(Fortsættelse.)
Kommende Begivenheder kaper sin
Skygge foran sig. &
„Jeg reiste først til Mannheim, La«
dy Janet, som jeg sagde Dig i mit
Brev, at jeg skulde, og hørte alt, hvad
Konsulen og Doktorerne bed Hospital
let kunde sige. Intet nyt as Vigtig
hed forekom. Jeg fik Anvisning paa,
hvorledes jeg skulde sinde den tydfle
Doktor, og jeg reiste afsted sorat for
jøge, hvad jeg kunde saa ud af den
Mand, som havde udført Operatio
nen. Paa Spørgsmaalet om, hvem
hans Patient var, havde han intet at
sigt, da han var fuldkommen fremmed
for hende. Paa Spørgsmaalet om,
hvorledes det var med hendes For
stand, gjorde han imidlertid en vigtig
Erklæring. Han erkjendte »for mig,
tit han havde foretaget en lignende
Operation paa en anden Perfon, der
var bleven flaact af en Bombe Paa
Hovedet i Slaget ved Solfenno, og
at den faarede kom Jig men vår
gal. Dl er en ærkelig Alpazelfe.
Synes ikke De ogsaa det?"
Lady Janets Sind var endnn nep
pe kommen i Ligevægt.
„Meget mærkværdigt for Folk, fom
har nogen Tvivl med Henfyn til den
ne din Dames Fornuft," varede hun.
„Jeg har ingen Tvivl, og forjaavidt
finder jeg din Beretning om Tig felv
yderlig trættende, Julian. Hold paa
til Enden. Lagde Du Haand' paa
Mercy Merrick?"
„Nei."
„Hørte Du noget om hende?"
„Intet. Vanskeligheder optaarne
de sig paa alle Sider. Den franffe
Ambulance havde delt Ulykkerne med
den franske Hær den var opløst.
De faarede Franskmænd var. Krigs
fanger etsteds i Thdstland, ingen bid-
ste hvor. Den franske Saarlæge var
dræbt i Staget. Hans Assistenter
var adspredte— sandsynligvis i Skjul.
Jeg begyndte at fortvivle om at gjøre
nogen Opdagelse, da Hændelsen førte
mig sammen med to preussiste Solda
ter, fom havde været i den srdnske
Hytte. De stadfæstede, hvad den
tydfle Læge fortalte Konsulen, og
Lady Janet holdt sin Haand otdil fremstille sig igjen."
Tegn paa, at httn her havde en Ind
vending at gjøre.
„Du og Doktoren synes at have af
gjort enhver Ting til eders fuldstæn
dige Tilfredsstillelse paa begge Si
der," sagde hun. „Men der er endnu
en Vanskelighed, som ingen af eder
endnu har gjort Rede for."
„Hvad er det, Tante?"
„Du snakker glatvæk, Julian, om
denne Kvindes taabelige Paastoub, at
Grace er den savnede Sygevogterske,
og at hun er Grace. Mey endnu har
Du ikke forklaret, hvorledes hun kom
paa den Tanke, og, mere end det,
hvorledes hænger det sammen, at hun
tiender .mit Navn og tttin Bopæl og
er fuldkommen kjendt med Graces Pa
pirer og Graces Affærer. DiSfe
Ting er en Gaade for Folk paa mit
Standpunkt. Kan din skarpsindige
Ben, Doktoren, forklare det?"
„Skal jeg sige Dem, hvad han sag
de, da jeg intorgeS besøgte hånt?"
„Vil det tage lang Tid?"
„Omtrent et Minut."
„Du overrafler mig behageligt.
Fortæl."
„Du vil vide, hvorledes hun har
faaet Kundskab om dit Navn og Miss
Roseberrys Affærer," sagde Julian.
„Doktoren siger, paa en of to Maa
der. Enten moa Miss Rofeberry
have talt om Dem og om sitte egne
Sager, medens httn og den fremmede
var fatnnten i den franfle Hytte, eller
den fremmede tnaa have haft privat
Adgang til Miss Rosebertzys Papirer.
Er De enig saalangt?"
Lady Janet begyndte for første
Gang at føle Interesse.
„Fuldkommen," sagde' hiitt „Jeg
har ingen Tvivl om, at Grace gjorde
et stærkt Indtryk paa hende første
Gang. Jeg tøt sige, at alle Slags
paatrængende Spørgsmaal paafulgte
og Grace talte vistnok om Ting, hvilke
ældre og vifere Folk vilde holdt for
sig selv."
„Meget godt. ErDu^ogsaa enig
i, at den sidste Tanke i Damens Sind,
da hun blev flaaet af Bomben (ganste
sandsynlig) Tanken om MisS Rofe
berrys Person og MisS Roseberrys
Affærer? Du finder det sandsynligt?
