke ud her. Nu blev der et Røre
og Spektakel, man aldrig skulde have
set Magen til. Mænd og Kvinder om
hverandre, nteb Hyl og Graad, ramlede
over Bænkene og ud paa Døren man
raabte, som gjaldt det Livet, at vi holdt
Theater, og bad: Gud bedre og trøste
sig." En Kvinde blev syg og høit i
Larmen lød en Stemme om Uforskam
methed: Og alt dette for denne Sangs
Skyld. Vi skulde hjertelig gjerne ønske
at den ikke var bleven sungen, mett
hvem kunde ogfaa ane, at ben fluide
saa en saaban Virkning. Det var ikke
vor Mening at støde disse Menneflet,
ligesaalidt som Sangen blev sungen,
hvilket det blev sagt, for at "trodse".
Hvad skulde vi trodse for? Hat vi no
get Mellemværende, som er Grund der
for? Jeq kjender ialfalb intet bertil.
Foreningen hor til Opgave at være
upartifl og bet vil ben stræbe efter at
blive. Hvis ben begik en Feil ved at
synge denne Sang, saa tilgiv mig, naar
jeg tror, at bet var ett større Feil og
mere upaSsenbe, at opføre sig paa ben
Maabe font bisse Menneflet gjorde.
Bagefter kom man og fortalte os, at
vi var tugtet at synge Sangen. Sang
ledeten vidste intet derom, ligesaalidt
som Formanden. Havde de gjort sin
Ret, blev der sagt, skulde de have kastet
ud hele "Komplotten". Det var meget
høfligt sagt, ester at have indbudt.os til
at holde Festen isammen med bem.
Der var ogsaa en Person tilstebe, som
for ikke ret længe siden, uti
«tjor en an
den Mands Dør, var faa forhippet paa
at synge "Stina", forbi han troebe det
vilde tirre Manben. Nu, ba Sangen
blev sungen af "Minerva" i
Festen, lød
der fra den samme Persons Læber til
08: "Uforskammet. uforskammet!"
Man har et Par Ord paa Norsk, som
hedder Lavhed og Hykleri. Jeg tror
disse med god Grund kan anvendes paa
denne Mands Færd. Noget lignende
kan man vel ogfaa kalde det, bett gjorde,
der bagefter sendte os et anonymt
Smædedigt. Jeg har ikke bedre For
stand, end jeg kalder saadant Smaalig
hed. Sekretæren og jeg blev ogfaa af
den Manb, ber forhen sagde, at for
HanS Vedkommende gjord bet intet til
Sagen, at hin Sang blev sungen, be
skyldt for: "Ingen moralsk Følelse at
have ligeooerfor "Damer", siben vi
kunde synge en såadan Sang thi den
passede tun for faadanne, font vankede
paa Værtshuse og Dandsesale, og ikke
for ærbare Kvinder font her var." Lige
saa, blev der sagt, havde de hørt San
gen sungen blot as fulde Folk og paa
Salooner, og bet var tun liben Hjælp
i at forandre Texten, thi bet var allige
vel ben samme forargelige Dandseme
lodi. Jeg har hørt, at der paa nu me-
?ruges
et almindelige religiøse Sange iblandt
gamleFoltevisemelodier og kanske
ikke frit.for Dandsemelodier' heller,
hvis faa er Tilfælde, og hvis saadan
Mustk og for sig selv er syndig, ba
var bet godt, om man ogsaa var lidt
forsigtig i Valget af saadanne Sange.
Sangen var sungen af fulde Folk.—
Jeg har ogsaa hørt fulde Folk synge
Salmer af Landstads Salmebog, men
berfot er vel ikke Salmerne ubfljemte?
De synges ialfalb i Kirkerne enbnu.
