OCR Interpretation


Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938, March 24, 1886, Image 4

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1886-03-24/ed-1/seq-4/

What is OCR?


Thumbnail for

Irlænderen Wm. Scully, britisk Un»
dersaat og Jndvaaner af London, er
Eier af henved 90,000 Akres fortræffe-
w
,„„s on a
Guvernør S. T. Hauser af Helena i
Montana opholder sig i denne Tid i
Washington for at tale med Kongres
mænd om Montanas Optagelse i Unio
»en. Han er ogsaa Talsmand for en
Delegation fra Territoriet, som er
kommet til Hovedstaden for at'sremholde
for Kongressen Tilraadeligheden af at
aabne for Settling en stor Del af In
dinner Reservationen i nordlige Mon
tana Denne er almindelig kjendt un
der Navnet The North Reservation
og bestaar af 2 Millioner Akres Land,
er 500 Mil lang og 80 a 120 Mil bred.
Den er beliggende langs Nordranden
af Montana og er afstaaet til Blacks'eet
eg beslægtede Stammer, hvis Tal op
gives at være 3,500 men der har al
brig paa en Gang været over 2000 In
dianere paa Reservationen eller gjen
nemsniilig 1 Rødhud for hver i000
Akres, og et sjelden begiver saagodt
som alle stg ind i britisk Amerika.
Denne Reservation, siger Mr. Hauser,
vil afgive Betesmarker for en Million
Stykker Hornkvæg og Hjemsteder for
25,000 hvide Jndvaanere. Græs
værten er mærkværdig yppig, men denne
Rigdom gaar tabt thi Indianerne
driver hverken Kvægavl eller Agerbrug.
Om to Trediedele as Reservationen
aabnes for Settling, vil der ei hengaa
3 Maaneder, før man der finder en
halv Million Kvæg, der paa de rige
Græsgange bliver fede og bidrager til
at gjøre Beef billig. Dette vil være
en Velgjerning for tusinder of stræb
somme Mennesker og til ingen Skade
for dovne Rødhuder.
For nogle Maaneder siden tilstillede
vort Udenrigs -Departement de For.
Staters Konsuler i Udlandene en An
modning om at meddele Oplysninger
angaaende Landbrugets Stilling i Eu
ropa. 'Der begynder nu at indkomme
faadanne Rapporter, og blandt andre
har Konsul Ryder i Kjøbenhaon ind
sendt en Meddelelse om Farmingen i
Danmark. Han siger, at Europæerne
almindelig udtaler sig derhen, at ester
deres Mening begaar Farmerne i Ame
rikas Vesten den samme Feil som deres
Forfædre for mange Aar siden, nemlig
derved, at de behandlede Jorden for
skjødesløst. Han paSviser ved Tal, at
der vorer Materialier til 11 Barreis
Mel paa en Agerflabe .af samme Stør
relse som ben, ber i Amerikas Vesten
ikke giver mere end 5 Barrels men
efterdi sammenlignelsesvis Priserne
paa Jordeiendom er yderst lave i Ame
rika, svarer det, trods den forh«ldsvis
ringe Produktion pr. Aker, dog bedre
Regning at avle Hoede i de For. Sta
ter end i Danmark. Konsulen mener,
ot Vestens Jordbund esterhaanden vil
blive fadedes udpint, at bet som Følge
deraf bliver besværligt for Amerika at
beståa Konkurrancen paa Verbensmar
keberne thi paa samme Tid, font Ager
landet udarmes, vil den stadig vvxende
Strøm af Indvandrere i Tidens Løb
drive Priserne paa Jord op til en bety
delig Høide. I Danmark er Bønderne
mere velstaaende end i Storbritanien
og Frankrige, af den Grund, at de for
flere Aar tilbage begyndte at befatte sig
mej Opdrætning af Kvæg og Meieri
ste!. Konsulen i Alsace og Lorraine
siger, at der er et Menneske for hver to
Akers Land, som er under Dyrkning.
Jordbrugene er meget sntaa men Far
mere forene sig om Brugen af Far
mingsredskobcr. De yndet Maskineri
og fer i dette Midler, som fritager dem
for bet tungeste Arbeibe.
Efter be sidste Mebbelelser om ben
forulykkede Dampbaad "Oregon" hib
sættes følgende Notitser: Der er ikke
faa, som utetter, at Historien om Paa
seiling grunder sig paa £)tenforblm«
delse og Misforstaaelser. De tror der
imod, at en Erplofton har fundet Sted,
og at der paa benne Maabe blev flanet
de to Hul i Skibssiden, som foroarfa
gebe Dampbaobens Undergang.
"Oregon" ligger under 120 Fod dybt
Bond. Det formodes at det fnatt vil
blive sooledes tilsandet, at det meste af
Skroget forsvinder. Der tales adskil
ligt om at forsøge paa at bringe Skib
og Ladning til Overfladen, men Me
ningerne er delte om, hvorvidt dette er
muligt. Der underhandles med Dyk
ters om 'at optage noget af Lodningen.
De erklærer sig dertil villig men siger,
at Arbeidet bliver besværligt paa Grund
af det svære Vandtryk paa faa stor
Dybde. De ved ikke om det er muligt
at løsgjøie Maskinerne faaledes, at de
kan optages. Mange af Passage
rerne har mistet Diamanter og andre
Smykkesoger, der var gjemt i deres
Bagage. I en Kasse, der tilhører Ski
bet, var der faadanne Kostbarheder for
$150,000, som reddedes og vil blive
givet til Eierne.
Dampbaadens Agent oplyser, at
Skibets Vcrrdi var ansat til 1,250,000
Doll. Ladningen (for en stor Del
Dryaoods) anslaar han til 500,000
Doll et Handelshus mistede 300,000
Doll, i Værdipapirer, og det antages,
at der med den registrerede Post kom
Coupons for Rentebetaling til et meget
stort Beløb. Agenten anser bet for
troligt, at ben hele Skabe kan gaa op
til 5 Mill. Doll. Det meste af As
furancen var tegnet i Europa, men for
hvvrmeget, er endnu ubekjendt. En
Sømand undersøgte ttøte udvendig ben
ituflaaebe Skibsside. Han siger, at der
under Vandlinien var et Hul, omtrent
14 Tommer i Gjennemsnit. Han un
drer sig over, at dette ikke strax blev
tilstoppet ntfb Sække og Seil.
Det anbet Hul, stort font en Dør,
var over Vandgangen. Mange Sø
mænd der var ombord som Passageter
flger at det forekom dem uforklarligt,
at Damperen (tror efter Ulykken ikke
blev styret over grundt Vand ind i Hav
nen. Dampmaflinen arbeidede fulde
to
ligt Agerland Illinois og meget over Siden holdt Damperen sig hele Tiden
100,000 Akres udsøgt Land i Nebraska
og Kansas. Noget deraf er beliggende
i Marshall County, nordlige Kansas.
