Fergus Falls ugeblad. [volume], March 16, 1887, Image 1

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Udkommer hver vnSdag,
Udgivet og redigeret af
A. Solem.
Exemplar 1
Aar $1.50.
I 4 10.75.
Betalbart i Forskud.
Bestillinger og Betaling indsende» under
Adresse: gergus Fall» Ugeblad,
Vet er ikke saa usandsynligt, at de,
som mener, at vi ikke har andet at
gjøre end at sige ja til Jernbane
bondS, har Ret. I saa fald bliver
det da efter den Regel, at den, som
intet vover, han intet vinder thi no
get sikkert ser det ikke ud til at nogen
vil eller kan give.
Bi er ikke blind for, at vore Abon
nenter har Ret til at fordre, at ikke
Afholdssagen flal optage hele Ugebla
det. Men for det ene er nu dette
maafle Dagens mest brændende
SpørgSmaal, og for det andet er det
hovedsagelig kun den ene Part, som
hidtil har ført Ordet. Den anden
maa ogsaa have Ret til at blive hørt,
og denne Ret er i nærværende Ugeblad
bleven benyttet i stor Udstrækning.
Bi haaber, det hermed bliver Ende paa
Striden for denne Gang.
Det er næsten umuligt ikke at blive
misforstaaet et eller andet Sted, og
Aarsagen er da som oftest, at ikke alle
lægger lige meget i samme Udtryk.
SaaledeS har vi i Samtale desangaa
ende fundet, at der er dem, som synes,
det er rart, at vi kan forsvare Maa
dehold og sige, at dette er det fuldtom
neste.
Disse mener dä, at det er Mande
hold, naar man ikke drikker saa meget
paa en Gang, at man bliver drukken.
For at forebygge, at vi flal blive
forftaaet, som om vi nærer denne Op
fatning, stal vi oplyse, at vi aldrig
har ment noget sligt. Der er mange,
som gaar og smaasuper hele Dagen
og hver Dag enten hjemme eller paa
Saloonen, men de er aldrig eller kun
sjelden rigtig drukne. Det har al
drig faldt os ind at kalde dette Maa
dehold. Vi kalder dette Drukkenskab.
Og Kuløren og Poserne paa Kinderne
m. m., som Kristoffer Janson talte
om, viser ogfaa tydeligt, at det er
Drukkenstab og intet andet.
Byvalget.
Dette flal finde Sted den SteApril,
altfaa om 3 Uger fra igaar.
License-Spørgsmaalet flal ogsaa
iaar blive sat under Afstemning.
Der er for nærværende to Kandi
dater for Mayor nemlig Jacob Austin
og James A. Brown. Det er alle
rede lang Tid, siden vi blev opfordret
til at forefloo Brown som Kandidat.
Han erklærede dengang ikke at ville
tjene, hvorfor vi undlod at nævne
ham. Han har imidlertid givet ester
for et almindeligt udtalt Ønske, og vi
haaber, han bliver valgt.
Mr. M. T. McMahon af Firmaet
I. S. Billings & Co. har for mange
Uger tilbage været nævnt font et godt
Oldermands-Emne for 1ste Ward
men han nægtede ogfaa at tjene. Det
fer imidlertid ud, som om man ikke
dryr sig noget om det, men er tænkt
paa at vælge ham, og hatt har ogsaa
nu endelig indvilget i at blive Kandi
dat.
I
3die Ward flal man med temme
lig stor Enighed have famlet sig om
C. A. Daley, som var tie medTchmitz
for to Aar siden.
Foruden Mayor og en Oldermand
fra hvert Ward flal der vælges Kas
serer og to „Justices os the Peace"
(.Fredsdommere). Bed Siden as
James Compton er D. Burbank
nævnt som Kandidat for Kasserer, og
de to itu nuværende Justices, Frank
berg og ShontS, ønsker Gjenvalg som
Fredsdommere.
Mr Gunder Dahl om Bondingen.
Blandt andre har vi talt med Mr.