Dette et faalebeS en taabelig Grund,
eller rettere sagt ingen Grund for, at
benne Sang ikke kunne passe for anbre
enb saadanne, som holdt sig paa "Berts
huse og Dandsesale". Dog, jeg flal
ikke dømme om, hvor ben passer, eller
for hvem ben passer, men kun sige, at
Sangen har været sungen baabe her i
Landet og hinsides Havet for Forsam
linger, bet i Dannelse, Moral og Agt
værdighed maafle kunde at stilles ved
Siden af denne.
Jeg ved ogsaa, at ber i kristelige For
samlinger ved lignende Fester er bleven
underholdt med ligesaa muntre Stykker
som det bet her vakte Forargelse, og
ikke olene er bleven taalt, men ogsaa
vundet Bifald. De Forsamlinger, jeg
her nærmest sigter hen til, er "unge
Mænds kristelige Foreninger" paa for
skjellige Steder i Landet.
Endvidere flal jeg sige til hin Mand,
font beskyldte OS for ingen moralsk Fø
lelse at have, at jeg tror ikke, han kan
se ind i Hjerterne og den "ydre Mo
ral", font ethvert Mennefle kan dømme
om, haaber jeg, han med Sandhed in«
genting kan have at udsætte paa. Som
jeg forstaar det, troede jeg vi havde Ag
telse for Kvinden og hendes Kald i Li
vet. Jeg forsøgte ogfaa at vise dette i
det lille Digt "Til Kvinden", som jeg
flrev for Festen. For Jkke-Digteren
og den lidet Skoleuddannede og Skrive
dygtige, er det ikke saa greit at sinde de
mest passende Ord og Udtryk for sin
Tanke og Mening, naar han flal flrioe
i bunden Stil. Dog, i sproglig Hen
seende ventende at finde en Smule Over
bærenhed, vover jeg, haabende at Me
ningen alligevel vil skimtes igjennem de
ufuldkomne Vers, ogsaa at sætte nogle
af dem her:
Hvad bu- »ar bin blomstrende Ungdom eg Staar
Meb hin Skønheden« seirende Magt
Ogsaa nat i dit Hjem, i din Kreds, hvor du gaat
Unbci Pligten, dit jtatd dig har bragt.
Lad der sprede» et duftende, signende Skj«r
3 Hjemmet, solfyldt, vaarsriskt og mildt
Thi bit Arbeid', din Gjerning, din Pligt, ben er der.
Den er.stor, om dit Virke er stilt.
Kommer M»rke og Uveir med Gjaring til "Krig'
Da vil Sladder og 20gn bin Foragt
Ml Forsoning gj»r bil, hvisk et Ord til Forlig,
Saa vor Sang, vor Hilsen vi dig bringe i D«g,
Med tel for, hvad bu var og har gjort
Uden dig, selv i dette voit festlige Lag,
Var der tomt, og vor Fest kom tilkort.
"Minervas" Fest blev sammenlignet
med "Theater." Der har været
holdt nogle Menighedsmøder her i
bøsi Jeg gad vide, hvad font mest
lignede Theatersorestillinger, enten vor
Fest eller disse Møder? Det fan vel
synes vel meget sagt, naar jeg siger, at
de gav Indtrykket ttf at være pøbelag
tig men jeg tror ikke) bet er det thi
saadan at paabutte hverandre baabe
ligt og uligt, som der blev gjort, burde
ikke være dannede Folks Skik det er
langt fra menneskeligt og endnu mindre
kristeligt. Jeg talte nogle Ord ont
Forsonlighed mellem Partierne, i Fe
sten det blev taget som "Stikord",
men jeg siger nu som jeg sagde den
gang, det var sagt til alle, uden Hensyn
til Personer eller Portier. Og jeg
spørger, havde ikke en, som var nærvæ
rende ved hine Møder, Grund for at
tale faa?
