Fergus Falls ugeblad. [volume], December 22, 1886, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
(Fortsættelse.)
„Det var Grace," sagde Lady Ja
net.
„Cg jeg var KrigS-Korrespondent,"
sagde Horace/
„Endnu nogle saa' Ord," sagde
Julian, „og
I
vil sorstaa.hvorsor jeg
lægger Beslag paa Eders Opmærk
somhed."
Han kom for sidste Gang tilbage til
Brevet og læste vider«:
„Jstedetfor selv at gaa til Hospits
let meddelte jeg i et Brev, at det ikke
var lykkedes mig at saa sat i den sav
nede Sygepleierste. Nogen Tid der
ester hørte jeg ikke mere til den syge
Kvinde, hvem jeg fremdeles stal kalde
Mercy Merrick. Men igaar modtog
jeg atter en Anmodning om at besøge
hende. Hun var bleven saavidt frist,
at hun kunde forlange sig udstrevet,
og hun havde nævnt som sin Hensigt
strax at vende tilbage til England.
Overlægen, som sølte Ansvaret, sendte
Bud ester mig. Det var umuligt at
tilbageholde hende as den Grund, at
hun ikke kunde ovexlades til sin egen
Omsorg, som Følge af at Dokto
rerne ikke var enige. Alt, hvad der
kunde gjøreS, var at give mig betime
lig Underretning og overlade Sagen
forøvrigt i mine Hænder. Da jeg
saa hende igjen, sandt jeg hende mut
og tilbageholden. At jeg ikke havde
fundet Sygevogtersten tilstrev hun
aabenbart Mangel paa Iver og In
teresse fra min Side. Jeg havde
imidlertid ingensomhelst Ret til at
holde hende tilbage. Jeg kunde ale
ne spørge, om hun havde Penge nok
til at bestride Reise. Omkostningerne
med. Hendes Svar oplyste mig om,
at Hospitalspræsten havde omtalt
hendes forladte Stilling i Byen, og
at de engelste bosiddende det havde
skudt sammen en liden Pengesum,
hvorved hun sattes istand ti! at vende
tilbage til sit eget Land. Tilfreds
forsaavidt angik dette Punkt, spurgte
jeg dernæst, om hun havde Venner at
gaa til i England. „Jeg har en
Ven," svarede hun, „der er saa god
som mange Lady Janet Roy."
De kan tænke Dem min Overraskelse,
da jeg hørte dette. Jeg sandt det
ganske overflødigt at gjøre videre Ef
terspørgfler om, hvorledes hun kjend
te Deres Tante, om Deres Tante
ventede hende osv. Mine Spørgs
maal fornærmede hende tydeligvis.
De modtoges i tvær Tavshed. Un
det disse Omstændigheder, og vel vi
dende at jeg kan stole fuldstændig paa
Deres humane Medfølelse for Ulyk
ken, har jeg besluttet (ester omhygge
lig Eftertanke) at sørge for hendes
Sikkerhed, noor hun kommer til Lon
don ved at give hende et Brev til
Dem. De vil høre, hvad hun siger,
og De vil Bedre end jeg være istand
til at opdage, om hun virkelig har no
gen Fordring Hao Lady Janet Roy.
Endnu et Ord til Underretning, som
det kan være nødvendigt at søie til, og
jeg stal flutte dette usædvanlig lange
Brev. Bed mit første Møde med
hende afholdt jeg mig, font jeg allere
de har sagt Dem, fra at opirre hende
med Spørgsmaal om hendes Navn.
Ved dette andet Besøg besluttede jeg
mig dog til at gjøre dette Spørgs
maal."
Da han læste disse sidste Ord, be
mærkede Julian, at hans Tante gjor
de en pludselig Bevægelse. Lady Ja
net havde stille reist sig fro Stolen og
stillede sig bag ham i den Hensigt selv
at læse Konsulens Brev over sin Sø
stersøns Skulder. Julian opdagede
det just betids nok til at tilintetgjøre
Lady Janets Hensigt ved at skjule de
to sidste Linier as Brevet med sin
Haand.
„Hvorfor gjør Du det?" spurgte
hans Tante skarpt.
„De maa gjerne. Lady Janet, læse
Resten as Brevet for Dem selv," sva
rede Julian. Men førend De gjør
det, vilde jeg gjerne forberede Dem
paa en megdt stor Overraskelse. Be
rolige Dem og lad mig læse videre
langsomt med Deres Øine paa mig,
indtil jeg afdækker de sidste to Ord,
hvormed min Bens Brev flutter."
