Fergus Falls ugeblad. [volume], April 07, 1886, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
s
•vx-
S
i
-X
Kra Washington.
Den 26de Mart«.—Jygen fin tære
Selvhersker i vort Sond, foabe General
Logan idag en Tale. Magten lan
ilte fra en Throne uddele Gunst og
Gave efter Behaq. Den amerikanske
Borger, som sidder i Presidentstolen,
er ikke iklædt nogen Myndighed til at
kranke en Medborgers Rettighed, hvor
ringe denne end er. Ved Middagstid
»ar Gallenerne i Senatet vel fyldte, og
omtrent Halvparten at Husets Nepræ
sentanter kom for at høre Ingalls tale
om Præstdentens Nægtelse of at ville
fremlagge for Senatet officielle Korre
spondenter angaaende Udnævnelser til
Embeder. Mr. Ingalls benægtede, at
Senatet har begjæret at bltoe forelagt
Præsidentens private Brevskaber an
gaaende Besættelser og bellerikke, sagde
han, har Senatet vist fifl uvillig til at
stadfæste Embedsudnævnelferne, naar
Nominationerne har vitret nogenlunde
antagelige. Det blev fagt, at det re
publikanske Senat forfniger at holde
Mænd af deres eget Parti i offentlige
Stillinger. Han selv ligesaalidt som
'hans Partifæller i Kansas flammer sig
ikke ved at blive kaldt Republikanere.
De er tvertimod stolte af sit Parti og
mener, at alt det store oq gode i Polt
tiken, forn er bragt til Udførelse i den
sidste Fjerdepart af indeværende Aar
hundrede skyldes Republikanerne. De
tror, at den Politik, som har bragt
Land og Folk til Velmaat, er fremmet
af bern, til Trods for Demokraternes
ivrige Modstand, og de fer sig island
til at bevise dette. Republikanerne i
Kansas mener, at ingen Republikaner 3nbf«(ci casoos
tan forblive i Embede under en demo
kratisk Administration uden at off re sin
Overbevisning eller tabe Selvagtelsen.
Saasnart Admini'^ rationen Men demo«
'kratisk, indsendte de republik™ ffe Em
'bedSmænd i Kansas drres Ansøgning
-om Afsleb. Etterat Taleren havde
mindet om, at Mr. Cleveland fra at
være en for Nationen temmelig ube
'kjendt Manb pludselig ophøiedes til
Høvding for en Befolkning paa 60
Mill. Mennesker, skildrede han bet of
Postmaster Generalen udstedte Cirku
'lære font det mest nedværdigende og
skammelige Dokument, der nogensinde
•er udgaaét fra et Rkgierings-Departe
mettt. Det er Indbydelse, sagde
•han, til enhver Sladdrer, Bagvadsker
Dg anonym Wrestjænder til at fylde
Postsækkene med Anareb paa Medbor
geres gode Navn og Rygte. Postmaster
Generalen har selv oplyst, at i forrige
Aar afskedigedes 8,645 fjerde Klasses
Postmestere, og disse Masse-Afskedi
gelser er foretaget of en Administration,
ifom felv højtideligt forsikkrede, at in
,gen For. Staters Embedsmand skulde
Nive afskediget uden gyldig Grund.
Her foreligger 28 Afskedigelser for hver
Dag i Aaret, og regnes Dagen til 7
Timers Arbeide, blev der i Gjennem
isnit 4 Afskedigelser i Timen, og dette
Storværk er udført af en Administra
tion som siger: "Ingen C'vil Service
Reform paa Grundlag af Parti eller
politiske Meninger". Hvilket Hykleri I
Mr. Logan fogde, at den Sag, font
iher ktærmest forelaa, var simpelthen
denne: Skal de For. Staters Attor
ney General paa Begjæring fremlægge
ide officielle Papirer, som angaar en
vis District Attorneys Office. Dette
Embede, tilføjede han, er baseret paa
Folkets Billie, og Folket hat Ret
til at faa de Oplysninger, font det
'ved filte Repræsentanter begjærer. Præ
sidenten kalder disse Papirer "private",
men han har felt) modsagt dette ved at
lade dem protokollere i et Departement.
Derved blev be jo Offentlighedens
"Eiendom. Præsidenten kan vel ikke
mene, at han naarfotnhelst kan tage
dem tilbage efter Behag for at bringe
betn til Buffalo, eller at han efter 10 a
15 Aars Forløb fan fordre bent udleve
ret font sin private Eienbom. Om
Breve abreSferes tit Præsidenten, naar
de angaar offentlige Anliggender, som
hører under hans Kontrol som Em
bedsmand. Logan omtalte, at en
Soldat, der længe af Oprørerne var
bleven holdt som Fange i Andetfvnville
af Præsidenten afskedigedes, four der
"sagdes, af gyldige Grunde men matt
font efter, at ben eneste Grund nar p0'
litisk Meningsforfkjel thi han elskede
bett Republik, for hvilken han havde
fjæmpet, og det politiske Parti, font
førte til Seier og Velfærd.
Politisk Meningsforfljel er ikke, hvob
Folket forstaar ved gyldige Grunbe
man tænker sig betotb en uhæderlig
Handling eller en mistænkelig Karak
ter men dersom der forelaa nogen
faadan Beskyldning, havde Angjældende
Ret til at blive vidende beront thi
ellers blev han et forsvaisløst Bytte for
enhver Avindsmond. Mr. Logan havde
ei noget ærligt at indvende mob Præsi
denten font Petfon, men beklagede, at
Mr. Cleveland efteråt være kommet ind
i bet Hvide Hus er tilbøjelig til at
glemme, at han ikke er mere endret og
flet amerikansk Borger, der i Kraft af
Folkets Billie beklæder en vigtig Em
bedSstilling.
