Newspaper Page Text
(Fortsættelse.) Kommende Begivenheder kaper sin Skygge foran sig. & „Jeg reiste først til Mannheim, La« dy Janet, som jeg sagde Dig i mit Brev, at jeg skulde, og hørte alt, hvad Konsulen og Doktorerne bed Hospital let kunde sige. Intet nyt as Vigtig hed forekom. Jeg fik Anvisning paa, hvorledes jeg skulde sinde den tydfle Doktor, og jeg reiste afsted sorat for jøge, hvad jeg kunde saa ud af den Mand, som havde udført Operatio nen. Paa Spørgsmaalet om, hvem hans Patient var, havde han intet at sigt, da han var fuldkommen fremmed for hende. Paa Spørgsmaalet om, hvorledes det var med hendes For stand, gjorde han imidlertid en vigtig Erklæring. Han erkjendte »for mig, tit han havde foretaget en lignende Operation paa en anden Perfon, der var bleven flaact af en Bombe Paa Hovedet i Slaget ved Solfenno, og at den faarede kom Jig men vår gal. Dl er en ærkelig Alpazelfe. Synes ikke De ogsaa det?" Lady Janets Sind var endnn nep pe kommen i Ligevægt. „Meget mærkværdigt for Folk, fom har nogen Tvivl med Henfyn til den ne din Dames Fornuft," varede hun. „Jeg har ingen Tvivl, og forjaavidt finder jeg din Beretning om Tig felv yderlig trættende, Julian. Hold paa til Enden. Lagde Du Haand' paa Mercy Merrick?" „Nei." „Hørte Du noget om hende?" „Intet. Vanskeligheder optaarne de sig paa alle Sider. Den franffe Ambulance havde delt Ulykkerne med den franske Hær den var opløst. De faarede Franskmænd var. Krigs fanger etsteds i Thdstland, ingen bid- ste hvor. Den franske Saarlæge var dræbt i Staget. Hans Assistenter var adspredte— sandsynligvis i Skjul. Jeg begyndte at fortvivle om at gjøre nogen Opdagelse, da Hændelsen førte mig sammen med to preussiste Solda ter, fom havde været i den srdnske Hytte. De stadfæstede, hvad den tydfle Læge fortalte Konsulen, og Lady Janet holdt sin Haand otdil fremstille sig igjen." Tegn paa, at httn her havde en Ind vending at gjøre. „Du og Doktoren synes at have af gjort enhver Ting til eders fuldstæn dige Tilfredsstillelse paa begge Si der," sagde hun. „Men der er endnu en Vanskelighed, som ingen af eder endnu har gjort Rede for." „Hvad er det, Tante?" „Du snakker glatvæk, Julian, om denne Kvindes taabelige Paastoub, at Grace er den savnede Sygevogterske, og at hun er Grace. Mey endnu har Du ikke forklaret, hvorledes hun kom paa den Tanke, og, mere end det, hvorledes hænger det sammen, at hun tiender .mit Navn og tttin Bopæl og er fuldkommen kjendt med Graces Pa pirer og Graces Affærer. DiSfe Ting er en Gaade for Folk paa mit Standpunkt. Kan din skarpsindige Ben, Doktoren, forklare det?" „Skal jeg sige Dem, hvad han sag de, da jeg intorgeS besøgte hånt?" „Vil det tage lang Tid?" „Omtrent et Minut." „Du overrafler mig behageligt. Fortæl." „Du vil vide, hvorledes hun har faaet Kundskab om dit Navn og Miss Roseberrys Affærer," sagde Julian. „Doktoren siger, paa en of to Maa der. Enten moa Miss Rofeberry have talt om Dem og om sitte egne Sager, medens httn og den fremmede var fatnnten i den franfle Hytte, eller den fremmede tnaa have haft privat Adgang til Miss Rosebertzys Papirer. Er De enig saalangt?" Lady Janet begyndte for første Gang at føle Interesse. „Fuldkommen," sagde' hiitt „Jeg har ingen Tvivl om, at Grace gjorde et stærkt Indtryk paa hende første Gang. Jeg tøt sige, at alle Slags paatrængende Spørgsmaal paafulgte og Grace talte vistnok om Ting, hvilke ældre og vifere Folk vilde holdt for sig selv." „Meget godt. ErDu^ogsaa enig i, at den sidste Tanke i Damens Sind, da hun blev flaaet af Bomben (ganste sandsynlig) Tanken om MisS Rofe berrys Person og MisS Roseberrys Affærer? Du finder det sandsynligt? Godt! hvad hænder saa? Den saa rede Kvinde er bragt tillive ved en Operation, og hun blir gal i Hospita let i Mannheim. Under hendes Vil delse modnes Tanken om Miss Rose