Fergus Falls ugeblad. [volume], November 03, 1886, Image 1

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Udkommer hver Onsdag,
Udgivet og redigeret af
A. Solem.
Kontor: Hjsrnet af Bismarck Av. Mill.St.
1
Exemplar 1 Aar $1.50.
1 i $0.75.
Betalbart i
Forftud.
Bestillinger og Betaling indsende» under
Adresse: Ferg«« galls Ugeblad,
Fergu FallS.Mtn».
Præsidenten har bestemt ThorSdag
den 25de November til TatsigelseS
dag.
Antagelig venter endel of vore Læ
sere at erfare Udfaldet af Balget med
dette Numer af Bladet, men vi stal
minde om, at Bladet gaar til Pressen
tidligt Onsdag Morgen, og det er
umuligt at.erfare Resultatet til den
Tid. Der vil hengaa flere Dage, før
man faar vide noget sikkert, og vi kan
ikke vente saa længe. Udfaldet for
Fergus Falls vedkommende kan vi
muligens meddele.
Pastor FoSmark og H. E Boen.
I en Artikel i Journal for sidste
Lørdag, hvori Pastor FoSmark saa
nemt benytter en af Battle Lake
Review given Anledning til at aaben
bare sit Venflab for H. E. Boen,
har han ogsaa draget Redaktøren af
Ugebladet ind med, idet han siger, at
„han (Pastoren) ikke medarbeider
Boen af personlig Uvillie, som Redak
tøren af Ugebladet saa vedholdende
tror og forsikrer".
Vi tilstaar aabent, at vi har van
skeligt for at tro andetrend ät Hr.
Pastoren har imod Soen personlig,
og dette har vi fortalt ham i vort eget
Kontor. Men der har ikke været sagt
et Ord om den Ting i Ugebladet.
Hvad Nødvendighed der da er forat
fortælle Verden, hvad vi personligt
tror og forsikrer Pastoren om i privat
Samtale, er mere end vi forstaar.
Er det forat faa Oprettelse for lidt
Uret, og dette kan opttaaeS paa den
Maade, saa kan vi forsikre, at vi ikke
har noget imod det.
Imidlertid, naar Pastoren selv har
bragt den Sag frem for Offentlighe
den, stal vi oplyse, at der er ikke faa,
fom har fundet, at hans Optræden i
Politik og den Maade, hvorpaa han
har omtalt Boen i hele Sommer, er
Misbilligelse værd, og der er flere,
som har tilstundet os tit gjennem
Ugebladet at protestere med det Slags
præstelig Virksomhed, men vi har
mobftaaet alle saadanne Tilskyndelser.
Pastorens Beviser for, at han ikke
„hader" Bnen, fom han selv udtrykker
sig, finder vi ikke tilstrækkelige. Han
har i hele Sommer medarbeidet
Boen paa Gaderne, i Butikkerne,
paa sine Reiser og, som det
paastaaeS, i sine Breve til
alle Præster af hans Bekjendelje in
den Countiet. Det er endog paastaa
et, at han har sagt, at Boen burde
være i Statsfængsel, og der er dem
her i Byen, som er villig til ved Ed
at bekræfte, at han har sagt det. For
vs nægtede han, at han havde sagt
dette, men han indrømmede, at han
havde sagt, at Boen bedre passede til
at være i Statsfængsel end til at være
i Office af Register os Deeds. Om
trent saa faldt Ordene. Naar Pasto
ren fjender Boen som en saadan. da
forekommer det oS, at han burde kom
met ud med dette offentligt og fra
første Stund, faa Folk havde faaet
Rede paa det ialmindelighed. At
gaa og fmaafladre paa ham en hel
Sommer er hverken Boen eller Folket
tjent med. At en Mand hverken tror
paa Vorherre eller ærer Præsten er
ganste stemme Ting begge to, men det
bliver n« mest vedkommendes ege»
Sag, og det er ikke Gjenstand for
Straf i Slaveri hertillands. Og naar
Pastor Fosmark faa fmukt udtaler fit
Haab om, at Boen ved et fuldstændigt
Nederlag i sin Valgkamp maa komme
til Sandheds Erkjendelse, saa er vi
ikke netop istand tit at finde den Kri
stenkjærlighed, som skulde ligge til
grund derfor. Pastorens Haab om
at mødes med Boen i Himlen sore
fomnfer oS at være noget forfænge
ligt, thi hvad har han gjort, som
skulde berettige ham til et saadant
Haab? Er den Maade, hvorpaa han
har virket for Boen i Sommer faole«
des begrundet i Guds Ord, at han
har Ret til at nære et saadant Haab?
