Fergus Falls ugeblad. [volume], September 01, 1886, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Om Aarsagerne til Skarlagens»
feber
(Mgbl. efter Times.)
„Medicinaldirektøren i the Local
Government Board har netop nu
offentliggjort en Indberetning, som
vi ikke kan lade gaa hen uden at gjø
re den til Gjenstand for den Omtale
som den paa Grund as sin Vigtighed
i fuldt Maal fortjener. Indberet
ningen gjør 08 bekjendt med en Un
dersøgelse, der ialsald soolongt. den
hidtil er naaet, synes at have opdaget
Oprindelsen til Skarlagensfeber, og
som, hvis de Slutninger, hvortil man
er kommen, skulde bekræfte sig ved
mere i det store gaaende Undersøgel
ser, man tillidssuldt tør haabe vil
lede til Sygdommens Udryddelse.
Det har længe været en kjendt Sag
for dem, som befatte sig med sanitære
Undersøgelser, at mange Skarlagens
feberepidemier har fulgt en særskilt
Melkeforsyning, men i mange as disse
Tilsælde har Sygdommen først vist
sig blandt Personer, der befattede sig
med Modtagelsen as Melken eller med
Udsalget, og man antog derfor, at
Sygdommens Udbredelse til Konfu
menterne var en Følge af Smitsom
heden, og at Sygdommen bragtes om
kring gjennem den almindelige Kanal
af Menneskenes Samvær. Naar But
ten, der bar Melken, neppe var fær
dig med Afflallingen efter Sygdom
men, saa skulde man tro, at det var at
gaa over Bækken efter Band at søge
længere efter SogdommenS Udbredel
seSmiddel. I December sidstleden
brød imidlertid Sygdommen ud i
South Marylebone, i St. PancraS,
i Hampstead og i Hendon, og det laa
Her klart i Dagen, at den stod i For
bindelse med en for disse Steder fæl
les Melkcforfynmg, men det va?
umuligt at opdage nogen Kilde til
Smitte gjennem Mennesker. Det
Meieri, hvorfra Melken afgaves,
viste sig at være i en aldeles udmær
ket sanitær Tilstand, og den Læge,
som tilsaa de ved Meieriet ansatte
Folk, kunde aldeles bestemt erklære, at
der ikke i et langt Tidsrum havde fun
det nogenTilfælde af Skarlagensfeber
Sted, selv ikke i Omegnen. Og ent
mere uudgrundelig syntes Sagen, da
der i St. Johns- Wood ikke saaes no
get tit Skarlagensfeberen blandt Kun
derne hos en Udsælger, der tog sin
Melk fra det samme Meieri. Der
havde forrige Aar været stærk Grund
til at tro, at Melk, der var afgivet af
en senere hen død Ko, havde udbredt
Difteritis blandt endel af dem, der
havde nydt af Melken og denne Mis
tanke ledede, holdt sammen med Sa
gens øvrige Omstændigheder, til den
Formodning, at der var en eller anden
Særegenhed ved Melken selv, der
kunde være Aarsag til Feberens Ud
brud. Sagen var for en Tid siden
bleven overgivet Mr. Power, en af
Lokalstyrelsens medicinske Inspektø
rer, til Undersøgelse, og en omhygge
lig Undersøgelse og Efterspørgssel
med Hensyn til enhver Detail i Meie
riets Arbeidsvirksomhed satte ham
snart istand til at forbinde Udbrudet
af Skarlagensfeberen med Ankomsten
as nyligt indkjøbte Kjør, og han
fulgte nu Sygdommens Udbrud i for
stjellige Distrikter og fandt, at den
suksessivt var brudt ud, eftersom disse
Kjør var blevet flyttet til forskjellige
FjøSafdelinger, hvorfra da Melken
leveredes til forskjellige Udsælgere.
Han opdagede ogsaa, at omtalte Kjør
havdt lidt as en Udsletsygdom i Ave
ret og en Del af den omliggende med
Haar bedækkede Krop, Hvilkt Udflet
havde spredt sig til andre, men som
hos de fleste af Dyrene kun lod til at
volde dem liden Plage, faaat de ved
ligeholdt sit Hold og gav megen Melk.
Mistanken om, at Melken var fare
bringende, var imidlertid tiltaget faa
ledes, at en af de Udsælgere, der mod
tog Melk fra det omtalte Meieri, vg
hvis Kunder allerede vare angrebne
af Skarlagensfeberen, sendte Melken
tilbage, og Eieren beordrede, at den
skulde flaaeS bort. Nogle fattige
Folk, der boede i Nærheden af Meie
riet, hørte om dette, og det lykkedes
dem^at.overtale endel af dem, der
havde at bringe Melken om, til at
give Melken til dem og faaledeS for
hindre. hvad de allesammen ansaa for
en unødig Bortkasten as en værdifuld
Ting. Melken blev nu fortæret i
disfe fattige Folks Huse, og en Uge
efter paafulgte et Udbrud af Skarla
gensfeber blandt deres Børn. Syg
dommen brød ud hos omtrent et halvt
Dusin Familier, hvad der dannede en
fandsynlighvis overmande betydelig
Del as dem, der havde saact den kon
demnerede Melt udleveret, og Syg
dommen angreb ingen Familie, der
ikke havde modtaget noget af den om
talte Melk.
