Newspaper Page Text
(Fortsættelse.) „Det mindste, D» kan han alvorlig, „er ilfe at ophidse hen be!" Han henvendte sig atter til Grace, jdet ha« stræbte paa en ny Mailde ol hjalpe hende gjennem hen« des Banfleligheber. „Bryd Dem ikke om at forklare Dem for Diebljkket," sagde han. „Da Deres Breve er bor te, er der da nogen i London, som kan sige, hvem De er?" Grace rystede sørgmodig paa Ho vedet. „Jeg har ingen Venner i Lon don," svarede hun. Det var umuligt sot Lady Janet— som i sin hele Levetid aldrig havde hørt tale om^ nogen uden Venner i London at lade dette gaa forbi uden Bemærkning. „Ingen Venner i London!" gjentog hun, vendende sig mod Horace. „Naturligvis itte," sagde denne, idet han afflød en anbett satirist Pil. Grace saa dem tale med hinanden. „Mine Venner er i Kanada," udbrød hun heftigt. „Nok af Venner, som kuyve tale for mig, om jeg havde dem her." At henvise til Kanada, naar man er i Englands Hovedlad, derimod kan man unægtelig gjøre Indvendinger. Horace var færdig med et Skud. „Visselig langt nok borte," sagde han. „Ja langt nok borte, som Du siger," samtykkede Lady Janet. Endnu engang forsøgte Julians utrættelige Venlighed at opnaa, at man hørte paa den fremmede, som var bleven betroet hanS Omsorg. „Lidt Taalmodighed, Lady Janet," bad han. „En Smule Hensyn, Horace, for en venneløs Kvinde." „Tak, min Herre," sagde Grace. „Det er meget snilt af Dem at forfø ge at hjælpe mig, men det er unyttigt. De vil ikke engang høre paa mig." Hun gjorde et Forsøg paa at reise sig fro Stolen, idet hun udtalte de sidste Ord. Julian lagde sin Haand sagte paa hendes Skulder og fik hende til at sætte sig igjen. „Jeg vil høre paa Dem," sagde han. „De henviste mig nylig til Kon sulens Brev. Konsulen fortæller mig, at De har nogen mistænkt for at have taget Deres Papirer og Deres Klæ der." „Jeg mistænker ikke," var det hur tige Svar, „jeg er sikker! Jeg siger Dem bestemt, at Mercy Merrick er Tyven. Hun var alene hos mig, da jeg blev nedflaaet af Bomben. Hun var den eneste, som vidste, at jeg hav de Anbefalingsbrevet hos mig. Hun ®?%gbe mig rent ud, at hun havde væ ret en flet Kvinde, hun havde været i Fænqsel, hun var kommet ud af et Forbedringshus. Julian standsede hende her med et ligefrem Spørgsmaal, som kastehe en $vittl over den hele Historie. I. „Konsulen fortæller mig, at De bad ham søge efter Mercy Merrick. Er det ikke sandt, at han gjorde Efter spørgfler, og at der ikke fandtes Spor af nogen faadan Person?" „Konsulen gjorde sig ingen Umage forat finde hende," svarede Grace hid sigt. „Han var ligesom alle andre sammensvoret mod mig, han forsømte mig og bedømte mig seilagtigt." Lady Janet og Horace saa paa hin anden. Denne Gang var det umuligt for Julian at dadle dem. Jo læn gere den fremmede stred frem i sin Fortælling, jo mindre værdig fandt han den til alvorlig Opmærksomhed. Jo længere hun talte, jo mere sank hun under Sammenligningen med den fraværende Kvinde, hvis Navn hun faa haardnakket paastod var hendes eget. „Lad nu alt, hvad De har sagt, være sandt," sagde Julian med den udtømte Taalmodigheds sidste An» strængelse, „hvilket Brug kunde Mer ey Merrick gjøre as Deres Breve og S U'MDereS Klæder?" „Hvilket Brug?" gjentog Grace ».