Gunder Dahl om Bondtngen as Byen
ianledning det paatænkte Jernbanear
beide. Dahl er et af Medlemmerne
i Kompagnjet og dett, som sidst kom
ind. Det vidste sig, at det var van
skeligt at saa nogen til at være med,
thi der var ikke Udsigt til, at der flul
de blive noget at tjene, men der var
Besvær og Arbeide mere end not
Dahl havde sagt nei før, men da man
nu var kommen saa nær, at der mang
lede blot en Mand, kom man igjen og
sagde, du maa være med. Og saa
blev han med forat tjene Sagen.
Dette forat vise, hvorfor Mr. Dahl
er med.
Han siger, at han ikke føler sig op
fordret til at opmuntre til at give
Bond, og hans eget Forhold ttl Sa
gen kan forklare dette. Han siger, at
den Ide, at der fluide blive noget at
tjene er rent urimelig, thi der bliver
ikke noget at sælge, flet ingen Ting.
Det lille foreløbige Arbeive, som kan
blive gjort, vil blive saa forsvindende
9to. 277.
Fergus FallS.Min«.
Hvorledes er det med Farmer Ro
bert Miller fra Park Dale? Kan
det være i Overensstemmelse med
hans Principer som Allianee-Mand,
at han modarbejdede Mr. Donnellys
rate bill?
lidet, at det ikke tjener til mere end at
lede et andet Kompagnis Opmærk
somhed hen paa det. Der kan ikke
være Tale om at sælge noget. Der
for fytteS vort Kompagni, at naar de
først flal anvende sin Tid, er det uri
meligt, at det ogsaa flal ofre sine
Penge. De finder derfor, at Byen
bør bære det kontante Udlæg. Hele
Byen er at betragte som et Kompag
tti, der anvender saa og saa stor en
Sum paa at henlede professionelle
JernbanebyggereSOpmærksomhed paa
de Fordele, denne Landsdel har for
en ny Bane. Ingen kan forsikre, at
vor Hensigt opnaaeS, at vi faar en
Bane, men Sandsynligheden taler for
det, „og noget maa matt jo vove".
At man tjente nogle Tusen Dollars
paa Aberdeen-Banen, var en anden
Sag, thi der havde man foretaget en
hel Del Grading og havde virkelig
noget at fælge. Om vi skulde for
lange noget for den Linie, vi maatte
have udstukket og maalt her, er der jo
ikke noget iveien for, at andre kan faa
et Charter og stikke ud en anden Line
Parallel med vor og sige, vi behøver
ikke at kjøbe hoS eder.
Kristofer Janfons Foredrag.
Som bekendtgjort i sorrtgcUgeblad
fluide Kristofer Janson holde Fore
drag ved Afholdsforeningens AarS
fest her sidste TirsdagSasten, og det
gjorde han ogsaa.
Bi flal nedenfor forsøge at gjengi
ve det vigtigste af Indholdet for de
res Skyld, som ikke selv havde Leilig
hed til at høre det. Han talte omtrent
i følgende Ordelag:
„Skandinavifle Venner! Da jeg
ved, at der i ett stor Forsamling som
denne er mange modstridende Menin
ger, agter jeg ikke at holde nogenPar
titale. Jeg vil ikke tale som Parti
mand,vil være hverken det ene eller det
andet. Jeg vil tale om Drnkkensta
ben, og jeg vil sige, at den er enSkam
ivr vort Land og vort Folk. Man
kunde mene, at vi alle er enige herom,
men vi maa tale om det alligevel. Vi
[er denS ødelæggende Virkninger, og
ikat vi saa Bugt med den, maa vi ar
beide mod den.
Hvoraf kommer det, at Drukkenska
ben flal herje saa blandt oS Skandi
naver? Jeg tror, det kommer deraf,
at vi har den i Arv. Der er meget at
efterligne HoS vore Forfædre i Kraft
og Udholdenhed ofv. Vi har sect,
hvorledes de rydder Skove og befol
ker øde Prairier, kan taale Savn og
udholde Strabadser. Men der er
ogfaa mange Skyggesider hos dem, og
dem maa vi ogfaa lære at fjende om
ei efterligne. Vi er ikke tjent med
bare Syttendemaitaler.