Godt! hvad hænder saa? Den saa
rede Kvinde er bragt tillive ved en
Operation, og hun blir gal i Hospita
let i Mannheim. Under hendes Vil
delse modnes Tanken om Miss Rose
berrys Identitet i hendes Hjerne og
antager Mit. naryarenW forbenede
Form. Denne Form har den frem»
deles. Sonn« nHvendWWta? ved
GÄ hi.nat PWMHWntite
ter. Hftii ftgcr, hmt ef BkisS' Rose
berry og erklærer Miss Roseberry for
Mercy Merrick. Der har vi Dvkto
rens Anskuelse af Sagen. Som jeg
tror, tøftiartf'btn ikke alene Deres
SpørgAmaal den forklarer ojjfaa
Kvindens fortørnede^ Forkastelse af
bet Navn, der var mærket paa hendes
Klæder, (Mercy Merricks Navn),- da
Gun wodtvges bc8 HospZtW. Er De
enig med mig?"
„Jeg ved neppe, Julias om jeg er
enig med Dig ellet ei.?' Jeg indrøm
mer, at det er almindelig nok mellem
gale, at de ikke er paa det rene med
om de er sig selv eller andre. Dog
tilfredsstiller ikke Doktoren mig ganfle.
'Jeg tætjker*
Hvad ^ady Janet tæntte, var, ikke
bestemt til at blive udtrykt. 'Hun
tvang sig pludselig .og holdt^fin.
tzaand for anden Gang.
..•§($« «y^Jnichending?" spurgte Ju
lian.
„Hold din Mund!" raabte den gant
le Dame. „Derfom Du siger et Ord
mere, stal jeg tabe det igjen."
„Tave hvad, Tantet*
$
„Hvad jeg vilde sige i fot
Tidsaldre siden. 'Aeg er mtTommen
pad det igjen det begynder med et
Spørgsmaal. (Ikke mere om Dok
toren. Jeg har faaet nok af ham!)
Hvor er hun din stakkars Dame,
min forrykte Usling hvor er hun
nu? Endnu i London?".
..Ja
„Og entøgtøa fri Fod?"
„(Énbmt i fiftiogi."
„Meget godt. Nu,, svar mig Paa
dette. Hvad flulde hindre hende i at
gjøre et ondet Forsøg paa at bryde
sig ind i eller stjæle sig ind i mit Hus?
Hvorledes stal jeg beskytte Grace,
hvorledes stal jeg beflytte mig selv,
hvis hun kommer her igjen?"
„Er dette virkelig, hvad ønsker
at täle til ungdom? i
„Det, og intet andet/' 4-"
De var begge for dybt interesseret
i, hvad der var Gjenstand for deres
Samtale, tit at fe henimod Drivhuset
og lægge Mærke tit eit Herre, sont i
dette Oicbltk:: længere borte Klandt
Planterne var fbmmct klid fra Haven
udenfor. Nærmende fig lydløst paa
den bløde indiske Matte, viste Herren
hvad Horace selv fortalte mig, nemlig sig at være Horace Holmcroft. Fø»
at ingen Sygevogterske i en sort Klæd!
rend
han traadle ind i Spiseværelset,
ning var at fe der paa Stedet. Der-1 standsede han tig fæstede fme Dine
som der havde været*n saadait Per-1 spørgende paa Lady Janets Besøgen
son, vilde hun vist, sagde Preusserne,
være fundet hos de faarede Fransk
mænd. Genser- Foreningens Kors
vilde været tilstrækkelig tit at beflytte
hende. Ingen Kvinde, fom bærer
dette LErestegn, vilde have gjort det
tilflamme ved at forlade de faarede
Mænd, førend Tydskerne droge ind."
„Kort," sagde Lady Janet, „der
er ingen saadait Perfon font Mercy
Merrick."
„Jeg kau ikke heller fomnte til no"''stadfæste?.
gen anden Slutning," sagde Julian,
„medmindre den engelske Doktors Ide
flulde være den rette. Efter at have
hørt, hvad jeg just har fortalt Dem,
er han vis paa. at Kvinden selvver
Mercy Merrick."
be Bagen var nemlig alt, hvad
han kunde se i den Stilling, han nu
indtog. Efter et Aiebliks Taushed
talte Besøgeren, vg al Uvished var
med et tilende. Horace gjorde ikke
destomindrc nogen Bevægelse fortit
frabe ind i Værelset.. Han havde fin
egen Mistanke ont, hvad Julian knn-
(jaa
„Jeg ber tilgive," sagde Horace,
som talte fra Drivhusdøren. „Du
har ikke gjort noget as den Slags."
(Han havde hørt nok forat forståa,
at Talen ikke havde taget den Ret
ning, font hans Mistanke havde ind
givet ham. .Og som endnu stærkere
Opok/til at vifeftg, havde nu et hel
digt Tilfælde tilbudt sig til at føre
Julian paa Vildspor.)
Min,^ gode Himmel, Horace!"
raabte Lady Janet, „hvor kommer Du
fra? Og hvad mener Du?"
„Jeg hørte i Portstuen, at Deres
Naabe og Grace er vendt tiltage
igaaraftes, og jeg kom ind nrej? et den
kvWste Bei,-uden at nleiW Tjener
ne." Han vendte sig dernæst til Ju
lian og vedblev: „Den Kvinde, Du
talte om just nu, har allerede væt|t
her igjen i
Lady Janets Fraværelse."'
