Fergus Falls ugeblad. [volume], February 16, 1887, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
(.Fortsættelse.)
Tjeneren kom tilbage med Brvde
riet. Hun tog det med en paatagen
Fornemhed og befolede ham at bringe
hende en Skammel. Tjeneren adlød.
Hun kastede Broderiet bort paa So
facit. „Naar jeg tænker paa det, saa
bryr jeg mig ikke om mit Arbeide,"
sagde hun. .Bær det op igjen
Med stiltiende Forundring adlød den
fuldkommen afrettede Tjener endnu
engang. Horace nærmede sig i tauS
Forbauselse Sofaen sorat iagttage
hende nær ved. „Hvor alvorlig Du
ser ud!" udbrød hun i snaksom Sorg
løshed. „Du har maaske imod, at
jeg sidder ledig? Jeg vil gjøre alt
forat behage dig! Jeg kan ikke gaa
op og ned Trapperne. Ring igjen
paa Klokken!"
„Min kjære Grace!" sagde Horace
alvorlig, „Du tager meget feil. Jeg
har aldrig tænkt paa dit Arbeide."
„Gjør intet. Det passer ikke at
sende Bud ester mit Arbeide og faa
sende det bort igjen. Ring paa Klok
fen!"
Horace saa paa hende uden at be
væge sig. „Grace!" sagde han, „hvad
er det kommen over dig?"
„Hvorledes kan jeg vide det?" sva
rede hun skjødesløst. „Sagde Du ikke,
at jeg skulde fatte Mod? Bil Du ritt*
ge? Eller skal jeg?"
Horace gav ester. Han rynkede
Panden, da han igjen gik hen til Klok
ken. Han var en af de mange, som
instinktSmæssig harmes over, hvad
der er nyt for dem. Dette besynder
lige Udbrud var ganfte nyt for ham.
For første Gang i sit Liv havde han
Medfølelse for en Tjener, da den taal
modige Mand atter traadte ind.
„Bring mit Arbeide hid igjen jeg
har faaet et andet Sind." Med den
ne korte Forklaring lænede hun sig
tilbage paa Sofapuderne, idet hun
svingede sine UlbgarnSnøfter frem og
tilbage over sit Hoved, og saa lige
gyldig paa dem.« „Jeg hor en Be
mærkning at gjøre, Horace," vedblev
hun, da Tjeneren havde lukket Døren.
„Det er tun Folk as vor Rang, som
faar gode Tjenere. Lagde bu Mærke
til? Intet kunde bringe Manden ud
as Ligevægt. En Tjener i en fattig
Familie vilde være bleven nforskom
met en Enepige vilde have undret sig,
om jeg ikke vidste selv, hvad jeg vilde."
Tjeneren kom tilbage med Broderiet.
Denne Gang modtog hun ham naadig
og takkede ham. „Har Du nylig væ
ret hos din Moder, Horace?" spurgte
hun, idet hun pludselig satte sig i en
opret Stilling og begyndte at arbeide.
„Jeg besøgte hende igaar," svarede
Horace.
..Hun forstaar, hooter jeg, at jeg
ikke er srisk nok til at aflægge et Be
søg hos hende. Hun er da vel ikke
fornærmet paa mig?"
Horace blev blid igjen. Den LEr
bøbigheb for hans Moder, som laa i
disse Mercys Ord smigrede ham.
Han indtog atter sin Plads i Sofaen.
„Fornærmet paa Dig?" soarede
han smilende. „Min kjære Grace,
bun sender Dig sin kjærligste Hilfen.
Og mere end det, hun har ett Brude
Present tit Dig."
Mercy blev optaget af sit Arbeide
hun bøjede sig dybt ned over det, saa
dybt, at Horace ikke kunde se hendes
Ansigt. „Bed Du, hvad det er for
en Present?" spurgte hun i en lavere
Tone.
„Nei. Jeg bare ved, at den ligger
færdig til Dig. Skol jeg hente den
idag?"
Hun hverken modtog eller afslog
Forslaget hun fortsatte Arbeidet
mere flittigt end nogensinde.
„Det er Tid nok," paastod Horace.
„Jeg kan gaa før Middag."
Endnu bemærkede hun intet endnu
faa hun ikke op. „Din Moder er me«
get snil mod mig," sagde hun pludse
lig. „Jeg var engang meget bange
for, at hun neppe vilde fvnes, at jeg
var gok nok til at være din Hnstru."
Horace lo af fuld Hals. HanS
Selvfølelse var herved mere smigret
end nogensinde.
„Sjære, hvor kan Du tale faa!" ud
raabte han. „Du er i Slægt med
Lady Janet Roy. Din Familie er
næsten saa god som vor."