Mr. Harrison beklagede, at Præsi
denten vedkjender sig et System, som
tillader, at hemmelig Anklage kan rei
fes mod Mænd i offentlig Stilling, ja
endog mob Kvinder, og at faadantte
Beflyldninger i Skjul bruges font
©rundlag for embedsmæssige Handlin
ger. Præsidenten erklærede en Gang,
at Klager, grundet paa politisk Me
ningsforskel, ikke vil øve nogen Ind
flydelse paa Administrationens Hand
linger, men just Modsætningen til denne
Erklæring kommer nu hoer Dag mere
og mere tydelig frem. Ord og Hand
ling staar her i en faa direkte Modsæt
ning, at man kommer til at tænke paa
de Festligheder, font i gamle Dage blev
arrangeret, just for at faa Anledning
til-at snigmyrde Petfoner, font Jndby
dertte ikke likte. Hvad Præsidenten
færlig er at dadle for, er dette, at han
siger et, og gjør noget anbet. Sagve
han ærlgit rent ub: Jeg afskediger Re
publikanerne, for at der kan blive
ledige Piabfe for Demokraterne, var
dermed Sogen grei og klar. Det er
benne Dobbelthed i hans Færb, som er
mest forkastelig, ©ral bet være faa,
at Mænd og Kvinber skal skubbes ub af
Stilling, forbi de hylder andre politiske
Meninger end ^lomimftrationen, faa
lab dette klart og uforbeholdent blive
sagt men vil Pnrsiventen holbe Ord
og vedkjende sig den Lære, at ingen
Embedsmand skal afskediges uben Aar
fag, faa er bet et rimeligt Forlangende,
at ben, fom veb sig fri for Brøde, soar
Anlebning til at blive bekjendt, hvilke
be Beskylbninger ere, fom bevæger
Præsidenten til at opforbre bem til at
fratræde Embedet.
Hvob Anbefalinger og Beskyldninger
i Mørket fait lede til, sagde Taleren
fremgaar blondt faa meget ondet
samme SlogS af ben Hoben Unbetflrif
ter, fom en Barney Conroy havde paa
sin Ansøgning om Embede. Blandt
disse Navn« sinder man Guvernøren af
Jnbiona (Demokrat), Auditøren og
Statskasfereren tilligemed andre De
mokioter i Høie EmbebLstillinger, fom
atle erklære be, at be havbe kjendt Con
roy i lang Tid forn en ærlig Mand og
aob Demokrat, ber var at sinbe paa
Stemmestederne tiblig og fent osv., og
bette Vidnesbyrd 6Ko afgivet, skjønt
han to Gange »ar blevet idømt lugt«
husstraf.
Endnu hebber bet stadig: Ingen
Afskedigelser uden gyldig Aarsag men
bet er vitterligt, at Embedsmænd er
blevne afskedigede, forbi be har redigeret
republikanske Blabe, og strax efter er
beres Pladfe givet til demokratiske Re
daktører. Jalt har Cleveland olene i
Indiana nomineret 16 Rebaktører af
bemokratiske Blade, og mange af disse
Nominationer har været til nogle af de
vigtigste Embeber.
Det fyitcs, fom om Abrninistrationen
har ondt §)ic til Nordstats Veteraner,
fom besinder sig i Uncle Sams Tjeneste,
og et stort Antal af bem er bleone af
skedigede.
Sluttelig vedtoges et Daddelsvotum
mod Præsidenten, forbi han ikke har
samtykket i, at de saafolote Bevislig
heder for Berettigelsen af Afskedigelser
paa Begjæring bliver Senatet forelagt.
Den 29be Mart§.—Ud- og Jnbførsel
i be 12 Moaneder, fom endte meb ben
28de Februar sidstleben, vor i Sam
menlfgning meb Erport og Import be
næst forcgaoenbe 12 Maanebec fom
følger:
Sidste 12 Utaanenev ftotfgaaenOe 12
TL
i
forskjel.
Udførsel C(TSTei'JJitH. I 7^S^.Mill.Doll°r» I
£05
Demofraterne i Repræfentanthufet
har atter forøget beres politiske Historie
meb et nyt Blob »eb at mobfætte sig
Forflaget om at unberføge Aarsagerne
til Myrberiet paa Negre i Carrolton,
Mississippi.
En Kongresmand fra Tennessee vil
forelægge et Forflag til Resolution, ber
erklærer, at ben Skik, at Komiteer hol
ber tilbage eller henlægger Bills uden
at bringe dem for Huset, er en despo
tist Handling, og uværdig ben ameri
kanske Kongres. Han foreflaar, at
Komiteen for Rules skal tage unber
Overveielse, om bet ikke er tilraabeligt
veb et Tillæg til Reglementet at paa
lægge Komiteer font Pligt at oversenbe
Bills meb Jnbstilling, naar fom helst
dette ved Majoritets-Beslutning i Huset
forlanges.
Senatorerne Jngals og Harrison
gav i fredags i de For. Staters Senat
nogle Oplysninger for at vise hvorledes
den nuværende Reform-Administration
besætter underordnede Embeder. Som
en Prøve paa Beskaffenheden af disse
Udnævnelser stal her nedskrives en Part
af en sorøvrigt meget lang Liste.
En Rhode Island Demokrat er ub=
nævnt til Postmester, uagtet han i de
S foregaaende Moaneder var blevet
fængslet 9 Gange for Overtrædelse af
Saloonlovcn.
En Pennsylvaniamand har saaet An
sættelse ved Mynten i Philadelphia,
skjønt hait selv har bekjendt. at han skrev
et falsk Brev under Neal Dow's Navn
for under Vatgstriden at paavirke Tyd
skerne i Ohio.
Postmesteren i Townet Lincolnville i
Maine vor i Fængsel i Portlattb, ba
han fik sin Udnævnelse.
En Judd blev udnævnt til Clerk i
Bureauet for Arbeidcrstatistik, skjøndt
bet er bevisligt, at hatt har været i
Fængslet for Hestetyveri.
En Richard Board af Kentucky har
3 Gange for Falskneri været i Fængsel
i Cincinnati, 2 Gange i Kentucky for
Røveri og et Par Ganze i Texas. For
ikte længe siben blev han udnævnt til
Postmester ved en Banelinie. Dagen,
da han fik Udnævnelse, befandt han sig
i Arrest i Santa Fe.
Janitoren ved Money?Order Asbe
tingen veb Posthuset i Cincinnati, har
for Røveri været straffet med 3 Silats
Tugthus.
Den assisterende Tilsynsmand ved
en Regjeringsbygning hrr. to Gonge
været idømt Tugi hus straf og blev den
trebie Gang reddet ved Be.iaadning.
Hon hor under sig 40 Manb, af hvilke
en for en Tib siden stob for Retten an
klaget for Morb, men funbe ikte blive
domfældt, fordi to af Hoocboibnerne
pludselig forfoanbt.
En Jack Connelly af Ohio blev ub
nævnt til statistisk Agent for Jordbrugs:
Departementet. Han stjal en Gang
en Promissory Note og blev en Tid
holdt i Lake Countys Fængsel, men gik
fri for ©traf, fordi det viste sig, at
Noten var værdiløs.