-Mf forbauset over, at han ikke saa Stillin -^U geit, som hun saa den. „Mine Klæ- Mk mærkede med mit Navn. Et af ..mine Breve var et Anbefalingsbrev .. vj ifra min Fader til Lady Janet. En érrt' Pviude, som var kommen ud af en ^Mistelse, vilde være istand til at frem stille jig her i mit Sted." Skjønt talt paa Lykke og Fromme uden saameget som et Gran af Sand fynlighed, havde dog de sidste Ord fin Virkning. De kastede et Skin paa Lady Janets Adoptiv-Datter, der var 5 altfor bestjæmmende til at kunne taa les. Lady Janet reiste fig øjeblikke fStB« „Giv mig din Arm, Horace," i Ifftgde hun, idet hun vendte sig om for at forlade Værelset. „Jeq har hørt nok." Horace frembød ærbødig sin Arm. ZereS Naade har fuldstændig Ret," svarede han. „En fælere Historie blev aldreig opfundet." Han talte med Forbitrelsens Bar mc, lydt nok til at Grace kunde høre ham. „Hvad fælt er der i ben?" spurgte hun, idet hun trodsigt traadte ham et Skridt nærmere. Julian standsede hende. Ogsaa ,.han, pjønbt han bare en Gang havde jeet Mercy, havde en Følelse af Bre de over Fornærmelsen mod det yndige Væsen, der havde vakt HanS Interesse ved det første Syn af hende. „Ti!" •w/j, sagde han, idet han for første Gang i talte alvorligt til Grace. „De for nærmer, ja just fornærmer Lady Ja net. De taler jo værre end dumt, 'De taler faarende, naar De taler om anden Dame, der flulbe fremstillet e i e e E e UV Grace var røb i Ansigtet. Saaret ved Julian» Dadel vendte hua fig om mod ham næsten med Raseri. „Er De Præst? Er De et bannet Menneske?" spurgte hun. „Har De albrig læst om Tilfælder, hvor falske Personer har fremstillet sig. i Aviser og Bøger? Jeg stolede blindt paa Mercy Merrick, førend jeg kom efter hendes virkelige Karakter. Hun for lod Hytten, bet veb jeg fra Dokto ren, som igjen bragte mig tillive fast overbevist om, at Bomben havde staaet mig ihjel. Mine Papirer og mine Klæber kom bort paa samme Tib. Er ber intet mistænkeligt i bisse Omstænbigheber? Der var Folk veb Hospitalet, hvem be forekom høilig mistænkelige Folk, som ab vatebe mig og fagbe, at jeg vilbe finde en Bebragerfle i mit Steb." Hun stanbfebe pludselig. Den raslende Lyd af en Silkekjole havde naaet hen des Øre. Lady Janet forlod Bæ reiset med Harace, idet de gik gjett nem Drivhuset. Med en sidste ra sende Anstrængelse as sin Villiekraft sprang Grace srem og stillede sig lige foran dem. „Et Ord, Laby Janet, førenb De vender mig Ryggen," sagde hun fast. „Et Orb, og jeg vil være tilfreds. Har Oberst Roceberrys Brev fundet Vei til dette HuS eller ei? Dersom det har, bragte da'en^ Kvinde det til Dem?" Lady Janet saa paa hende som alene en stor Dame kan se, naar en Person as lavere Rang har dristet sig til at lade det mangle i Respxkt mod hende. „De er visselig ikke opmæksom paa," sagde hun med en isende Holdning, „at disse Spørgsmaal er en Fornær melse mod mig." „Og værre end en Fornærmelse mod Grace!" tilføjede Horace varmt. Den lille forte Figur, der endnu spærrede Veien til Drivhuset, rystede pludselig sra Haand til Fod. Stritt» dettS Dine vandrede mistænkelige frem og tilbage mellem Lady Janet og Horace med et Lys af en ny Mis tanke i sig. „Grace!" raabte hun. „Hvilken Grace? Det er mit Navn. Lady Ja net, De har faaet Brevet! Kvinden er her!" Lady Janet flap Horaces Arm og gik tilbage til det Sted, hvor hendes Søstersøn stod. Julian," sagde hun, Du tvinger mig for første Gang i mit Liv til at minde Dig ont ben Agtelse, Du skylder mig og mit eget HuS. Send denne Kvinde bort." Uden at vente paa Svar vendte hun tilbage igjen og tog Horaces Arm paany. „Vær saa god at gaa tilside," sagde hun rolig til Grace. Grace blev staaende. „Kvinden et her?" gjentog hun. „Stil mig overfor hende og send mig bort, om De vil." Julian traadte hen til og tog hende kraftigt i Armen. „De forglemmer, hvad der sømmer sig overfor Lady Janet," sagde