Lady Janet faa øjeblikkelig vaa sin
Søstersøn. Julian gav hende nye
Forsikringer ved en Haandbevægelse.
t,Umulig," sagde han. „Der moa
være en eller anden Feiltagelse."
„Der er ingen Feiltagelse," sagde,
Horace. „Jeg siger kun, hvad jeg
netop har hørt af Portneren., Han
vidste ikke, om han turde sige det til
Lady Janet as Frygt forat skræmme
hende. Det er ikke mere end tre Da
ge siden denne Person havde den
Frækhed at spørge efter Lady Janets
Adresse ved Badet. Han nægtede
naturligvis at opgive den."
„Hører Du det, -Juling?f Agi»e
LadY^JaneU"
Jiitet Tegn paa Vrede elltt AZr»
grelse faaes hos Julian. Udtrykket i
hans Austgt i dette Øieblif var ikke
andet end alvorlig Bekymring
„Kjære bliv dit ikke bange," fagde
hott til sin Tante paa den.stille Maa
de. „Dersom hun jgjenHrsøger paa
at fornærme Dem eller Miss Rofe
berry, har jeg det i min Magt at
standse hende øjeblikkelig."
„Hvorledes?" spurgte Lady Janet.
„Ja, just hvorledes?" gjentog Ho
race. „Dersom vi overgiver hende
til Politiet, saa blir vi Gjenstand for
offentlig Skandal."
„Jeg har stelt det faa, ct al Fare
for Skandal ikke mere er tilstede,"
svarede. Julian, idet det sørgmodige
Udtryk i hans Ansigt blev mere frem
trædende, medens han talte. „Fø
rend jeg kom hid idag havde jeg en
privat Samtale med Magistraten
dette Distrikt, og jeg har truffet Aftale
Hled P?WP»Kynen her i Nærheden.
Ved Modtagelsen af mit Kort vil en
SU
erfarenManh i.- almindelige Kl^d
frernstUe sig? under hvilkenMdre^
jeg aytyder, o§^tage-|ende IborU
®tilhcd Wgistrattn vil hVre An
klagemt-eki privat Hærelfe ug exami
Me,deMdner,^s^kM skaffe, til at
bevidne, at httn ikke cr tilregnelig for
sine Widkinger. Bedkontmende LK
ge ^f 'ihdgioc eit embedsmæssig Rap
port ym-Sagen, og Loven vil sætte
.hende under den nødvendige Tvang."
Lady Janet og Horace saa.paa hin
anden med Forbauselse. Julian var
efter Deres Mening den sidste Mand
paa Jorden, der vilde tage faadanne
Forholdsregler, paa engang fornufti
ge yg strænge. Lady Janet vilde ha
ve ett Forklaring.
„Hvorfor hører jeg nu for første
Gang om dette?" spurgte httn.
„Hvorfor har Du ikke før fortalt mig,
at Du har stredet til disse Forsigtig
hedSregler?"
Julian svarede frimodig, men
mørkt: „Fordi jeg haabede, Tante,
at det ikke vilde være nødvendigt, at
gaa til yderligheder. De tvinger
mig nu til at tilstaa, at Sagføreren
og Doktoren, hvilke begge jeg idag har
:be|øgt, tror, font De, at httn ikke cr at
lide paa. Det var paa Foranledning
af dem, at jeg gik til Magistraten.
De henstillede til mig, om ikke Udbyt
tet af mine Undersøgejser udenlands—
tilfredsstillende som de ntaa have væ
ret i andre Henseender styrkede den
Slutning, at dett stakkars. Kvindes
Sind er forvirret. Jeg følte mig
tvungen til ærlig at tilstaa, at det var
saa. Da jeg havde erkjendt dette,
var jeg nødt til at tage saadamte For
holdsregler, som Sagføreren og Dok
toren fandt nødvendige. Jeg har
gjort min Pligt meget imod min
Billie. Det er Svaghed af mig, tør
jeg sigemen jeg kan ikke udholde
Tanken om at behandle dette plagede
Væsen haardL Hendes Vildfarelse
er saa haabløs! hendes Stilling saa
elendig?"
... f-
Hans Stemme svigtede-. Han vend
te sig hurtig ont og tog fin Hat. Lady
Janet fulgte ham og talte til ham ved
Døren.. Horace smilede satirist og
gik hen sorat varme sig ved Ilden.
„Gaar Du Julian?"
„Jeg gaar ba^WKjArM^kg
v i a v a e o a w e
igjen," „i iijj ilmtmé/
i
iK ^.KVt-Tt&rr.
En forfærdelig Svreise
I
dett sidste Halvdel as Decb. her
skede der, sont bekjendt i det vestlige
Europa en Orkan, som ogiao har
strakt sig ttd over Atlanterhavet.
