Newspaper Page Text
Udkommer hver VnSdag, Udgivet vg redigeret af 21. Sotem. -lontor: Hjsrnet as Aar §1.50. 1 i $0.75. Betalbart i Forskud. Bestillinger o.z Betaling hidfeitM under Præsidenten har underskrevet Inter State Commerce-Billen. En god Del af de norske Aviser har begyndt at tale rent ud af Posen,hvad angaar Prostitntionen og alt, hvad dermed staar i Forbindelse. De læg ger ikke længere Skjnl paa nogen Ting. Det er mærkeligt, at vore Repræ sentanter i Legislaturen hinde vedta ge et Forflag om at Jernbanerne flal befordre Statsembedsmcsnd frit paa fine Baner. Der kan ikke være det mindste retvist i en saadan Lov. Forslaget strander rimeligvis i Se natet. Minneapolis Journal: Legisla ture» har gjort sin Pligt. At vedtage en Høilicense-Lov, som betyder Høi License og ikke lav Licen se, var den vigtigste Pligt, som Folket i Minnesota havde lagt paa sine Lov givere, og den store Majoritet, med hvilken Loven er bleven godkjendt, er et vigtigt Mærke paa den Stilling, som Minnesota har taget i dette Da gens mest vigtige Spørgsmaal—Tem pcranee-Spørgsmaalet. Bevægelsen i Norge angaaende „Albertine" er endnu lige heftig. Vi gjengirer idag to Artikeler, en for og en hellere imod Bogen. Den første er et Svar paa den sidste, og ihvorvel de er noget lange, har vi alligevel op taget dent begge, dels sorat give vore Læsere Anledning til at høre fra beg Sider, og dels fordi begge Artikler kommer ind paa en Sag, der er nær beslægtet med en, hvorom der har væ ret megen Tvivl blandt Opdragere og Lærere, nemlig om det hensigts mæssige i at gaa tiøie ind paa For klaring af det sjette Bud. De fleste Lærere har foretrukket at fare med en „Harefod" over dette Bud, medens det dog vel er ligesaa vigtigt som alle de andre. Begge Artikler har staaet i Dags posten. Af Høilicense-Billens Modstande re er Gnvernør MeGill tildels ble ven dadlet, fordi han ledede det i sid ste Ugeblad nævnte Møde ianledning Forslaget om høi License. Ikke hel ler var hans Udtalelser tillags til alle. Janledning heraf udtalte McGill forleden til en Avisreferent: „Jeg cr ikke bestemt paa at lade mig diktere noget i slige Tilfælde hver ken as Legislaturmedlemmer eller an dre. Som privat Borger har jeg Rettigheder, som jeg tænker at øve uden Hensyn til andre Folks Mening. Hvad angaar Ledelsen af et Møde af gode Mennesker i en god Sag, da har jeg ingen Undskyldninger at g'øre, og under ingen Omstændighed opgiver jeg min Ret som privat Borger." „Dc kan ret og slet sige, at jeg ikke vil tillade nogen at foreskrive, hvorle des jeg privat stal opføre mig, og at jeg afslaar at lade mig tvinge." Det Slags Stof er der i vor Gu vernør! Det har været almindelig aner kjendt, og selv har vi tildels fkrydt af bet, at vor By har været mønstervær dig, hvad Ro og Orden og en god Mo ral angaar. Vi har været en stor Familie af bare skikkelige Medlem mer. Skulde det ikke være værd nogen Aarvaagenhed og nogen Anstrengelse at kunne saa beholde denne 3Ere? Den er værd ganske meget den er uvurdelig. Vi har ikke Raad til at spolere den for nogen Ting, den være hvad den vil. Og alligevel, Medborgere, staar Lovløsheden, Moralens værste Fien de, lige ved vor Dør og glor ind til os. Lad os erkjende det. Vi bliver ikke uslere for det. Vi er ikke sikrere end nogen anden mod det, som ondt er. Paa vore Gader er her endnu fre deligt og roligt, alt cr tilsyneladende ligt et Fredens Tempel udensra, men spør vore Folk, om alt virkelig er saa rent og pent, som det ser ud til. Man vil da hos ganske mange faa det Svar, at her aldrig har været saadan Uor den, som her nu er. Ulovlig Bcæn devinshandel og Gambling foregaar frit og ganske aabent. Det er Svaret. Er dette, hvad Majoriteten af vore Medborgere vil tage med og tie? Vi tror nei. Dert, som gaar sin egen lovlige Vei og ikke snusér om i hver Krog, enten fordi han ikke har Tid eller ikke har Lyst, han kjender ikke