Bi mener nei! Bi tror ikke heller, at
hanS Virksomhed engang fortjener
ufuldkomne MenäesterS Bifald, og det
er os bekjendt, at endog Medlemmet
af hans egen Menighed misbilliger
den.
Pastor FoSmark indrømmede, at
der er mange Mennesker, som er lige
saa ugudelige som Boen tog han
nævnte fom faadanne etpar af de Kan
didatcr, fom han selv understøtter)
men de opførte sig bedre end Boen.
Gad vide, om Vorherre ogsaa vil god
fjende den Forskjel?
Det være langt fra oS ot billige
Mr. Boens Forhold til Gud og Kri
stendom, hvis det er, som Pastor Fos
mark og „Review" fremstiller det.
(Det er nu foresten lidet heldigt, at
Pastor FoSmark stal ty til Boens po
litiske Modstandere forat finde Støtte
for sin Birfsomhed. Det er uhel
digt, at Anklagerne stal sidde til
doms). Vi stal blot sige, at vi ikke
har sundet, at Mr. Boen er værre
end Folk ialmindelighed, og hvis han
opfører sig slettere end andre, naar
han er sammen med Pastor Fosmari,
da maa det vel være forat vise denne
Mand, et han ikke agter at bøie sig
WW^WUKWWMW-
V\v.*v
Sto. 258.
for ham. Dette kan være Dadel
værd, men tet er idetmindste aabent
handlet. Vi fluide like at vide, hvad
Udsigter Pastor FoSmark har til at
vinde en Karotter af det Slags. Det
er visselig HanS Pligt ot forsøge det,
og det er maafle ikke nogen let Opga
ve, der forligger ham. Den foran
nævnte Maade gjennem Nederlag er
det maafle ikke Guds Villie fiol lyk
keS. Det ton hænde, Vorherre finder
den Maade for let for Ét. Peters
Efterfølger. Den Maade vilde egne
sig mest for „Præsten" Adam.
Ugebladet har understøttet Boen,
men det har gjort dette uden Hensyn
til hanS religiøse Standpunkt. Det
somme ertlærede Pastor Fosmart, at
han havde gjort ligeoverfor andre
Kandidater, men han undtog Mr.
Boen.
BartholdiS Frihedens Statue...
bliver afsløret.
Denne Højtidelighed fandt Sted i
New Jork sidste Torsdag. Frarifle
og amerikanske Flag vaiede overalt.
Det havde været Regnveir Dagen før,
og det vor ttaot og følet, men allige
vel var olle Folk paa Benene. I
Landparaden deltog mellem 25,000
og 30,000 Mennesker, og 1 Million
Mennesker antoges at være tilstede ved
Festligheden. Præsident Cleveland og
Ministrene var tilstede.
Statuen, der er reist paa Bedloes
Island, er fra Grunden til den øver
ste Top 305 Fod og 11 Tommer.
Selve Fodstykket er det største og kost
bareste, som nogensinde er bygget for
en Statue eller Monument. Funda
mentet alene, hvorpaa Fodstykket staar
er 52 Fod og 10 Tommer høit, 91
Kvadratfod ved Grunden og 67 Kva
dratfod ved Toppen. Fundamentet
staar i Midten af det gamle Fort
Wood, fom var bygget af Regjeringen
for over et halvt Aarhundrede siden,
ofl hvis Vægge er meget tykke og af
Granit, omtrent 20 Fod høte.
Fodstykket er bygget as svære Gra
nitblokker og er 89 Fod høit. Funda
mentet og Fodstykket er tilsammen 141
Fod og 10 Tommer høit. Fodstykket
har indvendig en Aabning 10 Fod i
Kvadrat. Det er overordentlig stærkt
bygget, og Arbeidet er udført med
den største Omhu. Hjørnestenen blev
lagt den 5te August 1884. Statuen
er 151 Fod 1 Tomme høi, saaat hele
Bygværket er 21 Fod Høie re end Spi
ret paa Trefoldighedskirken. Det
uhyre Billede holder en Fatkel i Haan
deit over fit Hoved. Det er kaldet
„Frihedens Statue, fom oplyfer Ver
den" og er en Gave til Folket i de
Forenede Stater fro det franske Folk,
bestemt font et Tegn paa dets Vel
vilje mod os og paa Alvoret i deres
Ønfte om at bevare Minderne fra de
Dage, da Lafayette og Rochambeau og
mange af deres Landsmænd under
støttede vore Fædre i den revolutio
nære Kampe. Da Bartholdi havde
undfanget Ideen for, hvorledes Sta
tuen fluide være, blev den med En
thnsiasme antaget af et Selflab as
Franskmænd, fom dannede en Fore
ning, og ved en Banket
i Paris den 6te
November 1875 blev Planen formelig
lagt. Det franske Folk lifte Ideen,
og Penge strømmede ind fort. Paris
gik foran og tegnede 10,000 Frants.
