Fergus Falls ugeblad. [volume], January 05, 1887, Image 1

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
A. «ole«.
Exemplar 1 Aar 11.50.
1 i 10.75.
Betalbart i Retfftb.
vestillinger og Betaling indsende« under
dr»«s»! Bngn» 8«1S Ugeblad,
Smvl Fallt.Mtn».
Dett«« «f Ottertail County.
Journal for forrige Onsdag inde
holdt etpar længere Artikler angaaen
de Deling of dette County enten i flere
Countier eller saaledeS, at endel of
dette County lægges til Wadeno
County. Bladet er naturligvis imod
begge disse Projekter, og naar det
optog den Ting, faa var det mer
mest foråt meddele, at Tanken om
Deling igjen paa visfe Hold er vaag
net op, efteråt bet i nogle Aor har
været stille om den Sag, men ogfaa
foråt give et Barsto, at ikke Folk alt
for let flal blive blændet of Projekt
magernes løfterige Fremstilling af olle
de Goder, forn be paastoor vil blive en
Følge af Delingen.
Som bekjenbt hor det tille: Badens
futui en Fjervevel
faa stort font Ottertail, nys hovt en
svær Strid om, hvor Countysædet
fluide være, i Wadena eller Berndale.
Striden er tilsyneladende afgjort, men
Freden er ikke dermed oprettet. Paa
Bunden of Sindene ligger, font i olle
faadanne Tilfælde, Utilfredsheden hos
den tabende Part og ulmer for enten
omsider at dø ub ellet igjen bryde ud.
Og fro bette famnte Wadeno County
antages det, at Ideen om at faa no*
get of vort County tillagt hint er kom
met. Om noget blev tillagt paa ben
Maade, kunde bette bidrage til at for
andre den Balance, font de stribende
Partier hibtil har holdt hinanden i.
Ideen om Deling af dette County i
flere er, foobidt vi ved, kommen fro
Verham. Perhamiterne synes føle,
at de er komne i Baghoand, og de vil
de bog faa nøbig bette. Foråt styrke
sig har be Högeligen vist at forelægge
be attbre opvoksende Byer i Countict
sin Plan og er villig til at bele meb
dem. De kan j» hver blive et Coun
tysæde. Hvorfor kan ikke de sættes
paa lige Fod med Fergus Falls?
Dette er Jbeen.
Journal siger, ot Projektet kommer
fro ærgjerrige Byer, fem tror, be Ion
blive Countysæber, og be støttes of
Lokalpolitikere paa be forskjellige Ste
ber, idet disse haabe at have saa meget
bedre Udsigt til at faa et Embede,
naar der bliver faa mange flere af
bern.
Bi tror bette er omtienbt. Bitror,
bet er Politikerne, eller rettere Em
tedslandidaterne, som fostrer Projek
tet, og siden veb be at faa Byerne til
at aaa med paa det. Lad os fasthol
de fra første Stund, at vi har for
mange faa alt for mange Em
dedslandidater. Ug bet værste veb
bet er, at be synes føle, de maa have
et Embebe, ellers lommer be til ot
gjøre Ugagn. Er bet ikke bet, be stu»
berer paa sent og tibligt, hvorledes be
fiol lægge Planer for bet offentlige
for berigjennem at faa fremmet sitte
personlige Interesser?
6
Bi paastaar
jo. Dg vi paastaar, at bette er en
of Sygbommene i Samfundet. Det
er SomfunbetS bedste Monb, forn hot
bet sig tilbage. Og ber bliver be
staaenbe,ntaafle foråt bevare Marven i
Samfundet,men faa eller ingen lægget
Mærke til dem.
Dette vor nu egentlig en liben Fra
vigen fra Emnet, men ben staber kan
ste ikke.
Det Heber, at Projektet ont Deling
paoskynbes stærkt netop nu. Der er
holdt Møder, somlet Penge og ud
nævnt en Komite, som reiser omkring
i Countiet og agiterer for Sagen.
Det et Meningen at dele i sire Dele,
fea Pethom, Pelican Rapids og Battle
Loke flat blive be tre nye Countysæ
det. Det et ogfaa sagt, at det gives
gode Løfter til Henning, Patfers
Prairie og New Fork Mills.
Bi hot ikke skjænket benne Sag no
gen stot Opmærksomheb og hat ikke
gjort noget Overslag, men bet fore
kommer 08, ot fire Countier meb site
ttourthufe og sire Gæt Embedsmænd
moa blive meget kostbarere enb et af
hvert Slags.