Til Slutning fik vi ogsaa en Trøst
af følgende Slags: "Vi fluide have
hjulpet Foreningen alt vi kunde, dersom
I
bare ikke havde sunget den Sangen
der, men nu, nu kan vi ingenting gjøre
for Eder." Hvis det er en god Sag
Foreningen efter Evne søger at arbeide
for, idet den ved sund og moralsk Læs
ning og saadanne Ting, som tjener til
Menneskets aandelige Udvikling, søger
at bibringe Ungdommen en ædlere For
nøielse, en større Nytte end den, som
kan høstes fra fristende og farlige Ste
der som Salooner og Dandsesale, hvor
til unge Mennesker ofte er tilbøjelig at
søge hen, da er dette "smaat Stel," bet
er trangsynt saaledes at flaa Haanbeit
af Foreningen alene for hin Sangs
Skyld og lad den feile sin egen Kurs
uden Støtte og Bistand.
Det findes ogsaa dem, som tror, at
vi arbeider imod Kristendommen, idet
de tror, at bet ikke er til Guds ZEre at
søge Oplysningens Fremme.
Kan anbre enb be mest vankundige
Folk tænke og tale saa? Gud har selv
betjent sig af Oplysning og Videnflab
for at fremme sin Sag paa Jorden.
Han, for hvem ingen Ting er umulig,
kunde vel have betjent stg af andre
Midler, men naar han nu har taget
disse i fin Tjeneste, da et vel dette et
Bevis for', at det ikke kan være stridende
mod Guds Villie, eller vanærende for
hans hellige Navn, for Menneskene at
tilegne sig dem og benytte dem i sin
Tjeneste. Gud har befalet os at ar
beide og aagre med det Pund, han har
givet os, men hvorledes fan man ogsaa
tilfulde gjøre dette, uden at maatte ar
beide i Oplysningens Tjeneste thi det
følger af sig selv, at man bør ofre fln
Kraft og sit Arbeide til ben Kant, hvor
Evnen og Kaibet peger hen, bet være
paa hvab Felt bet være vil. Det op
lyste Menneske kan ogsaa i et fuldere
Maal, end bet uvidende, se Underne i
Guds Skaberværk og Styrelse, og saa
lebes i benne Henseende, bedre forstaa
Skaberens Herlighed, Storhed 0Z Vis
dom. Dette giver Mmyghed, vætter
ZEkefkygt s^Brunbring.
Hans Frebrichson.
e e
(Efter "Skandinaven/)
Common-Skolen og Hjemmet, bisse
to bør gjenstbigen støtte hinanben. Den
ette kan ikke undvære ben anben. Com
mon-Skolen hat, takket være beres
Fremsyn og Visdom som grundlagde
den, faaet Rod i vort Land og fan ikke
rokkes, men ben kan og ben bør hjæl
pes og støttes af alle Borgere. Baabe
Fædre og Mødere i hvert Hjem bør om
fatte ben nteb Interesse, Bør se i ben
bereS bedste Hjælp til at opdrage deres
Børn til gode Borgere og oplyste Men
nefler. Hver og en bør søge person«
ligt Kjenbflab til deres Børns Læ
rere, og støtte bent i alt som er
gobt og hellet ikke flaatte noget hos Læ
teten ellet i Skolen som be finbet at
væte galt. Fot at alt bette kan gjøres
som bet bør, ferbreS bet baabe fra For
ælbreS og SkoleboatbetS Side mere
Intelligens end bet enbnu paa mange
©teber findes, men libt efter libt vil
benne Mangel afhjælpes, og netop veb
paa bet bebste at gjøre Brug af Skolm
og flatte ben saa gobt som man kan.
Det bør være Forældrenes første
Pligt at fe til at beres Børn kommer
paa Skolen saa regelmæSstgen som mu
ligt, at Skolehuset er varmt og bog har en Tyv.
und Luft, at ber overholdes gob Or«
ben saa at ben moralske Luft ogsaa kan
være funb og bet fortrolige Forhold
mellem Lærere, Færælbre og Børn exi
sterer, som alene kan gjøre Skolen
frugtbringende for Difciplerne.