Hvad det nu er, som gjør, at Druk
kenflaben blandt vor Nation er saa
stor, ved jeg ikke rigtig om det er
deres Strabadser paa Sø og Land
eller andre Ting i Forbindelse her
med. Læser vi om vore Forfædres
Skikke, finder vi, at Drukkenskaben
var almindelig, og der var Bøder paa
den, som ikke drak ud. Dersom nogen
ikke tømte Bægeret, maatte hatt tøm
me et særskilt Horn for dette. Man
drak i Gjæstebudene, indtil man be
gyndte at kaste Kjødbenene i Hovedet
paa hverandre, og allesammen rullede
ned i Halmen. Og naar de var saa
drukne, at de ikke kunde være oppe
længere men maatte gaa tilsengs, gik
endda Husmoderen efter dem med
Brændevinskrukken, fatte sig paaSen
gekanten og nødte dem til at drikke
endda mere. Man drak ©fooler for
Kristus og Jomfru Maria og hellige
Mænd. I
Haakon AdelftenS-FostreS
Lov stod det, at naar faa mange som
tre kunde omme sammen, fluide hver
af dem have saa meget som en Kagqe
stærkt Øl med sig. Dette stod i en
Kristenlov. Tænk at drikke Staaler
for Kristus og Jomfru Moria! Vi
forfkræffeS, naar vi h*rer det.
I
Middelalderen blev det iffe stort
bedre. Matt regnede 6 Potter Øl til
hver Mand daglig. Selv Nonnerne
draf. Der regnedes 14 Tønder Øl
til hver Nonne (aarlig?) Vi maa da
erindre, at i de Doge kjendte man ikke
Kaffe, The og Chokolade, font vi itu
gjør. Ved ett Adelsmands Bryllup
nys før Luthers Tid blev brugt 72
Tønder 01,640 Potter Rhinskvin og
800 Potter franske Vine foruden en
hel Del andre Vine og Mjød. Matt
havde i den Tid endog noget, fom
kaldtes Natøl. Naar man vaagne
de om Natten, maatte man drikke
Øl.
Bi finder, at i Stockholm var der
foreskrevet, at der fluide være saa og
saa mange Potter Øl til Børnene, og
der fortælles, at ved et Gilde, hvor
endel Piget havde været fyge, faa de
ikke kunde nyde noget videre, havde
disse drikket bare 5£ Pot hver.
Christian den 4de forbød at indfø
re fremmed Øl, og nu begyndte man
at brænde Brændevin. Det tog faa
til med Drik, at Kongen tilfidst maat
te forbyde AftensongSgudstjeneste, thi
naar det lokkede faa langt ud paa Da
gen, var alle Mennefler fulde. Kon
gen selv gik foran med
Exemplet. Bed
et Gjæstebud, forn blev holdt i Ber
gen, gik det faa vidt, at matt rev ned
Borde og Bænke og slog ud Vinduer
ne, og til Minde om denne Begiven
hed lod han indsætte et eget Slags
Glas igjen i Vinduerne.
Reformationen paa Luthers Tid
bragte ingen Forandring heri. Luther
siger selv: Vi drikker, saa vi spræk
ker. Hon tilstaar dette aobettl og toger
sig selv nted(?).
Og det er ikke længere tilbage end
til vore Bedsteforældres Tid, at titan
i Gjæstebud ikke maatte gi' sig, før ol
le vor drukne. Man gjemte Korkene
i Lommerne og viste dem frem tit Be
vis for, hvor dygtig matt havde væ
ret. I
et faadont Gjæstebud blev der
sendt Bud efter en af Gjæsterne mett
hott undskyldte sig med, at han ikke
funde tomme endnu nu holdt han
paa at dritte den 13de Dram. End
nu paa Wergelands Tid drak vore
største Genier sig fordærvede, og en
af Wergelands Venner draf sig ihjel.
Men det vor iffe blot i de skandina
viske Lande, at Druttenflaben saale
des raadede. Den var som en Sot
over hele Europa. I England hed
det, at matt for en Penny fitttde drit
fe sig druffett, og for to funde matt
drifte sig døddruffen, og to Medlem
mer i ett bestemt Forsamling var saa
drukne, at dett ene paastod, at han ikke
kunde se nogen i Præsidentstolen, og
dett anden paastod, han saa to.
I
Irland opfandt mon Drikkeglas
med rund Bund, forat man altid flul
de blive nødt til at drikke ud, thi naar
mon fatte Glasset bort, rullede det
overende. Ved Ligfærd draf matt,
faa man tumlede om og laa ved Si
den af Liget, og undertiden opdagede
man ved Antomsten til Graven,at man
havde glemt Liget hjemme.