Fremdeles forekommer bet os, at
bet i mange Henseendet moa være 08
til Fordel, at vi utgjør et stort Coun
ty med nogen Vægt, bet hvor vi sæt
ter o8. Ottertail kolbes ikke Keiser
Countiet for ingenting.
Man kan indvende, ot bet er langt
og besværligt ot reise f. Ex. lige fra
Vstsideu og hib til Fergus Falls
Men ber er ba vel ikke hellet sea sær
belcS ofte en faobatt Tut er nødven
dig. Skotten reiser man jo omkring
og indkrævet, og forøvrigt har vi
ikke fundet, at formerne er faa grue
lig bonge fot en foapaS lang Reise.
Ivertimob ønsker be ben og gri
ber ofte ben første og bebste Leiligheb
til ot gjøte ben. Man ønsker ikke ot
ligge hjemme held Katet og blive mos
begroet.
Bi tror ikke, ot Almuesmonben
Countiet hor nogen overvættes Lyst
pao ben Countydeling. I ethvert
Tilfælde anbefaler vi at overveie den
Cog meb Ro, før mon honbler.
6n Slurk af heb Lemonade før
non goat tilsengs vil ofte stanbfe ?n
Forkjølelse og helbrede en foot Gane,
figcr et engelsk Blod.
Eouuty»Allia«e«nS Mode.
County-Alliancen mødte her fibste
ÖnSdag foolebeS som tidligere be
kjendtgjort. Forhandlingerne lededes
of Alliancens Præsident, Mt. Erhard.
Om Formiddagen møbte ikke ret man*
ge A. T. Lund, K. Peberfon og H.
L. Burgess blev ubnævnt som Fuld
mogtskomite, og C. W. Brandberg,
Jacob Austin, E. W. Dewey, Robert
Miller og JomeS Linbqnist, som Re
folutionskomite. Derpao blev Mødet
udsat til Eftermiddagen.
Do man famledes igjen, vor Antallet
of Deltagere i Mødet betydelig støtte,
omkring 50 Personer ellet flere.
Mens man ventede paa, at Refoluti*
onskomitecn fluide rapportere, blev
bet ^omtalt om forskjellige Ting og
beeiitanbt hvem ber burde betale.
Skatten fet Ting, hvotpao der var
Heftelser. Nogle mente, at den, som
hovde laont ud Pengene og hovde
Obligationen, fluide betale. Nogle
mente, at det gil ikke bedre til, end at
de begge to moottc betale, baade den,
som brugte Eiendommen, og ben som
havbe Pant i ben.
Dernæst blev ber talt om, hvorvidt
det vat heldigt, at Statsuniversitetet
og Statens Agricuttur-College hat
Fond sammen. De fleste troede, det
vor heldigst, om be havbe hver sit
Fonb. Landbrugsskolen led veb at
væte sammen med Universitetet. Dr.
Leonard anmodede om Tilladelse til
ot yttre sig i den Sag, og dette blev
tilstaset. Han sagde, at han kjendte
til den Ting bedre end nogen anden
udenfor Skolen selv, fordi han hovde
været Elev og Lærer ved Anstalten
gjennem flere Aar. Han forklarede,
hvorfor faa faa Elever besøger Land
brugsskolen. Han vor selv en Far
mergut, da han kom til Anstalten, og
tænkte at blive Landmand, og Sko
lens Præsident tilraadede baade ham
og andre Elever at gaa den Vei, men
de spurgte sig selv, hvad Udsigt der
var for dem i Livet, efteråt de engang
vor færdige fra Skolen. Svaret
maatte komme, at der vat ingen Ud
sigt. Det vat endnu dengang og
maafle endnu ingen, som hovde Brug
for dem. Derfor valgte hatt og an
dre med ham dett anden Vei. Sko
len ellet Universitetet maatte ikke læg
ges tillast for dette. Ikke heller faa
Universitetets Elever ned paa Land
brugsafdelingens Elever, faa de af
den Grund skulde holde fig borte fra
Afdelingen.
ResolutionSkomiteen var nu rede
til at rapportere, og dens Formand
oplæste følgende Resolutioner:
1. Bi er i Favør af, ot Kongressen
vedtoger the inter-state commerce
bill.
2. Bi er i Favør of, ot alt Jern
bonelond skatlægges fom anden Eien
dom.
3. Bi er i Favør af en faodan For
andring af Skyleloven, at Distrikssko
len foot mere Statsbidrag.
4. Bi er imod en Bevilling til
Statspart.
5. Vi er imod, at Elevatorer og
Batehuse ude i Landet flat give Bond
(Sikkerhed), saaledeS som Commissæ
retne anbefaler.
