Fergus Falls ugeblad. [volume], February 02, 1887, Image 2

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Fra Moderlandene.
Rorge.
Pludselig Død. Første Juledags
Aften blev ifølge Bergens Aftenbl. 3
Piger anmodet af nogle Personer fra
ct i'Sandvigen ved Bergen liggende
Dampflib om at følge med omdord,
hvilket de ogsaa gjorde. Her trakte
redes og passiaredes, indtil den ene af
Pigerne gik ind i Kahytten, og de an
dre fulgte efter. En anden Pige tog
førstnævnte om Livet og svingede hen
de rundt med den Følge, at hun faldt
om mod en derværende Bænk, hvor
efter hun lagde sig ned paa denne,me
dens de øvrige sad og passiarede en
Stund. Da de senere vilde gaa iland
og vilde have hende med sig, viste det
sig, at hun var- død.
Justitssagen mod ByfogediHa
mar, Voss. Den af Sættedommeren,
Assessor Blix,afsagte Dom i Justits
sagen mod Byfoged i Hamar, Voss,
er ifølge Morgbl. stadfæstet i Chri
stiania Stiftsoverrets 2den Afdeling.
Som det vil erindres, blev Byfoged
Voss af Sættedommeren for Over
trædelse af Kriminallovens Kap. 24
28, jfr. Kap. 6 12 dømt til en
Bod til Statskassen stor 800 Kroner
samt tit at betale i Sagsomkostninger
400 Kroner.
Ulykkestilfælde. (Meddelt
„Berg. %.") I
Trængerejddalen
paa Veien mellem Trængerejd og Od
land gik i Onsdags et lidet Sne
skred, som desværre blev Aarsag til et
Menneskes Død. En Mand fraNor
bø kom gaaende efter Veien med en
Byrde paa Ryggen og blev revet med
af Sneskredet. Folk i
Nærheden hør-
te hans Skrig og ilede strax til med
Spade men da de efter en Times Ar
beide fandt ham indeklemt i Sneen,
var han desværre Lig.
Fra HvidningsØ strives til
„Stavangeren" ven 21de Decb.:
Den 18de ds. fandtes Liget af en
Mand paa Hvidningsø. Liget var
temmelig opløst. Hænder og Fødder
borte. Paa Hovedet var bare Ben
raden igen, Kjødet var ganfle borte
af Ansigtet. Klæderne var to Under
bnxer og en Dyffels mørkeblaa, samt
engelsk blaa Nattrøje med Oliebusse
rul.
Man tror,det er Liget af en engelst
Fifler. Spor af Mærke i Klæderne
sandtes ikke. Liget begravedes ved
Hvidningsø Kirke den 19de ds.
En Blodskamsforbrydelfe er
nylig opdaget mellem tvende Halv
søllende i Østre Aker ved Kristiania.
Gutten er 23 Aar og Pigen ikke en
gang 17. Det er den fordærvelige
og i vore oplyste Tider i høi Grad
dadelværdige Uflik blandt fattige Fa
milier paa Landet at lade Voxne af
forskjellige Kjøn have fælles Natte
leie, der har begrundet Forholdet.
Dette, der forøvrigt kun havde bestaa
et i en tortere Tid, blev opdaget der*
ved, at Søsteren viste sig at være syg,
og, ligesom Broderen, maatte indlæg
ges paa Rigshospitalet. Pigen har
faaet 80 Dages Fængsel paa sædvan
lig Fangekost og Gutten 9.MaanederS
Strafarbejde, siriver „Dagen".
©trinde og Selbo Fogedembe
de søges af: Fogderne Amble,Bryn,
Hvoslef og A. Petersen, Politimester
Holmboe, Politifuldmægtig Malling,
Justitssekretær Ertzaas, Overkon
trollør Sommerschild, Kontorcheferne
Rubach og Wettergren, Sagførerne
C. B. Aas, Figenschou, E. Holst,
Jelstrup og F- C. Muller samt Lens
mand Haanshuus.
Ulovligt Brændevinssalg
Trondhjems Stistsoverret har stad
fæstet Underretsdom over en Handels
mandi Hiteren, der er dømt til luO
Kroners Mulkt for ulovlig Handel
med Brændevin og andre Barer. Fo
relægget, som han ikke vedtog, lød og
saa paa samme Beløb.
Død Veteran. Føderaadsmand
John Hansen Lunde paa Krakerøen,
den sidste as Veteranerne i Glemmin
ge, afgik ifølge „Fredrikstad Tilfl."
ved Døden den 22de December. Han
var sødt den 19de August 1792, blev
indskreven som Orlogsmatros 1810,
og fik Afsked ved Fredsslutningen
1814. Da han var ansat ved Skjær
gaardsflolillen, kom han ikke tit at del*
tage i nog-n Træfning. I de sidste
Aar har han havt den for Veteraner
sædvanlige Pension af Statskassen.
Før i Tiden var han en krastigMand,
men de sex sidste Aar af sit Liv holdt
han Sengen, medens hans Aands
klarhed vedvarede lige tit den sidste
Sygdom.
Nytands Værksted i Kristiania
har ester Forlydende i Morgbl. fra
Rusland modtaget Bestilling paa en
større Hvalfangerdamper, der flat be
nyttes i de østasiatifle Farvande.
Kun Børnene og en gammet Mand
var hjemme. En 7 a 8 Aars Gut
havde turt sig hen tit Brønden forat
vinde op Vand. Idet Bøtten var
kommet næsten op, slog den løs fra
Stangen og faldt ned igjen iBrønden.
