Newspaper Page Text
Sverige. Stor Banksvig. Efter den afdøde Direktør for Kalmar Privatbank i Sverige, Rosval, er opdaget en Under ballanse paa 150,000 Kroner. I en Sløjdstole. Af et Brev fra Helsingfors hidsættes: Lad os en Eftermiddag gaa hen over* Torvet til det store Hus med de stærkt oplyste Vinduer. Allerede paa Trappen hø rer maa en øredøvende Støi af de un ge Haandværkere, og træder man ind i det rummelige Værksted, skjelner man snart de sorstjellige Lyd af Saz, Hammer, Øffe og Høvl. Kommer man en Mandag eller Fredag, træffer man de voksne Elever. Der staar en ung Dame, fin og slank, saa optaget af at lave et Okse skaft, at hun slet il(e lægger A/cærke til den indtrædende. Le ikke af hen des spinkle Fingre. Hun har allere de lært at holde fast med dem og er netop færdig med at høvle sit Stykke Træ glat. Nu prøver hun efter Øte maal, om det er ret. Vinkel og Pas ser maa frem, hun vil være sikker i sin Sag. Saa tegner hun et Omrids, og nu er det Sagen, som i raske Drog følger Tegningen. Der prøvende Blik og den anspændte Mine inde staar for, at Skaftet vliver godt gjort. Vi gaar langsomt ned mellem 2 Rækker Høvelbænke. Unge Menne sker høvler løs, saa Fliserne dandser i Lusten og Kinderne staar i Glød. Hvile tænker ingen paa, sør det er Fyraften. Nogle holder paa at hule ud Træ sieve og dreie Haandtag til Spaser stokke. Dreiehjulkt sættes uophørlig i Sving, snart as kraftige Mands hænder, snart af spæde Pigefingre. Forstanderinde, Frøken Vera Hjelt, gear o.nkring mellem de arbeidende og veileder med Raad og Taad. Hun sorstaar sin Kunst til Gangs. Det er hendes Haab, at Sløjden snart maa saa Indgang i alle Skoler og øve sin gavnlige Indflydelse paa Ungdom mes Opdragelse. Frøken Hjelts Sløjdskole er en Fcrl lesskole. Den blev oprettet sidste Høst og har allerede 509 Elever, hvor af 50 er voksne. De smaa Børn har sit eget Kur sus med tilhørende Værktøi. De be tragter Sløjdundervisningen som en Fest. Deres Arbeide lykkes ikke al tidlige godt, men nacr Lærerinden gir dem hæderlig Omtale for en fuld ført Gjenstand, bærer de denne hjem med en Mine, som var de blet Ridde re af Elefanten. Den svenske Regjering. Da Statsminister og Chef for Finansde partementet Themptander paa Grund af Sygdom har Permission, er Stais raad Frih. Tamm beordret til indtil videre at forestaa Finansdepartemen tet. Malmø Trelleborgsbanen aabnedes høitidelig 26de April af Landshøvding Grev G. Wachtmeister. Nyt Theater i Østersund. Ho teleier Widen agter paa det nedbrænd te Theaters Plads at bygge et af Sten. Arbeidet er allerede begyndt. Theatret antages at blive færdigt i September, da det er leiet af Direk tør Carlberg. Høi Alder. Enkefru Ingeborg Eketrä, Bedstemoder til Dronningens Hoffrøken Marta Eketrä, fyldte den SOte April 101 Aar. Ten gamle er frist og rast og fremdeles i Besiddel fe af sine fulde Aandsevncr. Dræbte af Kulos. I Linkø ping hændte forleden den Ulykke, at 3 Mand af Besætningen paa Dampsti bet „Gustav af Ugglas" kvaltes as Kulos. De havde ildet i Kahytten med Stenkul og ikke sørget for ordent lig Ventilation, da de gik tilkøis. Dalslandsbanens Overskud for 1885 er 54,562 Kr. 18 Øre. Noar Overstudet er endel mindre end