Den Sum,fom behøvedes forat udføre
Statuen i Bronce, var $250,000.
Statuen blev bragt over til Amerifa
af den franske Fregat Jsere i 300
August Fredrick Bartholdi er født i
1833. Han begyndte fom Maler men
vendte snart sin Opmærksomhed hen
paa Billedhuggerkunsten. En af de
extraordinære Arbeider, fom han har
udført, er en Løve 80 Fod lang og
30 Fod høi, huggen ud af solid Fjeld
ved Sedford i Frankrig til Minde om
det heltemodige Forsvar urider en
Beleiring cf denne By. BartholdiS
Hjem er Paris.
Sank Rapids er fremdeles,som tid
ligere meddelt, misfornøjet med den
Maade, hvorpaa Hjælpekomiteen har
behandlet den, og den appellerer nu
til dem, der tegnede sig for Bidrog til
de nødlidende efter Cyclonen. Komi
teen hor afgivet sin Rapport til Gu
vernøren, og Komiteens Arbeide moo
derfor ansees fom afsluttet, men der
er $18,974 igjen i Komiteens Hæn
der. Dette Beløb tænkes tilbagebetalt
til dem, fom har ydet Bidrog.
I sin Henvendelse til de Bidrags
ydende oplyser Hjælpekomitcen iSauk
Rapids, ot of de 109 Bygninger, fom
blev ødelagte der, er blot 28 bygget
op igjen og 7 reparerede, medens alle
ødelagte Bygninger i St. Cloud er
opbyggede eller reparerede,og der hen
vises til Generalkomiteens Rapport
for disse Fakta.
Det vor furt og koldt Veiv paa
Valgdagen med lidt Regn.
A=.hS-J
Bore FSdemidlerS NaeringSvardi.
(Ester ..Verdens Gang", Norge.)
„Det er Maden, vi lever af", heder
det i et gammelt godt Ordsprog, og
deter derfor nok. saa vigtigt at vide,
hvad vi spiser, og hvormeget hvert
Fødemiddel er værd. Me vore Ftf*
demidler har vi lært at fjende gjen
nem AarhundrederS, ja ofte Aartu
finderS Erfaring, og de er i de fleste
nogenlunde civiliserede Lande afpas
set efter BefoIfningenS Tarv. Folk
ved ogfaa, hvilken Forskjel der er paa
dem, hvormeget man stal betale for
hvert i Forhold til den Nytte, man
har af det. ©aoledes ved enhver, ot
et Pund Kjød er mange Gange saa
meget værd fom et Pund Poteter, et
Pund Flefl mere end et Pund Brød.
Man fan arbeide mere og bedre paa
Kjød og Flefl end paa bore Poteter
og Brød. Det er Maven, fom her
er den raodende, bestemmende. Og
den har nu gjennem Tidens Løb lært
os, hvad den helst vil have forat til
fredsstille Legemets Torv.
Do i Midten af dette Aarhundrede
Kemien begyndte at befatte sig med
disse Ting, lærte vi at forklare oS,
hvorfor det ene Fødetfiddel var mere
værd end det andet.
Den organiske Kemi, grundlagt af
Tyskeren Liebeg, lærte os nemlig, at
Legemet forat kunne leve og udføre
alle fine Funktioner behøvede en vis
Mængde Wggehvide og en vis Mæng
de Fedt og Kulhydrater, det er Suk
ker, Stivelse og lignende. LEggehvi
den behøvedes til at opbygge Lege
mets Dele og vedligeholde dem, en
Del Fedt ligefao, mens ett anden Del
af dette tilligemed Kulhydraterne vor
nødvendige til at underholde Siande»
drættet, altfaa tjene som Legemets
Brændmaterial. Desuden behøvedes
en hel Del Solte og andre uorganiske
Bestanddele, f. E. Jern og Fosfor.