Alt dette blev bekjendt for nogle
Uger siden, men det næstpaasølgende
Skridt i Undersøgelsen var, at to af de
angrebne Kjør bleve indkjøbte og over
gäves ti! Dr. Klein fqrat blive stil
lede under Observation i BrownS
Institut. I
den Indberetning, som
nu er fremkommet, har Dr. Klein for
klaret, at den hos Sjørette optrædende
Udfletsygdom havde enkelte Eiendom
tneltgheber, og at den ikke alene ud
bredtes ved almindelig Berørelse mel
lem Dyrene, mett at den ogsaa kunde
paasøreS Kalve ved Jnokulation. Ex
perimenter foretoges ved Udvikling a i
Materien, taget fra ©aareite eller
Bylderne hos Kjørene. og dett saale
des erhvervede Materie anvendtes til
Jnokulation. Disse Jnoknlationer
soraarsagede stærk
vene,
Sygdom hos Kai
den ene af dent døde, medens
de
andre
bleve
dræbte fornt blive un
dersøgte.
Det befandtes, at flere a
de ædlere Organer, og specielt Ny
rerne, vare angrebne as en Jnflamma
tion, der var aldeles lig dett, som
forefindes i de famine Organer under
Menneskets Skarlagensfeber. Mate
rien blev ogsaa kultiveret i Melk, og
den befandtes heri at udvikle sig gan
ste overordentlig, idet den frembragte
Microkoxer af en ganfle speciel Be
flaffenhed. Om nu denne Melk vilde
være istand til at udbrede Sygdom
men, naar den blev drukket, er et
Spørgsmaal, der endnu ikke er af
gjort, og det er naturligvis en Side
af Sagen, hvoraf en stor Del af Un
derføgelfens Interesse maa afhænge
Dr. Klein vil af den lokale Styrelse
faa Ordre til at drive Undersøgelserne
saavidt som muligt, og matt afventer
nu med spændt Opmærksomhed og In
tereSse de endelige Resultater as hans
Undersøgelser. Imidlertid vil Udgi
velsen af, hvad man kan kalde ett Jn
terimsberetning, tjene til at henlede
den almindelige Opmærksomhed paa
Sagen og paa den særegne Iversyg
dont, som er bleven beskreven. Hvis
dette viser sig at være Aarsagen til
Skarlagensfeber, kan man sandelig
ikke forundre sig otier denS stadige nye
Udbrud, og man vil sandsynligvis
'närt høre Beretninger om nye Ud
brud af Sygdommen fra andre Kan
ter. Sandsynligheden er for, at Syg
dommen hos Koen, naar den opkom
mer af sig selv, i Almindelighed er
meget let, og at den faaledeS let kan
hengået upaaagtet thi de Kalve, der
bleve inokulerede direkte med virus
vare meget mindre syge, end de, der
bleve inokulerede med kultiveret
.virus.
Den Formodning, som Dr. Klein
opstiller med Hensyn til dett mulige
Virkning af Kosygdommen, er, at Mel
ken meget sandsynlig er blevet smittet
gjennem den melkendes Fingre, idet
disse kunne presse ned smittede Dele
fro de saare Steder efter Udflettet.
De i faadanne smittede Dele inde
holdte Mikro- Organismer vilde i
Melk finde et godt Medium til at for
plante sig, og faadan Melk vilde da
praktisk fvare til en kunstig Udvikling
af Mikrokvkser, ett lignende som den,
der har vist sig istand til at fremkalde
alvorlig og dødelig Sygdom, naar ben
gjennem Jnokulation er bleven paa
ørt Kalve—en Sygdom, som i mange
as fitte anatomiske Egenskaber og Føl
ger svarer ganske tiøie til dem, der
vise sig i Skarlagensfeberen hoS Men»
nestet. Det fytteS, som om bet kun
er bet sibste Led i Kjæden af Bevis
ligheder, der mangler, nemlig, at Ud
viklingen af Mikroorganismen kan
'remkalde stadelige Virkninger, naar
den nedsvælges, og denne Slutning
vil vistnok, hvis Fakta forholder sig,
[om formodet, neppe lade længe vente
paa sig. Udbruddet af Skarlagensfe
ber blandt de Familiers Børn, som
fik den Melk, der skulde bortkastes, er
lllerede i og for sig tilstrækkelig til at
ri Dr. KleittS Antagelse fra at kaldeS
urimelig og umulig, uagtet vel ben
hele Sag enbnu er i ett Tilstand af
Uvished, og uagtet det, matt har ett
Mistanke om, at Melfen kan soroor
iage, endnu neppe kan kaldes andet
end en Hypothese, fottt efter al ©attd
ynlighed vil bekræfte sig ved nærmere
Undersøgelse. Og hvis Sagen be
kræfter sig, vil man ikke behøve at søge
længe efter ForedyggelfeSmidlerne.