Denne Sag kom til Omtale i"
met" for to Uger stben derved
Korrespondent fra Minnesota
ovec Skolelovens Strenghed i
Stat. Sagen har i Minnesota tiltruk
ket stg en Del Opmærksomhed, som vi«
fer at "Skandinaven"s Minnesota Læ
sere ikke er ligegyldige for Skolen.
at en
klager
bentte
En Korrespondent fra Jackson County
har velvilligen tilsendt os den omhand
lede Skoletvanglov, som vi her tillader
oS at gjengive i Oversættelse, saa at
alle, selv de som ikke kan læse Engelsk,
kan faa nøiagtig Besked om Lovens
Indhold og saaledes sættes istand til at
dømme om den er uretfærdig eller ikke.
En Lov, der paadvder Skoleopdragelse
for alle friske Bern.
Være det herved forordnet ved Sta
ten Minnesotas Legislatur:
Section At alle Forældre eller
Værger, eller andre Personer i Staten
Minnesota, der har under sin Kontrol
et Barn eller Børn mellem 8 og 16
Aars Alderen, flal være forpligtet til
at sende et saadant Barn eller Børn til
en offentlig eller privat Skole, der har
en duelig Lærer, for et Tidsrum af
minst 12 Uger hvert Aar at mindst 6
Uger af denne Tid flal være paahinan
ben følgende, med mindre saadant Barn
eller Børn er fritagne for andan Sko
legang gjemtem Skoleboardet i det Di
strikt, By eller independent School
district, hvor saadanne Forældre,
Værger eller Personer, det har Kontrol
nteb saobanne Børn, bor. Denne Fri
tagelse flal inbvilges hvis bet tilfreds
stillende bevifes at saadanne Forældre
ikke var istand til, paa Grund af Fat
tigdom, at klæde faabant Barn forsvar
ligen, eller at Sarnets legemlige eller
aanbelige Tilstand har været saadan at
bet ikke har været flikket til at besøge
Skolen eller modtage Undervisning I
det nævnte Tidsrum, eller at saadant
Barn eller Børn bliver underviste
hjemme i saadanne Skolesag som al
mindelig læres i Common-Skolen, og
bliver underkastet de samme Eramina
nationer som anbre Skolebørn i det
Distrikt eller By hvori Barnet bor,
eller at Barnet allerebe besidder de Sko
lekundskaber der ved Lov fordres, eller
at der ikke findes nogen Skole inden to
(2) Miles Afstand ad bett ttæimest be
færbebe Vei.
Vi kffn ikke indse at der er nogen
Uretfærdighed i denne Lov. Fordrin
gen er simpelt hen den, at ethvert Barn
der ikke paa Grund af legemlig eller
aandelig Svaghed er udygtig dertil flal
modtage Undervisning i ben rette Alber
kun saavibt at bet ikke vorer op i vitter
lig barbarisk Uvidenhed. Denne Un
dervisning kan fle hjemme eller i privat
Skole eller paa hvilkensomhelst Maade,
hvis det tun bevislig flet. For en saa
dan Lov og dens fornuftige Gjennem
førelfe bør enhver Minnesota Fader og
Moder være taknemmelig. De Foræl
dre, der ikke med Hjerte og Sjæl tager
sig af Skolen i sin Kreds, og paaser at
deres Børn faar mindst saa megen
Kundflab font denne Lov fordrer, styrer
en gal Kurs og vil fent eller tidligt
komme til at angre sin Daarflab.
Loven bestemmer ogsaa Straffen for
dens Overtrædelse. For første Over
trædelse ilægges saadanne Forældre
eller Værger en Mulkt as ikke min
dre enb 10 og ikke over 25 Dollars,
for attbett eller settere Forsømmelse ikke
mindre end 25 og ikke mere end 50
Dollars. Denne Lov traadte i Kraft
i Marts 1885.