berrys Identitet i hendes Hjerne og antager Mit. naryarenW forbenede Form. Denne Form har den frem» deles. Sonn« nHvendWWta? ved GÄ hi.nat PWMHWntite ter. Hftii ftgcr, hmt ef BkisS' Rose berry og erklærer Miss Roseberry for Mercy Merrick. Der har vi Dvkto rens Anskuelse af Sagen. Som jeg tror, tøftiartf'btn ikke alene Deres SpørgAmaal den forklarer ojjfaa Kvindens fortørnede^ Forkastelse af bet Navn, der var mærket paa hendes Klæder, (Mercy Merricks Navn),- da Gun wodtvges bc8 HospZtW. Er De enig med mig?" „Jeg ved neppe, Julias om jeg er enig med Dig ellet ei.?' Jeg indrøm mer, at det er almindelig nok mellem gale, at de ikke er paa det rene med om de er sig selv eller andre. Dog tilfredsstiller ikke Doktoren mig ganfle. 'Jeg tætjker* Hvad ^ady Janet tæntte, var, ikke bestemt til at blive udtrykt. 'Hun tvang sig pludselig .og holdt^fin. tzaand for anden Gang. ..•§($« «y^Jnichending?" spurgte Ju lian. „Hold din Mund!" raabte den gant le Dame. „Derfom Du siger et Ord mere, stal jeg tabe det igjen." „Tave hvad, Tantet* $ „Hvad jeg vilde sige i fot Tidsaldre siden. 'Aeg er mtTommen pad det igjen det begynder med et Spørgsmaal. (Ikke mere om Dok toren. Jeg har faaet nok af ham!) Hvor er hun din stakkars Dame, min forrykte Usling hvor er hun nu? Endnu i London?". ..Ja „Og entøgtøa fri Fod?" „(Énbmt i fiftiogi." „Meget godt. Nu,, svar mig Paa dette. Hvad flulde hindre hende i at gjøre et ondet Forsøg paa at bryde sig ind i eller stjæle sig ind i mit Hus? Hvorledes stal jeg beskytte Grace, hvorledes stal jeg beflytte mig selv, hvis hun kommer her igjen?" „Er dette virkelig, hvad ønsker at täle til ungdom? i „Det, og intet andet/' 4-" De var begge for dybt interesseret i, hvad der var Gjenstand for deres Samtale, tit at fe henimod Drivhuset og lægge Mærke tit eit Herre, sont i dette Oicbltk:: længere borte Klandt Planterne var fbmmct klid fra Haven udenfor. Nærmende fig lydløst paa den bløde indiske Matte, viste Herren hvad Horace selv fortalte mig, nemlig sig at være Horace Holmcroft. Fø» at ingen Sygevogterske i en sort Klæd! rend han traadle ind i Spiseværelset, ning var at fe der paa Stedet. Der-1 standsede han tig fæstede fme Dine som der havde været*n saadait Per-1 spørgende paa Lady Janets Besøgen son, vilde hun vist, sagde Preusserne, være fundet hos de faarede Fransk mænd. Genser- Foreningens Kors vilde været tilstrækkelig tit at beflytte hende. Ingen Kvinde, fom bærer dette LErestegn, vilde have gjort det tilflamme ved at forlade de faarede Mænd, førend Tydskerne droge ind." „Kort," sagde Lady Janet, „der er ingen saadait Perfon font Mercy Merrick." „Jeg kau ikke heller fomnte til no"''stadfæste?. gen anden Slutning," sagde Julian, „medmindre den engelske Doktors Ide flulde være den rette. Efter at have hørt, hvad jeg just har fortalt Dem, er han vis paa. at Kvinden selvver Mercy Merrick." be Bagen var nemlig alt, hvad han kunde se i den Stilling, han nu indtog. Efter et Aiebliks Taushed talte Besøgeren, vg al Uvished var med et tilende. Horace gjorde ikke destomindrc nogen Bevægelse fortit frabe ind i Værelset.. Han havde fin egen Mistanke ont, hvad Julian knn- (jaa „Jeg ber tilgive," sagde Horace, som talte fra Drivhusdøren. „Du har ikke gjort noget as den Slags." (Han havde hørt nok forat forståa, at Talen ikke havde taget den Ret ning, font hans Mistanke havde ind givet ham. .Og som endnu stærkere Opok/til at vifeftg, havde nu et hel digt Tilfælde tilbudt sig til at føre Julian paa Vildspor.) Min,^ gode Himmel, Horace!" raabte Lady Janet, „hvor kommer Du fra? Og hvad mener Du?" „Jeg hørte i Portstuen, at Deres Naabe og Grace er vendt tiltage igaaraftes, og jeg kom ind nrej? et den kvWste Bei,-uden at nleiW Tjener ne." Han vendte sig dernæst til Ju lian og vedblev: „Den Kvinde, Du talte om just nu, har