6. Bi er i Favør af en foodatt For
endring af Loven angoaende Melmøl
Ier, at naar de bytter i Hvede og Mel,
dette mao fle paa samme Grundlag,
fom naar de moler Hvede for nogen.
7. Bi er i Favør of et Afslog i
Sportler for Clerk of Court ogSheriff,
fornt ot County-AdvokatenS Løn sæt
tes ned til $1200 for Karet.
8. Besluttet, at vor lovgivende De
legation foot Jnsttux til at arbeibe
for en foabon Forandring af Skatte
loven, ot den bestemmer, at County
Kassererens Kvittering for Skatten
flal anseei fom prima facie Bevis
fot, ot Slatten er betalt.
9 Besluttet, at Tounty Aubitøre»
ingn Stemme flal have fom Meblem
of Bootb of County-Commissioners,
mens hans Salær er betinget af bet
udlignede Skattebeløb.
10. Idet vi indfer, at Likøttrafik
ken forøger Skatterne og Folkets Byr
der, anmodes vore Lovgivere om ot
gjøre alt, font stoat i deres Magt,
foråt undertrykke den ved ett Foran
dting i Konstitutionen, eller, hvis
dette ikke kau praktiseres, ved lokale
Option-Love i Overensstemmelse med
den of den sidste republikanfle Stats
konvention vedtagne Platform.
11. Jbet vi følet, at bet er af Høie
ste Bigtigheb fot boobe Frembringer
og Forbruger, at der bliver udsøgt en
Forenede Staters Senator, om hvem
man ved, at Han ikke Hyldet Monopo
lerne, anbefalet vi vore Lovgivere ot
understøtte C. K. Dovis fot den Stil
ling.
12. Besluttet, at vi anmoder vor
Senator og vore Repræsentanter ot
indbringe og understøtte et Forslag
til Forandring af Korn- og BarehuS
loven foråt tvinge Jernbanerne til ot
flasse Bogn eller Bogne til Farmerne
veb hvilketsomhelst Sidespor af deres
Linier ligefaa hurtigtog bestemt, fom
be vil staffe bent til Elevatorer og
Bårehuse.
13. Bi forlenget af vor Senator
og vote Reprefententer, at be gjør alt,
fom staar i deres Magt, til Forbel
for be ovenfor nævnte Forendringer.
Det blev besluttet at behanble hver
Resolution for fig. De blev olle veb
togne, be sire første uben Debot.
Den femte, at Varehusene ikke skul
be give Bonb, foranledigede nogen
Diskussion. Mr. Burgess troede,
at det vor i sin Orden, ot Vo
rehusene gov Bond, thi ba vilde
deteS Check være god som Penge, den
kunde fælges hvorsomhelst. Lund og^
Brandborg mente, at dersom tie sntaa
Borehuse ude i Landet blev nødt til
at give Bonb, maatte be heller opgive
Forretningen aldeles. De formanede
ikke at give Bond, og hvis be ophørte
at bære, var dermed ffatifurancen
borte.
Den sjette, ornMelmøllet, blev ogsaa
diskuteret noget. Det blev sagt, ot
mon snarere kommer til at flabe For
meren enb hjelpe Ham ved benne Re
solution. Loven bestemmer, ot be
Møller, som mobtager Hvede til For
maling for onbte,- Hot ikke Ret til at
tage mere Tolb enb £. De onbre
Møller tager mere, og besuben giver
be ikke Mel af ben Hvede, fom be
modtoger, men bytter. De siger, at
deres Mølle et faa stor, de kan ikke
gjøre det anderledes, og hvis de ikke
foot, H' ab be vil, kan be blot sige, at
de ikke vil male. Do moa kanske For
merne kjøre mange Mil anbetstebshen,
og hermeb er han ikke tjent.
Da ben 7be, om Afslog i tre af
County-Embebernes Lønning, kom op,
vat bet en, bet mente, at Register of
DeebS burbe tages meb.
Den tienbe, om at undertrykke Li
kørtrafikken, mødte nogen Modstand.
Robert Miller foreslog: „Bi er i
Favør af høi License". Mr. Bib
bins vor i Favør as, at der forbydes
ot have Borde og ©tole i
Salooner, der fluide blot være Disk.
De fluide heller ikke have Lov til at
benytte et Sideværelse, der havde no
get tiltrækkende for Gjæstetne. Der
maatte ikke være unge Piger, der sang
eller dattdsede, og der fluide ikke være
sat noget for Vinduerne, men de fluide
være aobne fom et Butikvindu. Den
oprindelige Resolution seirede ufor
andret.