i 1884, er dette ei alene begrundet i, at Tra fikken har været mindre, men vel saa meget i, at der er mcdgaaet større Summer til Nybygninger samt til Ombytning af Sleepers, striver „S. Truende Tiggerbrev til H. M. Kongen. Onsdag den 21 de April modtog Kongen et Brev, undertegnet Qve quodam det indeholdt Begjæ ring om, at Kongen stulde sende Brev skriveren 500 Kroner, i 5- og 10-Kro nesedler, der indpakkede stulde nedlæg ges under Jernbanebroen ved Mæ ster-Samnelsgatan, striver Stock holms Dagblad. Hvis Begjærin gen ikke opfyldtes, truede han med at berøve enten Kongen, Kronprinsen eller en af de andre Prinser Livet. Dagen efter modtog Hs. Maj. nok et Brev skrevet af af samme Haand der udtalte Forundring over, at Pengene ikke var afleverede, samt en bestemt Trusel om, at hvis ikke det forlangte Beløb inden den 27de April mellem Kl. 3 og 4 var udlagt paa bet anviste Sted, stulle Hs. Maj.s Reise til Nor ge blive forhindret paa en strækkelig Maade, og for at gjøre Trufeleu efter trykkelig havde Brevskriveren, font han udtrykte sig, understrcvet Brevet med sit eget Blod. Signaturen og et derunder tegnet Kors syntes ogsaa at være paasatte med en Vædste af brun Farve. Onsdagsmorgen Kl. Ib bemærke des en mistænkelig Person at liste sig ned i Viadukten, hvor han undersøgte Gangbanen omhyggeligt. Da han saa sig opdaget, tog han Flugten, men blev strax grebet og ført til den detet tive Politistation. Ved Forhøret der opgav han at være Skomagergesel Johan Anderson Koriander, født 1861 i Vcrse Sogn i Bermland. Han er- kjendte at have strevet Truselsbreve ne, det sidste med Blod, som han hav de faaet ved at sønderrive en Vorte paa sin ene Haand, men han nægtede, at det havde været Alvor med Truse len om at dræbe eller tilføie Kongen eller Prinserne noget ondt, og det saa meget mindre, som han ikke havde no get Skydevaaben eller forstod at bru et saadant. Han tilhørte ikke noget Selskab og havde ingen Medvidere han havde selv udtænkt og udført Gjerningen. Manden er liden af Vækst og har et temmelig enfoldigt Udseende. Østersund. En af vore Noma der, en Lap ved Navn A. Fjellman fra Frostviken, har gjort sig bemærket paa Industriens Omraade, siger Jem telandsposten. Han er en flink Baad bygger, og paa de store Vasdrag Strøm og Frostviken samt de til grændsende Sogn findes der knapt noget anden Fabrikat end Fjellmans Der er ogsaa sorstjellige andre Ting han med stor Kunstfærdighed forår beider. I 1867 forarbeidede han saaledes etpar Ski og en Stav, font han sendte som Gave til Kong Carl den XV. Strax derefter fik Fjell man et Brev fra Stockholm,hvori han blev underrettet om, at Kongen vilde træffe ham. Fjellman, iklædt sit Fjeldskrud, reiste til Stockholm, hvor han blev forestillet for Carl XV. Kongen klappede ham paa Skulderen og bav ham sætte paa sig Huen igjen. „Du stal faa en Medalje", sagde hatt, »for dit Arbeide". Men Fjellman frabad sig den, han vilde heller have nogle Penge. Han fik da 160 Kroner som Belønning for Stierne og Staven og 26 Kroner i Drikkepenge ved Si den af fri Reise frem og tilbage. Paa den ene Ski var indstaaret og indfattet i Sølv et Billede, som fore» stillede en Kirke med Taarn og Kors ved Siden af