I Stotland var det ligedan. I
store Selflaber hovde matt Tjenere,
hvis Forretning det fluide være at lø
se Holstørtlædet paa alle dem, som
vor faa drufne, at de faldt om, faa de
iffe fluide kvæles.
Og Druttenflaben fulgte med til
Atnerifa. Der var 30,000 Dødsfald
aarlig paa Grund af Drik, endda Be
fattningen var iffe meget stor.
Da fremstod der to store Afholds
mænd ett Læge og en Præst. Der
fortælles om ett Brygger, fom blev
saaledes paavirfet of Præsten, at hon
rev sit Bryggeri ned og byggede en
Kirfe.
Sao tommer Kvindernes Korstog.
Det vor.et Udbrud of Smerten, et
Dødsflrig. Kvindernes Rettigheder
vor iffe faa store endda som nu. De
havde ingen Stemmeret, derfor maat
te de gjøre, fom de gjorde. De for
nemste Damer, Guvernørens Datter,
Sanførers Hustruer og en hel Del
ro Folket tog Del. De gik ind paa
Saloonerne, talte og sang, og funde
de iffe faa tomme ind, lagde de sig
udenfor og fang der. Bevægelsen
git fom en Sot. Den efterlod sig
W. C. T. U. eller Kvindernes friste
lige Temperance-Forening. Denne
har det maa indrømmes,enten man
er enig med dent eller ei udrettet
meget godt.
Naar vi nu har hørt alt dette, ton
vi vel iffe undres over, at Arven sid
der igjen hos os, mett der er dog fleet
ett Forandring. I
Norge drifter man
not endnu i Selflaber, men HoS de
mere dannede Klosser ansees det dog
for en Stam at være fuld. Men paa
Landet er det iffe endnu altid onfeet
som en Stam. Naar Bonden tom
mer ind til Byen med sine Produfter,
drifter han sig oste endnu fuld.
Jeg læste engang en Historie i et
Blad, og jeg tæntte en hel Del otter
den. Det var om den græske Gud
Dionysos, Bacchus eller Vinguden,
som han ogsaa taldes. Han var paa
Reise til sitt Fcedreneby og satte sig
ned paa en Sten forat hvile. Ved
Siden af sig saa han, der vofste op en
fin, nydelig liden Plante, og han fif
Lyst til at tage den op og bevare den.
Og da han føgte efter noget at bevare
den i, forat den iffe fluide visne,fandt
han et Fugleben,hvori han fattePlan
ten. Men Planten begyndte at voffe
og skjød ud as Fuglebenet. Han
maatte altfaa fe sig om efter noget
andet og fandt et Løveben. Deri
fatte han dett faa. Mett Planten
vofste ogfaa ud of dette. Da fandt
han et AZfelsben og fatte baadePlan
ten, Fuglebenet og Løvebenet ind i
ZEfelSbenet. Da han derpoa endelig
skulde tage Planten ud, havde den sloa
et Rødder, der var saa sammenfiltre
de i Benene, at han iffe funde faa den
ud, hvorfor hatt fatte boode Planten
og Benene ned i Jorden, og den vof
ste op og blev til en Vinront med dei
lige Druer. Disse tog hatt og fryste
de og gav til Menneskenes Børn. De
drak og blev først muntre fom Fugle,
og naar de drat mere, blev de modige
fom Løver, men drot de endda mere,
blev de dumme som røster.
Dette er en dybsindig Historie. Den
skildrer oS Virtningerne af Vinen.
At drifte reit god Vin fatt ikke være
Synd. I Sydlandene, hvor man
spiser lidet og er tilfreds med ett Løg
og. et Stytte Brød, kan man iffe und
være sin Vi«. Hvis en Kvinde der
fif høre, at det i Norden iffe vofste
Vindruer, vilde hun paastaa, at hun
iffe funde leve der. I
Italien drit
ker man store Mængder af Vin, men
alligevel faa jeg ingen druffen der.