Den tolvte, om at Jernbanerne
flulbe tilveiebringe Bogne lige promt
for alle, blev biskuteret libt. Matt
troebe, at Loven, allerede font den er,
Bestemmer, at saa flal fle. Lund og
Brandborg, der begge kjøber Hvede,
vidste ikke noget om, at der gjøres no
gen Forskjel paa den Bane. Maafle
var det anderledes ved Manitobaba
ttett. Loven bestemmer, ot alle Or
drer sot Bogne flal bogføres efter«
hvert, font de indløber. Men bet kan
træffe, ot en Monb tommer og otbrer
en Bogn for iovermorgen. Efter ham
kommer en og ordrer ett for imorgett.
Den, fom sidst ordrede, faar sitt Vogn
efter Dnfle, men den, font ordrede
først foot kanske ingen til den bestem
te Tid, fordi der netop da ikke er flere
ledige. Dette kan not træffe. Lund
havde maattet vente sire Dage sadle
des.
Efteråt ^solutionerne en for en
uforandret uår vedtagne blev de alle
vedtagne under et.
Derefter foreslog Mr. BibbinS en
ny Resolution, hvorved Maximum of
Rente bestemmes til 8 Procent. Dette
vakte ganske livlig Diskussion. Jo
cob Austin mente, at dersom bet blev
bestemt sooledeS ved Lov, vilde bet
blive meget vætte, enb bet nu et.
Pengene vilde rent forsvinde herfra.
De store Pengemænd i Østen vilde
ikke lade Bankerne faa Penge, thi de
kunde tjene lige meget med bent i
Østen, som be kunbe faa her, og enb
bo ikke hove saa stor Resiko som het.
Følgen blev ben, at Farmerne, om be
fluide faa et Laan, maatte Betale 4—5
Procent for Maaneben. De, fom
havde Penge, vilde faa, hvob be for
langte.
A. L. Cole troebe aldeles bet mob
fatte. Hon hovbe Kjenbflob til ben
Ting. Penge vor ikke værd mere enb
8 Procent, og man kunbe faa faa man
ge man vilde fra Østen til ben Rente.
Nogle troebe, at bet var til ingen
Nytte at bestemme noget om Renten,
soolænge Bonussystemet tragtes.
Pengene kom til ot koste ligemeget, en
ten Renten vor høi ellet lov.
Resolutionen blev vebtaget.
Det blev berpaa foretaget Bolg paa
Delegat til StotS-AllioncenS Møde,
fom bog ikke enbnu vat sammenkaldt.
Som Delegat blev foreflaaet: Lund,
Btandbotg, Reese, E. W. Dewey
BurgesS og Mathias Holvorson.
Lund undflog sig i Favør of Btand
botg, og de fleste andre undslog sig.
Udfaldet af første Ballot blev, at
Branbborg blev valgt meb 27 Stem
mer. Lunb blev betpaa valgt fom
Suppleant.
Sekretæren oplyste, at Alliancen
Grant County, fom netop famtibigt
hovbe Møbe, hovbe valgt en Manb
til ot gee til St. Paul og iagttage, ot
ilk deres LegiSIaturmedlcmmer „gaar
sig bort". Hen nævnte bet fot Til
Sto. 867. Fergus Falls, Minn., Onsdag Ste Januar 1887, 6te Aarg.
fælde, mon vilde gjøte noget lignende
her. Der blev intet gjort..
Mr. Burgefs troebe, bet enbnu
mootté væte galt meb vore Fragttax
ier. Ab statistifl Bei vidste han, at
bet tostebe i Gjennemsnit $1 pr. Mil
at føre et Jernbanetran her i Sanbet.
Neat han foe regnebe blot 20 Vogne
i et Træn (bet almindelige er 60, blev
bet fagt) fanbt han, at ben Fortjene
ste, font Bonen hdr, er enorm. Et
Hvedetræn til Duluth vilbe bringe
$760 i ren Fortjeneste.
Mr. Frontberg blev berpaa intro
duceret, som den der havde fat sig nøie
inb ben Ting.
Mt. Frankberg stob betpaa frem
og talte en ©tunb. Fornemmelig
ønskede han at henlebe Legislator
gwblemtnerae# Opmoetlfomheb paa,
at énbel as, hvad.JernbanekommiSsæ
rerne i sin Rapport havde udtalt, ilte
var ubførbort, og betfor ikke maatte
blive antaget.
Donnelly henvender flg ti! Legi.6
letntmeblemmerne.