mange andre Sirater og Stjerner. Paa den anden Side var anbragt 3 Børster til Hjælp, naar man gaar op bratte Bakker. Staven var forsynet med Spyd og var af 12 sorstjellige Træsorter og Metaller. Fjellman har fra Sundsvall faaet Medalje for sine Ski. Lule. Lule Ofoten-Banen skinnelægges allerede fra Lnle. Om kring Midtsommer antager man at naa til Marieburg, li Mil fra Lule. Hernøfaud. Chefen for Fir maet Scharp & Co., Grosserer A. Valley i Stockholm, hvilket Firma eier Kongsgaardens og Mariebergs Sag brug ved Aangerinanelven, fyldte den 19 April 70 Aar og stjænkede ved den Anledning 1000 Kr. til Arbeidernes Syge- og Begravelseskasse ved Vær ket. Jønkøping. Udvandringen fra Smaalandsbygden til Amerika synes iaar at blive større end nogensinde. Den 23de April afgik 833 Per soner fra Gøteborg forat udvandre til Amerika. Nyt Jernbaneanlæg paa Got land. Kaptein G. N. Morsing er paa Vei- og Vandbygningsstyrelsens Vegne ankommen til Gotland forat tage Terrængforholdene i Øiesyn for det i Forstag bragte nye Jernbane anlæg til Faarøsund og Bnrgsvik samt forat gjøre Overflag over Om kostningerne. Kapteinen afreiste den 19de April til Barlingbo Station, det foreslaaede Tilknytningspunkt. Vexiø. Drengen Nils Ander fon i Ljungby har nylig endt sine Da ge ved Hængning. Dødsfald. Ifølge Telegram fra Stackholm den 27de April er den sven ste Rigsmarskalk Grev Sparre afgaaet ved Døden 84 Aar gammel. Den svenske Riksdag antages at kunne være færdig med sine Arbeider den 15de Mai. Venersborg. En Spøgefugl af en Pige i Nærheden en Station paa Uddevalla Venersborg Herr» ljunga-Banen averterede i et af Ho vedstadens Blade, at hun søgte en Livsledsager, og meddelte, at hun eie 20,000 Kroner. Inden tre Dage indløb der 173 Svar. Danmark. Marmorkirken i Kjøbenhavn nær mer sig med stærke Skridt sin Fuldend» else, og Stilladset er nu nedrevet til alle Sider undtagen ud mod Bredga be. °s Sr°dri,sz°d-s smukke Bygntnger, der paa Grund af hver Tomme Jords Kostbarhed er kommen temmelig nær ind paa Livet af Kirken, omspænder den et betyde ligt Fladerum og kneiser med en Kup pel, der hører til de største i Verden. Rundt det ndvendig'e Galleri op stilles nu kolossale Statuer, udførte af nulevende danske Billedhuggere. FolkethingSpræsident Hr. Berg er, ester at hans Besindende har va rieret noget i de sidste otte Dage, nu faa vidt i Bedring, at han har været lidt oven Senge, str. d. Morgbl. En længere Tids Mangel paa Appetit og nu i de sidste Uger Feberen har imid lertid afkræftet ham saaledes, at det sikkert bliver en lang Rekonvalescens, og det er vistnok tvivlsomt, om han blot taaleligt gjenvinder sin Helbred under de forhaandenværende For hold. Nøden i Danmark. For at af hjælpe den overhaandtagende Nød i Kjøbenhavn har det offentlige besør get udløst ett Masse pantsat Haand værkStøi, saa Eierne om muligt atter kunde komme i Virksomhed. Basar. Nogle Damer sraSal by og Omegn i Danmark stal ville foranstalte en Basar til Indtægt for det proviforifkeForfvarsvoefen. Over- studet stal enten Tilfalde den nye Be» fæstning dernede, eller ogsaa, som for resten er det troligste, de stakkels Gen darmer, der stat mangle et vist nød vendigt Beklcedningsstykke. Man