Fergus Falls ugeblad. [volume], February 09, 1887, Image 2

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Fra Moderlandene.
Rorge.
I Hommelviken østenfor Trond
hjeck stal opføres en ny Kirke, der og
saa flat denytteS af de østre Dele af
Mloviks Sogn. Kirken flal opføres
efter en Tegning af Ingeniør John
Th. Wcrhre.
Konsul Aksel Herlofson er ind
stillet til 6 Aars Strafarbejde. For
svareren paastaar fuldstændig Frifin
delfe. Dom ventes med det aller
første.
Udnævnelser. Sognepræst til
Bjelland i KristianssandS Stift Jo
hannes Kristian Irgens er udnævnt
til Sognepræst i Holmestrand Kan
didat i Filologi A. E. Blom til Ad
juukt ved Kristiania Katedralflole
Adjunkt ved Fredrikshalds Almenskole
Johan Ludvig Alver til Adjunkt ved
Kongsbergs offentlige Skole Chefen
for Sparbofle Efladron Ritmester
Johan Fougner til Korpsmajor ved
nævnte Korps Sekondløjtnant
Trondhjemske Infanteri- Brigade
Hans Gulbransen til Sekondløjtnant
i 2den AkerhuSske Jnfanteri-Brigade
og furnumerær Sekondløjtnant
Trondhjemske Infanteribrigade The
odor Arneberg til virkelig Sekond
løjtnant i Brigaden.
Affled er meddelt Kaptein og
Kvartermester ved Søndmøre Batal
jon Peder Nilsen samt Overinspektør
ved Akershus Strafanstalt Hakon
Schjoldager, den sidste med 2,000 Kr.
aarlig i Vartpenge.
B. H. Trønnes. Der flriver
til V. G.: Nvtaarsaften sistleden afgik
ved Døden Gaardbruger Botolf Hal
vorsen paa Strand i Storelvedalen, i
en Alder af ca. 60 Aar, omringet af
Hustru og Børn. Bed idelig Læs
ning af Bøger og Aviser havde han
samlet sig mange og alsidige Kunska
ber, og jeg siger neppe for meget,
naar jeg paastaar, at han kanske var
Bygdens mest oplyste Bonde. Han
besad desuden en sjelden Evne til un
der Samtaler at udtrykke sine Tanker
i et simpelt, hverdagslig Sprog. Det
samme var Tilfældet, naar han sirev.
Han har ogsaa, efter hvad jeg har
hørt, i sin Tid været betroet de fleste
af Herredets kommunale Hverv. Den
politiske Kamp fulgte han med spændt
Interesse og var den liberale Sag
varmt hengiven.
Et sørgeligt Bryllup. Fredag
Eftermiddag flulde der ifl. „Sm. A."
forrettes en Brudevielse i Immanu
els Kirke i Fredrikshald. Brudeføl
get var ankommet, Brudgommen, en
ung Arbeider ved Lastetomterne der
steds, steg ud af Vognen og med sin
Brud under Armen skred han indover
Kirkegulvet. Pludselig faldt Bruden
tilbage i hans Arme, medens Dødens
Bleghed udbredte sig over hendes An
,igt. Følget stimlede til, og den liv
løse Brnd lagdes hen paa en Bænk.
Præst og Klokker kom til man troede,
at det kun var en Besvimelse, men det
eneste Livstegn, der kunde mærkes, var
en sagte Sitren i Legemet. Læge
indfandt sig straks, og efter hans
Ordre bragtes Bruden ind i det op
varmede Sakristi. Han foretog sine
Undersøgelser, men kunde kun konsta
tere, at alt Liv var udstukket. Den
fortvivlede Brudgom og det sørgmo
dige Brudefølge vendte tilbage til
Brudehuset, hvor ogsaa det afsjælede
Legeme blev bragt hen fenere paa
Aftenen.
Ulykke ved Skirend. Fra Øjer
berettes i „Lillehammer Tilfluer", at
en Gnt 13 Aars Alderen omkom ved
Skirend 1ste Juledag. Han stødte i
Farten Hovedet mod en Grindstolpe,
saa Hjerneflollen knustes. Døden paa
fulgte næsten øjeblikkelig.
Stort industrielt Anlæg i Ski
en. „GrenmarS" Korrespondent
i Ski
en skriver den 28de Decb.: Ingeni
ør Sewells store Cellulosefabrik nær
mer sig nu sin Fuldendelse. Blandt
deslige Anlæg er dette et af de største,
vort Land har at opvise, baade hvad
kjæmpestore Bygninger som Produk
tionSevne angaar. Man siger ogsaa,
at det hele Anlæg Træsliberiet
iberegnet koster henved en Million
Kroner. At Opførelsen af de nye
Bygninger og Driften af det meget
store Træfliberi kræver mange Ar
beidere er indlysende. Hr. Sewell
har saaledes i længere Tid havt fra
200—250 Arbeidere i daglig Birk
somhed. Hvilken Betydning et fligt
Anlæg har for Skien er let at fljøn
ne. Bi finder tillige at burde note
re, at Forholdet mellem Hr. Jngeni
ør Sewell og hans store Arbeidsstol
stadig bliver omtalt som ualmindelig
godt, ligesom Hr. Sewell rundt om
nyder Anseelse som en sjelden energifl,
dygtig og loyal Mand.
Grei Landskone. Forleden kom
en Kone fra et Sødistrikt til Byen.
Hun havde med et Bankobrev paaKr.
50.00 til et Handelshus,hvorhos hun
havde nogle Tønder Sild at sælge.