Hvormeget et Næringsmiddel var
værd beroede derfor paa, hvormeget
det indeholdt af ovennævnte Bestand
dele. Men disse nævnte Stoffe er
ikke lige meget værd. Den organiske
Kemi og den medicinske Del af den,
Ernæringsfysiologien, oplyser nemlig
om, at SEggehviden er meget mere
værd end Stivelse og Sukker, idet den
ikke olene tjener til ot opbygge Lege
met, som Bygningsmaterial altfaa,
tnen ogsaa i endnu høiere ©rod end
Kulhydraterne kan underholde Aan
dedrættet, ja i mange Tilfælde endog
omdannes til Fedt. Kulhydraterne
derimod kan kun tjene fom Brændma
terial, fom Wggehvidebesparende, og
er derfor ikke faa meget værd fom
Wggehviden.
Imidlertid selv om vi tan leve i
lang Tid udelukkende paa æggehvide
holdige Emner, ønsket dog Legemet
en Blanding af disfe Stoffe.
Nu har det dog vist sig, at de Føde
midler, som vi gjennem Aarhundre
der har lært os til at anse for de
bedste og derfor har været betalte
fom de mest værdifulde, ogsaa ved
kemisk Undersøgelse viser sig at inde
holde de mest værdifulde Emner, 8Eg
gehvide: Kjød f. E. meget mer end
Brød osv. Den nedarvede Erfaring
viste sig her i mange Tilfælde at væ
re rigtig. Maven, d. e. den sunde
ikke ødelagte Mave, er endnu den
bedste kemiske Unde søger os Fødemid*
ler.
Esterhaanden blev omtrent alle
vore Næringsmidler undersøgte. Un
dersøgelserne stemte saa nogenlunde
overens med Erfaringen, men ikke
mere end saa nogenlunde. I mange
Tilfælde, hvor Kemikerne fortalte oS,
at det og det Fødemiddel vor uhyre
nærende, f. Ex. Chokolade, sagde vore
Mover net, man kunde ikke leve paa
det.
Hvis var nu Feilen? Videnska
bens eller Mavens? „Videnskaben
kon ikke floa feil", fa Gutten, han
regnede ud, at hon vor ældre end Far
fin. Men faa gjorde den temiffe Bi
denflab, hvad man flige Tilfælde
pleier at gjøre, hvor Regningen ikke
stemmer, den efterfaa den nøiere. Og
mon sandt en Del af Feilen.
Sogen vor den. Mon havde gaoet
ud fra, at alle LEggehvide-Bestanddele
i et Fødemiddel var det samme Slags.
Mett saa fandt man, at under Navnet
Wggehvide var der samlet en hel
Del forskjellige Stoffe, hvis virkelige
Navn man endnu ikke fon nøiere ef
terforske. Og saa opstod nu det
Spørgsmool: Er nu olle ZEggehvi
destoffe virkelig fordøieliqe af den
menneskelige Move? Kan ikke enkelte
lettere optages end de andre? Hvis
saa vor Tilfældet, faa funde jo man
ge Fødemidler,der fun indeholdt lidet
Wggehvide, dog være mere fordøje
lige end mange, der indeholder meget,
da i det ette Tilfælde Wggehviden vor
fordøjelig, i det andet iffe.
Man fandt daud følgende Maade
at undersøge dette paa. Man under
søgte, hvormeget et Mennesfe spiste,
hvormeget Wggehvide der var deri,
og hvormeget der blev udsfilt gjennem
Extrementerne som ufordøjeligt. Det
te høres fvært enkelt ud, men det et
alligevel temmelig svært at udføre.