han, idet han drog hen de tilside. „De forglemmer, hvad De stylder Dem selv." Med ett rasende Anstrængelse fled Grace sig løs fra ham og standsede Lady Janet paa Dørtærskelen. „Retfærdighed!" raabte hun, idet hun rystede sin knyttede Næve med hysterisk Raseri i Veiret. „Jeg ford rer min Ret til at møde denne Kvinde Ansigt til Ansigt! Hvor er hun? Stil hende overfor mig! Stil hende overfor mig!" „Medens disse vilde Ordstrømme de fra hendes Læber, hørte man Vognhjuls Rullen i Gaden paa Hu sets Fremside. I DieblikketS For styrrelse mærkede Personerne i Spise værelset hverken Lyden af Vognhju lene eller den paafølgende Aabning af Døren. Horaces Røst hævede sig end nu i Protest mod den Fornærmelse, der var tilsøiet Lady Janet. Lady Janet selv, som forlod ham for anden Gang, ringte voldsomt paa Klokken, sorat tilkalde Tjeneren. Julian tog endnu engang den ophidsede Kvinde i Armen og forsøgte forgjæves at bero lige hende, da Bibliothekdøren aabne des af en ung Dame, iført Hat og Kaabe. Mercy Merrick traadte ind i Værelset, trofast mod den Aftale, hun havde gjort med Horace. De første Øitte, som opdagede hen des Nærværelse paa Scenen var Grace Roceberry. Idet hun med Magt forsøgte at slibe sig løs sra Ju lian pegebe hun mob Bibliothekdøren. „Ah!" raabte hun med et Skrig as hævngjerrig Glæde. „Der er hun!- Mercy vendte sig ved Lyden as Skriget,"og mødtes i vild Triumf af den Kvindes Etirren/hvis Navn hun havde stjaalet, og hvis Legeme var bleven udlagt som dødt. I det 0ie* blik, da denne frygtelige Opdagelse gjordes, hæftede huv hjælpeløs sine Ditte paa de vilde Blikke, der havde sundet hende—- og hun saldt sandses løs paa Gulvet. (Mere.) Godt Resultat i alle Tilfaelde. D. Ä. Bradford, Papirhandler i Chattanooga, Tenn., flriver, at han var farlig fyg- af Forkjølelse, som havde angrebet Lungerne. Han prø* vede mange Midler tiden Nytte. Han lod sig formaa til at prøve Dr. KingS nye Opfindelse mob Tæring, og blev fuldkommen helbredet veb Brugen af nogle Flasker. Siden har han brugt den mod at Hoste og Forkjølelse i Fa milten. Tusinder, hvis Liv er red det ved denne underfulde Opfindelse, har gjort den samme Erfaring. Prø veflafler frit hos Apotheker Morten- Et Folkelivsbillede fra Italien En fransk Reisende fortæller fra Neapel: Den lille Maruccia er fem ten Aar gammel og meget vakker. I denne unge Alder har hun allerede en Beiler, om hun har skjæntet fit Hjer te ja, hun havde allerede stjænket ham det, da hun var tolv Aar gammel. Hun var vanvittig forelsket i den vakre Karminello, font var Gartner lærling, og med hvem hun legte, da de begge var Børn. Saa hændte det for nogle Dage siden, at vi overrastede Maruccia i at udgyde Strømme af hede Taorer hendes Dine var for melig Kildevæld. Jeg har glemt ot fortælle at hun ikke har nogen Livs stilling, hor ikke lært yt sy, vafle eller stryge, og hun kan hverken læse eller skrive. Hun har tjent sig et Pot Skilling om Dagen ved at bringe Sten ind i de Huse, som er under Opsørelse, eller ved i en Bærekurv at bringe Gjødsel til Haverne i Panfilippo. Hun eiede i den gonste Verden bare den gamle Bomuldskjole, som dækkede hendes Nøgenhed, for det fluide undre mig høilig, om hun ogfaa eiede et Linned. Derimod flal hun ernære en sygelig og blind Far, som hele Dagen sidder ved Veikanten, hvor han venter paa, at Forsynet, i en Forbigoaendes Skikkelse, flat trykke hom en liden Kobbermynt i Haonden. Mon havde af Medlidenhed givet hende lidt Ar beide i Villa Maria, hvor hun var sysselsat med at bringe de visne Bla de bort, og det