Blandt de Skibe, som paa Atlanter
havet »matte ride Orkanen af, var og-
Red Star- Liniens Passager
dampskib „Zeeland". As et Brev fra
en ombord i
„Zeeland"
værende dansk
Sønland meddeler „Kors. Av." føl*
gende Ilddrag
Vi forlod Antwerpen den IsteDecb.
de v.ære fristet til at bekjende for Lady
Janet, og han ventede lidt længere
I for Tilfælde, at hans Tv^vl .rncWe! med Filadelsia fom vor Reises Maal,
„Hverken De eller Miss Roseberry I passagerer, hvoraf 145 var anbragt
behøver nogen Beskyttelse mod den paa agterste og 40 paa forreste Mel
stakkars forvirrede Skabning," ved-!
blev Julian. „Jeg har vundet stor
Indflydelse over hende, og jeg har so
& restiflef hende, at del M' unyttigt at
lentdæf. Indtil Søndag dett 5te De
cember gik alt vel. Ved Middagstid
nævnte Dag begyndte det at blæse op
fra SB. med stadig friflere ogfrifle
re Byger og stiftende fra SV. til
NV. tog Blæsten til i Styrke indtil
Onsdag Middag den 8de, da Orkanen
brød løs. Søen taarnebe sig tit en
forfærdelig Høide og væltede stadig
ind over Skibet fom arbeidede foært.
Kl. 3 ont. Eftermiddagen fik vi en
voldfont Sø over, font bortrevUdfigs
broen, Maskinens Skyligth,Rorhuset,
det meste af Skanseklædningen, knuste
en Mængde Døre og Vinduer famt
borttog Nedgangen til agterste Met
lentdæf igjennent deit derved frem
bragte Aabuing styrtede Vandet tted
paa Mellemdækket og fyldte det om
trent i 4 Fods Høide. Da det var
umuligt for Passagererne at færdes
oppe paa Grund as Skibets Rullen,
var saagodtsom Alle gaaede til Køis.
Det er næsten umuligt at berfliveTil
standen paa Mellemdækket, efter at
Bandet var trængt derned det tfar
kommet med en saadan Kraft, at Køt
erne var blevne sønderflagne, og det
havde desuden løsrevetPianker,Trap
per vsv. Og mellem dette Kaos as
sønderflagne Gjenstande svømmede
samtlige 145 Passagerer omkring.
For at ikke Mellemdækket yderligere
fluide syldes med Band, blev Ned
gangen, faa hurtig det lod sig gjøre,
forsvarlig tillukket. Man maatte nu
se at faa Passagererne, som paaMel
lemdækket befandt sig i en flrækkelig
Stilling, bort derfra. Igjennent to
Huller, fom kun var 2 Fod i
Kvadrat,
og fom fandtes i Dækket ved Ind
gangen til første Kahyt, blev Passa
gererne trukne frem. Da det var
umuligt at vide, ont alle var komne
op, gik første Styrmand, første Ste
ward og første Maskinmester med nog
le Mand ned paa Mellemdækket forat
fe, ont flere befandt sig dernede. De
fandt da 6 Passagerer blandt disse
var der et Par gamle Folk, som sam
menkrøbne sad i en Krog og ventede
paa Døden, og en liden 5 Aars Pige,
som var kommen slemt til flade hen
des høire Arm og Ben var brækkede,
og desuden havde hun faaet flere svæ
re Kvæstelser. Da det var livsfarligt
at opholde sig længe paa Mellemdæk
ket, og ikke flere Passagerer var at se,
og heller ingen svarede efter gjentag
ne Raab, forlodes Rummet, hvori
alt nu var jønderflaaet, og hvor
Stumper af Planker, Trapper ogKøi
er kastedes fra dett ette Side af Skibet
til den anden paa Grund af detsRul
len i Søen. De fro Mellemdækket
reddede Passagerer blev anbragte
første Kahyt, men da der kun fandtes
10 Rum, maatte de ligge omkring pick Knceland.
rde. Bænke og Gulv uden Køiklæ
Nogle af dem.var nøgne, andre
halvt paaklædte. Alt, hvah der fond*
tes'OMord af Officerentes og Ma
stinm^trfneS Køictøi blev uddelt til
de^stakkels Passagerep. men det lo*
fiog itrn lideh saa Tilstanden blandt
dem-var fsrfærdelig. Efteråt famine
Sø havde bortrevet Mastinens Sky
light. strømmede Bandetqted .i Ma
skinen og paa Fyrpladserne. Da
Rorhuset var revet bort, knustes det
ette Stat heldigvis led det andet ikke
nogen Skade. Under Arbeidet med
at opsætte et nyt Rorhus rev en Sø
to Matroser overbord den ene blev
flyttet ombord igjen, hvorimod den
anden druknede, da det var umuligt
at foretage Redningsforsøg.. Orka
nen vedblev at rase med sammeStyr
ke indtil Fredag Morgen dett 10de.
Seiret bedagedes da en Smule, Ned*
gangen til agterste. Mellemdæk blev
nu aabnet. Det Syn, der her mødte
Øiet, var forskrækkeligt. Klæderne
fra de 145 Køter tao blandede med
Træstumper, ituflaaede Kufferter,
Vadsække, disses Indhold foruden
Tallerkerner, Kopper, Flasker og me
get andet. Under alt dette fandtes
Liget af en gammel Kone, som var
flrækkelig lemlæstet. En Time efter
var Liget indsyet i Seildng, belastet
med endel gammelt Jern og derpaa
nedfiret i Atlanterhavet, font i denne
Orkan sikkert er bleven manges Grav.