I NichollS County, Nebraska, har han
50,000 Akres Iernbaneland og 16,000
i Countierne Gage og Pawnee. De
allerfleste Forpagtere paa Scully's
Land er fattige Udlændinge de maa
binde sig for 5 Aar, give Afkald paa de
legale Undtagelser fra Tvangssalg og
pantsætte for Afgiften alt hvad de. eier
og har ei engang den vorende Afgrøde
undtagen. De befinder sia mestendels
i en fortrykt økonomisk Stilling, og
naar de Aar er omme og meget af
Landet lagt under Ploven, maa de en
len flytte bort eller sinde sig i de Betin
geiser Landdrotten stiller. I County
erne Marion Chase, Buttler og andre
i fydliae Kansas, eier han omkring 40,
000 Akres.
ude paa Dybet. Heller ikke blev, saa
vidt bekjendt, Aabningerne mellem de
vandtætte Rum lukkede, skjønt der var
god Anledning til at gjøre dette.
Kulhiverne opførte sig efter Ulykken
font sande Barbarer, plyndrede i
hytterne, løsgjorde for egen Redning
en Baad og truede med Døden enhver
af Passagererne, som vilde stige ned i
Baaden. Ogsaa nogle af SBesætnitv
gen siges at have udvist tølperagtig
Raahed. En Baadsmand, font styrede
en Redningsbaad fogde,- at der var
ombord saa mange, at det var ubekvemt
at ro, saa han mente at det var bedst at
kaste ud nogle af Passagererne. Dette
satte mange i dødelig Angst. En
har opfisket 30 a 40 Pasts-rkke.
vil ifølge Anmobning fra sin Hjemstats
Lanbbrugs-Forening anmode Kongres
sen om at ubnævne Kommissærer, font
overbroges bet Hværv at undersøge Aar
sagen til, at Indførselen af amerikanske
Flæskeprodukter forbydes i Frankrige,
Tyskland, ?))terrige og andre Lande.
Husets Bill om Pension til Enker og
Slægtninge efter afdøde Unionssoldater
var idag under Behandling i Senatet.
Som Billen kom fra Hufet, forøger
ben Pensionen til Enker og afhængige
Slægtninge fra 8 til 12 Doll, og Ugen.
Senatets Komite har forandret den ved
et Tillæg, ifølge hvilket Pensionen til
mindreaorige Børn skal forhøjes fra 2
4 Doll. pr. Maaned. Mr. Logan ud
talte Vnske om, at Senatet vilde pas
sere Billen i den Form, den kom fra
Huset thi dersom den bliver tilbagesendt
med en Foranvring. kan der være Tvivl
om dens Vedtagelse. Mr. Harrison
var enig med Mr. Logan. Senator
Van Vyck foreslog ved et Tillæg at be
stemme, at Pensionen til idiotiske eller
afsindige Børn fkal vedvare, saalænge
de befinder sig i denne Tilstand.
Dette blev vedtaget med 25 mod 22
Stemmer.
Senator Morrill foreslå at, at der
skol bevilges $300,000 for Opførelse af
eit Sibebygning sønbenfot bet Hvibe
Hus, og at be to stal forenes ved en
Korridor.
Det fortælles, at Husets Skolekomite
vil fraraade at vedtage Billen om Til
skud af Skatkammeret til Ophjælpelse
af Common-Skolerne i Stater, hvor
der hersker størst Vankundighed.
Huset presses med Forlangender om
Skjærpelse as Loven mod
Kineser-Jnd-1
tede mett Spørgsntaalet om, hvad der
videre bør foretages, henstaar ubesva
ret. Kongressen vil nødig vedtage en
Beslutning, som aabenbart tilsigter
Kontraktsbrud. Senator Mitchell of
Oregon sagde i den Anledning, at han
betvivlede, at Anti-Kineserlovgivningen
kan drives videre uden Brud paa ind
gauet Overenskomst med Kino mett
hitt troede, at man kande indrømme
dette ligesaa godt først som sidst, og
faa gaa tilværks paa dette Grundlog.
Saaledes staar Sagen for nærværende,
og den kinesiske Regjering fortsætter
med at kræve Erstatning af Amerika
for Rock Springs Affæren. Det vil
erindres, at Præsidenten i et særskilt
Budflab tilraadede at efterkomme dette
Forlangende for derved at opretholde
Venskabet med Kina.
Vedkommende Komite indstillet til
Vedtagelse Billen om at give For. Sta
ters Advok-ter og Marshallet fast Løn
istedetsot Sportler.
Den 16de Marts. Wm. L. Tren
holm af South Carolina, font nu et
Civil Service Kommissæt, et af Præsi
denten nomineret for Controller of
Currence. Han er omtrent 50 Aar gl.,
var indtil for et Par Aar siden Kom
missivns-Handler, er en Søn af den
Trenholm, som var Sydstatsregjerin
gens Finantsministet under Krigen, har
skrevet forskjellige Artikler om Sølv
spørgsmaalet og holdt i et Bonkørntøde
et Foredrog derom, som vakte megen
Opsigt, har altid været Demokrat og
gjorde i kort Tid Tjeneste i Rcgjerin
gens Arbeider Bureau ifølge Anmod
ning fra Indenrigsminister Lamar.
Lønnen er 5000 Dollars om Aaret.
Johfl H. Oberlq af Illinois er no
mineret for Civil Service Kommissær
istedet for Wm. L. Trenholm. Mr.
Oberly er noget over 50 Aor gammel,
er født i Pennsylvania, studerede ved
Washington College, blev Editor i
Wooster, Ohio og siden i Memphis,
Tenn. Da han ivrede imod Oprørs
krigen, blev han jaget ud af Byen af
den nuværende For. Staters Inden
rigsminister Lamar, bosatte sig saa i
Cairo, III., hvor han i flere Aor ud
gov et demokratisk Blad, flyttede faa
til Bloomington og udgav der "Bulle
tin", tjente derpå« en Termin som
Jernbane? og Warehouse- Commis
sioiter, og har i 6 Aar været Formand
i Statens bemotratifke Central-Komite.
Sibste Sommer udnævnte Cleveland
ham til Inspektør for Jnbianer-Sko
lerne.
Charles Lymon af Connecticut er
nomineret for Civil Service Kommis
sær istedetfor Dommer B. Eaton, font
har begjæret Afsked. Han tog Tjeneste
i Nordstatsarmeen som Korporal, blev
i 1863 forfremmet til Løitnant, blev
paa Grund af en Misforstaaelse med
en Officer afskediget, men nogen Tid
efter gav General Grant ham Vidnes
byrd om hæderlig Tjeneste og Rang af
Løitnant. I Mai 1864 blev han Clerk
i Skattedepartementet og nogen Tid
efter Eraminotor.
Kongtesmand Blands Forflag om i
benne Uge at optage Billen aitgaaenbe
fri Sølvmyntning til Behandling, blev
ibag vebtoget i Repræsentanthuset. F.