Han læst? Slutningen as Brevet,
som han hävde forestaaét, og det lød
saaledeS:
„Jeg saa Kvinden lige i Ansigtet,
og jeg sagde til hende: „De har næg
tet, at det Navn, der stod paa Klæ
derne, som De bar, do De kom her,
Deres Navn. Dersom De ikke er
Mercy Merrick, hvem er De do?"
Hun svarede øjeblikkelig: „Mit Navn
er
Julian tog sin Haand sra Brevet.
Lady Janet saa paa de næste to Ord
og sor tilbage 'med et høit Skrig os
Forbauselse og bragte Horace øieblik
kelig paa Benene.
„Sig mig en as Eder," sagde han,
hvad Navn nævnte hun?"
Julian svarede ham:
„Grace Roseberry".
Et Tremandsraad.
Horace stod for et Øieblik som ly»
flaaet, idet han, bleg as Forbauselse
saa paa Lady Janet. Saa snart han
var kommet til sig selv igjen, var hans
første Ord til Julian:
„Er dette Spøg?" spurgte han al
vorlig. Dersom det er, jeg formaar
da ikke at se det vittige deri."
Julian pegede paa de tætskrevne
Sider i Konsulens Brev. „En Mand
skriver sor Alvor," sagde han, „naar
han striver saa langt som dette
Kvinden kalder sig oprigtig Grace
Roseberry, og da hun forlod Mann
heim, reiste hun til England med den
udtrykkelige Hensigt at fremstille sig
for Lady Janet Roy." Han vendte
sig mod sin Tante. „De faa mig fare
sammen," vedblev han, „da De først
nævnte Miss Roseberrys Ravn, saa
jeg hørte det. Ru ved De hvorfor."
Han vendte sig endnu engang til Ho
race. „Du hørte mig sige, at Du
font Miss Roseberrys vordende TEg
temand var interesseret i at være
nærværende ved mit Møde med Lady
Janet. Nu ved Du hvorfor."
„Frnentimret maa tydeligvis være
gal," sagde Lady Janet. „Men det
er visselig en overrastende Fornt af
Galskab, naar man første Gang hører
om den. Bi maa naturligvis, for det
første idetmindfte, holde Sagen hem
melig for Grace."
„Der er ingen Tvivl om," fagde
Horace, „at Grace maa blive i Uvi
denhed herom, (tolænge hun er faa
daarlig. Det var kauste bedst i For
veien at advare Tjenerne, ifald denne
Eventyrerske eller forrykte Kvinde,
hvad hun ttu maa være, fluide forsøge
at trænge siq ind i Huset."
„Det skal strax ste," sagde Lady
Janet. .Hvad der overrasker mig,
Julian (ring paa Klokken,, saa er du
snil), er, ot du i dit Brev vilde sige,
at denne Person interesserer Dig."
Julian svarede uden at ringe
paa Klokken.
„Jeg er mere interesseret end no
gensinde," sagde han, nu da jeg fin
der, at Miss Roseberry er Gjæst hos
Dig i Mablethorpe House."
„Du var altid modsat, Julian, som
et Barn, i hvad Du syntes om, og
ikke syntes om," svarede Lady Janet.
„Hvorfor ringer Du ikke?"
Jeg har en god Grund for det, min
tjære Tante. Jeg ønsker ikke at høre
Sent befale Tjenerne at lukke Døren
for denne venneløse Skabning."
Lady Janet kastede et Blik paa sin
Søstersøn, hvilket tydelig udtrykte, at
hun syntes, at han tog sig vel megen
Frihed mod hende.
„Du ønsker da vel ikke, at jeg stal
tage imod Fruentimret?" spurgte hun
med kold Overraskelse.
„Jeg haaber. De ikke vil vægre
Dem derfor," svarede Julian rolig.
„Jeg var ude, da hun var hos mig.
Jeg maa høre, hvad hun har at sige,
og jeg fluide uendelig meget foretrække
at høre det i Deres Nærværelse. Da
jeg fik Deres Svar paa mit Brev,
hvori De lovede mig at fremstille hen
de for Dem, skrev jeg strax til hende
og fastsatte et Møde her."
Lady Janet løftede fine klare Øine
i stunt Bebreidelse mod de udflaarne
Kupidoer i Spiseværelsets Tag.
„Naar flat jeg have LEren af Da
mens Besøg?" spurgte hun med itv
nifl Ro.
„Jdag," svarede hendes Søstersøn
med urokkelig Taalmodighed.
„Paa hvad Tid?"
Julian saa rolig paa Klokken.
„Det er nu ti Minuter over den Tid,"
sagde han og stak Uhret i Lommen
igjen.