var under denne Be stilling, at Maruccia blev overraflet, saaledes som jeg ovenfor fortalte, hen givende siq til den sorteste Fortvivlel se, med udflaget Haar og med Ansig tet begravet i fit Skjød. Bi søgte at trøste hende, og det lykkedes os at af vriste hende følgende Hemmelighed: Den stakkars Jente var forelflet, dø delig forelflet i den vakre Karminello men denne lod haant om hendes Kjærlighed og stødte hende foragtelig bort. Karminello, som var en Prægtig, velstabt ung Fyr paa atten Aar, var udnævnt til Gartner ved de offentlige Haver i Napoli. Maruccia havde set ham i HanS flunkende nye Uniform og havde sagt til ham: „Nu vil du vel snart gifte dig, nu da du har faaet en faa god Plads?" Karminello tjener 40 Kroner om Memneben, hvilket maa kaldes en glimrende Livsstilling. „Ja", svarede dett smukke Angling, idet han gjorde Forsøg paa at sno sin spirende Knebelsbart „jeg agter nok at gifte mtg, saa snart jeg har fundet en vakker liden Pige som dig, og naar hun vel at mærke i Medgift bringer mig et passende Bohaye, en Seng med Madrasser og Lagener, samt hvad der ellers behøves til et lykkeligt Hjem". Herover var den stakkers Maruccia bleven sortviolet, for hvorledes fluide hun, som var saa fattig, og som desu den havde en gammel Far at sørge for, kunne staffs sig et fligt Bohave? Aldrig i Livet kunde hun holde ud, at Karminello fluide ægte nogen anden end hende. Bi tørfede hendes Tsa rer og lovede hende til en Begyndelse et Linned, Strømper, Sko og ett ny Kjole. Derefter sendte vi Bud efter Hr. Karminello, som indfandt sig i sin splinternye Uniform. Maruccia gik omkring i sin nye Stas, hun var pyntelig, ren som en nyflaaet Mynt, og hendes Haar var velkjæmmet hen des £5 ine funklede, og hendes Kinder glødede af Haab. Han smilede mildt til hende, overraflet og bedaaret over den Forvandling, som var foregäaet med hende. Du fjender jo Maruccia? spurgte vi ham. Ja hun er en hæderlig og snil Pige. Og vakker, sa en af 08. Ja, det er hun og, svarte den nye Bestillingsmand, ttaar hun er pyntet som idag. Kunde du ikke ha Lyst til at ta hen de til Hustru? Du vilde gjøre en god Gjerning, og du vilde vistnok flabe din egen Lykke, for hun har et godt $9ie til dig. Naa, faa hun har fortalt Dem det? sagde Karminello smilende. Jo, jeg ante det nok.. Men det værste er, at hun ittgett Ting eier, og det gjør jeg heller ikke, saa det vil knibe for oS at sætte Bo. Men hvis matt nu skaffede dig det nødvendigste? Sengen., Jä og Madrasserne Og et Sengetæppe. Glem iffe Lagenerne. Og et Bord og Stole. Ja, og Madonna med Lampen. Ja, saa kunde vi vist sort bli enige. Maruccia, ropte min Hustru, kom hid! Den forelskede unge Pige nærmede sig rystende over alle sine Lemmer og blegere end en Død. Maruccia, fys din Brudgom! Karminello, sa hun men saa besot mede hun i den unge Mands Arme. Saaledes var MarueciaS lille Hi storie og den har staffet oS den største as alle jordifle Glæder, nemlig den at flabe to Menneflers Lykke. Den tyrkifle Sultan og Prins Waldemar. „Politiken" lader sig fra sin Korrespondent i Stambul tilskrive følgende: „Jeg havde idag den ZEre at tale med en af Hs. Majestæt Sul tottens fortroligste Raadgivere. Den ite fogde mig dette, fom jeg ikke tøver med ot meddele Dem: HS. Majestæt er i et saligt Humør som ikke i lange Tider. SobranjenS Balg af PrinS Boldemor til Bulgariens Fyrste har beredt Sultanen stor Glæde. HS. Majestæt ytrede: „Den unge danfle Prins indtog mig mere, ettb nogen Monb nogensinde hor indtoget mig. Jeg fattede, do PrinS Valdemar be søgte