Fergus Falls ugeblad. [volume], January 05, 1887, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
(Fortsættelse.)
„Det mindste, D» kan
han alvorlig, „er ilfe at ophidse hen
be!" Han henvendte sig atter til
Grace, jdet ha« stræbte paa en ny
Mailde ol hjalpe hende gjennem hen«
des Banfleligheber. „Bryd Dem ikke
om at forklare Dem for Diebljkket,"
sagde han. „Da Deres Breve er bor
te, er der da nogen i London, som kan
sige, hvem De er?"
Grace rystede sørgmodig paa Ho
vedet. „Jeg har ingen Venner i Lon
don," svarede hun.
Det var umuligt sot Lady Janet—
som i sin hele Levetid aldrig havde
hørt tale om^ nogen uden Venner i
London at lade dette gaa forbi
uden Bemærkning. „Ingen Venner
i London!" gjentog hun, vendende sig
mod Horace.
„Naturligvis itte," sagde denne,
idet han afflød en anbett satirist Pil.
Grace saa dem tale med hinanden.
„Mine Venner er i Kanada," udbrød
hun heftigt. „Nok af Venner, som
kuyve tale for mig, om jeg havde dem
her."
At henvise til Kanada, naar man er
i Englands Hovedlad, derimod kan
man unægtelig gjøre Indvendinger.
Horace var færdig med et Skud.
„Visselig langt nok borte," sagde
han.
„Ja langt nok borte, som Du siger,"
samtykkede Lady Janet.
Endnu engang forsøgte Julians
utrættelige Venlighed at opnaa, at
man hørte paa den fremmede, som var
bleven betroet hanS Omsorg. „Lidt
Taalmodighed, Lady Janet," bad
han. „En Smule Hensyn, Horace,
for en venneløs Kvinde."
„Tak, min Herre," sagde Grace.
„Det er meget snilt af Dem at forfø
ge at hjælpe mig, men det er unyttigt.
De vil ikke engang høre paa mig."
Hun gjorde et Forsøg paa at reise sig
fro Stolen, idet hun udtalte de sidste
Ord. Julian lagde sin Haand sagte
paa hendes Skulder og fik hende til at
sætte sig igjen.
„Jeg vil høre paa Dem," sagde
han. „De henviste mig nylig til Kon
sulens Brev. Konsulen fortæller mig,
at De har nogen mistænkt for at have
taget Deres Papirer og Deres Klæ
der."
„Jeg mistænker ikke," var det hur
tige Svar, „jeg er sikker! Jeg siger
Dem bestemt, at Mercy Merrick er
Tyven. Hun var alene hos mig, da
jeg blev nedflaaet af Bomben. Hun
var den eneste, som vidste, at jeg hav
de Anbefalingsbrevet hos mig. Hun
®?%gbe mig rent ud, at hun havde væ
ret en flet Kvinde, hun havde været i
Fænqsel, hun var kommet ud af et
Forbedringshus.
Julian standsede hende her med et
ligefrem Spørgsmaal, som kastehe en
$vittl over den hele Historie.
I. „Konsulen fortæller mig, at De bad
ham søge efter Mercy Merrick. Er
det ikke sandt, at han gjorde Efter
spørgfler, og at der ikke fandtes Spor
af nogen faadan Person?"
„Konsulen gjorde sig ingen Umage
forat finde hende," svarede Grace hid
sigt. „Han var ligesom alle andre
sammensvoret mod mig, han forsømte
mig og bedømte mig seilagtigt."
Lady Janet og Horace saa paa hin
anden. Denne Gang var det umuligt
for Julian at dadle dem. Jo læn
gere den fremmede stred frem i sin
Fortælling, jo mindre værdig fandt
han den til alvorlig Opmærksomhed.
Jo længere hun talte, jo mere sank
hun under Sammenligningen med den
fraværende Kvinde, hvis Navn hun
faa haardnakket paastod var hendes
eget.
„Lad nu alt, hvad De har sagt,
være sandt," sagde Julian med den
udtømte Taalmodigheds sidste An»
strængelse, „hvilket Brug kunde Mer
ey Merrick gjøre as Deres Breve og
S U'MDereS Klæder?"
„Hvilket Brug?" gjentog Grace
».-Mf forbauset over, at han ikke saa Stillin
-^U geit, som hun saa den. „Mine Klæ-
Mk mærkede med mit Navn. Et af
..mine Breve var et Anbefalingsbrev
.. vj ifra min Fader til Lady Janet. En
érrt'
Pviude, som var kommen ud af en
^Mistelse, vilde være istand til at frem
stille jig her i mit Sted."