Paa Gaden traf hun en Bymand,
hvem hun spurgte, hvor vedkommende
Handelsmand boede, og berettede, at
at hun havde Penge med til ham og
spurgte videre, hvor hun flulde faa
sælge Silden. En fremmed Person
var kommen tilstede og havde paahørt
Passiaren. Strax Konen begav sig
videre, kom den Fremmede efter og
bad hende komme ind i et betegnet
Portrum med Opgivende om, at der*
steds flulde hun faa blive kvit Silden.
Kommen indom Porten forsøgte Per
sonen at fratage hende Pengebrevet,
men fik i det samme af Konen et saa
vældigt Næveflag over Næsen,at Bio»
det strømmede. Dermed kom hun sig
fra ham.
Om Biflop Folkestad, der Nyt
aarSasten indleverede sin AffledSan
søgning, flriver „Opl. Avis": Han
maa regnes blandt en af vore ældste
Embedsmænd, da han nu gaar i sit
80de Aar. Hr. Bi floppen, der end
nu er ualmindelig rafl og rørig
i
For'
hold til den høic Alder, har som be
kjendt gjennem flere Aar udtalt, at
han vilde tage Affled. Naar dette
imidlertid først nu er bleven til Al
vor, flriver det sig utvivlsomt fra den
Iver for sin EmbedSgjerning, der i
en sjelden Grad har mærket denne
stærke Mands hele offentlige Virk
somhed.
Strengen Ulefos-Kanalen.
Der flal nu for Alvor tages fat paa
dette Kanalarbeide flriver Aftenp.
Hr. Ingeniør Sætren, der flal lede
Arbeidet, afreiser fra Kra. til UlefoS
om et Par Dage.
Det maa vistnok nu være en mindre
behagelig Aarstid til Paabegyndelse
as den Slags Arbeider men man har
af vel bekjendte Grunde varet hin
dret i at kunne begynde tidligere.
Den fornødne Garanti maatte først
stilles men dermed trak det ltd
i Lang
drag. Det vil vistnok glæde man.
ge, at dette betydningsfulde Arbeide
nu tager sin Begyndelse. I disse
daarlige og arbeidsløse Tider vil det
falde dobbelt kjcrrt for mangen en Ar
beider, der længe har sukket efter at
saa lidt Fortjeneste.
Et lovende Billedhuggertalent.
Vi har havt Anledning til at se en
Buste, der netop er udført af et ungt
Talent, Hr. Peter Wessel Fyhn, Søn
af forhenværende Lensmand Fvhn i
Strinden. Busten, der er taget af en
Forretningsmand og kun efter Foto
graft, er et fortrinligt Arbeide. Lig
heden er aldeles flanende, ligesom et
hvert Ansigtstræk er udført med en
Finhed og en Korrekthed, der maa
vække Beundring. Dette er saa me
get mere mærkeligt, som vedkommen
de Forretningsmand ikke har sat for
Hr. Fyhn en eneste Gang. Portræt
busten er af mindre Størrelse.
(DagSp.)
Smuk Gave. Fra Rakkestad
strives til „Aftenp.": Nytaarsdag
overleveredes til Rakkestad Menighed
en fordeles smuk og værdifuld Gave,
nemlig en Døbefunt af poleret Gra
nit med tilhørende Døbefad af mas
sivt Sølv. Den Mand som Me
nigheden har at takke for denne smuk
te Gave, er forhenværende Sorenflri
ver Nerdrum, der nn har taget sin
Affled og er flyttet til Jarlsberg.
Bed sin Afreise forærede han samt
lige Hovedkirker inden sit Soren
skriveri 500 Kr. hver. Rakkestad
Menighed fandt, at den ikke kun
de bruge disse Penge paa en værdi
gere Maade end ved at flaffe sin
fmukke Kirke en ny Døbefunt, hvor
til den trængte.
Jldspaasættelse. Den 4de ned
brændte paa en Gaard ved Vikersund
Laden med iværende Aarsavling saml
Fjøset, Ilden flal være paasat af en
ung Gut forat hævne sig paa Eieren,
da han troede sig forurettet af den
ne, der blandt andet havde revfetGut»
ten fot Rafleri. Angjældende Gut
flal for kort Tid siden havde været
arresteret for Undsigelser mod en Pi
ge, men han flap løs igjen, idet Sa
gen blev bilagt. Hverken Avlingen
eller Fjøset, der var nyopført, flal
have været assureret, saa Eieren li.
der et føleligt Tab. Ugjerningsman
den har tilstaaet.
Brevbefordringen i Kristiania
Nytaarsdag. Det samlede Antal
Bypostbreve, der udleveredes Nyt
aarsdag kan efter et løst Overflag an
slaaes til mindst 30,0000, flr. Astp.
Men ogsaa til andre Steder varBrev
mængden efter vore Forhold uhyre,
idet det Nytaarsaften udexpederede
Antal Breve kan anflaaes til et Antal
af 40,000. Bed Brevpostafdelingen
arbeidedes NytaarSnat til Kl. 12.
Omvalg. I
Gjøvik vil maafle
nyt Repræsentantvalg finde Sted, da
en Stemmeseddel blev udeglemt ved
sidste Valgs Optælling, og Stemmer
ne faldt i lige Antal paa flere.
Frøken Anna Kribel fra Trond»
hjem flal sammen med Kristina Nils
son assistere ved en stor Velgjøren
hedskoncert i Paris, hvor kun standi
navifl Musik flal præsteres.
Stenkjær mekaniske Værksted,
der eie» af Hr. Ingeniør K. Biker,
har begyndt sin Virksomhed der paa
Stedet fro dette AarS Begyndelse,
flriver Jndtr.