Samme gSieblit kom Tjeneren og
gik hen til Julian, bærende et Visit
kort paa sit lille Sølv-Præsenterbret.
„En Dame, som vil tale med Dem,
Sir."
Julian tog Visitkortet, bukkede og
gav sin Tante det.
„Her er hun," sagde han, just lige
saa rolig som nogensinds.
Lady Janet saa paa Visitkortet og
kastede det vred tilbage til sin Søster
løn. „Miss Roseberry!" raabte hun.
Trykt, virkelig trykt paa Visitkortet!
Julian, endog min Taalmodighed hor
ine Grændser. Jeg nægter at mod
tage hende!
Tjeneren ventede endnu ikke som
et menneskeligt Væsen, der interesse
rede sig sor Forhandlingerne, men
(som det sømmer sig en fuldkommen
dresseret Tjener) lig et Stykke Mø
bel, lunstigen indrettet til at komme
og gaa efter Befaling. Julian gav
Befaling, idet han henvendte sig til
dett beundringsværdige Automat, der
lød Navnet James.
„Hvor er Damen ttu?" spurgte
han.
„I Frokostværelset, Sir."
„Lad hende være der og vent uden
or, saa du kan høre, naar vi ringer."
Møbel-Tjenerens Ben bar ham
lydløst ud as Værelset. Julian vendte
tilbage til sin Tante.
„Tilgiv mig," sagvd han, „at jeg
har vovet at give Tjeneren Befaling
i Deres Nærværelse. Jeg vilde saa
gjerne, at De ikke forhaster Dem i
Beslutningen. Vi bør visselig høre,
hvad denne Dame har at sige!"
Horace vor af en gonste anden Me
ning. „Det er en Fornærmelse mod
Grace," udbrød han med Varme, „ot
høre, hvad hun har ot sige!"
Lady Janet nikkede med Hovedet som
Tegn paa hendes høieste Bifald.
„Jeg tænker ogsaa det," sagde hendes
Naade, idet hun bestemt lagde sine
smukke Hænder tkorS paa sit Skjød.
Julian vendte sig til Horace sorat
svare ham først.
„Tilgiv mig," sagde han, „jeg har
ingen Hensigt at sige noget om Miss
Roseberry eller sætte hende i Forbin
delje med denne Sag. Konsulens
Brev," vedblev han, idet han vendte
sig mod fin Tante, „omtaler, hvis De
erindrer det, at Lægerne i Mannheim
ikke vor of farnnte Mening om deres
Patients Sygdom. Nogle af dent
og blondt dent Overlægen tror, at
hendes Sjels Helbredelse er ikke fulgl:
medden legemlige Helbredelse."
„Med andre Ord," bemærkede Lady
Ionet, „en gal Kvinde er i mit HuS
og man forlanger of tiitg, ot jeg stal
modtage hende!"
„Sod 08 ikke overdrive," fogde Ju»
lion mildt. Det nytter ikke til noget
i denne alvorlige Sag at overdrive
nogen Ting. Konsulen forsikrer
os, grundet paa Doktorens Autoritet,
at hun er ganske stille og uskadelig
Hvis hun virkelig lider as ett fix Ide,
da fortjener détt stakkars Kvinde vis
felta vor Medlidenhed, og der bør
sørges godt for hende. Spørg Deres
eget kjærlige Hjerte, kjære Tante, om
det ikke vilde ligefrem være en Gru
fomhed at lade denne forlorne Kvinde
komme paa Drift i denne vildsomme
Verden uden nærmere at gjøre nogen
Efterspørgsel."
Lady Janets medfødte Retfærdig
hedsfølelse erkjendte, dog ikke saa vil
lig just, Billigheden og det hensyns
fulde i disse Ord. „Der er nogen
Sandhed i dette Julian," sagde hun,
idet hun, urolig forandrede Stilling
paa sin Stol, og saa paa Horace.
„Synes ikke Du ogsaa det?" tilføjede
hun.
„Det kan jeg ikke sige," svarede Ho
ract med den Mands bestemte Tone,
hvis Haardnakkethed staar Prøve mod
enhver Form af Henvendelse, som kan
gjøres til ham.
Julians Taalmodighed var stand
hastig nok til at maale sig med Hora
ces Stivhed. „I ethvert Tilfælde,"
begyndte han igjen med usormindflet
Venlighed, „vi er alle tre lige interes
serede i at faa Sagen afgjort. Jeg
henstiller til Dem, Lady Janet, om vi
ikke i dette lykkelige Øieblik cr begun
stigede med alt fornødent? Miss
Roseberry er ikke alene ikke i Værel
set, mett ikke engang i Huset. Der
som vi lader Lejligheden glippe os as
Hænderne, hvem kan sige, hvilke kje
delige Hændelser, der kan tildrage sig
i de nærmest følgende Dage?"