noget til det Spil, som Lovløsheden driver, uden forsaavidt han skulde være saa uhel dig paa sin Vei at støde sammen med ct eller andet Væsen, der kommer dri vendejont skibbruden og med alleMær ker paa, hvor Forliset stede. Saa danne bærer gjerne Mærker, som for tæller en lang sørgelig Historie. Man skal finde ud, at ikke blot Pengene er gaaet, men Lommeuhret og en stor Del as Klæderne. Den Lov, som forbyder at sælge Broendevin til en Ro. 272. drukken Mand, dett maa tydeligvis ikke heller have ment, at man maa sælge til en, som vil sætte Uhr og Klæder i Pant, allerhelst da vel neppe nogen tilbyder disse Ting, før han allerede er drukken. Men dette bliver gjort i vor By, Medborgere, og det er ingen Hemme lighed heller. Hvorledes er det med vor Bysty relse? Staar den rent magtesløs og lægger Hænderne paa Ryggen, eller vil dett ikke noget? Lad os endelig saa Rebe herpaa. Vil eller kan ikke den noget, saa maa der da vel være saapas Mandemod i Og endnu dette til Afholdsforenin gen. Tag Exemplet fra Battle Lake. Der har Forretningsmændene orga niseret sig forat opspore og anmelde det ulovlige Salg af Brændevin. Gjør ligedan! I er allerede organi ferede. I skal have Ugebladets Bi ftaitd, om I tror, den har nogen Be tyvning, og I har Brug for den. Fra Legislature«. Et Forstag om Fyldning af Sum per, som sør nævnt under Byraadets Forhandlinger er vedtaget i Senatet. Mr. Donnelly blev overrumplet forleden, da hans Forslag til Lov om Forbud mod baade at udstede, modta ge og benytte Fripas paa Jernbaner ne blev behandlet. Der blev nemlig sorestaaet ct Substitut, ifølge hvilket Jernbanerne skal befordre Statsem bedsmænd frit, og dette Forslag gik igjennem, urimeligt og uretvist som det synes.. Repræsentant Knox fra 46de Di strikt, hvert il Wadena hører,har frem sat Forstag om at lægge ettdel Towns as Ottertail til Wadena, og dette fri skede op Bevægelsen sra Perham, og da vel egentlig Plowman er den, som stal bære den Sag frem, er det sagt, et han vil fremlægge to Forflag, et ont Organisation af Perham County med 18 Towns og et om Organisati on af Logan County med Countysæde i Henning.. Da dette er to særskilte Forslag,kan sandsynligvis dette ene County blive bestemt organiseret, enten det ondet bliver eller ei. Pelican Rapids Coum ty har maaske allerede saaet Lov til at skjøtte sig selv, da det ikke sees nævnt mere. Da Høilicense-Billen forleden blev vedtaget i Senatet, blev der af dens Modstandere foreflaaet mangeAmend ments til den forat ødelægge den,men de blev alle med Undtagelse af et ned stemte. Det var dette, at den ikke flal træde i Kraft før 1ste Juli dette Aar. Ved Behandlingen af Billen var dens Venner meget ængstelige for dens Skjæbne, og da Tiden kom, at den skulde behandles, og ikke alle dens Venner var tilstede, søgte man Paa stud til Forhaling, indtil de kom. I Huset er det gaaet til omtrent paa samme Maade med den, mett matt er ikke endnu færdig med den der. Billen, der denne Uge er the all absorbing topic, som det Heder i Storbladene, flal komme op for ende lig Behandling i Huset idag. Likør mændene har udtømt alle sine Argu menter forat bevæge Legislaturmed lemmer til at sættesig imod den,og der hentydes til, at man blander Ting op, saa der tales om H300-Biller. Hr. Redaktør! Det var min Tanke at sende Uge bladet hver Uge, mens Legislature« er samlet, en kort Beretning om de vigtigste Tildragelser, men naar en som jeg, der cr vant til Farmlivets Ro og Ensformighed, kommer her og med et bliver tumlet om i Hovedsta dens Liv og Larm, saar matt knapt Tid tit at samle sine Tanker nok til at give nogenlunde Greie paa, hvad der foregaar. Lig de fleste Farmere, som itu op holde sig i Byen, har jeg haft mine Tanker henvendte paa, hvad der fore gaar i Legislaturen, og fornemmelig paa Forflag til Forandring as Jern bane-Loven. Alle de vigtigste For flag i Huset angaaende dette Spørgs» $ Resten af os, at vi kan idetmindste faa Saloonerne til at efterleve den Lov, vi har. 