Statens Farmer-Alliance havde
Møde sidste Mandag, og ber vat
mange Sigtslohttmeblemmet tilstede.
Ignatius Donnelly, ber selv er Le
gisloturmedlem denne Gong, holdt
AadningSaddreSsen. Jbet han talte
om Lovgivernes Pligt og Nødvendig
Heden af ærligt Arbeide fogde Han:
„Folket Holder paa at blive moralfl
korrupt. Regjeringen truer med at
falde font et Bytte for moralfl Raad
denhed. Bi alle veb, at vore sidste
Balg er blevet tit Fylbetier og Svi
relag. Staa tappert, mine Bennet!
Livet bestaar i noget mere enb blot at
leve. Den, som befljæmnter en stor
Kommunes berettigede Haab, brolæg
get BeienforAnarkisme (Lovløshed).
Bi vil blive spurgt, hvor langt vi
trygt fon gaa meb vor Lovgivning?
Soo langt, som Platformerne veb sid
ste Valg siger, vi kan. Hvilken Re
pubiikaner vil vove at vende Ryggen
til de Løfter, som hans Platform gi
tier, eller hvilken Demokrat vil svigte
sin? Hvem vovet ot sige, at det vat
en blot og bar Svinbel poa 240,000
Stemmet? Vi flal anmobe om, at
en Manb ikke flal ardeide for en an
ben fotat stjæle, at bet ene Markeb
ikke flat tilvende sig Eneretten otier
det andets Produkter. Essencen af
Slaveri er, at Arbeidets Frugter bli
ver røvet. At Negeren dansede sin
dyriske Sands mellem Sukkerrørene
var et muntert Billede sammenlignet
med Billerne af Fattigdommen idag,
medens andre levet høit med fine
uretfærdigt erhvervede Midler. Vi
kjæmper imod Uretfærdigheden i vor
Midte, hvis Rødder har gennem
trængt Politiken i sin Helhed. Som
Farmere vil vi maafle blive anmode
de at virke sammen med Arbeidets
Repræsentanter. Jeg kan ikke tænke
mig nogen Fordring, Arbeiderne kun
de gjøre til os, som ikke skulde kunne
forenes meb Formernes Interesser.
Ligger de nede, faa er der saa meget
mere Grund til, at vi fluide løfte dem
op-
I vort Land moo Civilizationen
bevæge sig fremad paa Retfærdighe
dens Bei. Det er Oplysningen, fom
har bragt os op fro Barbari. Det er
Oplysningen, fom maa lebe os frem
ab. Bi hor foaet 60 sexti Da
ge i to Aar, i hvilke vi flal gjøte gobt.
Goa meb Støheb til ebers Arbeide.
Hvad der et nødvendigt at gjøre, gjøt
sttax. Sæt ©mooting tilside til sid
ste Uge. Lod 08 gjøre denne Legis
lator mindeværdig i Staten ved sit
gode Arbeide. Hvis ikke, tag hellere
imod PaS og reis til Canada end at
svigte eder« Vælgere."
@t. Veni.
2den Januar 1887.
Hr. Redaktør!
Et værre Birvor enb bet, fom nu
existerer her,kan man knapt tænke sig.
De fleste af Legislature«» Meblem»
mer i begge Huse er nu her. En uhy
re Sværm af EmbebSføgere gjøt Li
vet til en Byrde for Statens Sole
ner. Alle hor sitte Fordringer, fom
maa onerkjendeS. Somme maa have
Embebe, forbi be er Farmere, fomme
forbi be er gamle Soldater, onbre fot
politifl Arbeibe. En sagde: „Jeg hor
i 28 Aar været Stolelærer beret in
gen Pensioner for ver Stanb her, og
bet eneste lille, jeg ton faa, er entit
ling i Legislature«. Jeg maa have
ben, og Skandinaverne flyider mig
ben". Og soo videre i bet uendelige.
Ottertail County hor kun en Kan
didat her nemlig A. G. Andersen for
Assistent-Sekretær sot Senatet, men
Elmer E. AbomS ventes hid i Følge
med Senator Compton font Kandidat
for samme Embede.
Hon. Bjørge er her, og Plowman
ventes imorgen.
Der er tre Kandidater fot Speaker,
nemlig Wm. R. Merriam fra St.