Hiscvck af New Bork mente, at en saa
dan Debat vilde lede paa Afveie og vat
imod at sætte Sagen i Forgrunden.
Warner af Ohio sagde, at Sølvspørgs
maalet i denne Tid diskuteres over hele
den civiliserede Verden, og han mente,
at ben amerikanske Kongres heller ikke
bør skubbe bet til Sibe. Det ansees
font sikkert, at et Forslog om midlerti
dig at indstille Sølvmyntningen ikke
bliver bifaldt Stemningen er mere
gunstig for fri Prægning.
Billen om at forøge Pensionen til
Enker oq afhængige Slægtninge efter
afdøde Soldater af Armeen oq Flaa
den har passeret Senatet i den Form,
ddt tom fra Hufet. Den mangler faa#
ledeS kun PræstdentettS Underskrift for
at blive gjældende Lov. Pensionen
forhales fra„8 til 12 DolarS omMaa
nedeit.
Mr. Wm. PhelpS af Udenrigsdepar«
tementet meddelte idag, at Regjeringen
har gjort gjentagne Forsøg paa at be
væge Frankrige og andre Regjeringer
til at ophæve Forbudet imod Indførsel
af amerikansk Flesk. Forrige Høst saa
det ud, som om den franske Regjering
var villig til at ve efter for Argumen
ter men Stemningen forandrede sig
efterhaandm. Farmerstanden i dette
Land synes at være saa afgjort imod
amerikansk Flesk, at Regjeringen ikke
ttaaer at stille noget Forflag om fri
Indførsel. Det samme er Tilfældet
Tydlkland, og for nærværende er der
ikke Udsigt til nogen Forandring i de to
Lande. Man mødes altid med dett
—Vn" —3t' T' I Indvending, at det amerikanske Flesk er
®t t« O«8o« K'08
Fra Washington.
Den 15de Marts. Det antages nu,
at Processen om Bellkompagniets Pa
tentret vil blive begyndt i indeværende
Uge i Columbus, Ohio.
Husets Londbrugskomite vil frem
lægge en Bill om Forholdsregler til
Udryddelse af smittende Kvægsyge.
,arii9'f"
Sagen, angaoende Erstatning tit
Kina i Anledning af Rock Springs
Affæren, vil snart komme under Dis»
kussion i Huset.
Præsidenten har anmodet Guvernør
Murray af Utah at aftræde. Mormo
nerne glæder sig over dette, men alle
andre dadler Præsidekten for denne
Handling. Mr. Murray har været en
sjelden dygtig og retsindet Guvernør,
der efter bedste Evne har søgt at hævde
Lovenes Anseelse. Derfor er han og--
Kongresmand Phelps as New Jersey I
il iffllflp Attmnhninn frn fiit I hflbet (tf 2JlOtOtOttettte.
Mr. Holmen har fremlagt en Bill
om at udnævne en Kommission for
Undersøgelse af Tilstanden paa Indi
aner-Reservationerne. Han forestalls
at Antallet af Reservationer skal for*
mindskes, og at der skal oprettes Ar
beidsskoler for Jndianerbørn. Hait
forcslaar endvidere, at Grændsen mel
lem Montana og Wyoming skal trækkes
lidt længere mod nord, s jo ben tommer
til at falbe fotnoten trieb Norbgrænbsen
for Yellowstone Part, 05 at en ret
Linie, font falber sammen tneb Partens
Vestsibe, ogsaa stol være Wyomings
Vestgrænbse i hele bens Længde. End
videre vil han, at en 8 Mil bred Land
strimmel lige i syd for Parken og en 80
Mil bred Landstrækning i øst for som
me skat unddrages for Salg, og at bet
strængelig skal fordybes ved Lov at ned
hugge Træer ber.
Fra Tyrson, Arizona er kommet
Meddelelse om, at de fiendtlige Apaches
har tilbudt uden Betingelser at over
give sig til Løitnant Mans ved San
Bernardino. Han har indberettet dette
til General Crook og afventer nærmere
Ordre.
Overmaave vigtigt for Ny
Settlere.
vandring. Alle indrømmer, at den som først har 6«nyttet sin Pre-emptions
vedtagne Lov ikke virker, som matt ven-1 Ret og derefter toger Homestead, Tilla-
delse til med retsgyldig Virkning at
omskrive (commuté) dette til Pre
emption. Dette har været Regelen i
mange Aar, og Ministeren sætter den
atter i Kraft, og dermed bortfalder
Landkommissærens Indvendinger.
Dette er dog ikke den værste Tilba
gevisning af Kommissærens Rulings
eller Lovfortolkninger. Den 3die April
forrige Aar kundgjorde han, at Udste
delsen as Landpatentet i alle nysettlede
Trakter af Vesten fluide standses af den
Grund, at en stor Mængde Bedragerier
var forøvet. Denne Efterretning gik
som en Løbeild over det hele Vesten fra
Duluth og den britiske Grændse til
Teros og
Territoriet Washington. Som
man kunde vente, reiste det sig en Mis
fornøjelsens Storm mod Landkommis
særeit. Pengeudleanere, en talrig og
aarvaagett Klasse i nye Settlementer,
bleve opskræmte og ængstelige for sine
Sikkerheder (de pantsatte Jordejen
domme). Bladene og Land-Lawyers
forenede sig i Kamp mod Sparks
(Landkommissæren), font til Uheld for
sig felv var aabenmundet og svarede
ofte ubetænksjomt paa de Klager, font
reistes. Trods Uvciret stod han urok
kelig, og alle Forsøg paa at bringe ham
ud af Stilling forfejlede Hensigten.
