Fergus Falls ugeblad. [volume], December 15, 1886, Image 1

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Fergus Fall» Ngtdlsck
Udkommer hver v«d«F,
Udgivet og redigeret af
Tlole«.
Rontot: Hj»rnet afBUmarckAv. Rill.St.
1 Exemplar 1 Aar 11.60.
1 i fO.75.
Betalbart i getffab.
Vestillinger og Betaling indsendt» under
Ibrtift: Fergu» gall» Ugeblad,
gneu# gale,Utta*.
Jernbanekommissærernes første
Rapport til StatenS Legislatur er
trykt og udgivet. De foreflaar en hel
Del Forandringer i den nuværende
Jernbane-og Varehuslov, og Rap
porten bestaar væfentlig af Lovfor
slag, som den anbefales LegiSlaturen
at vedtage.
Angaaende det nye Sindssyge Asyl
blev det igaarafteS bekjendt, at'Com
missionen har udseet Fergus Falls
som det Sted, hvor det stol opføres.
Dette er en Nyhed, som vil sætte nyt
Mod i mange ikke blot i vor Bh men
i dette County. Hurra for Fergus,
Hurra for Asylet, lød rundt om paa
Gadehjørnerne igaarafteS. Endnu er
dog en Ting igjen, nemlig at LegiSla
turen godkjender CommiSfionenS
Balg, men dette kan der antagelig ikke
blive nogen Tvivl om.
Paa samme Tid, som man ude i
LanLet holder paa at diskutere
Spørgsmaalet om, at License-Pengene
fra Saloonerne burde gaa til Coun
tiet istedetfor til Byerne, er der her i
Byen Mænd, som tror, at Trafikken
burde forandres derhen, at Forret
ningen bedre kunde eies og bestyres
af et Bolag end som nu as Privat
mænd. Det antages, at en Bestyrer,
som alene havde Maanedspenge, ikke
skulde være faa meget interesseret i
Forretningen, at han fluide fristes til
at overtræde LovenZved f. Ex. at sæl
ge til drukne Personer eller sælge til
ulovlig Tid. Og paa den Maade
Vilde vistnok meget vindes. Sagen
om Saloonspørgsmaalet bliver nu saa
meget agiteret, at en Forandring af et
eller andet SlagS formodentlig ikke er
langt borte.
I..
Blandt de tildels nye Fremtonin
ger, der karakteriserede det nu heldig
vis overstaaede politiske Balg her i
Countiet, er der neppe nogen, som i
den Grad har tiltrukket sig den stan»
dinavifle Almenheds Opmærksomhed
som den, at en luthersk Præst fandt
sig beføjet til paa en temmelig op
figtSvcrkkende Maade at kaste sig ind
i Valgagitationen foråt gjøre sin Ind
flydelse gjælde«de og det fornemmelig
mod en af sine egne Landsmænd og
tidligere Menighedslemmer. Jeg sig
ter herved til Pastor Fosmarks Op
træden mod Haldor E. Boen, Far
mer-Alliancens Kandidat for Register
of Deeds.
At et fondant Forhold af en Præst
maatte vække Betænkeligheder og give
Anledning til mange SpørgSmaal, var
jo naturligt nok allerede af den Grund,
at vi fra det gamle Land har med
bragt den Forestilling, at en Sjæle
førgers særegne aandelige Virksom
hed udsættes for at lide Afbræk ved
en unødig offentlig Optræden af det
Slags men det maatte ogsaa vække
Forargelse og sætte ondt Blod som en
Følge af de særegne Omstændigheder
derved.
Der har da heller ikke manglet paa
stærke misbilligende Udtalelser saavel
offentligtsom privat, ja endog Bed
kommendes egne Menighedsfolk har
følt sig opfordret til gjennem „Uge
bladet" at nedlægge bestemt og kras
tig Protest mod deres egen Præsts
Færd.
Det kunde med Blikket fæstet paa
disse allerede fremkomne MeningSyt
tringer maaske synes overflødigt at
sige mere om den Ting, faamegetmere
som Pastorens politiske Virksomhed
neppe har efterladt sig særdeles stærke
Spor men der er den Eiendomme
lighed ved den hidtil førte Kritik, at
den betragter Pastor FoSmarkS For
hold til Boen som et udelukkende per
sonligt Forhold, der beror helt og hol
dent paa personlige Motiver.