„Næsten?" gjentog hun. „Bare
næsten?"
Det øjeblikkelige Udtryk af Letsin
dighed forsvandt næsten øjeblikkelig
fra Horaces Ansigt. FamilieSpørqS
maalet var et altfor vigtigt SpørgS
maal til at behandles letsindigt. En
Skygge as passelig Højtidelighed be
mægtigede sig hans Manerer. Han
fik et SøndagS-Udfeende, ligesom om
han netop var ifætd men at gaa ind
ad Kirkedøren.
„I vor Familie," fogde han, „kan
vi forfølge Sporene af vor Herkomst
paa Fædrenesisen lige til Sachserne,
paa Mødrenesiden til Normannerne.
Lady Janets Familie er gammel bare
paa hendes Side."
Mercy lod Strikketøjet falde og faa
Horace lige i Ansigtet. Ogfao hun
lagde mere end sædvanlig Vægt paa,
hvad hun nu vilde sige.
„Dersom jeg ikke havde været i
Slægt med Lady Janet," begyndte
hun, „vilde Du da aldrig have tænkt
paa at ægte mig?"
„Kjære Dig, hvad gavner vel saa
danne Spørgsmaal? Du er i Slægt
med Lady Janet."
Hun vægrede sig ved ät lade ham
slippe med et daadant Svar.
„Sæt at jeg ikke havde været
Slægt med Lady Janet," vedblev
hun, „sæt at jeg ku« havde været
en god Pige med intet andet end mine
egne Fortjenester til at tale for mig
Hvad vilde din Moder have sagt da?"
Horace afparerede fremdeles
SpørgSmaalet.
„Hvorfor spørger Du?" sagde han.
„Jeg spørger forat faa Svar," ved
blev hun. „Bilde din Moder have
likt, at Du havde ægtet en fattig Pige
af ingen Familie, med intet til at tale
for hende uden hende» egne Dyder?"
Horace stod nu presset fast mod
Væggen.
„Dersom Du stal vide det," sagde
han, „da vilde min Moder have væg
ret sig ved at samtykke i et faadant
Wgtestab."
„Om saa Pigen maatte have været
aldrig saa god?"
Der var noget udfordrende, næsten
truende i hendes Tone. Horace blev
fornærmet, og han viste det, da han
talte.
„Min Moder vilde have agtet Pi
gen uden at ophøre at agte sig felv,"
sagde han. „Min Moder vilde have
erindret, hvad der sømmede sig for
Familie-Navnet."
„Og hun vilde have sagt Nei?"
„Hun vilde have sagt Nei."
»Ah!"
Der laa en vred Foragt i den To
ne, hvormed hun gjorde dette Udraab,
og hvilken overraskede Horace. „Hvad
er paafærde?" spurgte hatt.
„Intet," svarede hun og tog op sit
Broderi igjen. Der sad han ved hen
des Side, ængstelig skottende hen paa
hende. HanS Haab paa Fremtiden
samlede sig om HanS LEgteskob! Om
en Uges Tid kunde hun som hans Hu
stru drage ind i denne gamle Fomilie,
om hvilken hon hovde talt med saame
geit Stolthed. „O," tænkte hun,
„dersom jeg ikke elskede ham! havde
jeg kun hans ubarmhjertige Moderat
tænke p,M"
Med en urolig Bevisthed om, at
der var opstaaet en Kløft mellem dem
talte Horace igjen. „Jeg hor do vel
ikke fornærmet dig? fagdc han.
Hun vendte sig endnu engang til
ham. Arbeidet faldt ned pao hende»
Skjød. Hendes store Dine gik over
Mildhed. Et Smil spillede paa
hendes fine Læber. Hun lagde den
ene Haand kjærtegnende paa honS
Skulder. Hendes Stemmes hele
Skjønhed loante sin Fortryllelse til de
Ord, hun nu sagde til ham. Kvin
dens Hjerte hungrede i dets Ulykke
ester den Trøst, der olene kunde kom
me fro hans Læber.
„Du vilde have elsket mig, Horace,
uden at have tænkt pao Familie
Navnet?"
„Familie-Navnet igjen! Hvor sært
at komme tilbage til bet!" Horace
faa paa hende uden at svare, forgjæ
ves grublende over, hvad der foregik
i hendes Sind.
Hun tog hans Haand og trykkede
den hoardt, fom om hun vilde trykke
Svaret ud af hom paa dett Maade.
„Du vilde have elstet mig?" gjen
tog hun.
Den dobbelte Trolddom of hen
des Stemme og hende« Berørelfe
var over ham. Hon svarede varmt:
„Under alle Omstændigheder, under
hvilketfomhelft Navn!"