Da nu Gutten ikke flap Brøndstan.
gen, heisedes han titveirs, og kom der
ved midt over Brønden, og saa bar
det til Bunds. Brønden er 18 a 20
Alen dyb, og der er dybt Vand i den.
Gutten havde kravlet sig opoverStan
gen faapas, at han fik Hovedet over
Bandet. Guttens tille Søster, som
havde seet Tildragelsen, sprang hen
og hotdt i Stangen og skreg omHjælp.
Den omtalte gömte Mand og et Par
Kvinder fra nærmeste Nabo font tit,
og saa trak de ham op derved, at han
holdt sig i Stangen. Det var under
tigt,at han var istand tit at holdeTaget
saa længe. Han syntes ikke at have
det mindste Men af galdet, Anstren
gelsen og det kolde Bad.
Om en Seiltur isøvne berettes
følgende i „Tunsbg.": En Mand
fra Holmestrand fluide forleden sætte
en Mand over til østre Side af Kri
stianiasjorden. Den gamle Kjending
Flasken var med, saa de var ved godt
Mod, da de kom frem. Da Holme
strandsmanden tid paa Estermiddagen
fluide tilbage, havde han en Halvfla
ste igjen. Han satte Seil tit thi det
var god Vind. Af og til tog han af
Flasken, tit den var tømt. Virkningen
udeblev ikke. Manden sovnede søde
lig ind ved Roret,og Snekken drev for
Vind og Veir over Fjorden om Nat
ten. Da det lysnede om Morgenen,
faa Folkene paa Bastø en Baad ved
Bastøkatven. Kort efter ruslede en
Mand opover mod Gaarden det var
Holmestrandmanden. Han var da
baade sulten og tørstig. Han fortal
te, hvem han var, og hvad ZErinde
han havde faret i men hvorledes han
var kommen did med Baaden.som var
halvfuld af Vand, vidste han ikke.
Tilspurgt om, hvad hanS Kone vilde
tro om HanS lange Udebliven, svarede
han, at hun rimeligvis vilde tro, at
han var blevet borte. Folk, som sej
lede Fjorden om Natten fortæller, at
det blæste en hel Kuling.
Den typografiske Forening i
Kra. havde iaar, som de to forcgaaen
de Aar betænkt afdøde Kollegers Ef
terladte ved at opklæde deres Børn
og foranstalte en Fest for dem med
Juletræ i Dramatiken, der var besøgt
til Trængsel. Hr. Skuespiller Klau
sen bidrog til at sorhøie Glæden ved
at læse op nogle Eventyr.
Hytten paa Galdhøpiggen. Der
har som før meddelt dannet sig enKo
mite tit Bidrag tit Udvidelse og Ud
bedring af Turisthytten paa Gatdhø
piggen, Juvashytten. Denne Komi
te bestaar af D'Hrr. Stip. Elling
Holst, Cand. mag. Oskar Kristiansen,
Stip. Ingvar Nielsen, Redaktør
Schibsted, Skolebestyrer M. Søraas,
og Futdm. E. A. Thomle.
Her i Byen er Overretssagfører
Haakon Løken anmodet af Komiteen
om at indsamle Bidrag (Kontor i
Dronn.gd. No. 16 2den Etage, sam
me Gaard som Holbæk Eriksens Bog
lade.)
Bi opfordrer alle Turistvenner til
at bidrage en Skjærv.
Henrik Ibsens „Rosmerholm"
er efter sikkert Fortydende i „Bergens
Aftenbl." antaget tit Opførelse paa
Bergens nationale Scene. „Rebek
ka"s Rolle vil udføres af Fru Hei
berg.
John Poulsens Novellesamling
„Stedbørn" vil om kort Tid udkomme
i tyfl Oversættelse.
„Gjengangere" i Tyskland. De
tyske Blade svømmer i Anledning af
„Gjengangeres" første Opførelse over
med Artikter og Noticer ont Henrik
Ibsen. Det gamle Blad „Vossische
Z." „Tante Voss„ kaldet i Berlin
indeholder en tang Skildring af
Stykkets Skjæbne i Norden og Aug.
Lindbergs Forhold til Dramaet. Bl.
a. offentliggjøres af andre Blade og
faa det Brev, bvori Henrik Ibsen nd
taler sin Glæde over, at Dramaet nu
vil blive opført i Berlin.
Voss Fattiggaard. Fredag den
17de Jan. vedtog Voss Herredsstyre
ifølge Meddelelse til „Berg. Tid." ct
Andragende fra 237 Skatteydere om
snarest at oprette en Fattiggaard.
Formændene fik i Opdrag at under
søge Pris og andre Forhold paa de
frembudte Eiendomme og overlevere
Udfaldet til Herredsstyret» der da en
delig har at asgjøre Kjøbet. Boss
Sparebank har bevilget et rentefrit
Laan af 12,000 Kr, til Anskaffelse af
Fattiggaard.
Norsk Kvindesagssorening ind
byder tit Abonnement paa et Tids
skrift, hvis Redaktion af Foreningens
Bestyrelse er overdraget Frk. Gina
Krog. Tidsskriftet vil søge at ud
brede Kjendflab tit Kvindens Vil
laer i vort Land og stadig meddele
faktiske Oplysninger ont de Frem
skridt, der gjøres i deres retstige, po»
litifle og sociale Forhold, samt at op
tage til Diskussion Spørgsmaal, der
kan bidrage til Løsning af de fremti
dige Opgaver, der stilles paa disse
Omraaver. Det vil komme ud Man
ge hver Maaned og koste med Post
penge 3 Kroner 85 Øre ont Aaret.