Den godhjertede Garver.
William Savery, en agtet Kvæker,
var Garver af Profession. En Nat
blev en Del Huder bortstjaalne fra hans
Garveri, og han havde Grund til at
formode at Tyven var John Smith, en
trættekjær og fordrukken Nabo. Den
næste Uge var følgende Avertissement
at læse i Stedets Aviser.
"Den der ben 5te benneS stjal ett Del
Huber, unberretteS herved ont at Eieren
oprigtig ønfler at blive hans Ven.
Hvis Fattigbom fristede ham til dette
falske Skridt, saa vil Eieren troligen
holbe Sagen skjult, og vil nteb Glæde
hjælpe ham paa Vei til at tjene Penge,
ber kan være bebre flikket til at give ham
Samvittighebsro".
Dette mærkværbige Avertissement til
btog sig megen Opmærkfontheb, men
Tyven alene vivste fra hvem bet gobe
Tilbub kom ba han læste bet ongrebe
han hvab han havbe gjort.
Faa Dage betefter, om Aftenen font
Garverens Familie flulbe gaa tilsengs,
hørte be en svag ligesom frygtsom Ban
ken paa Døren, og da Døren blev aab
net stod John Smith der med et Læs
Huder paa Ryggen. Uden at fe op
sagde han: "Jeg har bragt disse Huder
tilbage igjen, Mr. Savery, hvor flal jeg
gjøre af bent?"
"Vent til jeg faar en Lygte, saa flal
jeg gaa nteb big til Laden", svarede han,
og saa maafle bu vil gaa nteb tttd
og fortælle mig hvorban bette et gaaet
til. Vi flal se hvab ber kan gjøres for
big."
Saafnart be var gattet ud kogte Ko
nen Kaffe og fatte frem Pies og Kjød
paa Bordet. Da de kom ind igjen fra
Laden, sagde hun: "Nabo Smith, jeg
tænkte en varm Supper vilde gjsreZdig
godt".
Han vendte Ryggen mod henbe og
kunde ikke faa Munben op. Efter at
have lænet stg mob Skorstenen nogle
Minutter sagde han med næsten kvalt
Stemme: "Det er ben første Gang jeg
har stjaalet og bet har været meget ondt
for mig. Jeg havde aldrig før tænkt at
jeg fluide blive den jeg nu er men jeg
begyndte at drikke, faa at trætte. Siden
jeg begyndte at gaa nedad den Vei,
giver alle mig et Spark. De er bet
første Mennefle ber hat bubt mig en
hjælpenbe Haanb. Min Kone er syge
lig og mine Børn sulter. De har sendt
bent mangt et Maaltib Gud velsigne
Dem! men alligevel stjal jeg fra Dem.
Men jeg stger Sandheden naar jeg paa
staar at bette er ben første Gang jeg er
"Lab bet ogfaa blive ben sibste, min
Ven", svarede William Savery. "Hem
meligheden hviler trygt mellem os. Du
et enbnu ung, og bet staar i bin Magi
at vinbe igjen hvab bu har tabt. Lov
mig at bu ikke vil smage betufenbe
Drikke for et Aar, og fact flal bu faa
Atbeibe hos mig fra i Morgen af meb
gob Løn. Men spis nu lidt og drik libt
varmt Kaffe, maafle det kan borttage
Trangen ester noget stærkere iaften. Du
vil uden Tvivl finde det vanskeligt at
fornægte dig fra Begyndelsen men vær
stærk og hav godt Mod for din Kone og
Børns Skyld, faa vil det snart blive
lettere. Naar du trænger Kaffe saa
stg det til Mary, saa vil hun give dig
ben."
Den arme Manb forsøgte at spise og
drikke, men bet var som bet vilbe kvæle
ham. Efter forgjæves at have forsøgt
at beherske sine Følelser bøiede han Ho
vedet ned paä Bordet og græd som et
Barn.