Hun lagde en Arm rundt HanS
HalS, og fæstede sine Øitte paa HanS.
„Er det fandt?" spurgte hun.
«Saa sandt som at Himlen et over
oS!"
Hun flugte disse hverdagslige Ord
med en graadig Fryd. Hun tvang
hom til at gjentoge dem i en ny
Form.
»Uden Hensyn til hvad jeg mootte
have været. Bare for min egen
Skyld?"
„Bare for din egen Skyld."
Hun slyngede begge Arme rundt
om ham og lagde sit Hoved lidenska.
beligt mob HanS Bryst. „Jeg eistet
Dig! Jeg eister Dig!! Jeg eister
Dig!!!" Hendes Stemme hævede sig
med hysterisk Voldsomhed ved hver
Gjentagelse of Ordene da sank den
pludselig hen i et lavt klogende For
tvivlelsens Skrig. Bevistheden om
sin sande Stilling til ham afslørede
sig i ol sin Forfærdelse, oltsom Be
kendelsen as hendes Kjærlighed und
slap hendes Læber. Hendes Atm
sank ned, hun kastede sig tilbage paa
Sofapuderne, skjulende sit Ansigt i
sine Hænder. „O, forlab mig!" støn
nede hun svogt. „Gaa, gaa!"
Horace forsøgte at staa sine Arme
om hende og rette hende op. Hun
sprang op og gjorde en Bevægelse med
Haanden, som om hun vat bange for
„Bryllups-Præsenten!" raabte
hun, gribende det første Poaskud, der
faldt hende ind. „Du tilbød Dig ot
bringe mig bin Moders Præsent.
Jeg dør, hvis jeg ikke foot fe, bvab
det er. Gaa og hent ben!"
Horace forsøgte at berolige hettbe.
Han kunde iigefaa godt forsøgt at stille
Bindene og Havet til Ro.
»Gaa," gjentog hun, idet hun tryk
kede den ene knyttede Haand til sit
Bryst. „Jeg er ikke vel. Jeg op
hidses ved at tale jeg har Krampe
jeg vil blive bedre, naar jeg er alene.
Faa Præsenten til mig. Gaa!"
„Skal jeg sende Bud efter Lady
Janet? Skal jeg tinge paa Pigen?"
„Send ikke Bud efter nogen! Ring
ikke paa nogen! Dersom Du elsker
mig lad mig alene! Forlad mig
øjeblikkelig!"
»Jeg stal tale med Dig, naat jeg
kommer tilbage?"
»Ja, ja!"
Der var intet anbet at gjøre end at
adlyde hende. Uvillig og fuld af Anel
fer forlod Horace Værelset.
Hun trak Veitet tungtog kastede sig
i den nærmeste Stol. Dersom Horace
var forbleven der et røicblil længer,
havde hun maattet ud med den frygte
lige Sandhed. „O," tænkte hun, idet
hun pressede sine kolde Hænder paa
fine brændende Dine, „kunde jeg bare
græde nu, da der er ingen fom fer
mig!"
Værelset vat tomt. Der var al
Grund til at slutte, at hun var alene.
Og dog i dette jZieblik var der Dren,
som lyttede, Dine, som ventede at
hende.
Lidt efter lidt blev Døren, fom
venbte mob Bibliotheket og førte til
Billiatd-Bætelset aabnet lydløst uden
fra med en Tomme ad Gangen. Som
Åbningen blev større, viste bet sig en
Haanb med sort Handske, en Arm
sort Kjole, der ledede DørenS Bevæ
gelse. Det hengik en liden Stund,
og det magre hvide Ansigt paa Grace
Roseberry viste fig i Stilhed, seende
ind i Spiseværelset.
Hendes Dine blinkede as hævn
gjærrig Glæde, da hun saa Mercy
sidde alene i den sjerneste Ende af
Værelset. Tomme for Tomme aab
nede hun Døren videre, tog et Skridt
frem og stattdfede. En Lyd, faavidt
hørtes ved den fjerneste Ende af Driv
huset, haode itaaet hendes Dre.
Hun lyttede, overbeviste sig om, at
hun ikke tog feil og idet hun trak
sig misfornøjet tilbage, lukkede hun
Døren stille igjen, for at hun kunde
være skjult. Den Lyd, der havde for
styrret hende, vor den fjerne Mumlen
af MondS-Stemmer, to faavidt
hun kunde høre der talte sammen
ved Jnbgangen fro Haven tit Driv
huset.
Hvem var be? og hvad vilde de?
En af to Ting vilde ste, enten vilde
de træde ind i Selskabs-Værelset eller
be vilde vende tilbage gjennem Hoven
igjen. (Mere.)