Fredag Eftermiddag tog Orkanen at
ter fat og blæste med samme Styrke
Lørdag og Søndag. Sidstnævnte
Middag holdtes Skibsraad.
Man besluttede at se Tiden an i end
nu 24 Timer, og hvis Veiret ikke be
dredes, vilde Kapteinen vende om og
søge Havn thi Lægen erklærede, at
han frygtede for, ot der blandt Pas
sagerne, som var sammenstuvede i sør
ste Kahyt, vilde udbryde en sårlig Fe
ber som Følge af den dadrlige Luft,
der fandtes i det lille Rum med.de
mange Mennesker. Paa Grund af,
at Søeu stadig slog over Skibet, kun
de der nemlig ikke tilføres Kahytten
frisk Luft. Mandag oprandt, men
Orkanen rasede endnu tited samme
Styrke, hvorfor Skibet blev vendt og
Kursen sattes mod Queenstown (Ir
land). Vi fik itu Orkanen og Søen
agterind, hvorved „Zeeland" gik gatt-
Valg af Levevei afhænger dels af
individuelle Fortrin, dels af Omstæn
dighederne. Det kan være, at man
er hindret fra at gaa' ind i den For
retning, man tror fig best stikket sor.
I
det Tilfælde faar matt gjøre det
bedste Valg, fom ftaar i ens Magt,og
faa tillidsfuld og alvorlig gi sig til
det. Det kan da vel neppe undgac»
es, at man har Lykken med sig. Taal
modighed og Flid leder font oftest til
store Resultater. Intet Menneske
burde blive mismodig, om det ikke
gaar saa hurtigt frertt, fom han havde
tænkt, fra Begyndelfen. I
de mere
aattdelige Beskæftigelser bør det især
huskes, at en solid Karakter ikke vok
ser frem paa en Dag, og at de aande
tige Gaver ikke modnes uden gjennem
langt og vedholdende Arbeide.
Hust altid paa^flriver „Sundheds
bladet", at det iffe er din Handel el
ler dit Haandværk, som gjør dtg re
spektabel. Det er det, sont ligger ba
genom dit Kjøbmandsskab, dit Haand
værk, diit Kunst, din Videnflab, som
det gjør. Dit Arbeide er ikke Hoved
sagen, men hvorledes det gjøres, og
hvorledes den er, som gjør det. Paa
den Maadc blir Oicmedct dobbelt.
Arbeidet adler Manden det blir hans
Opdragelsesanstalt. Det kan forre
sten være, hvad Arbeide det være vil.
Hovedsagen er den: at leve et man
oigt Liv i Renhed og A$re at leve
Livet, enten man er rig eller fattig,
faaledes, at ens Naboer maa ære og
anfe en fom en, der har fafte Grund
sætninger. Det andet er det, at man
i den valgte Levevei fan lægge hele
sin Energi og al sin Krast, suldt og
saft overbevist ont, at det, jeg hor
valgt, hvor tarveligt det ogsaa kan
se ud, kun er tit Nytte og Gavn for
mig selv og Medmennesker. Er det
paa det rene, faa behøves ikke mer:
Staar disse Forntaal uplettet Ka
rakter, TErlighed og et ophøiet Maal
flart for ct ungt Menneske, hvad
da? Da ntaa han arbeide sorat op
nas dent. Da ntaa han kjætnpe,drøm
me og arbeide. H«W Haand ntaa væ
re tapper sont hatts Hjerte hansArm
stærk som haus Hode. Hensigten ntaa
naaes ved Handling. Da lever og
virker han værdig et menneskeligt
Væsen med en herlig Udsigt i Bag
haarid.
Er De miserabel paa Grund af
flet Fordøielse, Forstoppelse, Svim,
melhed, Mangel paa Appetit, gul
Hudfarve? „Shiloh's Vitalizer" er
en sikker Kur. FaaeS i City Drug
Store
•, Brace vp!
De føler Dfnt nedtrykt, Deres Ap»
pektt cr ddarfig', De besværes af Ho
vedpine, De er urolig, nerhøs og ud
af Orden i det heletaget og ønsker at
blive opftivet. Gjør det,men ikke med
Stimulanter „Spring- Mediciner"
eller Bitters, hvis Grundbestandel er
billigt, daarligt Brændevin, og som
stimulerer Dem for en Time og der
paa gjort Dem værre eitd før. Hvad
De behøver er noget, font renfer
Blodet, iværksætter sund Virksomhed
af Leveren og Nyrerne, gjenoprMer
Deres Livskraft og giver fornyet
Helbred og Styrke. En saadan Me
dicin vil De sinde i
Blot 50c FlafkeN i Mortensens Apö
thek.
ttn haard Beleiring.