Trillinger. Konen Torborg
Torjesdatter Daasvand i HornnæS
nedkom ifølge ..Fædrelandsvennen"
dett 19de Dec. med 3 velskabte Gutte
børn, der alle er ilive. Moderen be
finder sig efter Omstændighederne no
genlunde vel.
Kroghs „Albertine" er aldeles
udsolgt i Sverige. I Sverige har
man ingen saa „liberale" Myndighe
der, at de har taget Anstød os den.
Det er bare her og i Estrups Land.
Her i Byen har snart alle dannede
Mennefler læst Bogen, som flittigt
gaar fra Mand tit Mand. Der hø
res bare en Mening om Beslaglæg
gelsen. I den Mening er ogsaa
Høiref»tkmed litterær Dannelse fuldt
enige. („V. G.")
Lidt fra Arendal. Der strives:
En Mand fra Frodland sælger i
Sommer sin Gaard tit Anders Geel
muyden i Arendal fot Kr. 60,000. I
August Maaned ber Geelmuyden
Manden om Skjøde og tilbyr ham
som Betaling en Sparebankbog paa
Arendal? Privatbank lydende paa Kr.
60,000. De var jo tigefaa gode som
Kontanter. Manden gir Skjøde,
hvori han sætter Kjøbesummen som
betalt. Dette var i August. I
September gaar Arendals Privat*
bank Konkurs. Geelmuyden var Di
rektør i Banken.
Manden,af hvem Geelmuyden kjøb
te, heder Tyge Telleffen og bor nu
paa Gaarden Hønnebrog i Fjære
Sogn.
Geelmuyden har alte Dage været
anfeet for Millionær og stod strax før
Pribatbankens Fallit i Begreb med at
slutte flere Handeler, i hvilke store
Summer fluide erlægges kontant. Li
ge efter Privatbankens Fallit maatte
han imidlertid optage Laan paa sine
Eiendomme, forat dække Gældsfor
pligtelser, som hans Sagfører oply
ser. („V. G.")
Christian KrohgS store Billede
„Albertine" vil nu snart være sær
digt. Det gjengir ett Gruppe af pro
stituerede Kvinder, som staar udenfor
Døren til Politilægens Værelse. Ved
selve Døren staar Albertine Ho
vedpersonen i Krohgs Bog. Bille
det vil blive udstillet baade her og i de
andre større flandinavifle Byer.
(Dagbl.)
Børn. En Forpagter af en de An
gelfle Stiftelser tithørende Gaarde i
Brønø reiste isjor paa Lofotfisket
ubeit at sørge for Tilsyn og Hjælp af
Gaardens Stel, der havde en Besæt
ning as 1 Hest, 5 Storsæ og nogle
Sntaafæ, til sitte 4 hjemmeværende
Børn i Alderen fra 7 til 14? Aar.
Familiens Levnetsmidler bestod i 1
Bog Havremet og 1 Kvarter Spege
sild og Melken as en Ko. Det viste
sig en Tid efter, at Naboerne og Fat
tigvæsenet maatte træde hjælpende til,
idet Børnene da vare meget medtagne
og forkomne af Sult og derhoS daar
tigt udstyrede med Klæder, hvoraf ikke
havdes flere, end de gik og stod i. Som
Undflytdningsgrnnd har han anført,
at han henvendte fig tit flere om at
bistaa ham med Tilsynet, uden at no
gen har været at sormaa dertil, og
troede han, at den 14+ Aar gt. Dat
ter, der var stor og stærk og for fin
Alder godt udviklet, kunde klare det
Hele.
Han fattes herfor under Tiltale og
ved Dom af Sorenskriveren i søndre
Helgeland blev han for Forseelse moo
Krlls. Kap. 15 15 idømt 10 Dages
Fængsel paa Vand og Brød og Om
kostninger 30 Kroner.
Om Fiflerindstillingen i Trond
hjem skrives i „Kristiansands Ti
bende":
Der har siden Udstillingen i Ber
gen 1865 ikke været afholdt nogen
faadan Udstilling hertillands og det
synes derfor meget berettiget nu at
foranstalte en.
Vor Fifleriindustri har meget at
kjæmpe med paa de udenlandske Mar
keder. Det bedste Mivdet til at sætte
Nationen istand tit kraftigt at møde
en saadan Konknrance vil være, at
der gives vor Fiskerbefolkning og de
i denne Bedrift paa ett etter anden
Macide Interesserede Adgang tit at
blive bekjendt med de tidsmæssige
Fordringer, der er gjort baad- med
Hensyn tit Redflaber og til Behand
ling af de udvundne Produkter.
En Udstilling som dett paatænkte
tør vel antages foruden i væsentlig
Grad at bidrage hertil ogsaa at ville
kunne tjene tit at hentede Opmærk
somheden paa hidtit upaaagtede Bi
indtægter ved vor Fiflebedrist.
Fra Botne i Jarlsberg skri
ves: Fredagen den 17de Decem
ber sidstleden stedtes iit Jorden en i
vide Kredse inden Jarlsbergs og
Lanrviks Amt kjendt og agtet Mand
sra Botne, Olaus A. Solie, 71 Aar
gammel. Han var ett i sin Tid inden
Bygden meget benyttet Kommttne
mand og indehavde som saadan om
trent alle de Tillidshverv, en Kommn
tte raader over.