Postmesteren i Sioux City, Iowa,
har i Dakota været domfældt for Over
trædelse of Pensionslovene. En hæder
lig og byglig Manb blev asflebiget, for
at ber kunbe blive Plabs for Lov
bryderen.
Soaledes blev ber længe fortsat, faa
om vi flulbe angive alle Ankepunkter
mob Udnævnelserne, oilbe Listen blive
meget lang.
Der er frentbeles Tale om at give bet
Hoibe Hus en Tilbygning. Der blev
i 1792 paabegqnbt at opføres ett Bolig
til Brug for Unionens Præsident ben
blev færdig for Indflytning i Aaret
1800, og e|ter benne T'd har alle Præ
sibenter beboet ben unber beres Em
beds-Termin. Det Hvide Hus inde
holder 31 Værelser nun af disse er bet
tun Spisesalen i første Etage og 6 Lo
taler anden Etage, som Præsibenten
fan falbe sine egne. Alle de anbre er
paa en eller anben Maabe affeit for
anbet Brug. I bet Hele er Bygningen
gammeldags og ubekoemt inbredet, og
man finder her ingen af be Jnbretnin
ger, som gjør nye Bygninger i vor Tib
aa bekvemme og behagelige. Præst
dentinde Adams benyttebe Audientsvæ
relfet til Tørting af Klæder, og havde
ellets ogfaa de fleste anbre Værelser til
sin Raodighed men nu er.alt bette helt
anderledes. Mr. Morrills Bill gaar
ub paa, at ber skol bevilges 300,000
Doll, til en ny Bygning, som i bet
ydre skal være ganske lig lig den gamle
og opføres Itge i Syd for denne
og be to skal fra Mibtpartiet sættes
Fotbinbelse nteb hverandre veb en breb
Korridor. Det antages, at ben nye
Bygning kan blive færdig i to Aar, for
do at tages i Brug udelukkende af Præ
sibenten, medens ben gamle fan benyttes
for anbre Piemeb af mere eller rninbre
officiel Karotter.
En Korresponbent skriver fra Wyo
ming: "Det er en fuldstændig Feilta
gelfe at tro, at Kvinder stemmer veb
Salgene fom deres Mænb. De voter
Reglen efter bedste Overbevisning
ganske feloittenbig, og man hører lidet
eller intet Otn, at bette vækker Utnigheb
familierne. Det indrømmes almin-
Forsøg paa at hæve Blokaden. Baa
benstilstand.
Fro New Bork telegraferedes ben
28be Marts, at der var Underhandlin
ger i Gong, der gav Haab om en
Ooerensfomst, fom vilde ende den store
Jernbane-Strike i Sydvesten. I For
bindelfe dermed blev det meddelt, at
Arbeidernes Stormester General
Master Workman Mr. Powderly,
havde givet Ordre til, at Arbeibet paa
Missouri Pacific flulbe gjenoptages,
og Følgen betaf vilde blive, at omtrent
8060 Mand overtog bereS vanlige Be
skjæftigelfe i Banekompagniets Tjeneste,
©omtibig dermed gav Kompagniets
Præsident, Mr. Gould,'Befaling til
Bestyrelsen i St. Louis, at be gamle
Arbeidere fluide indtræde i deres Pladfe,
fom ont ingen Strike havde fundet
Sted
Jay Gould har ganske forandret sin
Holdning. Hans tidligere Trods er
'oundet, ofl hatt .har erklæret sig villig
til at raadflaa nteb be lebenbe "Knights
of Labor" om Stribens Bilæggelse.
Denne Estergivenheb var en Overra
felse for mange, og ber var bem, fom
knapt kunbe overtales til at tro, at
Striden blev afgjort veb Voldgiftsken
delse. Dette Resultat skyldes Mr.
Powderly og W. O. McDowell sidst
nævnte eier bet meste af Sea Beach
Bonen og er Master for en Assembly
af "Knights". Et Møbe blev beram
met for at raabflaa i Sagens Anled
ning. Powderly og McDowell repræ
enterede Arbeiberne eller Strikerne i
Sydvesten, Gould og en A. L. Hop
kins repræsenterede Missouri Pacific
Kompagniet. Mr. Powberly tilran
dede Voldgift og kunde ikke indse, at
nogen anden Løsning vor mulig. Uit
derhandlingerne enbte nteb, at Gould
"øiede sig efter Arbeibenepræfentantet
nes Mnske, og strax efter gav han
Vice-Præstdent Hoxie i St. Louis Be-
:aling
til, naar Trafiken igjen kom i
Gang, at give de ældre Arbeidere For
trinsret uden Hensyn til, otn be havbe
beltaget i Striken eller ikke, naar be
tun ikke havbe været meb at ødelægge
Eiendom! Jeg har intet imod Vold
gift, siger han videre, for Afgjørelfe af
Stridigheder nu eller enere men jeg
ønsker ikke, at de Mænd, fom under
Striden bar traodt i Kompagniets Tje
neste, bliver afskebiget.
Paa samme Tib affenbte Mr. Pow
derly følgende Telegram til "Master
Woikman" Iron i St. Louis: Jay
Gould, Præstdent for Missouri Pact-
Banen, har samtykket i Voldgift,
og Vice-Præstdent Hoxie er blevet un
derrettet derom. Giv Ordre til, at
Arbeidet sirar gjenoptagts. Et dermed
overensstemmende Telegram blev ogfaa
endt unber Abresfe: Til be "Knights
Labor", fom nu er paa Strike i
Sydvesten.
Mr. Powderly og McDowell siger,
de blev venskabeligt modtagne af
Bane-Præsident Jay Gould. Der be
stod en Del MiSforstaaelfer, men be
blev snart fjernede, og faa vil bet gaa
næsten bestandig, fagbe McDowell,
naar be lebenbe Mænb for begge Parter
kommer sammen.
Overenskomsten mellem be Magter,
om har lagt i Strib, gaar ub paa, at
ber skal vælgeS 7 Voldgiftsmænd, og
at Parterne har at sinde sig i deres Af
gjøcelfe. I St. Louis modtoges Bud
skabet om Forlig med Jubel af alle
Samfundsklasser, og Strikerne be
gyndte strax at gjøre sig færdig for Ar
beide. I Søndags rørtes ikke en
Vogn. Forinden "The Knights" hav
de hørt noget fra New ork, fyntes de
være enige om, at Kompen skulde
udkjæmpes.