Meget vil naturligvis blive udrettet
ved at bortflaa Melken as de Kjør,
der lide as ben ovenfor omtalte Iver
iygdom men der er ingen Tvivl om,
at hvis det fluide vise sig, at Melk
kan indeholde Mikrokvkser, der er
Aarsag til Skarlagensfeberen, saa vil
Btdenflaben snart opdage Midler ved
hvilke en saadan Organismes Smit
testof vil neutraliseres eller ødelæg
ges. Muligens vil stærk Barme
kunne gjøre det, muligvis en eller an
den kemist Tilsætning, eller muligens
der kan foretages ett beflyttende Jno
kulation Problemet kan ialsald ikke
være af nogen stor praktisk Vanflelig
hed. Vi se 08 saaledes efter al Sand
synlighed bragt indenfor Mulighedens
Grænser af Udryddelsen as ett af de
mest ødelæggende og stadig optrædende
Sygdomme, der fordi den saa hyppig
angriber Børnene, vel er mere Aarsag
til Sorg end næsten nogen anden.
Søvn som Medicin.
(„Sundsbl.")
Raabet om Hvile har altid lydt
høiere i Verden end Raabet om Føde,
ikke fordi den er af større Vigtighed,
men fordi den ofte er vanskeligere at
opnaa. Den bedste Hvile kommer fra
sund Søvn. Den, som sover bedst af
to Mænd eller Kvinder, der ellers er
underkastet lige Vilkaar, er den bedste
i moralsk Henseende og den sundeste
i legemlig. Søvn gjør meget til at
kurere Pirrelighed, Vrantenhed og
Uro den giver en overanstrengt Hjer
ne Krast og Styrke igjen den bygger
op og gjør et træt Legeme stærkt den
helbreder Hovedpine. Ja vi kunde
regne op en Liste Nerve- og andre
Sygdomme, som Søvn helbreder.
For at fordrive Søvnløshed maa
matt have en ren, god Seng, tilstræk
kelig Bevægelse, saa at man bliver
træt, paSsende Bestjæstigelse, god
Sust, ikke for varmt Værelse, en god
Samvittighed, og ikke nyde Stimu
lanter eller Pirringsmidler. De,
fom er overanstrengte, nervøse, font
tilbringer søvnløse Nætter, anbefaler
vi at tilegne sig disse Vaner ellers
bliver Livet kort cg Resultatet af det
meget tarveligt.
Overvind Had med Kjcerlighed
ondt med godt, gjerrig Mand med
Gavmildhed, Løgneren med Sand
hed.
Mande« vaa et Isbjerg»
(Fra Atlanterhavet.)
„Der er cn Mand!" sagde Kaptei
nen idet han gav Kikkerten. til Styr
manden, efter en lang og nøiagtig Be
tragtning, „og han fytteS at være
frosset fast til selve Jsbjergerget."
„Op med Roret!" raabte Kaptei
nen. „Saa ret saa!" Og ved saale
des at forandre Kursen fik vi Jsbjer
flet lige foran os.
Isbjerget havde været i Syne, si
den Veiret klarnede op ved Midttati
da det saa ud som et høit, klippefuldt
Land untagen naar vi ved at iagtage
de lysende Sterner bag det kunde se
dets kjæmpemæSsige Konturer bev5
gettde sig høitidlig og majestætisk op
og ned. Der flød det, stort nok, hvis
det havde været Land, til at tjene som
Opholdssted for hundrede af menneske
lige Væfener. Den nederste Del var
saa mørkt violet, at det næsten syntes
sort, men høiere oppe gik det over i en
lys Asurfarve, derpaa i en lys næsten
grøn, medens der Paa detS øverste
Top fandtes lange, tynde Taartte og
Toppe og tynde, gjennemsigtige Is
stykker, som var udhugne i alle mulige
fantastifle Former og var enten af
Krystallets Hvidhed eller farvet med
ett smuk bleg Farve. Der var Bug
ter og Forbjerge, Huler og Grotter
Fjelde og Dale med alle ©lags Lys
afstygninger. Bjerget var næsten delt
i to Dele ved en stor Dal, som gik
igjennem dets Centrum. Denne var
halvfyldt med Sne, som, idet den tøe
de langsomt i Solen, dannede Kilden
til et Vandfald, der faldt fra ett saa
tor Høide, at Vinden fatte det i Be
vægelse og spredte Vandet ud til
Draaber, før de naaede Søen. Rund*
om dets Fod, hvor Søen brødes med
mere musikalst Larm end naar den
laor an mod det faste Land, var et
iredt Baand af frosne Vandstraaler,
som, idet de glinsede i Solskinnet, saa
ud fomSølvindfatningen paa ett enorm
Saphir. Ikke langt fra Toppen og
paa den Side, der var os nærmest var
en stor flet Glasflade, som steilt flraa
nede ned mod Søen og endte i en
skrækkelige Afgrund. 2)e: af os, der
havde gode Dine, kunde midt paa den
ne Flade opdage en fort liden Flæk.