At kunne sove. At kunne sove et
noget af bet bedste, ett Arbeider, der
trællet haardt, kan være i Besiddelse
as, i hvilken som helst Livsstilling han
maatte være. Ai kunne sove er tit
dels en Vanesag, og det er en af de'
gode, da der ikke kan være Tvivl om,
at det ot kunne sove paa regelmæssige
Timer, er et af de mest udmærkede
Midler tit at bevare Helbreden. Men
der cr mange Forretninger og Stil
linger i Livet, fom ikte tillader en be
stemt Regelmæssighed i Hvilen. De
fleste, hvis Kald med Nødvendighed
fordrer tange Perioder af strengt Ar
beide, udsætter sig let forat faa Util
strækkelig og uregelmæssig Søvn.
Soodonne Folk moa bøbe paa Over
trædelsen as den sysiste Lov om det
regelmæssige i Hvilen ved ot vænne
sig til at sove, naar Leilighed gives,
om det ogsoo er tit en saabatt Tid,
som sædvanligvis ikke helliges Søv
nen. Nayoleon og Wellington har
ofte været nævnt fom Perfoner, der
kun fov ltdt. Det siges om dem beg
ge, at de sjelden sov mere end 4 Ti
mer om Natten. Dette er imidlertid
absolut for liben Hvile, og ven er ikke
tilstrækkelig tit at bøbe paa et virk
somt Legemes Slib og Slæb. Man
hat ogfao talrige Anekdoter, fom støt
ter den Tro, at baabe Napoleon og
Wellington virkelig sørgede sorat saa
meget mere Søvn end almindelig for
modet. Det fortælles foaledes om
Wellington, ot det ikke var nogen
usædvanlig Ting for ham at folde i
Søvn ved Middagsbordet midt under
Maaltidet. Han kunde gjøre det,
endog naar han selv havde Gjæster,
hvilke do af Agtelse for Jernhertn
gen standfede Spisningen og forholdt
sig ganske stille, indtil han vaagnede.
En Gang blev HanS Søn, mens han
red med ham, høilig overrasket ved at
opdage, at hanSFat sov fast. Hesten,
en hurtig Travet, løb meb stor Hur
tighed, og Hertugen holdt Tømmer
ne. HanS Søn blev ttøbt til at væk
ke ham forat undgaa et uhetdigtSom
menstød, riten fik ingen anden Er
kendtlighed for denne Tjeneste end:
„Pos din egen Forretning, unge
Mand!"
Napoleon vckr betjenbt forat ta sig
en liben Blund, naar han kjørte i sin
Vogn, eller naar Leilighed forresten
tilbød sig. Begge disse Mænd sørge
de visselig forat faa omtrent en pas
sende Mængde Søvn. Og for den,
hvis Vatter med Nødvendighed maa
være uregelmæssige, er det ogfao. en
ustatterlig Evne dette til enhver Tid
at kunne falde i en Søvn, naar det
blot gives Anledning, hvad enten han
siddet i en Vogn, venter paa enJern
barieftation eller paa anben Vis har en
Stund, i hvilken hatt, ttaar Lykken er
god, kan falde i Søvn og faatedeS kan
gi den besvegne Natur det tilbage,
som den maatte ha tabt. En, som
ellers vilde ødelægges under en aan
delig anstrengende Virksomhed, kan
paa denne Maade bli, om ikke lige
brugbor, saa dog henimod dette, me
dens han etters har fuld Grund tit
med Bekymring at fe Fremtiden imø
de. (SundhedSbt.)
ASgtestabSfvinbet i Paris. To
Englænderinder, Eveline Rappy og
Lindsay, ere for faa Dage siden blev
ne arresterede i Paris anklagede for
LEgtestabsfvinbel. Sidstnævnte, der
synes ot være bleven gift for 20 Aor
siden i Frankrige, averterede i Blade
ne om „en ung Enke der eiede en
Million Fr., og font ønskede at ind
træde i ZEgtestanden," eller om „en
ung, meget velftaoende Dame, der
havde begaaet et Feittrin og ønskede
at fliste fifl." Den „unge, rige Enke
og „den unge, vetstaaende Dome, vor
Evetine Rappy. Flere Herrer beb
paa Krogen, og Evetine stat i Eng
tand hove holdt lovformeligt Bryllup
med adskillige Franskmænd, men Da
gen ester Bryllupsdagen forsvandt
Eveline regelmässig med alle de Bru
begaver, særligJuveler, som hun
kunde
faa fat i. Eveline blev arresteret i
et første Klasses Hotel, netop fom
hun stulbe tage afsted for atter at
holde Bryllup i.England. Hun er
25 Aar gammel, usædvanlig smuk og
har narret flere unge Mænd af god
Familie, font foretrak at fortie Sagen
for ikke at blamere sig. HoS Eveline
fandt man ett stor Del Breve, der gjør
hende? Brøde utvivlfom hun gik og
faa strax til Bekjendelfe, men føgte
dog at vælte Skylden over paa fin
Veninde Lindfay.