Nyt Blad. Et Ugeblad „Fir
da og Sygnafylkets Avis" er begyndt
at udkomme. Det er et rent Benstre»
blad.
Formandsflabslovens 50 AarS
Jubilæum. Akers Formandflab ind
byder i den Anledning Jndvaanere af
Skers Herred til en Festmiddag. Kon
tingent ca.10 Kr.
Christian KrohgS Albertine blev
Lørdag Aften 8de Jan. oplæst as Re
daktør O. ThommeSsen i Kristiania
Arbeidersamsunv. Tilstede var 900
Mennesker, hvoraf mange Damer.
Under lydløs Opmærksomhed fulgte
Forsamlingen med de halvanden Ti
me. Oplæsningen varede, og brød ved
denS Slutning ud i stærkt Bifald. Et
„Leve Christian Krohg og Redaktør
ThommeSsen" blev udbragt as For
manden og ledsaget as Forsamlingen
med kraftige, nifoldige Hurraraab.
Maflinmester Martin Larsen syn
tes ikke, man hermed kunde lade det
bero i en Sag som denne. Han frem
satte følgende Forflag:
„Forsamlingen udtaler som sin
Overbevisning, at det bedste Middel
til Bilæggelse af den Strid, som er
opstaaet, er, at Regjeringen tilbage
kalder Beflaglæggelsen af Christian
Kroghs Albertine, hvortil For
samlingen opfordrer Regjeringen.
Ved denne Resolutions Overbrin
gelse .toger Arbeidersamfundet med
sine Faner og Musik med Bestyrelsen
som Deputation ned til Statsminister
Sverdrup, hvor der søges Foretræde.
De øvrige Korporationer anmodes
om at slutte sig til Toget."
Jstedetfor Toget foreslog en Herre,
at der flulde sendes en Deputation
Men dette mødte almindelig Pro
test. „Den kunde blive ^staaende
Portrummet."
Larsens Resolution blev vedtaget
mod 2 to St.
Stærkt Bifald.
„Deputationen henvendte sig gjett
nem dertil valgt Ordfører i Stifts
gaarden Onsdag Aften for at forhøre,
hvorvidt Hs. Exc. Statsminister I.
Sverdrup var villig til at modtage
Deputationen og i Tilfælde naar.
Dertil svarede Hs. Exc: „Hvis De
putationen kommer, flal jeg svare paa
det".
ThorSdag Middag fremmødte den
samlede Deputation i Stiftsgaarden,
hvor Tjeneren, efter at have forhørt
sig hos Hs. Exc., spurgte Deputatio
nen, om den havde noget skriftligt.
Resolutionen blev derpaa leveret, og
Deputation maatte fremdeles vente
Portrummet.
Der blev derefter spurgt, om De
putationen havde nogen Ordfører, og
da dette blev bekræftet, blev Ordfø
reren indladt. Denne fremførte De
putationens TErinde. Hs. Exc. sva
rede: „Han modtog ingen Deputati
on i Anledning Albertine og, hvad
dermed stod i Forbindelse. Henven
delsen maatte ske gjennem JustitKde.
partementet og vilde da af dettes Chef
blive forelagt den famlede Regje
ring".
Pibekoncert for Sverdrup. Fra
Fiender af Venstre var der isøndags i
enkelte Bydele udvelt Opfordringer
til Arbeiderne om at møde frem og
demonstrere udenfor Stiftsgaarden i
Anledning den Maade, hvorpaa Sver
drup havde behandlet Arbeiderdepu
tationen. Ingen fulgte de lumpne
Opfordinger. Ved Stiftsgaarden var
alt roligt. Trykkefriheden og Sæde
lighedens Venner vil roligt og stille
deltage i Folketoget Søndag. Men
de overlader til Høirepøbelen at bru
ge Piber og Stenkast. Vor Sag er
god, og den flal ikke blive forfægtet
med smudsige Vaaben. („%$ G").
I
Julen var ogfaa Brevmængden ær*
deles stor, omend noget mindre end
ved Nytaar.
Nyt af Aaret. Lax paa denne
Aarslid er vistnok en stor Sjeldenhed
skriver DagSp. I Lørdags hidkom
dog et smukt Exemplar, der var fan
get ude ved Hiteren. Den veiede lo
Kilogram, og den heldige Fifler solg
te den i Britania Hotel til 4.80 pr.
Kilo. Saxens Kostende blev altsaa
48 Kroner, omtrent saa meget som en
Slagtko udbringes til.
Det ældste Mennefle i Afler og
kanfle i hele Landet er Anna Kohol
men nær Slæbende, flriver Bladet
„Akershus". Hun er født i Aaret
1783 og er altsaa over 103 Aar gam
mel. Hun har saaledes „levet under
8 Konger" og var allerede i Friheds
aaret 1814 en sat Kvinde paa 31Aar.
Helt til hun var over 100 Aar, var
hun noksaa kvik, og ved en Tilstelning
som Landliggerne fra Kristiania ar
rangerede for hende paa hendes „Hun
drcdeaarSjubilæum", var hun i fuld
Vigor men fenere er det gsaet ned
over Bakke med Gamla, og nu ligger
hun næsten bestandig, og kan blot lidt
af og til sidde oppe. Hun har havt
Børn, der allerede er døde i Oldinge
alderen for længere Tid siden.
Unaturlige Forældre under Justiti
ettS Tiltale. Ved Tromsø AmtSOr
dre af 16de Juni d. A. blev Gaard
bruger Ole Olsen Basvold og Hustru
Beret Marie Larsdatter tiltalte for i
flere Aar ved Vanrøgt og overdreven
Revselse at have mishandlet sine to
smaa Børn samt Hustruens uægte
Søn Johan.