allerede væt|t her igjen i Lady Janets Fraværelse."' Lady Janet faa øjeblikkelig vaa sin Søstersøn. Julian gav hende nye Forsikringer ved en Haandbevægelse. t,Umulig," sagde han. „Der moa være en eller anden Feiltagelse." „Der er ingen Feiltagelse," sagde, Horace. „Jeg siger kun, hvad jeg netop har hørt af Portneren., Han vidste ikke, om han turde sige det til Lady Janet as Frygt forat skræmme hende. Det er ikke mere end tre Da ge siden denne Person havde den Frækhed at spørge efter Lady Janets Adresse ved Badet. Han nægtede naturligvis at opgive den." „Hører Du det, -Juling?f Agi»e LadY^JaneU" Jiitet Tegn paa Vrede elltt AZr» grelse faaes hos Julian. Udtrykket i hans Austgt i dette Øieblif var ikke andet end alvorlig Bekymring „Kjære bliv dit ikke bange," fagde hott til sin Tante paa den.stille Maa de. „Dersom hun jgjenHrsøger paa at fornærme Dem eller Miss Rofe berry, har jeg det i min Magt at standse hende øjeblikkelig." „Hvorledes?" spurgte Lady Janet. „Ja, just hvorledes?" gjentog Ho race. „Dersom vi overgiver hende til Politiet, saa blir vi Gjenstand for offentlig Skandal." „Jeg har stelt det faa, ct al Fare for Skandal ikke mere er tilstede," svarede. Julian, idet det sørgmodige Udtryk i hans Ansigt blev mere frem trædende, medens han talte. „Fø rend jeg kom hid idag havde jeg en privat Samtale med Magistraten dette Distrikt, og jeg har truffet Aftale Hled P?WP»Kynen her i Nærheden. Ved Modtagelsen af mit Kort vil en SU erfarenManh i.- almindelige Kl^d frernstUe sig? under hvilkenMdre^ jeg aytyder, o§^tage-|ende IborU ®tilhcd Wgistrattn vil hVre An klagemt-eki privat Hærelfe ug exami Me,deMdner,^s^kM skaffe, til at bevidne, at httn ikke cr tilregnelig for sine Widkinger. Bedkontmende LK ge ^f 'ihdgioc eit embedsmæssig Rap port ym-Sagen, og Loven vil sætte .hende under den nødvendige Tvang." Lady Janet og Horace saa.paa hin anden med Forbauselse. Julian var efter Deres Mening den sidste Mand paa Jorden, der vilde tage faadanne Forholdsregler, paa engang fornufti ge yg strænge. Lady Janet vilde ha ve ett Forklaring. „Hvorfor hører jeg nu for første Gang om dette?" spurgte httn. „Hvorfor har Du ikke før fortalt mig, at Du har stredet til disse Forsigtig hedSregler?" Julian svarede frimodig, men mørkt: „Fordi jeg haabede, Tante, at det ikke vilde være nødvendigt, at gaa til yderligheder. De tvinger mig nu til at tilstaa, at Sagføreren og Doktoren, hvilke begge jeg idag har :be|øgt, tror, font De, at httn ikke cr at lide paa. Det var paa Foranledning af dem, at jeg gik til Magistraten. De henstillede til mig, om ikke Udbyt tet af mine Undersøgejser udenlands— tilfredsstillende som de ntaa have væ ret i andre Henseender styrkede den Slutning, at dett stakkars. Kvindes Sind er forvirret. Jeg følte mig tvungen til ærlig at tilstaa, at det var saa. Da jeg havde erkjendt dette, var jeg nødt til at tage saadamte For holdsregler, som Sagføreren og Dok toren fandt nødvendige. Jeg har gjort min Pligt meget imod min Billie. Det er Svaghed af mig, tør jeg sigemen jeg kan ikke udholde Tanken om at behandle dette plagede Væsen haardL Hendes Vildfarelse er saa haabløs! hendes Stilling saa elendig?" ... f- Hans Stemme svigtede-. Han vend te sig hurtig ont og tog fin Hat. Lady Janet fulgte ham og talte til ham ved Døren.. Horace smilede satirist og gik hen sorat varme sig ved Ilden. „Gaar Du Julian?" „Jeg gaar ba^WKjArM^kg v i a v a e o a w e igjen," „i iijj ilmtmé/ i iK ^.KVt-Tt&rr. En forfærdelig Svreise I dett sidste Halvdel as Decb. her skede der, sont bekjendt i det vestlige Europa en Orkan, som ogiao har strakt sig ttd over Atlanterhavet. Blandt de Skibe, som paa Atlanter havet »matte ride Orkanen af, var og- Red Star- Liniens Passager dampskib „Zeeland". As et Brev fra en ombord i „Zeeland" værende dansk Sønland meddeler „Kors. Av." føl* gende Ilddrag Vi forlod Antwerpen den IsteDecb. de v.