Jo en Gut faa jeg, fom var druffen,
men han var da ogfaa fao ulyffelig,
at jeg er vis paa, at han aldrig før
hor været druffen og aldrig vil blive
det igjen. Han laa og roobte: O
Madonna,o Madonna! Deter Jom
fru Mario, de folder faa. Og hans
Kammerater vor ligefaa ulyftelige.
De havde aldrig set noget sligt før og
vidste ikke, hvad de skulde gjøre. Jo
de skulde havt nogle af vore
derned!
Jøderne er vant til Vin fraBarnS
ben af, men at være fuld det erSkam.
Da vi liberale Præster engang hovde
en Sammenkomst og talte om Af
holdsfogeit, vor der ogfaa nogle jødi
ske Præster tilstede, men de fogde, at
dette havde ingensonthelst praktisk Be
tydning '/r dem. De har det ligesom
paa Følelsen, at Vinen er en hellig
Ting. Jesus brugte at toge fine
Billeder fra Vinen og Vintræet, og
da han indstiftede Nadværen benytte
de han Vinen. At sige, at det at
smage Vin er Synd, vil flade Af
holdssagen mere,end det gavner. Vi
burde dyrke Vindruer. SaaledeS
fluide man derbortc i Dakota bruge
Vin i Vandet. DereS Band er door
ligt og fuldt af Kolk og andet stygt.
Bragte de Vin i det, vilde det smage
bedre, og de vilde ikke saa let falde
paa at drikke sig fulde. Før ei Krig
mod dem, fom føler sig muntre fom
Fugle eller modige fom Løver, mett
mod dent, font gjør sig til røfler.
Temperance-Folket vender sig mod
den amerikanske Saloon, og det er da
sandelig heller ikke rette Druer fra
Naxos, som bydes os der. Jeg har
leet Opskrift paa noget, fom kaldes
Indian-Whisky. Den bestaar mest
as Elvevand, Terpentin, Extrakt af
Tobaksblade og lignende, fom river
dygtigt i Halfen.
Jeg har feet faadanne, font drikker,
faa de bliver til røfler. De er røde
og opsvulmede med Poser paa Kin
derne, og de ser ud* som Idioter.
Tobakssaglet siver af Munden poo
dem, og det er utroligt, hvormeget
stygt der forresten gaor ud af deres
Mund. De fluide fe sig i Speilet,
faa kanske de blev forskrækkede. En
Kone, som havde en Dranker til Mand,
ondt engang paa, at hun fluide drikke
ig fuld, til Manden fom hjem. Hun
vor faa fuld, at hun for og ravede,
talte bore Boas og tnyttede Næven til
Manden, da han fom hjem. Hun
[aa ud, fom en Idiot. Manden blev
rent forskrækket, da han sik se sin pene
og godmodige lille Kone som en ra
sende Idiot, og han opgav fra den
Dag at drikke.
Det er det sørgelige blandt vore
unge Landsmænd, at de ikke ser, at de
bliver Idioter. Tvertimod bliver de
saa flotte og kan tale med om olle
mulige Ting. Og de andre ler til
dem, som om de lifer det. Og det er
mærkeligt, hvilken Lyst vi hor til det,
som er stygt. Jeg husker, at jeg, me
dens jeg vor saa liden, at jeg ikke for
stod noget deraf, lærte af Søfolk styg
ge Viser, som jeg sang, indtil man
stoppede mig. Jeg forstod vent ikke,
men jeg faa andre lo, og dette lifte
jeg. Og hvor det stygge sidder fast!
Jeg fon endnu Stumper af Viserne.
At det gemene og raa har faodan
Magt, viser at vor Aand stoar lavt.
Det er dette, som flal være Gudsbille
det. Unge Mænd og Kvinder, tænt
paa eders ophøiede Kold. Og tænt
paa, at jo dybere man falder, desto
tianfleligere er det at reise sig og faa
Slaggen brændt ud.
Jeg tror iffe, at nogen Drnttenbolt
agter sig selv. Han ser, at det gaar
nedover med sig. Hott ofrer paa
MolocfSalteret altsammen tilmed fit
Legeme. Hon tænfer nof, han flal stoa
sig, og mange er stærte not til at stoa
sig i lang Tid, ti Aar maafle, men
tilslut bøies de ned. Da tommer du
til at tættfe, dette futtde du have spa
ret. Man ofrer ogfaa Familien.