bad nylig Kommunebestyrelsen om 300 Par Benklæder og ingen fik nu kan formodentlig Damerne ikke holde det ud læftgere. Kvinderne i Danmark er ligesaa ivrige i at bekjæmpe det provisoriske Regiment som Mændene. Fornylig dømtes 27 Mænd i Hovlbjerg til 2 Dages Fængsel hver for Skattenæg telfe. I den Anledning har deres Hustruer sendt Dommeren følgende Skrivelse: „Bi undertegnede, Hustruer af de Mænd fra Hovlbjerg, der den 10de d. M. idømtes 2 Dages simpelt Fængsel, tillade os at andrage til Birkedommeren om følgende: At det maa blive oS tilladt at møde afsone Straffen iftedetfor vore og Mænd? I dette SpørgsmaalS benegtende Fald: At vi da maa faa Tilladelse til at ledsage og dele Skjæbne med vore Mænd i Fængflet. Som Støtte for dette vort Andra gende tillader vi os at anføre: Bi bekjender aabent og ærligt, at vi bærer, næst efter Birkedommeren selv den største Skyld for, at vore Mænd i disse Dage stal sidde i Fceng» iel. Vort Raad til vore Mænd har 'tadig været: Tag hellere Fængsel end handle imod din Overbevisning. Forlang aldrig Naade, hvor du har en Ret at kræve. Det er uværdige Mænd og daarlige F^dre, der sri villig bøier sig under Love og Til 'tande, der strider mod deres inderste Overbevisning. Det er at række Haand til Samfundets aabenbare De moralisation. Gud ste Lov, vore Mænd har sulgt 'tit Overbevisning, vi var ikke i Tvivl om andet, og vi ere glade ved, at vi raadede dent dertil. Men idet vi saa« ledes erkjender, at vi bærer en stor Dcl af Skylden for, at vore hæderlige og pletfrie Mænd om fort Tid vil være straffede Personer, erkjender vi lamtidig, at vor Ret bør være den halve Strås. I det Haab, at Birkedommeren vil modtage og behandle vort Andragende med Velvillie, udbeder vi os enten direkte eller gjennem Sognets Foged Birkedommerens Erklæring. Flytning nf Bod«. I en in teressautRedaktionsartikel i„Trondhj. Aftenblad" om det paatænkte kostbare Moloanlæg ved Bodø heder det blandt andet: Naar Bodø i Hele AarHuitdredet, uagtet det er Nordlands eneste Kjøb 'tab, dog ikke har formaaet at hæve ig mere end den har gjort, faa synes dette ikke at lyde paa, at den har man ge og store Livsbetingelser. Der er ogsaa sorstjellige Omstændigheder som gjør, at den neppe i Fremtiden vil komme til at indtage nogen særdeles fremtrædende Stilling. Som Sæde for Amtens Autoriteter og sorstjellige Institutioner, der cr knyttede til Am tets Hovebstab og den eneste By mel lem Trondhjem og Tromsø, har den nogle af fine hovedsagelige Livsbetin gelser. Naar der tales om Nødvendighe den for Fartøier af at søge Bobø for Post, Telegraf, Proviant og Kul m. saa er dette ett uholbbar Paa stattb. Der er mange Havne i Nord land, som have fuld Beskyttelse, uden at der tiltrænges synderlige Omkost ninger, og hvis man vilde udstyre en af disse, der ovenikjøbet kunde lig ge bekvemmere end Bodø, med Post og Telegraf, saa sørgede nok Handelsmænd for Kul og Proviant, og en Telegrafstation vilde ikke koste 2§ Million Kroner som Havnen paa Bodø. Bi har nævnt, at der i Nordland findes adstillige gode Havne, og hvis man vilde spørge Fistehandlerne og Skipperne paa Kysten her nordpaa, saa vilde man snart faa Bested om, hvilken der kunde ansees