mig,et levende Benflab sor ham, og jeg er trofast mod mitte Venner. Det har været et as mitte kjærestejZn flet at se Bulgariens Krone paa mitt unge VenS Hoved og saaledes saa den begavede og elskværdige danske Kon gesøn til Nabo. Jeg hat haft den Lykke, at min keiserlige Fætter, HS. M. Czaren, mødtes med mig i det te Bnfle,og med Allahs noodigeHjælP vil vi ogsaa naa vort enige Ønskes Opfyldelse. Men min FætterEzaren er snildere end en nidkjær Kvinde. Han leger med Europa som Profeten med sine Hustruer. Han lader dem nøde ham med Smiger til at gjøre just det, hott attraar. Saadan er min Fætter Czoren. Men soovist som Maanen.naat den først kyser om end kun ett smal Strime paa Himlen, maa voxe sig fuld og rund, faavist vil ogsaa Prins Valdemar, nu han er timret,ende som Bulgariens Fyrste. Og der vil komme Fred over vore ulykkelige Lande. En Broder i Syd og en i Nord! Men fortsatte min Meddeler jeg spurgte hanS Majestæt om den nye Mand, Fyrsten af Mingtelieit. Da smilede HS. Majestæt og sagde: „Va-t'en coquin!" Men det et kun i meget spøgefulde Dieblikke,otHs. Majestæt taler Franst. Dette er, hvad jeg har at berette. Lyffe over det Land, der har fostret PrinS Baldemar,Lysbrin geren! Arbeidets Velsignelse. En af de bedste Sifkerhedsmidler med det, fom et ondt, er at være i Virksomhed. Naar der syndes mod Landets Love, hvor goat saa Opda gelsesbetjentene hen sorat finde Gjer ningSmændene? Ikke i Fabrikkernes Støv eller blandt de flittige Arbeide, re, men blandt dem, Hm staar med Hænderne i Lommen udenfor Dørene til BrændevinSbologene og Dlknei perne. Virksomhed, strengt Arbeide er et os de bedste Midler forat flabe et rent og hæderligt Liv og Levnet. Det er kun meget faa Mennesket, fom har faa fast Karakter, at de kan taale vedva rende at gaa ledige. Jeg fer en stit lestaaettde Vanddam ude paa Landet, og jeg siger: „Du flintmede, urene Dom, hvorledes blev du flig?—.O", siger Dommen, „jeg hor netop stand set her". Jeg siger: „Men saa jeg dig ikke nys dansende og dryppende fra Regnskuren?" Visselig, jeg kom ned fro Skyerne, skinnende som en Engel". „Bar det iffe dig, jeg saa dryppe ned lig en skjøtt Juvel blandt de Tusinder andre og tumle ned over Klipperne?" „Jo vist, det var mig som sang hele Veien sra Klipperne der borte til Sletterne her". Atter siger jeg: „Saa jeg dig iffe dreie de store Møllehjul som en Leg?" „O jo", siger Vandet, „jeg tjente mit Liosophold med det". „Men hvot for set du nu saa ilde ud"? Hvorfor er du bedæffet med det grønne Slim og Sfum? Hvorfor stinker du saa?" „Jeg har intet at gjøre, for jeg lifte iffe Hjulfarten jeg sa op Tje nesten, og mens ætten derborte synger paa sin Vei nedooer Fjeldsiden, er jeg her alene det blir oærre og oærre med mig jeg bør af min egen Stanf, fordi jeg intet har at gjøre". Synd er en gammel Sjørøvet, som anfaldet de Sfibe, hois Seil hænger flappe i Vinden. Men hans Pile hat haatdt Arbeide med at gjennem bryde Læret paa et gammelt, ærligt Arbeidsforflind. Vær derfor glad oed den Kjendsgjerning, at dit Vætf» sted, din Ambolt, din Tømmerreis« ning er Fæstninger, i Ijoilfe du fan skjule dig og fægte mod Lidets Fristelser. Morgen, Middag og Af ten bør du takke Gud, fordi du har nok at gjøre. Arbeibsløsheb er ben oærste Ulykke! Hootfor vil De hoste, naar Shiloh's Cure vil give øjeblikkelig Lindring. Pris 10c, 50c oq $1. FaaeS hos Apotheker Kneelanb. Er De miserabel paa Grunb af flet Forbøielse, Forstoppelse, Svim« melhed, Mangel paa Appetit, gul Hudfarve? „Shiloh's Bitalizer" et en sikker Kur. Faaes i City Drug ©tore ,, Benskrab ning" forbi. Edward Shepherd fro Harrisb^.