Konen flider maafle baode Nat og
Dog ved Vofl og Syning forat holde
det gaaettde. Hun venter at høre
Mandens kjendte Skridt, der han kom
mer ranglende hjem, og naar han da
endelig tommer, flygter Børnene.
Vrang, ustyrlig og uhyggelig, som han
er i det hele taget, ttaar han er drnk
fen, undser han fig maafle iffe forat
flaa baade Kone og Børn. Børnene
voxer op i alt dette og faar desuden
Arven i fit Blod. I Hundreder af
Led bliver Slægten forsumpet. Og
dette er der iffe nogen, som tager i
Betæntning. Naar man parrer Dyr,
jo da ved mon not at passe paa Slæg
ten. Man passer nof paa, at mon
faar ædle, froftige Dyr, men naar vi
gifter bort vore Børn, da tænfer vi
iffe stort paa det. Og det er maafle
dette, som er FolfS Forbandelse
Hvad man ser efter, er Pengene og
Rigdommen. Man gifter bort Pen
gefasfe med Pengefasse, ilte Hjerte
med Hjerte. Man betænker ikke, at
en fattig Gut eller Pige med fandt,
rent Blod er uendelig mere værd end
en rig med fordærvet urent Blod, der
indeholder Spirer til alt ondt. Bi
tænfer forlidet paa, at vi fatt forplante
Forbandelse iftedetfor Velsignelse.
Barnet fan ftaa op og tnytte Næven
mod Far og Mor og sige, du et Styld
i mit urene Blod. Er det iffe for
færdeligt
Begynd ei paa Saloonerne, den fan
faa Herredømmet over dig.
Der er to Ting, fom støtter Druk
kenskaben, og som vi derfor fluide
vænne os af med. Det er, at vi ler
til fulde Folk, og ©penderefliffen.
Havde vi en Følelse tilbunds as, at
Ulykken forplantes i flere Slægtled,
fluide vi vise Drankeren ud og ei le.
Jeg mener ikke, at vi flal støde ham
sra os, saa han maa omkomme, mett
vi flal vise ham, at vi ikke vil være
Kammerat med ham, naar han er
fuld. Vi, flal iftedetfor at le til ham
og lade ham faa Indtrykket af, at han
er svært til Kor, sige til ham: Jeg
vil ikke tale med dig, ttaar du er fuld.
Om der var fao megen Malm i vore
Gjentet, at de nægtede at danse med
en fuld Kar, faa at han maatte gaa
fra den ene til den anden for bare
at blive afvist allesteds, fluide han nok
fttort holde op med at tomme igjen
fuld. Og om der vor faa megen
Malm i vore Gjentet, at de nægtede at
gifte sig med unge Mænd, fom drifter,
fluide det fnart blive anderledes.
Men iftedetfor fooledes at ofvife fulle
Foll tar vi dent op mellem os, og de
føler, at de fait være med overalt.
Sagen er, at vi har iffe moralsk
Mod nok. Og dett norske Bonde med
alt sit Mod er moralsk feig. Saale
deS er han ligeoverfor sine Embeds
mænd. Jeg kjendte faaledeS ett Bon
de, fom hovde været med at stifte en
Jaadækforening og havde været en
blandt de første til at arbeide for
den. Han havde været med at give
Foreningen Love. Saa møder han
Sorenskriveren, som siger til ham:
Naa, Ola, hvad er det, jeg hører om
dig? Ola undskylder sig med, at han
kom kjørende forbi, og faa vilde han
gaa ittdom og lyo. Hvorfor fluide
hatt undflylde sig? Kunde han iffe
have sagt: Ja, Sorenflrivet, jeg hor
været med, thi jeg troede, dette vat
ret og godt. Havde han sagt dette,
havde han været ett Mand.
Spendereflitten er saa indgroet, at
det fer ud, font man iffe flal faa den
ud. Der tommer fire fem pene
Gutter ind til Byen, og faa faar den
ene af dem det Indfald, at han flal
ipendere paa de andre. De gaar ind
paa Saloonen, og faa faar man først
en Omgang. Men de har da alle«
iammeit „røre i Livet", og faa skol
ogsaa en ester en af de andre spende
re, og saa bliver der fire fem Om
gange, og de kommer ud af Saloonen
[om røfler.
