Udkommer hver OnSdag,
Udgivet og redigeret af
A. Solem.
Rontor: Hj-rnet «f Bismarck Av. Mill. St
Fergus Falls, Minn.
AbovuemeutS-Bilkaar:
Exemplar 1 Aar 81.50.
I 4 $0.75.
Betalbart i geiffttb.
Bestillinger og Betaling indsende« under
AdreSsez Fergu» Falls Ugeblad,
Fergus FallS.Miu«.
Fra Washington meddeles, at Kon
gresmand Knute Nelson har hendraget
den almindelige Opmærksomhed paa
sig ved den udmærkede Tale, som han
holdt over Jndianeranliggenderne.
(„Fædrl. og Emigr.")
Det vil erindres, at vi for to Uger
siden meddelte, at der var falden Dom
ved Circuit Tourt, og at førstnævnte
Bane ifølge denne Dom er berettiget
til Landet.
Der et indsendt endnu et Forsvar
for Mr. Ole Svingen, men da der
ikke er noget væsentlig nyt i det, og
hver af Parterne nu har „havt Or
det" en Gang, tror vi, at Ugebladet
bør fritages for flere Indsendelser i
den Sag. Bi skal tilføie, at den sid«
ste Indsendelse bevidner, at der ikke er
noget særligt at bebreide Svingen for
fra Norge. Og hvorvel han har hand
let uforsigtigt, som han selv indrøm
mer, kan vi ikke nu rettere forståa,
end at den første Skrivelse om Svin
gen var uforsvarlig strevet. Man
bør ikke strive saaledeS, at der tr An
ledning til at tænke sig det værste,
ttaar ikke noget saadant „værste" har
fundet Sted.
Hvis Fergus Falls i Sommer faar
endog blot en liden Del af al den Her
lighed, unt der tales om, at Byen flal
faa, saa har man Grund tit at tro, at
det begynder at gry ad Dag igjen,
hvad Forretning-og ArbeidSvirksom
hed angaar. Det er grusomt at fore
speile et ventende Publikum formegen
Herlighed og saa bagefter tage
det bort igjen, havde vi nær sagt, men
bevar oS vel, noget sligt vil vi da ikke
gjøre, tommer det bare faafandt.
Her er talt om, at Manitoba-Værk
stederne stal komme tilbage. En ny
Jernbane stal bygges mellem Fergus
og Appleton. Det nye Sindssygeho
spital burde komme hid, thi nu stal
Valget of Sted blot ligge mellem Fer
gus Falls, Alexandria, Brainerd og
Sauk Center, og det stal være nær ved,
at Valget blot ligger mellem Fergus
vg Brainerd. Brainerd stal tilbyde
Land billigere end Fergus. Commis
sions« vil endnu engang besøge de 4
nævnte Steder.
Der stal ogsaa komme en Slolesa
brik hid, er det sagt. Den vil give
Bestjæftigelfe for femten Perfoner,
men der fordres, at Byen stal støtte
Foretagendet med $3000. Vedkom^
rnende Fabrikant er fra Staten Maine,
men der stal være en Mand herfra,
som stal gaa i Kompagni med ham.
Og faa har vi Meriet. Dette er
der nu talt en hel Del om, men endnu
er det ikke kommet til noget videre.
Det er at haabe, at Fergus Falls
vil begynde at ruSle ivci fremover
igjen.
Det Regnestykke, font for en Tid
siden stod i Ugebladet, angaaende hvad
Ret en Ko kan gjøre for sig i de 6
Maaneder da Mningen stulde fore
gaa, er der bleven protesteret imod af
endel, font vi har talt med. De paa
staar, at det koster ligesaameget at
holde en Ko, som hin Sum Askastnin
gen beløb sig til. Som man erin
drer, var det Mr. Chases Regnestykke.
Htørt Protesten angaar, da er den
vistnok beføiet, hvis det gjælder en
Bymand, som stal kjøbe altsammen
forat holde Koen, men vi kan ikke for
staa, at det kan gaa til faa nøie paa
Farmen.' Bi tror, mon her gjør Uret
mod Koen, thi den bliver omtrent
værdiløs, om man stal gaa faa strengt
tilværks,et mart veier og maaler hver
Saa og hvert Straa i den paa Far
men. Men lad dette være. Der er
rndnu en Ting, og det er, at Koen er
nødvendig, om ikke Farmen stal øde
lægges. Det gaar ikke an at sælge
baade Hø, Halm, Havre, Hvede og
alt, hvad der vokser paa Farmen, om
man ikke erstatter det med noget. Det
er Røveri, som vil straffe sig felv.
Til sidst vil der ikke vokse nogen Ting,
og Farmen er værdiløs. Kan matt
derimod ved al holde Kjør hvert Aar
forbedre Farmen, faa man efterhaan
den faar dobbelt faa meget Hø og
dobbelt faa meget Hvede, eller man
paa 20 Acres kan faa det, font ellers
40 knapt nok kunde give, faa tnaa vel
dette blive at tage med i Beregningen.
Og det
tnaa
tages med, og det vil vo
re Farmere sinde ud, bare det ikke bli
ver forfent.