Efter en Stund var han istand til at
spise og drikke, og hans Vært tog Af
fled med ham for Aftenen med disse
venlige Ord: "Prøv at gjøre det bedste
bu kan, John, faa flal bu altid finde en
en Ven i mig."
John gik inb i hans Tjeneste ben føl
gende Dag og blev hos ham i mange
Aar, en ædruelig, oprigtig og stø Mand.
Tyveriet blev bevaret som en Hemme
lighed mellem dem mett efter John's
Død fortalte William Savery underti
den Historien sot at bevise at Ondt kan
overvindes med Godt.
E o A n e
Fromt L)nste.—
Studenten: Aa gid
jeg kunde løse Klokken min, saa havde
jeg da noget at pantsætte igjen!
Paa Mandi Sverige
boede en ung
Pige som havbe en rig og haarbhjertet
Faber og e kjæk, men fattig Kjæreste.
En kolb Decemberkveld fob ben grumme
Fader og ventede, thi han havde saaet
Nys om, at Anders flulbe komme for at
fri, og han tænkte at give Frieren en
Lusing, saa han ikke saa snart flulbe
komme igjen. Pigen laa paa Knæ ude
i Stuen og vaflede Gulvet meb varmt
Skurevand og endnu varmere Taarer.
Da bankede det paa Døren. Far gaar
ud, aaber forsigtigt, tager derpaa Vafle
ballien og flænger dens Indhold udover
Hovedet paa Bygdens snille Præst,
som fulgte AnderS for at hjælpe ham
med det indviklede Frieu. Præsten
holder, dryppende af Skurevand, et
temmelig pebret Foredrag, og det sten
haarde Faderhjerte vaagner, ikke saa
meget as Deltagelse for de to Unge,
som paa Grund as den stemme Udsigt
til at blive trukket for Kirkeraad og
HerredSret for at svare for sin upas
sende Maade at modtage Guds Ords
Tjener paa. Han gav sit Bifald til
Forlovelsen, og i Julen stod Bryl
lupet.
Grundkilden til den herskende for«!
trykte Tilstand inden Arbejderstanden i
England er Landtnonopolerne. Der et
vistnok ogsaa andre Aarsaget, som sam
virker til at holde Arbeidet nede og
sprede Misfomøielse og Nød, men bag
alle disse ligger Landmonopolerne. Høi
Leie og tyranniske Jordeiere driver Be
boerne fra Landdistrikterne til London
og andre store Byer, hvor de er ude af
Stand til at faa Befljæftigelse af den
Grund, at der ikke er Arbeide for alle.
Fire Femtedele af Londons Befolkning
tilhører Arbeidsklassen, og skjønt Pri
serne paa Levnetsmidler ere lave, finder
Flertallet af dem det høist vanskeligt at
forskaffe sig dagligt Brød. Den Klasse
Menneflet, font lever i Fryd og Garn
men uden at arbeide og aarlig bortødsler
uhyre Summer i Sus og Dus eller til
Fornøjelser, holder Folkemasserne i en
Trældomstilstand og paalægger Sirbet
dente tunge Byrder for at skaffe siq selv
en desto større Indtægt. Dette vækker
Misfornøjelse og et Had, som under
Hungerens Kvaler kan udarte til aabent
Oprør. I
Frankrige er Jorden delt i
Farme, der eies af dem, som pløier,
faar og høster. Den franske Bonde be
finder fig derfor i en forholdsvis lykke
lig Tilstand trods store Skatter som
Følge af Krigsrustninger og en trykken
de Gjæld. I ethvert Land, hvor en
enkelt Klasse monopoliserer Jordeien
dommene, vil Spørgsmaalet sluttelig
blive et politifl. Trods Englændernes
Bedhængen ved det bestaaende Nedarve
de, kan den gamle Ordning neppe
længe vedvare. Landlorderne maa give
tabt ligesom Rusland og tildels ogsaa
i Irland, og inden Aar er omme, vil
Monopol-Uvæsenet i England og Skot
land rimeligvis have faaet ctDødsstød,
O
"Buyers Guide"
sale Priserne til Kjøbere af alle Varer til
personligt eller Familiens Brug. Fortæller,
hvorledes Bestillinger giøres, og giver nøi
agtig Pris paa enhver Ting som De bruger,
spiser, drikker, flæber Dem med eller 'har
Fornpielse af. Disse uvurderlige Bøger
indeholder OplysninLer hentede fra alle
Verdens Maikeder. Vi vil sende et Exem
plar frit pr. Post til enhver Adresse ved
Modtagelsen -as Postportoen 10 Cents
Lad os tjøre fra Dem. SErbMgst.