Skjønt talt paa Lykke og Fromme
uden saameget som et Gran af Sand
fynlighed, havde dog de sidste Ord fin
Virkning. De kastede et Skin paa
Lady Janets Adoptiv-Datter, der var
5
altfor bestjæmmende til at kunne taa
les. Lady Janet reiste fig øjeblikke
fStB« „Giv mig din Arm, Horace,"
i
Ifftgde hun, idet hun vendte sig om for
at forlade Værelset. „Jeq har hørt
nok."
Horace frembød ærbødig sin Arm.
ZereS Naade har fuldstændig Ret,"
svarede han. „En fælere Historie
blev aldreig opfundet."
Han talte med Forbitrelsens Bar
mc, lydt nok til at Grace kunde høre
ham. „Hvad fælt er der i ben?"
spurgte hun, idet hun trodsigt traadte
ham et Skridt nærmere.
Julian standsede hende. Ogsaa
,.han, pjønbt han bare en Gang havde
jeet Mercy, havde en Følelse af Bre
de over Fornærmelsen mod det yndige
Væsen, der havde vakt HanS Interesse
ved det første Syn af hende. „Ti!"
•w/j, sagde han, idet han for første Gang
i talte alvorligt til Grace. „De for
nærmer, ja just fornærmer Lady Ja
net. De taler jo værre end dumt,
'De taler faarende, naar De taler om
anden Dame, der flulbe fremstillet
e i e e E e
UV
Grace var røb i Ansigtet. Saaret
ved Julian» Dadel vendte hua fig om
mod ham næsten med Raseri.
„Er De Præst? Er De et bannet
Menneske?" spurgte hun. „Har De
albrig læst om Tilfælder, hvor falske
Personer har fremstillet sig. i Aviser
og Bøger? Jeg stolede blindt paa
Mercy Merrick, førend jeg kom efter
hendes virkelige Karakter. Hun for
lod Hytten, bet veb jeg fra Dokto
ren, som igjen bragte mig tillive
fast overbevist om, at Bomben havde
staaet mig ihjel. Mine Papirer og
mine Klæber kom bort paa samme
Tib. Er ber intet mistænkeligt i
bisse Omstænbigheber? Der var
Folk veb Hospitalet, hvem be forekom
høilig mistænkelige Folk, som ab
vatebe mig og fagbe, at jeg vilbe finde
en Bebragerfle i mit Steb." Hun
stanbfebe pludselig. Den raslende
Lyd af en Silkekjole havde naaet hen
des Øre. Lady Janet forlod Bæ
reiset med Harace, idet de gik gjett
nem Drivhuset. Med en sidste ra
sende Anstrængelse as sin Villiekraft
sprang Grace srem og stillede sig lige
foran dem.
„Et Ord, Laby Janet, førenb De
vender mig Ryggen," sagde hun fast.
„Et Orb, og jeg vil være tilfreds.
Har Oberst Roceberrys Brev fundet
Vei til dette HuS eller ei? Dersom
det har, bragte da'en^ Kvinde det til
Dem?"
Lady Janet saa paa hende som
alene en stor Dame kan se, naar en
Person as lavere Rang har dristet sig
til at lade det mangle i Respxkt mod
hende.
„De er visselig ikke opmæksom paa,"
sagde hun med en isende Holdning,
„at disse Spørgsmaal er en Fornær
melse mod mig."
„Og værre end en Fornærmelse
mod Grace!" tilføjede Horace varmt.
Den lille forte Figur, der endnu
spærrede Veien til Drivhuset, rystede
pludselig sra Haand til Fod. Stritt»
dettS Dine vandrede mistænkelige
frem og tilbage mellem Lady Janet
og Horace med et Lys af en ny Mis
tanke i sig.
„Grace!" raabte hun. „Hvilken
Grace? Det er mit Navn. Lady Ja
net, De har faaet Brevet! Kvinden
er her!"
Lady Janet flap Horaces Arm og
gik tilbage til det Sted, hvor hendes
Søstersøn stod.
Julian," sagde hun, Du tvinger
mig for første Gang i mit Liv til at
minde Dig ont ben Agtelse, Du skylder
mig og mit eget HuS. Send denne
Kvinde bort."
Uden at vente paa Svar vendte hun
tilbage igjen og tog Horaces Arm
paany.
„Vær saa god at gaa tilside," sagde
hun rolig til Grace.
Grace blev staaende.
„Kvinden et her?" gjentog hun.
„Stil mig overfor hende og send
mig bort, om De vil."
Julian traadte hen til og tog hende
kraftigt i Armen. „De forglemmer,
hvad der sømmer sig overfor Lady
Janet," sagde han, idet han drog hen
de tilside. „De forglemmer, hvad De
stylder Dem selv."