Medens det ikke staar til at nægte
at der er adstillige Træk i Pastorens
rastløse Aktivitet, der bære Mærket as
en mindre venstabelig Stemning lige
overfor Boen, saa bør man dog ikke
uden tvingende Nødvendighed antage
at en luthersk Præst vil nedlade sig til
at søge Hævn over en Person, blot
fordi Vedkommende er ham ubehage
lig. Der er en anden Forklarings
maade, der forekommer mig fuldt saa
rimelig, og det er den, at Pastoren har
handlet paa Grundlag af Principer. i
fuld Samklang med et vist kirkeligt
Partis hele AandSretning og Livs
syn. Det er jo dog gjerne saa, at der
bagenfor og under enWerfonS Hand
linger fljuler sig Grundsætninger, som
hine kun er en praktisk Aabenbarelse
af, og det er blot billigt at forudsætte
at dette var Tilfældet med Pastor
Formark.
Det er dette Syn paa Sagen, som
giver den en Betydning, der gjør den
til en flikket Gjenstand for offentlig
Omtale, fordi den er en Yttring af en
sandelig Magt blandt vort Folk, der
efter min Mening staar der som en
truende Fare for vore bedste og dyre
Sto. 864.
bareste Interesser. Denne Magt er
„MiSsurianismen" eller maaske ret
tere „Norsk MiSsurianisme", d. e.
Missurianismen i den Skikkelse, hvori
den sindes, omplantet paa norsk-ame
rikanst Jordbund.
Vastor Fosmark er som bekjendt en
udpræget Repræsentant for denne Ret
ning og som en aandelig Leder maa
det forventes, at han selv praktiserer
den Lære, han hylder. Dersom det
altsaa kan eftervises, at Missurianis
tttett ifølge sit Væsen og Forhold ved
andre Lejligheder under de sorhaan
denværende Omstændigheder maatte
yttre sig som steet, saa er dermed og
saa Postor FoSmarkS tilsyneladende
Forfølgelse af Boen stilletimen sande
Belysning. Det er dette, jeg i nær
værende Artikkel vil forsøge at paa
pege.
II.
Det er tilstrækkeligt for mit jZiemed
at pege paa et Par af den norfle
MiSfurianismes Særkjender og da
to af de mest iøjnespringende: denS
ExclusiviZme og dermed sammenhæn
gende Intolerance samt dens Stræben
ester at oprette en liden Pavemyndig
hedi Menigheden med Præsteskabet
som Udøvere deraf. De er disse to
Sider ved den, som gjør den til en
saadan altbetvingende Magt i Menig
heder, hvor den engang har saaet
Raaderum, men det er ogsaa dem, der
gjør den. til en farlig Fiende af al
sund aandelig Udvikling og en Hemsto
paa enhver selvstændig Tanke og Hand
ling hoS den Enkelte.
Til Bevis for at Missurianismen
er exclufiv er det blot nødvendigt at
minde om den tietjendte og fremdeles
ugjenkaldte Dom over Konferentsen:
„At Konserentsen i de allervigtigste
Lærepunkter har en ganfle anden Tro
og Lære end Guds Ord og den luther
ske Bekjendelse".
Det hører ikke hid at undersøge,
hvorvidt denS Dom er begrundet eller
et. I
saa Henseende vil det være
nok at sige, at Konferentsen med usvi
gelig Troflab har holdt fast ved den
gamle fra Moderkirken medbragte
Lære, ved Børnelærdommen, faaat
den famme Dom med lige Styrke vil
ramme den norske Kirke. Men hvad
der er af Vigtighed er det, at denne
Dom er fældet, fordi Konferentsen
ikke har kunnet gaa med paa hele den
Række af fremmede Lærefotfer, MiS
fnrterne har opstillet og fom efter de
res Opfatning udgjør „den rene Læ
re". Enhver Afvigelse fra denne af
Missurierne selv fabrikerede „rene
Sære" er Grund not til at blive ude
lukket fra den lutherske Kirke, som
jo udelukkende bestaar af Missurierne
og de med dem aandSforvandte.
Men naar et forholdsvis lidet Kir
keparti fætter sig paa den høic Hest og
med Ufejlbarhedens Mine faftflaar
hvad der er den rette og eneste For
stavelse af Guds Ord og den lutherske
Bekjendelse med fuldstændig Mangel
paa den Kjærlighedens Fordragelig
hed, fom i Eckjendelse af egen Ufuld
kommenhed ogsaa hys Andre kan finde
noget Godt, da maa det vel siges, at
det er naaet frem til en Grad af Ex
clusiviSme, fom temmelig stærkt nær
mer siq den Katholfle Kirkes ufeilbare
Sikkerhed.