Hm fastholdt ben Mening, at baade
Præsidenten og Indenrigsminister La
mor stod paa hans Side, og bet synes,
som ont be i nogle Talemaader ogsaa
havde besiyrket ham i denne Tro. Dette
gjorde ham dristig, og hans specielle
Agenter og Fraudhuntecs søgte at over
byde hverandre i Meddelelser om vpda
gebe Uregelmæssigheder. Som vore
Landlove nu er, har Kommissæren
bominerenbe Magt, og tinob en Klage
fra en Agent staar Claim-Manden
noget faa nær afmægtig. Sparks meb
sttt Armee af Agenter haobe saaledes
paa alle Hold fuldstændig Overtaget,
og dette blev ogsaa udnyttet paa en
Maade, fom bragte Tusinder af hæder
lige Claint-Holdere til at libe lige meb
be forholbsvis faa uhæderlige. Dette
virkede paa Stemningen i Besten, og
ber inbløb en Mængbe Andragender til
Præsidenten og Indenrigsministeren
om igjen, imod Landkommissærens
Rulings, at sætte i Kraft en Regel,
som i ett lang Aarrække har været be
fulgt i Vesten. Delegationer blev sendt
til Washington fra de forskjellige Ter
ritorier, gode Lawyers begav sig til
Hovedstaden for at "kjæmpe for Folkets
Ret", som der blev sagt. og Delegater
fra Territorierne ag Kongresmænd fra
Vest staterne rettede et Stormløb mod
Præsidenten for at bevæge ham tit at
gribe ind for at hindre en stor Uretfær
dighed, fom forøvedes mod Settlere,
der i god Tro havde taget Regjerings
land, tfølge tidligere almindelig fulgte
Regler. Sluttelig gav Mr. Cleveland
efter for Trykket, og for et Par Dage
siden sagde Mr. Jenkins (assisterende
Indenrigsminister), at enten maatte
Sparks tilbagekalde sin Ruling, eller
andre "vilde gjøre det i hans Sted. Der
er nogle hundrede Tusinde Patenter
fom ligger oppakkede i Landdeparte
mentets Kjælder, og Massen har i Lø
bet af nu snart et Aar faoet en betyde
lig Tilvær hoer Dag. Nu vil en Op
rydning finde Sted. Nogle maa rime
ligvis omskrives. Recorder's Afdelin
gen, i hvilken Lsndpatenterne underteg
nes og gjøres rede for Afsendelse, vil
glædet faa mange-Mennesket i Vesten
som dett, der blev igaar afgivet iBrittin
Sagen. Den vedrører Land Claims
til tt Antal af mange hundrede Tusinde,
eg øver stor Indflydelse paa de forskjel
i tige Forretnings-Interesser i hele Ve
ftett. Pettgeudlaanere er fortrinsvis
tilfredse, efterdi tvtvlfotflfte Pantehef
telser nu er blevne sikre. Desuden vil
der sandsynligais nu, naar Isen tr
brudt, indtræde en Frontforandring
fiunb Ofsicets Politik saalebes, at
demte for Eftertiden bliver mere venlig
mob Nysettiere. Det væsentlige Inb
holb af Decisionen, fom ben blev kund
gjort for Kommissær Sparks, kan
gjengives saalebes:
Her foreligger egentlig to SpørgS
ntaal, nemlig:
1. Hvorvibt en Person, som har
benyttet sig as be Forbele fom Pre
emptions-Loven giver, og har faaet bet
fulde Antal Akres. fom benne Lov til«
steder, da ogsaa ton tage 100 Akres i
Henhold til Homestead-Loven.
2. Forudsat nu, at bett samme Per
son, fom har nydt de Fordele, som Pre
emptivns Loven tilsiger, ogsaa kan
gjøre Brug af en Homestead-Togers
Rettigheder, faa reiser sig det Spørgs
maal, om en Forandring (Commuta
tion) as Homestead-Entryen til Beta
lings-Entry i Henhold til Sec. 2,301
i den reviderede Lovbog, ikke er en Til
egnelse af Pre-emption-Ret, og om
Godkjendelse af en saaban Entry i Vir
keligheden er noget anbet enb at tilstaa
ben samme Perfon noten Pre-emptions»
Ret.
I sin Rapport af 1866 siger Kom
missær Wilson betræffenbe Spørgsmaa
let om, hvorvidt en Person, som "com
muter" en Homesteod-Entry, derefter
kan tage Land under Pre-emption
Loven:
Dette Anliggende er blevet fortfaret
saaledes, at naat ett dertil berettiget
Person foretager Entry under Home
stead-Loven af 20de Mai 1862 og der
efter til hviltensomhelst Tid efter at 5
Aar er hengaaede, fremstiller sig og be
viser, at hon har beboet og dyrket Lan
det til en given Dog, og hatt berpaa be
tai'er for bet, faa vil benne Hanbling
alene fulbstænbiggjøre hans Homesteab
Ret, efterbi Loven tiHabcr, at Betaling
træber isiebdfor bet fortsatte Arbeide,
ben ellers vilde forlange af ham. En
Claim af denne Beskaffenhed er ikke en
Pre-emption men et Homestead, og som
saadant vil bet ikke være en Hindring
for, at ben samme Person tilstaaes
Pre-emplionsret, forudsat at han kan
lovlig bevise sin Ret oeb en virkelig Be
boelse og Dyrkning paa en anben Trakt
tit en Tib, ber fulgte ester Fuldbyrdel
sen af Homesteadretten.
Den eneste Indskrænkning i hans Ret
under benne Fortolkning er, at bet et er
tilladt at fuldbyrde begge Entries paa
«n Gong eller til somme Tib. Denne
Forstaaelfe af Loven hat altid været be
fulgt af Landofftcet og Jndenrigsdepat
tementet, og selv vm ett afvigende Me
tting var tilstedelig, vilde det neppe
være fund Politik at gjøre ett anben
fortolkning gjaldende, efterdi man der
ved kom til at berøre Interesser, der
støtter sig til Regler og Vedtægter, font
tidligere hor været godkjendt af bette
Departement.
Men bortfeet fra bette Hensyn, siger
Indenrigsministeren, bifalder jeg den
Fortolkning af Loven, font for Tilfæl
det er givet af min Formanb Embe
det. Sec. 6 of Homesteobloven (2,299
R. S.) bestemmer, at "intet, font inbe
holdes i benne Lov stal fortolkes saale
des, at berveb formindskes eller omstø
des paa nogen Maade besinnende Pre
«mptions-Rettighedcr", og den bestem
mer videre, at alle Personer som har
Protokolleret "deres Ansøgning om Pre
«mptions-Ret før Vedtagelsen af Loven,
skal være berettiget til alle dens Privi
legier. Den første Del af disse Be
stemmelser tilsigter at sikre bent, som
utide benytte de Forbele, som benne Lov
tilbyder, ben ba bestaaende Ret til En
try under Pre-emptions Loven, og ben
•anden Del har til Hensigt at tilsikkre
dem, som havde benyttet sig as deres
Pre-emptions-Ret, en end yderligere
Fordel ved Homesteadloven. Slutte
lig erklærer Mr. Lamor, at Hon omstø
der Landkommissærens Decision Betræf*
fcobc omhandlede Sag.
Fra New Uort.
Den I5be Marts. Dagens store
Samtale-Emne er Synkningen af Cu
ttard Liniens Damper "Oregon" uben
for Fire Jslanb tiblig Søndags Mor
gen. Intet er nu at fe af ben sunkne
Damper, heller ikke af den Skonnert,
fom foraarfagede Sammenstødet.
Hele Kystlinien fra New Yort til
Newfoundland er bestrøet meb Vrag af
Skonnert, Slupper og andre Fartsier,
som er blevne.paaseilebe af Dampskibe,
liger Kaptain Barnes, en gammel Sø
mand. Førerne af Dampere har kun
liden Agtelse for noget anbet end deres
egne Skibe men den Omstændighed,
at en forholdsvis liden Skonnert kunde
sende en Havets Kjæmpe tilbunds, kan
Ⱦre ct Varsel om, at der er to Par
tier, fom har Vei-Ret, og at bet ikke
er tilraabeligt for nogen af bent over
anobigt at forlange en Forrettighet».