Ved Dom afsagt of Sorenskriveren
i Tromsø Sorenflriveri blev de begge
for Forbrydelse mod Krl.S Dap 15
18 tilfundne at hensættes i Fængsel
paa Band og Brød, hver i 10 Dagc
samt at betale Sagens Omkostninger.
Med Hensyn til de tiltaltes For
hold mod Hustruens uægte Søn, Jo
han, er det oplyst, at Gutten behand
ledes paa en uforsvarlig Maade. Han
var saaledes bleven flaaet med en
Rebkrog.saa der vistesMærker iAnsig«
tet, og Slagene var saa voldsomme,
at et af Vidnerne, der boede et Styk»
ke fra Vasvold, først trnede, at der
bankedes Klæder, men senere viste det
sig, at Stedfaderen gik efter Gutten
og flog ham. Flere Vidner har feet
Faderen slaa Gutten, faa han faldt
omkuld, og derpaa spænde og sparke
ham under Barnets forfærdelige
Skrig.
Navnlig har et Vidne forklaret at
have mødt Gutten blodig i Ansigtet,
bevirket af Faderens Mishandling.
Moderens Forhold ligeoverfor sin
Søn har ikke været bedre. Det er
oplyst, at hun har kastet Barnet faa
voldsomt mod Dørkanten, at det tab
te Bevistheden, o$ derpaa at have ta
get Guttten og stængt hamindiKom
meret.
Paa Mad og -Klæder har ogsaa
Forældrene ladet det florte, tiltrods
deres gode FormueSforfotning. Den
omhandlede Gut har man saaledes
seet baade Sommer og ©intet gaa
k
n 4 7--^
foruden Skjorte, Strømper og Skv,
kun iført en lasset, fillet Buxe, liden
deaf Frostsaar i Fødderne.
Med Hensyn til de tvende mindste
Børn er det oplyst, at Forældrene
oftere har efterladt dem alene i en
stor, tom Stue, næsten nøgne, uden
Tilsyn og Mad, og herunder har No«
boerne hørt dem flrige forfærdeligt.
Af den oprørende Vidneforklaring flal
kun nævnes, at et af Børnene under
ovennævnte forladte Tilstand er seet
at putte endog sine egne Exkrementer
i Munden.
Det yngste Barn, om hvilket Di
striktSlægen i sin Erklæring har ud«
talt, at det i sit daarlige Udseende,
Huld og Helbredstilstand bar tydelige
Tegn paa Vanrøgt, afgik ved Døden
den 24de Juli.
Bed Overrettens Dom af lödeNov.
1886 blev Straffen for begge de til
talte forhøiet til 25 Dages Fængsel
paa Vand og Brød.
s
De tiltalte har begjæret Sagen ind
danket for Højesteret, flriver Mgbl.
Angaaende ,, Albertine."
Naar der i disse Dage Landet
rundt strives i vore Aviser i Høie og
rosende Toner om „Albertine", kunde
man have ventet, at der ogsaa var
kommet et rosende Ord fra et friftn
det kristeligt Hold. Naar dette ikke
er steet, tror jeg Grunden er, at man,
kristelig seet ei billiger denne Maade
at lede Opmærksomheden hen paa vort
Samfunds største Onde. Jeg tror,
alvorlige Kristne, der ikke vil fly fri
Diskussion mellem modne, alvorlige
Mænd og Kvinder om dette sørgelige
Emne, forfærdes over, at saadanne
Ting, som man hidtil knapt har talt
høit om,to og to sig imellem,nu drøftes
ganske ugeneret af unge Herrer og
Damer, ja Gutter og Smaapiger, paa
Skøjtebane og Spadsereture, paaBal.
ler og i Selflaber. Naturligvis! del
er faa nemt at læse sig til i en Ro«
man, der indeholder spændende, for*
færdelige, fande, tilmed godt flrevne
Skildringer, hvad der høist rimelig
vilde kjede de unge Damer og Herrer
at arbeide sig igjennem i Referater
of grundige og alvorlige Diskussio
ner om denne Sag. Derfor ved hvert
andet ungt Mennefte, Gut og Pige,
nu meget flot Besked paa, hvad Pro»
stituttonen, offentlige Fruentimmer
ofo. vil sige, og matt trækker medli
dende paa ©ulderen til sin uvidende
„uskyldige" Veninde, der ei
fjender de „tekniske" Udtryk. Men
lad der gaa en liden Tid hett! Lad
andre Bøger have afløst „Albertine"
som KonversationSemne hvor er
da Barmen og dett dybe Medfølelse
for disse ulykkelige Kvinder, som der
er spaaet, denne Bog jo skal bevirke?
Hvor har vi Sporene as „Else Ikke
der, hvor mon havde ventet at finde
dem! Den er nu for gammel til al
snakkes om! Jeg tror virkelig ikke,
vi vil flylde Læsningen af „Alberti
ne" nogen praktifl Virkning i Retning
af at hjælpe vore ulykkelige faldne
Kvinder, eller nogen Foranstaltninger
forat forebygge, ot de, der endnu
staar, falder. Hertil udfordres noget
andet- end „Albertine" med Sædeligs«
hedsattest af G. Brandes! G.
Brandes, der har givet oS fin ethifle
Troesbekjendelse i „Tilskueren" isjor!
Vi har vel endnu, nogle of os,t
Minde hattS fortrængte Citater af
Martin Luther. Vi læste og korsede
oS otier, at Luther kunde hove den
Opfatning of Wgteskabet, men vi
havde ei et Ord at sige imod! Vi
sprang ogsaa med Harefjed overHenr.