„Lad Fruentimret komme ind," sag
de Lady Janet pludselig og bestemt
med sin sædvanlige Utaalmodighed.
Strax, Julian, førend Grace kommer
tilbage. Vil Du denne Gang ringe?"
Denne Gang 'ringede Julian.
„Maa jeg give Tjeneren Ordre?"
spurgte han sin Tante.
„Giv ham, hvad du behager, og
flynd Dig," svarede den heftige gamle
Dame, idet hun hastig reiste sig og
tog en liden Tur i Værelset sorat bli
ve mere rolig.
Tjeneren gik med Besaling at vise
den besøgende ind.
Horace gik paa samme Tid over
Gulvet, tilsyneladende, med den Hen
sigt at gaa ud af Døren i den anden
Ende af Værelset.
„Du gaar vel ikke ud?" raabte La
dy Janet.
»Jeg ser ikke nogen Nytte ved, at
jeg bliver her," svarede Horace tem
melig tvert.
„I dette Tilfælde bliv da her, for
di jeg ønsker det," svarede Lady Ja
net.
„Visselig, om De ønfler det. Bare
husk, tilføjede han mere tvert end no-
xgett
sinde, at jeg er uenig i Julians
Anskuelser. Ester min Mening har
Kvinden ikke noget at forlange af oS."
En forbigaaende Bevægelse af Hef
tighed korn for første Gang tilsyne hos
Julian. „Vær ikke haard, Horace,"
sagde han flarpt. „Alle Kvinder har
Fordring paa os."
De var ubevidst traadt nærmere
sammen under Debattens Hede, idet
de vendte sin Ryg mod Bibliothekdø
reit. Ved de sidste bebreidende Ord,
som Julian rettede mod Horace, blev
deres Opmærksomhed henledet paa
hvad der foregik ved en let Støi.
fremkaldt ved Dørens Aabning og
Lukning. Paa engang vendte de sig
alle tre og saa i den Retning, hvorfra
Lyden kom. (Mere.)
New Iork. Bladet Tribune med
delte forleden, at et Selskab af danske
Kapitalister er bleven dannet i detØie
med at hjælpe de mindre bemidlede
danske Bønder, der paa Grund af de
haarde Tider har været nødt til at
fælge deres Eiendomme, til at udvan
dre til Amerika og anlægge cnKoloni
i de Forenede Stater. Selskabets
befuldmægtigede Repræsentant, Sø
ren Kiær, ot tidligere Medlem os det
danske Folketing, ankom hertil i sor
rige Uge og begav sig uopholdelig paa
Turen til de vestlige Stater sorat un
dersøge Forholdene og udsøge enPlet,
hvor den nævnte Koloni kan blive op
rettet i gunstige klimatiske Omgivet
jer. Hr. Kiær vil i et Tidsrum of
4—6 Uger. foretage en Rundreise
©taterne Minnesota, Wisconsin og
Dakota, hvorpaa han vil begive sig
hjem til Kjøbenhavn sorat aflægge
Rapport om sine Undersøgelser og ta
ge Del i
Koloniens Organisation. En
Kapital af $1,250,000 er allerede
bleven tegnet for Planens
ring.
En tyfl Tjenestepige, nylig ind
vandret, gik forleden Dag hen i en
Bank og indkasserede §235, som pr.
Bexel var sendt hende sra Tyskland.
Hun stvppede Pengene i sin Haand
taste og begav sig paa Hjemveien. Un
derveis gik hun ind i en Grocerybutik
og kjøbte nogle Sager, hvorefter hun
otter gik et Par Blocks. Pludselig
opdager hun, ot Tasten staar aaben,
hnn stikker Haanven ned i den,
Pengene var borte. Hun lod strax
Grocerymanden arrestere, men da den
ne høit og helligt forsikrede sin Uskyl
dighed, lod Dommeren ham gaa igjen,
og den grædende Pige blev forklaret,
at hun sikkert maa have været Offer
for en eller anden Tyveknægt.
Hvorfor vil De hoste, noor ©hitoh'S
Cure vil give øjeblikkelig Lindring.
Pris 10c, 50c oq $1. FooeS hos
Apotheker Kneeland.
En haard Beleiring.
Jeg led forfærdeligt of Kjettelfyge.