Smørprisen møa vel ogsaa blive
endel bedre, om Osterier bliver opret
tede, thi man kan ikke faa baade Smør
vg fed Ost af den samme Melk.
En Ting staar klart for os, og det
er, at Farmerne behøver flere Kjør,
vg da bliver det forresten ikke SpØrgS
maal om, hvad de kan faa for Mel
ken. De maa tage det bedste Tilbud,
enten det kommer fra Ysteriet eller
andetsteds fra.
22«.
Hvorledes Saloonerne gavner
Forretningsdrivende.
(Af Prof. George (S. Foster, Medlem af
Canada's Parliament.)
(Ester AsholdS-Bladct.)
Salget af berusende Drikke har
længesiden ophørt at kunne gjøre
Fordring paa Offentlighedens Bifald
af moralske og sociale Hensyn. For
ständige og gode Folk erklærer enstem
mig, at de er en Uting i begge disse
Henseender. Den eneste Grund,
hvorfor de for nærværende gjør For
dring paa Lovens Beskyttelse eller
Toleration, er det pecuniære Hensyn.
„Forretningsdrivende vil lide Skade",
hvis Salget af berusende Drikke for
bydes, er Skraalet, og, stjønt ugrun
det og naragtigt, gjentages det dog
baade af Forsvarere og Undstyldere
af en grusom og fladelig Trafik, der
ikke alene gnaver paa enhver Forret
ning, men lamflaar i utålige Tilfælde
dent, for hvem og ved hvem Forret
ninger har sin Tilværelse. Hvis vi
grundigt betænker hele Sagen, vil vi
let komme til følgende Gruudprinci
per:
a. Handel grunder sig paa Forhol
det mellem Efterspørgsel og Forsy
ning. Folk behøver visse Ting en
kelte paatager sig at tilfredsstille disse
Behov, og saaledes opstaar der og
vedligeholdes Fabrikdrist og Handel.
Hvis Folk intet behøvede, vilde der
ingen Behov være at tilfredsstille, og
selvfølgelig ingen Fabrikdrift og Han
del. Mett vi behøver Føde, Klæder,
Huse, Søger, Redskaber Møbler og
strax freinstaar Tilvirkningen af og
Handelen med Fødevarer, Klæder,
osv., osv.
b. For Bekvemmelighedens Skyld
samles Fabrikdrist og Handel i Lands
byer og Stæder, og Folk brager der
hen for at sorsyne sig med, hvad de
behøver de bytter, kjøber og fælger,
og saaledes trives Forretninger.
c. Handelen staar altid i Forhold
til, hvad Folk behøver og er i Stand
til at betale for. Hvis en Person
behøver Klæder for 100 Dollars og
kan betale derfor, vil han og Klæde
handleren afslutte en Handel til nævn
te Beløb. Det samme gjælder enhver
anden Forretningsgren.
d. Handelen „gavnes", naar Efter
spørgselen ester en Bare forøges, naar
Evnen tit at betale derfor gjøres
større, cg ttaar Produktionen deras
gjøres lettere og billigere. Handelen
„stades", ttaar Efterspørgselen og
Betalingsevnen formindskes og Pro
duktionsomkostningerne sorøges.
I Betragtning af foregaaende
Grundprinciper er det klarligen af
allerstørste Vigtighed at lægge Mærke
til:
1) Salooner forminsker Efterspørg
selen efter andre Handelsvarer. De
vigtigste Handelsvarer er, hvad der
hører til Føde Klæder og Redstaber.
Hvis Salooner virkelig gavnede For
retningerne, maatte de bidrage til et
større Forbrug as Fødevarer, Klæder,
Redstaber osv. Men Erfaring bevi
ser, at netop det modsatte heraf er
Tilfældet. Saloonernes Hverv er at
lære Folk at drikke, og jo mere de
drikker, jo mindre er de i Regelen i
Stand til at kjøbe af Fødevarer, Klæ
der, Redstaber, osv. Tørsten forøges
og maa tilfredsstilles, om faa Familien
maa undvære den nødvendige Forsy
ning af Brød, Klæder og de alminde
lige Bekvemmeligheder. Saafnart
Saloonværten faar fat i en Mand
en Familiefader —, fælger Bageren,
Slagteren, Kjøbmanden, Boghandle
ren ham mindre og mindre. Flasken
udsendes ester Whisty og Kanden ef
ter Beer, hvor Kurven før udsendtes
efter Brød og Kjod.
Sæt at en Handlende har en fuld
Forsyning af alle Slags Varer, og
har femti ædruelige Arbeidere med
deres Familier som Kunder. Disse
vil i Gjennemsnit kjøbe Varer hos
ham for $300 hver, og han vil saale
des drive en Forretning paa $15,00u
om Aaret. Lad nu ett Saloonvært
komme og lære disse Folk at drikke.