Det var paa denne, Kapteinen havde
eet, da han saa gjennem Kikkerten og
agde: „Det er en Mand!"
Hver eneste Kikkert paa Skibet var
øjeblikkelig i Bevægelse, og hvert Die
var rettet paa et Punkt. Bevægelsen
blev næsten nervøs, da en af Jagta
gerne pludselig udbrød, at han havde
'eet, at Manden havde bevæget sin
Haand. Vi nærmede os faa nær
ilsidst, at Platanet overbos og dets
ørgelige Gjenstand tilsidst blev skjult
or vort Blik ved Kanten af selve Af
grunden, tøm syntes at ville falde ned
og knuse 03. Vi feilede langs Siden
as det, idet vi hyppig lagde til for
at undersøge hver Krog og hvert
Hjørtie, vi passerede. Den længst
bortliggende Odde af Øen fremviste
et ganske nyt Udseende, da vi havde
seilet omkring den Grunden var bort
mineret og undergravet omtrent en
halv engelsk Mils Længde as en Ræk
ke lave Jndhulinger og lange Indsnit
længere end vi kunde se, medens Sø
en, der voldsomt gik ind og ud, bragte
den indespærrede Luft til at pipe lige
som i en Orkan.
Idet vi atter forandrede Kursen,
'tyrede vi lige imod Vest paa Syd
iden, hvor de uhyre Skygger as
Isbjerget spredtes vidt udover Ocea
net.
Det saa nu saa meget større og ære
frygtindgydende ud end før, font So
en straalede over dets njevne Kam og
skinnede gjennem de tyndere Dele og
viste hele Regnbuens Farvespektrum.
Isens Form var som et uregelmæs
igt Triangel, og inden omtrent fent
Timer havde vi seilet rundt den.
Men der var ikke et eneste Punkt,
hvor nogensomhelst Baad kunde have
laudet, selv om Søen havde været
aldeles rolig endnu mindre i en saa
dan tung Brænding, som dengang
brød og sydede rundt omkring den.
Intet Tegn til levende Væsener
var at se undtagen en stor, sovende
Sfel, som var krøben op i ct Hul, som
netop rak op over Vandfladen den laa
der, som om den befandt sig i meget
behagelige Egne.
Der var intet Tegn hverken lil
Baad, Tømmer eller Vrag. Det
var et Billede paa den yderste For
lobtheb.
Vi Iagbe igjen bi veb bet nærmeste
Punkt, hvorfra Manden paa Isbjer
get kunde fees. Han tao paa Ryggen
med den ene Arm bøiet paa en usæd
vanlig Maade ind under Hovedet, bet
saa virkelig ub, som om han tog sig
ett let Hvile. Hvis hans Ansigt og
Hænder ikke havde feet saa marmor
agtige ud, kunde vi virkelig have ind
bildt os, at han laa i ett sund Søvn.
Han var klædt som ett bedre Klas
ses Sømand i grove blaa Sømands
klæder med store Hornknapper han
havde ingen Hat, men ved Siden af
ham laa en liden Baadshage, hvortil
var fæstet en Strimmel af rødt Uld
tøi, øjensynlig et Stykke af det, han
bar om Halsen. Dette havde han
uden Tvivl den stakkels Mand tænkt
at plante paa Højderne som et Sig
nal. I
en saadan tynd, klar AtmoS
sære kunde man ved Hjælp af en god
Kikkert endogsaa tydelig stjelne hans
Træk, og hand graa Haar syntes
at bevæge sig for Vinden.
Anden Styrmand erklærede bestemt,
at hau gjenkjendte Manden en af
hans gamle Skibskammersler, med
hvem chan havde gjort mangen lang
Reise, og endog af hatts vilde, om
stiftende Løbebane fortalte han 08
næste Aften. Hvad der mere end no
get andet fynteS at overbevise ham,
var den særegne Maade, hvorpaa
Manden havde lagt Armen under Ho
vedet hans gamle SkibSkammerat,
sagde han, sov altid saaledes selv i
sin Køi.
Talrige og besynderlige var de Gis
ninger og Bemærkninger, som Office
rerne og Mandskabet gjorde. Hvem
og hvad var han? Hvor længe havde
han været der? Hvorledes var han
kommen did?
Den almindelige Antagelse blev, at
han var en af Mandskabet paa et eller
andet Skib, der havde forlist paa
selve Isbjerget, og hvoraf intet Spor
var tilbage.