Store Pletter, Saar oq Knuder viste
sig overalt paa mit Legeme, saa jeg
næsten troede, der ikke fandtes etPund
friskt Kjød i mit Legeme. Jeg be
gyndte at bruge „Beggs Blodrenset",
og idag er jeg fuldstændig helbredet.
Mine Muskler er stærke og faste, og
jeg tilstriver Beggs Blodrenset dette.
Bedragen.
En for Farmerne meget inter
essant Artikel
Som viser, hvorledes Farme
ren et bleven taget ved
Naefen og fremdeles
bliver det.
Den KjendSgjerning benægtes ikke,
at Farmerstattdett har leveret fleteOf
re til ubemyndigede Lcaneagenter end
nogen anden Klasse Mennesker. Far
merne bør blive mere forsigtige med
ot behefte sin Farm med en „Mort
gage" (Panteobligation). Naar de gjør
et Loan, maa de øve den famine Om
hu og Omtanke, som ttaor de kjøber
en Ting.
Noor en Farmer behøver et Loan,
gaar hon til Byen, ser et Skilt„Penge
tilloonS" og gaar ind i Kontoret.
Agenten fortæller ham en pen Histo
rie, og Farmeren underskriver hvilket
svmhelst Dokument, Agenten forelæg
ger ham. Laane-Agenten b'er ham
komme ind igjen efter faa og faa lang
Tid fotat faa sine Penge. Naar hatt
kommer igjen, trekker Agenten fra en
god rund Sum af Loonet og leverer
Resten til Farmeren. Farmeren fin
der snart ud, at han ikke længere hat
med Laaneagenten at gjøre. Han
faat Brev fra New Aork eller noget
andet Sted langt borte. Han gaar
da til Agenten, og denne siger, at han
hor ikke mere at gjøre med dett Ting,
da han hat overleveret altsammen til
disse Folk. Farmeren skriver da til
disse fremmede og fortæller dem,hvor
ledesAftalen vat med Laane-Agenten.
Alt det Svar, han faat, et: Bi ved
ikke noget om nogen mundtlig Over
enskomst,som De havde med Mr.
Bi hat Papirerne, som De har under
itrevet, og dersom De vil spare Dem
Omkostninger og Besvær, som følget
af Exekution (foreclosure) af Obli
gationen, maa De erlæggeDereS Ren
ter her, den Dag den forfolder.
Nu, dette er en gammel Historie og
ligefaa fand, og ntaafle har Læseren
[elv erfaret det.
Disse Folk udfører ikke en lovlig
Loaneforretning. De udlaoncr Pen
ge sorat faa Farmen saovel sont Ren
ten. De exekverer ved den første An-,
ledning de ton faa, og dersom Farme
ren er istand til at indløse Eiendom
men, saar de naturligvis sine Peng
tilbage med Rente og et godt, fedt
Salær for vedkommende Advokat, da
Panteobligationen betinger dette. Og
dersom Farmeren ikke kan
indløseEien
dommen, faat de Farmen, hvilken de
egentlig er efter. Saaledes ser De,
at de har noget alligevel, saasnart de
faat en Farmer i sine Klør.
Nu, medens denne Artikel er af stor
Interesse sot hele Farmerklassen, er
der naturligvis en eller anden, som
betaler sot den, og denne „en eller an
den" har ogsaa nogen Interesse.
Minnesota Loan and Trust Co.
ønfler nu at vise Farmerne, hvorle
des de kan undgaa disse Bedragerier,
som de er blevne ude for. Søg De
res Laan hos et
Hjemme-
$300,000
skud. Derfor udlaanet det sine egne
Penge og tænker at give Farmerne
Nytten af disse Fordele og laaner dem
Penge paa Betingelser, som andre
ikke vil og hverken nu eller senere kan
kappes med.
1. Vi vil laane Farmerne Penge
ester
Afdrags-Planen.
Bi
Dersom
Formerne nogensinde venter at blive
gjældsri, maa de laane sine Penge ef
ter den Plan thi idet Farmeren be
taler op sin Obligation paa den Maa
de, føler han det ikke, og før han ved
af det, er han
gjälbfri.
2. Men disse, som hat anden
Gjæld
at betale, vil vi give et Laan efter
bett gamle Plan, dersom de ønfler
det. Det vil da blive et Laati paa 3
eller & Aar.
Vi forlanger ingen Tillægsrente
(bonus) eller Commission, som an
Realise- bre gjør. Vi betaler Loonets fulde
Beløb og trækker ikke of en stor Sum
[om andre
altid
gjør. Vi beregner
os ingenting forat udfærdige Papi
rerne og tager ikke Renten i Forskud,
som andre gjøt. Renten betales i
vort Kontor, ikke i New Aork eller
noget andet langt bortliggende Sted.