Folk ialminbelighed kan vanskelig danne
sig nogen Forestilling om, siger hon,
hvor farefuld Kystlinien i Ruten til
Europa er. Der er 40 a 50 sunkne
Vrag mellem her og Liverpool. Nogle
as dem omtumles sandsynligvis i Guls
strømmen, og be vil kunne sende endog
en Cunorder til Havbunden. Stor
britannien og Amerika bør ubsenbe Ex
pebitioner for at opsøge og sprænge
disse Vrag, og her vil Dynamit gjøre
god Tjeneste.
Næstkommanderende paa "Oregon",
Chief-Ossicet W. G. Matthews, for
florer: Natten til Søndags var Veiret
klart, vg Himmelen stjerneklor. Jeg
og en anben holdt Vagt fra Komman
dobrættet, og 3 flere holbt Ubkiz forud
og agterud. Sammenstødet forefaldt
Kl. 44 ont Morgen. Vi faa noget
før foran os et hvidt LyS mttt det for
svandt igjen, 0*3 jeg troede, at det fom
fra en Lodsbaad. Baade jeg og Man
den nærved faa det paa famine Tid.
Saovidt jeg funde forstaa, havde Ston
nerten ingen Landterner tændte men
det LyS, vi faa, forekom oS at være en
Lygte, font blev holdt i Hacmden af
en Lods, font derved vilde tilkendegive
sin Ankomst. Skrog og Master kunde
vi ikke se, før Sammenstødet var uunb
gaaeligt. I nogle Dieblitte var ©fon«
nerten synlig, saa sorfonnbt ben igjen i
Mørket. Kapteinen kom itrar paa
Kommonbobrættet, og vi opbogebe, at
Vanb strømmebe ind. Do Dagslyset
brød frem, speidede vi forgjæves i alle
nu en Tid faa det meget travelt. Der Retninger efter Skonnerten. Sand
kommer Maskineriet ikke til at standse i
flere Maaneder, men maa holdes i
Gang Nat og 'Dog, for at de henlagte
Sager Ian blive erpederede.
Ingen Kjendelfe, der er udgaaet fra
synligt er det, at ben git unber meb
Manb og Mus ganske nær "Oregon"
men vi hørte ingen Nøbraab eller mær
kede Tegn til Liv ombord
Efter at være lommet til New York
Indenrigsministerens Departement, har. holdt Passagererne fta "Oregon" et
iaattk
Møde' for at raadflaa om Underhand
linger med Dampbaadkompagniet an
gaaende Erstatning for den tabt^ Ba
gage. Dommer Drummond af Chi
cago siger, at efter hatts Mening maatte
det have været muligt at opdage Skon
nerten faa betids, at Sammenstødet
var undgaaet, dersom Udkigsmændene
havde været aaroaagne thi Veiret var
saa klart, at mon kunde se en faa stor
Ting fom et Skib i en Kvartmils Af
stand. Mr. Formel af Chicago havde
sin Køie nær bet Sted. fom blev inb
støbt. Han siger, at Rebningsbaabene
kitnbe ikke tage ombord mere enb 350
Personer, og ber befanbt sig "Oregon"
ialt nær 1000 men heldigvis kom ber
i betibs en Lodsbaad, en Skonnert og
en Ocean-Damper. Heller ikke han
ton fortlare sig, hvorledes et Sammen
stød tunbe være muligt en stjernetlar
Nat.
Postmester Pearson oplyfer, at bet
meb "Oregon", fom afgik fra Liverpool
ben 6te Marts og Queenstown ben 7be
Marts, blev fenbt 260 Sække meb
Breve til be For. Stater og Canaba,
338 Sække, fom mestendels var fyldt
med Aviser, og 66 Pokker med registre
rede Breve. Kun en Del af den franske,
italienske, svenske og russiske Post med
fulgte. Hele den britiske og tydske re
gistrerede Post gik tabt, ligesaa Money
Order Listerne fra Malmø i Sverige,
fra Berlin, London og flere Steder.
Dette vil uden Ophold blive meddelt
pr. Telegraf, faa nye Lister fan blive
udfærdigede og sendte herover.
Kaptein Cottier har afgivet en fore
løbig Beretning. Han siger, at "Ore
gon" gik med i 8 Mils Fort, ba Sam
menstøbct forefaldt. Baobene vare store
not, paastaat han, til at afgivePlabs for
alle, font var ontborb paa Skibet.
New Bork Tribune angiver Tabet
»eb "Oregon"s Undergang font følger:
Damperen $
1,250,000, Labning$5Ö0,
000, Passagergobs S 150,000, tilsam
men $1,900,000. Negle tror at have
læst Orbet "Ella" font en Part af Nav
uet paa Skonnerten, font støbte mob
"Oregon" men det et ikke befjenbt, at
noget Skib meb bette Ord i sit Navn
befanbt sig i bisse Farvanbe paa denne
Tid. Det et sandsynligt, at "Emma"
C. Cotton var i dette Naboflab. Alle
mener, at Skonnerten sank. "Ore
gon"s Undergang er et Slag i Ansigtet
paa Forsvarerne uf Paastanden om den
store Sikkerhed for Liv og Eiendom,
font den oceaniske Trafik tilbyder.
Mange kan ikke forståa, at et stort
Dampskib kan synke efter et saadant
Sammenstød, s iasremt det er nogen
Sandhed i Beretningerne om de mange
vandtætte Rum, hvori et saadant Skib
siges at være belt.
Idog sluttede Salget af Mrs.
Mary I. Morgans Kunstsamling meb,
at omtrent 900 Graveringer blev solgt.
Potter Palmer tjøbte nogle af de mest
værdifulde, blandt hvilke kan nævnes
"Musikanterne" as Bergheim, "Ludvig
den 16de" af Beryle, "Kristi Nedlæg
geise i Graven" af Andrea Montegne
og "Charles dew Iste" af Strange.
Sidstnævnte blev betalt meb $225.
Nogle bragtes op til $650, men ellers
var GjennemsnitSprisen meget lavere.
Salget af ben hele Samling Malerier,
Statuter, Graveringer og anbte Kunst
sager, narebe henveb 2 ilger og ind
bragte $1,205,000. Aldrig før er
foamange og kostbare Kunstværker ble
vet solgt paa en Gang her i Landet.
Her underhandles nu om at ende
Pacific Banekrigen, og der er efter sik
kert Forlydende Udsigter til, at dette
vil lykkes i Løbet af indeværende Uge.
Hovedmændene for Underhandlingerne
er Repræsentanter for Pacific-Banerne:
Southern, Union og Denver Rio
Grande. Nu fælges anden Klasses
Tickets herfra til San Francisco for
$31.50 og første Klasses for $44,50.