'Der har nu været arbeidet faa gruelig meget forat faa noget nyt, men vi kunde jo ligesaa gjerne vise nogen Iver i at benytte, hvad vi har, indtil videre. Vi behøver da ikke at være saa nyfigne, at vi som Børn begynder at surte, bare fordi vi ikke saar Pro hibition. Der har vi Afholdsforettin gen, maaske den største i Countiet og tilmed i stor Velstand. Skulde ikke den som en allerede organiseret Insti tution kunne anse det som en værdig Opgave at paaf e, at Saloonerne lever op til sine Forpligtelser, hvis ikke By raadet vil gjøre noget? Her gaar vore Politimænd og har $50 Maane dett, forat de skal paase, at Lov og Orden overholdes, men de lægger ikke et Haar iveictt for Lovløsheden, for di, siger de, vi här ingen Ordre. Raar vi selv stal betale dem, saa lad os ogsaa selv give dent Ordre, hvis ikke vore Repræsentanter vil. maal har været fremsatte as Ignatius Donnelly. Hans udstrakte Erfaring, hans over legne Dygtighed og hans oprigtige Bestræbelse sorat fremme Folkets Bel gjorde ham fra Sessionens Begyy delse til Husets Leder. Sandt nok, da Donnelly den 11te Januar frem lagde fin Joint Resolution om In ter-State Commerce-Loven fremstod Mr. Rogers af St. Panl som Jern banernes Talsmand. Han er en stor grovlagt Mand, og lig Moses har han et svært Maal, men han ckangler Arons Veltalenhed.. Rogers paystod, at 'Formerne ikke forstod sig paa det Forslag, som da var under Behand ling, mett i sin Tale røbede han selv den største Uvidenhed derom. Det saa ud til, at Farmerne vidste, hvad de vilde, og Forflaget blev vedtaget. Af de vigtigste Forflag kan nævnes: House File No. 1, angaaende Ned settelse af Renten til 8 Procent. H. F. No. 2, som soreflaar en For andring i Constitutionen angaaende frit Marked for Farm-Produkter. 11. F. 55, som soreflaar en Foran dring i Constitutionen, font, hvis den bliver vedtaget, vil tvinge Jernba ne-Kompagnierne tit at betale Skat af al deres Eiendom. I Senatet har Hixon indbragt ct Forflag, som bestemmer, at Fragt i Vognladninger skal overføres fra en Jernbane til en anden uden at om læsses, samt stal der ikke affordres nogen Betaling for saadan Overfør sel, men Fragten flal være den som me, som om Godset blev fragtet over en og samme Linie i den famme Ret ning. Siden ovenstaaende var skrevet, er forskjellige af dc vigtigste Bills ved tagne i et eller begge Huse. Høi-Li cense-Loven vil blive vedtagen. H.F. 55 og Hixons Freedom of Market Bill ville udentvivl blive vedtagne. Om H. F. No. 1 angaaende Nedsæt telse af Renten er og bliver der en stor Kamp. Alle Pengetaanere og Aagerkarle i alle Skikkelser sparke imod, fordi, siger de, Farmerne i Red River Dalen da ikke kunne laatte Pen ge paa sitte Eiendomme, forbi Renten bliver for lov. Jeg tror ikke, nogen større Uleilighed vil komme fra den Kant. Farmerne vil idetmindste ikke knurre, og at alle Bankører og Aager karle i det hele ere imod Forslaget, er efter min Mening det bedste Argn ment for dets Vedtagelse. Mr. Ro gers Forslag om at aftvinge Assu rance-Kompagnier den hele Snm, de havde assureret en Eiendom for, i Tilfælde af Tab løb Spidsroden i Huset med Held, men hvad Senatet vil gjøre dermed vil strax vises. For flaget er godt og retfærdigt. Som berammet samledes Stats Alliancen her den 2den Feb. og stiltes den 5te. Skjønt Mødet ikke var saa vel besøgt som sidste Aorsmøde, blev adskilligt af større Vigtighed udrettet. Elevator-Eierne ere forbitrede over Loven, som den nu er, thi nu kan hvemsomhelst afskibe og sælge sin egen Hvede uden at lade den gaa gjennem en Elevator. Som Følge deraf be røves dc ett hel Del af deres Ind tægt, thi Folk vil ikke godvilligt be nytte deres intrikate og kostbare Ma stiner. Det eneste, som kan gjøres derfor, er at tvinge os tilbage under Minneapolis Millers Associations Aag ved at tvinge