Renten kan ikke blot betales til hvil
kensomhelst Tid os Staret, Ansøgeren
ønsket, men ogsaa blot en Gong ont
Aoret istedetsor to, som attdre kræ
ver. Vi stoffer Pengene somme Dog,
som Loonet ønfles, medens andre kræ
vet fra to llger til tre Mootteder fot
ot flosse Loonet.'
forsikrer
at give Farmerne
bedre Bctingelfer i enhver Henseende
end nogen anden vil eller kan give.
Kom ind til os, eller skriv os til.
Deres Brev flat strax blive besvaret.
En ret og rigtig Forretning eller slet
ingen er vort Motto.
F. H. Lake, Agent,
Fergus Falls, Stimt.
Den har ikke tznKige.
American Sto.. 7 Symaskine er fuld
kommen, stærlog simpel, et letgqo
ende, er let ot forstao og hot den bedste
Skyttel i Verden.
Den er nylig bleven forbedret, hor
aldeles nyt Træværk og hor the
great tension liberator device.
Ingen anden Maskine hat denne Del.
Er den bedste Maskine, som Farmeren
kan kjøbe, da den aldrig kommer ud
af Orden. Den vil vore i femten
Star og er garanteret for fem Aar.
Sælges ved
L. H. Johnfon.
Gaa tit
ii
Mg Drug Sto»,
Fergus Falls, Minnesota,
Hoffmandsdtaaber.
Nafta.
Alle Slags Patent-Mediciner.
Papir, Penne og Konvoluter.
Skolebøger.
Notfle Bøger.
Bedste Sort Blyhvidt.
Maling i alle Farver.
Bedste Sort Linolie.
Insektpulver.
Maskinolie.
Kompag­
ni. Minnesota Loan and Trust Co.
er incorporeret under Statens Love
og har en
indbetalt
Kapital
og dertil et stort Over­
Albums.
Haarolie Cologne.
En stor Forsyning af Billedrammet
til billig Pris.
Billedrammet kan ogsaa forarbei
des efter Ordre med kort Varsel.
Recepter eromhygeligt udfyldte.
A I. AmMM.
jnløtf
öjntfes 3. MW,
Clav.
EARLS
sot Salget as
Rail-Noad-Land
i Countierne
Ottertail. Grant, Wilkin
Loon kan erholdes paa en Tid of
fra 3 til 9 Maaneder.
Det fordres gode Kanttoner.
Bi kan give Loon paa længere Tid
end Bankerne.
©i kjøber NOTES & MORTGAGES.
G»» til Clarke»
og faa Prisen paa alt Slags Bygge
materiale, Vinduer, Døre, Listet, tykt
Væggepapir osv. Tomt og Kontor
ved Manitoba Fragt-Depot.
Efterfølger.)
Otte og fexti Farme tilsalgs paa
lette Bilkaar. Beliggende i Otter-
tail, DauglaS, Grant og Wilkin Couu-
tier. Man henvende sig til I. W.
Earl.
Penge udlaanes paa dyrkede Farme
til den allerlaveste Rente, uden Com
meSsion eller BounS, og Kontanter
altid paa Hoonden.
Dyrkede Farme tilsalgs, indehol­
dende fro firti Acres til nitten Hun
drede og tyve Acres.
Derfom De ønsker et godt fair and
square Loon pao Deres Farm, katt
I. W. Earl tilbyde Dem Fordele,
som De ikke kan finde noget andet Sted
i Nordre Minnesota.
3 ti Aars Laanesorretning har
Earl hor Farme tilsalgs, varie
rende i Pris fro to Hundrede og femti
Dollars til tredive Tusen Dallars.
Earl har Eiendom tilsalgs i Fer
gus Falls, baade med og uden Huse
paa, i alle Dele as Byen.
Earl har dyrkede Farme at bytte
bort i Byeiendom.
Earl udlaanet
endottt.
Penge paa Byei-
Dersom De laaner Penge hos Earl,
behøvet De ikke at vente forat se,
ont Laanet bliver godikjendtaf en eller
anden Korporation nedenfor, idet nem
lig han selv bestemmer desangaaende,
og han har altid Penge nok for ethvert
Soon.
Atten Tusen Dollars ligger nu og
venter paa ct blive udlaant paa god
Byeiendom eller dyrkede Farme.
To og tredive Tnsen Acres udyrket
Land tilsalgs paa lette Bilkaot i Ot
tertail County.