ScharlingS ypperlige Gjendrivelse af
Brandes Skriverier. Hvorfor? Ja,
hvorfor? Nu, tilgiv Digressio,
nen, men der flal, som sagt, andet
til end en nervepirrende, angstvækken
de Roman, den være nok saa sand, for
at vække os til Handling, naar det
gjalder noget faa rædsomt alvorligt
som delte. Os ældre kan den nok
vække dyb Eftertanke hoS men vi be
høver ei Romanen thi vi flræmmes
ikke ved at fætteS ind i denne Sag
ved en nøgtern, klor Fremstilling af,
hvad Prostitutionen er, og hvordan
man flal tage sat sorat rykke Ondet
op med Roden. Hos de yngre for
flygtiges det Indtryk, Romanen hav
de til Hensigt at efterlade, men ter
blir noget tilbage, fom ikke forflygti
ger! Det er den Viden, det blir igjen,
og font gir de unge det Syn paa Li
vet, font jeg er gammeldags nok til ot
ønske de ikke maa ha.
Fru Nilsen siger i fin Anbefaling
of „Albertine" rigtignok, ot hun vil
just ikke anbefale ganske unge Piger ot
læse den, ot der er de ungePiger, som
Bogen vil bedrøve saameget, at hun
ønsker de ei læser den men delte siges
saadan en passant, ikke i Form af en
indtrængende Advarsel. Men det er
den, vi trænger til! Vi kan ikke
stænge og lukke vore Unge ude fro alt
det triste og mørke i Livet, vi skal det
heller ikke, men der et Emnet, som vi
ZEldre med al Magt bør og maa hol
de borte fra de Unge, indtil Livet
gjør det nødvendigt at sige dent det,
indtil de har fooct Forudsætningerne
for fett» at fe og dømme. Kon bet
Gavn, som „Albertine" og lignende
Bøger gjør,virkelig opveic den Skade,
den gjør, ved at udsaa i de unge, uvi
dende Hjerter Tvivl, Had og Livsle
de? Jeg indser nemlig ikke, hvorle
des Tro, Haab og Kjærlighed fan
næres i deteS Sind, det fro en ung
Alder faar Lov til at se ned i et
bundløst Dyb af Elendighed, en
Elendighed, som „Samfundet" faar
Skyld for, og ikte Menneskets egen
Synd.
Vi trænger fremfor alt en kristen
Ungdom, ikke en Ungdom, der op»
fødes
med kold Rettroenhed ved Pon».
tvppidans Forklaring, Vanealtergang
to Gange om Aaret heller ikke en
Ungdom, hvis Kristendom bare be
staar i at glæde sig, men en Ungdom,
der for at vide, at der er Forsoning
og evigt Liv, soavist som der er Synd
og Død ot der er en evig Retfærdig»
hed, soavist font der er en evig Kjær
lighed at Livet er skjønt, trods alt
det onde, der ved Menneskenes egen
Synd findes i det. Faar vore unge dett
Livsopfatning men dett gir ingen
Roman dem, allermindst i vore Dage
og vil vi ud sra den Opfatning
lægge dem Livets dybe Brøst ogZaar
paa Hjerte, da tror jeg, at de,
naar de blir modne, kan opto dette
Emne med sædeligt Alvor. Men Jm.
preSsionisterne flal dog ikke være vore
Læremestre her!
Fru Nilsen mener, ot be Forældre,
der trygt aabner sit Bogflab for de
unge Piget til Læsning af f. Ex
„Helge" og „Aladdin", heller burde
lade dem Iæfe f. Ex. „Arbeidsfolk".
Hun har seet de unge Pigers blussen
de Kinder og usikre Blikke ester Læs
ningen af „Helge" og „Aladdin" men
efter „Arbeidsfolk"? Jeg har læst
„Helge" og „Aladdin" i mine unge
Dage, men erindrer ei, at mine Kin
der har blusset, med mindre det var
af Begeistring, jeg har ogsaa læst dis
se og lignende Bøget med mange ur
ge Piger, uden at mærke blussende
Kinder og usikre Blikke. Derimod
hor jeg været forbauset over den Sik
kerhed, hvormed unge Piget, Damer
og Herret nu diskuterer ikke med
modent sædeligt Alvor, der er jeg
med! alt muligt mellem Himmel
Jord: Arvelighed, Mandens og
Kvindens Renhed, Engiste, AEgteskab
jo Prostitutionen og de faldne
Kvinder! Paa den Maade gir Ro
manen og DøgndiShtSsionen dem den
flotte, pikante Viden om de Emner,
font naturlig nok pirrer NySgjerrig
heden men det er ikke paa den Maa
de, vor Ungdom flal læres til at vir
ke for vore ulykkelige Medsøstre. Jeg
er virkelig gammeldags nok til at hol
de af de Ord af Aelhaven:
Kan du igjennem din Strid og din
Graad
Redde det barnligeStjær tit bet sidste
Da har du Regnduen over binGraad
Da har du Glorien over ditt Kiste.
Det er det vi maa redde hos oS
selv, før vi kan redde andre.
Har man da virkelig ikke rundt om
kring i Verden gjort noget forat red
de faldne Kvinde, eller har vore fri
sindede ikke vidst, at vi havde ett saa
rædsom Institution som Prostitutio
nett, før Chr. Krohg & Kompani be
gyndte at strive, siden man nu flriger
saadan op? Der har, ialsald i Lon
don og Kjøbenhavn, eksisteret Fore
tunget udenfor Magdalenastiftel
ser forat anta fig dem. I Kjø
beuhavn har „Midnatsmissionen" nu
et Par Aar virket velsignelsesrig!.