Paul, Wm. E. Lee fro Todd County
og Geo. W. Buffom fro Steele Coun
ty. Merriam og Lee er Bankører,
Buffom et Formet. Merriam og
Buffom et be stærkeste, men hvem vil
v
-f".
s: s-.x, V 'w
vinde tan ikke fotubfiges. Alle tre
Kqnbibetet vil toften blive opforbre
be tit at underskrive et Løfte om, at
den, fom bliver valgt, flal udnævne
Ignatius Donnelly tilFormanb afHu
setS Jernbanekomite famt lade State
Alliancens executive Komite udnævne
mindst ni Medlemmer af Jernbane,
Komiteen, og Gtaitt-og Barehus-Ko
imteén. Naar det et gjort, antages
det, at der er ingen større Forskjel,
hpem bliver valgt.
£. Ki DaviS hat for nærværende
Korfpranget for For. Staters Sena
tor, men ber er enbel fremragende
Demokrater her, fom venter paa en
Leiligheb til at opstille Knute Nelson
som Davis' Mobkanbibat. Den al.
mindelige Mening er, at biiverDaviS
ikke. valgt paa første eller anden Bal
lot, kan han ikke noa beWWflté »ft
ba blive Manben.
Veitet er kolbt.
Lykkeligt Nytoor!
H. E. Boen.
Barneöiet.
Naar man betragter bet spædeBar
neøie, straaler endnu intet Sjælsliv
os imøde derfra, men om lort Tid de
gynbet bet ot komme. Barnet ler
imod sin Moder. Det tause, sorun
drebe Øie følger stadigt Lampen eller
Lyset. Det lærer faa moot at kjen
de fine Omgivelser og skjelne Tinge
ne fra hverandre. Se faa atter i dis
fe Øitte. Forstaar I deres Sprog?
Hvert Blik, som Barnet retter imod
et Menneske, er et Spørgsrnaol, en
Bøn. Hvad er Verden? spør bet.
Hvad er jeg selv? Hvorfor er jeg
kommen hid? Hvorfra er jeg kommen?
Hvad flal fle med mig? Sig mig det,
I voksne Mennesker! I mao vel vi
de det.
Men i vert Liv ligger Svaret.
Barnet hører es tale og lægger
Mærke til vore Handlinger, og ved
Hjælp deraf fødes Barnets Begreb
om Verden, og derved dannes dets
Livsvisdom.
Efterhaanden lærer Barnet at skjel
ne mellem Ret og Uret og at forståa,
at det ikke cr ligegyldigt, hvorledes
matt bærer sig ad her i Livet. Men
det har ikke endnu faaet noget sikkert
Kjendetegn paa, hvad virkelig er godt
eller ondt mere end hvad det fetv
synes godt eller ondt om. Derfor ret
ter det fremdeles Blikket mod sine nær
meste. Hvilket er det rette? Efter hvil
ke Grundsætninger bør et Menneske
liv føres? Sig mig det i voksne! I
ved det jo, I har jo lært det af Ver
den. Soo lyder Opfordringen fra
det stedse tause, stedse forundrede eg
søgende Barneøie. Langt oftere end
tusinde voksne tænke, er Barneøiet
forskende rettet paa dem,og efter hvad
dét derunder iagttager,donnes dets iyk
kebringende eller fordærvelige Grund
sætninger.
Matt behøver blot at sorstaa, at bet
sinbes et Sjælsliv,en vaagnende Aand
hos det mindste Barn,og matt flal ikke
undgaa stedse at læse denne Bøn i det
klare Barneøie: Bedrag mig ikke!
Vildled mig ikke,J voksne Mennesker!
Jeg kan jo ikke ved min egen Krast sin
de den rette Vei.
Hvor ofte ligger der ikke ogsaa i
Barneøiet et Dommersprog ligeotier
sot dett voksne. Du siger eller gjør,
hvad du lyster, eller hvad der falder
dig ind. Sender du dig da om, kan
du lægge Mærke til, at Barnets Øie
følger dig. Dets Blik er paa en eien
dommelig Maade rettet mod dig. Du
læser dets Forbauselse og Nysgjer
righet Det et Uskyldigheden, som
allerede oner, at det ikke var saa gan
ske ret, hvad Foderen sagde,eller hvad
ModerenV jorde. Barneøiet holder
Dem over Forældrene.
Lær at sorstaa Barneøiet, I voks
ne, eg undfly alt, som kan blive en fla
belig Frugt for bet, og kom ihu, at
Barnesindet let giver efter for hvert
Indtryk, ondt eller godt.
JesuS, som gjerne faa ind i Barne
øiet,og font faa vel forstod betsSprog,
fagbe: „Ve bem, fom forarger ett af
disse srnaa. Det var bebre om en
Møllesten vat hængt om deteS Hals,
og de bieo sænkede i Havet, end de
fluide forarge en af disse smaa".
(„Sv. Am. Posten.")