Med ett rasende Anstrængelse fled
Grace sig løs fra ham og standsede
Lady Janet paa Dørtærskelen.
„Retfærdighed!" raabte hun, idet
hun rystede sin knyttede Næve med
hysterisk Raseri i Veiret. „Jeg ford
rer min Ret til at møde denne Kvinde
Ansigt til Ansigt! Hvor er hun?
Stil hende overfor mig! Stil hende
overfor mig!"
„Medens disse vilde Ordstrømme
de fra hendes Læber, hørte man
Vognhjuls Rullen i Gaden paa Hu
sets Fremside. I DieblikketS For
styrrelse mærkede Personerne i Spise
værelset hverken Lyden af Vognhju
lene eller den paafølgende Aabning af
Døren. Horaces Røst hævede sig end
nu i Protest mod den Fornærmelse,
der var tilsøiet Lady Janet. Lady
Janet selv, som forlod ham for anden
Gang, ringte voldsomt paa Klokken,
sorat tilkalde Tjeneren. Julian tog
endnu engang den ophidsede Kvinde i
Armen og forsøgte forgjæves at bero
lige hende, da Bibliothekdøren aabne
des af en ung Dame, iført Hat og
Kaabe. Mercy Merrick traadte ind i
Værelset, trofast mod den Aftale, hun
havde gjort med Horace.
De første Øitte, som opdagede hen
des Nærværelse paa Scenen var
Grace Roceberry. Idet hun med
Magt forsøgte at slibe sig løs sra Ju
lian pegebe hun mob Bibliothekdøren.
„Ah!" raabte hun med et Skrig as
hævngjerrig Glæde. „Der er hun!-
Mercy vendte sig ved Lyden as
Skriget,"og mødtes i vild Triumf af
den Kvindes Etirren/hvis Navn hun
havde stjaalet, og hvis Legeme var
bleven udlagt som dødt. I det 0ie*
blik, da denne frygtelige Opdagelse
gjordes, hæftede huv hjælpeløs sine
Ditte paa de vilde Blikke, der havde
sundet hende—- og hun saldt sandses
løs paa Gulvet. (Mere.)
Godt Resultat i alle Tilfaelde.
D. Ä. Bradford, Papirhandler i
Chattanooga, Tenn., flriver, at han
var farlig fyg- af Forkjølelse, som
havde angrebet Lungerne. Han prø*
vede mange Midler tiden Nytte. Han
lod sig formaa til at prøve Dr. KingS
nye Opfindelse mob Tæring, og blev
fuldkommen helbredet veb Brugen af
nogle Flasker. Siden har han brugt
den mod at Hoste og Forkjølelse i Fa
milten. Tusinder, hvis Liv er red
det ved denne underfulde Opfindelse,
har gjort den samme Erfaring. Prø
veflafler frit
hos
Apotheker Morten-
Et Folkelivsbillede fra Italien
En fransk Reisende fortæller fra
Neapel: Den lille Maruccia er fem
ten Aar gammel og meget vakker. I
denne unge Alder har hun allerede en
Beiler, om hun har skjæntet fit Hjer
te ja, hun havde allerede stjænket ham
det, da hun var tolv Aar gammel.
Hun var vanvittig forelsket i den
vakre Karminello, font var Gartner
lærling, og med hvem hun legte, da
de begge var Børn. Saa hændte det
for nogle Dage siden, at vi overrastede
Maruccia i at udgyde Strømme af
hede Taorer hendes Dine var for
melig Kildevæld. Jeg har glemt ot
fortælle at hun ikke har nogen Livs
stilling, hor ikke lært yt sy, vafle eller
stryge, og hun kan hverken læse eller
skrive. Hun har tjent sig et Pot
Skilling om Dagen ved at bringe Sten
ind i de Huse, som er under Opsørelse,
eller ved i en Bærekurv at bringe
Gjødsel til Haverne i Panfilippo.
Hun eiede i den gonste Verden bare
den gamle Bomuldskjole, som dækkede
hendes Nøgenhed, for det fluide undre
mig høilig, om hun ogfaa eiede et
Linned. Derimod flal hun ernære en
sygelig og blind Far, som hele Dagen
sidder ved Veikanten, hvor han venter
paa, at Forsynet, i en Forbigoaendes
Skikkelse, flat trykke hom en liden
Kobbermynt i Haonden. Mon havde
af Medlidenhed givet hende lidt Ar
beide i Villa Maria, hvor hun var
sysselsat med at bringe de visne Bla
de bort, og det var under denne Be
stilling, at Maruccia blev overraflet,
saaledes som jeg ovenfor fortalte, hen
givende siq til den sorteste Fortvivlel
se, med udflaget Haar og med Ansig
tet begravet i fit Skjød. Bi søgte at
trøste hende, og det lykkedes os at af
vriste hende følgende Hemmelighed:
Den stakkars Jente var forelflet, dø
delig forelflet i den vakre Karminello
men denne lod haant om hendes
Kjærlighed og stødte hende foragtelig
bort.