ære fristet til at bekjende for Lady Janet, og han ventede lidt længere I for Tilfælde, at hans Tv^vl .rncWe! med Filadelsia fom vor Reises Maal, „Hverken De eller Miss Roseberry I passagerer, hvoraf 145 var anbragt behøver nogen Beskyttelse mod den paa agterste og 40 paa forreste Mel stakkars forvirrede Skabning," ved-! blev Julian. „Jeg har vundet stor Indflydelse over hende, og jeg har so & restiflef hende, at del M' unyttigt at lentdæf. Indtil Søndag dett 5te De cember gik alt vel. Ved Middagstid nævnte Dag begyndte det at blæse op fra SB. med stadig friflere ogfrifle re Byger og stiftende fra SV. til NV. tog Blæsten til i Styrke indtil Onsdag Middag den 8de, da Orkanen brød løs. Søen taarnebe sig tit en forfærdelig Høide og væltede stadig ind over Skibet fom arbeidede foært. Kl. 3 ont. Eftermiddagen fik vi en voldfont Sø over, font bortrevUdfigs broen, Maskinens Skyligth,Rorhuset, det meste af Skanseklædningen, knuste en Mængde Døre og Vinduer famt borttog Nedgangen til agterste Met lentdæf igjennent deit derved frem bragte Aabuing styrtede Vandet tted paa Mellemdækket og fyldte det om trent i 4 Fods Høide. Da det var umuligt for Passagererne at færdes oppe paa Grund as Skibets Rullen, var saagodtsom Alle gaaede til Køis. Det er næsten umuligt at berfliveTil standen paa Mellemdækket, efter at Bandet var trængt derned det tfar kommet med en saadan Kraft, at Køt erne var blevne sønderflagne, og det havde desuden løsrevetPianker,Trap per vsv. Og mellem dette Kaos as sønderflagne Gjenstande svømmede samtlige 145 Passagerer omkring. For at ikke Mellemdækket yderligere fluide syldes med Band, blev Ned gangen, faa hurtig det lod sig gjøre, forsvarlig tillukket. Man maatte nu se at faa Passagererne, som paaMel lemdækket befandt sig i en flrækkelig Stilling, bort derfra. Igjennent to Huller, fom kun var 2 Fod i Kvadrat, og fom fandtes i Dækket ved Ind gangen til første Kahyt, blev Passa gererne trukne frem. Da det var umuligt at vide, ont alle var komne op, gik første Styrmand, første Ste ward og første Maskinmester med nog le Mand ned paa Mellemdækket forat fe, ont flere befandt sig dernede. De fandt da 6 Passagerer blandt disse var der et Par gamle Folk, som sam menkrøbne sad i en Krog og ventede paa Døden, og en liden 5 Aars Pige, som var kommen slemt til flade hen des høire Arm og Ben var brækkede, og desuden havde hun faaet flere svæ re Kvæstelser. Da det var livsfarligt at opholde sig længe paa Mellemdæk ket, og ikke flere Passagerer var at se, og heller ingen svarede efter gjentag ne Raab, forlodes Rummet, hvori alt nu var jønderflaaet, og hvor Stumper af Planker, Trapper ogKøi er kastedes fra dett ette Side af Skibet til den anden paa Grund af detsRul len i Søen. De fro Mellemdækket reddede Passagerer blev anbragte første Kahyt, men da der kun fandtes 10 Rum, maatte de ligge omkring pick Knceland. rde. Bænke og Gulv uden Køiklæ Nogle af dem.var nøgne, andre halvt paaklædte. Alt, hvah der fond* tes'OMord af Officerentes og Ma stinm^trfneS Køictøi blev uddelt til de^stakkels Passagerep. men det lo* fiog itrn lideh saa Tilstanden blandt dem-var fsrfærdelig. Efteråt famine Sø havde bortrevet Mastinens Sky light. strømmede Bandetqted .i Ma skinen og paa Fyrpladserne. Da Rorhuset var revet bort, knustes det ette Stat heldigvis led det andet ikke nogen Skade. Under Arbeidet med at opsætte et nyt Rorhus rev en Sø to Matroser overbord den ene blev flyttet ombord igjen, hvorimod den anden druknede, da det var umuligt at foretage Redningsforsøg.. Orka nen vedblev at rase med sammeStyr ke indtil Fredag Morgen dett 10de. Seiret bedagedes da en Smule, Ned* gangen til agterste. Mellemdæk blev nu aabnet. Det Syn, der her mødte Øiet, var