Statsrevisor Arne Garborgs An
søgning til Justitsdepartementet er
saalydende:
»Til det kongelige Justits- og Po
litidepartement:
Undertegnede Forfatter af den ny«
tig hos Hr. Fr. Nygaard i Bergen
udkomne Roman „Mannfolk", andra
ger herved i Wrbødighed om at maat
te blive sat under Tiltale efter den
Lovbestemmelse, i Henhold til hvilken
„Albsrtine"s Forfatter, Hr. Chr.
Krohg i disse Dage er beordret til
talt.
Idet jeg i denne Anledning henvi
ser tit vedlagte No. 5 af „Vestlands
posten", hvor min Bog gjentagende er
sammenstillet med „Albertine" og ttl
ligemed denne som „Bohemetiteratur"
m. m., skal jeg tillade mig at anføre,
at jeg ikke kan være tjent med, at min
Bog behandles anderledes end det
nævnte Arbeide af Hr. Krogh. HoS
det mere intelligente Publikum, der
nærmest kan formodes at ville kjøbe
og læse min Bog, kunde nemlig der
ved let danne sig en Formodning ont,
at „Mannfolk" vjr mindre sandfærdig
og alvorlig end „Albertine",. og ett
saadan Formodning vilde ikke blot fla
de Bogens Salg, men ogsaa min Re
Pntation som Forfatter.
Som Medborger maa jeg desuden
forlange,at der er en viSSammenhæng
i de offentlige Myndigheders Optræ*
den, faaat Landets Jndvaanere kan
vide, hvad de har at holde sig til.
Dersom „Albertine" beslaglægges og
„Mannfolk" gaar fri, vil det være
vanskeligt at fljønne, hvad der under
dette Regimente flat gjætde for tilladt
og ikke tilladt inden Literaturen.
At min Bog er skreven paa det nor
fle LandSmaal bør formentlig ikke
kunne beflytte mig mod Tittale. Dets
turde Konsekvenserne her blive ganske
betænkelige, og dels maa Landsmaa
lets Ligeberettigelse med det almin
delige Skriftsprog siges at være atter
kjendt af den nuværende Regjering.
Jeg tør faaledeS haabe, at der vil
blive taget Hensyn tit dette mit ær
bødigste Andragende. I
modsatFatd
vil jeg anse mig berettiget tit at gaa
ud isra, at det ærede Departement
omsider er kommet til Erkjendetse af,
at det ikke er med Politimagt, man
flat møde alvorlige Retninger og Be
stræbeiser indeit Literaturen.
Kristiania, 30te Decb. 1886.
I
SErbødighed
Arne Garborg."
Til de »aftne Kvinder.
lAiitvnie Svike» i DagSp.)
„Albertine" af Chr. Krohg er ikke
skrevet forat more Folk. Den er ene
og olene skrevet forat fortætte osKvin
der af den saakatdte „bedre Stand",
hvordan de andre Kvinder har det,
fortælle os, hvad, for Grueligheder,
de er forfulgte af, fortælle oS det
endelig engang med saa tydelige Ord,
at vi ikke mere flat have den Und
skyldning for vor Ligegyldighed, at
vi ikke vidste, hvor gruopvækkende det
var.
Og med Renhed er den strevet.
Skræk,saa det isner gjemtem oS,Sorg,
faa man føler Trang til at jamre sig
høit, og Fortvivlelse, saa man dog
sidder som forstenet, det er de Fø
lelser, den fremkalder.
At denne Bog er beslaglagt er et
mægtigt Raab tit alle od tolkeligt stil
lede Kvinder:
Bit
I
fremdeles med Magt fast
holde eders Uvidenhed og Ligegyldig,
hed for, hvordan de fattige Piger bli
ver behandlede?
Bil
I
fremdeles med Tilfredshed
lade eder ttøie med, at
I
felv og ederS
Døtre er sikre, og at da soar det være
det samme med de andre og deres
Døtre?
Eller vil
I
ikke kaste eder ned for
Gud Herren i Forfærdelse og sige:
„Forbarm dig over 08 og fri oS fra
vor grænseløse Egenkjærlighet»? Saa
hjerteløse har vi været, at vi ikke en
gang har bekymret oS om at vide,
hvordan vore ulykkelige Medmenne
fler har det, bare forbi vor Blufær
dighed kunde blive faaret, og vi kunde
komme tit at blive faa bedrøvede, at
vi ikke mere var istand tit at nyde Be
hagelighederne ved vor egen trygge,
sikre Stilling!"
Og vil
I
faa ikke reife eder med
Pligtens Mod og erklære: Formaor
vi ikke at forsvare og beflytte de ulyk
keligt stillede Kvinder, bekymre os
ont dem vil vi dog, vide sutd Bested
om, hvordan de, som har Magten, be
handler dent, det vil vi, og kjæmpe
med al vor Indflydelse forat bedre
Tilstanden, det vil vi, saa sandt.hjæt
pe os Gud.
Saaledes taler „Albertine" og
dens Beslaglæggelse tit oS lykkelige
Kvinder.
Hver fatte nu fin Beslutning efter
fin Samvittighed!