for den bed ste matt behøvede ikke at nedsætte no genKommission medStatsraad Astrup i Spidsen for paa Stedet at undersø ge dette. Paa et saadant Sted kun de der etableres Post- og Telegrafsta tion, og vilde man saa, forat hjælpe Bodø og Sivert Nielsens Popnlari- m7nlw'é hele Bodø. Der findes paa 235 Huse vilde man nu byde hver as disse Huseiere nogle Tusinde Kroner, lad os f. Ex. antage gjennemsnitlig 5000 Kr. for at flytte sit HuS, faa kan man være overbevist om, at de fleste vilde modtage Tilbudet med Glæde. Udgiften herved vilde blive noget over 1 Million Kroner, medens Havneanlægget gaar op til omtrent 2£ Million. Matt flap derved med den halve Udgift, fik en god Havn og ovenikjøbet niaaste en Havn,som vilde være nyttigere end Bodøs. Matt kunde nok forresten faa Flytningen ad skillig billigere. Bodø Havn er altfaa, font vi for an har omtalt, flet ikke i nogen sær deles fremtrædende Grad den har ikke den overdrevent store Betydning for Skibsfarten og Fiskerierne, som har været omtalt, og endelig findes der Havne i Nordland, font fuldstæn dig vil kunne erstatte den Der findes ikke mange lokalkjendte Mænd udenfor Bodø og Salten, fom ikke vilde underskrive, hvad vi foran har anført, naar de blev adspurgte, og under saadanne Omstændigheder fyltes det nok at maatte betegnes fom uforsvarligt at kaste Millioner i Ha vet. Bil man anvende disfe Penge, faa cr det bedre at benytte dem til Havneforbedringer i Lofoten, hvor bet flere Steder tiltrænges og kan ud føres med forholdsvis ringe Omkost ninger til Beskyttelse for Fiskernes Liv og Eiendom, end at sørge forat Sivert Nielsen med Lethed til enhver Tid kan komme ombord paa Dampfli bene med Posten. Historien om Kolumb«S og For ukristelig mange Aar fi'n levde ett Kar, de falte Kologuus. Han levde mest af at gjøre Konster med Mg. Sommetider git'cn op paa et høtt Berg og ga sig til at fiffe gjettttettt et langt KikkeglaS. En Dag kom Kon gett. Er det dig, som kan faa LEg te staa a sig sjøl? spurte'n. Jo, svarte Kolognns. Men hvorfor fitter du her og kikker faa umerjelig? Jeg koper etter Amerika. Hvad i Alverden er de for no? spurte Kongen. Et stort Land paa andre Siden Sjøn, sagde Kolognns. Laan mig Kilkerten, svarte Kongen. Men inte kan jeg se no Amerika, sa'n. Aanei, det er nok bare mig, som kan opdage det, fa KolognuS. Naa har jeg arbeid' i 25 Aar med et TEg, og naa staar'e paa Enden as fig fjøl, ba re jeg kommer til Amerika. La mig bare faa Fartøi og Folk. Det stal du faa, fa Kongen. Men hva vil du ha for Bryderiet? Jeg vil bli Amtmand i Amerika aa faa Treddeparten af alle Guldpengene, svarte Kolognns. Det var dyrt det, syntes Kongen. Men ikke prutter jeg med flig en Kar, sa'n. Saa la dem i Vei. Først kom de til NO'N Goaften, goe Venner, fa KolognuS. Ja vel, svarte Negrene. Det er vel Kolognns kan vi tro. Jo, det stemmer, sa KolognuS. Ja, strek dett gamleste Negern og var sint. Det var da Dægelen, at du stulde komme her og opdage oS med det ZEgge dit. Men fordi du kom her og snoket op oS, saa skal vorseS Land engang komme til at æde op dit Land og gjøre det til et Fattighus, kom thug det! Og dere ved, at KolognuS døde med Lænker om Bena og hor dem me 'ig i Kisten