Fra Texarfona ofgif et Fragttræn,
meb hvilfet fulgte en ftærf Militsstyrke,
men tomtnet 10 Mil fro Depotet, blev
bet standfet af 300 Manb. Det tom
her til en Fægtning, under hvilfen 14
©tritere blev taget til Fonge, men
Trænet maatte gjøre Venlereife. Som
Rygte fortaltes, at en betydelig Styrke
af ben regulære Armee i Søndags be
andt siz underveis til St. Louis.
Mandag og Tirsdags Aften lom fra
New A ork en Mænade Telegrammer,
hvis Hovedindhold er fom følger: Jern
banekongen Gould nægter, at han har
bifaldt Powderly's Voldgiflsforflag,
og Orbrett til Strikerne om at vende
tilbage til Arbeibet er tilbagekaldt. Un
derhandlingerne er el ganske afbrudte,
men Udfaldet er nu mere tvivlsomt
end før.
Den Bill, fom John O'Neill af Hu
ets ArbetdS-Komite agter at forelægge
Kongressen, tilsigter ved Arbitration
(Voldgift) hurtig at bilægge Stridighe
der mellem "Common Carriers" (Jern
baner, Dompbaodlinier, Erpreskom
pognier), som forretter Transporttje
neste mellem Staterne og deres dermed
befkjæftigede Arbeidere. Det hedder i
Indledningen til Billen, at Konstitu
tionens Sektion 3, Artifel 1, giver
Kongresfen Myndigbed til at varetoge
Folkets almindelige Velfærd, at regu
lere Handelen mellem Staterne, at op
rette Domstole under de For. Staters
Højesteret og at vedtage Love, fom til
sigter 6t bringe denne Myndighed i
øvelse. Billen bestemmer, at ber skal
oprettes et Tribunal, beflaaentie af. 3
Mænd, en for hoer af de stribende Par
ter, og be 2 ftil vælge en Trebiemanb.
Dersom be undlader at foretage faa
bant Valg i 3 Dage, skol de For. Sta
ters Court i Distriktet, hvor Forviklin
germ: finder Sted, overtoge Valget.
Dette Tribunal skal have Myndighed
og Stilling lige med en For. Staters
Kommission, og flal lønnes fom en
faoban.
Fredag Aften passerede en torna
bolignenbe Storm over øvre Missouri
Valley og udtømte sin Kraft heitveb 175
Mil nordvest fra Bisma, ck. Den
gjorde ingen anden anden Stabe enb
belig, at Flertallet af Kvinter stemmer dræbte en Del Kvæg og lagbe Burdicks
paa ben rette Sibe, naor ber foreligger Ranch i Ruiner. Uveirets Radius var
©pørg&naal, fom vedtører Moralen ikte over 30 Mil, men dets Ban« hav*
eller Soloontrasiten." de en betydelig Længde^
Ha«
Tilsammen.... 1,173,382
Arbeidere contra Kapitalen.
lotdnjttet
Knrs.
Joy Gould siger, at han er bleven
rent misforflaaet. "Jeg har ikke
gooet inb poo Mægling veb Vold
gift", siger han. Skrikerne hen
vifxr til Horie.—Udsigterne usikre.
En livlig Korrespondance pr.. Te
legraf mellem New Bork og St.
Louis.
I Mandags fagbe Jetttbattemag
naten, at han ifte vor tilsinds at un
derkaste sig en Bolbgiftskjenbelfe for at
ende Strilen paa Missouri-Pacific
Banen. Da Mr. McDowell indfandt
sig, var Gould mindre venlig end Da
gen før og erklærede, at han var bleven
rnisforstaoet thi bet havde aldrig tæret
hans Hensigt at træffe nogen bindende
Ooerensfomst meb Powderly, efterdi
Banens Vice-Præsident i St. Louis
har Sagen i sin Haand med fuld Myn
dighed tit at handle faaledeS, fom Om
stændighederne træver.'
Mr. Powderly maatte i Mandags
holde sig inde paa Grund af Upasselig
hed, og han skrev derfor et Brev til
Mr. Gould hvori han siger, at han ikke
kunde fotstaa den skrevne Erklæring:
"Jeg kan ikke indse, at der kan reises
nogen Indvending imod at Tvistigheder
afgjøreS ved Voldgift, baade nu og i
Ftemtiden," anderledes enb fom et
Samtykke til ben af ham (Powberly)
foreflaaebe Plan om at ende Striken
veb at labe en Voldgiftsdomstol bømme
mellem be stribende Porter.
Mr. Gould fortolker nu benne Åt
tring faaledeS, at han endnu vedkjender
sig samme, men nteb ben Forstaaelse,
ct bet Tab, han har lidt ved Striken
skal tages i Betragtning, og uden at der
tiltjendeS hamErttatning for dette Tab,
kan han ikke sinbe sig bunben ved en
Voldgiftskendelse. Mr. Hoxie siger
han videre, kjender bette Anliggende
bedst, og han vil rimeligvis ikke und
lade at fremkomme med Krav paa
Skadeserstatning. Af Høflighed for
klorer Banekongen, blev Powderly
modtaget font Arbeidernes Repræsen
tant, uden at der dermed var forbunben
nogen Tanke ont at tilfjende hans Stil
ling nogen officiel Karakter.
Efterretninger fra Atchison, Kansas.
Den 29de Marts. Jmorges blev
et Træn sendt vestover paa Central-Li
n^en under Beskyttelse af Sherif Shaw
og bans Assistenter. Strax efter sam
ledes ©tritere i stor Mængde meb fuld
stændig Ringeagt mob bet udstedte rets
lige Forbud. De indsæbede Skinnerne
paa Missouri Pacific, men desuagtet
blev not et Træn under Politi-Bevogt
ntng fat igang. Det gik med stor
Hurtighed indtil ben ittbfæbebe Del af
Natten og standsede der, hvorved en stor
Ulykke hindredes thi ikke langt derfra
var Skinner løsgjorte, faa en Afglid
ning vilde have"fundet Sted. Kort
Tid efter kom to Træn fra Omaha-Li
nien det ene flap igjennem med stor
Vanskelighed, men det andet blev en
fuldstændig Ruin. Et Lokomotiv, fom
stod paa et Sidespor, blev af Strikerne
gjort ubrugeligt.