I
uopløselig Forbindelse med denne
Læreopfatning staar den missurifle
Præsts Arbeide og Stilling i Menig
heden. Som formentlig Bærer, af
den eneste rette Erkjendelse as den
guddommelige Sandhed gaar hans
Bestræbelser først og fremst ud paa
at gjøre sin Menighed vis paa, at han
og hanS Parti er de eneste Jndeha
vere as den hele Sandhedsfylde, soc
ieties at den modtager sin PrcestS
Undervisning uden Spørgen eller
Prøven. Bed Siden heraf betragter
han det som sin nærmeste Pligt at
vaage over, at hans Menigheder for
blive uberørte, af fremmede Indfly
delser, der maaske kunde frembringe
Tvivl ligeoverfor de fastflaaede Dog
mer eller Præstens Person. Heraf
kommer denne ængstelige Udestængels^
af enhver kristelig Virksomhed, som
ikke bærer det af Misfurierne engang
nnerkjendte Stempel. Skulde der in
den Menigheden findes Nogen, som
viste Tilbøjelighed til at nære en fra
Præstens forskjellig Mening om Et
eller Andet, da maa'en Saadan brin
ges tilrette med faadontte Midler, som
dertil vise sig tjenlige, og lægger Ved
kommende en større Grad af Selv
skændighed for Dagen, saa ender det
ikke saa sjelden med et aabent Brud
med Præsten. Under enhver Om
stændighed gjalder det at hævde Præ
stens Autoritet og saa hurtigt og es
tertrykkeligt som muligt kue enhver
Åttring as et selvstændigt Menigheds
liv. Og den samvittighedsfulde mis
furifle Præst handler faaledes ikke
saameget af Magtbegjær som fordi
han anser det som sitt Pligt og for at
fremme Menighedens formentlige fan
de Belfærd.
Det kunde synes underligt, at en
AandSretning som denne kan vinde
nogen større Indgang blandt det nor
fle Kirkefolk, hvis vedhænge» ved
den fra Fædrene nedarvede Lære paa
den ene Side og stærke Frihedssands
paa den anden Side er noksom be
kjendt. Udentvivl er det ogsaa van
fleligt at saa denne frmmede Plante
til at flaa Rødder i norfle Menighe
der, saaat Forholdet i Grunden vist
nok er det, at den mere taaleS og fees
igjennem Fingre.med end tilegnes of
Lægfolket. En større Del af Præste
flabet derimod synes fuldstændig at gaa
op i Retningen og medens det maa
indrømmes, at Retningens Skjævhe
der kan fremtræde mere eller mindre
grelt paa forskjellige Steder, modifice
ret i større etter mindre Mon ved
Præstens Personlighed, saa vil man
dog finde en Flerhed of Synodens
Præster i ivrigt Arbeide sor at ud
brede den blandt Folket. Hvorvidt
dette vil lykkes eller ei afhænger af
Menighederne selv og deres Stilling
til den Kamp, der er paagaaende.
Og denne Kamp maa, hvis dett skal
hidføre ønskelige Resultater for vort
Folks kristelige og kirkelige Udvikling,
ikke være rettet udelukkende etter endog
hovedsagelig mod et enkelt Lærepunkt,
fom t. Ex. Naadevalget, men mod
en Stand, der besjæler det hele Sy
stem. Bitte Menighederne optage
denne Kamp etter vitte de mere og
mere lade sig omspænde af Misfuri
anismenS Snøreliv?
Det er noget, som siger sig selv, at
Missurianismens eiendommelige kir
kelige Syn ogsaa overføres paa det
rent borgerlige Omraade. Forkjæt
trer den Enhver, der ikke i otte Stykker
er enig med den i kristelige Ting, saa
fan den ikke se med andre Dine, naar
Spørgsmaalet er om politiske Anlig
gender. Og flitter den sig fiendsk
ligeoverfor den kirkelige Frihed,
saa er den det ikke mindre ligeo
versor en udstrakt borgerlig Fri
hed. Megetmere er det saa, at den
ganfle synes at mangle Evne til at
forstad og tilegne sig Aanden i vore
republikanske Institutioner. Natur
ligvis vil den ikke have fondant Ord
paa sig men naar Spørgsmaalet om
fuld Ligeberettigelse kommer op uan
seet religiøse Anfluelser, da kan den
ligesaalidt fom KotholiciSmen være
med thi oldenstund den hævder, ot
kun den sidder inde med en fuldkom
men ren religiøs Erkjendelse og ot
den sædelige Karakter har fin Rod
heri, saa kan den ikke indrømme Andre
hvad den gjør Krav paa som fin
Eneret.
Dette har ogsaa vist sig ved flere
Lejligheder, hvor den har udtalt sig
om deslige Gjenstande og jeg flat her,
sor ikke at gjøre nærværende Artikkel
altfor lang, uden Kommentar exem
pelvis kun nævne Eomtnon-Skole- og
Slaveri- Spørgsmaalet, til hvilke
Missurianismens Stilling turde være
de fleste af Ugebladets Læsere tilstræk
kelig bekjendt.
III.