New Aork, 17de Marts.—Det for
tælles, at omkring 8000 Telegrafister
et rebe til at slutte sig til "Knights of
Labor". Det siges, at Telegrafister
nes Union for Beskyttelse tæller faa
mange Meblernrner. Deres officielle
Organ sagde igaar, at Telegrafisterne
nu snart har fuldført deres Organisa,
tion, og at de da vil samarbeide med
"Knights of Labor".
Pittsburg, Po., I7be Marts.—Der
er i Pittsburg-Distriktet omtrent 4000
Arbeibere, som er heskjæftiget i Jern
banernes Kulgruber. De vil intorgen
samles til Møde for at raadflaa ont
Lønssorhøielse.
St. Paul, 17de Marts. Sten
huggerne for bet nye Courthus gjorde
Strike ibag for »jorhøtelfe i Lønnen fra
28 til 35 Cents pr. Time, hvilket
Kontr
aktørerne negter. For to Uger siden
strikede be for 8 Timer om Dagen,
hvilket blev tilstadet bein. Alle Jkke
Union-Mænb fortsætter Arbeibet.
Streetcar-Mændene i Boston har
stuttet sig til "Knights of Labor".
Middlesex og South Boston Linierne
anede, hvad bet vilbe komme, og for
høiebe Daglønnen, faa Atbeiberne ber
er tilfrebfe. Jgaar fremlagde "Knights
of Labor" for Bestyrelserne of Bostons
to største Linier, Metropolitan og
Highlanb, Begjæring om høiere Løn og
kortere Arbeidstid.
Jernværket Champion i Springfield,
Ohio, afskedigede for en Tid siden sine
Folk og lukkede Værkstederne. Kort
efter gjorde det store Bestillinger i De
troit, Mich. "Knights" protesterede mod
bette meb ben Virkning, at Michigan
Kompagniet negtebe at paatage stg Ar
beibet for Champion.
Den ventede store Minestrike i Clear
field-, Broodtop- og Cumberland (Pa.)
Distriktet er nu mdtraadt. Ved bet
Møde, hvori Striken blev besluttet,
var 28,000 Manb beffjæfttget. Der
forlanges høiere Løn, og Senator
Woolson hat forelagt Iowas Legisla
tur en Bill om at oprette en Statskom
mission med tvingenbe Myndighed til
at dømme i Tvistigheder, i hvilke et
stort Antal Arbeidere er indviklet, og
en afParterne forlangeren faadan freds
stiftende Mellemkomst. I Billen gjø
res ingen Forskjel paa offentlig og pri
vat Forretning, og den er sooledes lige
saa anvendelig paa Jernbaner som i
Fabriker og Kulgruber. Dommerne,
5 i Tal, skol udnævnes af Guvernøren
og stadfæstes i Embedet af Senatet. I
Sager, som forelægges dem, fkal de
have somme Myndighed font et Court,
og deres Kjettdelser stal kunne frem
tvinges ved Jnjunktion. Billens For
ntaal er egentlig at oprette en ny Dom
stol med summarisk Myndighed tit at
dømme mellem Arbeibsgivere og Atbei
bete og Magt til at tvinge ben uvillige
Part til Unberlaftelse. I Frankrige
bestaar et lignenbe System for Udjævn
ning af Arbeiber-Spørgsmaol meb ben
Forskjel, at Iowa-Kommissionen til
lægges en mere vib strakt Myndighed.
I Frankrige har Tribunalet dømmende
Myndighed ogsaa i private Anliggen-
der, dog, med en vis Indskrænkning, og
man har der gjort den Erfaring, at i
be allerfleste Tilfælbe enber Striken til
Begge Parters Tilfrebsheb.
9lt) Skatteuvflrivning.
Blandt de andre Monopoler, som
trykker Folk og Næringsveiene, er og
faa "Barbeb Wire" ingenlunde det
bedste. Fabrikanterne af denne Fot!
nødenhedsartikel med Washburn &
Moens Repræsentanter i Spidfen holdt
i Onsdags Møde her i Chicago, og 95
p(£t. af Barbed Wire Interessen med
en aarlig Produktion af 130,000 Tons
Wire vor tilstede. Ligesaa deltog og«
saa Repræsentanter for almindelig
Staoltrood-Fobrikation i Forhandlin
gerne. Der herskede den skjønneste
Harmoni inden Forsamlingen, og uden
nogen Modsigelse nedtegnedes ved Mø
dets Slutning de Tilstedeværendes
Navne tit Besegling af Broderskabets
Pagt. Det blev Besluttet at fothøie
Prisen paa Wire med 10 pCt., og Pog
ten blev faa styrket, at det ansees fom
umuligt aj svige Tro og Love ved Salg
til Underpris.
Barbed Wire Fabrikanterne ct nu
fuldstændig Herrer og Mestere over
Folket. Til Forbundet hører alle
Wire-Fabrikonter i hele Landet meb
Undtagelse af de "Moonshiners" i St.
Louis, font uden at agte paa Washburn
& Moett Patent betjener sine Kunder.
Ellers er Forbundet Enehersker og fan
begjære hvilfesonthelst Priser, uben at
nogen fatt gaa bern i Næringen. For
bundets Præsibent sagde ved Mødets
Slutning, at trods Forhøielsen af 10
pCt. et nu Barbed Wire i Forhold til
almindelig Staaltraad billigere, enb
ben har været paa lang Tib. Hvvrban
bet nu enb er, faa nytter her ingen
Protest, Regjeringen har med Patenter
givet Kompagnierne Selvherskermyn
dighed, og Farmerne har at betale,
hvab ber forlanges.
Uldttnvertsi.
Herom flriver "Herald of Health"
øtgenbe:
Blanbt be mange Mtbler, hvormeb
man søger at beskytte sig mob at blive
"orkjølet, er ber et, fom enbnu ikke
kjænkes tilbørlig Opmærksomheb, nem
lig Brugen as Ulbunbertøi. Flertallet
af ben mandlige Befolkning viser vist
nok, at de. fætter Pris paa dets gode
Egenskaber men ber er enbnu en stor
Del as Mænb og et langt større Antal
meb Kvinder og Børn, font bruger Un
dertøj af glat, men forholdsvis tyndt
Bomulds- eller Liutøi. De store For
dele, der er ved at bruge Uld nærmest
ved Legemet, er dog let at indse. De
bestaar ikke blot deri, at Uldunbertøiet
er varmere og flutter bebre efter Krop
pen. men bet laber sig ogsaa, hvad
Temperaturen angaar, bebre afpasse
efter be forskjellige Klimaters Behov
og be verlenbe Aarstiber, enb noget on
det Tøi, der bruges til Klædet. Des
uden har bet ben særskilte Egenstab, at
bet optager i sig og sorbeter Fugtighe
den. Det er især benne Egenskab, font
gjør, at bet er bet naturligste Tøi at
bruge nærmest ben svedende Hud. An
strænger man sig f. Er. stærkt i bet
Fri, optager Lintøiet Sveden i stg, ind
til bet er gjennembføbt men bet ester
laber bog megen Fugtigheb paa Huben
som bet ikke formaar at optage. Flan
nel optager derimod, paa Grund af
dets foampagtige Egenflab, næsten al
isved fra Huden, og man mærker for
holdsvis lidet til Fugtighed paa Tøiet.