^ Ind., siger: Siden Electric Bitters har gjort mig faa meget godt, erkjen ber jeg det for min Pligt at lade den tidende Menneskehed vide det. Har hatit et aabent Saar i et Ben i 8 Sar. Mitte Læget erklærede, ot enten maatte jeg have Benet „flrabet" eller aftaget. Jstedet brugte jeg 3 Flasker as Electric Bitters og 7 LEsker as BncklenS Arnica Salve, og Benet er nu friskt. Electric Bitters fælges for 50c Flasten, og Bucklens Arnica Salve til 25c pr. AZfle i R. I. Mortensens Apothek. En haard Beleiring. Jeg led forfærdeligt af Kjertelsyge. Store Pletter, Soar og Knuder viste sig overalt paa mit Legeme, saa jeg næsten troede, der ikke fandtes etPund friskt Kjød i mit Legeme. Jeg be gyndte ot bruge „BeggS Blodrenser", og idag er jeg fuldstændig helbredet. Mine Mustier et stærke og faste, og jeg tilflriver Beggs Blodrenser dette. Rev. I. E. Atwood, Kansas City. Sælges veb R. I. Mortenson. Rev. Geo. H. Thayer sra Bour- Bon, Inb., siger: Baabe jeg og min Kone skylber „Shiloh's Tonsumtion Ture" vort Liv. Salges veb Kneelanb. .. De« har ikke stnAge. F. I. American No. 7 Symaskine er ulb' kommen, stærk og simpel, er letgoa ende, er let at forftaaog hor ben bebste Skyttel i Verben. Den er nylig bleven forbebret, har aldeles nyt Træværk og har the great tension liberator device. Ingen anden Mastine har benne Del. Er ben bebste Maskine, font Farmeren kankjøbe, dåden aldrig kommerub af Orben. Den vil vare i femten Aar og er garanteret for fent Aar. Sælges veb g. H. Johnfon. Fergus Falls, Minnesota, HoffntmtbSbraaber. Nafta. Alle Slags Patent-Mebiciner. Papir, Penne og Konvoluter. Skolebøger. Norske Bøget. Bebste Sort Blyhvibt. Maling i alle Farvet. Bedste Sort Linolie. Insektpulver. Mafttnolie. Albums. Haatolie Cologne. En stor Forsyning af Billedrammet til billig Pris. Billedrammer kan ogsaa sorarbei des efter Ordre med fort Barsel. Recepter er omhygeligt udfyldte. g, §. AueMM. inietf (öjntfes 3. NW, EARLS Ave. Gaa til £3. for Salget of Ratt-Road-L^ Clav. i Countierne Ottertail, Grant, Wilkin Loan kan erholdes paa ett Tid as fta 3 til S Maaneöer. Det fordres gode Kantioner. Bi kan give Loan paa længere Tid ettb Bankerne. Oi fjøber NOTES A MORTGAGES. G»» til LUMBER YARD og faa Ptifen paa alt Slags Bygge materiale, Vinduer, Døre, Lister, tykt Bæggepopir osv. Tomt og Kontor ved Manitoba Frogt-Depot. Saadanne, som flal bygge, lan maafle gjøre ligesaa god Handel her som andetsteds. Forsøg det! v. «.«larke. Efterfølger.) Otte og fexti Farme tilsalgs paa lette Vilkaar. Beliggende i Otter tail, Dauglas, Grant og Wilkin Coun tier. Man henvende fig til I. W. Earl. Penge udlaane» paa dyrkede Farme til den allerlaveste Rente, uden Com meSfion eller BounS. og Kontanter altid paa Haanden. Dyrkede Farme tilsalgs, indehol, bettbe fra firti Acres til nitten Hun brebe og tyve Acres. Dersom De ønfler et gobt fair and square Laan poa DereS Farm, kan I. W. Earl tilbybe Dem Fordele, som De ikke kan finde noget andet Sted i Nordre Minnesota. Earl har Farme tilsalgs, varie rende i Pris fra to Hundrede og femti Dollars til tredive Tusen DallarS. Earl har Eiendom tilsalgs i Fer gus Falls, baade med og uden Huse paa, i alle Dele as Byen. Earl har dyrkede Farme at hytte bort i Byeiendom. Earl udlaaner Penge paa Byei endom. Dersom De laaner Penge hoS Earl, behøver De ikke at vente forat se, om Laanet bliver godtkjendt af en ellet anden Korporation nedenfor, idet nem lig han selv bestemmer deSangaaende, og han hat altid Penge