„Nuvel, formodentlig er Skibet lø
bet ind i Isen i Mørket og gaaet til
bunds fom ett Sten, det samme som vi
kunde have gjort forleden i denne
Maatted eller saa," sagde en af Ma
troserne.
„Maaske han var tilveirS i Riggen,
da det knustes, og blev kastet op, hvor
han er." tilføjede en anden.
„Han kunde ligefaa gjerne være ble
ven kastet op til Maanen," bemærkede
en tredje spydigt, „den Skrænt der er
jo tre Gange saa høi som den høieste
Mast, som nogensinde er bleven rig
get".
„Eller kanske", gjættede en fjerde,
„det er en eller anden forfærdelig gru
som Skipper, som har sultet og mis
handlet sit Mandflab, indtil de ikke
kunde taale det tænger og er blevne
drevne til at gjøte Mytteri, og fat ham
iland der alette, for at kunne dø en
naturlig Død, faa at de ikke fluide
besudle sine Hæuder med Blod eller
kanfle han var en Morder eller Aankee
Slavehandler."
Det var en gammel Mand, som der
næst ytrede sig, en, som man saa op
til som en stor Autoritet i faadanne
Sager, omendstjønt han sædvanligvis
var mærkværdig taus og aldrig vilde
indlade sig paa en nærmere Forkla
ring. Rolig lagde han sin Skraa i
Hatten, og da han altid gjorde denne
Forberedelse, naar han vilde holde en
Tale, ventede hans Skibskatnmerater
i TauShed paa, at han fluide be
gynde.
„Dette Isbjerg der", sagde han ende
lig, „gik ikke afStabelen hverken igaar
eller iaar, heller ikke ifjor kanske og
ved at betragte det, ser man, at det
har krydset lang Tid under varme
Breddegrader sorrige Sommer
kanske og saa kommet hjem forVin
teren. Hvis De fer over paa den an
den Side der, akkurat paa denne
Side af den høie Spids, der fer ud
som et Kirkespir, kun lavere,sno er der
et Sted, der fer mørkere ud end det
øvrige. Nu, det er netop der, fom
jeg formoder,at et stortStykke er brudt
af og drevet bort og jeg formoder,der
var lavere og mere fkraat,ifke faa steilt
og ristet, som det itu er. Det var der
den stakkels Fyr er bleven kastet iland
fra Skibet eller Baaden. Han har
vel faa forsøgt at bane sig Vei op tit
Høiderne for at fe sig omkring og hei
'et et Signal, og soo hor hon lagt sig
ned og sovnet af for ikte mere at voog
ne. Men det Sted, hvor han nu er,
ser De, maa have været bedækket med
Sne dengang, ellers kunde han ikke ha
ve faaet Fodfæste."
Da han havde fagt dette, tog han
atter Skraaen i Munden og talte ikke
niere.
Det var til ingen Verdens Nytte at
vente længer, og dog syntes Kapteinen
at være lidet tilbøjelig til at give Or*
dre tit at „brosse fuldt" igjen og styre
bort.
„Hvis dett statteis Fyr havde en
Gnist af Liv i sig, vilde han have rørt
paa sig i denne Tid thi det er sex eller
syv Timer siden vi først faa ham.
Men hvis han havde rørt sig, vilde
han tun være gledet nedover Stræn
ten thi intet levende Væsen tunde
faa Fodfæste paa en saadan Skraaning
som denne, og hvis der havde været
lere Folf, maatte vi have feet dem før
denne Tid, omendfljønt vi aldrig vil
de kunnet komme dem til Hjælp, selv
om vi havde seet dem."
Idet hatt pludselig standsede i sin
Vandring paa Halvdækket, gav han
Ordre til at gjøre en Rotten klar for
ud, og øiebliktelig kom Svaret:
„Kanonen er klar, Kaptein!"
„Fyr!" lød Kommandoen.
Inden faa Minutter gjenlød Ekko
et fra Ismuren i det næste Dieblik
var alt stille, men derpaa fulgte en
Støi ligesom en Rullen af en stærk
Torden, der kom fra Midten af Bjer
get.
Den Fare, som vi var udsat for
ved at være i Nærheden af denne uhy
re Gjenstand, blev mere og mere øjen
synlig for os, og vi fatte alle Seil til
for at komme ud i aaben Sø. Men
vi var kun komne nogle Kabellængder
bort, da den samme Bragen hørtes
igjen, ledsaget af en sønderrivende,
knusende Larm, hvis Styrke og Natur
var ubeskrivelig.