Med disse Bemærkninger om Mis
surianismen i Almindelighed vil jeg
nu tiende mig til det, som hor givet
Anledning til denne Indsendelse:
Pastor Fosmarks Deltagelse i- sidste
Valg og se, om denne, fom af mig an
taget, var dikteret og ledet af de sam
me Principer, hvorpoo Misfuriouis
men hviler.
Hvad der her først og fremst paa«
kolder vor Opmærksomhed er den
Kjendsgjerning, at Pastoren i fin
Opposition til Boen ik k e.har varet
ledet af de sædvanlige og for beretti
gede anerkendte Hensyn. Saavidt
jeg har bragt i Erfaring og støttende
mig til PostorenS offentlige Udtalel
ser har han ikke søgt at begrunde dett
i Mangel paa den fornødne Duelig
hed hos Boen. Det kunde da heller
ikke godt gaa an at bruge flige Argu
menter thi det var de fleste Vælgere
ialfald blandt Skandinaverne bekjendt,
at Boen var Offtcet fuldkommen vox
en. Sigefaalidt har han havt noget
Væsentligt at udsætte paa Boens sæ
delige Forhold, idetmindste ikke saa
vidt jeg ved. Endel løst henkastede
Åttringer i den Retning har han iføl
ge „Ugebladet" ikke villet stoa ved, og
følgelig bortfalder ogfaa den Indven
ding mod Soens Kandidatur.
Men Pastoren har en ganfle anden
og i HanS Dine udentvivl langt vigti
gere Grund for sin Bekjæmpelfe af
Boen og Han handler her i fuld Over
ensstemmelse med Missurianismens
Aand og Grundsætninger. Han er
imod Boen os religiøse Hensyn,
fordi Boen er ugudelig, En, der fpot
ter Gud og hvod helligt er. Dette er
Pastorens om ikke eneste saa idetmind
ste stærkeste Grund, ben, hvorpoo han
selv i sit Stykke i „Fergus Falls
Journal" lægger særlig Vægt.
Hvorvidt nu benne Beskyldning mod
Boen medfører Sandhed eller ei, der
om flal jeg ikke yttre mig. Jeg har
dog det Haab, at den beror paa en
MiSsorstaaelse eller Miskendelse of
BoenS Karakter. Boen kan forøv
rigt bedst selv, om han anser det ret«
test, herom meddele de fornødne Op
lysninger. Indtil videre vil jeg dog
forudsætte, at hvad Pastoren mener
med „Gudsbespottelse" indskrænker sig
til etr Different» med Præsten om
visse dogmatiske SpørgSmaat.
Pastor FoSmark og Boen ere nem*
lig ikke fremmede for hinanden. Som
Medlem af Aurdal Menighed, hvis
Præst FoSmark er, har Boen og Pa
stören havt enhver Anledning til at
lære hinanden at fjende, og dette Be
kjendtflab er kun ett Gjentagelse os
den gamle'Historie. Boen er ett tæn
kende, ræsonnerende Mand, der for
modentlig ikkeZhar kunnet dele Præ
stens Syn? paa alle Ting og med
Selvstændighed nok til at gjøre sin
Mening gjældende i Modsætning til
Præstens. Resultatet er Boens Ud
trædeise af Menigheden.
Men den Mand, fom ikke alene
drister sig til at have fin egen person
lige Mening om religiøse og kristelige
Ting. men endog har Mod til at træ
de i Skranken med Præsten i Menig
heden, en saadan Mand er aabenbart
hjemsolden til Missurianismens
Dom, og Pastor Fosmark vilde neppe
være ett ægte MiSsurianer, om han
ikke havde handlet som han hor.
„Hensigten helliger Midlet" er en
gammel Sætning, men bestandig ny,
og dersom mon Ion tro Pastoren, saa
har Hensigten ogsaa med denne vis'
selig noget eiendommelige præstelige
Virksomhed været den ollerfljønneste.
Postoren vil jo ved at bevirke BoenS
politiske Nederlog blive Midlet til
HanS Omvendelse, og det er dette
Mool, der staar sor ham som den ly
sende Stjerne gjennem den politiske
Salgtummels Mulm og Mørke.
Naar jeg nu famler disse forskjelli
ge Momenter i en Sum: Forholdet
mellem de to Mænd i Menigheden,
Bevæggrunden til Pastor FoSmarkS
Optræden (BoenS Ugudelighed) samt
den angivelige Hensigt dermed (BoenS
Omvendelse), da gjenfinder jeg deri
de famme Træk, der giver den mis
furifle Retning dens særegne Præg.