Frugttræers Værd. Jolmindelig
hed gjøt matt fig urigtige Forestillin
ger om Frugttræers Værd, idet man
i Regelen tågeret dem for lavt. Det
te har matt ofte nok Anledning til at
erfare, naat et Jordstykke beplantet
med Træer gaor over fra en Eiet tit
en anden. Som et Bevis paa, at der
dog ogsaa er dem, fom virkelig for
ftaar at sætte Pris paa ben store
Værdi, deres Frugttræet har, kan an
føres følgende, fom nylig er forefaldt
etsteds i Tysttond, hvor det tit Udvi
delse af den derværende Jernbanesta
tion blev nødvendigt at ittbkjøbc et til
somme støbende Jordstykke. Paa
dette befatibt fig et stort og fmukt
Kirsebærtræ, fom Eieren forlangte
3600 Kroner for. Den kjøbelystne
Jernbanedirektion blev forfærdet
over et faadant Forlangende, fom den
ottfoa for en Uforskammethed. Ved
Undersøgelsen viste det sig dog, at
dette ikke vat Tilfældet. Eieren
godtgjorde, at hatt i længere Tid hav
de høstet faa meget af dette ene Træ,
at det gav ham en Indtægt, der fva
rede tit Renter af 3600 Kroner. Un
der disse Omstændigheder fandt
Jernbanedirektionen det klogest at
underhandle i al Venskabelighed, og
Sagen endte med, at Træet blev be
talt med 2400 Kroner.
Kong Gustav den Ttedie af Sveri
ge og Bellmann. Om den populære
Digter Bellmann cr der endnu talri
ge Anekdoter i Omløb blandt disse
turde føtgenbe være mindre betjenbt.
Gustav ben Ttebie havde fljænket
Bellmann sin specielle Gunst, ikke blot
paa Grund af HanS Geni, men ogfao
otdi han var en meget dygtig Arbei
ber tit atflenS Snurrepiberier. Bell
mann maatte berfor orbeibe i Kon
gens umiddelbare Nætheb. Digte
rens Excentricitet hovbe imidlertid en
Gang paodraget ham Kongens Unaa
de, faa at han ikke mere maatte betræ«
be benites Gemaler derimod maatte
han endnu fom før orbeibe for Kon
gen, men i fit eget Hjem. Bellmann
tk at vibe, at Gustov en Dog til en
bestemt Tib vilde ride forbi hans Sei»
lighed. Kongen fotboufcbeS ikke li
det, da han fandt en Stige anbragt
ved Vinduet i Bellmanns Værelse.
Paa denne stod Digterens Barber.
Bellmann havde setv stukket Hovedet
ud af Vinduet og lod sig barbere.
Gustav stanbfebe fin Hest og raabte.
„Bellman hvab stat det betybe?"
„Min Barbet er falden i Unaade,De
res Majestæt", raabte Bellmon tteb
han maa ikke mere betræde mitt Tær
ilet, men jeg kan ikke undvære den
Kart!"— Følgen of dette driftige
Vovestykke var,at Bellmann otter kom
tit at indtage sin tidtigere Plads HoS
Kongen.
Langsom Virkning. I
Staret 1786
iortovede den dengang syttenoarige
Miss Mathilde Johnson, en Niece as
den berømte engelske Lexikoqtof, sig i
Lonbon med Løjtnant Hoog i Garde
regimentet. Kort forinden Bryllup
pet døde Løjtnanten Bruden trak sig
titbage tit fit GodS BoltingloS, leve
de i den største Ensomhed og gjorde
samme Aor fit Testamente, ved hvil
ket hun efter fin Død stjænkede de
16,000 Pund Sterling, hun eiede, tit
Militærhospitalet paa den Betingelse,
at man paa hendes Grav fluide an
bringe en Marmortavte med hendes
Navn og Alder samt følgende Ind
skrift: „Død af ulykkelig Kjætlighcd."
Miss Mathilde Johnfon døde dett
18de Dec. forleden Aar i sit ethun
drede og sextende Aat.
En blind Kvinde falder i Vandet.
De Personer, der igaar Morges Kl.
10 passerede over Van Buren Street
Broen, blev strætflagne veb at se en
liben Kvinbc falde i Floden i Nærhe
den af Broen. Jstedetsor at synke,
blev hun imibtertib flydende ovenpaa
Bandet, idet hendes med Lnst fyldte
Klæder holdt hende oppe, medens den
hurtige Strøm bar ben kjæmpendc
Kvinde ned od Floden.