Den uhyre Masse gik midt over,
tvært igjennem den dybe Dal, vi før
har omtalt og langsomt og Majestæ
tist væltede den østlige Halvdel ned i
Søen idet den vendte Grundfladen
iveiret, hvori var indsprængt store
Stenmasser, svm var bedækkede med
Tang. Den anden Del vedblev frem
deles at holde opret ft, mett svaieve
frem og tilbage, som om den ogsaa
vilde kantre. Den voldsomme Be
vægelse soraarsagede mindre Skum
og Skulp, end man skulde have ventet
men den satte op en Bølge saa forsæt
lig stor, at, da den nærmede sig vort
Skib, syntes dette at overvældes af ct
rullende Vandbjerg som var høiere
end vore Mastetoppe. Men vort go
de Skib hævede sig op paa dets Kam,
og førend det otter fant ned i Dybet
igjcn, soo vi Monden Paa Bjerget
endnu i den samme Stilling glide
hurtig nedover dett glatte Skraaning
fare ud over Toppen af Skrænten og
kostes ned i den rasende Brændning.
Enhver havde cn Følelse os en usi
gelig Lettelse. Vi havde syntes, det
var soo skrækkeligt at stile bort og la
de ham ligge igjen, ubegraoet og alene.
Nu havde ei i ethvert Fald seet h.attS
Endeligt.
Hvedeavlingen omkring Hills
boro i Dakota skal være noget storar
tet. Farmerne holder allerede paa at
kjøre den ud. Femten Tusen Bushel
leveres hver Dag i Hillsboro, og der
er ikke Rum for niere. Formodent
lig er det en Dakota-Skrøne.
Gjør intet, fom dine Uvenner ikke
gjerne katt faa vide.
Vil de lide af Dyspepsia og
Sygdom i Leveren? Shilvh's Vita
lizer er forsikret at helbrede Dem.
Faaes i City Drug Store.
Deres hakkende Hoste kan let
kureres ved Shiloh's Cure. Vi for
sikrer det. Sælges ved F- I. Knee
land.
Søvnløse Nætter er foraarfa
get ved denne forskrækkelige Hoste.
Shiloh's Cure er Deres Hjelpemid
del. FaaeS i City Drug Store.
For Lamhed i Ryggen, Siden
eller Brystet brug Shiloh's porøse
Plaster. Pris 25c.ho8 Apotheker
Kneeland.
Godt Resultat i alle Tilfælde.
D. A. Bradford, Papirhandler i
Chattanooga, Tenn., skriver, at han
var forligt syg af Forkjølelse, som
havde angrebet Lungerne. Han prø
vede mange Midler uden Nytte. Han
lod sig formao til at prøve Dr. Kings
nye Opfindelse mod Tæring, og blev
fuldkommen helbredet ved Brugen af
nogle Masker. Siden har han brugt
den mod al Hoste og Forkjølelse i Fa
milien. Tusinder, hvis Liv er red
det ved denne underfulde Opfindelse,
har gjort den somme Erfaring. Prø
vestoffer frit hos Apotheker Morten
sen.
»Benskrabning" forbi.
Edward Shepherd fra HarriSburg,
Ind., siger: Siden Electric Bitters
har gjort mig faa meget godt, erkjen
der jeg det for min Pligt at lade den
lidende Menneskehed vide det. Har
havt et aabent Saar i et Ben i 8 Star.
Mine Sægere erklærede, at enten
maatte jeg have Benet „skrabet" eller
aftaget. Jstedet brugte jeg 3 Flasker
af Electric Bitters og 7 ZEsker af
Bucklens Arnica Salve, og Benet er
ttu friskt. Electric Bitters sælges
for 50c Flasken, og Bucklens Arnica
Salve til 25c pr. LEske paa N. I.
Mortensens Apothek.
P1864.
ATENTER opnaaes ved Louis
BAGGER
& Co., Advokater,
Washington, D. C. Etableret
Udgivere af "Patent Re
cord",
sendt portofrit for et Aar
ved Modtagelsen af
EARLS
§jj Slsgterbutik.
jxtflcr ferskt og salt Kjo-d ug Flesk m. tit. lige»
saa billigt svm nogen. Gaa ind 217 Bismarck
Ave., og du vil der blive pent behandlet.
Kjöber Huder og Skind til Markedspriser.
Kom og besvg oS. 21
Jernbane.
Den direkte Linie mellem
SAINT PAUL,
MINNEAPOLIS
eller DULUTH
og alle Punkter i
Minnesota, Dakota, Montana,
Idaho, Washington Territory,
Oregon,
Britifl Columbia, Puget Sound og
Alaika.
Daglige Expresstog,der føret Pull
man Palads-Sovevogne og elegante
Spisevogne.
Ingen Ombytning af Vogne mel
lem
St. Paul
og
nogen Klosse.
Emigrant Sleepers fri.
Den eneste direkte Linie til
Nærmere Underretning angaaende
Tid, Toxter osv. ved
Chas. S. Fee,
General Passager Agent. St. Paul, Minn.
Efterfølger.)
Otte og sexti Farme tilsalgs poo
lette Bilkoar. Beliggende i Otter
toil, Douglas, Grant og Wilkin Conn-
tier. Man henvende fig til I. W.
Earl.