Den 29be Marts. Her var almin
delig Glæde, ba bet rygtedes, at Stri
den var nær veb Enben, men Glæden
varede ikke længe, thi fnatt efter kom
fra New $ott ben Besked, at Mr.
Gould ifte oilbe høre mere Tole om
Arbitration. Vice-Præsident Hoxie er
ubevægelig og ignorerer fuldftænbig
"Knights of Labor" Organisationen.
Man tror her, at ber i V sten beftaar
blonbt Kapitalisterne en Sammensvær
gelse, hvis Forntaal er at bringe Splib
og Uenigheb inbén Arbeidernes For
bund, faa bet tommer til at opløses.
Martin Irons er fraværende, og Ledel
sen af Strifen er midlertidig overdraget
til hans Underordnede. Det er nu en
almindelig Mening her, at Jay Gould
med Billie misledede Powderly nogle
faa tror, at han er blevet tjøbt of Bane
ntagnatcrne.
Striten har nu varet i 23 Dage.
En Lane-Embebsinanb siger, at uden
Strike kunde der i den Tid være blevet
transporteret 280 Mill. Punb Fragt
gods af Værdi 50 Mill. Dollars, og
af Jernbane-Eiendom er ber øbelagt
for 500,000 Dollars. Ubgifterne til
Politi, Sheriffer, Vagtmcknbskab etc.
anbrager til 300,000 Dollars, og ber
vilde være bleoet udgivet til Lønninger,
Kjøb af Moterialier m. m., mindst 1
Million Dollars. 7 MelmøUer med
en Formalings-Evne af 8000 Barrels
om Dagen har flaaet stille Chelten
ham Smelteværk maatte for en Uge
siden standse, ligefaa 10 Fabriker, fordi
be ikke har faaet Tilførsel af Moteria
lier. 5,700 Mand paa Goulds Bo
ner gjorde Strike og tvang 6000 flere
ud af ©tilling. Kjøbmænbene i St.
Louis siger, at Staben for beres Saar
handel fan anflaaes til mange Mill.
Dollars. Slotaben i East St. Louis
rammer 12 Linier, paa hvilte talt rul
lede 60 Fragt træn pr. Dog men efter
at Striken begynbte, er ber ingen Dog
afgaaet flere end 3.
Miliar Beskyttelse forlanges.
Sheriff Roplequet hor henvendt sig
tit Guvernør Oglesby om Hjælp for at
opretholde Ordenen i East St. Louis.
Embedsmænd for de ledende Baner i
East St. Louis havde Mandag Aften
en Sammenkomst meb Guvernøren
men Forhandlingerne blev ført for luk«
kebe Døre, og Resultatet er betfor ikke
bekjendt. Man vil imiblertib vibe, at
Militskompagnier har faaet Orbre til
at holbe sig rebe for Ubrykning. Stil
lingen i East St. Louis er til en v7s
Grab truenbe, og bet er berfor ikke
usandsynligt, at en militær Afdeling
vil blive sendt did for at være nær ved,
om det (knibe komme til Uftbrab.
Da Indianapolis fc St. Louis
Mandags forsøgte at labe et Fragttræn
afgaa, indfandt ©tritere sig og over
talte Ingeniøren til at gaa bort. Lige
ban git bet meb et anbet Træn, og ba
et trebie just fluide afgaa, Heltes bet
pludselig mange Stylter, idet Kob
lings Pinderne blev udtagne. Alle
Kjørere, som var tomne för at hjælpe
til med Transporten, begav sig hjem
Flere Forsøg blev gjort paa' at bringe
Træn ub af Byen, nogle lytfebeS, oa
bre ikte. Nogle Mænd, ber havbe ta«
get Skifernes Plabs, blev faarebe.
Mange Fængslinger har fundet Sted.
Stemningen er i høi Grad ophidset
Ogfaa fra KonfaS Eity og anbre Byer
tommer foruroligenbe Efterretninger.
Ud.
Tirsdag Eftermiddag. Joy Gould
siger, at bet endnu vil vore mange
Dage, før Unbethanblingerne vil føre
til Forlig mellem Missouri Pacific og
©triferne. Han til føler, at han er
tilfreds meb hvab Hoxie bestemmer for
at enbe Striben. Gen. Vance er aft
reist fra Springfield for at tage Kom«
mandoen ooer en Afdeling MilitS'rop
per. En ©triter er bleven skudt
Kapellanen i Kongressen« Repræfen
tanthus holbt Lørdags Morgen, da
Mødet flulbe aabneS, en Tole soaly
denbe: "Hør oS, o Jakobs Gub I og
oplob vore Pine, faa vi ser ben Fare,
som truer ben ciotliferebe Verden en
Revolution, fom er mere skrækkelig enb
nogen hvorom Historien fortæller, og
ba et Rædselens Vælde vil herske i en
hver Hovebby i Europa og Amerika.
Altfor længe hor nogle Faa herflet over
Folkemasferne, forbi be forstob ben
flobne Hemmelighed at gjøre be Mange
til sine Redskaber men nu hor be Be
herskebe lært at organisere, at erercere
og at kjende Brugen os Dynamit. Op
lob Pinene paa benne Verdens Rig
mænd, faa de fan forftaa, at Tiden er
tommen, da Undertryffelfe og egennyt
tige Monopoler itte længere vil taales.
Hjælp Korporationerne og giv bem et
nyt ©ind med Retfærdighed, Agre,
Samvittighed og Menneskekærlighed.
Lær de Rige her i Landet, at stor For
mite er givet bem af Dig, o Herre! for
andre Øiemeb end at bygge og udsmykke
Paladser, at grundlægge private Kunst
samlinger, at fylde Kjældere med koste
lige Vine, at holbe Lystyachter og Væd
deløbsheste, og at sinbe bedre Omgang
enb Vintappere, Hestekjenbere og Bog
magere. Lær dem, o Gud! at det er
Du, som har givet bem Rigdom at
de: te et for at prøve deres Sindelag,
om de vil holde det store Bud, fom er:
"Du stal elske Herren bin Gub over
alle Ting, og bin Næste fom big felv."
Dersom LanbetS rige Mænd holder dette
Bud, vil de Fattige følge Exemplet, og
benne Slægt vil unbgaa ben Hjentfø«
gelfe, fom truer hele Verben."
Mr. Grosoettor af Ohio foreflog, at
benne Bøn flulbe trykkes og optageS i
Kongres Efterretningerne.
En (iden uflyldig ett.
Erindring fra ben Tid, da jeg endnu
var Kadet.