I ben senere Tib flat en Masse
britifle Tropper være senbt til Cana
ba, og bette begynder man at forklare
saaledes, at det er England, fom i
Paavente af en nær foreftoaenbe eu
ropæisk Krig vil gjøre Forberedelser
til at noa fine store SBejtddelfer i Asi
en meb Tropper. Denne Bane att»
sees som et udmærket Forbindelses
led meb disse Besiddelser, og ttaar
matt lægger Mærke til, at den flal
benyttes paa benne Maabe, begynder
man at forftoa, hvorfor bet havbe faa»
ban Hast meb at bygge ben,, længe føt
ben antoges at være nødvendig i com
merciel Henseende.
Herren. „Jeg hat kun truffet to
Damer, der forenede alle de Dyder
og ©genfkader, fom man helst vil
træffe hoSen Kvinbe."
Damen: „Noo, og hvem et foo
ben onben?"
•",
-ti."»« i
Bros
Til vvre mange skandinaviske Venner og Knnder!
Desty Brothers har idag
noget at sige jer, som er as
stor Betydning for eder selv.
Det erenveldekjendt Sag,
at vi har det bedste og störste
Udvalg i dette County as
Kllrder, Skindpeltse, Om
stakker, Handsker, Vanter osv.
Og en anden velbekjendt Sandhed er, at I altid fan faa
mere Barer for eders Penge hos os end noget andet Sted.
Bi fælger ingen gamle elendige Barer for nye, og hvor
billige andre end vil tilbyde jer saadanne, vil vi alligevel fælge
friste, nye og moderne Barer billigere.
Bcer forsigtig og lad jer ikke fange af nye Plattenslagere
med et Lager af gamle} forlagte Klæder.
Kjpb ikke en Dollars Bærdi af Barer, før I har erholdt
vore Priser og feet vort Lager
Li vil undersælge enhver
her i Countiet.
WrbSdigst,
Defky Brothers,
I gobe, vakre, folibe og moderne Klæder?
I godtjog solid Undertøj?
I nyeste og bebste Mobe of Hotte og Huer?
I solide og hensigtsmæssig indrettede Kufferter og Aodsække?
I alt, som hører til Herre-Equipering?
Til laveste Priser, sammen med ærlig Behandlinq?
Jo det finder du alt hos
Garnes SS Krnger.
Den direkte Linie mellem
og alle Punkter i
Minnesota, Dakota, Montana,
Idaho, Washington Territory,
Oregon,
Britisk Columbia, Puget Sound og
Alaska.
Daglige Expresstog,der fører Pull
man Palads-Sovevogne, og elegante
Spisevogne.
Ingen Ombytning af Vogne mel
lem St. Panl og Portland for
nogen Klasse.
emigrant Sleepers fri.
Den eneste direkte Linie til
Aellow Stone Park!
Nærmere Underretning angaaende
Tid, Togter vfv. ved
Chas. S. Fee,
Gljatfes 3. MW,
(Office i Cvurt-Huset).
Local-Agent for Salget of
Rail-Road-Land i Countierne
Ottertail. Grant, Wilkin og
Clav. Karter og Beskrivelser fen»
des frit paa Forlangende. Breve
besvares i det engelske og norskeSprog.
aplStf. L. A. Levorfeu, Clerk.
Ten store Gjennemgang til Nord
vesten,
St. Will, Minneapolis og
|int
1500 Mil Jernvei
er den eneste Linie gjennem
Minnesotas Par? Region
til alle vigtige Punkter
i
Rcd River Dalen,
Nordre Attnnefota,
Nordre Dakota.
Time-Tabel.
Fra St.
Paul.
8:55
11:40
1:32 Esm.
3:05
4:13
4:32
5:10
5:33
5:56
6:35
5:30
5:53
6:30
Til St. Paul.
No. 2.
No. 4.
H. Warren, A. van Sant,
Gen. Passgr- Agent, Lokal Stgent.
Et. Paul.
Fergos Falls Ugeblad,
I. piat&t,
Skandinavisk Sagfører,
$ange»,
Baltic Me, Mim.,
LUM8EB
af alle Slags. Forskjellige Slag» Bogne.
Arbejdsvogne o.z Buggier, flere SlagS Ploge,
deriblandt Sulky-Ploge Slaattemaskiner.
Hesteriver, reapers Selvbindere osv.
a e A e n
Präsident. Vicepräfident.
I. D. Boyd,
Kasserer.
Den störste Nationalbank i nordre Minn.
Kapital $70,000
Overskud 35,000
Almindl. Bankforretning udsöreS. jl12
Dr. T. Mkon.