alle, der kjøbe Hve de eller modtage dett for storage eller Afskibning,til at udtage License og gi» ve Bond. Hon. Edwin Mattson fro Wilkin County agerer som Elevatorernes Apostel. Han var Medlem af Alli ancens Refolutions-Komite, af hvil ken Charles Canning var Formand. Gen. Barret og C. W. Brandborg var begge paa Komiteen. Canning, Barrett og Brandborg var imod Mattfon's Plan. A. T. Lund del tog ogsaa i Diskussionen. Mattson paastod, at vi alle var Hvedekjøbere, og derfor imod bonding. Gen. Bar rett tilbageviste Beflyldntngen i en af de kraftigste Taler, jeg har hørt, og Canning lod ham svie for Beskyldningen. Resultatet var at Mattson fik stikke sin Pibe i Sæk, og Alliancen erklærede imod bonding. Den tilfældige Iagttager maatte forbauses over den Opsigt, Allian cens Beflutniuger vakte blandt Legis laturens Medlemmer, thi alle aner fjende, at inden Alliancen er Lige vægten mellem de to ledende politiske Partier. Guvernør McGill holdt ftt kort Tale til os sidste Fredag, og hansOp træben vakte almindeligt Bifald. Han sagde, at han var ingen Taler, at al Rettighed til at holde Tater føtt tes at tilhøre hans Ven Donnelly. Donnelly svarede, at en af Repræ sentanterne kom til ham. strax ester at McGill havde holdt sin Tiltrædel festole,og sagde, at hvis han (Repræ sentanten) havde hørt paa McGills Tale med sine Øttte lukkede, vilde han troet, at det var en af Donnelly's stump-speeclies. Det, sagde Don nelly, var den høieste Kompliment, han kunde give Guvernør McGill. Fergus Falls, Minn., Qnsdag «de Februar lSSt Følgende blev valgte til exekutiv Komite sor Alliancen: Gen. Theodore H. Barrett, Presi dent. H. E. Boett, korresponderende Sekt. Det blev besluttet, at dett Forbin delse, som havde bestaaet det forløbne Aar mellem Alliancen og Knights of Labor, fluide fortsættes indtil videre, da dett fandtes at styrke begge Fore tttttger. Den Feide, som har existeret mel lem Statens to største Byer, hor ko stet Folket adskilligt. Da Kapitoliet sor sex Aar siden brændte, blev det i Hast besluttet at bygae et nyt paa dett gamle Tomt. Minneapolis-Millio uærett John Pillsbury var Guvernør. Han gav Kontrakten tit en Minnea polis-Arkitekt, og Resultatet er, at vi har antagelig deit doarligste og farlig ste Regjeringsbygning i Landet. Bygningen cr for tao og liden, Taar net for stort og tungt. Det hviler paa trusses for svage til at bære det, og Følgerne er, at det indre af Bygningen synker bestandigt, mens de Ydre Vægge holde sig godt. Aaserne, der bærer Taget over Representant hnsets Sal, er sunkne 5 tit Tom mer paa Midten, og det ser temmelig farligt ud for vore Lovmagere. Ka pitoliets Forvalter siger, at efter hans Formening kan ikke Bygningen holde sig over to Aar, før den styrter sam men. Gjør den det, flal man se, at Minneapolis vil prøve af alle Kræf ter at forflytte Regjeringssædet did, og det vor vel antagelig Guvernørens Plan, da hatt tod Bygningen opføre. Det kostede Staren nok til at betale for to faadantte Huse, men som 32: vis for grundig ?Erlighed er den tut foldefærdig. Den Iver, hvormed Legislaturen tog fat paa sin Gjerning, var høiti gen forfriskende. Man fknlde do ud rette faa meget. Donnelly vor fra først af Husets anerkjendte Leder. Han kjæmper haardt sor Folkets Ret, men der er allerede flere Tegn paa, at mange af vore Solotter begynde at vakle. Den kritiske Tid er nu for Haanden, og vi stal snart saa se, hvad den almægtige Daler kan udrette. Alliancens Gjerning er endnu ikke gjort. En Regnstabsdag vil komme, og de, der i denne Folkets Kamp vise Svaghed, ville mødes med uimodsige tege Vidnesbyrd om sin Handling her, naar dc ved den offentlige Skrån fe flulle svare derfor. St. Pout, 7de Februar 1887. LErbødigst, H. E. B. Landbrugnfkoler omkring i $ouiitietnc. Hr. Redaktør! Det er meget,som fluide være gjort sorat faa det fulbgodt. Vi fer, at Partier og Personer stræber ester