1
5^"
Naar man for at tage et Exempel vil
undersøge, hvormeget der optages af
Kjødets Næringsemner, saa maa man
dertil tage et sundt og kraftigt Men
neske med en ordentlig Mave. Først
maa dette ForsøgSmennefle ett hel
Dag bare leve paa Melt og Wg, Bin
og Ost, intet ondet, do disse Stoffe
giver hvide EfSfrementer, der let fan
adskilles fra de andre, derpaa maa
Bedkommende ett Dag eller to leve
udelukkende paa det Stof, fom flal
undersøges,i dette Tilfælde Kjød, alt
saa atter faste og leve paa Melk og
Ost en Dag eller to. Naar nu Føde
midlet er nøiogtig undersøgt i Forvei
en, og man faa undersøger Ekskre
menterne, hvormeget der er tilboge og
trælter det fra den spiste Mængde, saa
Har mott Mængden af fordøjelige
Stoffe. Men heri indløber der ofte
en hel Del Feil. Dels fordøjer de
forskjellige Mennefler forskjellig af et
og jamme Stof, faa matt for at faa et
rigtigt Refultat, maa prøve med flere
Mennefler, dels mangler man Mid
ler til at bestemme nøiogtig de i Eks
krementerne udskilte Stoffe. Desuden
er Methoden selvfølgelig tungvindt.
Man Har derfor ogfaa fundet paa
en anden Maade ot undersøge Næ
ringsværdien ved en kunstig For
døielfe.
Som bekjendt fordøieS eller behand
les alle Fødemidler først for en Del af
Spyttet, faa of Movefaften, der om
danner Wggehviden, faa af Bugspyt
kjertelen, der behandler Kulhydra
terne, samt os Tarmfaften og Galden.
Matt gaar i Almindelighed ud fra, at
Mavesaft og Bugspytsaft har den stør
ste Betydning.
Derfor udvinder mon en Movesaft
as Svinemover fordi Svinets For
døjelse os alle Dyt mest ligner vor,
da Svinet fom vi æder otte Ting.
Bugspyttet er hoS de høiere Dyr mere
konstant og det er derfor mere uvæ
sentligt, om matt toger og udvinder
Bugspyttet af et eller ondet Dyr, fom
oftest benytter matt Koens.
Det Stof, hvis Fordøjelighed matt
nu vil undersøge, tørker matt omhyg
gelig, knuser det til et fint Pulver og
behandler det nu i Legemstemperatur
først ett tilftræffelig lang Tid med
Mavesaft og saa med Bugspyt. Ef
ter denne Behandling paavises nu
hvormeget der er uførdøiet tilbage.
Denne Methode er meget lettvintere,
men paalidelig i absolut Forstand er
den ikke.
Ved den ene eller anden eller ved
begge disse Metoder er nu de fleste
Næringsmidler undersøgte, og man
har fundet, ot Fordøjeligheden er me
get forskjellig, faatiel hvad Fedt, Wg
gehvide og Kulhydrater ongaor.
Men man har derved ogsaa fundet, at
en hel Del Stoffe,, som man før antog
vor ufordøjelige, alligevel lommer
Organismen tilgode, for Exempel de
ikke æggehvideortede Kvælstofforbin
delser.
Ikke olene de menneskelige Føde
midler har man undersøgt paa den
Maade, men ogsaa Fodermidler for
Kreaturer. Og her kan de hove en
stor Betydning, ifær naar det gjælder
at bestemme Værdien os de sookoldte
Kraftfodermidler, hvoraf det ene nye
dukker op efter det andet og hvoraf
naturligvis en hel Del er Svindel.
Vi flat fremføre nogle Eksempler
paa Fordøjeligheden hos de vigtigste
af vore Næringsmidler.
Kjød indeholder som bekjendt om
trent 21 Procent Wggehvide, 1 5
Procent Fedt i frisk Tilstand. Vand
gehalten er nemlig omtrent 76 Pro
cent.
Heraf er af Wggehviden 87 Pro
cent fordøjelig og af Fedtet 80 Pro
cent af den hele Kvælstofmængde er
dog 97,4 Procent fordøelig.
8®g indeholder 73,6 Procent Vand
12,5 Procent Kvælstofemnet (Wgge
hvide og andre Stoffe) og 12 Procent
Fedt.
Seraf er of Kvælstofemnerne 97.
Procent fordøjelig og 95 Procent af
Fedtet, her gaar altfaa bare 5 Pro
cent af Fedtmængden tabt, mens i
Kjødet omtret 20 Procent ikke kan
fordøieS efter denne Beregning flui
de Wg være værdifuldere end Kjød.
Melt indeholder 87 Procent Vand,
3,4 Procent Kvælstofemner, 4 Pro
cent Fedt og omtrent ligefao meget
Sukker.
Heraf fordøieS bore 91,7 Prosent
af Kvælstofemner, 95 af Fedtet og
bare 63 Procent of Melkens øvrige
Bestanddele.
Heraf fees, at for voksne Maver er
ren Melk ikke paa langt nær faa for
døjelig fom Wg og Kjød.