den Dag idag. Og hvor tror dere de daarlige Tiderne kommer fra? Jo fra Amerika-Konkurrensen. Og hvad stulde vi da ogsaa me Ame rika? Stavkirke. I 1842 loIgteS Bangs Stavkirke, der var be 'temt til Nedriveise, til den preussiske Konge Fredrik Wilhelm 4de for en Sum af 80 Speeiedalere. Med en Udgift af 30,000 Tholer førtes den til Schlesien, hvor den nu staar paa et høitlitliggende Punkt i Riesenge birge, ikke langt fro Byen Bruchen verg. Karl Lnchner leverer i "Zeitschrift fur bildende Kunst" for 15de dS. en Artikel ont denne med Titel: "Die Kirche Wang ittt Reiesengebirg und ihre Bedeutung die Holzarchitektur Nvrwegeus," og ledsager den med Afbildninger, hvoraf enkelte er tagne fra Nicolayfens "Norwegifche Kunst denkmale". Forf. oplyser, at mange konstrukti ve Dele af Kirken saaledes fom Prædikestolen har maattet restau reres, men at alt UdstjæringSarbeidet endnu fuldstændig er i Behold. Han giver derefter en Oversigt over Nor ges middelalderste Træarkitekturs Historie og viser endelig, idet han gjennemgaar Kirkens Enkeltheder, til hvilke Grundformer de ornamentale Dele er at tilbageføre. Han sinder i disfe ikke blot irske, men ogsaa mange gammelorientalste Motiver, saaledes saraeenste og p« fiste Symboler, som oftere urigtig er bleven antagne for kristelige. Normand Lærer ved Stockholms Høistole. Denne Skoles Bestyrelse har til vikarierende Lærer i Botanik for dette Aar antaget vor Landsmand Amanuensis ved det fvenste Rigsmu seum, Dr. philos. N. Wille. Fernhundre ansete Borgere i Ox ford har tilst'llet Bistopen en Ansøg ning, hvori de anmoder ham om at virke for, at der i Kirkens og Statens Interesse træffes Anstalter lil, at Kvinder blir sat istand til i alle Syg domstilfælde at henvende sig til kvin delige Steger. BAKERS Oier, som var umerjelig fulde af Kanaljefugler, og der tog be me sig no'n Svin, og fra dem Slægter alle Svin i Amerika naa for Tiden, og du ved, der er faa fuldt af Svin, at dem sender hid hele Laster med fed! Flæst og fætter ned Prisen for os slig, at det er rent forfærdelig. Saa feilte dem igjen, og det var en fæl Østenblæst. KolognuS var paa ka te sitte oppe Nat og Dag, og aldrig vilde Sjøn ta Ende. Tilslut vilde Mandskape, han fluide vende. Men Kolognus ba dem bare at holle Kjæst. Saa fik'n Frist tre Dar. Han be gyndte og vende og snu paa AZgget sit, saa det hørtes lang Vei. Han vidste, det stulde stanse som KutnpaSnaalett, uaar hun fjender Drag af Malmen. Den trede Dagen streg Styrman: Land forud! Der har vi A$gget, fa KolognuS, og ASgget stod paa Enne, endda Sjø gangen var fæl. j$)e gik iland tra£ en hel Haug Negrer. Otte og fexti Farme tilsalg« paa lette Vilkaar. Beliggende i Otter- tail, DanglaS, Grant og Wilkin Eoun- tier. Man henvende sig til C. D. Baker. Penge tillaanS paa dyrkede Farme til den allerlaveste Rente, uden Com meSsion eller BounS. og Kontanter altid paa Haanden. Dyrkede Farme tilsalgs, indehol- dende fra firti AcreZ til nitten Hun drede og tyve Acres. Dersom De ønster et godt(fair and square) Laan paa Deres Farm, kan C. D. Baker tilbyde Dem Fordele, som De ikke kan finde noget andet Sted i Nordre Minnesota. I sexAarS Laanesorretning harBa ker aldrig (foreclosed a