Flere og flere Personet kom tit og
saa med Forfærdelse paa Kvinden,
medens hun hurtig blev revet under
Broen og atter viste sig paa den an
den Side. Ved Adams St. besvime
de hun, og befriebes faatedeS for den
forfærdelige Ångest, der uvilkootlig
maatte gribe hende, no.tt hun mærke
de at hun stadig sank mere og mere.
Netop som hun noaedc Madison
St., noaedes hun af en Baad, roet af
en Mand ved Navn „Scotty", og den
bevidstløse Kvinde blev trukket ub af
Vandet og bragt inb i et Office paa
Franklin St., hvor det blev givet hen
bc Forfriskninger.
Der opbagebcS ved Undersøgelse at
hun vat blind. Do hun kom tit siz
selv igjen, fortalte hun at hendes
Navn var Mifs Lizzy Ford, og at hun
boede i No. 158 Ewing St. HoS sin
Broder. Hun bragtes hjem,og ber tro
es at hun veb omhyggelig Behandling
vil komme fig igjen. (Skandin.)
Rev. Geo. H. Thayer tre Bout
bott, Ind., siget: Baade jeg vg min
Kone skylder „Shiloh's Konsumtion
Ture" vort Liv. Sælges ved F. I.
Kneeland.
Hvorfor vil De hoste, ttaar Shiloh's
Ture vil give øjeblikkelig Lindring.
Pris 10c, 50c oq fl. FaaeS HoS
Apotheker Kncelanb.
E« board Be!eirin.
Jeg led forfærdeligt af Kjertelfyge.
Store Pletter, Soar oq Knuder vifte
fig overalt paa mit Legeme, faa jeg
næsten troede, der ikke fandtes etPund
friskt Kjød i mit Legeme. Seg be
gyndte ot bruge „BeggS Blodrenser",
og idag er jeg fuldstændig helbredet.
Mine Muskler er stærke og faste, øg
jeg tilskriver Beggs Blodrenser dette.
Bucklens Arnica Salve
et ben bebste Salve i Verde« fer
Tkaat, Rifter, Saar, Bylder, Ø&flæt,
grove Hændet, Frostsoot, Ligtorne
osv. Dersom den ikke helbreder, vil
Pengene tilbagebetales. Ptjy 25c
pr AL ske. Sælges i N.
Sælges ved N. I. Mortenfon.Fer
fluS Falls. b29.
.,®en(lrabni»g" forbi.
Edward Shepherd fra HatriSburg,
Ind., siger: Siden Electric Bitters
har gjort mig saa meget godt, erkjen
der jeg det for min Pligt at lade ben
lidende Mettnestehed vide det. Har
havt et aabent Saar i et Ben i 8 Aar.
Mine Læger erklærede, at enten
maatte jeg have Benet „fkrabct" eller
aftoget. I stedet brugte jeg 3 Flasket
af Electric Bitters og 7 Ak sker af
Bucklens Arnica Salve, og Benet er
nu friskt. Electric Bitters fælges for
50c Flasken, og BucklenS Arnica
Salve til 25c pr. TE,ke i R. I.
Mortensens Apothek.
Naar Itn litte var syg. vi väv btnbt Castvria.
Naar hun blev ft»rre,bun skreg efter Caftoria,
9Uar hun blev Arvken.hun hang ved Caftoria,
Naar hun nk Börn. hun gav dem Castoria.
G»» til Cwrke»
Og foo Prisen paa alt Slags Bygge
materiale, Binbuet, Døre, Listet, tykt
Væggepapir osv. Tomt og Kontor
veb Manitoba Fragt-Dépot.
Saadanne, som flat bygge, kan
maaste gjøre Iigefaa gob Handel her
som andetsteds. Forsøg det!
my26tf
Gaa tit
I I
ffiity Drug Itore,
Fergus Folls, Minnesota,
HoffmanbSbraaber.
Nofto.
Alle Slags Patent-Mebiciner.
Papir, Penne og Konvoluter.
Skolebøger.
Störste Bøger.
Bedste Sort Btyhvidt.
Mating i olle Farver.
Bedste Sort Linolie.
Jnsectpulver.
Mafkinvlie.
Albums.
Hootolie Cologne.
En stor Forsyning os Billedrammet
tit billig PtiS.
Billebrommer kan ogsaa forordet
des efter Ordre med fort Barsel.
Recepter er omhygeligt udfyldte,
g.
jnløtf
EARLS
@i Tufind Smerter
katt og vil blive helbredede ved„BeggS
Tropical Oil. Naar De lider af Reu
matisme, Neuralgia, Gigt i Hofterne,
Smerte i Ledene eller hvorsomhelst i
Legemet, prøv „BeggS Tropical Oil."