Men hvad Indtryk gjør Beslag
læggelsen paa de fattige, ulykkeligt
stillede? Hvad vil de stakkars Mø
dre, ber, lig „Gamla", med Graad og
Angst og Magtesløsheb vogter sine
Døtre, sige, ttaar be faar høre, at ett
Bog er blevet skrevet om al ben Elen
dighed og al ben Grnsomheb,som for
følger beres Døtre, og fom kan ram
me bem, enbog out be er albeles
ttflylbige, og at benne Bog er be
slaglagt, forbi be fine Folks Blufær
dighed blev faaret af at læse den?
var stærkest i Helsingland, mærkedes
ifølge „Jemtlandsp." ogsaa i Ramsjø
Natten til 22de Decb. Kl. 11. Ry
stelsen varede ca. 2 Minutter og væk
kede flere, der troede, ber var Ilde
brand. Ved Mellansjø Station mær
kedeS det stærkest. Rystelsen var rin
ge. Et Krater findes der paa et min
dre Fjeld i søndre Jemtland. Nogle
Tømmerhuggere, som forteden arbei
dede deroppe, fik fe en opstigende Røg
og undersøgte Sagen de fandt en
tragtformig Fordybning i Fjeldet,
hvorfra der opsteg en varm og tæt
Røg. En Masse Sne, som Arbei
bente kastede i Aabningen, smeltede
strax.
En vanskelig Operation udfør,
tes nylig med ett Gut af DoktorKorn
ström i Vexiø. Gutten led af Bryst
sygdom, og Doktoren aabnede Brystet
og banede sig Adgang til den enefiun
ge forat „renfe" den. Skjønt ikke end
nu fuldstændig bra, nærer dog Gutten
godt Hoob ont snart at blive udskre
vet fra Lazarettet fom helbredet.
Wimmerby. Historien om Ja
cob og Rachel gjentager fig praktifl
endnu-i vore Dage. Det meddeles
i Wimmerby Tidning, at en formuen
dk Bonde i en af Sognene indtil
Wimmerby hor lovet fin Tjenestegut,
at han flat saa hans Datter til Hu
stru, dersom han vil være rigtig flink,
flittig og arbeidssom- Den unge Pi
ge er ikke endnu konfirmeret, men
Drengen lever i Hoabet og arbeider
oz sveder aldeles ubegribeligt, faaat
om Gubben „Svigerfader" kanske ikke
bliver ganfle ordholdende med Tiden,
har han idetmindste faaet den skikkeli
ge Dreng lit at gjøre Nytte i Vente
tiden.
Danmark.
Et Drama paa Havet. Mandag
den 6te December om Morgenen Kl.
5 tao Dampskibet „Kjøbenhovn" ub
for bett jydfle Kyst ikke langt fra
HornS Rev og orbeibebe i meget høi
Sø, medens det blæste eit komplet
Orkan plnbselig knækkebe Skrueaxlen,
og Skruen slog et stort Hul agter i
Skibet.
Saa snart man var kommen paa
det Rene med Skibets Stilling og saa,
at Vandet steg hurtig i Lasten, sattes
Damppumperne i Gang.
I
en forrygende Storm med Lyn
og Torden, et Veir, hvis Mage ingen
af de Reddede mindedes at have ople
vet, holdt man det gaaende hele Do
gen, idet der fattes Nødsignaler for at
tiltrække forbiseilende Skibes Op
mærksomhed.
Kl. mellem 2—3 om Eftermiddagen
fik man den Engelske Fiflersinokke
„Primrose" i Sigte. Denne holdt ned
mod det havererede Dampskib, og da
den var kommen dette ca. 100 Alen
nær, satte den en Baad i Vandet, der
bemandet med 3 Mand roede hett til
„Kjøbenhavn". Bjærgningen af
Mandskabet gik nu for sig paa ben
Maade, at ber i to Gonge bjærgebes
14 Manb om Bord i „Primrose".
Blandt de sidste 7 Bjergede var ogsaa
2den Styrmand, Mathiesen. Han
vilde ikke have været med i Baaden
men være bleven om Bord med de
øvrige Officerer: Kapteinen, 1ste
Styrmand samt 1ste og 2den Maflin
mester. Men Kaptein Fnlling tvang
ham til at gaa i Baaden, idet han for
metig vristede hans Hænder bort fra
Rælingen, og efter at endnu Skibs
papirerne var kastede ned i Baaden,
satte denne as og naaede ogsaa lykkelig
oj vet „Prtmrofe".
15
Var bet ikke naturligt om bisse
Mødre stob op og forbanbebe os anbre
Mødre? Forbandede os, fordi vi
bare tænker paa vore egne og ikke har
en Tanke for deres! Forbandede os
forbi vi af Frygt forat faa vor Blu
færdighed krænket ikke engang vil hø
re om, hvilke Blufærbighebens Kræn*
kelfer beres Døtre er ubfatte for af
vor Stanbs Mænb!
Aa, Kvinder, Kvinder,lad oS tænke
03 om!
Lad os vogte os forat tro, at Ren
heden bestaar i Uvidenhed!
Lad os tænke paa ham, Mesteren,
fom var den fuldkommen rene. Han
„besøgte Syndere og aad med dem".
Neppe vil han billige, at vi, naar et
Menneske kommer og fortæller oS om
Synd og forfærdelige Ting, at vi da
viger tilbage og raatier: „Hys, hys,
vi vil ikke høre noget faa stygt! Vi
kunde blive urene deraf".
Jeg fynes at hore ham sige i ol fin
guddommelige Mildhed og Høihed:
„Min Vei gaar gjennent Synderes og
ulykkeliges Skarer. Den Renhed,
font ikke taaler at følge mig, er ikke
mitt Renhed. Min Renhed er uad
skillelig forbundet med Barmhjertig
hed, Opofrelse og Kjærlighed."
Sverige.