Noget vanskeligere falder det derimod
at forklare sig, hvorfor Pastoren fore
trak BoenS Modstander, fom dog vis
selig hellerikke er'nogen Tilhænger af
Missurianismen, neppe engang en
Mand med kristelige etter kirkelige
Interesser, og det er paa dette Punkt,
det syneS rimeligt, at ogsaa personli
ge Bevæggrunde har havt noget at
gjøre med HanS Adfærd. Men dels
maa det erindres, at Boyington ikke
bar optraadt fom Modstander og føl
gelig havde det forud for Boen, og
dels var det jo nødvendigt at træffe
et Valg, faaat, da det fremfor alt
gjaldt at flaa Boen, var det en Nød
vendighed at støtte Boyington.
Den omhandlede Sag kunde visse
lig egne fig til forskjellige Betragtnin
ger, men jeg har allerede lagt for
meget Beflag paa „Ugebladets" Spal
terum og maa slutte. Kun dette vil
jeg sige angaaende MiSfurianiSmenS
Stilling ligeoverfor dePrinciper,hvor
af vore borgerlige Indretninger ere
fremfprungne, at Udøvelsen af en
Borgers Rettigheder i dette Land er
fuldkommen uafhængig af HanS reli
giøse ©yttSmoader, og at dette Prin
cip er en af Hovedhjørnestenene i vor
Forfatning. Tag det væk, og den
frie republikanske Samfundsorden vil
rystes i fine Grundvolde. Men der
for er ogfaa ethvert Forsøg paa at
blande Religionen ind i vore politiske
Gjøremoal et Attentat paa den sande
Folkesuverænitet, der med Alvor og
Bestemthed bør ^tilbagevises as alle
virkelige Frihedsmænd uden Hensyn
til, fra hvilken Kant det kommer.
Redaktör OlsenS Tale »ed Af
holdSfesten i Fergus Falls
forrige TirSdag.
Themaet var „Den amertkanfle
Saloon". Det vigtigste af Talen var
fom følger:
„Jeg ber om Opmærksomhed, ei
sor mig selv men for den Sag, jeg
kjæmper for. Jeg staar her fom den,
der har frafagt sig Nydelsen af bent
sende Drikke. Jeg staar her som
Modstander os Saloontrafikken og vil
faa eder over paa min Side. Vi fer
hvorledes utallige Mennesker lege med
Bægeret, og tilslut blive be bets Sla
ver. Derfor er der. nu Mennefler
rundt omkring, fom føget at gaa sam
men i en Forening som Z tut her.
Arbeidet har ikke været frugtesløst,
det finder jeg nu ud paa mitte Retfer.
Jfjor var der ett, font firet) mig til
fra Elizabeth om at faa fendt 50 Ex
emplar» af Afholdsbladet. Nu er
der en Afholdsforening deroppe. I
Pelican Rapids ligefao. Og der er
stor Forandring at fe. Er der noget,
fom fluide gjøre o8 ivrige, faa er bet
bette. Fremab i Alvor for eberS Sag,
men glem ei Alvoret!
Jbet Taleren her mindede om, ot
han fluide tale om „Den ant.Saloon",
gik han strax over til Spørgsmaalet
om, hvad Prohibition er. „Det er
en Feiltagelse", sagde han, „naar man
mener, den skal forhindre Drukkenfla
ben. Prohibitionen er imod Fabri
kation og Salg af berufende Drikke.
Loven forbyderSalgaf fladeligeMad
varer. Den siger, du skal ikke forgive
dine Medmennesker. Loven lommer
Straffen kommer. Men ben samme
Lov,som er saa omsorgsfuld ligeover
for Maden, den sammeZ Lov tillader
at fælge berusende Drikke. Hvad er
Prohibition? Det er Reform i Lov
givningen. Loven flal sige, du flal
ikke. Prohibition trænger ikke ind til
den enkelte,til Familien,men tilBryg
gere og Fabrikanter.
I
Chicago et der 4000 Salooner.
Der erlO i
000 Salooner i dette Land. Stoa ti
Minutter udenfor cn Saloon, staa en
halv Dog, og fe de unge Mænd,"fom
gaar ind med et Smil paa Ansigtet og
Saloonmanden ogsaa med sit Smil og
fit h.tw do you do? Saloonmanden
staar der for Dollars og Cents Skyld
alette. Her er ikke Brug for Medfø
lelse etter Kjærlighed. Pengene er
alt. Vi ved,hvad en Saloon er. De
beruse ndeDr ikke nydeskun forGiftenS
Skylds for Alkoholen tagp den" bort,
og ingen vil stikke fin Tunge i det,fom
er tilbage. 2nd en nyde bare Alko
holen, og han vil gaa ud af Verden.