forskrækkeligt. Klæderne fra de 145 Køter tao blandede med Træstumper, ituflaaede Kufferter, Vadsække, disses Indhold foruden Tallerkerner, Kopper, Flasker og me get andet. Under alt dette fandtes Liget af en gammel Kone, som var flrækkelig lemlæstet. En Time efter var Liget indsyet i Seildng, belastet med endel gammelt Jern og derpaa nedfiret i Atlanterhavet, font i denne Orkan sikkert er bleven manges Grav. Fredag Eftermiddag tog Orkanen at ter fat og blæste med samme Styrke Lørdag og Søndag. Sidstnævnte Middag holdtes Skibsraad. Man besluttede at se Tiden an i end nu 24 Timer, og hvis Veiret ikke be dredes, vilde Kapteinen vende om og søge Havn thi Lægen erklærede, at han frygtede for, ot der blandt Pas sagerne, som var sammenstuvede i sør ste Kahyt, vilde udbryde en sårlig Fe ber som Følge af den dadrlige Luft, der fandtes i det lille Rum med.de mange Mennesker. Paa Grund af, at Søeu stadig slog over Skibet, kun de der nemlig ikke tilføres Kahytten frisk Luft. Mandag oprandt, men Orkanen rasede endnu tited samme Styrke, hvorfor Skibet blev vendt og Kursen sattes mod Queenstown (Ir land). Vi fik itu Orkanen og Søen agterind, hvorved „Zeeland" gik gatt- Valg af Levevei afhænger dels af individuelle Fortrin, dels af Omstæn dighederne. Det kan være, at man er hindret fra at gaa' ind i den For retning, man tror fig best stikket sor. I det Tilfælde faar matt gjøre det bedste Valg, fom ftaar i ens Magt,og faa tillidsfuld og alvorlig gi sig til det. Det kan da vel neppe undgac» es, at man har Lykken med sig. Taal modighed og Flid leder font oftest til store Resultater. Intet Menneske burde blive mismodig, om det ikke gaar saa hurtigt frertt, fom han havde tænkt, fra Begyndelfen. I de mere aattdelige Beskæftigelser bør det især huskes, at en solid Karakter ikke vok ser frem paa en Dag, og at de aande tige Gaver ikke modnes uden gjennem langt og vedholdende Arbeide. Hust altid paa^flriver „Sundheds bladet", at det iffe er din Handel el ler dit Haandværk, som gjør dtg re spektabel. Det er det, sont ligger ba genom dit Kjøbmandsskab, dit Haand værk, diit Kunst, din Videnflab, som det gjør. Dit Arbeide er ikke Hoved sagen, men hvorledes det gjøres, og hvorledes den er, som gjør det. Paa den Maadc blir Oicmedct dobbelt. Arbeidet adler Manden det blir hans Opdragelsesanstalt. Det kan forre sten være, hvad Arbeide det være vil. Hovedsagen er den: at leve et man oigt Liv i Renhed og A$re at leve Livet, enten man er rig eller fattig, faaledes, at ens Naboer maa ære og anfe en fom en, der har fafte Grund sætninger. Det andet er det, at man i den valgte Levevei fan lægge hele sin Energi og al sin Krast, suldt og saft overbevist ont, at det, jeg hor valgt, hvor tarveligt det ogsaa kan se ud, kun er tit Nytte og Gavn for mig selv og Medmennesker. Er det paa det rene, faa behøves ikke mer: Staar disse Forntaal uplettet Ka rakter, TErlighed og et ophøiet Maal flart for ct ungt Menneske, hvad da? Da ntaa han arbeide sorat op nas dent. Da ntaa han kjætnpe,drøm me og arbeide. H«W Haand ntaa væ re tapper sont hatts Hjerte hansArm stærk som haus Hode. Hensigten ntaa naaes ved Handling. Da lever og virker han værdig et menneskeligt Væsen med en herlig Udsigt i Bag haarid. Er De miserabel paa Grund af flet Fordøielse, Forstoppelse, Svim, melhed, Mangel paa Appetit, gul Hudfarve? „Shiloh's Vitalizer" er en sikker Kur. FaaeS i City Drug Store •, Brace vp! De føler Dfnt nedtrykt, Deres Ap» pektt cr ddarfig', De besværes af Ho vedpine, De er urolig, nerhøs og ud af Orden i det heletaget og ønsker at blive opftivet. Gjør det,men ikke med Stimulanter „Spring- Mediciner" eller Bitters, hvis Grundbestandel er billigt, daarligt Brændevin, og som stimulerer Dem for en Time og der paa gjort Dem værre eitd før. Hvad De behøver er noget, font renfer