Tiltale mod fvenfl Skibsfører. I
Skrivelse af 22de Decb. f. A. hor
Udenrigsministeren meddelt Indrede
partementet, at han fra den storbri
tattfle Minister i Stockholm har mod
taget en Skrivelse, hvori tilkjendegi
vcs, at dett storbritonfle Regjering
har besluttet retslig Tiltale mod Fø
reren os et svensk Skib forat have
overtraadt „The merchant shipping
act of 1876, reet. 24", ved paa Reife
fro Gøteborg til North Shields at
have ført Trælast paa Dækket i Høide
af 3 Fod 6 Tommer eller 6 Tommer
over, hvad der er tilladt. Det tilføv
es, at „Board of Trade" herefter re
gelmæssig vil komme til at træffe lig
nendeForattstaltning tigeoverfor frem
mede Fartøier, der gjør sig stytdig i
saadanne Forseelser i britiske Havne.
Jordfljælvet i Norrland, der
Paa den sidste, ulykkelige Tur,
Baaden gjorde, var der kun to Ma
troser fra det engelske Fartøi i den.
Den kom lykkeligt paa Siden af „Kjø
benhavn", og samtlige tilbageværende
4 Officerer font ud i den uden noget
Uheld. Medens dette gik for sig, font
„Primroses" Gaffeltopseil i Uorden,
men det menes dog ikke at have hast
Hvorledes Ulykken er skeet, vil ol
brig hett kunne oplyses, da ingen af
dent, ber ved bet, mere cr blanbt be
Levenbes Tal «ten Formodningetter
for, at den er skeet som Følge af, at
otte 4 Officerer fra „Kjøbenhavn"
sad agter i
Baaden den høte Sø, paa
hvilken Baaden red, sidst man saa den,
har formodentlig tilfidst til Dels fyldt
dett med Band. De Ombordværende
er for at bringe Ligevægt til Veie
sprungne for efter, derved har Baa
den taget mere Bond ind, mere end
den kunde bære, og den er gaaet til
Bunds. Kantret fan den iffe være,
da den i faa Tilfælde vilde været fet
drivende i Søen med Bnnden i Vei-,
ret.
Fra „Primrose" blev der gjort be
største Anstrængelser forat sinde de
Forulyfkede. Man holdt sig i 3 Ti
mer paa Stedet, krydsende i sntao
Stag, man brændte Btaatys og gav
andre Signaler, men att forgjæves,
endelig forlod man Skuepladsen for
Ulykken eg fatte Kursen efter Hull,
hvor de Reddede af „Kjøbenhavns"
Besætning landsattes.
Foruden de forulykkede Officerer
fra „Kjøbenhavn" omkom ogfao de to
Motrocer fro „Primrose". Af disse
vor den ene dansk of Fødsel, men han
havde opholdt sig længe i Engtand,
bett anden, ber var Engtander af
Födsel, efterlader sig Kone og to!
Børn.
De onifontne Officerer var Kap-I
tein Fulling, Iste Styrmand Sturne,
1ste Mester Sottoft og 2den Mester
John Hansen. Kaptein Fulling on
saaeS af alle, der kjendte ham, for en
meget dygtig og modig Sømand.
Han var Referverløitnant i Marinen
og havde en Det Aar faret som iste
Styrmand med Dampskibet „Sjæl
land", fra hvilken Plads han gik over
tit at blive Kaptein paa „Kjøben
havn". Fulling var bleven gift for
5 Moaneder siden. 1ste Styrmand
og 1ste Mester var ligeledes gifte og
efterlader sig Hustruer og Børn.
Vi bør ikke slutte disse Linier,
siger dansk „Mogenbtadet", uden at
sende ett Tak til „Primroses" Besæt
ning, hvis kjække Optræden det uden
Tvivl flyides, at ikke Sorgen holder
sit Indtog i endnu mange flere danske
Hjem. Sørgeligt var det, at to af
de behjærtede Mænd maatte dele
Skjæbne med de 4 danfke Sømænd,
men de ofrede deres Liv paa en for
Sømænd værdig Maade, forat komme
i Fare stedte Medmennesker til Hjælp.
Hvad Dampskibet „Kjøbenhavn"
angaar, da er det uden Tvivl sunket
et fra Esbjerg udsendt Dompflib har
ikke kunnet finde Spor af det.
Langsomt men sikkert. Mon
fjører ikke meget hurtigt paa de danske
Statsbaner, men man kjører meget
sikkert. Paa de sjællandske Baner er
der saaledes i Fjor kun dræbt en Rei
sende, og der cr saoret en anden
mindre haardt. Begge disse Ulyk
kestilfælde hidhørtes ved Vedkommen
des egen Uforsigtighed. Paa de fy
enfljydfle Baner saaredeS ligeledes
ved egen Uforsigtighed kun en Reisen
de. Dette er ntaafle eneftaaende i
Europa, og tit Sagens Bedømmelse
maa der huskes paa, at der i Drifts
oaret 1885—86 er befordret omtrent
11- Mill. Personer paa de danske
Statsbaner, omtrent lige mange
(3,862,617 og 3,919,830) paa Sjæl
land og paa de fyenfl-jydfle Baner.
Medens der sor de Reisende saaledes
har været ett næsten absolut Sikker
hed, maa der beklages, at ikke faa
Jernbanetjente samt Uvedkommende,
as sidstnævnte Klasse navnlig saadan
ne, der paa en uforsigtig Maade hav
de begivet sig ud paa Skinnerne, cre
komne tilflade eller cre blevne dræbte.