Det er derfor indlysende, at dersom
man bliver kold, hvilket kan fle om
Sommeren soovelsom om Vinteren, er
Legemet i sidstnævnte Tilfælde bedre
istand til at staa intob Askjølelsen, og
saalebes ogsaa ben paasøtgenbe Forkjø
lelse. Flannel er ikke mindre rensligt
end Lintøi, stjøndt det fer mindre hvidt
ud og dersom man baber sig daglig,
er det mærkeligt, hvorlænge det holder
sig rent. Den Irritation i Huden,
som bet undertiden soraarsager, hidrø
rer fra, at Tøiet et grovt eller nyt, og
varer hos be fleste tun en fort Tib. Bi
maa bersor holbe paa, at Mænb og
Kvinber, gamle og unge, sont alle ere
omtrent ligesttllebe, hvab bet angaar at
funne blive forkjølet, bør bruge uldent
Undertøi. Tøiels Tykkelse lader sig let
afpasse efter Aarstiden, faa ot det bli
vervarmt not for Vinteren og ikke for
varmt for Sommeren.
o s k e i
Blade i Albany, N. fortæOfer
fom Rygte, at Præsident Clevelanb er
forlovet meb en bet boende ung og
smuk Dame. Hendes Familienavn er
Van Veichten og der siges, at hun ind
tager en ledende Stilling blandt Kvin
derne i Bannerstatens Hovedstad.
Slagterne i Maryland hat er
flæret Krig mod Beef fra Chicago, og
de opfordret Legislature til at hjælpe
paa ben Maabe, at. ber bliver vedtaget
en Lov, font i fine Bestemmelser er
lige tneb et Forbud mob Jnbførfel af
Kjøb.
Gen. I. Devereux, af DstenS
Jernbanekonger, bøbe i Onsdags af
Kræft i Maven. Hatt var 64 Aar
Aar gammel og efterlader stg Hustru
og 4 Born. Hans Hjem vat i Cteve
land, Ohio. Overalt var han anset
som en grundhæderlig Mand.
Emma Norman, en 21 Aat gam
mel Pige fro Landet, dræbte i Onsdags
med Skud en Grocetymand i Memphis,
Tenn., ved Navn Henry Arnold. Han
havde under ZEgteflabsløfte forført
Pigen, men gik hen og giftebe sig med
en anden. Hun overgav sig frivillig til
Politiet og sagde, at hun itu følte sig
saa tilfreds, font aldrig før, efter itt
have lært at fjende sin Forførers sande
Karotter.
Kongresmand Ctardy af St. Louis
gjør sit Bedste for at hindre, at det til
lades Missouri Central Kompagniet at
bygge en Bro over Misstssippien ved
Alton. Aarsagen til benne Opposition
er vel ben, at han frygtet for at den
lettede Forbinbelse font vil blive Følgen
af Bro paa nævnte Sted, vil bortlébe
megen Trafik fra St. Louis og Goulbs
Banesystem i Sydvesten. Central Mis
souri (fra Alton til Kansas City) er ei
enbnu færbig i hele fin Længbe, men
kommet til at ligge næsten snarest mel
lem be to nævnte Punkter over jævnt
Lanb meb kun ubetydelige Stigninger.
Den fan bygges meget billig, og bliver
ett af Lanbets letteste Trafikbaner.
Den tegnebe Kapital er 11 Millioner
Dollars. Den kan betragtes fom en
Fortsættelse af Chicago-Alton-Bonen
og Central Missouri til Kansas City, er
betfor ogfaa blevet anfeet for at være
en Chicago-Bane. Naar bet tttattg
lenbe Led mellem de to Boner, nemlig
Bro over MiSfisfippien bliver istanb
bragt, vil man faa en Chicago, Alton
og Kansas City Bane.
Paa vort Forlag er netop udkommet:
Ordres sendes til
Pris:
Indbunden
Zndholb:
I.
Bog!
A K o o e s
Fysiologiske og pathologiske Indflydelse
•paa-
Menneskelivet.
Af Dr.
A. T. Stabeck.
I n o
MennesI
belfer vurotjoieta mrecte Uiutnmg er Skyld tOrurtenjlab Modgang i Livet enUaifaa
til Drukkenskab Dipsomania er en Sygdom Delirium Tremens Sammenviklinger.
Anden Del- Sindssyge Drukkenskab og Sindssyge Hvordan de ere best««»
tede Drukkenskab i Barndommen Hvorledes Drankere bør behandles.
Pris, ittbb. 25 Cents portofrit tilsendt.
ty Denne Bog viser de fladelige Virkninqer Alkohol har paa Mennesket? Sy
stem, og Enhver, som læser ben, man være Afholdsmand eller ikke, vil i Bogen finde
mange gode Ting, som er vel værd at lægge Mærke til.
got at imødekomme de Afholds -Foreninger og Andre, der maatte ønske at ud
brede benne gavnlige lille Bog, vil vi i Partier levere bett til følgende Priser:
12 Exemplaret, Netto mod Kontant $2.00.
Forsendelsesomkostninger Betales extra af Kjpberen. Hvis pr. Post. 84 (éenie
Porto pr. Dustn. Indsend Bestillinger til
Skandinavens Boghandel,
Sjette Udgave
K o alb
o g,
at
indeholdende
Melodier for Salmer og aaudelige Sange
illigemed et Udvalg af "Anthems" «amt Musikskole, font Veiledning til Sangsvelsei
ved
Knud Henderson,
Sjette betydelig forøgede Udgave, 1883.
Pris, godt indbunden $1.00
(Indeholdet 184 Melodier, 4-stemmig udfatte for ©ulbbergS, Synodens
Lanbstabs, Hauges, Johnsons og Methobist-Salmebogen samt Vægteren, Bror
sons Troens rare Klenodie, Aarflots samlede Sange, Sangene i Gohners Skat
kiste osv., osv. Den indeholder tillige en letfattelig Musik-Skole og Diagram
mer, hvorved man kan lære at synge og spille Orgel uden Hjælp af en Instruktør
Sidst i Bogen findes et Tillæg of 16 store Sider af "Anthems" etc. Bogen
Register indeholder en Fortegnelse over et større Antal Salmer og aandeltg
Sange end nogen anden Koralbog. Den har tillige en Optegnelse af Melodier
nes Versemaal og Strofer. Man fait saalebes tneb Lethed finde Melodier ti
Salmer og Sange, der ei har nogen bekjendt Melodibetegnelse anført. Den an
befales paa det bedste af de bekjendte Organister og Mustkinstruktører Louis Falck
A. E. Wimmerstedt, H. W. Chant, I. A. Falck og flere).
Skandinavens Bokhandel.
9ht
183—187 R. Pwria St., Chicago,
Oplag.