Bil de femti Beer- eller Whiskydrikke
re kjøbe mere eller lige meget af Han
delsmanden fottt før? Nei, nu vil de
i Gjennemsnit spendere §50 om Aaret
i Saloonen og derfor kun have $250
til at kjøbe Varer for hos Handels
manden, og hans Forretning falder
øjeblikkelig fra $15,000 til $12,500
om Aaret. Hver eneste Dram for
minster Efterspørgselen efter Kjøb
mandens Varer og forøger Efter
spørgselen efter stærke Drikke. Saloo
nen er derfor enhver anden Forret
nings stadige Dødsfiende, da den al
tid sg uomgjængeligt forminsker Ef
terspørgselen efter andre Handelsva
rer.
2) Saloonerne formindsker Folkets
Evne til at kjøbe andre Barer. Det
er klart, at et Folks Evne til at gjøre
Jndkjøb as Varer er afhængig af de
res Evne til at tjene Penge. Hvilken
Indflydelse har da Saloonerne paa
Folkets Evne til at tjene Penge?
Den første Virkning of Saloonerne
er Tidsspilde og Lediggang. Folk
tilbringer Timer paa Saloonerne,
naar de burde vare sysselsatte med
sit Arbeide. Folk tilbringer Dage
paa „Spree", naar de burde fremmø
de paa Værkstedet. Folk" mister sin
Plads ved Drnkkenstab og maa gaa
ledige i Dager og Uger, sør de otter
kan finde Bestjæstigelse. Sæt at der i
en By sindes 200 Arbeidere, som hver
tjener $1.50 om Dagen. Deres sam
lede Fortjeneste er $300 om Dagen
eller $1,800 om Ugen. Hvis nu Sa
looner oprettes i denne By, og Halv
delen af Arbeiderne begynder at drikke
og taber i Gjennemfnit et Dagsarbej
de om Ugen, ubgjør Arbeidernes fam
lede Fortjeneste $150 mindre om li
gen eller $7,500 mindre om Aaret.
I ©torbritanien taber Arbeiderne i
Gjennemsnit ett Dag hver om Ugen
paa Grund as Drnkkenstab.
Hvorfra tommer de Lediggængere
og Slendrianer og Omstreifere, font
samles paa vore Gader og flokkes om
kring paa Landet? De er i ni Til
fælde af ti ledige Kandidater fra Sa
loonerne. Hvorfra kommer den Ska«
re „Berusede og Uordentlige", som ikke
blot intet tjener, men opholdes paa
Arbeidernes Bekostning i vore Arre
ster og Fængsler? Hvorfor arbeider
de ikke i deres Haandværk eller For
retning? Saloonerne har ruineret
dent og forvandlet dem fra Fortjenere
til Jkke-Fortjenere.
Hvorfra kommer de Uordentlige
og Støjende, Tyvene og Morderne?
Officielle Indberetninger oplyser os
om, at 75 Procent tre Fjerdedele
af dem stylder Brugen of berusen
de Drikke sin sørgelige Tilstand, og at
Saloonen er dett Mølle, hvor berusen
de Drikke forvandler sine Ofre fra
hæderlige, ædruelige, ordentlige oz
arbeidsomme Borgere til Forbrydere
af alle Slags. Luk Saloonerne, hold
Folk ædruc og sysselsatte, og deres
Evne til at tjene Penge vil sorøges
og Landets Handel og Velstand voxe.
3) Saloonerne lammer enhver In
dustris Produktionsevne. Her er en
Fabrik, font bestjæftiger 500 Perfo
ner. Raaemner modtages, og fuld
færdige Produkte afsendes for at for
syne Samfundets Behov. Naar le
verer Fabriken det bedste Arbeide?
Naar Arbeiderne er flittige, stadige
og dygtige. Hvad der bidrager til
disse Egenskaber, gavner Fabriken.
Et Udsalg for Fødemidler oprettes
i Nabolaget. Godt! thi nu vil Ar
beiderne kunne erholde fine Fødeva
rer billigt, bekvemt og af bedste Be
skaffenhed og saaledes gavnes.
Et Klædesndsalg oprettes. Godt!
thi nu kan Arbeiderne erholde tjenli
ge Klæder til en rimelig Pns og uden
Tidsspilde og gavnes altsaa derved.
En Læge flytter til Stedet. Godt?
thi itu kan Arbeiderne erholde Raad
og Lægehjælp og saaledes hjælpes til
ai gjenvinde og bevare Sundheden.
En Skole og en Kirke opføres og
giver løfte om at sørge for Arbeider
nes aattbelige og intellektnelleVelfærd.
Fabriken byder alle disse velkomne og
leverer bedre Varer formedelst deres
Hj-elp.
Nu kommer ett Saloonvært og øn
sker naturligvis ogfaa gjerne at gav
ne Fabriken. Hvad bliver Følgen?
Forsyner han Fabriken med Raaem
ner eller Maskiner eller Arbeiderne
med Fødevarer, Klæder eller Bekvem
meligheder eller paa anden Maade
tilstynder dem til Flid og Kunstfær
dighed?