Earl eier nogle faa udmærkede
Forme, som han vil bytte bort sor
god Gtundeiendom i Fergus Falls.
Penge tillaans paa god Gtundeien
dom med eller uden Forbedringer
(Improvements).
Dersom De vil sælge DeteS Eien
dom, tom og før dem op paa Listen.
Det kostet Dem intet, medmindre Salg
opnaaes.
og
Karter og Beskrivelser sen­
des frit paa Forlangende. Breve
besvares i det engelske og norskeSprog.
aplvtf. L. A Levorsen, Clerk.
Dersom De vil bytte enten for Farm
eller Byeiendom, lad mig vide det.
Dersom De vil laane Penge og vil
have et godt Laan, lad os overveie
Sagen vel, og De vil toge laanet
i
Ftrgu« Fall». Minn.
HMgb«gs-S«ij ost
hos
Simili), leiiii iÉrrcd
Idet Helligdagene nu nærmer sig, kommet det vanskelige SpØtgsmoal,
hvad flal vi kjøbe til Julegaver for vore Venner? Den rette Ide vil være
at kjøbe noget, som er til Nytte saavelsom til Pryd. Mange tror, at Pre
senter nødvendigvis maa bestaa i noget kostbart, som paa samme Tid er værd
overmaade lidet for den, som faat dem. For dem, font vil give noget sub
antielt og nyttigt, tilbyder vi
Fölgende Liste:
20 Yards smuk sort G. G. ©ilte (warranted) fra $1.00 til $150.
20 do do kulørt do do do 85c til $1.00.
20 do sort Sarah do do do $1.00 til 1.25.
20 do kulørt do do do do 75c til $1.00.
Et eller flere Par Silkestrømper (for Damer eller Herrer) Silkevanter,
fine Vanter kantede med Skind, kid gloves, Sengtepper, lace bed set, vak
re Bordduge, Servietter, Haandklæder osv. Derhos har vi en endeløs
Mangfoldighed af Lommetørklæder og mufflers, som man blot behøvet at se
sorat blive indtaget i. Vi har Tusindet as dem i alle Mønstre og
Farver. Vi er lidt beskedne, mcit vi har kanske saa mange af dem, font der
ellers er i hele
Byen.<p></p>Strand,
Hovedkvarter for Julegaver.
No. 224 Bismarck Ave., Fergus Falls.
MacMaster, Bnrnham & Co., Fergus Falls, er Agenter for Dundee
Mortgage Compagniet i Scotland, det største Compagni, som driver Forret
ning i Amerika. Farmere fan erholde Penge til det fulde Beløb, som de
anholder om, og kan faa dent paa tre, fem ellet ti Aar og kan afbetale ende
af Kapitalen hvert Aar.
Ulig andre Pengelaanere indretter. MacMaster, Bnrnham & Co. det saa
ledes, at baade Rente og Kapital betales i Fergus Falls eller Alexandria,
efter font Laantageren ønsker. Renten betales en Gang om Aaret i Novem
ber. Det nævnte Firma er sin egen Herre her i Landet, hvad angaat denne
Forretning, og Laantageren afslutter Forretning direkte med Compagniet
naar han laaner hos det.
Det er ikke nødvendigt, at Farmerne lommer til Fergus forat gjøre
Laanet. De kan sende et Brev til MacMaster, Bnrnham & Co., og de nød
vendige Papiret vil blive sendt Farmeren til Underskrift i Overvær as en
Justice of the Peace, og naar Papirerne er tilbagesendte, kan Pengene
sendes med Express eller som en Sexet til nærmeste Posthus, en Maade
hvorved baade Tid og Udgifter spares.
MacMaster, Bnrnham & Ko.
§30 for dc bedste. Nogle faa lidt simplere, $25.
Denne er den bedste, om sindes i Markedet. Den kan rense 100 Bu
shel pr. Time og samtidig er Hveden ført i Sække. Til enhver Farmer, som
behøver en Rensemaskine, kan jeg med Tryghed sige, at det er den bedste, som
endnu er fabrikeret, og enhver, som har brugt den, vil sige det jamme. Jeg
ningsprocessen end nogen anden Mølle. Den har ogsaa fire forskjellige
Sold i den lavere Del af Møllen, medens andre har blot en og nogle to.
Følgende er Maalet as hver Sold:
Sold for Saahvedé 24 36.
bo for Marked-Hvede 21 28.
bo sor „Screening" 24 '26.
do for Græsfrø og Linsrø 24 18.