Ostens Kvælstofemner og Fedt for
døjes ligefao godt fom Kjøv, 97 Pro
cent af det første og 95 af det on
det.
Den gamle Erfaring, at dyriske
Næringsmidler i alle Fald for 08
Nordboere har en langt større
Værd end PlontenæringSmidlerne og
lettere fordøieS, stadfæstes herved.
Derimod er Forholdet hos Plante
næringsmidlerne langt ugunstigere og
viser, at man
Plan-
Fald kan leve udelukkende paa
tekost.
Høiest af alle Fødemidler af Vækst
riget staar endel af vore Soporter.
SaaledeS indeholder:
Champignonen i frist Tilstand ca.
§0 Procent Vand, 7 Procent Kvæl
ftofemner, 0,2 Procent Fedt, 3 Pro*
cent Kulhydrater.
I
tørret Tilstand:
13 Procent Vand, 36 Procent Kvæl»
stofemner, lf Procent Fedt og 14 Pro
cent Sukker, deraf er af Wggehviden:
75 Procent fordøjelig, af Kvælstofem
nerne ialt: 83 Procent.
Stenfoppen indeholder lufttørket 12
Procent Bond, 36 Procent Kvælstof
emne 31 Procent Kulhyrater, ifær
Suffer, deraf, er af Kvælstofemnerne
84 Procent fordøjelig.
Mange af de andre har derimod
meget mindre fordøtelig Wggehvide,
minst of olle Kantarellen, hvis Værd
font Fødemiddel ikke er faa synderlig
rar, hvis Man bare tog Hensyn til
Wggehviden. Derimod indeholder
den en hel Del mere Sukker. Tørre
de Rifler indeholder ikke mindre end
22 Procent fordøielige Kulhydrater,
hvoraf mest Druesukker og Mannit
samt 6 Procent Fedt. Derfor behø
ves faa fvært lidet Smør' eller Fedt
til at stege den. En hel Masse Næ
ring loder vi stoa og roadne hver Høst
i vore ©koge.
Poteter indeholder 76 Procent
Band, hettimod 2 Procent Kvælstof
erntter, 20 Procent Stivelse, deraf er
af de 2 Procent Kvælstosemner 67
Procent fordøjelig, af Stivelsen 92
Procent.
Brød indeholder omtrent 42 Pro
cent Bond, 6 Procent Kvælstof, 49
Procent Sukker og Stivelse deraf er
68 70 Procent of Kvælstoffet, 89
—92 Procent af Stivelsen og Sutte
ret fordøielig.
Wrter indeholder 15 Procent Band,
23 Procent Kvælstofemner, 1,8 Pro
cent Fedt og 50—60 Procent Sti
velse fordøjelig: af Kvælstoffet 82,5
Procent, af Fedtet 36 Procent, af
Stivelsen 96 Procent.
Man ser heraf, at gjennemfnitlig
mindre fordøieS af Plantefost end af
dyrifl, men ovenstaaende Tabeller gi
ver dog bore ett nogenlunde Udsigt
otier Fordøjeligheden. En absolut
Paatidelighed fan de endnu, metts
Undersøgelsesmetoderne er saa nye,
naturligvis ikke have.
Valgefterretninger.
Efterretningerne f!a Valget er end
nu, tidligt paa Morgenen, meget tar
velige. Valget foregik for Fergus
Falls vedkommende under megen In
teresse men med den største Ro og
Orden. Man kunde tydelig nok mær
ke, at Sagen var oparbejdet før, thi
enhver havde opgjort sin Mening om,
hvorledes han vilde stemme, sør han
fom til Valgurnen, og dette er ret.
Ud paa Eftermiddagen igaat fore
viste Demofraterne et Telegram, iføl
ge hviltet Ames i Minneapolis og
St. Paul skulde faa 7—8 Stemmer
for hver en for McGill. Om det var
ægte, kan ingen vide, men det fyneS
iffe troligt.
Følgende Telegrammer fandtes i
Journal for iaftes:
St. Paul: Der er stor Bevægelse
otter hele Staten. Det siges overalt,
at Amer farer forn en Cyclone, og
matt frygter, at han bliver valgt med
en Majoritet af 15000. Han er langt
foran Rice i St. Paul. Den søndre
Del os Staten skuffer Republikanerne.
Moothead: McGill faar et godt
Bote her og gjør det bro.