Ingenlunde. Saloonværten ha«d
ler ikke med faadanne Sager. Han
aabner kun sin Kneipe, fremsætter
sine flydende Varer, nikker til de for
bigaaende Arbeidere Morgen, Middag
og Aften og med sød Stemme indby
der dem. Musiken lyder, Lamperne
tindrer, Billiardkuglerne klirrer og
lokker Arbeideren fra hans Hjem eller
Arbeide. Den ene efter den anden
gaar ind og tager sig et Glas dette
bliver til en Vane Tørsten forøges,
Uordenen tiltager, Udstetelser bliver
sædvanlige Tidsspilde, Drnkkenstab
og Forbrydelser bliver Følgen. Ar
beiderne taber i Flid, Stadighed og
Kunstfærdighed Arbeidet kommer i
Forvirring, først i en Afdeling og saa
i en anden, og om ett Tid indsees det,
at Saloonen er Fabrikens værste Fi
ende. Saaledes gaar det med enhver
Industrigren. Hold Saloonen bor
te, og Forretningen florerer aabtte
en Saloon i Nærheden, og den har
seet sine bedste Dage.
Saloonen er enhver Industris Fi
ende dens hele Indflydelse bidrager
til at hindre, demoralisere, forvirre
og modvirke de bedste Resultater as
Fabrikdrift og Agerbrug.
4) Saloonerne bebyrder Forret
ningsdriften med svære Skatter.
Forretninger florerer altid bedst, hvis
Omstændighederne forøvrigt er de
samme, naar de har de mindste Skat.
tebyrder at bære. Svære Skatter
fordriver Forretningen. Kast Øiet
paa Skattebogen og fe hvilke Skatter
du betaler.
1. Skolestat en rimelig Skat,
siger du og belaler den gjente. Ef
tersom Oplysning bliver mere almin
delig, tiltager Velstanden og Sikker
heden.
2. Brandstat. Tænk lidt. Hvor
mange Ildebrande finder ikke Sted
paa Grund af berusede Personers
Uforsigtighed. Et Offer for Saloo
nen kryber ind i et Fjøs eller Udhus
og forsøger at tænde fin Pibe. Ste
det tommer i Brand, og før Ilden
slukkes, er Eiendomme for Tufinder
ødelagte og Brandvæsenet paaført
store Udgifter.
3. Nitti af hvert Hundrede Fattig
lemmer og Trængende befinder sig i
denne Tilstand paa Grund af Saloo
nen. Husk, at ni Tiendetele as din
Fattigstat Hides Saloonernes %\b
værelse.
4. Politistat. Hvad ubgjørPolv
tiets vigtigste Arbeide i vore Byer og
Landsbyer? At føre Tilsyn med Sa
loonerne og deres Gjerning. Sta
den Vineland, med tolv Tusinde Ind
byggere, har kun 100 Dollars ont Aa^
ret i Politiudgifter. Vineland har
ikke havt en Saloon paa 25 Aar.
Husk, at en stor Del af dine Skatter
til Politivæsenet skyldes Saloonernes
Tilværelse.
5. Skatter til Kriminalvæsenets
Underhold. Hvorfra kommer vore
Forbrydere? Dommeres og Retsbe
tjentes Erfaring faavelfom Kongres
og Legislatnr-Komiteers Undersøgel
ser beviser, at tre Fjerdedele af alle
Forbrydere er Kandidater fra Saloo
nerne. Hust, at en stor Del af ditte
Skatter til Kriminalvæsenets Under
hold skyldes disse Steders Tilværelse.
Nu, hvad er Resultatet? Den
Kjendsgjerning, at Salooner „gav
ttcr" Forretningsdrivende ved at be
byrde dem med mindst tre Fjerdedele
af
alle de Skatter, de betaler. Bør
disse Folk føje sig heri kun for at
skaffe en eller anden Saloonvært et
let Levebrød?.
Men hvad der er værre: EnhverSa
loonvært er et arbeidsdygtigt Fattig
lem, der underholdes paa de Næ
ringsdrivendes Bekostning. Sæt, at
Jones opstiller en Disk, stiller sig bag
den fro Januar tit December, mod
tager i Aarets Løb to Tusinde Dol
lars og udleverer lun graat Papir.
Hvem har underholdt Jones og
hans Familie? Landets Nærings
drivende. Han har jo intet produ
ceret og intet Vederlag givet for de
to Tusinde Dollars. Han er et ar
bejdsdygtigt Fattiglem.
Sæt at Smith opstiller ett Disk,
stiller sig bag. den, modtager i Aarets
Løb to Tusinde Dollars og udgiver
derfor kun Whisty og Beer. Hvem
har underholdt Smith og hans Fa
milie? Landets Næringsdrivende.
Han har jo intet produceret og ikke
givet-noget værdifuldt Vederlag for
de to Tusinde Dollars. Han er et
arbejdsdygtigt Fattiglem.
Hvad er Forskjellen mellem de to?
Jones var beskeden nok til at mod
tage sit Underhold uden at give noget
i Gjengjæld, og gjorde ingen nogen
Skade derved. Smith var ikke til
freds med at modtage sit Underhold
for intet men skadede enhver, hatt
kunde.
Dersom han blot havde uddelt
graat Papir iftedetfor Whisky og Beer,
vilde han have været en lige uskyldig
Mand som Jones.
Jones var et uskadeligt Fattiglem,
Smith et farligt Fattiglem det er
hele Forskjellen.