(Af Donald MacKay.
Jeg havde gjort mig det rigtig be
kvemt jeg var nemlig alene i en førfie
Klasses Kupe i Hurtigtoget London—
Dover Kl. 8 om Aftenen, og jeg bad
Himlen være mig ligefaa noobig ved
Cannonsireet Banegaarden, fom ben
havbe været bet ved Charing Cross,
faa at jeg kunde faa være alene lige til
Dover. Raabet "C'non street, C'non
street" vækkede mig af mine behagelige
Drømmerier jeg faa ud gjennem Vin
duet. Banegaarden var Gudflelov
næsten tom. Man moa jo ogfaa være
modig for i December Moaned at reife
hele Natten igjennem, ifær naar man
flal over "Strædet", hvor der paa den
ne Aarstid næsten altid er Søgang.
Jeg faa paa Uhret om et Minut
fluide vi gaa. Nu var jeg sikker poo
at blive alene og strakte mig faa lang
jeg var paa Sofaen, idet jeg udstødte
et Par Lettelsens Suk.
Men neppe havde jeg gjort det, før
Døren blev revet op, og en ung Dame
paa en 18—19 Aar styrtede ind, oon
deløs og forfærdet jeg fom til at tænte
paa en Raa, fom netop er flappet bort
fra Hundene. Hendes Bagage bestod
tun af en liden elegant Rusfelæders
Reifetoste.
Det var forresten en vatter Reise
fælle, jeg havde faaet faa vatter font
tun en. ung Englænderinde fan være
det. Smaa gyldne Krøller stak frem
under Pelshuen to store blao Pine
med et blidt Udtryk ja det var nu
kanske mere en blidt en vakker
Uden Opstoppernæs-, smukt buet Mund
eg upaaklagelige Tænder.
Medens jeg gjennem mine halvt luk
kede Pine gjorde disse Iagttagelser,
h5vde Toget atter sot sig i Bevægelse.
Næste Station var Dover. Den unge
Pige havde sat sig ligeoverfor mig og
syntes at overveie noget. "Bah,"
tænkte jeg, "der er intet faa galt, at
det ifte er godt for noget. Lad os fe at
faa en Samtale istand."
Det havde jeg foært let for jeg be
høvede jo bare at spørge, ont min Cigar
generede hende. Og det spurgte jeg
saa om. Men allerede inden hun hav
de svoret, havde jeg tastet min Cigar
ud af Vinduet. Hun protesterede og
oarede smilende: "De er virfeltg
altfor galant. Jeg lifer godt Tob-tts
røg, især naor det er af faa gode Ciga
rer, fom den, De nu høist unødvendigt
tastede bort."
Vi fluttebe snart nærmere Befjenbt«
flab.
Meb hele en ung Englænberinbes
Ugener i heb fortalte hun mig, at hun
flulbe til PariS, hvor hun flulbe op
holde sig nogle Moaneder for at sætte
sig ind i Sproget. Hendes Broder
var reist iforveien og ventede paa hende
i Calais. Hun fynteS, bet var svært
morsomt at reife alene bet havde hun
endnu aldrig gjort og bange var hun
ikke, nei flet itfe^
Hun var nydelig. Den tætsluttende
ftaabe fremhæoebe henbeS fntefre Taille,
og faa bar hun opstaaende Snipper og
Slips, akkurat font en Mond. Det
klædte hende aldeles fortræffeligt.
Hendes Pelshue, font kjækt fad lidt
paa skjerve, og hendes lidt mandige
Dragt dannede en behagelig Modsæt
ning til HenbeS jaa blide oq uskylbige
Ansigt.
Længere ub paa Natten blev bet kol
bere, og jeg tilbøb hende mit Reise
tæppe. Hun vilde paa ingen Maabe,
at^ jeg flulbe opofre mig faulebcS:
"Sæt Dem da ialfaib over til mig, faa
kan vi begge have godt af Tæppet,"
sagde hun. Hun gjorde betle Forflag
med en faa rolig og uskyldig Mine, fom
ont hun flet ikke kunde tænke sig, at der
var bet mindste upassende.! hendes Op
fordring. Jeg lod mig beseire af hen
des Ande, flyttede ooer og begynbte en
.meget beskeben Kurtifering bet lob næ
sten tit, at hun havde ventet bet.
"Jeg fom afsteb faa over Hals og
Hoved," fagbe hun, "at jeg neppe sit
Tib til at Iøfe Billet. Jeg hor endnu
aldrig reist olene. Bore jeg nu ikke
har begaaet nogen Feil! Aa, lab mig
fe DereS Billet, vil De? De mao
forklare mia, hvad man flal gjøre med
alle bisfe alabe." For bedre at for
klare henbe bet, flyttebe jeg mig nær
mere til henbe, nærmere enb bet fanfle
strengt taget var nøboenbigt.
"Kom flal vi sammenligne vore Bil
letter, be er morsomme, bisse smaa
røbe Hefter," fagbe hun og hun aab
nebe sin Reisetaske meb fligt Hostvært,
at en Flaske meb Lugtefalt falbt ub af
ben naturligvis flynbte jeg mig at
toge ben op tgjen. Hun morede sig en
Stund meb Billetterne og gav mig faa
min tilbage.
Vi nærmede 08 Dover. Jeg paflede
mit Reisetæppe sammen og
Kanfas City. Mange mener, at det Remmen om bet. til Fald, og at bet er Rigdommen, font
inben kort Tib »il komme til aobent "Tror De kanske. De nu allered« giver Lasten Næring »eb Udsvævelser og
Oprør i Sydvesten. bliver af med mig," fogde min Nabo« et fyndigt Liv.
V ^J*tr* S
erske milende, "indbild Dem bare ikke
det! Se da ikke faa forfærdet ud!
Det er jo tun DereS Tæppe, fom til«
træffer mig. Vi gaar ombord ammen,
fætter 08 oppe paa Dæktet og hyller 08
godt ind. For at faa Tiden til at gaa,
flal saa De fortælle mig om Deres og
DereS Kommeraters Spilopper paa
Militærakademiet- i Woolwich, om. de
Baller, De har været paa, og faa
videre. Og jeg flal fortælle Dem om
Pensionatet, om hvor kjedeligt det vor
der, og faadant noget. Vil De?"