Nu findes der Mænd, Authoriteter,
font hor taget Standpunkt med os og
fordømmer Alkoholen. En Englæn
der, Sir Henry Thompson, siger til
Erkebiskopen of Canterbury: Jeg et
overbevist om, at Brugen af gjæret
Vin floder Forstonbsevnerne. Sir
Henry Thompson siger det, ikke Ol
sen. En of Englands mest fremra
ge Læger siger: Det er min Erfa
ring efter 20 AarS Virksomhed i Ho
spitalerne, at ikke blot den overdrevne
Nydelse men ogsaa den maadeholdne
er flodelig. En New Iork Mands
Udtalelser gaar i samme Retning, og
N. S. DowiS fra- Chicago siger, at
berusende Drikke fvækker Evnen til
legemligt og aondeligt Arbeide. Det
te er Udsagn fra tre af de berømteste
Læger i England og Amerika. Jeg
fjender Dowis. Folk strømmer til
ham. Dr. Richiards fra London har
ofret fit Liv paa at undersøge Alfo«
holenS Birfninger, og han fan iffe
finde andet end legemlig Sygdom og
legemlig Død, aandelig Sygdom og
aandelig Død fom Følger af Brugen
af alkoholholdige Drikke. Hvod Ret
har du til ot nyde faadan Drik? Du
kan gjøre mangt, du fan tage dit Liv,
men der tr SpørgSmaal om Retten
til bet.
Hvorfor flat do-Saloonen væk?
Forbi den ødelægger os. Jeg og du
hor feet mange ødelægge sig og gaa i
Graven, mett vi hor iffe feet nogen
)ø, fordi han gif forbi Saloonen,
drankeren er den første som dør for
Pesten. Da Pesten herjede i Syden,
op flog man store Plakater, som var
slede herom. I
et Aar var der over
188 Tusen Personer, fom fra den na
tionale Regjering fik sig meddelt Ret
til Salg af berusende Drikke. Regje
ringen gjør sig delagtig i denne For
retning for Dollars og Cents ©fyld.
Hvad er Prohibition? Det er en
Reform. Regjeringen er fat tilBærn
og Beskyttelse, men den siger til 188
Tusen: Fortsæt
I
med eders Forret­
ning, naar
I
blot betaler eders Dol
lars og Cents. Er noget Blodpenge,
saa er det disse. Istedetfor ot staa
imod Trafikfen beflytter Loven den.
I
Milwaukee vor Bryggerne fattv
ge fom du og jeg, da de begyndte,men
nu eier de Millioner. Hvorledes vir
ker Bryggertrofikken? Hvert Bryg
geri eier fra 200—300 Salooner. I
Byer, hvor der er Udsigt til,at der vil
blive nogen Trafik, opretter de enSo
loon paa hvert Hjørne, hvor Færdse
len er størst. „Det og det Hjørne vil
mange passere, der bør du begynde
en Saloonforretning." „Har ingen
Penge." „Jeg flal sørge sor Drik
kevarer og Møblement." Paa den
ne Maade gaar det til. Biflop Ire
land har erklæret, ot en Brygger hor
betalt for 137 Salooner, og „Chicago
Tribune" omtaler, ot en Brygger hav
de betalt 53 Saloonlicenfer med en
Check, og et andet deponerede $1200
for 70 Salooner. Bryggerne forsø
ger ot faa flere og flere under sig, og
be raaber over Tusinder af Stemmer.
1
Chicago staar de mange ærlige og
gode Mennefler magtesløse. EnDag
fan du kanske se en Mand, som flæn
ger gjennem Gaden og intet vil udret
te og intet eier. Den næste Dog aab
ner han en fin Saloon. Vi ved,hvor
Pengene kommer fra.
Og Saloonmanden ved at faa Kun
der. Jeg kjender ikke Fergus Falls,
men jeg kjender Chicago. Vi har der
store Skolehuse, og der er Salooner
rundt omkring. Der sælges Mellem
mad for de Smaa for 5c. Tror du,
der vindes noget paa de 5c? Nei, men
der vindes derved, at de fmaa Fødder
læres til at gaa did. De bliver fjend
te. Somme Tiber fan bet ogfaa træf
fe, at de jøber $31 i sine fmaa Spand
og gaar bagom Hjørnet. Og dette
er iffe alt, men de hører og vænner
sig til, hvad der foregår derinde. De
hører paa StorfafferneS Sfryd, hvor
de bander og fpytter. Da jeg kom
fra Pelican Rapids idog, blev jeg og
faa Vidne til en lignende Scene paa
Trænet. Der var nogle ombord,fom
paa en flrydendeMaade talte ringeag
tende om Gud. Der burde paa Jern
bonen være en „Bandeear" faavelfom
e en „Røgecar" (Røgevvgn).
(Fortsættes paa 4de Side.
$tt vore mange skandinaviske Venner og Kunder!