Er det „gavnligt" for delte Lands
Forretningsdrivende, at de maa un
derholde to Hundrede Tusinde ar
bejdsdygtige Mænd og deres Familier
og desuden bære Byrderne af de
Skatter og den Ruin, f"m de foraar
fager.
„Men", siger Saloonværterne, „De
er ikke rimelig indser De ikke, at vi
maa leve, have Klæder og Huse og
maa derfor altid kjøbe noget og gav
ner saaledes Forretningsdriften?
Dette maa da beløbe sig til noget."
Vilde
I
ikke behøve at spise, bruge
Klæder og tiltrænge Huse, hvis
og forbruger
I
nok til at opveie mod,
hvad disse Familier maa undvære?
Nu gaar mange Personer klædte
i Lafer, fordi
I tager deres Penge.
Bruger
I flere Sæt Klædninger paa
een Gang for at opveie mod bet Tab,
som Forretningsdrivende derved li
der? Nu tnaa Folk bo i Hytter, for
di
I
faar deres Penge for berusende
Drikke. Lever I
i et halvt Dusin
Huse paa en Gang for at opveie der
imod?
Sludder! Luk eders Salooner, og
I
vil alligevel fpise og bruge Klæder
og bo i Hufe. Den eneste Forskjel
vil da være, at I ærligt vil tjene,
hvad
I
behøver for Føde, Klæder og
Husly. I
vil da dyrke Jorden og
avle godt Korn eller fabrikere gode
Varer uden at behøve at stade no
gen.
Og hvad der er end bedre: I vil
give Samfundet noget mere, end
I
behøver til Livsophold, noget der
kan gavne det, berige det, udvikle dets
Karakter og forøge dets Dyd, iftedet
for forn itu at forvandle dets ædrue
lige Borgere til Lediggjængere, Fat
tiglemmer og Forbrydere.
Townvalgene«
Vi nævnte sidste Uge Resultatet af
Valget paa nogle faa Steder i Nabo
laget. Nogle flere af de skandinaviske
Towns følger denne Uge.
Amor.
Assessor, Frank Larson.
Kasserer, I. Svenson.
Justices: H. T. Putman, A. W.
Stormes.
I Quindlog.
Clerk, A E Soliah.
Kasserer, E Bergerud.
Assessor, Jens Rasmusson.
Justices: A Austin, K Erickson.
Konstabel, Larson.
Poundmaster, John N Hoff.
Supervisors: E Larson, Nils Ber
gerson, Anders Pederson.
Clerk, Ole N Fossan.
Assessor, Ole Larson.
Kasserer, Ole Hnsebye.
Justice, K 0 Sletto.
Konstabel, Ole N Fossen.
Everts.
Supervisors: GuiSnesS, A
Rustad, Anton Giende.
Clerk, E Evensen.
Supervisors: A A Peterson,
Evavvld, Haagen Paulson.
Clerk, John Bye.
Herd Law: For, 43: imod, 64.
Folden.
Supervisors:
I
S Johnson,
Johnson, Fred Rasmussen.
Clerk, Emil 0 Kalak.
Assessor, Arent Monsen.
Kasserer, Haagensen.
Justice, I
Noonan.
Konstabel, John A Aldrich.
Herd Law: For, 50.
Supervisors: S Edwards,Frank
Johnson, Knute Martinson.
Clerk, Jens Gronback.
Supervisors: Simon A Line, Al
bert Larson, August Moling.
Clerk, Jacobson.
Clerk, Christensen.
Assessor, Anton Kopperud.
Kasserer, Back.
Justice, Anton Wester.
Kon stabel, Andreas Kopperud.
Nidaros.
Supervisors:
I
S Jacobson, Bent
I
Hoff, Daniel Monfon.
Clerk, A Lund.
Assessor, Ole Christopherson.
Kasserer, Hans Berg.
Justice, George Nye.
Konstabel, Peder Halvorsen.
Oscar.
Assessor, Ole StrasS.
Kasserer, Engebret Sletvold.
Justice, Fred N Field.
Konstabel, Erick Smith.
Supervisors: A Gwin, John N
Johnson, John Thorson.
Clerk, Jonathan Irish.
I
ikke var Saloonværter? I
ønsker os
visselig ikke at forståa* at
I
da vilde
gaa nøgne, bo i Huler og faste. Vil
de
I
da ikke kjøbe lige meget font nu?
Nu forarmer
tocks.
I
hele Familier spiser
Tordenskjold.
Supervisors: Bjørge, Peder
Jenson, Knute A Dahlen.
Clerk, N Nelson.
Assessor, Bjørge.
Kasserer, A Volen.
Justices: E. Gunderson, I
detsteds.
I Mäts
A Hawkinson.
Scambler.
Hil-
Tumuli.
Justice, McFarland.
Konstabel, Fullington.
Trondhjem.
Supervisors: A ©trindett, Ole
0 Hovland, JohkS Trosvig.
Clerk, Martin E Granrnd.
Assessor, Toften Nilson.
Kasserer, O Grina.
Justice, Ole A Satrang.
St. Olas.
Clerk, John Baardson.
Assessor, John Baardson.