Penge udloones Paa dyrkede Farme
til den ollerloveste Rente, uden Com
mission eller Bonns, og Kontanter
altid paa Hoanden.
Dyrkede Farme tilsalgs, indehol­
dende fro firti AcreZ til nitten Hun
drede og tyve AcreS.
Dersom De ønster et godt fair and
square Soon poo Deres Farm, Ion
I. W. Earl tilbyde Dem Fordele,
[om De ikke kon finde noget ondet Sted
Nordre Minnesota.
Earl har Forme tilsalgs, varie
rende i
Pris fra to Hundrede og femti
Dollars til tredive Tusen Dollars.
Earl har Eiendom tilsalgs i Fer
gus Falls, baade med og uden Huse
paa, i olle Dele af Byen.
Eorl har dyrkede Farme at bytte
bort i
Byeiendom.
Earl udlaaner Penge paa Byei
endom.
Dersom De loancr Penge hos Earl,
behøver De ikke at vente foråt fe,
om Laanet bliver godtf jendtaf en eller
andejt Korporation nedenfor, idet nem
lig han selv bestemmer desongooende,
og han har altid Penge nok for ethvert
Loon.
Atten Tusen Dollar» ligger nu og
venter paa cl blive udlaant paa god
Byeiendom eller dyrfede Farme.
To og tredive Tusen Acres udyrket
Land tilsalgs paa telte Bilkoor i Ot
terlail County.
Earl eier nogle faa udmærkede
Farme, fom han vil bytte bort for
god Grundeiendom i Fergus Falls.
Penge tilloons paa god Grundeien
dom med eller uden Forbedringer
(Improvements).
Dersom De vil sælge DereS Eien
dom, tom og før dem op paa Listen.
Det koster Dem intet, medmindre ©alg
opnaaes.
Dersom De vil bytte enten for Farm
eller Byeiendom, lad mig vide det.
Dersom De vil laane Penge og vil
hove et godt Loon, lad os overveie
Sogen vel, og De vil toge laanet
hos
for
Fergu» Fall», Minn.
Gaa tU
•f-1.
Mg Drug M»,
Fergus Falls, Minnefoto,
Hoffmandsdraabcr.
Nafta.
Alle Slogs Patent-Mediciner.
Papir, Penne og Konvoluter.
Skolebøger.
Norske Bøger.
Bedste Sort Blyhvidt.
Maling i alle Farver.
Bedste Sort Linolie.
Jnsectpulver.
Pariser-Gront mod Insek
ter paa Potetesplanten.
Maskinolie.
Albums.
Haarolie Cologne.
En stor Forsyning af Billedrammer
til billig Pris.
Billedrammer kan ogsaa forarbei
des efter Ordre med kort Barsel.
Recepter er oinhygeligt udfyldte.
K H. KmMM.
itlietf
Penge tillttmt»
bos
Park Region Agency.
Jeg kan nu ndlaane Wiw paa bedste Be
tingelser mod førfte Mortgage i dyrkede
Farme. För du ansvger om Vaan andresteds,
AA
tit
Norsk Advocat og Agentskabets Bcstvrcr.
|17t
De» har ikkesmKige.
American No. 7 Sytnoskine er suld
tommen, stærk og simpel, er letgoo
ende, er let at forståa og hor den bedste
Skyttel i Verden.
Den er nylig bleven forbedret, hor
aldeles nyt Træværk og hor the
great tension liberator device.
Ingen anden
Mastine
Denne er den bedste, som findes i Markedet. Den kan rense 100 Bu
hel pr. Time og samtidig er Hveden ført i Sække. Til enhver Former, som
behøver en Rensemaskine, fan jeg med Tryghed sige, at det er den bedste, som
endnu er fabrikeret, og enhver, som har brugt den, vil sige det samme. Jeg
har »cd talrige Experimenter, fort
sat Studium og ikke ubetydelige Ud
gifter ti ære istand til at fabrikere en
hor denne Del.
Er den bedste Moskine, som Farmeren
kan kjøbe, da dett aldrig kommer ud
af Orden. Den vil vore i femten
Aar og er garanteret for fent Aar.
Loan kon erholdes paa en Tid af
fra 3 til 9 Maaneber.
Der fordres gode Sfantioner.
Bi fan give Loan paa længere Tid
end Bankerne.
Vi fiøBcr NOTES
&
G»» til CwrKes
og fao Prisen paa alt Slags Bygge
materiale, Vinduer, Døre, Lister, tykt
Væggepapir osv. Tomt og Kontor
ved Manitoba Fragt-Depot.
Saadanne, som stal bygge, kon
maaske gjøre ligesao god Handel her
sont andetsteds. Forsøg det!
my26tf
llljM 3. MW,
Fergus Falls, Minnesota.
(Office i Court-Huset).
Local-Agent for Salget af
Ilail-Noad-Land i Countierue
Ottertail, Grant, Wilkin og
Clav. Karter og Beskrivelser sen
des frit paa Forlangende. Breve
besvares i det engelske og norsteSprog.
opi5tf. L. A. Levorscn, Clerk.