Men den er rigtignok ikke udgoaet fra
Impressionisterne, heller ikke er den
et Udflag as deres Literatur: Den
er bragt istand af levende Kristne, der
tor Kristendommen ganske anderle
des praktifl, end vi norske gjør.
De, der har Vilje, Evne og Erfo
ring tit at virke for de falde Kvinder,
burde lære af dent, ei af Romaner!
Ogsaa en Kvinde.
Uagtet vi. som mon forstaar, er ol
deles uenig med Indsenderen
i hendes
Opfatning, har vi selvfølgelig ikke
villet negte Artikelens Indtagelse.
Vore Modbemærkninger flal komme
i norgett. DagSp.s Red.
Sverige.
Krateret i Jemtland. Angaaende
det før omtalte Krater flriver Jemt
landsp. senere: Krateret existerer
virkelig. Men ettdnu er det ikke ud
redet, hvorvidt den Røg, som opstiger,
flriver sig fra en underjordisk Ild
ellet kun en opstigende GaS fra Van
det. Ester Nytaar vil nogle Petso
tur reise derop for nærmere ot under
søge Sammenhængen.
Et privat Detektivkorps flal
ifølge Meddelelse til St. D. være or
ganiseret i Stockholm „forat opdage
og forebygge Flalflnerier og Bedra
gerier as al Slags samt beskytte Sam
fundet og den enkelte for overraflende
Katastrofer. Korpsets Virkefeldt om
fatter ikke alene Stockholm men ogsaa
Ind- og Udlandet".
Arbejdsløsheden i Stockholm.
Tilløbet as i Stockholm hjemstavns
berettigede Personer, som hat søgt
Ansættelse ved ByenS ArbeidSvæsett,
har ifølge D. N. i de sidste Dage væ
ret stort. Indtil ThorSdag havde
599 Personer meldt sig, og deter alle
rede mørke Udsigter til at funne
flaffe dem alle Arbeide. Daglønnen
et 1
Krone pt. Dag.
De teisendes Antal i Stockholm
i 1885 beløb sig til 77,257, i 1886
til ca. 73,680, altsaa ett Forminflelse
paa 3,577, trods Landbrugsmødet
et Bevis til be mange andre paa de
doarltge Tider, flriver D. N'.
Søulykke. Førerne af to franske
Fisterskide fra Treport berette, at de
i forrige Uge i en forrygende Storm
har feet et stort, formodentlig engelfl,
Seitflib forgaa med Mand og Mus
nogle Mil fra den nævnte Hovn. Ski
bet tao kontret. I flere Timer op
holdt de franske Fiskere sig i Nærhe
den af Skibet, uden at det vat muligt
at yde Assistanse. Skibets Besætning,
der bestod af 16 Mand og Kapteinens
Hustru, klyngede sig fast paa Dækket.
En Baad, der blev udsat, blev flugt
af Bølgerne. Tilsidst sank Skibet ef*
terat have slingret voldsomt.
Danmark.
Brevtyveri i Rudkjøbing. Efter
at det i længere Tid vor forsvundet
Breve, tildels indeholdende «angivne
Penge, der vare lagte i de forskjellige
Postkasser i Rudkjøbing, blev sorte*
dett en ætdre Borger (Garver Møller)
anholdt ifærd med ot oabne ett of
BrevfaSferne. SebfommedeS Hnstru
blev ligeledes anholdt, og ved enHuS
undersøgelse fandtes flere of de savne
de Breve. Den Anholdte hot senere
aflivet sig i Arresten.
Hundrede Børn i Livsfare.
Forleden var ca. 100 Børn i ett Al
der fra et Par Maaneder til 14 Aar
nær ved at blive kvalte i Svovldamp.
Børnene, der ere anbragte i St. Jo
honnesstistelsens Børnehjem vedSor
tedomS-DoSseringen i Kjøbenhavn,
vare bragte til Sengs efter ot have
været i Bad, da der blev desinficeret
med Svovl i Stueetagerne. Svovl
dampene trængte ved et Uheld gien
nem Varmeledningerne op til Børne
ne, og de vilde være blevne kvalte,
hvis de iffe i Tide var blevne bragte
ud af Bygningen.
Et fedt Embede. Stranddi
striktet Jerup—Napstjert har i det
forløbne RegnflabSaar givet sine to
Strandfogder, hvis Vederlag for den
ne Tjeneste udgjør en Trediedel af
den udbragte Værdi af det ilanddrev
ne Strandingsgods, den just ikke
overdrevne store Indtægt af 37
Øre til Deling. Den med Bestillin»
gen forbundne Ulejlighed er ikke saa
ganske liden, idet Strandfogden|har ot
opholde sig ved Stranden Not eller
Dog, naar det er Poolondsvind.
Dømt fra Livet. Ved Ham
merum Herreds Ret et det folden
Dom i Sagen mod den unge Karl,der
den 10de September myrdede sin
Medtjener paa Lundgaard. Dom
mett lyder paa, at Morderen flal ha
ve sit Liv forbrudt. I
hedder det om den unge Mand, at
han var af en ordentlig og ædruelig
Karakter og afholdt af alle, og efter
alle de Oplysninger, der har kunnet
faaes ont ham, synes Forbrydelsen at
ligge horn faa fjern, at man fristes til
at tvivle om hans Tilstaaelses Rig
tighed, naar ikke alle Kjendsgjernin
ger talte tydeligt nok. Aarsagen til
Forbrydelsen vat Skinsyge mod den
dræbte, idet Drabsmanden syntes, at
denne nød en medtjenende Piges
Gunst, som Morderen nærede Kjær
lighed til.