Kasserer, Torkel Engebretson.
Justice, R. Beardsley.
Konstabel, Albright.
Sverdrup.
BarueSville.
Hr. Redaktør!
Af Aviserne ser vi nu, at Asholds
bevægelsen gjør storeFremstridt blandt
Skandinaverne her i Landet, og bet
trænges ogsaa godt thi Drukkenska
ben har taget stor Overhaand. Dag
arbeidere, som lever i Byerne, vrikker
op sin hele Fortjeneste og lader Fami
lien lide Nød, og naar Farmerne kom
mer til Byen, saa er det sjelden, de
reiser hjem, førend de har faaet sig
en „Blyhat".
Vi Skandinaver her i Barnesville
syntes, at vi heller ikke burde staa
tilbage, endskjønt vi vel vidste, at vi
var for fvage til at udrette nogen rig
tig Stordaav. Til en Begyndelfe sik
vi da istand en Forening, som vel
nærmest kunde kaldes en Maadeholds
forcning, hvis den da kuttbe kaldes
noget. Den, font gik ind, forpligtede
sig til ikke at fmage berusende Drikke
indenfor Barnesvilles Grændser fot
1 Aar. Men da vi fluide vedtage
Lovene for Foreningen, blev vi enige
om at gjøre enTotal-AfholdSforening
af dett.
Vi har nu 21 Medlemmer. Som
enhver kan fe, er vi ikke meget stærke
men det er da en god Begyndelse. Bi
faar trøste oS med, at det kunde været
daarligere.
Vi møder en Gang huer Uze hos en
af Foreningens Medlemmer, der var
saa venlig at tilbyde oS Rum.
Med Hensyn til Foreningen» For
maal, Bestyrelse osv. da er det det
Vink for Husholdere!
Da et fortsat Salg af en Vare erashängigt a f, at dens Kvalitet naar op til det bedste, er
det i
vor Interesse, at McLaughlins XXXX brcrndte Kaffe naar op til det.
Pakker med vort Navn paa forsikrer god, ensartet Kvalitet og fuld V«gt. Man faar
just, hvad man kjöber.
Bor store Forretning og lange Erfaring fetter os istand til af flere SlagS Kaffe at
give en Blanding, der har en fin Smag og en stor Styrke"
Idet Kaffeen bliver brändt i Patcntbrändere, og Brcrndingen udfores af dygtige
Mrnd, spare? Tab ved Forbrändig, Ujevnhed
i Branding og Extraarbeide, som Husmode
ren faar derved, at raa Kaffe bringes hjem.
Man sparer fra 6 8 Cents pr. Pund.
Vi forsikrer. De ikke kan kjsbe lige faa god Kaffe for famine Pris. Prov den og döm felv.
W. F. SfflcLatågMia
Nye og elegante Baarvarer ankommer daglig.
Kom og undersøg vor nye Calico, Gingham og Lærreder, de bedste og
billigste i Byen. Vi har ogsaa et nyt og fuldstændigt Oplag af Kjotetøier,
Hamburg-Broderier, Lidfer osv. Kom og fe paa dent, før De kjøber an
Resten af vort Oplag for Vinteren, faasom Flaneller, Tepper osv. sæl-
ges til Jndkjøbspris forat faa Plads for Baarvarerne.
Glem ikke Stedet.
LErbødigst,
G. G. Chapman,
For ikke ot optage formeget Rum i
Bladet stal jeg nu stutte med ett Hil
fen til alle Afholdsfamfund.
5te A arg.
ås,
Ckirago Ktore.
Ca.
Topp Bros SS Wirth.
Yermoni
Indbetalt Kapital s
1*0,000
PriWlaan gives paa de mest gunstige Betingelser.
Ingen Bonus. Ingen Rente i Forstud. Ingen Forhaling. Penge
fothoaitdett til enhver Tid. Renten betales i Fergus Falls. Nærmere Under
retning ved
Pmgc Mans Fann!
Saa meget vg paa saa lang Tid, som Ansögeren ouster.
Betingelserne saa gode som te bedste.
Henry G. P«ge.
C. R.Brown «Co.
bar altid et meget stort Oplag as Groceries af alle Slags,
LnxnSartikler saavelsom almindelige
Fornodenhedsgjenstande.
Mr. Brown ofrer hele fin Tid og Opmärksomhed for
Forretningen.
samme som hos andre Total-Asholds
foreninger. Ved Møderne diskuteret
vi Spørgsmaal, som kan være af Nyt
te for Asholdsfolk, famt læser ©maa
stykker osv. Vi Har det ganske hygge
ligt ved vore Sammenkomster.
Ude i Part Town stal der være or
ganiseret ett Afholdsforening. I
Norwegian Grove har det ogsaa væ
ret paa Tale mett jeg ved ikke, om
det er bleoet til noget endnu.
O. I. K.
Miss Frances E. Willard Har ud
valgt nogle Evangelie-og AsHoldssan
ge med bekjendte Melodier, og der vil
blive sendt 200 Exemplarer as dent til
hvilkensomhelst Kirke eller Søndags
stole. Man henvende sig til Udgive
rett, Mrs. Saura G. F'ken, Albert
Lea, Minn., og sende 20 Cents for
Porto.