Blodet, iværksætter sund Virksomhed af Leveren og Nyrerne, gjenoprMer Deres Livskraft og giver fornyet Helbred og Styrke. En saadan Me dicin vil De sinde i Blot 50c FlafkeN i Mortensens Apö thek. ttn haard Beleiring. Jeg led forfærdeligt af Kjertelsyge. Store Pletter, Saar oq Knuder viste sig overalt paa mit Legeme, saa jeg næsten troede, der ikke fandtes etPund sriflt Kjød i mit Legeme. Jeg be gyndte at bruge „BeggS Blodrenser", og idag er jeg fuldstændig helbredet. Mine Mustier er stærke og faste, og jeg tilskriver Beggs Blodrenser dette. Et Tufind Smerter kan og vil blive helbredede ved„BeggS Tropical Oil. Naar De lider af Reu matisme, Neuralgia, Gigt i Hofterne, Smerte i Ledene eller hvorsomhelst i Legemet, prøv „Beggs Tropical Oil." Wm. Rogers fra Sweet Home i Kan fas siger, at den er Kongen blandt al le Smørelser. Sælges ved N. I. Mortenson.Fer gns Falls. d29. BucklenS Arnica Salve er den bedste Salve i Verden for Skaar, Rifter, Saar, Bylder, Udslæt, grove Hænder, Froftfaar, Ligtorne oft. Derfom den ikke helbreder, vil Pengene tilbagebetales. Pris 25c pr ZEfle. Sælges i N. I. Morten sens Apothek. mylvly Tabte næsten Modet. I Høsten '84 kom jeg vest for min Helbred? S!»lb. Sime V.»»er (a9 „c«s de alle, at jeg havde Tæring, og del oar sor sent at haabe Bedring. Efter ett MaattedS Ophold her blev jeg vær re og tabte næsten Modet. Jeg kjøb te en 50 Cent-Flaske af „Beggs Cher ry Cough Syrup", og det hjalp mig faameget, at jeg kjøbte 6 Dollar-Fla- fle støt i Sammenligning med de sore, fler og brugte dem. Inden to Maa gaaende Dage. Der kunde nu tilfø res de stakkels Passagerer i sørskeKa hyt srifl Luft, hvorved Opholdet der blev lidt bedre for dem. Ombord i „Zeeland" fandtes bl. A. 9 prægtige flamske Hingste, fom havde taget før ste Præmie ved forskjellige Dyrefluer, og som havde en Værdi as fro 4500— 5500 Franks Stykket. Af disse døde der 6, fom derefter blev kastede over bord. Tilbagereisen til Queenstown forløb udett Uheld, og vi ankom dertil Lørdag Eftermiddag den 18de Decb. Da vi kont i Havn, kunde vi først fe Omfanget af dett Skade, „Zeeland" havde lidt det lignede mere et Vrag end et Dampskib. nede forsvandt Hosten og Nattesve den. Jeg veier nu 180 Pund, og jeg skylder „Beggs Cherry Cough Syrup" mit Liv. S. E. Mattson, St. Paul. Sælges ved N. I. Mortensen. Hvorfor vil De hofte, naar Shiloh's Cure vil give øjeblikkelig Lindring. Pris 10c, 50c oq Hl. Faacs hos Apotheker Knceland. Shiloh's Catarrh Remedy en fiffer Kur for Catrrh, Dephtheria og jaar Muud. Sælges ved Apotheker Knceland. 91 a a v dcn litte var syg. vi vat) hende 6a|tcria, Naar bun blev sto-rre.bun skrcz ester Castoria. ?iaar bun l'lcv Frvken.hun hang ved Castoria. Naar hun sik vern, hu» gav dem Castoria. Gaa til I I Citz §mg Itme. Fergus Falls, Minnesota, Moderdrgaber. Hosfmandsdraitber. Nafta. Alle Slags Patent-Mediciner. Papir, Penne og Konvoluter. Skolebøger. Nvrfle Bøger. Bedste Sort Blyhvidt. Maling i alle Farver, Bedste Sort Linolie. Jnfectpulver. Maskinvlie. Albums. .Haarolie Cologne. En stor Forsyning af Billedrammer til billig Pris. Billedrammer kan ogfaa forarbei des efter Ordre med kort Barfel. Recepter er omhygeligt udfyldte. |. |. Kneel»««. inietf 5' iåi .»CC EARLS Efterfølger.) Otte og sexti Farme tilsalgs paa lette Bilkaar. Beliggende i Otter- tier. Man henvende sig til I. 28. Earl. Penge udlaanes paa dyrkede Farme til den allerlaveste Rente, uden Com mession eller BounS, og Kontanter altid paa Haanden. Dyrkede Farme tilsalgs, indehol. ti( „ittra drede og tyve Acres. $un, Dersom De ønfler et godt fair and square Laan paa Deres Farm, kan I. W. Earl tilbyde Dem Fordele, som De ikke kan finde noget andet Sted i Nordre Minnesota. I ti Aars Laaneforretmng har Earl har Farme tilsalgs, varie rende i Pris fra to Hundrede og femti Dollars