St. Paul, Minneapolis og
Manitoba Jernbanen
med sine
1300 Mil Jernvet
er den eneste Linie gjennem
Minnesotas Park Region
til alle vigtige Punkter i
Red River Dalen,
Nordre Minnesota,
Nordre Dakota
og til
Korn Vifte, s o
ni foruden at have alle
do Fordele, som andre Rensemaskiner
hor, ogsaa er forbedret paa mange
Maader. Paa disse Forbedringer
vil jeg henlede Laserens Opmærk
somhed.
r.
Den nye Mølle har en meget større
Overflade at frembyde for Rens­
ningsprocessen end nogen anden Mølle. Den har ogsaa fire forkjellige
Sold i den lavere Del nf Møllen, medens andre har blot en og nogle to.
Følgende et Maalet af hver Sold:
Sold for Saahvede 24 36.
do for Marked-Hvede 24 28.
do for „Screening" 24 26.
do for Græsfrø og Linfrø 24 18.
Disse 4 Sold vil dele den urensede Hvede i fem Grodes: Saahvede,
Mai kedshvede, „Screening" og Hønfemad. samt smaat Græsfrø.
Ten Regulering, hvorved mon opnaor disse fem Grader, er en meget
stor Forbedring af Maskinen.
1. Saahveden vil gaa ned i et Maal Markedshveden vil gjennem en
liden Elevator gaa op og løbe ud i ett Sæk „Screening vil tomme ned i et
andet Maal Hønsemaden vil tomme nrd i en Skuffe, og Græsfrø vil kom
me ned i en Kasse bog Maskinen.
2. Dersom man ikke vil have Saahvede, kan mon saa den til at gaa til
Elevatoren sammen med Markedshveden ved at flytte paa et lidet Bord.
3. Ogsaa „Screening" vil gaa til Elevatoren og blive sammen med
Markedshveden ved at trække ud en smal List, og alle tre Grades vil komme
i samme Sæk. Maskinen vil frastille al cockle.
II. En »Feed"-Regnlator.
Feed-Bordet kan reguleres øjeblikkeligt ester Operatørens Behag.
Detle er af stor Vigtighed. En Mastine bør hverken „seedes" for hurtigt
eller for langsomt, om den stal gjøre godt Arbeide.
III. Elevatoren.
Jeg hor til Maskinen søiet en liden Elevator, der anbefaler sig selv til
enhver, fom har seet den arbeide, og jeg tillader mig at henlede Opmærksom
heden paa følgende:
To Mand kon rense og fylde Kornet i Sækkene hurtigere og lettere, end
tre Mand kan gjøre det ved nogen anden Maskine. Hveden stopper aldrig op i
Elevatoren, og denne nægter aldrig Tjeneste.
Elevatoren arbeider samtidigt med Rensemaskinen, og der er ingen
©tands for Ombytning af Sække. Der er ingen Skuflen af Korn, olt
gaar enten i Sække eller Maal. Elevatoren bliver fat i Virksomhed ved et
Jerndelte directe fro Vifteaxlett. Der er ingen Stramning af Beltet, og
derfor stal der tun liden Krast til sorat faa den tit at arbeide.
Jeg indbyder til at tage Maskinen i jZiesyn, før man kjøber andetsteds.
Fabrik paa Bismarck Avenue, Fergus Falls, bagenfor O. C. Chafes
Bygning.
M. Grollimund,
Fabrikant. \n\n EN DOLLAR.
Bismarck Av.
Theo. Johnson.
H. G. Games
Northern Paeifie
Portland
Mow Stone Park!
ADVERTISERS
can learn the exact cos
of any proposed line 01
advertising in American
papers by addressing
Geo. P. Rowell & Co,
Newspaper Advertising Bureau,
IO Spruce St., New York.
Send lOcte. for lOO-Pege Pamphlet
(I. SB. Earl er C. D. Bakers
3 ti Aars Sooneforretning har
Earl aldrig foreclosed a mortgage.
Z. W. Carl.
First National Banks Bygning,
naar De vil kjøbe rene Apothekervo
rer:
Electric Bitters.
King's New Discovery for Con
sumption (Kings nye Opfindelse mod
Tæring).
Stanges Healths Salts (Stanges
Sundheds-Solt).
Moderdraatier.
PARK REGION AGENCY PAA
Rill 5t„ Fergus Falls, Min».
P. O. Nobcn,
Fergus Falls Fanning Mill.
SælgeS ved
L. H. Johnson.
John HolmS Boghandel, Lincoln Ave.
AMERICAN SEWING MASHINE CO.
my3
F. G.Barrows Loan CO.
Fergus Falls. Minn.
MORTGAGES.
LUMBER YARD
B. A. Clarke.
Devils Me & Turtle Mountain
Distrikterne.