Jeg led forfærdeligt af Kjertelsyge.
Store Pletter, Saar oq Knuder viste
sig overalt paa mit Legeme, saa jeg
næsten troede, der ikke fandtes etPund
sriflt Kjød i mit Legeme. Jeg be
gyndte at bruge „BeggS Blodrenser",
og idag er jeg fuldstændig helbredet.
Mine Mustier er stærke og faste, og
jeg tilskriver Beggs Blodrenser dette.
Et Tufind Smerter
kan og vil blive helbredede ved„BeggS
Tropical Oil. Naar De lider af Reu
matisme, Neuralgia, Gigt i
Hofterne,
Smerte i Ledene eller hvorsomhelst i
Legemet, prøv „Beggs Tropical Oil."
Wm. Rogers fra Sweet Home i Kan
fas siger, at den er Kongen blandt al
le Smørelser.
Sælges ved N. I. Mortenson.Fer
gns Falls. d29.
BucklenS Arnica Salve
er den bedste Salve i Verden for
Skaar, Rifter, Saar, Bylder, Udslæt,
grove Hænder, Froftfaar, Ligtorne
oft. Derfom den ikke helbreder, vil
Pengene tilbagebetales. Pris 25c
pr ZEfle. Sælges i N. I. Morten
sens Apothek. mylvly
Tabte næsten Modet.
I
Høsten '84 kom jeg vest for min
Helbred? S!»lb. Sime V.»»er (a9 „c«s
de alle, at jeg havde Tæring, og del
oar sor sent at haabe Bedring. Efter
ett MaattedS Ophold her blev jeg vær
re og tabte næsten Modet. Jeg kjøb
te en 50 Cent-Flaske af „Beggs Cher
ry Cough Syrup", og det hjalp mig
faameget, at jeg kjøbte 6 Dollar-Fla-
fle støt i Sammenligning med de sore, fler og brugte dem. Inden to Maa
gaaende Dage. Der kunde nu tilfø
res de stakkels Passagerer i sørskeKa
hyt srifl Luft, hvorved Opholdet der
blev lidt bedre for dem. Ombord i
„Zeeland" fandtes bl. A. 9 prægtige
flamske Hingste, fom havde taget før
ste Præmie ved forskjellige Dyrefluer,
og som havde en Værdi as fro 4500—
5500 Franks Stykket. Af disse døde
der 6, fom derefter blev kastede over
bord. Tilbagereisen til Queenstown
forløb udett Uheld, og vi ankom dertil
Lørdag Eftermiddag den 18de Decb.
Da vi kont i Havn, kunde vi først fe
Omfanget af dett Skade, „Zeeland"
havde lidt det lignede mere et Vrag
end et Dampskib.
nede forsvandt Hosten og Nattesve
den. Jeg veier nu 180 Pund, og jeg
skylder „Beggs Cherry Cough Syrup"
mit Liv. S. E. Mattson, St. Paul.
Sælges ved N. I. Mortensen.
Hvorfor vil De hofte, naar Shiloh's
Cure vil give øjeblikkelig Lindring.
Pris 10c, 50c oq Hl. Faacs hos
Apotheker Knceland.
Shiloh's Catarrh Remedy en
fiffer Kur for Catrrh, Dephtheria og
jaar Muud. Sælges ved Apotheker
Knceland.
91
a a
v dcn litte var syg. vi vat) hende 6a|tcria,
Naar bun blev sto-rre.bun skrcz ester Castoria.
?iaar bun l'lcv Frvken.hun hang ved Castoria.
Naar hun sik vern, hu» gav dem Castoria.
Gaa til
I I
Citz §mg Itme.
Fergus Falls, Minnesota,
Moderdrgaber.
Hosfmandsdraitber.
Nafta.
Alle Slags Patent-Mediciner.
Papir, Penne og Konvoluter.
Skolebøger.
Nvrfle Bøger.
Bedste Sort Blyhvidt.
Maling i alle Farver,
Bedste Sort Linolie.
Jnfectpulver.
Maskinvlie.
Albums.
.Haarolie Cologne.
En stor Forsyning af Billedrammer
til billig Pris.
Billedrammer kan ogfaa forarbei
des efter Ordre med kort Barfel.
Recepter er omhygeligt udfyldte.
|. |. Kneel»««.
inietf
5'
iåi
.»CC
EARLS
Efterfølger.)
Otte og sexti Farme tilsalgs paa
lette Bilkaar. Beliggende i Otter-
tier. Man henvende sig til I. 28.
Earl.
Penge udlaanes paa dyrkede Farme
til den allerlaveste Rente, uden Com
mession eller BounS, og Kontanter
altid paa Haanden.
Dyrkede Farme tilsalgs, indehol.
ti(
„ittra
drede og tyve Acres.
$un,
Dersom De ønfler et godt fair and
square Laan paa Deres Farm, kan
I. W. Earl tilbyde Dem Fordele,
som De ikke kan finde noget andet Sted
i Nordre Minnesota.
I
ti Aars Laaneforretmng har
Earl har Farme tilsalgs, varie
rende i Pris fra to Hundrede og femti
Dollars tit tredive Tufeu Dallars.