det. Partierne affatter tange indholdsrige Programer, famlende deri Kjærne punkterne af deres Opfatning. Far mente som Parti, Knights os Labor som Parti, Republikanere, Demokra ter og alle de andre som Partier, og saa kommer Enkeltmænd med sine Op fatninger. Folket faar en hel Del til Gjennemfyn, som stal være tit dets bedste. Det er ikke at dadle dette, toertimod, matt soar være alle taknem melig for det Virke, font i god Tro frembæres til det almene Bedste, og ont ikke alt cr saa sitldgodt som tænkt, saa har man Forpligtelsen og Rettig heden tit at prøve alt og beholde det bedste. Dette som Inledning og Forklaring tit, hvad som forelægges Almenheden idag: Om Oprettelse af mindre Land brugsskoler. Det er noget, som enhver Farmer maa erfare og enhver Jagttoger se, at Farmene ikke give det Udbytte, som de kunne give.^ Saa som de drives, ser vi dog en stor Forskjel paa Brugs tttoaden, men neppe nogen saar saa meget i Erstatning for sit Arbeide, som han burde og kunde have. Jeg vil ikke fljælbeog smælde paa Farmer, ne sor det. Bi ser, der er somme, som gjør det, men det er urigtigt. Jeg er bis paa, at Farmerne gjør, hvad de kan, og de vilde være meget glade, om de kunde forøge sin Avling as mange Slags, da Familiens Vel beror derpaa men de kau ikke- temmelig ny og liden. Blandt de indvandrede Farmere er dec mange, so ut aldrig har sect Jordbrug i den utest primitive Skikkelse, og næsten ingen har set ct ordnet Jordbrug endsige været med og drevet det. Hvad skal vi vente af dem? A! en kelte Storfolk driver Mønsterfarming ntcS arvede eller erhvervede Scapita= ler kommer her lidet i Betragtning. Nogen vil maaske sige, at vi har Landbrugsskoler nok. Vi har en stor Skole i Minneapolis og saaledes i de andre Stater. Men dertil vil jeg sige, at det er ikke faadantte Skoler, vi trænger mest til. Disse gamle Skoler er anlagte i altfor stor Stil. Kundskaben kommer ikke ti! Folket fra dem. Det, Folket behøver, er Sko ler, hvor Haandens Arbeide er bet fornemste, og hvor Theorten kommer støttende til. Vi har mange Farmerblade hoved sagelig beregnet paa at belære og hjælpe Farmerne i deres Arbeide,men vi sorstaar bent ikke. Og selv om vi synes, vi sorstaar bet tæfte, saa er bet umaabetig langt tit at fulbføre iGjer ning. Den allersimpleste Gjerning er vanskelig at ubsøre, naar man mangler Forudsætninger eller aldrig har gjort bet før. Bi behøver Skoter omfattende 1,2, eller 3 Countyer ttteb 2 Særere. 1 Lærer tneb nogen thcorctisk Dannelse og Lærer med Færdighed i at haandtcre olleflags Jordbrugsredska ber og reparere dem indtil cit vis Grad samt Skjøn paa Kreatur- og Havestel. Den theoretiske Knndflab forEleverne behøver ikke at gaa læn ger end til at vive, hvorfor en Ting flat gjøres saaledes og ikke anderle des. Farmen maa eies af Distriktet og Lærerne faa sitt Løn as Distriktet, medens Udbyttet af Farmen cr dets Eiendom. Eleverne arbeide uden Be toting for den Oplysning, be faar, og Kosten. Deres Udlæg er deres Ar beide, Klæder og nogle Bøger. Jeg er fulbt forvisset om, at der vilde bli vc mange Farmcrsønncr senbte did, og ellers vilde mange Arbeidskarte søge Skolen. Det Udlæg, de havde havt, var tit Nytte for hele Livet. Disse St''rsko!e'lever cr i Regelen kry af sine theoretistc Kundskaber og daarligc Arbeidere. Drønere har Samfundet nok af før. I Sverige havoe man 2 Statsstoler Ulltuna og Degeberg.men fra disse kom ikke man ge Arbeidere. Dc var fro Smaasko tene, de. Disse drives saaledes, at en Stor farmer sik ct lidet aacligt Bidrag af Länet,og faa sik Eleverne Lærdom og Kost af hom for sit Arbeide. Deri fra kommer „Rättorar"(Gaardsbesty-. rere) og dc dueligste Gaardmænd. I Norge var alle Landsbrugsfloler anlagte for høit meget for Aanden og lidet forHaandeu. Skal Farmerne benytte sin værdifulde Eiendom med Fordel, maa flige Skoler oprettes. Den, som har lært, vil kunne lære no get ifra sig