Karminello, som var en Prægtig,
velstabt ung Fyr paa atten Aar, var
udnævnt til Gartner ved de offentlige
Haver i Napoli. Maruccia havde set
ham i HanS flunkende nye Uniform og
havde sagt til ham: „Nu vil du vel
snart gifte dig, nu da du har faaet en
faa god Plads?" Karminello tjener
40 Kroner om Memneben, hvilket maa
kaldes en glimrende Livsstilling.
„Ja", svarede dett smukke Angling,
idet han gjorde Forsøg paa at sno sin
spirende Knebelsbart „jeg agter nok
at gifte mtg, saa snart jeg har fundet
en vakker liden Pige som dig, og naar
hun vel at mærke i Medgift bringer
mig et passende Bohaye, en Seng med
Madrasser og Lagener, samt hvad
der ellers behøves til et lykkeligt
Hjem".
Herover var den stakkers Maruccia
bleven sortviolet, for hvorledes fluide
hun, som var saa fattig, og som desu
den havde en gammel Far at sørge
for, kunne staffs sig et fligt Bohave?
Aldrig i Livet kunde hun holde ud, at
Karminello fluide ægte nogen anden
end hende. Bi tørfede hendes Tsa
rer og lovede hende til en Begyndelse
et Linned, Strømper, Sko og ett ny
Kjole. Derefter sendte vi Bud efter
Hr. Karminello, som indfandt sig i
sin splinternye Uniform. Maruccia
gik omkring i sin nye Stas, hun var
pyntelig, ren som en nyflaaet Mynt,
og hendes Haar var velkjæmmet hen
des £5 ine funklede, og hendes Kinder
glødede af Haab. Han smilede mildt
til hende, overraflet og bedaaret over
den Forvandling, som var foregäaet
med hende.
Du fjender jo Maruccia? spurgte
vi ham.
Ja hun er en hæderlig og snil
Pige.
Og vakker, sa en af 08.
Ja, det er hun og, svarte den nye
Bestillingsmand, ttaar hun er pyntet
som idag.
Kunde du ikke ha Lyst til at ta hen
de til Hustru? Du vilde gjøre en
god Gjerning, og du vilde vistnok flabe
din egen Lykke, for hun har et godt
$9ie til dig.
Naa, faa hun har fortalt Dem
det? sagde Karminello smilende. Jo,
jeg ante det nok.. Men det værste er,
at hun ittgett Ting eier, og det gjør
jeg heller ikke, saa det vil knibe for oS
at sætte Bo.
Men hvis matt nu skaffede dig det
nødvendigste? Sengen.,
Jä og Madrasserne
Og et Sengetæppe.
Glem iffe Lagenerne.
Og et Bord og Stole.
Ja, og Madonna med Lampen.
Ja, saa kunde vi vist sort bli enige.
Maruccia, ropte min Hustru, kom
hid!
Den forelskede unge Pige nærmede
sig rystende over alle sine Lemmer og
blegere end en Død.
Maruccia, fys din Brudgom!
Karminello, sa hun men saa besot
mede hun i den unge Mands Arme.
Saaledes var MarueciaS lille Hi
storie og den har staffet oS den største
as alle jordifle Glæder, nemlig den at
flabe to Menneflers Lykke.
Den tyrkifle Sultan og Prins
Waldemar. „Politiken" lader sig fra
sin Korrespondent i Stambul tilskrive
følgende: „Jeg havde idag den ZEre
at tale med en af Hs. Majestæt Sul
tottens fortroligste Raadgivere. Den
ite fogde mig dette, fom jeg ikke tøver
med ot meddele Dem: HS. Majestæt
er i et saligt Humør som ikke i lange
Tider. SobranjenS Balg af PrinS
Boldemor til Bulgariens Fyrste har
beredt Sultanen stor Glæde. HS.
Majestæt ytrede: „Den unge danfle
Prins indtog mig mere, ettb nogen
Monb nogensinde hor indtoget mig.
Jeg fattede, do PrinS Valdemar be
søgte mig,et levende Benflab sor ham,
og jeg er trofast mod mitte Venner.
Det har været et as mitte kjærestejZn
flet at se Bulgariens Krone paa mitt
unge VenS Hoved og saaledes saa den
begavede og elskværdige danske Kon
gesøn til Nabo. Jeg hat haft den
Lykke, at min keiserlige Fætter, HS.