tit tredive Tufeu Dallars. Earl har Eiendom tilsalgs i Fer gus Falls, baade med og udett Huse paa, i alle Dele af Byen. Earl har dyrkede Farme at bytte bort i Byejendom. Earl udlaaner endom. Penge paa Byei- Derfom De laaner Penge hos Earl, behøver De ikke at vente forat fe, ont Laanet bliver godtkjendtaf ett eller ottdett Korporation nedenfor, idet nem lig han felv bestemmer desangaaende, og han har altid Penge nok for ethvert Laan. Atten Tnfen Dollars ligger itu og venter paa ct blive udlaant paa god Byeiendom eller dyrkede Farme. To og tredive Tnfen Acres udyrket Land tilsalgs paa lette Bilkaar i Ot tertail County. Earl eier nogle faa udmærkede Farme, fom han vil bytte bort for god Grundeiendom i Fergus Falls. Penge tillaans paa god Grundeicn dom med eller ufceit Forbedringer (Improvements). Derfom De vil sælge Deres Eien dom, kom og sør dent op paa Listen. Det koster Dem intet, medmindre Salg opnaaeS. Dersom De vil bytte enten for Farm eller Byejendom, lad mig vide det. Derfom De vil taane Penge og vil have et godt Laan, lad os overveie Sagen vel, og De vil tage Laanet hos Z. W. Eml. Kry Goods til ZndkjSbspris hos HlmS, Jlii'iiiiit.forrplf Vi vil skille os af med alle Vintervarer, deri indbefattet Kaaber, Shawler. Tæpper, Floneller, Strømper, Undertøi, strikkede Varer, Tricots og Dress-Floncllcr. Dette Salg vil vedvare til 1ste Februar, og de Priser, vi nedenfor an fører, vil utvivlsomt i den Tid være istand til at stumme as det bedste as Oplaget. Kjøbere gjør derfor vel i at indfinde sig tidligt forat sikre sig det bedste Udvalg. T«pper. 20 10-4, Heluld, flarlagenfarvet, værd 5.00 2.95 18 10-4, Heluld, blaa, værd 5.00 2.95 13 10-4, Heluld, lyserødt og graat blandet, værd 3.50 2.25 Floneller! Floneller!! 26 Stykker, lyserødt og graat blandet, „Western W" Lyserødt blandet, værd 25c r7£c Graat blandet, værd 25c lø^c 13 Styfker .Heluld Plaids, „Clear Lakes", værd 40c 30c 28 Styffer Scarlet-Flonel, Heluld. 3 Stykker „North Star", dobbel Bredde, værd 1.00 15c Undertoi. 13 Dusin Ladies' Scarlet, extra fine, tidligere Pris 1.40, nu 7 1 2 5 16 Gent's i'. 40 12 a i, 25 Ladies' Saxony, lange Armer, Vests,hvide, røde etter blaa,1.50 til §2 forte Skjærf, Nitbias, Mittens, Toboggans psv. til hvad de koster Fabrikanten. Strsnb, lilcitb Mrrell. MacMafter, Burnham & Co., Fergus Falls, er Agenter for Dundee Mortgage Compagniet i Scotland, det største Compagni, fom driver Forret ning i Amerika. Farmere fan erholde Penge til det fulde Beløb, fom de anholder om, og kan faa dem paa tre, fem eller ti Aar og kan afbetale endel af Kapitalen hvert Aar. Ulig andre Pengelaanere indretter MacMafter, Burnham & Co. det faa ledes, at baade Rente og Kapital betales i Fergus Falls eller Alexandria, efter fom Saantageren ønfler. Renten betales en Gang om Aaret i Novem ber. Det nævnte Firma er sin egen Herre her i Landet, hvad angaar denne Forretning, og Saantageren afslutter Forretning direkte med Compagniet naar han laaner hos det. Det er ikke nødvendigt, at Farmerne kommer til Fergus forat gjøre Laanet. De kan fende et Brev til MacMafter, Burnham & Co., og de nød vendige Papirer vil blive sendt Farmeren til Underflrift i Overvær af en Justice of the Peace, og naar Papirerne er tilbagesendte, kan Pengene sendes med Express eller som en Bexel til nærmeste Posthus, en Maade hvorved baade Tid og Udgifter spares. MacMilstcr, Burnham & Co. *30 for de bedste. Nogle faa lidt simplere, §25. Denne er den bedste, som findes i Markedet. Den kan rense 100 Bu shel pr. Time og samtidig er Hveden ført i Sække. Til enhver Farmer, som behøver en Rensemaskine, kan jeg med Tryghed sige, at det er den bedste, som endnu er fabrikeret, og enlwer, som tja brugt ben, vil sige det samme. Jeg har ved talrige Experimenter, fort sat Studium og iffe ubetydelige Ud