Earl har Eiendom tilsalgs i Fer
gus Falls, baade med og udett Huse
paa, i alle Dele af Byen.
Earl har dyrkede Farme at bytte
bort i
Byejendom.
Earl udlaaner
endom.
Penge paa Byei-
Derfom De laaner Penge hos Earl,
behøver De ikke at vente forat fe,
ont Laanet bliver godtkjendtaf ett eller
ottdett Korporation nedenfor, idet nem
lig han felv bestemmer desangaaende,
og han har altid Penge nok for ethvert
Laan.
Atten Tnfen Dollars ligger itu og
venter paa ct blive udlaant paa god
Byeiendom eller dyrkede Farme.
To og tredive Tnfen Acres udyrket
Land tilsalgs paa lette Bilkaar i Ot
tertail County.
Earl eier nogle faa udmærkede
Farme, fom han vil bytte bort for
god Grundeiendom i Fergus Falls.
Penge tillaans paa god Grundeicn
dom med eller ufceit Forbedringer
(Improvements).
Derfom De vil sælge Deres Eien
dom, kom og sør dent op paa Listen.
Det koster Dem intet, medmindre Salg
opnaaeS.
Dersom De vil bytte enten for Farm
eller Byejendom, lad mig vide det.
Derfom De vil taane Penge og vil
have et godt Laan, lad os overveie
Sagen vel, og De vil tage Laanet
hos
Z. W. Eml.
Kry Goods til ZndkjSbspris
hos
HlmS, Jlii'iiiiit.forrplf
Vi vil skille os af med alle Vintervarer, deri indbefattet Kaaber,
Shawler. Tæpper, Floneller, Strømper, Undertøi, strikkede Varer, Tricots
og Dress-Floncllcr.
Dette Salg vil vedvare til 1ste Februar, og de Priser, vi nedenfor an
fører, vil utvivlsomt i den Tid være istand til at stumme as det bedste as
Oplaget. Kjøbere gjør derfor vel i at indfinde sig tidligt forat sikre sig det
bedste Udvalg.
T«pper.
20 10-4, Heluld, flarlagenfarvet, værd 5.00 2.95
18 10-4, Heluld, blaa, værd 5.00 2.95
13 10-4, Heluld, lyserødt og graat blandet, værd 3.50 2.25
Floneller! Floneller!!
26 Stykker, lyserødt og graat blandet, „Western W"
Lyserødt blandet, værd 25c r7£c
Graat blandet, værd 25c lø^c
13 Styfker .Heluld Plaids, „Clear Lakes", værd 40c 30c
28 Styffer Scarlet-Flonel, Heluld.
3 Stykker „North Star", dobbel Bredde, værd 1.00 15c
Undertoi.
13 Dusin Ladies' Scarlet, extra fine, tidligere Pris 1.40, nu
7 1 2 5
16 Gent's i'. 40
12 a i, 25
Ladies' Saxony, lange Armer, Vests,hvide, røde etter blaa,1.50 til §2
forte
Skjærf, Nitbias, Mittens, Toboggans psv. til hvad de koster Fabrikanten.
Strsnb, lilcitb Mrrell.
MacMafter, Burnham & Co., Fergus Falls, er Agenter for Dundee
Mortgage Compagniet i Scotland, det største Compagni, fom driver Forret
ning i Amerika. Farmere fan erholde Penge til det fulde Beløb, fom de
anholder om, og kan faa dem paa tre, fem eller ti Aar og kan afbetale endel
af Kapitalen hvert Aar.
Ulig andre Pengelaanere indretter MacMafter, Burnham & Co. det faa
ledes, at baade Rente og Kapital betales i Fergus Falls eller Alexandria,
efter fom Saantageren ønfler. Renten betales en Gang om Aaret i Novem
ber. Det nævnte Firma er sin egen Herre her i Landet, hvad angaar denne
Forretning, og Saantageren afslutter Forretning direkte med Compagniet
naar han laaner hos det.
Det er ikke nødvendigt, at Farmerne kommer til Fergus forat gjøre
Laanet. De kan fende et Brev til MacMafter, Burnham & Co., og de nød
vendige Papirer vil blive sendt Farmeren til Underflrift i Overvær af en
Justice of the Peace, og naar Papirerne er tilbagesendte, kan Pengene
sendes med Express eller som en Bexel til nærmeste Posthus, en Maade
hvorved baade Tid og Udgifter spares.
MacMilstcr, Burnham & Co.
*30 for de bedste. Nogle faa lidt simplere, §25.
Denne er den bedste, som findes i Markedet. Den kan rense 100 Bu
shel pr. Time og samtidig er Hveden ført i Sække. Til enhver Farmer, som
behøver en Rensemaskine, kan jeg med Tryghed sige, at det er den bedste, som
endnu er fabrikeret, og enlwer, som tja brugt ben, vil sige det samme. Jeg
har ved talrige Experimenter, fort
sat Studium og iffe ubetydelige Ud
gifter Været istand til at fabrifereett
Korn Vifte, font foruden at have alle
de Fordele, som andre Rensemaskiner
har, ogfaa er forbedret paa mange
Maader. Paa disse Forbedringer
vil jeg henlede Læjerens Oprnærf
somhed.