M. Czaren, mødtes med mig i det
te Bnfle,og med Allahs noodigeHjælP
vil vi ogsaa naa vort enige Ønskes
Opfyldelse. Men min FætterEzaren
er snildere end en nidkjær Kvinde.
Han leger med Europa som Profeten
med sine Hustruer. Han lader dem
nøde ham med Smiger til at gjøre
just det, hott attraar. Saadan er min
Fætter Czoren.
Men soovist som Maanen.naat den
først kyser om end kun ett smal
Strime paa Himlen, maa voxe sig
fuld og rund, faavist vil ogsaa Prins
Valdemar, nu han er timret,ende som
Bulgariens Fyrste.
Og der vil komme Fred over vore
ulykkelige Lande. En Broder i Syd
og en i Nord!
Men fortsatte min Meddeler
jeg spurgte hanS Majestæt om den nye
Mand, Fyrsten af Mingtelieit. Da
smilede HS. Majestæt og sagde:
„Va-t'en coquin!" Men det et
kun i meget spøgefulde Dieblikke,otHs.
Majestæt taler Franst.
Dette er, hvad jeg har at
berette. Lyffe over det Land, der
har fostret PrinS Baldemar,Lysbrin
geren!
Arbeidets Velsignelse.
En af de bedste Sifkerhedsmidler
med det, fom et ondt, er at være i
Virksomhed. Naar der syndes mod
Landets Love, hvor goat saa Opda
gelsesbetjentene hen sorat finde Gjer
ningSmændene? Ikke i Fabrikkernes
Støv eller blandt de flittige Arbeide,
re, men blandt dem, Hm staar med
Hænderne i Lommen udenfor Dørene
til BrændevinSbologene og Dlknei
perne.
Virksomhed, strengt Arbeide er et
os de bedste Midler forat flabe et rent
og hæderligt Liv og Levnet. Det er
kun meget faa Mennesket, fom har faa
fast Karakter, at de kan taale vedva
rende at gaa ledige. Jeg fer en stit
lestaaettde Vanddam ude paa Landet,
og jeg siger: „Du flintmede, urene
Dom, hvorledes blev du flig?—.O",
siger Dommen, „jeg hor netop stand
set her". Jeg siger: „Men saa jeg
dig ikke nys dansende og dryppende
fra Regnskuren?" Visselig, jeg
kom ned fro Skyerne, skinnende som en
Engel". „Bar det iffe dig, jeg saa
dryppe ned lig en skjøtt Juvel blandt
de Tusinder andre og tumle ned over
Klipperne?" „Jo vist, det var mig
som sang hele Veien sra Klipperne
der borte til Sletterne her". Atter
siger jeg: „Saa jeg dig iffe dreie de
store Møllehjul som en Leg?" „O
jo", siger Vandet, „jeg tjente mit
Liosophold med det". „Men hvot
for set du nu saa ilde ud"? Hvorfor
er du bedæffet med det grønne Slim
og Sfum? Hvorfor stinker du saa?"
„Jeg har intet at gjøre, for jeg
lifte iffe Hjulfarten jeg sa op Tje
nesten, og mens ætten derborte
synger paa sin Vei nedooer Fjeldsiden,
er jeg her alene det blir oærre og
oærre med mig jeg bør af min egen
Stanf, fordi jeg intet har at gjøre".
Synd er en gammel Sjørøvet, som
anfaldet de Sfibe, hois Seil hænger
flappe i Vinden. Men hans Pile
hat haatdt Arbeide med at gjennem
bryde Læret paa et gammelt, ærligt
Arbeidsforflind. Vær derfor glad
oed den Kjendsgjerning, at dit Vætf»
sted, din Ambolt, din Tømmerreis«
ning er Fæstninger, i Ijoilfe du fan
skjule dig og fægte mod Lidets
Fristelser. Morgen, Middag og Af
ten bør du takke Gud, fordi du har
nok at gjøre. Arbeibsløsheb er ben
oærste Ulykke!
Hootfor vil De hoste, naar Shiloh's
Cure vil give øjeblikkelig Lindring.
Pris 10c, 50c oq $1. FaaeS hos
Apotheker Kneelanb.
Er De miserabel paa Grunb af
flet Forbøielse, Forstoppelse, Svim«
melhed, Mangel paa Appetit, gul
Hudfarve? „Shiloh's Bitalizer" et
en sikker Kur. Faaes i City Drug
©tore
,, Benskrab ning" forbi.