Montgo
rnery,
Wara&Co
Bog,
Udgave
& Fris.
Otte Fortollinger
af
F-r
heftet
$1.30.
eleg. indbunden
75 Cts
I n o
Alligatoren. Jon Sunde. Paa Kirkegaarben.
Fansnlla, (As min Ben Maleren» Oplevelser).
Zmpro»tsatoren. Eusainel. Slagter To
dia». Stemninger: I. Fra Fjeldbygden. II.
Led Enarest»en.
»tiet
Ry Bog!
$1«2Snedsat til#$0C,
Udkommet er
i
Fem Aar tilsjös.
Oplevelser og Hændelser
af
u s W o o
50c.! Vi!
Meb Titelbillebe.
Jnbbunben.
Indhold:
»ilte f-rft« Aar itlff»#.
1.
Ndiustningen ,11 ben ferfte Sjøiut og Reisen lit
Dunkerque. To Mand rømmer fra Skibe». $aa
Reisen til Castellemare. $t Sieføg i Pompeji, samt
en Tur til en Ruin.- Et Bes,g paa Melo,. -Reisen
til og Opholdet i jkonstanlinopel.—Mytteri. Foihør.
Opholdet i Äeldiaiijk. Julen i »erttø. Reisen til
Falmouth. SlagZmaal. Forh»r. Ankomsten til
London.—Borkabinkttet og Krystalpaladset i »onbon.
Paa Reisen til Mermen. Bryllup i Sverige.—
Landdag i Xonbon -En sr,gtelig Nat.—Lang og fate.
(uld SeiladZ i No,bsiøen.-Oph°Ib«t i ®oln*r. Hjem«
'omsten.
II.
Paa Navigationsskolen. Paa Reise w jtronstadt
ag tilbage til «onbon. —Reisen til Philabelphia.
To Aar i Amerika.
Ombord i en Amerikaner. Fra St. John» til De
merara.—Et Beføg paa en Plantage. @t 5Pesøg i ett
Negersamilie og en Negerbegravelse. Paa Fiskeri 6g
Kamp med en Hai. En Folkefest.- Fra Georg«
Town til Boston. Hungersnød oq Kulde ombord.—
Hoi Magnetisøren. Til Vestindien. B-arding
masternr. Mislykket Forsøg paa at komme ossteb sta
©t. Johns. Til England og hjem igsen.
Udkommet er:
Moeamboles
Sarndom,
eller
Den hemmelighedsfulde Arv
-af
Ponson Du Terrail.
2 Dele. 640 Sider, godt
indbunden i 2 Bind
I1.SO.
Har för kostet $2.35, nu ned
sat til At.S« for begge Dele
godt indb. i 2 Bind.
Hver Del
kan ogsaa faaes særskilt
for 75
Cents
protofrit tilsendt.
1ste Dels Indhold KavitelviS:
Prolog. De to Br«drc. Korft«.Ufdeli«g.
3*n hemmelighedsfuld« Arv. l. Sir Wil
liams.— 2. ffermor. 3 (åetice og Baccarat.