Wm. Rogers fra Sweet Home i Kan
sas siger, at den er Kongen blandt al
le Smørelser.
Efterfølger.)
Cite og sexti Forme tilsalgs paa
lette Bilkaar. Beliggende i Otter
tail, DauglaS, Grant og Wilkin donn»
tier. Man henvendt fig til I. W.
Earl.
Penge udlaaneS paa dyrkede Farme
til den allerlaveste Rente, uden Com
meSfivn eller BounS, og Kontanter
altid paa Haanden.
Dyrkede Farme tilsalgs, indehol»
bende fra firti Acres tit nitten Hun
drede og tyve Acres.
forn De ikke kan finde noget andet Sted
i Nordre Minnesota.
3 li
AorS
Earl »dlaaner
endom.
& Farrell
Laaneforretning har
Earl aldrig
Earl hat Farme tilsalgs, vatie
tende i Pris fro to Hundrede og femti
Dollars til tredive Tusen Dollars.
Earl har Eiendom tilsalgs i Fer
gus Falls, baade med og uden Huse
paa, i alle Dele af Byen.
Earl hat dyrkede Farme at dytte
bort i Byeiendom.
Penge paa Byei-
Dersom De tooner Penge hos Earl,
behøver De ikke at vente forat fe,
om Laanet bliver gobtkjenbtaf en eller
anben Korporation nebenfor, idet nem
lig han selv bestemmer beSangaaenbe,
og han hat altib Penge nok for ethvert
Laan.
Atten Tuse« Dollars ligger nu og
venter paa ct blive ubtaant paa gob
Byeienbom eller dyrkede Farme.
To og tredive Tufen Acres udyrket
Land litfalgS paa lette Bilkaar i Ot«
tertait County.
Earl eiet nogle faa udmærkede
Farme, jorn han vil bytte bort for
god Gtundeiendom i Fergus Falls.
Penge tillaans paa god Grundeien
bom med eller uden Forbebringet
(Improvements).
Dersom De vil fælge DereS Sien
bom, font og før dem op paa Listen.
Det kostet Dem intet, medmindre Salg
opnaaes.
Dersom De vil
bytte enten for Farm
etter Byejendom, lad mig vide det.
Dersom De vil laane Penge og vil
have et godt Laan, lad oS overvei.
Sagen vel, og De vil tage Laanet
HoS
Z.
W.
Earl.
Ftrgu» Fall». Stinn.
Paa Grund af Forandring i Firmaet
Strand,
vil vi føne vort Oplag reduceret ved at udbyde vore
Barer til ualmindelig lave Priser indtil videre.
Strmtd & Farrell,
MacMaster, Bnrnham & Co., Fergus Falls, er Agenter for Dundee
Mortgage Compogniet i Scotland, det største Compagni, fom drivet Forret,
ning i Amerika. Farmere kan erholde Penge til det fulde Beløb, fora de
anholder om, og kan faa dem paa tre, fem eller ti Aar og kan afbetale ende
of Kapitalen hvert Aor.
Ulig andre Pengetaanere indretter MacMaster, Bnrnham S Co. det faa
ledes, at baade Stente og Kapital betates i Fergus Falls eller Alexandria,
efter fom fiaontageren ønsker. Renten betales en Gang om «aret i Novem!
ber. Det nævnte Firma er sin egen Herre her i Landet, hvad angaar denne
Forretning, og Saantageren afslutter Forretning direkte meb Compogniet
ttaar han laanet HoS det.
Det et ikke nødvendigt, at Farmerne kommet til Fergus forat gjøte
Laanet. De kan sende et Brev tit MacMaster, Bnrnham & Co., og de nød
vendige Papirer vit blive sendt Farmeren tit Underskrift i Ovetvæt af en
Justice of the Peace, og naar Papirerne er tilbagesendte, fan Pengene
endeS med Express eller som en Vexet til nærmeste Posthus, en Maade
hvorved baabe Tid og Udgifter spares.
MacMaster, Bnrnham & C«.
$30 for de bedste. Nogle faa lidt simplere, $25.
Denne er den bedste, som findes i Markedet. Den kan rense 100 Bu
ihel pr. Time og samtidig er Hveden ført i Sække. Til enhver Farmer fom
behøver en Rensemask,ne. kan jeg med Tryghed sige, at det er den bedste', fom
endnu er fabrikeret, oq enfmer, som har brugt den, vil sige det jamme. Jeg
hor ved talrige Experimenter, fort
sat Studium og ikke ubetydelige Ud
gifter været istand tit ot fabrikere en
Mead
I
Korn Vifte, som foruden at have alle
de Fordele, som andre Rensemaskiner
har, ogsaa er forbedret paa mange
Maader. Paa disse Forbedringer
bil jeg henlede Læserens Opmærk»
somhed.