-»T'':.'
Bros.
Desky Brothers har idag
noget at sige jer, som er as
stor Betydning sor eder st!v.
Deterenvelbekjendt San,
at vi har det bedste og störste
Udvalg i dette County as
Klceder, Skmdpeltse, Over
stakker, Handsker, Vanter osv.
Og en anden velbekjendt Sandhed er, at
I
altid kan faa
mere Barer for eders Penge hos os end noget andet Sted.
Bi scelger ingen gamle elendige Barer for nye, og hvor
billige andre end vil tilbyde jer saadanne, vil vi alligevel fælge
friske, nye og moderne Barer billigere.
Bcer forsigtig og lad jer ikke fange ^af nye Plattenslagere
med et Lager af gamle forlagte [ålæber.
Kjch ikke en Dollars Bcerdi af Barer, før
vore Priser og fect vort Lager.
Bi vil nnderslrlge enhver
her i Countiet.
Mrbodigst,
Desky Brothers,
I
gode, voire, solide og moderne Klæder?
I
godt og solid Undertøi?
I
nyeste og bedste Mode af Hotte og Huer?
I
solide og hensigtsmæssig indrettede Kufferter og Vadsække?
I
alt, som hører til Herre-Eqnipering?
Til laveste Priser, sammen med ærlig Behandling?
Jo det finder du alt HoS
Garnes SS Kruger.
Chicap Dry Goods Store.
Swrste Oplag as Vinter
Varer i Nordvesten.
Vort Oplog er nu ordnet og færdigt i otte detS Afdelinger og indbefatter
Flonel, ffijoletøier, Sengtepper, Shawler. Dressflon?ller, Underklæder ofv.
Kaaber. Kaader.
Vi Har taar bet største og bedste Udvalg af Dome-og Børnekaaber i
Byen, og Penge vil fparcS ved ot lomme ind og fe og høre Priserne, før De
kjøber andetsteds.
Paa Brund af, at vi Har kjøbt alle vore Barer paa Markederne i sten
og betalt dem kontant, fer vi oS istand til at fælge billigere end noget an
det HuS i Byen.
I
har erholdt
Topp Bros. Si Wirtb.
Lamper, Glasvarer, Porselaen og '.lignende ankommer
daglig i Mängde i China Hall.
Intet andetsteds i Countiet eller bele Omegnen er Ud
valget saa stort og Prisen saa liden.
i G. F. Cornelssen.
§. O ptatlw,
Skandinavisk Zaatøttv,
Specitl Opmarkjomvtd skj-enkeS ,,@»1»
lections*, ©alger Dampskibs-Bil
letter, Veksler og tegner Assurance
udlaaner Penge paa fast Eiendom til 10 Pro
cent uden Commission.
31 ly Lincoln Avenue. Fergus Fall«.
LUMBEB
af alle Slags. Forskjellige Slag? Bogne.
Arbeidsvozne og Buggier, flere SlagS Ploge,
deriblandt Sulky-Ploge^ Slaattemaskiner,
Hesteriver, reapers SelvbindereZosv.
H.G.Page, I. H.Allen,
Prästdent. Vicepräfident.
I. D. Boyd,
Kasserer.
Den störste Nationalbank i nordre Minn.
Kapital $70,000
Overskud 85,000
Almindl. Bankforretning udfores. j!12
Dr. T. Mkou.
D. O Hokusou,
Ashby,
Sälger Vexler paa alle större Byer i Europa.
Agent for over tyve DampskibSlinier.
Holm Auslmo«,
Haarstjärer og Barber,
i Ashby, Minn.
Godt Arbeide udføres. Hair-TonicS
tilsalgs.
Agent for den skandinaviske Medgistsforening
i Staten. 6m myl7
Doktorerne
McLean 6$ Duncan,
Läger og Ehirurger (nylig ansatte ved
Montreal Hospital).
Stontor over
Eity Drna Store, Fergus Falls,
Minn»
M«rk: Speciel Opmärkfomhed fkjänkeS
Lie- og Lrensygdomme. jll4 y
Oliver Olsen,
Fergus Falls, Minn.»
Sælger Billetter
til og fra Enropa
med alle Linier.
bi7tf
Ogalleri.
"Buyers' Guide" ud
kommer i September og Marts
hvert Aar. 312 Sider.
8^x1Ij Tomme, med over 3500
Illustrationer—et helt Billed­
Giver Wbolesale-Pri-
ferne til Kjøtere af alle Varer til personligt
eller Familiens Brug fortæller hvorledes
Bestillinger gjöreS og giver noiagtig Pris paa
enhver Ting, som De bruger, fpifer, drikker,
flæber Dem med eller har Fornvlelse af.