Nøden blandt Kjøbenhavns Ar
beidere synes for nærværende at være
uhørt stor. Antallet af Børn, som
havde meldt fig forat faa deltage i
den
af Politiet foranftoltcde fri Bespis
ning under Juten, gik op tit 18,450
eller 5,000 mere end noget foregaaen*
de Aar. Til Bestridelse af Omkost
ningerne ved denne Bespisning ind
kom ca. 4,500 Kroner.
En ynkelig Død. I Dagene
før Jul flede et underligt Ulykkestil
fælde i Nørrefnede Sogn i Danmark.
En Kone, som boede alene i et HuS,
vilde bage til den foreftaaende Høj
tid, og efter at hun havde faaet Brø
dene i Ovnen og lukket for denne, er
hun, som led af Sframpetilfcrlde, faldt
paa de af Ovnen udragede Gløder og
omkommen. Dagen efter kom en af
Naboerne i et ZErinde til Huset, og
da han ingen fandt i Stuen, og Døren
til Bryggerhuset vat spærret, hentede
han en Nabo, og i Forening med den
ne fik han Døren aabnet og fandt den
stakkels Kone liggende skrækkelig sot
brændt, død og kvalt i Aflen. Ved
Lægeundersøgelsen fandtes Brond
faor næsten over hefc Legemet isæt
var venstre Knæ, høtre Kind og Øte,
høire Side af Panden og hele Bry
stets Overflade stærkt forbrændte.
Hænderne og Underarmene var saale
des forbrændte, at alle Bløddelene
vor fortærede lige til Benene, og Fin
grene paa høire Haand, vor aldeles
brændte bort.
Tyfllands Udenrigspolitik. Ja
nuarheftet af det ansete engelfleTids
flrist „Fortnightly Review" indledes
med en Række interessante Artikler
om Stillingen i Europa. Forsatte
ren har ikke navngivet sig, men de en
gelske Blade paastaar, at Artiklerne
hidrører fra Charles Dilke.
Den første Artikel befljæstiger sig
isæt med Tyfllands Udenrigspolitik.
Efter nogle Bemærkninger om, at den
rent fysiske Magt for Øiebtiffet har
større Betybning end nogensinde si
den Napoleons Fatd, forsætter For
fatteren i det væsentligste som følger:
Tyfllands Polittk er legemliggjort
i Fyrst Bismarck, og hvad mere er,
hans Navn og hans Politik vil ogfaa
virke efter hans Død. Hons Styrke,
ligger i, at han er ett Mand, fom ved,
hvad han vil. Han hor tidligere dri
stig vovet en høt Indsats forat faa en
stor Gevinst, og nu vifet han, at han
ogfaa forstaar at bevare be vundne
Fordele. Hans Politik ladet sig font«
menfatte i faa Ord. Den bestaat i
at oprethotbe Tyfllands nyflabte En
hed.
Denne Politik mao enhver sremti
big Ledet af Tyfllands udenrigske
Affærer søtge, mett medens Maatet
stadig bliver det samme, vit Midter
ne rigtignok uasbrubt stifte. Det
tyske Rige er omgivet af tre store Mi
litærmagter. Det hor sluttet For
bund med ben svageste, hovedsagelig
fordi det ikke faa sig istand til at knyt
te nogen af de andre til sig med faste
og varige Baond. BiSmarcks Poli
tik er endvidere rettet paa at hindre
en Krig mellem
Jorden, forinden England kunde faa
Tid tit at ile det tit Hjælp.
Angaaende Forholdet mellem Tyst
land og Frankrige heder det:
De to store Rivaler er gjensidig
hinanden for stærke. Selv om Frank
rig havde Rusland til Forbundsfælle,
vilde det vanflelig kunde flippe forbi
Strassburg og Metz og overflride
Rhinen, og lige faa lidt kunde det
uden Fare morsete gjennem Belgien.
Poa den anden Side kan Tyskland
overhovedet ikke trænge ind i Frankri
ge uden at berøre belgisk Territori
um. Hele den mod Tyskland venden
de militære Grænse er nemlig forsvar
tig dækket med Undtagelse af enkelte
Punkter, fom efter tyske Militæres
Mening ikke ladet sig passere.
Mætketignok er det SpørgSntaal
aldrig blevet drøftet i England, hvad
det britiske Rige flot gjøre, hvis Tysk
tand, naar dett saa længe bebudede
Krig engang bryder løs, krænker Bel
giens Neutralitet. Skulde Kabinet
tet i Berlin beslutte sig tit at respek
tete Belgiens Neutralitet, vil begge
Magter sandsynligvis indskrænke sig
til Defensiven, mett ett langvarig Krig
kan ingen of dem udholde, og denne
Omstændighed taler for, at Freden
vil blive opretholdt. Den største
Fore truer fra Uvisheden om, hvad
Rusland bærer i sit Skjold overfor
Øste
rige, thi Tyflland kan umulig fin
de sig i, at Øfterige bliver lemlæstet.
Godt Forfatterhonorar. Gladstone
har for en Artikel, hatt nylig skrev
Tidsskriftet „Nineteenth Century"
faaet 250 Lstrl. (4500), det høieste
Honorar der vel nogensinde er betalt
for en Artikel.
W
Motiverne
Mt,
Østerrige og Rusland.