I. Soldene.
Den nye Mølle har en meget større
Overflade at frembyde for Rens
ningsprocesfen end nogen anden Mølle. Den har ogfaa fire forskjellige
Sold i ben lavere Del af Møllen, medens andre har blot en og nogle to.
Følgende cr Maalet af hver Sold:
Sold for Saahvebe 24 36.
do for Marked-Hvede 24 28.
do for „Screening" 24 26.
do for Græsfrø og Linfrø 24 18.
Disse 4 Sold vil dele den urensede Hvede i sent Grades: Saahvede,
Marfedshvede, „Screening" og Hønsemad, samt smaat Græsfrø.
Den Regulering, hvorved man opnaar disse fem Grader, er en meget
stor Forbedring af Maskinen.
1. Saahveden vil gaa ned i et Maal Marfedshveden vil gjennem en
liden Elevator gaa op og løbe ud i en Sæf „Screening vil fomnte ned i et
andet Maal: Hønsemåden vil fomnte ned i en Skuffe, og Græsfrø vil fom
me ned i en Kasse bag Maskinen.
2. Dersom man ikke vil have Saahvede, fan man saa den til at gaa til
Elevatoren sammen med Markedshvedeu ved at flytte paa et lidet Bord.
3. Ogsaa „Screening" vil gaa til Elevatoren og blive sammen med
Markedshvedeu ved at træffe ud en smal List, og alle tre Grades vil fomnte
i samme Sæk. Maskinen vil fraskille al cockle.
II. En .Feed"-Regnlator.
Feed-Vordet fan reguleres øjeblikkeligt efter Operatørens Behag.
Dette er af stor Vigtighed. En Mastine bør hverken „seedes" for hurtigt
eller for langsomt, om den stal gjøre godt Arbeide.
III. Elevatoren.
Jeg har til Maskinen føiet en liden Elevator, der anbefaler sig selv til
enhver, som har sect den arbeide, og jeg tillader mig at henlede Opmærksom
heden paa følgende:
To Mand kan rense og fylde Kornet i Sættene hurtigere og lettere, end
tre Mand fan gjøre det ved nogen anden Mafline. Hveden stopper aldrig op
i
Elevatoren, og denne nægter aldrig Tjeneste.
Elevatoren arbeider samtidigt med Rensemaskinen, og der er ingen
Stands for Ombytning af Sække. Der er ingen Skuflen-as Korn, alt
gaar enten i Sække eller Maal. Elevatoren bliver sat i Virfsoinhed ved et
Jernbelte directe fra Vifteaxlen. Der er ingen Stramning af Beltet, og
derfor skal der fun liden Kraft til forat faa den til at arbeide.
Jeg indbyder til at tage Maskinen i Øiesqn, før matt fjøber andetsteds.
Fabrif paa Bismarck Avenue, Fergus Falls, bagenfor O. C. Chases
Bygning.
M. Grollimttnv,
Fabrikant.
?rø
Wldste Sent Rord eg Best fra Mi«uc«plis
Oprettet 1872.
Sælger Drafts til alle Dele af Verden. Udlaaner Penge paa korte Tes«
miner. Agent for de bedste Dampbaadslinier. Reifebilletter til og fra
Europa fælges paa billigste Bilkaar.
I ,medhavende bl. a. 185 Mellemdæks-
INTENTIONAL DUPLICATE EXPOSURE
Rev. Geo. H. Thayer fra Bour
bon,' Ind., siger: Baade jeg og min
Kone skylder „Shiloh's Constitution
Cure" vort Liv. Sælges ved F. I.
Electric Bitters.
Rev. I. E. Atwood, Kansas City.
Sælges ved N. I. Mortenfon.
naar De vil fjøbe rene Apotekerva
rer:
Electric Bitters.
King's New Discovery sor Con
sumption (Kings nye Opfindelse mod
Tæring).
tanges Healths Salts (Stanges
Sundheds-Salt).
(I. W. Earl er C. D. Bakers
tail, Danglas, Grant og Wilkin Conn-
Earl aldrig foreclosed a mortgage.
First National Banks Bygning,
Fergus Falls. Minn.
Cloaks, Short Wraps (Kaaber) ofv.
23 Ladies' Newmarkets, alle Størrelser, værd Hst $3.50
20 Bonde Clolh, værd H10 4.75
16 Plain Beaver and Clasfe, værd $9 6.50
1^" Beaver, Astrachan trinimed, værd 12.00 7.25
fi Short Wraps, værd 14.00 9.50
No. 22a Bismarck Ave., Fergus Falls.
Agenter for Universal Patterns.
Fergus Falls Fanning Mill.
1.02
1.00
1.12$
1.00
1.385
1.08
FIRST NATIONAL BANK,
D. Wright,.Presiden!. I. P. Williams, Vice-President.
E. A. Jewett, Kasferer.