!. O Ioknson,
Ash by.
Sälger Vcxler paa alle stöne Byer
i Europa.
Agent for over tyve Dampskibslinier.
Doktorerne
McLean K Duncan,
Läger og Ehirurgcr (nylig ansatte ved
Montreal Hospital).
Äontor over
Mcerk: Speciel Opmärkfomhed fkjänkeS
Lie- og Srensygdomme. jll4 y
Scrlger Billetter
til og fra Europa
med alle Linier.
bi7tf
Nlmmger §toyt
anbefaler sin Forsyning af Lomme-og
Vceguhre af forfljellige Slags farnt
en pen Samling Guld-og Sølvsager,
Sølvplet og lignende. Pudsning og
Reparation af Uhre udføres godt og
billigt. Symastiner forefindes
2mj30
logbmÄer H. Ekeberg,
anbefaler sig
for alt Faget tilhörende.
Värksted i sin Bolig neet Manitobabanen»
Passager-Depot. 7
billigste
De« har ikke stnKige.
American No. 7 Symaskine er fuld«
tommen, stærk og simpel, er letgaa
ende,er let at forståa og har den bedste
Skyttel i Verden.
Den er nylig bleven forbedret, har
aldeles nyt Træværk og har the
great tension liberator device.
Ingen anden Mastine har denne Del.
Er den bedste Mastine, som Farmeren
kan kjøbe, da den aldrig kommer ud
af Orden. Den vil vare i femten
Aar og er garanteret for fem Aar.
mys \n\n Fergus i*lU Ugeblad
U»(«ww(t tzver
Udgivet og redigeret of
Ronton $ivmt afvttmarck Av. Mill.Et.
Fergus Fall», Mim».
Atmme«attS-Vilk«ar
The People's Square Dealing Clothiers.
122 Lincoln Avenue 122.
Hvor er det nyeste og bedste at finde?
205 Lincoln Av.
Northern Pacific
Jernbane.
SAINT PAUL,
MINNEAPOLIS
DULUTH
General Passager Agent. St. Paul, Minn.
Fergus Falls, Minnesota.
Manitoba Jernbane,
med
Den store Red River Balley-Have
Ttationer:
st. Paul
Minntapoli»
St. Ctoud
sauk Center
Alexandria
Ashby
Dalton
Fergus Fall»
Carlisle
Rothsay
Barnesville
No. 3. No. 1.
8,30 Csm. 8:20 Fm.
9:10
11:50
1:47 Fm.
3:00
4:09
4:27
5:05
BarneSville 8:40 F,n 9:50
Rotbsay 9:16 9:51
Carlisle 9:36 10:13
Fergus Falls 9:55 10:32
Dalton 10:36 11:10
Ashl'v 10:55 11:27
Alexandria 12:05 Esl» 12:37
Sauk Center 1:32 1:47
St. Cloud 3:15 4:00
Minneapolis 5:40 6:25
St. Paul 6:15 7:00
Pelican Rapids Branch
8:20 Fm for—St Paul—ank 6:15 Ef
8:55 MinneavliS 5:40
5 25 Efm Fergus Falls 9 20 Form
615 Elisabech 8 40
6 50 E,hartS 8 05
7 25 Peliean Rapid« 7 30
C.
Entered at the post office at
Fergus Falls as second class mail
matter.
The only Norwegian newspapei
in northwestern Minnesota.
A. SOLEM, Proprietor.
Advertising rates on application.
Office 204I Bismarck AT.,
Fergus Falls, Minn.
Spkctel Opmarkjvmded skj-enkeS,,Eol»
lections^. Salger Dampskibs»Bil«
letter, VekSler og tegner Assurance
udlaaner Penge paa fast Eiendom til 10 Pro.
cent uden Commission.
31it) Lincoln Avenue. Fergus Falls.
handler med
Fergus Falls National Bank
Fergus Falls.
Over Week & Wessbergs Butik.
Fergus Falls. f3tf
SUp Drug Store, Fergus Falls,
Minn»
Oliver ©1st«,
Fergus Falls, Minn.,
Oliver Olsen.
Bismarck Av..
Bismarck Av.
Theo. Johnson.
Sælges ved
L. H. Johnson.
John HolmS Boghandel, Lincoln Ave.
AMERICAN SEWING MASHINE CO.
ADVERTISERS
can learn the exact cost
of any proposed line oi
advertising in American
papers -by addressing
Geo. P. Rowell & Co.,
Newspaper Advertising Bureau,
lO Spruce St., New York.
tend 10cte- for lOO-Page Pamphlet