En 21 Aar gommil Pige, Emma
Normatt, stjod og dræbte Henry Ar
nold, en Kjøbmand i
nessee den 17de ds. Hun var bleven
forført af sidstnævnte, der gjentagne
Gange havde lovet at ægte hende men
nys tog en anden. MifS Normatt
boede 8 Mil ude Sandet mett kom
til Byen forat flyde Arnold. Om
Aftenen ftjød hun ham, idet han stod
udenfor Butikken. Hun har udtrykt
sin Tilfredshed med Resultatet af sin
stygge Daad.
Der stal være 55,000, Mand her
A. G. Greenlee,
Tandlaege.
Jeg vil forsyne hvemsomhelst med
de bedste kunstige Tænder for $10 pr
plate,(enten Dvre-eller Nedermnnd).
A C. Greenlee.
Jernbane.
Den direkte Sinte mellem
SAINT PAUL,
MINNEAPOLIS
eller DULUTH
og alle Punkter i
Minnesota, Dakota, Montana,
Idaho, Washington Territory,
Oregon,
Britist Columbia, Puget Sound og
Alaika.
Daglige Expresstog,der fører Pull
man Palads-Sovevogne og elegante
Spisevogne.
Ingen Ombytning as Bogne mel
lem St. Paul og Portland for
nogen Klasse.
Emigrant Sleepers fri.
Den eneste direkte Sittie til
Rærmere Underretning angaaende
Tid, Taxier ofv. ved
ChaS. S.
Fee.
I. 9. Mrke,
Skandinavist ?a«uører,
Eptciel Opmarkjvmhed skj-rnkeS,,(Eo!»
lectionS*. Soelger DampttibS»Gil»
letter. Veksler og tegner As-uranee
udlaaner Penge paa fast Eiendom til 10 Pro
cent udcn Commission.
31 ly Lincoln Avenue, Fergus «allt.
i. Stang«*,
Battle Mt, Minn.,
handler «cd
Farm Maskineri
af alle Slags. Forskjellige SlagS Bogne.
Arbejdsvogne og Buggier, flere SlagS Ploge,
deriblandt Sulky-Ploge Slaattemaskiner,
Hesteriver, reapers Selvbindere osv.
Ligesaa alle Slags
Byggematerialier samt
Flour og Feed, jnll
How MMlUock & G,o.
Uttc Slags tørre Traematerialer»
Saa store Partier som en Jernbanevogn«
sälges meget billigere. biotf
H.G.Pqge, H. Allen,
Präfident. Viceprckfident.
I. D. Boyd,
Kasserer.
Den störste Nationalbank i nordre Minn
Kapital $70,000
Cscrffub 35,000
Alinindl. Bankforretning udforeS. jl!2
K. golmu,
Ashby,
Sälger Bexler paa alle större Byer i Enropa.
Agent for over tyve Dampskibslinier.
Doktorerne
McLean S Duncan,
Läger, og Ehirurger (nylig ansatte
Monlre Hospital).
»tb
Kontor over
Mcrrk: Speciel Opmärksomhed skianke«
Lie- og O ren sygdomme. jl!4 v
Nu er Tiden til at kj»l'e Billetter for Ven
ner og Bekjendte, eftersom Prisen kan stige
nästen naarsomhelst, da de engelske Linier alle
bar fornyet den Rorth-Atlantifke Conference.
Jeg kan ogsaa give Henstand til vederhektige
Personer. Er'Agent for Thingvalla-,Sven
ska-, Allan-, State- og andre Linier.
dl7tf
Til og sra Europa
i lidt over
6 Dage
med den gamle paalidelige
Cmmrb fittic.
Etableret 1840.
Forende den britiske og For. Staters Post.
Umbria,
Etruria,
ySlurahifl,
Servia,
1^8,500 Tons, og
fra 10,000 til
14,500 Hestes
Kraft! Disse
Skibe ere de stör
ste, hurtigste og
elegantest ind
rettede i Verden.
Desforuden en Flaade vaa 15 andre Skibe
alene for Atlanterhavs-Trafiken.
S^'Denne Linie er den «Idste existcrende,
og den har aldrig mistet en Passager.
Passagererne befoidres til vg fra Sverige,
Norge og Danmark uden särskilt Udgift for
Kost, Logi vg Cmt'titniiig as Baggage under
Reisen over England.
Prisen ligesaa lav. som med nogen 1ste
Klasses Linie. F. G.
Whiting,
Manag. West. Dep't.
§?. W. Denllmnn.
Skandinavisk Skräddervcrrksted.
Loan kan erholdes paa en Tid of
frit 3 til 9 Maa neiser.
Der fordres gode Kantioner.
Vi kan give Samt paa længere Tid
end Bankerne.
Hjörnet af Cascade Str. og Zuniu» Av.
Sydsiden af Elven.
Fergus Falls, Minn.
Settere eller ttjngere og stærke Vog
ne af flere Slags samt Slæder forar
veides efter Bestilling og til de lavest
mulige Priser. Materialet det
bedste. Arbeidet udmærket.