Disse 4 Sold vil dele ben urensede Hvede i fem Grades: Saohvede,
Marfebéhoebe, „Screening" og Hønsemab, samt smaat Græsfrø.
Den Regulering, hvorved man opnaar bisse fem Graber er en meget
stor Forbebring af Maskinen.
1. Saahveden vil gaa ned i ct Maal Markedshveden vil gjennem en
liden Elevator gaa op og love ud i en Sæk „Screening vil komme ned i et
andet Maal Hensemaden vil komme ned i en Skuffe, og Græsfrø vil kom
me ned i en Kasse bag Maskinen.
2. Dersom man ikke vil have Saahvede, kan man saa den til ot gaa til
Elevatoren sammen med Markedshveden ved at flytte paa et lidet Bord.
Ogsaa „Screening" vil gaa til Elevatoren og blive sammen med
Markedsbveden ved at trække ud en smal List, og alle tre Grades vil komme
i samme Sæk. Maskinen vil fraskille al cockle.
II. En „Feed"-Regulator.
Feed-Bordel kart reguleres øjeblikkeligt efter Operatørens Behag.
Dene er af stor Vigtighed. En Maskine bør hverken „seedes" for hurtigt
eller fer langsomt, om ben skal gjøre gobt Arbeibe.
III. Slevatvre:i.
Jeg har til Maskinen søiet en liden Elevator, der anbefaler fig felt» til
enhver, som har
feet
bet
Elevatoren, 03 benne nægter aldrig
C. D. Wright,
ben arbeide, og jeg tillader mig at henlede Opmærksom­
heden paa faldende:
To Mand kan rense og fylde Kornet i Sækkene hurtigere og lettere, end
tre Mand kan ojpre
ved nogen atibeit Maskine. Hveden stoppet aldrig op
i
Tjeneste.
Elevatoren arbeider samtidigt med Rensemaskinen, og- der etingen
Stanbs sor Ombytning af Sække. Der er ingen Skuflen as Korn, alt
gaar enten i Sække riter Maal. Elevatoren bliver sat i Virksomhed ved et
Jernbelte birecie fra Lifteaxlen. Der er ingen Stramning, af Beltet, og
derfor flal ber tun liden Kraft til sorat faa bett til at arbeide.
Jeg inbbt)ber til at tage Maskinen i Diesyn, før man kjøber andetsteds.
Fabrik pao Bismarck Avenne, Fergns Falls, bagenfor O. C. ChafeS
Bygning.
M. Grottinmnd,
fabrikant.
I. P. Williams,
E. A. Jewett,
I
Ijar ved talrige Experimenter, fort
sat Studium og ikke ubetydelige Ud
gifter været istand til at fabrikere en
Korn-Viste, som foruden at have alle
de Fordele, som andre Rensemaflinet
har, ogsaa er forbedret paa mange
Maader. Paa disse Forbedringer
vil jeg henlede Læserens Opmærk
somhed.
I. Soldene.
Den nye Mølle har en meget større
Overflade at srembyde for Rens­
Bice-Ptesident.
Kasserer.
Mdste Bank Nord eg Best fra Minneapolis,
Oprettet 1873.
Sælger Drosts til otte Dele af Verden. Udlaanet Penge pao kotte T»,
miner. Ägent fot de bedste DampbaadSliniet. Reisebillettet til og fra
(Europa fcelgeS poa billigste Bilkaot. \n\n Merev Merrick.
(AfWilkie Collin».)
Rev. I. E. Atwood, Kansas City.
Sælges ved N. I. Mortenfon.
Minnesota Loan and Trust Go.
First Notional Banks Bygning,
John Holms Boghandel, Lincoln Ave.
AMERICAN SEWING MASHINE CO.
mys
ttaor De vil kjøbe tene Apothekervo
rer:
Electric Bitters.
King's New Discovery sOr Con
sumption (Kings nye Opfindelse mod
Tæring).
Stanges Healths Salts (StangeS
Sundhcds-Salt).
Moderdraaber.
Fergus Falls, Minnesota.
(Office i Court-Huset).
Local-Agent
F. G. Barrows Loan CO.
Fergus Falls. Minn.
LUMBER YARD
Saadanne, font stat bygge, Ian
tttaaste gjøte ligefaa god Hondel her
som andetsteds. Forsøg det!
myMf
B. A. Clark-.
(I. 88. Eorl et C. D. Bokers
Earl aldrig foreclosed a mortgage.
Z. W. Earl.
Firat National Banks Bygning,
MeZtdH Farrell.
Agenter for Universal Patterns.
Fergus Falls Fanning Mill.
President.
FIRST NATIONAL BANK,