Paa Sjælland blev der dræbt ett
Jernbanebetjent under Togets Gang,
1 saaredcs haardt ved Rangering, af
Tog og Maskiner og af Fremmede
dræbtes 1, der fortsætlig eller uagt
som opholdt sig paa Bonett. Desu
den saaredes 40 Jernbanebetjente
etler Arbeidere mindre haardt eller
let, deraf 35 ved egen Uforsigtighed.
Paa Fyen og i Jylland font langt
færre Jernbanebetjente tilflade. Der
dræbtes 2 og saaredes 7, og af Frem
mede dræbtes 1 og saaredes 3.
Angaocnde Krigsudsigterue stri
ves til „B. G." i Norge: Den euro
pæiske Krig, som øiensynlig stunder
tit, truer med ot gribe dybt ind i vort
Folks Liv og sætte dets hele Eksistens
paa (Spil.
Om vi var ct fornuftigt Folk, der
levede i borgerlig,fredeligForsigtighed,
da vilde ikke benne Fare være over os.
Men vi hor en Regjering, ber i mili
taristisk Betagetheb reiser Forter ont
Kjøbenhavn og senber Rustanb fjælne
Btiffe. Og bet har samlet en truen
be Opmærfsomheb mob Øresunb ber
ttbe i Europa.
Norsfe Stabe har sagt, at Kjøben
havn befæstedes for russifle Penge.
Det er galt. Vi har selv 2Eren og
Glæden af ot betale vore Daarflabcr.
Det er ogsaa sagt, at vi befæstede for
Rusland imod Tyskland, for en rus«
sifl-danfl-sranfl Alliance mod det mel
lemeuropæiske Forbund. Der fore
ligger ingen Beviser herfor. Meget
muligt er det, Regjeringen flet ikke
nogen Indflydelse paa den efterføl- har nogen Plan med Befæstningerne
gende Katastrofe. Fra „Primrose",
der nu iffe laa mere end ca. 50 Alen
fra „Kjøbenhavn", faa man Baaden
sætte af og ro hen imod Smakken man
faa, at samtlige 4 Officerer fad agter
i Baaden sidste Gang, man saa den,
var den maoske ikke mere end 30 Alen
fra „Primrose", der blev baaret høit
pao en Bølgetop og sorsvonbt i Bøl
gebalen, sor ikke mere at blive set as
be SSentenbe —ben var gaaet til
Bunds meb hele sin Besætning.
uden den at funne møde alle Even
tualiteter meb Vaabenmagt. Og disse
Befæstninger, der først fan fuldendes
ont 8—10 Aar, fon iffe tænkes anlagt
med denne Krig for Øie.
Men, tige meget hvab Hensigten er,
saa cr Virkningen, ben kompromit
terenbe Virkning for Landets Neutra
litet den samme. Tyfle Blade drøs
ter de „danske Rustninger", franske
Blade fabler om uhyre Voobeninbkjøb
i Frankrige. Og bliver vi braget ittb
i bet atminbeligc Vaabenbrag, er bet
fun ett mager Trøst, at det var „paa
en ugrundet Mistanke".
Under faadanne Omstændigheder
gaar Follet atter imod Valg. Der
vil blive givet en Protest, vægtigere
end nogensinde, mod denne Regjering,
der tit at den udenrigske Forvirring
Har søiet udenrigske Forer of ubereg
neligt Omfang.
Maatte denne Protest nao ud tit
Europa, tit London og Berlin, og sige
Havets og Landets Herrer, at Estrups
Politik ikke er det danske Folks, og at
det Sværd, der rasler i militaristiske
Officerers ukloge Hænder, ikke er
fpænbt om det danske Folks Lænd?
Høist fortrinlig
I.
I. Atkins, Politimester i Knox
ville. Tenn., skriver: „Min Familie
og jeg har braget os Deres høist for
trintige Medicin tit Nytte. Jeg hor
fundet at Kings New Dieovery mod
Tæring er att, hvad den gjør For
dring paa at være, og jeg ønsker at
bevidne denS Fortrinlighed. Mine
Venner, til hvem jeg har anbefalet
den, roser den ved enhver Leilighed."
Dr Kings New Discovery mod Tæ
ring forsikres at kurere, Hoste, For
kjølelse, Bronchitis,Asthma, Croup og
ethvert Angreb of Bryst, Strube et
ter Lunger. Prøveflaste frit hos
Apotheker Mortensen. Stor Flåste,
81.00.
di tf
§. I.
CASTORIA
for större og mindre Börn.
I
»,6oftoria er faa vcl afpasset for Börn.
at jca anbefaler den font bedre end enhver an
den Preskription, jeg kjender." H. A. Archer.
M.D., 111 To. effort St..Brooklvn.N.A).
Castvria helbreder for Mavepine. For.
Itomlfo, „fur Mave". Mavefvge. N-rben.
drcrber
i
I. S. Billings & Co. Har fra en og eit halv tit to Millioner Fod of tøt
Lumber altid paa Hoonden og kan desuden fra Sagmøllen skaffe Bjælker
eller sirflaaret Tømmer tit hvilkesomhelst Dimensioner paa kort Varsel
Personer, som ønsker at bygge, kan vi forsyne med Udkast og Tegninger af
nyeste Mode saavet til Vaaningshuse og Udhuse som Kirfer og lignende
uden extra Udgifter. Og fra vort store og udvalgte Oplag er vi istand til
at fælge Lumber til Priser, der vil passe for Kjøberen.
Til alle Kreatur-Eme.