Edward Shepherd fro Harrisb^.^
Ind., siger: Siden Electric Bitters
har gjort mig faa meget godt, erkjen
ber jeg det for min Pligt at lade den
tidende Menneskehed vide det. Har
hatit et aabent Saar i et Ben i 8 Sar.
Mitte Læget erklærede, ot enten
maatte jeg have Benet „flrabet" eller
aftaget. Jstedet brugte jeg 3 Flasker
as Electric Bitters og 7 LEsker as
BncklenS Arnica Salve, og Benet er
nu friskt. Electric Bitters fælges for
50c Flasten, og Bucklens Arnica
Salve til 25c pr. AZfle i R. I.
Mortensens Apothek.
En haard Beleiring.
Jeg led forfærdeligt af Kjertelsyge.
Store Pletter, Soar og Knuder viste
sig overalt paa mit Legeme, saa jeg
næsten troede, der ikke fandtes etPund
friskt Kjød i mit Legeme. Jeg be
gyndte ot bruge „BeggS Blodrenser",
og idag er jeg fuldstændig helbredet.
Mine Mustier et stærke og faste, og
jeg tilflriver Beggs Blodrenser dette.
Rev. I. E. Atwood, Kansas City.
Sælges veb R. I. Mortenson.
Rev.
Geo.
H.
Thayer sra Bour-
Bon, Inb., siger: Baabe jeg og min
Kone skylber „Shiloh's Tonsumtion
Ture"
vort Liv. Salges veb
Kneelanb. ..
De« har ikke stnAge.
F. I.
American No. 7 Symaskine er ulb'
kommen, stærk og simpel, er letgoa
ende, er let at forftaaog hor ben bebste
Skyttel i Verben.
Den er nylig bleven forbebret, har
aldeles nyt Træværk og har the
great tension liberator device.
Ingen anden Mastine har benne Del.
Er ben bebste Maskine, font Farmeren
kankjøbe, dåden aldrig kommerub
af Orben. Den vil vare i femten
Aar og er garanteret for fent Aar.
Sælges veb
g. H. Johnfon.
Fergus Falls, Minnesota,
HoffntmtbSbraaber.
Nafta.
Alle Slags Patent-Mebiciner.
Papir, Penne og Konvoluter.
Skolebøger.
Norske Bøget.
Bebste Sort Blyhvibt.
Maling i alle Farvet.
Bedste Sort Linolie.
Insektpulver.
Mafttnolie.
Albums.
Haatolie Cologne.
En stor Forsyning af Billedrammet
til billig Pris.
Billedrammer kan ogsaa sorarbei
des efter Ordre med fort Barsel.
Recepter er omhygeligt udfyldte.
g, §. AueMM.
inietf
(öjntfes 3. NW,
EARLS
Ave.
Gaa til
£3.
for Salget of
Ratt-Road-L^
Clav.
i Countierne
Ottertail, Grant, Wilkin
Loan kan erholdes paa ett Tid as
fta 3 til S Maaneöer.
Det fordres gode Kantioner.
Bi kan give Loan paa længere Tid
ettb Bankerne.
Oi fjøber NOTES A MORTGAGES.
G»» til
LUMBER YARD
og faa Ptifen paa alt Slags Bygge
materiale, Vinduer, Døre, Lister, tykt
Bæggepopir osv. Tomt og Kontor
ved Manitoba Frogt-Depot.
Saadanne, som flal bygge, lan
maafle gjøre ligesaa god Handel her
som andetsteds. Forsøg det!
v. «.«larke.
Efterfølger.)
Otte og fexti Farme tilsalgs paa
lette Vilkaar. Beliggende i Otter
tail, Dauglas, Grant og Wilkin Coun
tier. Man henvende fig til I. W.
Earl.
Penge udlaane» paa dyrkede Farme
til den allerlaveste Rente, uden Com
meSfion eller BounS. og Kontanter
altid paa Haanden.
Dyrkede Farme tilsalgs, indehol,
bettbe fra firti Acres til nitten Hun
brebe og tyve Acres.
Dersom De ønfler et gobt fair and
square Laan poa DereS Farm, kan
I. W. Earl tilbybe Dem Fordele,
som De ikke kan finde noget andet Sted
i Nordre Minnesota.
Earl har Farme tilsalgs, varie
rende i Pris fra to Hundrede og femti
Dollars til tredive Tusen DallarS.
Earl har Eiendom tilsalgs i Fer
gus Falls, baade med og uden Huse
paa, i alle Dele as Byen.
Earl har dyrkede Farme at hytte
bort i Byeiendom.
Earl udlaaner Penge paa Byei
endom.
Dersom De laaner Penge hoS Earl,
behøver De ikke at vente forat se,
om Laanet bliver godtkjendt af en ellet
anden Korporation nedenfor, idet nem
lig han selv bestemmer deSangaaende,
og han hat altid Penge nok fot ethvert
Laan.