Pelican RapidS: AmeS faar et
stort Bote her. Efterretninger fra
Range 44 siger, at han er stærk.
Battle Lake: Ames faar mange
flere Stemmer, end man havde ventet.
Herman: Efterretninger fra for
skjellige Steder i Grant County tyder
paa et uhyre Bote for Ame»:.
Barnesville: Jernbanearbeiderne
giver AmeS et godt Løft her. Han
vil faa Cloy County.
Fergus Falls: McGill en Majori
tet antagelig af 120. Boen faar no
get over 100 Stemmer. Hompe iffe
mange. Optællingen varede til intor«
VnskeS strax.
I
Ottertail County 20 norfl-og en
gelfltalendeAgenter for en førsteklas
ses engelfl Farmjournal. God Be
taling, stadigt Arbeide. Man tilflri
ve strax O. Ellison, under Adresse:
langt ugunittgere og The Farmer No. 146 E 4th Street,
iffe heroppe i
alle
fs
ffsftrS??
Indbetalt Kapital
o6tf
15.
5
Til tore skandinaviske Ven
ner ag Kunder.
Det glæder oS at meddele, at vort Oplog af Høst- og. Vinterklæder er
ankommet og er
Det störste og bedste, fom nogenfinde
er bragt til Fergus Falls.
Vi er færdige. Alt er iorden. Kom og fe!
Hvor er det nyeste og bedste at sinde?
I
gode, vatre, solide og moderne Klæder?
I
godt og solid Undertøi?
I
nyeste og bedste Mode os Hotte oz Huer?
I
solide og hensigtsmæssig indrettede Kufferter og Badsæffe?
I
alt, som hører til Herre-Equipering?
Til laveste Priser, sammen med ærlig Behandling?
Jo det finder du alt hos
Garnes 8t Krnger.
Yermont
$1S0,0»0
Pcngelaan gides paa de mest gunstigt Betingelser.
Ingen Bonus. Ingen Rente i Forskud. Ingen Forhaling. Penge
forhoattdett til enhver Tid. Renten betales i Fergus Falls. Nærmere Under
retning ved
G. G. Chaptmttt,
Lamper, Glasvarer, Porseloen og lignende ankommer
daglig i Mängde i China Hall.
Intet andetsteds i Countiet eller hele Omegnen er Ud
valget saa stort og Prisen saa liden.
G. f. Coruelssen.
Störste Oplag as Vinter
Varer i Nordvesten.
Bort Oplag er nu ordnet og færdigt i alle deis Asdelinget og indbefatter
Flonel, Kjoletøier, Sxngtepper, Shawler, Dressslotteller, Underflæder ofv.
Kaaber. Kaaber.
Bi har iaar det største og bedste Udvalg as Dame-og Børnefaaber i
Byen, og Penge vil spares ved at tomme ind og se og høre Priserne, før De
tjøber andetsteds.
Paa 'Stund af, at vi har fjøbt alle vore Barer paa Markederne i Østen
og betalt dem fontant, ser vi os istand til at sælge billigere end noget an
det Hus i Byen.
Wrbødigst,
Topp Bros. Si Wirth.
Rästittdste Hotel i Byen.
Opvartning og Forpleining udmiirket. 38 Soveviirelser.
Godt Staldrum.
Paul Schjerven.
I- O Parke,
Skandinavisk Saatører,
Speciel Opmarkjomved skjcrnkeS,,£øl«
lectionS*. Salger DampftibS-Bil«
letter, BekSler og tegner ASiurance
udlaaner Penge paa fast Eiendom til 10 Pro^
cent uden Commission.
31 ly Lincoln Avenue, FerguS Fall».
Rangen,
LUMBER
af alle Slags. Forskjellige Slag» Vogne,
Arbejdsvogne og Buggier. flere Slag» Ploge,
deriblandt Sulky-Ploge Slaattemafkiner.
Hesteriver, reapers Selvbindere osv.
H.G.Page, I. H. Allen,
Präfident. Viccpräfident.
I. D. Boyd,
Kasserer.
Den störste Nationalbank i nordre Minn.
Kapital $70,000
Overskud 85,000
Almindl. Bankforretning udföreS. jU2
Dr. T. Mlso».
D. O Hokusou,
Ashby,
Sälger Vexler paa alle större Byer i Europa.
Agent fot over tyve Dampskibslinier.
Doktorerne
McLean 8$ Duncan,
Läger og Ehirurger (nylig ansatte ved
Montreal Hospital).