gifter Været istand til at fabrifereett Korn Vifte, font foruden at have alle de Fordele, som andre Rensemaskiner har, ogfaa er forbedret paa mange Maader. Paa disse Forbedringer vil jeg henlede Læjerens Oprnærf somhed. I. Soldene. Den nye Mølle har en meget større Overflade at frembyde for Rens ningsprocesfen end nogen anden Mølle. Den har ogfaa fire forskjellige Sold i ben lavere Del af Møllen, medens andre har blot en og nogle to. Følgende cr Maalet af hver Sold: Sold for Saahvebe 24 36. do for Marked-Hvede 24 28. do for „Screening" 24 26. do for Græsfrø og Linfrø 24 18. Disse 4 Sold vil dele den urensede Hvede i sent Grades: Saahvede, Marfedshvede, „Screening" og Hønsemad, samt smaat Græsfrø. Den Regulering, hvorved man opnaar disse fem Grader, er en meget stor Forbedring af Maskinen. 1. Saahveden vil gaa ned i et Maal Marfedshveden vil gjennem en liden Elevator gaa op og løbe ud i en Sæf „Screening vil fomnte ned i et andet Maal: Hønsemåden vil fomnte ned i en Skuffe, og Græsfrø vil fom me ned i en Kasse bag Maskinen. 2. Dersom man ikke vil have Saahvede, fan man saa den til at gaa til Elevatoren sammen med Markedshvedeu ved at flytte paa et lidet Bord. 3. Ogsaa „Screening" vil gaa til Elevatoren og blive sammen med Markedshvedeu ved at træffe ud en smal List, og alle tre Grades vil fomnte i samme Sæk. Maskinen vil fraskille al cockle. II. En .Feed"-Regnlator. Feed-Vordet fan reguleres øjeblikkeligt efter Operatørens Behag. Dette er af stor Vigtighed. En Mastine bør hverken „seedes" for hurtigt eller for langsomt, om den stal gjøre godt Arbeide. III. Elevatoren. Jeg har til Maskinen føiet en liden Elevator, der anbefaler sig selv til enhver, som har sect den arbeide, og jeg tillader mig at henlede Opmærksom heden paa følgende: To Mand kan rense og fylde Kornet i Sættene hurtigere og lettere, end tre Mand fan gjøre det ved nogen anden Mafline. Hveden stopper aldrig op i Elevatoren, og denne nægter aldrig Tjeneste. Elevatoren arbeider samtidigt med Rensemaskinen, og der er ingen Stands for Ombytning af Sække. Der er ingen Skuflen-as Korn, alt gaar enten i Sække eller Maal. Elevatoren bliver sat i Virfsoinhed ved et Jernbelte directe fra Vifteaxlen. Der er ingen Stramning af Beltet, og derfor skal der fun liden Kraft til forat faa den til at arbeide. Jeg indbyder til at tage Maskinen i Øiesqn, før matt fjøber andetsteds. Fabrif paa Bismarck Avenue, Fergus Falls, bagenfor O. C. Chases Bygning. M. Grollimttnv, Fabrikant. ?rø Wldste Sent Rord eg Best fra Mi«uc«plis Oprettet 1872. Sælger Drafts til alle Dele af Verden. Udlaaner Penge paa korte Tes« miner. Agent for de bedste Dampbaadslinier. Reifebilletter til og fra Europa fælges paa billigste Bilkaar. \n\n I ,medhavende bl. a. 185 Mellemdæks- INTENTIONAL DUPLICATE EXPOSURE Rev. Geo. H. Thayer fra Bour bon,' Ind., siger: Baade jeg og min Kone skylder „Shiloh's Constitution Cure" vort Liv. Sælges ved F. I. Electric Bitters. Rev. I. E. Atwood, Kansas City. Sælges ved N. I. Mortenfon. naar De vil fjøbe rene Apotekerva rer: Electric Bitters. King's New Discovery sor Con sumption (Kings nye Opfindelse mod Tæring). tanges Healths Salts (Stanges Sundheds-Salt). (I. W. Earl er C. D. Bakers tail, Danglas, Grant og Wilkin Conn- Earl aldrig foreclosed a mortgage. First National Banks Bygning, Fergus Falls. Minn. Cloaks, Short Wraps (Kaaber) ofv. 23 Ladies' Newmarkets, alle Størrelser, værd Hst $3.50 20 Bonde Clolh, værd H10 4.75 16 Plain Beaver and Clasfe, værd $9 6.50 1^" Beaver, Astrachan trinimed, værd 12.00 7.25 fi Short Wraps, værd 14.00 9.50 No. 22a Bismarck Ave., Fergus Falls. Agenter for Universal Patterns. Fergus Falls Fanning Mill. 1.02 1.00 1.12$ 1.00 1.385 1.08 FIRST NATIONAL BANK, D. Wright,.Presiden!. I. P. Williams, Vice-President. E. A. Jewett, Kasferer.