Bi fulgte nøiagtig dette Program
Jeg synes at erindre, at jeg trykkede
mig, mere end rimeligt, nær ind til
hende, idet jeg paasiod, at min Ende
af Bænken var vaad. Den var det
Pokkeren ifte! Idet jeg arrangerede
Tæopet em hendes Sfuldre, maa jeg
vist have fommet til at fySfe hende paa
Natfen det har vel været faa, for just
i det Pieblif udstøbte hun et lidet Skrig
og enb te mig et Blik, fulbt af Be
breidelser. Og bet kunbe hun jo ikke
have gjort, bare forbi jeg havde lagt
min Ärm om hendes Liv. Man skriger
ba ikke for faa lidet.
Alt har en Ende her i denne Verden.
Jeg fyntes vi netop var fomne ombord,
ba vi blev ilanbfatte i Calais. Der
fulbe hendes Broder vente henbe, og
han fluide faa følge henbe til Paris
de flulbe imiblertib først reife ben næste
Dag.
Da jeg fagbe henbe Farvel, var jeg
06 bevæget, at jeg glemte at spørge
om hendes Adresse Paris.
Ligetil Paris tænkte jeg kun paa
hende jeg kom did Kl. 6 om Morge
nen og steg ud os Kupeen, idet jeg love
de mig selv at opbyde alt muligt for at
gjenfe hende. "Deres Billet?" til
raabte en Konduktør mig og tog mig
lempeligt i Armen. Jeg ligesom vaag
ttede og rafte ham ben.
"Hollah! hvob er bet, min Hr.
Englænder? bet er en uduelig Billet
ben er jo fra ifjor!"
"Hvab er bet bog De ber vrøvler
om?"
"Se felv!"
Konduktøren havde Ret det var vir
felig en brugt Billet.
Stakkels Pige, tænkte jeg. Af en
Feiltagelse havbe man givet henbe en
brugt Billet. Lykkeligvis havbe hun
forvexlet dent, -da hun i Kupeen saa
paa dent, og givet mig sin. Hvorledes
fluide bet ellers have gaaet henbe,
Stakkel. Jeg maatte betale 75 Frks.
10 Cts. og forlob Banegaarben, me
dens en af Bærerne raabte efter mig:
"Se mig til ben English spoken!
Han oilbe not reife frit! Det er ikke
faa burnt bet!"
Gubskelov at bette hænbte mig og ikke
Lilly (ontborb paa Dantpbaaben havd?
hun sagt mig sit Navn). Mistænkt af
Jembancbetjentene, forhaattet af Bæ
rerne hun vilbe have bøet af bare
Skam.
SoalebeS omtrent tænkte jeg endnu,
da jeg nogle Dage senere traabte inb i
Eden Theatret. I en af Nifcherne faa
jeg en ung Blondine. Hun lænede f*g
skjødesløst op mod en Soile, medens
hun lod sig omfavne af en halvdrukken,
bekjenbt Svindler bet lob ikke til, at
bet generebe henbe bet ollerminbste.
Jeg gik nærmere og hørte: "Altsoo
først til Brébant, og faa hjem til
big?" Og Parret nærmebe sig mig
jeg maa vel haoe staoet iveien, for hun
støbte til mig med Albuen og vendte
Ansigtet mod mig bet vor Lilly!
Og hvilke Jnbbilbninger havde jeg ikke
gjort mig! J-g havbe rigtignok brugt
Tiden mellem London og Dover godt!
a s k e i
For nogen Tib siden forlangte
Formerne i PitlSburgs Maskinstoberier
10 Procents Forhöielse i Sønnen. Den
Ifte April imødekom 4 Firmaer bette
Pnske, og be anbte har tilkjenbegivct
at be nil gjøre ligeban.
I Key West, Floriba, ødelagde«
veb Branb i Tirsdags Eiendom for
over l£ Mill. Dollars. Byens Hoved
del lagdes i Aske 6 Værfter, 5 store
Porehufe og mange Bygninger for Be»
boelfe blev Luernes Rov. Under
Branden kom 15 Petfoner livsfarligt
til Skabe, og blev bragt til Hospitalet.
Jlben ubbrøb i et Theater og spredtes
derfra af en stærk Vind hurtig ttl nær,
stasende Bygninger.
Mr. Michael Davitt, den be
kjenbte irske Sonbagitator, har tilbragt
12 Aar eller henoeb ett Trebiebet af sit
Liv i Fængsel. Han har kun en Arnt
og kunde berfor ikke bruges til at pukke
Sten, men blev fat til anbet Atbeibe
sammen meb Tyse og grove Forbrydere
af enhver Art. Mr. Davitt udtaler
nu sin store Forundring over, at han
blev puttet i Hullet tre Gange, netop
forbi han forfvarebe ben famme Lære
font Gladstone og hele bet liberale
Parti i Englonb nu føger at gjøre til
Lov i Dronning Victorias Lonbe.
En Mr. Edward Atkinson af
Boston fortæller unge Mænb, at de kan
leve godt og velbehageligt nteb en Ind
tægt af 172 Doll, i et Aar (omtrent 47
Cents om Dagen) og endog rigeligt
meb en Jnbtægt af 200 Doll, (henoeb
55 Cents boglig). Han tilstaar, at
han ikke selv har prøvet bet, men er
kommet til bette Resultat veb Bereg
ning. De unge Mænd i Boston raaber
ham til at gjøre et Forsøg for egen Per
son og mener, at han kommer tilkort,
naar han af sine 172 Dollars om
Aaret flal betale for Hus, Kost og
Klæder.
Den første Uge i afvigte Marts
Moaned er blevet mærkværbig derveb,
at Hvebett da i (Snglanb sank til lavere
Pris enb nogen Gang før i indeværende
Aarhunbtebe. Den gjennemfnitlige
Pris for hjemaolet Hvede »ar nemlig
tun 29 Shilling pr. Quarter paa
imperial Bushels. Gjemtemsnitsprisen
for be tilsvarende Uger i de sidste 10
Aar har i England været 4lj Shilling
hotest var Prisen i 1877, nemlig da
51^ Shilling. En "imperial Bushel"
reg"es i Storbritannien til 62 Punb
Hvebe, og efter bette bliver ben anførte
Pris i Marts sibstleben lige meb 84j
Cents pr. Bufhel paa 60 Punb.