I.
Soldene.
Den nye Mølle hor en meget større
Overflade at frembyde for Rens­
ningsprocessen end nogen anden Mølle. Den har ogsoo fire forskjellige
Sold i den lavere Del as Møllen, medens andre har blot en og nogle to.
Følgende er Moalet af hver Sold:
Sold for Soahvede 24 36.
do for Marked-Hvede 24 28.
do for „Screening" 24 26.
do for Græsfrø og Linsrø 24 18.
Disse 4 Sold vil dele den urensede Hvede i fem Grades: Soahvede,
Markedshvede, „Screening" og Hønfemad, samt smaat Græsfrø.
Den Regulering, hvorved man opnaar disse fem Grader, er en meget
stor Forbedring af Maskinen.
1. Saahveden vil gaa ned i et Maal Markedshveden vil gjennem en
liden Elevator gaa op og løbe ud i en Sæk „Screening vil komme ned i et
andet Maal Hønfemaden vil komme ned i en Skuffe, og GræSsrø vil kom
me ned i en Kasse bag Maskinen.
2. Dersom man ikke vil have Saahvede, kan matt saa dett til at gaa til
Elevatoren sammen med Markedshveden ved ot flytte paa et lidet Bord.
3. Ogsaa „Screening" vil gaa tit Elevatoren og blive sammen meb
Markebshveben ved at trække ud en smat List. og alle tre Grades vil komme
i samme Sæk. Maskinen vil fraskille al cockle.
II. En »Feed"-Regnlator.
Feed-Bordet kan reguleres øieblikkeligt efter Operatørens Behag.
Dette er af stor Vigtighed. En Mastine bør hverken „feedeS" fot hurtigt
ellet for langsomt, om den stal gjøre godt Arbeide.
III. Elevatoren.
Jeg har til Maskinen føiet en liden Elevator, der anbefalet sig selv til
enhver, som har feet den arbeide, og jeg tillader mig at henlede Opmærksom
heden paa følgende:
To Mand kan rense og sylde Kornet i Sækkene hurtigere og lettere, end
tre Mand katt gjøre det ved nogen anden Mastine. Hveden stoppet aldrig op
i
Elevatoren, og denne nægter aldrig Tjeneste.
Elevatoren arbeider samtidigt med Rensemaskinen, og der er ingen
Stands for Ombytning af Sække. Der er ingen Skuflen af Korn, alt
Qoor enten i Sække eller Maal. Elevatoren bliver fat i Virksomhed ved et
Jernbelte directe fra Visteaxlen. Der er ingen Stramning af Beltet, og
derfor stal der kun liden Kraft til forat faa den tit at arbeide.
M. Grollinmnd,
»tdbttFa it.
G. A. Jewett,
Kasserer.
Wldste Bank Nord og Best sra Minneapolis.
Oprettet 1872.
Sælger Drosts tit alle Dele af Verden. Udloaner Penge paa korte Te»,
miner. Agent for de bebste DampbaabSlinkr. Reisebilletter til og fra
Europa fælges paa billigste Bilkaar. \n\n Mercv Merrick.
(RfWillie Collin».)
Shiloh's Catarrh Remedy ett
sikket Kur for Totrrh, Dephtheria og
soot Muuv. Sælges ved Apotheker
Kneeland.
Rev. I. E. Atwood, KanfaS'Tity.
Sælges ved N.
I. Mortenfom
LUMBER YARD
SB. 21. (5 la
rf e.
naat De vil kjøbe rene Apotheketva
rer:
Electric Sitters.
King's New Discovery for Con
sumption (Kings nye Opfinbelse mod
Tæring).
Stanges Healths Salts (Stanges
Sunbheds-Salt).
Moderdtaabet.
I. Morten-
sens Apothek. my 101
y
(3. SB. Sort et 6. D. Bakers
Dersom De øttfler et godt fair and
square Laan paa DeteS Farm, kan
I. 89. Earl titbybe Dem Fordele,
foreclosed a mortgage.
First National Banks Bygning,
Strand S? Farrell.
EfterfSlgere af Strand, Mead & Karre«.
No. 224 Bismarck Ave., Fergus Falls.
Fergus Falls Fanning Mill.
Jeg indbyder til at tage Martinett i Øiefqtt, før matt kjøbet andetsteds.
Fabrik paa Bismarck Avenue, Fergus Falls, bagenfor O. C. Chafes
Bygning.
FIRST NATIONAL BANK,
E. D. Wright, President. I. P. Williams, Vice-President.