4. Ferdinand. 5. Ulykkesfugl. —6. ©color.—
7. Baronetten. 8. Jeanne.— g. Kleinsmeden.—
IC. Ballet. —li. Brevet. —12. Fanny. —13. Bean
preau. 14. Pagten 15. Kassereren. 16. Po
litikommissæren. 17. Vanvidet. 18. Den gule
Fiacre. 19. Forhsrsbommeren. 20. 3 Fart.
21. Gertrude. 22. Bastian.
2den DelS Indhold. Kapitelvis:
1. Huset i Rue Beausou. 2. Landstedet —g.
Duellen, —4. Søster. 5. Slottet i Bretagne.—
6. Marquis de Lac?. 7. Den vandrende Ridder.—
8. Opdagelsen.—9. Den russiske Dame. —10. Dol
ken. 11. Politiprcrsekten. 12. Paa Vildspor.
18. Rocambole. —14. Pistolskuddet. —15. Jageren«
Komplot.— 1«. Jagten. 17. DBdsstedet. 18.
Fortroliqe Meddelelser. 19.. Rocambole? Geni.
20. Skyggerne. —21. Afgrunden. 2Z. Erkl-rin.
gen. 2). Avisen, 24. 8iget. 25. Wgteskab«.
løftet.
Mocamboles
Sedrifter,
eller
Ponson Du Terrail.
3 Dele 565 ©ider, godt indb.
i o i n i s
ud-
kommeri SeptemberogMarts
hvert Aar. SM" 256 Sider,
8*4 11% Tomme, med over
3,5W Illustrationer et helt
Billed Galleri. Giver Whole-
a«
nedsat til....
lUf" Senere vil udkomme:
Adreise:
Rocam­
boles Utgdom eller HjerterkncrgtNub
ben.—(Saleiflabcn Rocambole—Ro
camboles sidste Ord.
Skandinavens Boghandel,
Godtkjsbsudgave!
Udkommet er:
-af--..
Bjørnstjerne Björnfolk. -.
F-rste Del.
CVtthfinTh* Arne.—E?nn,ve Solbakken—3trn«
banen og Kirkegaarben. Bttten
fth'fTt«: Blakken. Thronb.— Fabercn. Zvrnere«
det. Trofastheb. ®n jiivigaade. En ny Feri«
fart. BI»rnejageren. Ej saarleg Friing.
sårligt Frieri.
376 Sider indb. i Shirtingsbind
75 Cents,
portofrit tilsendt.
Adresse:
'Skandinavens Boghandel,
Sprøtitrcn»°° Mississippi
Kaptein Mayne Reid.
9lt)t Oplag.
Indbunden i Papbinb 5W
ytlv* Indb. lShirtingsbind ntebr#b@nit..76e
Portosrit tilsenbt.
Adresse:
Skandinavens Boghandel,
Bis-Zknut.
iZeb Knuts Portræt.
Vjsrnstjerne Bjsrnfon.
Pris
35
CtS. Smukt indbunden i
Shir
Rabat.
Skandinavens Boghandel,
183—187 N. Peoria St., Chirago, III. \n\n a o e a n e n e
Horten.-En as de saa
Herman Bang
Thi din ®øn er din starkest« Magt.
227 & 229 Wabas Ave. Chicago, III
Jonas Lie.
©egent wdd. i Sloth meb Xitel pee Side og *tg
75 Cents.
Skandinavens Boghandel,
183-187 N. Peoria Et., Chicago, III.
Pris Si.25, nu nedsat til 50 CtS.
Adresse:
.'Skandinavens Boghandel.
188,185 & 187 North Peoria St., Chicago, NI.
Baccarats Hevn
-«f-
Særskilt kan faaes:
1ste Del.... 50 Cents portofrit
2den Del... 75 Cents s tilsendt.
183,185 & 187 North Peoria St. Chicago, 111.
183,185 & 187 North Peoria St., Chicago, IlL
183—187 N. Peoria Street. Chicago
ting, portosrit. I Partier god