Sent Sønbags Aften foretog Po
litiet i Philadelphia en Udfeining i Sa
looner, Spillehuler og uanstændige
Huse. Fangsten var omtrent 1,200
Perfoner, fom ble» bragt i Arrest. Det
er et sørgeligt Tibens Tegn, fagbe bett
følgenbe Morgen en Politikaptein, at
ber tiblig ibag indfandt sig mange
Mænd af Rigdom og borgerlig Anseelse
bet tilbøb jot ubløfe fra Arresten løsag
tige Kvindemennesker. To Medlemmer
af Byraabet kom ogfaa og beojærede
hver sin'Kvinbe løsladt. Det viser sig
ogfaa her, fagbe m, at bet er Fattig
Ry
Fuldftirndig
Katalog
sendes Enhver frit
paa Forlangende.
Pris, 35
Skandinavens Boghandel
har netop mobtoget
Ry Forsyning
Norske »s danske Äöger
a
Nyeste Skjvnliteratnr,
ndbefattende de sidst udkomne Boger af Forfatterne Bjiw fon, Elster,
Ibsen, Kjelland, Lie m. fl.
Et stort Udvalg af
Stereoseop Billeder
af norske Byer, Landskaber of»., anbefales til ben billige Pris af
«$1.75
Nyt Oplag. Pris, smukt indbunden, 25
Seier.
pr. Dusin, portofrit.
Fotografier i Kabinet Störrelfe
af
Ole Bu«. Henrik Ibsen. Halsdan Kternlf. Johan Svendsen.
S. C. Andersen. Viornstierne Biornson. Edvard Grieg.
Christian IX. PrindseSse Alexandra. Dronning 5aro«
line Amalie. Advokat Walther Scott Dahl. Advokat
Johs. Bergh. Rektor Steen. Kapt. Albert Jacobsen.
Statsminister Selmer. Den norske Regiering i 1883.
H. M. Kong Oscar II og det norfle Ministerium as 2«de
Inni 1884.
portofrit tilsendt.
Fotografier i visitkort Format
a
Bcr?llUc norske og dausle Mand,
Godt ilMialt. ti
5 $1.25 pr. yiiftit, portofrit tilsendt. Katalog sendes frit.
23F** Indsend Ordres til
Speciel
Opmarlsomhcd
henledes paa be paa
Bort eget Forlag
udkomne Bøger
Skandinavens Boghandel,
Siyt Oplag.
Kongeriget Rorges Grundlov
mev
s
o o
s
Sorenskriver, senere ©tiftamtmanb W. F.
K. Christie.
Sorenskriver, senere Stiftamtmand og Hslie
sterets-Justitiarius C. M. Falsen.
Grev I. C. H. Wedel-Iarlsberg.
Jernv«rkseier I. Aall.
Sorenflriver, senere Amtmand G. P. Blom.
Sognepræst H. I. Grøgaarb.
Oberst, feitere Stotsroad D. Hegerm nu
Gaardbruger Teis Lundegaard.
Kammerherre, senere Statholder S. Løven
skiold.
Sogneprcest I. Rein.
Professor G. Sverdrup.
Residerende Capeian, senere Provst
Wergeland.
Oversigt over Grundlovens Andhold
A. Om Statsformen og Religionen.
B. Om ben udøvende Magt, Kongen oa den Kongelige Familie,
C. Om Borgerret og den lovgivende Magt.
D. Om den dømmende Magt.
E. Almindelige Bestemmelser.
Cents,
portofrit tilsendt.
Skandinavens Boghandel.
Ølobbibnertte
Den christelige Kirkes tre førfie Aarhundreder.
Af
Andet Oplag.
ntnger. Modstandens almindelige Aarsager. I) ^fotfølQClfcme
hellige Tidsalder, n) Modstanden under Kirkens senere Udvikling.
gelfen unber Keiserne Nero, Domitian, Trajan, Hadrian, Markus Aurelius,
Septimus, Severus, Marintin, Decius, Valerian og Diocletian. III) Kirke v
En Forlcrlling fra Riddertiden
for
Boxne og Born,
(Forfatter til Genovefa)
»y Udgave med 31 Jllnstrationer.
Denne velkjendte Folkebog, der i nogen Tid har været udsolgt, er ru
udkommet i nyt Oplog paa vort Forlag smukt udstyret og forsynet meb 81
Illustrationer, og sælges:
Anbefales ifær fom Festgave for Ungdommen.
Christendommens Tilknyt«
indenfor
Skandinavens Boghandel,
Äkandiuavens Baghandel,
dkll
Forsøl-
183—187 N. P'oria St., Chicago» III.
Nosa af Tannenburg,
Fra Mörke til Lys.
Vidnesbyrd fra Guds Rige
25 opbyggelige Fortaellinger for Folket.
Af Indholdet fremhæves: 9tavnefjæren En Moders sidste Ord En jødisk
RabtnerS Omvendelse John Dennis Samtalen i Hytten De to Hindupiger.
Den højrøstede Neger Præsten og Lægmanden.
{two"!5
3«b|atb SeBiUtaact til
183
Slandinavm's Boghandel,
:.i—- \n\n 81 Mill.
Slftagcn
4 toia.
Tilvart
Northern Pacific Banekompagniet
har nu betalt Ubgifterne veb Opntaa
Ungen af 1,173,382 AkreS Land i Da
fota. Det er opmaalt nebenstaaenbe
AkreStal i efternæonte Countier:
dountier. Acre».
Morton og Stork 74,198
Richland 85.9S0
Ronsome "....- 148,439
Lamoure 266,268
timmons 88 532
Traill 146,942
Steele 181,883
©riggs 109,748
Hoster 90,044
l'oaan 9,687
Mills.... 86,364
Me.
ai» 85,397
Fra St. Lams.
Mr. JameS of New Aork oppone
rebe, fordi, fagbe han, at Bønnen var
en ophibfenbe Tole, og han haabebe, at
KongreSmanbcn fra Ohio vilde.tage sit
Fotflag tilbaae.
spændte! dommen, der somoftest bringer Kvinden
Cents pr. Stykke,
e o s e k a s E i
183—18? N. Peoria St., nær Indiana, Chicago.
TWielse af dens oprindelige Text.
y n i n e n o o æ e a
H. V. Rasmussen.
I n o A i n e i e e o e k n i n e
PrtS! Hestet 50 Cents uhmM
Indbunden i Shirtingsbind 75 Cents s Portofr,t tilsendt.
K i s o v o u S i
Indbunden 50 Cents.
Indbunden i elegant Shirtingsbind for 75 Cents.
Portofrit tilsendt.
183—187 N. Peoria St., Chicago, III.
304 Sider.
185 &187 North Wotifl Street, Chicago, III.