nok fot ethvert Laan. Atten Tusen Dollars ligger nu og venter paa at blive udlaant paa god Byeiendom ellet dyrkede Farme. To og tredive Tusen Acres udyrket Land tilsalgs paa lette Vilkaar i Ot tertoil County. Earl eier nogle faa udmærkede Farme, fom han vil bytte bort for god Grundeiendom i Fergus Falls. Penge tilloonS paa god Grundeien dom med ellet uden Forbedtinget (Improvements). Dersom De vil sælge DereS Sien dom, kom og før dem op paa Listen. Det kostet Dem intet, medmindre Salg opnaaeK. og Kortet og Beskrivelser sen des frit paa Forlangende. Breve besvares i det engelske og norfleSprog. ap15ts. L. A. Levorseu, Clerk. Dersom De vil bytte enten for Farm eller Byeiendom, lad mig vide det. Dersom De vil laane Penge og vil have et godt Laan, lad oS overveie Sagen vel, og De bil tage Laanet HoS Z, W. Earl. Fergu» Fall», Stinn. D» Wrigbt, HMgd«gS'S«ijon y hos Slrmiii, Jlieiiii 4 .fnmff Idet Helligdagene nu nærmer sig, kommer det vanskelige Spørgsmaal, hvad flal vi kjøbe til Julegaver sot vore Vennet? Den rette Ide vil væte at kjøbe noget, som er til Nytte saavelsom til Pryd. Mange tror, at Pre senter nødvendigvis maa bestaa i noget kostbart, som paa samme Tid er værb overmaabe lidet for dett, som faar dent. For dent, forn vil Live noget sub antielt og nyttigt, tilbyder vi FSlgende Lifte: 20 Aards smuk fort Gr. tir. Silke (warranted) fra $1.00 til $150. 20 do do fulørt do do do 85c til $1.00. 20 do sort Sarah do do do $1.00 til 1.25. 20 do fulørt do do do do 75c til $1.00. Et eller flere Par Silkestrømper (fot Damer ellet Herrer) Silkevanter, fine Vanter kantede med Skind, kid gloves, Sengtepper, lace bed set, vak te Bordduge, Servietter, Haandklceder osv. DerhoS hat vi ett endeløs Mangfoldighed af Lommetørklæder og mufflers, som man blot behøvet at se fotat blive indtaget i. Vi har Tusinder as dem i alle Mønstr« og Farvet. Vi er lidt beskedne, men vi har kanske saa mange af dem, font der ellers et i hele Byen. Strand, Mend S Farrell« Hovedkvarter for Jnlegaver. Sto. 224 Bismarck Ave., FergnsZFallS» Agenter for Universal Patterns. MacMaster, Burnham ck Co., Fergus Falls, et Agenter for Dundee Mortgage Compagniet i Scotland, det største Compagni, font driver Fottet, nittg i Amerika. Farmere fan erholde Penge til det fulde Beløb, som be anholbet ont, og fan faa dem paa tre, fem eller ti Aat og fan afbetale ende af Kapitalen hvert Aar. Ulig andre Pengelaanete indretter MacMaster, Burnham & Co. det saa ledes, at baade Rente og Kapital betales i Fergus Falls eller Alexandria, ester som Laantageren ønfler. Renten betales en Gang om Staret i Novem ber. Det nævnte Firma et sin egen Herte het i Landet, hvad angaat benne Forretning, og Laantageren afslutter Forretning birefte tneb Compagniet ttaar han laaner hos det. Det er ikke nødvendigt, at Farmerne kommer til Fergus forat gjøre Laanet. De fan sende et Brev til MacMaster, Burnham & Co., og de nød vendige Papiret vil blive sendt Farmeren til Underskrift i Ovetvær af ett Justice of the Peace, og ttaar Papirerne er tilbagesendte, kan Pengene sendes med Express ellet fom en Vexel til nærmeste Posthus, en Maade hvorved baade Tib og Udgifter spares. MacMaster, Buruham &'<£o. $30 for de bedste. Nogle faa lidt simplere, $25. Denne er dett bedste, som findes i Markedet. Den kan rense 100 Su* [hel pr. Time og samtidig er Hveden ført i Scckke. )Til enhver'Farmer/som behøver ett Rensemaskine, fan jeg med Tryghed sige, at det er dett bedste, som endnu er fabrikeret, og enhver, som har brugt ben, vil sige det