Atten Tusen Dollars ligger nu og
venter paa at blive udlaant paa god
Byeiendom ellet dyrkede Farme.
To og tredive Tusen Acres udyrket
Land tilsalgs paa lette Vilkaar i Ot
tertoil County.
Earl eier nogle faa udmærkede
Farme, fom han vil bytte bort for
god Grundeiendom i Fergus Falls.
Penge tilloonS paa god Grundeien
dom med ellet uden Forbedtinget
(Improvements).
Dersom De vil sælge DereS Sien
dom, kom og før dem op paa Listen.
Det kostet Dem intet, medmindre Salg
opnaaeK.
og
Kortet og Beskrivelser sen­
des frit paa Forlangende. Breve
besvares i det engelske og norfleSprog.
ap15ts.
L. A. Levorseu,
Clerk.
Dersom De vil bytte enten for Farm
eller Byeiendom, lad mig vide det.
Dersom De vil laane Penge og vil
have et godt Laan, lad oS overveie
Sagen vel, og De bil tage Laanet
HoS
Z, W. Earl.
Fergu» Fall», Stinn.
D» Wrigbt,
HMgd«gS'S«ijon
y hos
Slrmiii, Jlieiiii 4 .fnmff
Idet Helligdagene nu nærmer sig, kommer det vanskelige Spørgsmaal,
hvad flal vi kjøbe til Julegaver sot vore Vennet? Den rette Ide vil væte
at kjøbe noget, som er til Nytte saavelsom til Pryd. Mange tror, at Pre
senter nødvendigvis maa bestaa i noget kostbart, som paa samme Tid er værb
overmaabe lidet for dett, som faar dent. For dent, forn vil Live noget sub
antielt og nyttigt, tilbyder vi
FSlgende Lifte:
20 Aards smuk fort Gr. tir. Silke (warranted) fra $1.00 til $150.
20 do do fulørt do do do 85c til $1.00.
20 do sort Sarah do do do $1.00 til 1.25.
20 do fulørt do do do do 75c til $1.00.
Et eller flere Par Silkestrømper (fot Damer ellet Herrer) Silkevanter,
fine Vanter kantede med Skind, kid gloves, Sengtepper, lace bed set, vak
te Bordduge, Servietter, Haandklceder osv. DerhoS hat vi ett endeløs
Mangfoldighed af Lommetørklæder og mufflers, som man blot behøvet at se
fotat blive indtaget i. Vi har Tusinder as dem i alle Mønstr« og
Farvet. Vi er lidt beskedne, men vi har kanske saa mange af dem, font der
ellers et i hele Byen.
Strand, Mend S Farrell«
Hovedkvarter for Jnlegaver.
Sto. 224 Bismarck Ave., FergnsZFallS»
Agenter for Universal Patterns.
MacMaster, Burnham ck Co., Fergus Falls, et Agenter for Dundee
Mortgage Compagniet i Scotland, det største Compagni, font driver Fottet,
nittg i Amerika. Farmere fan erholde Penge til det fulde Beløb, som be
anholbet ont, og fan faa dem paa tre, fem eller ti Aat og fan afbetale ende
af Kapitalen hvert Aar.
Ulig andre Pengelaanete indretter MacMaster, Burnham & Co. det saa
ledes, at baade Rente og Kapital betales i Fergus Falls eller Alexandria,
ester som Laantageren ønfler. Renten betales en Gang om Staret i Novem
ber. Det nævnte Firma et sin egen Herte het i Landet, hvad angaat benne
Forretning, og Laantageren afslutter Forretning birefte tneb Compagniet
ttaar han laaner hos det.
Det er ikke nødvendigt, at Farmerne kommer til Fergus forat gjøre
Laanet. De fan sende et Brev til MacMaster, Burnham & Co., og de nød
vendige Papiret vil blive sendt Farmeren til Underskrift i Ovetvær af ett
Justice of the Peace, og ttaar Papirerne er tilbagesendte, kan Pengene
sendes med Express ellet fom en Vexel til nærmeste Posthus, en Maade
hvorved baade Tib og Udgifter spares.
MacMaster, Buruham &'<£o.
$30 for de bedste. Nogle faa lidt simplere, $25.