Hesteskoning udføres paa bedste
Maade. Jeg udfører ogsaa Plog-Ar
beide i første Klasses Stil til en Pris
saa lav, font dett kan gives. Alle
SlagsReparation udføres prompte.
ap3. B.
I. Schwalen.
Fergus Falls Ugebl««l
Sagen mellem Northern Vacificba
nen og Manitoba-Banen ianledning
den omvistede Landgrant er allere
de bleven appelleret til Supreme
Court.
Fergus Falls, Minn., Onsdag 24e Marts 1886.
Supervisors: A. Johnson, T. K.
Johnson, Frank Murk.
Clerk, H. L. BurgeS.
Konstabler, F. Larson, T. Estlick.
Aurdal.
Supervisors: K. E. Berget, Paul
Johnson, T. TorguSson.
Clerk, H. B. Sander.
Assessor, Wm Thurman.
Kasserer,
Justice, E Boen, Wm Thurman.
Herd Law: For 38, imod 34.
Aastad.
Supervisors: Austin A Boe,
Rund, Helge Ellesson.
Dane Prairie.
Elizabeth.
Supervisors.: Lokker, Wm
Grunewald, John Norgen.
Clerk, W Peterson.
Assessor, August Nygren.
Kasserer, E O Sletvold.
Justice, A BorgeSrode.
Konstabler: Stein, Candaux.
Assessor, Jackson.
Kasserer, Engerud.
Justice, S E BibbinS.
Konstabel, O Berg.
Eagle Lake.
Assessor, John Bye.
Kasserer, August Miller.
Justice, John Bye.
Konstabel,
I Bowman.
Henning.
Assessor, Christiansen.
Kasserer, Axel Paulson.
Justice, A Barney.
Konstabel, Peter Bjorcklund.
Leas Mountain.
Assessor, Theo
I
Morstad.
Kasserer, Albert Larson.
Justices: Albert Larson, Pe
terson.
Norwegian Grove.
Supervisors:
I Dunham, O O
Grina, Jacob Hansen.
Supervisors: John Wigdahl,
Settre, K Bye.
Clerk, Casper Lein.
Pelican.
Assessor, A. Levorson.
Kasserer, Theodore Egstad.
Justice, Orville Buck.
Konstabler: A Nelson,
Supervisors: Ed Embertson,
I
Jones, John A Peterson.
Clerk, W Sharp.
Assessor,
I
Supervisors: O Greely, E A
Miller, Engel Arntson.'
Clerk, Frank Lacross.
Assessor, S N Ellsworth.
Kasserer, Toften Myhre.
Konstabel, Joseph Uoung.
Parkers Prairie.
Kasserer, A Bearbsley.
Justice,
I Erckenbrack.
Konstabel, John Rider.
Pelican Rapids Billage.
Præsident, W Crandaä.
Trustees:
I
V DeLong,
I
& John-
son, Theo Scotland.
Recorder, Henry Dressier.
Kasserer, Chas Hangen.
Justices: F® Blodgett,D Phelps.
Konstabel, N Tyrell.
License: For 76 imod 60.
den.
Konstabler: Jens Andersen, fc
Olson.
Supervisors: K Brandvold, O
Fnllittgton, O Kvornstoen.
Clerk, David Mitchell.
Assessor, E Brown.
Kasserer, N NRovang.
Supervisors: S
I
Beebe, George
Hugget, O Stramba.
Supervisors: Lars Hanson, Jno O
Stompro, Christian Hall.
Clerk, Ole Loseth.
Assessor, O Bjørnaas.
Kasserer, Mikkel Rindall.
Justice, A W Peterson.
15de Starts 1886.
Importers, jobbers and Roasters of Coffee, 82, 84,86 and 88
South Water St., Chicago. my5.
Investment -Guarantee Co.
Kontor i Backs Blok. Fergus Falls, Minn.
Brown Si Halls Efterfölgere,
C. A. Brown K Co.
Memphis i Ten
i Landet, som for nærværende striker
for høiere Løn.
Chase Block, Bismarck Av..'
Fergus Falls. Sm.aglO
Northern Pacific
Mow Stone Patt!
General Passager «gent, St. Paul, Minn.
Entered at the post office at
Fergus Falls as second class mail
matter.
Fergus Falls I gi blad,
The only Norwegian newspaper
in northwestern Minnesota.
A. SOLEM,Proprietor.
Advertising rates on application.
Office 204| Bismarck Av.,
Fergus Falls, Minn.
FerguS FallS, Minn.,
handler med
Fergus Falls National Bank
Fergus Falls.
Dr. T. Wilson.
Over Week & Wessbergs Butik.
Fergus Falls. f3tf
City Drug Store, Fergus Falls,
Minn. ..
Oliver Olsen.
Fergus Falls, Minn.,
Oliver Olsen.
131 Randolph St. (underShcriiian House.)
Chicago.
No. 85 Mill St.
Fergus Falls Minn. «18
P. ö. Barrows Loan CO.
Fergus Falls. Minn.
Vi kjdber NOTES & MORTGAGES
Carriage and Wagon
Factory.