samme. Jeg har ved talrige Experimenter, fort sat Studium og ikke ubetydelige Ud gifter været istand til at fabrifere ett Korn-Vifte, som foruden at have alle de Fordele, som andre Rensemafliner har, ogsaa er forbedret paaZ mange Maader. Paa disse Forbedringer vil jeg henlede Læserens ^Opmærk« somhed. I. Soldene. Den nye Mølle har en meget større Overflade at srembyde for Rens- ningsprocesfen end nogen anden Mølle. Den har ogsaa fire forskjellige Sold i dett lavere Del as Møllen, medens andre har blot ett og nogle to. Følgende er Maalet as hver Sold: Sold for Saahvede 24 36. do for Marked-Hvede 24 28. do for „Screening" 24 26. do for Græsfrø og Linfrø 24 18. Disse 4 Sold vil dele den «rensede Hoede i fem Grades: Saahvede, Marredshvede, „Screening" og Hønsemad, samt smaat Græsfrø. Den Regulering, hvorved man opnaar disse sem Grader, er ett meget stor Forbedring as Maskinen. 1. Saahveden vil gaa ned i et Maal Marfedshveden Fvil gjennem en Itdett Elevator gaa op og løbe ud i ett Sæf „Screening vil fontme ned i et andet Maal Hønsemaden vil omme ned i ett Sfnsse, og Græsfrø vil kom me ned i ett Kasse bag Maskinen. 2. Dersom man iffe vil have Saahvede, kan man faa dett til at gaa til Elevatoren sammen med Markedshveden ved ar flytte paa et lidet Bord. 3. Ogsaa „Screening" vil gaa til Elevatoren og blive sammen med Markedshveden ved at trække nd en smal List, og alle tre Grades vil komme i samme Sæk. Maskinen vil fraskille al cockle. II. En »Feed"-Regnlator. Feed-Bordet kan reguleres øjeblikkeligt ester Operatørens Behag. Dette er as stor Vigtighed. En Mafline bør hverken „feedeS" for hurtigt eller for langsomt, om dett flal gjøre godt Arbeide. III. Elevatoren. Jeg har til Maskinen søtet ett liden Elevator, der anbefaler sig selv til enhver, som har feet den arbeide, og jeg tillader mig at henlede Opmærksom heden paa følgende: To Mand kan rense og fylde Kornet i Sækkene hurtigere og lettere, end tre Mand kan gjøre det ved nogen anden Mafline. Hveden stopper aldrig op i Elevatoren, og denne nægter aldrig Tjeneste. Elevatoren arbeider samtidigt med Rensemaskinen, og der et ingen Stands for Ombytning af Sække. Der er ingen Skuflen af Korn, alt gaar enten i Sække eller Maal. Elevatoren bliver sat i Virksomhed ved et Jernbelte dirccte sra Vifteajlen. Der er ingen Stramning as Beltet, og derfor stal der kun liden Krast til forat faa den til at arbeide. Jeg indbyder til at tage Maskinen i Piesyn, før man kjødet andetsteds. Fabrik paa Bismarck Avenue, Fergus Falls, bagensor O. C. ChaseS Bygning. M. GroMmund, Fabrikant. ATIONAL BANK, I. P. Williams, E. A. Jewett, Mldste Bank Rord og Best sra Minneapolis. Oprettet 1872. Sælger Drafts til alle Dele af Verden. Udlaaner Penge paa korte Xet, miner. Agent for de bedste Dampbaadsliuier. Reisebilletter til og fra Europa fcelgeS poa billigste Vilkaar. Kasserer. \n\n Merev Merrick. (AfWiMeColllnS.) Shiloh's Catarrh Remedy en sikker Kur for Tatrrh, Dephtheria og soar Muuv. Sælges ved Apotheker Kneelond. John Holm« Boghandel, Lincoln naar De vil kjøbe rene Apothekerva rer: Electric Bitters. King's New Discovery sor Con sumption (Kings nye Opfinbelse mob Tæring). Stanges Healths Salts (Stanges SunbhebS»Solt). Moberbraaber. Fergus Falls, Minnesota. (Office i Court-Huset). Local-Agent AMEBICAN SEWING MASHINE Co. my5 F. S. Barrows loan CO. Fergus Falls. Minn. (I. W. Earl er C. D. Bakers 3 ti Aars Laaneforretning har Earl aldrig foreclosed a mortgage. First National Banks Bygning, Fergus Falls Fanning Mill. President. Vice-President.