Ester ben tyske Rigskanslers Mening
vilde Østerrige nemlig blive kastet ttl
En berygtet Sladderstøstet i Dort
mund blev der sorleden Dag beredt
en meget passende Overraskelse. Hun
har allerede anrettet megen Ulykke ved
fin Sladder, og og et as hendes Oste
besluttede itu at hævne sig. Medens
hun en Dag sad ved Kaffebordet og
lod Tungen løbe med sædvanlig
Travlhed og Ondskabsfuldhed, a åb
nede Tjenestepigen Døren og traadte
ind med en stor LEske „Ah", ud
brød hun glad, „det er mitt nye Hat
sra Stuttgart!" Naturligvis vakte
Sendingen stor NySgjerrighed, og at
le fluide se dett nye Hat. Msken blev
da hurtig aabnet, og matt fandt en
kjæmpemæSsig Oxetunge, paa hvilken
fandtes en hvid Seddel med følgende
Paaflrift: „Da det ved Deres altfor
hyppige Brug af Lunge og Tunge
maa befrygtes, at disse Organer ef
ter saa lang Tids anstrengende Tje
neste knnde tage Skade,hvorved Slab
det- og Bagtalelsesforeningen let kun
de lide et uopretteligt Tab,tager matt
sig den Frihed som et Tegn paaAnet
kjendelse venligst at sende Dem det fo
religgende Progtexemplar af et Stad*
det-Jnstrument".
Bli'r ung igjen.
Mrs. Phæbe Chesley, Peterson,
Clay County, Iowa, fortæller føl*
genbe mærkelige Historie, som be
kræftes af Byens andre Jndvaanere:
Jeg er 73 Aar gammel og har været
plaget af Nyresygdom og Lamhed i
mange Aar. Kunde ikke klæde mig
uden Hjælp. Nu er jeg fri for ol
Smerte og er istand til at udføre alt
mit eget Husarbeide. Jeg flyider min
Tak til Electric Bitters forat have
fornyet min Ungdom og fuldstændig
borttaget at Smerte. Prøv ett Flå
ste. Blot 5i'c i Mortensens Apothek.
,X..<p></p>CASTORIA
-x 'xXx.xx'-t.xxs xvv
for större og mindre Börn.
„Eastoria er faa vcl afpasset fer 2*mt,
I ($tftørifl fielbreder for Mavepine, For
at jea anbefaler den foni bedre end enhver an-1 stopvelse. „sur Mave". Mavcsvge, Dier ben,
den Preskription, jeg fjender." H. A. Archer,
I
dræber Crntc, giver Sovn oq fremmer Fsr-
M.D.. III So. Cifcrfc St.,Brooklvn,N.?).
I
dviclsen. Uden skadelige Bestanddele.
Tiie Ckntaik Company, 182
Overveielse värd.
Det nye Firma af
Austin & Hilton,
tilbyder god Anledning for Farmere, Hoteller og Boarding-Huse samt alle
andre, fom betaler kontant for sine Varer. Det er udentvivl det bedste
Sted i Byen for Kjøb af Groceries, ba ct stort Udvalg af det allerbedste i Mar
kedet altid vil findes der og sælges saa billigt, som Barer muligvis kan sælges.
Idet vi kjøber alle vore Varer for Kontant og drager Fordelen deraf,
bliver det muligt for os at sælge til lidt lavere Pris end disse, som ikke
kjøber for Kontant, og Fordelen kom mer saaledes vore Kunder tilgode.
Det gamle Firmas Kunder, som har barret sammen med os i de forløbne
Aar, takker vi for bevist Gunst, og vi haaber, at det nye Firma vil behandle
Dem ligesaa vel og vil fortjene Deres fremtidige Tillid. Kom ind til os.
Det vil glæde os at se Dem til enhver Tid.
Nær Coles Maflinudsalg
Lincoln Avenue, Fergus Falls.
God Kost og Logi sir en meget rimelig Be­
taling. Der er ogsaa godt Staldrnm for Heste.
I. S. Billings & Co. hat fra en og en halv til to Millioner Fod of tøt
Lumber altid paa Haanden og kan desuden fra Sagmøllen flaffe Bjælker
eller firflaaret Tømmer til hvilkesomhelst Dimensioner poo kort Barsel
Personer, som ønsker ot bygge, kan vi forsyne med Udkast og Tegninger af
nyeste Mode faavel til Boaningshuse og Udhuse som Kirker og lignende
uden extra Udgifter. Og fra vort store og udvalgte Oplag er vi istand til
at sælge Lumber til Priser, der vil passe for Kjøberen.
jl29tf
Til alle Kreatm-Eim.
Assurer Deres Kreaturer i
Association,
Sf
Co.
dett eneste Forening af det Slags i
Staten. Bed at blive Medlem holdes man flades
løs for Tab af Heste, Føl, Hingste, Jennets, Svin
og Kvæg, som dør enten paa Grund af Sygdom eller
ved Ulykkeshændelse.
Eiere of Kvæg vil finde det til fin Fordel at assurere og derved beskytte
fig mod alt Tab. Bed at assurere mod Lyn, Vind og Jldsvaade alene, har
man blot delvis beskyttet sig. Ved at assurere i dette Selskab beflytter man
sig mod alt Tob, som ikke er foraarfaget ved éns egen Feil.
Denne Foretting er den billigste og bedste, fom nogenfinde vor repræ»
fenteret i dette County. Assurance- Præmien er blot 1 Procent eller $1 for
hvert Hundrede Dollars af assureret Værdi.
A. B. Erickson,
Agent for Cttertait og Nabo« Countier.
Underagenter ønskes.
A
fä \n\n I. Austin HA.Wton.
di tf 222 Bismarck Ave. Fergus Falls.
Ounder sons Restaurant.
Lumber! Lumber! Lumber!
Shingle. Shingle.
Lath.
Fulton treet, N. S).
I. S. Billings
Minnesota Live Stock
Kontor sammen med Rawson & Haupt i Picket- Blocken.