Kongeriget Rorges Grundlov
med-
II.
og
Oberst, senere Statsraad D. Hegerm nu
Gaardbruger Teis Lundegaard.
Kammerherre, senere Statholder @. Løven»
skiold.
Sognepræst I. Rein.
Professor G. Sverdrup.
Residerende Capeian, senere Provst
Wergeland.
Overstgt over Grundlovens Indhold:
A. Om Statsformen og Religionen.
B. Om den udøvende Magt, Kongen oi
C. Om Borgerret og ben tovgroenbe 2.
D. Om den dømmende Magt.
B. Almindelige Bestemmelser.
Nyt Oplag. Pris, smukt indbunden,
i ben Kongelige Familie,
lagt.
25 Cents,
portofrit tilsendt.
Skandinavens Boghandel.
Menneskelivet i Guds Ords Lys.
Præst ved St. Nicolai- Kirken i Leipzig.
I n o i 1 ø s e s a e n 2) Hvorfor føbet Menneskene saa skrøbeligt, og hvorfor borttag«»
saa Mange. mcbeitS be enbnu ere B»rn? 8) Daabibagen. 4) Forældre bør agt« stae B»rn for en flet«
Gave. 6) Foraldre, larer EberS B«rn tidligt at d-de 6) !8#rnene8 sirfte Undervisning 7) got»
lilbre b« tidligt btgde sine Bsrns E^enoillie. 8) SUiobatbeib tidligt Xøgnen hos dine B»rn. 9) Barnet og
bete Særere. 10) Unqbomåoenttab. 11) De gorælbreløie. 12) Vaag over bine B»rn, at deres Hjerter ikke
otboetocS hib åørgtcmiflbeb. 18) Loer as Gub at opoiage bitte SBørn Avmyqheb og Asholdenheb. 14)
lenbe. 15) fionftrmationåiiben er en Adventstib for Sørnene. Itt) Barnets føiftt Altergang. 17) Salg t*
artig Levevei til bit Bant. 18) Den unge Pige» Uddannelse sor sit Kald. 19) Herre, giv, at vore unge Mand
maa staa faste Dig. 20) Kun i Herre» gives ber sand Dannelse, Videnskab og K»»st. LI Tjenere, eller
hvo som tjener, tjene som sor Herren. 82) liioet blandt Fremmede. 23) Den selostcendige M^nb. 24) ®tt
rette Forholb til potiflljebeit. 2i) Valget af en gob liioSUblaqcrinbe, en god Livslebsager. 20) Forlovelse»«
stanben. 27) ®it)'Iup5banen. 2b) 58rudens Hjem!«relse. 29) Begges Hjert't forenede til Et. 80) Sviger«
moder og svigerdatter. 81) Stedforældre og Stedbørn. 83) De Ugifte. 88) Syge og Krøblinger. 84 tiinnt
SerbenS Gobs. 85) Klæder og Prydelser. 86) Barmhjertighed. 37) Fattigdom meb Gilbsfrygt. 83) Sor
ger og Bekymringer. 39) GnbS Velsignelse om Sinteren. 41) HuSkorS. 41) Tviitigheber mellem Ægtefolk.
42) FamilterS Tilbagegang. 43) iBatnlØfe [email protected] 41) (Slice og Sorg af Søm. 45) Venskab. 4tt) (Bobt
Ravn og Rygte. 47) Enkemænd og Enker. 48) 'Alderdommen. 49) Alderstegne Mennesker« Føbsellbage.
50) Testamentet. Bl) Del stbste Skristemaal og ben fibftc hellige Nabvere. 62) Velsignelsen og Bøblftunben.
68) Sorgen over be Asdsbe. 54) Begravelse, Gravminde og Gravskrift. 65) Hvi» Liv ti ikke forfeilet.
Ns Udgave. 448 Sider stort Oktav-Format.
Godt indbunden
Indsend Ordres til
$1-50)
Elegant indbunden 1.75portoftit tilsendt.
Elegant indbunden med Guldsnit
2.00)
Skandinavens Boghandel,
Nosa af Tannenburg,
En Fottirlling fra Riddertid«
for
Boxne og Bor«,
af
Khristoph »ou Sch mid,
(Forfatter til Genovefa)
»y Udgave med 31 Illustrationer.
Denne velkjendte Folkebog, der i nogen Tid har værei udsolgt, er ru
udkommet i nyt Oplag paa vort Forlag smukt udstyret og forsynet med 81
Illustrationer, og sælges:
Indbunden i elegant Shirtingsbind for 15 Cents.
Portofrit tilsendt.
ØF* Anbefales især som Festgave for Ungdommen.
Urinbvaanettte
II.
Indsend Bestillinger til
Dlbtlbtng Norbmand Amerika
Skandinavens Baghandel,
Amerikas For. Staters Historie
Fsrste Del.
Tidsrummet indtil Uniouea.
III.
det 15be og lObt »arhu«drebe IV. Den engelske Kolonisation a) De engelske Solonier» såregne Historie
b) ÄolonietneJ saUebS Historie indtil 1768 V. Den fransk« Kolonisation
g4
Pris: 50 ttentS, indb., portofrit tilsendt.
Dplogelftliipebitloeete
VI.
VII. OvergangStiben til Revolutionen VIII. »evolutionen a) Krigsbegivenhederne indtil Xayitula«
tionen ved Saratog» og den franske Alliance^ b) Indre Anliggender c) Udenlandske Alliancer: d) Ktiglbe«
givenheberne ester »apitulationen ved Saratoga IX. Tilstanden ester Revolutionen X. ve Forenebe 6le
ter« «oastttution.
Den spanske Jtolonisetion
Skandinavens Boghlmdel,

Timer men med to store Huller i
Washington ben I7be Marts. Ti
dens Strøm vettber sig intob Landkom
missær Sparks. Jgaar underskrev In
denrigsminister Lamar en af assisterende
Minister Jenkins afgivet Kjendelse, som
omstøder en af Landkommissærens vig-
tigste Rulings og giver en Entry-Mond,
Striker og Rygter om Striker.
25 3.75.
5« 6.25.
100
10.00.
183—187 N. Peoria St., Chicago, (ll.
Organist.
Tilfpielse as dens oprindelige Text.
e o s e k a E i s v o s y n i n e n o o æ e a
Sorenskriver, senere Stiftamtmand, 2B. F.
K. Christie.
Sorenskriver, senere Stiftamtmand og $øie=
sterets-Justitiarius C. M. Falsen.
Grev I. C. H. Wedel-Jarlsberg.
Jernværkseier I. Aall.
Sorenskriver, senere Amtmand G. P. Blom.
Sognepræst H. I. Grøgaard.
Af vr. Friedrich Ahlfeld,
183, 185 & 187 North Peoria Street, Chicago, III.
50 Cents.
183—187 N. Peoria St., Chicago, III.
183—18? N. Peoria St., nor Indiana, Chicag«.

xml | txt