mortgage). Baker har Farme tilsalgs, varie rende i Pris fra to Hundrede og femti Dollars til tredive Tufen Dollars. Baker har Eiendom tilsalgs i Fer gus Falls, boade med og uden Huse paa, i alle Dele af Byen. Baker har dyrkede Farme at bytte bort i Byejendom. Baker laaner ud Penge paa Byei endont. Dersom De laaner Penge HoS Ba ker, behøver De ikke at vente forat fe, om Laanet bliver godtkjendi as en eller anden Korporation nedenfor, idet nem lig han felv bestemmer desangaaende, og han har altid Penge nok for ethvert Laan. Atten Tusen Dollars ligger nu og venter paa et blive udlaant paa god Byeiendom eller dyrkede Farme. To og tredive Tusen Acres udyrket Land tilsalgs paa lette Bilkaar i Ot tertail County. Baker eier nogle faa udmærkede Farme, fom han vil bytte bort for god Grundeiendom i Fergus Falls. Penge tillaanS poo god Grundeien dom med eller uden Forbedringer (Improvements). Derfom De vil fælge Deres Eien- dom, kom og før dem vp paa Listen. Det koster Dem intet, medmindre Salg opnoaes. Dersom De vil bytte enten for Form elle» Byeiendom, lod mig vide det. Derfom De vil loane Penge og vil hove et godt Loon, lod oS overveie Sogen vel, og De vil tage laanet The. frit?. Det störste Oplag. de bedste Barer og de laveste Priser i Ottertail Co. Kjoletsier i alle Farver, i al Slags Stil og til alle Priser. Sort Sllke og fort Cashmere. Vi vil soette en Mage I til Prisen fra Sr. Paul, Minneapolis eller Chicago. Hvide Varer til 8c, 10c, 12k, 15c,18c,20c, 25c, 30c, 35c, 50c 75c, $1 og Yl,25 Broderier til 2c, 3c, 4c, 5c, 6c, 7c, 8c, 10c, 12ic, 15c, 20c, 25c, 30c, 35c, 150c, 75c, $1 og $2.25. Stlömptr til 10c, 12c, 15c, 20c, 25c, 30c, 35c, 40c, 50c, 75c, og Hl. Damesko John Fosters fine french Kid til $5.00 0g $5.50, findes likke bedre i Amerika. Herresko Fra $1.40 til $6 Parret. 2Sor $2.50 Sko in Congress I Butten or Hook har ikke sin Lige. Bornesko I al Slags Stil og til alle Slags Priser. Hatte, Hnerogfa-rdigsyede Klaeder. Fuld Voegt og Maal til de lavest stedfindende Priser. 75 Kasser kjobt direkte fra Producenten i Japan. Vi strlger den for 15 til 25 Procent under dens Boerdi. Glem ikke at gaa tit Daley & Gray, naar De behøver noget i Ret I ning of Fodtøi, Sko eller Støvler. De har et stort Oplag og vil fælge (billigere end nogen anden i Ottertail County. Det bil betale sig. I ingen fælge faa billigt fom vi i Bil De ikke være villig til at modtage Penge, om de blev Dem tilbudt Bil De ikke være tilfreoS, om Te kunde kjøbe en Klædning for Den I selv eller Deres Søn i et paalideligt første Klasses Hus fra $1 til $6 bil. I ligere end for daarligere Klæder andetsteds? De kan altid finde det største Oplag og enhver populær Mode, fom er produceret i Amerika, i vort Etablissement, og hvad angaar Priserne, kan Fergus Falls, Derfor, undlad ikke at besöge vn Bntil. Zevi Kros. \n\n C. D. Baker. First National Banks Bygning, Fergu» Falls. Minn. Vore Lobby Suits tit $10, $12.50 og $15 er udmcerkede, men vore Black Diagonal Dress Suits overgaar dem alle. Udvalgt Oplag as Groceries Grass Morrison & Grant. I BISMARCK AVENUE Fergus, Falls Minn. Daley & Gray. 227 Lincoln Ave., Fergus Falls, Minn. Tag Dm fri en Stimd! Goldea Eagle One Price«