Denne er dett bedste, som findes i Markedet. Den kan rense 100 Su*
[hel pr. Time og samtidig er Hveden ført i Scckke. )Til enhver'Farmer/som
behøver ett Rensemaskine, fan jeg med Tryghed sige, at det er dett bedste, som
endnu er fabrikeret, og enhver, som har brugt ben, vil sige det samme. Jeg
har ved talrige Experimenter, fort
sat Studium og ikke ubetydelige Ud
gifter været istand til at fabrifere ett
Korn-Vifte, som foruden at have alle
de Fordele, som andre Rensemafliner
har, ogsaa er forbedret paaZ mange
Maader. Paa disse Forbedringer
vil jeg henlede Læserens ^Opmærk«
somhed.
I. Soldene.
Den nye Mølle har en meget større
Overflade at srembyde for Rens-
ningsprocesfen end nogen anden Mølle. Den har ogsaa fire forskjellige
Sold i dett lavere Del as Møllen, medens andre har blot ett og nogle to.
Følgende er Maalet as hver Sold:
Sold for Saahvede 24 36.
do for Marked-Hvede 24 28.
do for „Screening" 24 26.
do for Græsfrø og Linfrø 24 18.
Disse 4 Sold vil dele den «rensede Hoede i fem Grades: Saahvede,
Marredshvede, „Screening" og Hønsemad, samt smaat Græsfrø.
Den Regulering, hvorved man opnaar disse sem Grader, er ett meget
stor Forbedring as Maskinen.
1. Saahveden vil gaa ned i et Maal Marfedshveden Fvil gjennem en
Itdett Elevator gaa op og løbe ud i ett Sæf „Screening vil fontme ned i et
andet Maal Hønsemaden vil omme ned i ett Sfnsse, og Græsfrø vil kom
me ned i ett Kasse bag Maskinen.
2. Dersom man iffe vil have Saahvede, kan man faa dett til at gaa til
Elevatoren sammen med Markedshveden ved ar flytte paa et lidet Bord.
3. Ogsaa „Screening" vil gaa til Elevatoren og blive sammen med
Markedshveden ved at trække nd en smal List, og alle tre Grades vil komme
i samme Sæk. Maskinen vil fraskille al cockle.
II.
En »Feed"-Regnlator.
Feed-Bordet kan reguleres øjeblikkeligt ester Operatørens Behag.
Dette er as stor Vigtighed. En Mafline bør hverken „feedeS" for hurtigt
eller for langsomt, om dett flal gjøre godt Arbeide.
III. Elevatoren.
Jeg har til Maskinen søtet ett liden Elevator, der anbefaler sig selv til
enhver, som har feet den arbeide, og jeg tillader mig at henlede Opmærksom
heden paa følgende:
To Mand kan rense og fylde Kornet i Sækkene hurtigere og lettere, end
tre Mand kan gjøre det ved nogen anden Mafline. Hveden stopper aldrig op i
Elevatoren, og denne nægter aldrig Tjeneste.
Elevatoren arbeider samtidigt med Rensemaskinen, og der et ingen
Stands for Ombytning af Sække. Der er ingen Skuflen af Korn, alt
gaar enten i Sække eller Maal. Elevatoren bliver sat i Virksomhed ved et
Jernbelte dirccte sra Vifteajlen. Der er ingen Stramning as Beltet, og
derfor stal der kun liden Krast til forat faa den til at arbeide.
Jeg indbyder til at tage Maskinen i Piesyn, før man kjødet andetsteds.
Fabrik paa Bismarck Avenue, Fergus Falls, bagensor O. C. ChaseS
Bygning.
M. GroMmund,
Fabrikant.
ATIONAL BANK,
I. P. Williams,
E. A. Jewett,
Mldste Bank Rord og Best sra Minneapolis.
Oprettet 1872.
Sælger Drafts til alle Dele af Verden. Udlaaner Penge paa korte Xet,
miner. Agent for de bedste Dampbaadsliuier. Reisebilletter til og fra
Europa fcelgeS poa billigste Vilkaar.
Kasserer. \n\n Merev Merrick.
(AfWiMeColllnS.)
Shiloh's Catarrh Remedy en
sikker Kur for Tatrrh, Dephtheria og
soar Muuv. Sælges ved Apotheker
Kneelond.
John Holm« Boghandel, Lincoln
naar De vil kjøbe rene Apothekerva
rer:
Electric Bitters.
King's New Discovery sor Con
sumption (Kings nye Opfinbelse mob
Tæring).
Stanges Healths Salts (Stanges
SunbhebS»Solt).
Moberbraaber.
Fergus Falls, Minnesota.
(Office i Court-Huset).
Local-Agent
AMEBICAN SEWING MASHINE Co.
my5
F. S. Barrows loan CO.
Fergus Falls. Minn.
(I. W. Earl er C. D. Bakers
3 ti Aars Laaneforretning har
Earl aldrig foreclosed a mortgage.
First National Banks Bygning,
Fergus Falls Fanning Mill.
President.
Vice-President.