til sine Venner og Naboer og Arbeidsfolk. Jeg holdt paa at bebicere demte Indsendelse tit vore Legislaturmed lemmer som forstaar Norsk, tænkende at det kunde være en liden Retledning naar lignende Spørgsmaat kom tit Behandling, men da dette er for dri stigt for et saa ufuldstændigt Produkt, afstaar jeg fra ben Tanke. Jeg forbliver, Hr. Redaktør, Deres ærbødige Olaf O. Vinje. Gamle Settlere siger, at der er Ud sigt til høit Vand og Oversvømmelse tangs med Red River igjen tit næste Vaar, siger en Korrespondent tit Moorhead News. Forrige Søndag døde to Stu denter, Kart ©molgård fro Zumbroto og Chris Auby fra Norway, ved St. Olofs School i NortHfietd. Begge døde af en kortvarig Lungesygdom. En liden Pige tilhørende James Winter fra Wadena døde af Brand soar forleden. En varm Batibkjebel vor væltet over hende. Op- lysningen i Behandling af Jorden for at faa den til at bære den mest løn tiende Frugt baade vel og længe er Indlandet. Troy, N. I. 5te Feb. Det er med delt her, at sexten Personer blev dræbte ved et Ulykkestilfælde paa Vermont Central-Bonen inat i Nær heden af White River Junction. Trænet og Broen brændte. En bruk ket Jernbaneskinne var Aorfog til Ulykken. Fem Vogne styrtede ud over Broen ned i Gabet 60 Fod ne denfor, hvor der kom Ild i Vognene. Det meddeles nu, at 50 Personer blev dræbte. Vognene var fyldte med Excnrtionister tit Montreal-Karneva tet. En af Passagererne meddeler, at han, ester at Ulykken var skeet, opda gede, at der var Ildløs i den anden Ende af Vognen. Han kjæmpede af al Magt forat befrie sig og skreg ont Hjælp. Tiltrods for sin egen haab løse Stilling kunde han ikke undlade at lægge Mærke til etpar gamle Folk i nogen Afstand fra ham. De var fastklemte i Ruinerne, mens Flam nierne nærmede sig. Tet sidste han )at af dem var, at de omfavnede og kyssede hinanden, og derpaa indhyl ledes de af Røg og Flammer, saa lutit ilke kunde se dem mere. Selv opgav han sig tut som fortabt og traf Skind huen nedover Ansigtet forat undgaa Sympathi Flammerne saa længe som muligt. Meu atter voagncde hans Haab, idet han hørte Stemmer. Han tog Huen af og saa Maskinisten og Fyrbøderen i Nærheden. De besvarede hans Skrig og forsøgte at træffe ham ud. De var ifærd med at opgive ham, da han bad dent prøve igjen og brække hans Ben,om det saa var nødvendigt. De gjorde saa og fik ham endeltg ud men brak hans ene Ben og ene Arm. Det var paa høi Tid, thi nu havde Flammerne allerede begyndt at svtde hans Klæder. En Student Dillon fra Springfield i Vermont sad saa fast blandt Vogn hjul og andre tunge Gjenstande, at ingen var istand tit at bcfric ham. Han saa, at han inaattc brænde leven de. Han talte til de omstaaende om fin Moder, hvem han vidste vilde sør ge over hans Endeligt. Han lukkede sine £5ine i Døden i Nærvær as idet mindste et Snes Personer. En Farmer, font bor i Nærheden as Ulykkesstedet, vaagnede ved den skarpe Piben for Bremsning og kun de tydelig høre Braget, da Vognene faldt ned paa Isen. Han klædte sig hurtig og gik hen forat se. Do han kom nær til Stedet, snublede han over cn usåret Kvinde, der var lagt tilside som død. Men da han undersøgte nøiere, sandt han, at hun endda leve de. Han gik hjem efter Hest og Kjø retøi og førte hende hjem og reddede hende saaledes. i Det tit en Fanges Befrielse mest dristige og heldige Forsøg, som endnu er gjort her i Nærheden, skede imorges paa ExprcStoget til Cleve tand, skrives der fro Pittsburg den 4de ds. Fem desperate Mænd kom ind paa Trænet Kl. 2 om Morgenen og bemægtigede sig ett Fange, der var ledsaget af to Politimænd. De gik i gjennem hele Vognen og satte fig ba-! genfor Politi-Embedsmændene, fom! de derester ved næste Station anfaldt, .hvorefter en Pistolfa'gtning opstod. En af Politimændene fik 7 Kugler i Livet, og den anden blev slaaet be vidstløs med cn Koblingssplint. En af Røverne blev ogsaa skudt, men de fik baade ham og