Assurer Deres Kreaturer i
Association,
Denne Forening tr den billigste og bedste, som nogensittbe var repræ
senteret i bette County. Assurance- Præmien er blot 1 Procent eller $1 for
hvert Hunbrebe Dollars af assureret Værdi.
Kontor sammen meb Rawson & Haupt i Picket- Blocken.
Hele vort Optag af Kaaber og Kjoletøier fastes i Mafedet til Jnd
kjøbspris og berunder, virkelig hvad bet koster Fabrikken. Dette cr ben
bebfte Anledning, fom Jttdvaanerne i Ottertail County har havt til at er
holde deres Gods for mindre end Fabrikpriser. Der er ingen gammeldagse
eller mølædte Varer, da enhver Ting var kjøbt for Handelen i
høst. Vi øn
sker at formindske vort Optag og har fat Prisen saaledes, at ben moo sælge
Varerne. Læs nebenfor nogle faa Exempler paa godt Kjøb.
780 Aarbs checkeb and brocaded Dress Goods til 4ic.
do. Chashmere med Indflet af Uld blot 9c, værd 15c
do. do. do., dobbelt sammenlagt 40c.
do. sin Kvalitet, dobbelt Bredde satin berber tit 19c.
do. 36 Tommer bred Heluld Dress Flannels værd 60c, blot 43.
do. 40 do. do. Heluld Tricot Cloth, værd 75c kun SOc.
do. 54 bo. do.DressFlannel, andre forlange 85c, kun 50c
do. 56 do. fin Dress Flannel, værd $1, Salgspris 60c.
do. 56 do. Gilberts Dress Flannel, vil ofre den til 85c.
§6 Newmarkets er mærket ned tit $ 3.75
$12 do. do. bo. $ 8.00
$22 do. do. do. $14.00
$28 do. do. do. $18.00
Ingen Kredit vil gives, og ingen Prøver vil blive afflaatne under
dette Salg. Kunder fra Byen vil behage at komme tidligt forat undgao at
ftaa og vente om Eftermiddagen.
rint, giver Soen og fremmer F?r-
döielscn. Uden skadelige Bestanddele.
Overveielse värd.
Det nye Firma af
Austin ä- Hitton,
tilbyder god Anledning for Farmere, Hoteller og Boarding-Hufe famt olle
andre, fom betaler fontant for sine Barer. Det er udentvivl det bedste
Sted i Byen for Kjøb af Groceries, da et stort Udvalg af det allerbedste i Mor
kedet altid vil findes der og sælges saa billigt, som Varer muligvis kan-sælgeS.
Idet vi kjøber alle vore Varer for Kontant og drager Fordelen deraf,
bliver det muligt for os at sælge til lidt lavere Pris end disse, fom ikke
kjøber for Kontant, og Fordelen kom titer saaledes vore Kunder titgode.
Det gomle Firmas Kunder, som har bæret jammen med os i de forløbne
Aar, taller vi for bevist Gunst, og vi haabcr, at det nye Firma vil behandle
Dem tigefaa vel og vil fortjene Deres fremtidige Tillid. Kom ind tit os.
Det vil glæde os at fe Dem til enhver Tid.
Gunder sons Restaurant.
Nær Coles Maflinudsalg
God Kost og Logi for en meget rimelig Be-
tiling. Der er ogsaa godt Staldrum for Heste.
iiitif
den eneste Forening af det Slags i
Staten. Ved at blive Medlem holdes man flades
løs for Tab af Heste, Føl, Hingste, Jennets, Svin
og Kvæg, som dør enten paa Grund af Sygdom eller
ved Ulyfkeshændelse.
(fiere af Kvæg vil finde bet til sin Fordel at assurere og derved beskytte
sig mod alt Tab. Ved at assurere mod Lyn, Vind'vg Jldsvaade alene, har
matt blot belvis beflyttet sig. Ved at assurere i dette Selflab beflytter man
sig mob alt Tab, som ikke er foraarsaget ved ens egen Feil.
A. B. Eritks-n,
ag25 Agent sor Ottertoil og Nabo- Countier.
Unberagenter ønskes.
Stort Cost Sale i
Hokn WcCuNoek & E,o. G«« til Clarkes
BllleSlagS tørre Traemateriler.
Saa store Partler som en Jernbanevogn
siilgeS meget billigere. fclOtf
&
Fergus Falls, Mm».,
Handler med alle Slag« Lvggtmaterlaller.
Viver Anbud paa Levning af Material tn
til Bygninger i hvilknsomhelst Del as donn*
ties, tf
og faa Prisen poa alt Slags Bygge
material?, Vinduer, Døre, Lister, tykt
Væggepapir ofo. Tomt og Kontor
ved Manitoba Fragt-Depot.
Saadanne, som flot bygge, kan
ntaafle gjøre tigefaa god Handel her
som ondetsteds. Forsøg det!
my26tf
A. Elark-. \n\n Et Bad i December. Paa
Gaarden Heisa i Aamot hændte den
Ilte December følgende, beretter „H.
St."
Dømt for Sultning affine
2150
975
1585
1140
1078
900
865
1680
I. Austin A. Hilton.
Mtf I. S. Billings S Cv.
Tue Centatr Company, l82zFulton Street. N. U.
222 Bismarck Ave. Fergus Falls.
Lineoln Avenue, Fergus Falls.
Lumber! Lumber! Lumber!
Shingle. Shingle.
Lath.
Minnesota Live Stock
New York Dry Goods Store.
Harrison & Beare.
handler med
LUMBER YARD