Zkontor over
Oliver Olsen,
Fergus Falls, Mim»..
Scelger Billetter
til og fra Europa
med alle Linier.
1 a e U
Kontrolerer Jernbanerne.
I. H. DeParcq
Vil fontrotere Handelen med Ma
lerfager. Alle Patent- Farver $1.25
pr. Gallon, i Butiffen ved City-Hal
len. Jeg sælger blot dett bedst tilbe
redte Maling. Olie tan fjøbes her
2c billigere end noget andet Steds
og alle andre Malersager, Børster,
Væggepapir osv. til ett tilsvarende
Pris.
Z. W. DeParcq.
f. M. Hedman.
Aen Dör fra Posthuset.
Skandinavisk Skrädderv«rksted.
Omkring 300 Prover af Tvier for Hösten og
Vinteren.
Zogbmtler K. Ekeberg,
anbefaler fig
for alt Faget tilhörende.
Värksted i fin Bolig n«r ManitobabanenS
Passager-Depot. 7
Dr. K §tgn»titø.
Anden Etage, Geo. Miles Apothek.
Vil følge naar tilfaldt,
Dag eller Nat.
Tke Cmergenrg Meckane
CHEST.
Enhver fitt egen Läge i Wøfeéiil*
falde.
Kassen indeholder 38 forskjellige Me
diciner foruden Plaster, Instru
menter og andre Ting.
En Bog paa 132 Sider følger med
fom Brugsanvisning.
Prisen forskjellig efter Størrelse og
JBantimtwtølt Hogknuikl.
Farmere og Byfolf indbydes til at
bese mit store Oplag af Bøger, faa
som Bibler, Salmebøger, og andre
gode Bøger, passende til Fødsels
dags- Presenter, Albums, Rammer,
Pengebøger, Blank-Books osv.
Snffertøi i Mængde.
Agent for fjorten Dampsfibslinier
som Thingvalla, Hvide Stjerne, Cu
ttard oso. Sælger Vexler og Penge
Ordrer paa Europa.
-MNMANWW \n\n Fergus Ms NgedlM
Fergus Falls, Minn.
AbounemeatS-BiUaar:
Tabene i St. Cloud fluide ifølge
»St. Cloud Journal Press" være
$36,720 og i Souk Rapids $290,600.
Og tit Hjælp modtog St.Cloud,H18,
793.15, medens Soul Rapids fik
$26,001.33.
Fergus Falls, Minn., Onsdag sdie November 1886.
Town of Bufe: McGill 49, AmeS
19. WiHamS 47. Compton 54,
Rawson 8, Hompe 8. Boyington42,
Boen 20.
Perham: Boyington 113, Boen
8, Hompe 80, Compton 38.
Deer ©reef: Boen 70, Boyington
30.
Elizabeth: Boyington 30 Boen 15.
Compton: Antes 42, McGill 38
Boyington 57, Boen 10 Hompe 37,
Compton 31.
1
St. Paul, Minn. 4tnl7
Desky Mothers.
The People's square Dealing Clothiers
Ro. 122 Lincoln Av., Fergus Falls.
205 Lincoln Av.
Investment-Guarantee Go.
Kontor i Backs Blot. Fergus Falls, Minn.
China Hall.
Chicago Gry Goods Store.
Occidental Hotel.
Lincoln Avenue, Fergus Falls, Minn.,
Entered at the post office at
Fergus Falls as second class mail
matter.
Fergus Falls Ugeblad,
The only Norwegian newspapei
in northwestern Minnesota.
A. SOLEM, Proprietor.
Advertising rates on application.
5te Äarg. Office -204b Bismarck Av.,
Fergus Falls, Minn.
Battle Lake, Minn.,
handler med-
Fergus Falls National Bank
Fergus Falls.
Over Week & WesSbergS Butik.
Fergus Falls. f3tf
City Drug Store, FergnS Falls,
Minn.
Mcerk: Speciel Opmärksomhed skjänke»
Lie- og Srensygdomme. #14 y
di7tf Oliver Olsen.
Nærmest City- Hal, Fergus Falls.
jn9.
Fergus Falls Minn. ttl8
Udstyr. $10 for den bedste.
Agenter for Towns ønsteS.
A. G. Anderson,
fl Agent for Ottertail County, Minn.
I.- P. Holm.
o6ts. 26 Lincoln Avenue.