Fang-m med sig. Uitder Fægtningen havdede slukt Lam perne i Vognen. Det er tvivlsomt, om de faaredc Politimænd kan komme sig igjen. Nordiske Blade: En uhyggelig Niddingsdaad, som kunde have havt de sørgeligste Følger, udøvedes sidste Mandag ombord i „Old Dominion Line"-Damperen „Gnyandotte". Der var nemlig blevet smuglet cn saakaldt Helvedesmaskine ombord. Maskinen var indesluttet i cit almindelig sort Haondtoske og blev bragt ombord for Afgangen fra New $ork. Explosio nen fandt Sted, efter at Skibet vor ankommet udfor Long Branch, og flere af Mandskabet saovclsom of Passagerne bleve mere eller mindre hoardt saarede af de omflyvende Splinter. Skoden paa Damperen anflaaes tit ca. $2000. Der er ubfat en stor Belønning for Oplysninger, fom kan tebe tit Opdagelse of ben, fom har bragt Maskinen omborb. Mistanke er rettet mod en Mand „med tyst Haar, Moustacher og Kind skjæg, iført mørk Overfrakke, fort Hat og mørke Benklæder", fom kort før Skibets Afgang er observeret ombord med en fort Hoondtofle i Haanden og fom forlod Skibet, kort førend det sid ste Afgangssignal gaves, uden da at have Tasten i Haanden. Kapteinen paastaar, at dersom Maskinen vor bleven anbragt i Lastrummet i stedet for i Klofettet, vilde Skibet uden at Tvivl være gaaet tilbunds med det somme. Det paastaaes, at Udoaden er en Hævn udøvet af Strikerne ved „Old Dominion Litte" tit Paastand, som imidlertid as disse tilbagevises paa det Bestemteste, medens de paa sam me Tid antyder Muligheden af, at det he [c ett Komedie, sat i Seene af dampskibsselskabet for at unddrage de Strikende den offentlige Menings En Farmer, G. O. Dalemoe,be gik Selvmord ved at skyde sig ben 5te ds., meddeles fra Sioux Falls, Dok. Medens Ligsynsjuryen holdt sit For hør, døde hans Moder med alle Tegn paa at være forgivet. Der fandtes Gift i en Flaske i Dalemoes Lomme, og det antages, at han forgav Mode ren først og derpaa dræbte in selv. Han var kommen i eit daarlig finan ciel Stilling og havde vist Tegn paa Sindsforvirring. Axel Paulsen afrejste Nytaarsasten fra Kristiania paa sin Tournec iAmc rika. (2 og s po stett.) Den store Gjelmemglmst til Nord Heften, St. 9aiii, Minneapolis og med fint alle vigtige Punkter (Eviggrønt.) For l.vv vil jeg sende med Posten og betale Portoen, hvad der helst ønstes as følgende Partier as Eviggrønt eller Halvdelen as to as dem: 930 Arbor Vitæ. 4 til 8 Tommer 150 do 4 til 8 150 (lo 8 U5 50 do 8 til 15 400 Balsam Fir, 3 til 4 150 do 3 til 200 do 4 til 8 75 (lo 4 til 8 100 i Red River Talen, Nordre Minnesota, Nordre Dakota. Time-Tabel. i yr a 11:50 1:33 ($rm 1:17 gin. i i Pelican Napids Branch: Gen. PaSsgr. Agent, Lokal Agent. St. Paul. (Office i Court-Husct). Local-Age»rt Clav. sor Salget as Nail-Noad-Land do toppet to vy t't toyvet tovret :J0 Chinese A Vltæ. 2 Aar gamle 80 Silver Fir, 4 til 6 Tommer, tovvet 15 do 6 til 12 do do. 75 White Spruce, 4 til 8 do 50 do 8 til 15 do 3 ti! 4 do 200 do 4 til 8 do 8 til 15 fro 400 White Pine, 3 til 4 Tom. 30 Cluster Pine, 3 til 4 do 100 Stone Pine, 3 til 4 dv Ovennævnte og 20 andre Varieteter er i Kjælder og kan sendes hvad Tid som helst. En Liste for Salg af store Partier, og som omfatter 25 Varieteter af Eviggrønt, 30 Varscteter af „Skovtræer", 30 Varieteter af Buste og Planter og 50 Varieteter af Frø sendes frit til dem, som anmoder derom. Afsenderen as ett Ordre bedes opgive, i hvilket Blad, han har sect dette Avertissement Addresse: Geo. Pinney, Äiirke. Skandinavisk Sa fö er, «pfetti Opm-rrkjomhed ffjoenfe« ,,Col» lections". Salger Dampskibs-Bil» letter. Veksler og tegner Assurance udlaaner PeiM vu a fan tiimdviv, ti l') ^re cent uten (ientmiéjiou. 