Disse uvurderlige B»ger indeholder OplVS
ninger Hentede fra alle Verdens Markeder.
Vi vil sende et Exemplar frit per Post til cn«
hver Addresse ved Modtagelsen af Postporto
en—10 Cents. Lad os HWc fra Dem.
SErbödigst.
Montgomery, Ward SS Co.,
Til Julepresent!
anbesaleS ct
sårdeles smukt Lithografi, trykt i
tyve Kolorer og Guld,
fremstillende
Herrens Byn
eg be
Ti Guds Bud.
Størrelse 17x24 Tommer.
Ukbeitftoaenbe Beskrivelse af Billedet er en
nb«
-alelse af Pastor I. Mullcr-Sggen:
Billedet er 24 Tommer langt og 18 Tommer bredt meb
Iwid Kant. I en Oval i Midlen finde» Herren» Bøn
omkring benne de ti Bud. Alle Billederne Ian ikke
nctmeg, det vilde tage formeget Rum, men for et gie«
-'»seren en liden Ide om Udførelsen, skal neroneS negl«
Enkeltheder. Ordet "Jorden" bestaar af Bogstaver, (em
tre dannede as Jordens Frembringelser, Ordet "Brød" er
-annet af Bogstaver, fom bestaa af Äontbaond forøvrig»
mbet man Krone, Kors, Kirke, Himlen og et smukt Land«
fab afbildet, hvilke svarer til de forskjellige Bønner
i
iadervor. Bønnen» Ord er sårligt fremhevet etb smukt
ormede Bogstaver i forskjellige Farver, alt er ordnet paa
n særdele» tiltalende Maade. De ti Gud» Bud er trykt
ned mere almindelige Bogstaver, men saa er til Gjen
jæld Illustrationerne her rigere og fyldigere, ©om Er
mpler kan navnes: Over det 1ste Bud er fremstillet en
jebningefkare tilbedende sine Afgudsbilleder og omrin
gende sine AsgudZaltere. Over det femte Bud finde»
billedet af Kain og Abel den sidste ligger ihjelslage»
jran sit Alter, den første flygter fra sit Alter meb Stad«
:(mS Udtryk i fit Ansigt. Over det sjette Bud se vi
IcfuS staaende foran Synderinden, fom ear greben i
°r hun titaler foran Frelseren lyttende andægtigt til
lanSDrd: "Gak bort og synd ikke mere." Saalebe» et
itte Budene sorskjelligt illustreret. Alt et smukt og fint
idført med rige og heldige Farver, og det Hele gjør ti
terdeles godt Indtryk, is-r naar Billedet er indfattet i
'lamme. Læseren »il forftaa, at man ikke her iybti
toget af bisse simple Billeder, som bog ofte letal« dyrt,
nm her finder titan noget, fom forenet bande en helblg
Ibf ørelfe og en tiltalende Fremstilling. Prisen et billig,
un 60 Cent» og fom Sulepresent oil bet eett meget
iiaSsenbe."
'Det vil pryde ben fineste Storstue, o» e fig i By eller
tao 8anb, og veb sin Prisbillighed kan bet ogfaa finbe
Sti til ben mlnbte Bemidlede» Hytte. Ingen burde
bet sotuben."—("Ugeblab sot Kirken og Hjemmet.*)
91. ®.—•lerlen er trykt Ajct norsk-danske Sprog
Billebet sendes, forsvarlig inbpakket, til hvilkenfonu
helst Adresse i De Forenede Stater, Canada, Sotgt,
fcoerige og Danmark sor
Bestillinger inbfenbe» til
B. Anundse«,
"Decorah-Posten," Z«W«. \n\n Fergus Falls, Minn.
AdolmemnltS-Bilkaar:
Mr. Hans Nelson om Past. FoS
marks Deltagelse i sidste
Balgkamp.
Fergus Falls, December 1886.
H. Nelson.
Fergus Falls, Minn., Onsdag 13bc December 1886. «te Aarg.
Fergus Falls. Der er200,=
The People's Square Dealing Clothiers.
122 Lineoln Avenue 122
Hvor er det nyeste oWedste at finde?
205 Lincoln Av.
China Hall
Entered at the post office at
Fergus Falls as second class mail
matter.
Fergus falls Ugeblad,
The only Norwegian newspapei
in northwestern Minnesota.
A. SOLEM, Proprietor.
Advertising rates on application.
Office 204£ Bismarck Av.,
Fergus Falls, Minn.
T. langttt,
Battle Lake, Mum.,
handler med
Aergns Falls National Bank
Fergus Falls.
Over Week & WessbergS Butik.
Fergus Falls. f3tf
Oliver Olsen.
(d29) 227,229 Wahash Ave.,Chicago, III.
60 CENTS.