31 ly Viiiivln Avenue, ftcnjiiv rtalte. V. ®. Uaitgkw, Battle Lake, Minn.» af alle Slags. Forskjellige Slags Bogne, Arbejdsvogne vg Buggicr, flere ølagS Ploge, deriHanH Sulky-Plvgc• Kas, orer. Ten störste Nationalbank i nordre SJiinn. -AWN »70,000 35,0'J( Ravitat Oversum Alinindl. Bankforretning udfores. jll-2 D. O Mm-son» Äsl'1'y. SälgerBexlkrpan alle större Byer i Europa. Doktorerne McLean S Duncan, Läger vg (5 l'i rurger (ntUig ..ir,fane ivr- Montre.'.! Hospital). Kontor over City Drua Store, Fcrgns Falls. Min,,. M«rk: Speciel Opmärkfrmhcd fkjaiike? Oie- og Orensygdomme. ji!4 Glirer Olsen, Fergus Falls, Minn», 2 .rlgre Billetier til og fca Guropa med alle Linier. di?tf Oliver Olien. Hogdimler §. Ekeberg, an ('f fa loe sig for alt Faget tilhvrende. Z'artfted i sin Bolig nver Manitolv.l'anens Passager-? evot. 7 Bismarck Siv Den Ifitr ikke stnKige. Fm American No. 7 Symaskine er sttld^ kommen, stærk og simpel, er lctgaa ettbe, er let at forståa og har den bedste Skyttel i Verden. Den er nylig bleven forbedret, har aldeles nyt Træværk og har tlv great tension liberator device. Ingen anden Mastine har denne Del. Er den bedste Maskine, som Farmeren kan kjøbe, da den aldrig kommer ttd as Orden. Den vil vare i femten Äar og er garanteret for fem Aar. Sælges ved i Counticrm Ottertai'. Grant, Wilkin og my5 Starter og Beskrivelser sen .des frit paa Forlangende. Breve I besvares i Det engelske og norskeSprog. ap15ts. A ^evorsen, Clerk. Jernbane. Den direkte Linie mellem ost alle Punkter i Minnesota, Dakota, Montana, Idaho, Washington Territory, Oregon, Britisk Columbia, Puget Sound og Alaska. Daglige Expresstvg.dcr fører Pull man Palads-Sovevogne og elegante Spisevogne. Ingen Ombytning as Vogne mel lem St. Panl og ?or nogen Klasse. Emigrant Sleepers fri. Den eneste direkte Linie til Uellllw Stone Patt! Nærmere Underretning angaaende Tid, Taxter osv. ved Chas. S. Fee, Seneral Passager Agent, St. Paul, Min«. \n\n Bismarck Av. & Mill.St. Fergus Falls, Minn. Abonnements Biltaar: Exemplar 1 AdrkSse: FergnS Falls Ugeblad, Fergus FallS.Minn. Hon. Chas. Canning, Vicpresident at large. Erik Olsen recording Sekret. Vicepresidenter: Hon. I. I. Furlong, Iste Kongresdi strikt. Geo. W. Haigh, 2det do. F- L. Nichols, 3die do. Andrew Richmond, ide do. E. H. Atwood, 5te do. John Diamond sra Blue Earth blev gjenvalgt til Kasserer og T. C. Hodg son til lecturer. Ian. 1837. Minnesota. ADVERTISERS can learn the exact cost of any proposed line oi advertising in American papers by addressing Geo. P. Rowell & Co., Newspaper Advertising Bureau, JO Spruce St., New York, 'end I Oets, for lOO-Page pamphlet Manitoba Jernbane, I3Ö0 Mil Jernve» cr bett eneste Linie gjcnncin i n n e s o a s a k e i o n 5cii store illcb illiuci' Valley-Have tit St. Paul. 9iv. 3. ji'v. i. (ffm. 8:20 Fm. Stationer: 2i. Paul Minneapolis 2t. Cloud Saiif (venter Aln:anh'i.i A s!'l'N Dalton Fergus Fa li e Carlisle Rothsay Surnesvitu1 i Entered at the post office n' Fergus Falls tus second class mail matter. 'j Fergus Falls Ugeblad? I The only Norwegian newspapet in north western Minnesota. A. SOLEM, Proprietor. I Advertising rates on application, lite i Office 2044- Bismarck AT., Fergus Falls, Minn. i ti St. Paul. Pillinttc Jiv. 2. No. 1. Varne-öville 8:10 Fm 9:50 Rotl'sav 9:15 9:51 Carlisle :#:3G 10:13 Scr-Miv Fallo 0:55 10:32 Dalton 10:36 11:10 Ash by 10:55 11:27 Alexandria 12:05 (gfm 12:37 aul ((enter 1:32 1:17 St. (ilvnd 5:19 4:00 Minneapolis 5:40 6:25 St. Paul 6:15 7:00 8:20 Fra for—St Paul—ank 6:15 E£ 8:55 MiniieavliS 5:40 5 25 Efin Fergus Falls 9 20 Form 615 Elisabeth 8 40 6 50 Elharts 8 05 7 25 Pettean Rapids 7 30 C. H« Warren, F. Van «ant, d'f)nrk-5 3. liiijf)!, Fergus Falls, Minnesota. Evergreens. do do do do do do do 400 Hemlock do fO Evergreen, Door Co., Wis. handler med G. Page, I. H. Allen, Vrciffdent. Vicevräsident. I. D. Boyd, FergnS Falls National Bank Fergus Falls. Agent for over twe SDatuyffifrflimer. Theo. Johnson. L. H. Johnson. John Holms Loghandel, Lincoln ?(tv. AMERICAN SEWING MASH INK CO. Northern Pacific SAINT PAUL, MtNNEAPOLIS DULUTH Portland