Denne falske røresfølelse maa vi
hugge Hovedet af. Om en trakterer
dig, faa er da vel ikke du forbundet til
lige paa Øjeblikket at traktere med
[amme Slag igjen. Om en Pige faar
en Broche, flal hun da tiel ikte paa
iøiebliffet flyve hen til ®itldfineden
og kjøbe en akkurat ligedan forat give
igjen (Latter.)
Allerhelst vilde jeg sige, gaa ikke ind
paa Saloonen. Det er bortødlede
Penge, som spenderes der. Man
klager over haarde Tider, men de
bliver ikke bedre derved, at man ødsler
line Penge paa Saloonen. Arbejds
manden har Road til at spendere 5
eller 25 Cents paa Saloonen, men
han har ikke saa mange Cents at spen
dere paa ett god Bog eller et Fore
drag. Bi mao lære at værdsætte S
Senterne. For de 5-Center, vi bort
ødsler, kunde vi kjøbe mange nyttige
Ting.
MaadeholdSsorcttiitger hor jeg ikke
nogen videre Tro paa. I
min Hjem
bygd fluide vi stifte en faodan, og vi
aflagde da Løfter om, at vi ikke fluide
spendere paa ©aaloonen, ikke fpitte
Kort, ikke Pool osv. Og det vat ikke
vanskeligt at fao Medlemmer. 50
Mand skrev sig ind. Mett da jeg se
nere kom tilbage did, fandtes der in
gen igjen. De havde ikke saa megen
moralsk røressølelse, at de kunde hol
de sine Løfter. Ethvert Løfte fluide
være helligt.
Jeg et kommen til det Resultat, at
der et ei ondet at anbefale end Tv
talofhold. Selv om dette er en Ad
mygelse, saa er det bedre alligevel.
Det er en Støttestav for dett, fom er
bleven forfalden (Bifald). Jeg ærer
den Mand, fom vil føge Støtte. Som
jeg sagde, jeg vil ikke tale for noget
Parti, men lad os arbeide alle fom en
imod Drukkenskaben, og lad oS være
Bennet, enten vi et Prohibitionister
eller MaadeholdSttiænd. Og jeg øn
sket, at alle, som bliver Medlemmer
as denne Forening, maa holde sit Løf
te, og at de maa kunne prise den Dag,
da de gik ind.
Fra Boston tneddeleeS Mandag out
en srygtelig Jernbaneulykke i Nærhe
den af Forest Hill. Fem Passager
vogne gik ned gjennem en Bro, hvor­
ved over 30 Mennefler dræbtes og
over 40 soatedes.
Det et til Ugebladet indkommen 4
Skrivelser, som vi hverken har Plads
til denne Gong eller har Lyst til at op
tage senere, da de ikke indeholder noget
nyt. Den ene, som ellers er imod Bla
det, udtaler dog sin Tak, fordi begge
Sider har faaet lige Ret til at udtale
sig. Den anden fynes, der er tilføjet
Rud Uret derved, at hans Artikel ikke
blev rettet. Den tredie revser Holm
for hans Retskrivning, og dett fjerde
beder sig oplyst om Forskjellen mellem
Prohibition og Total-Afhold, hvilfet
maafle nogett as hattS egen Forening
vil optpfe ham otn, da det er almin
delig befjendt.
De har Ret Hr. X!
„Det var lidt ærgerligt, at Redaf
tøren optog mit Vrøvl »bett Corrige
ring."
Det fatt bedre tænfes end beskrives
hvilten Uge jeg har havt.
Ja faa gaar det, mon tænfer sig
fremover, og faa gaar det bogover,
at „doonte" sig op, og faa gaar det
ned.
Kjedeligt, at Folf baade i By og
Bygd fluide faa vide, at jeg ikke kan
strive ortografisk.
Det er mærkværdigt, hvilken Evne
Folk med „Intelligents" har til at
lugte Egennytten. Jeg havde aldrig
drømt, om, at nogen fluide kumte se
Egennytten i saadant „Vrøvl", men
nu er det fleet, og jeg kan ligesaa
gjerne bekjende det, matt bliver jo
ikke daarligere for det, har Redaktio
nen sagt.
Den, som vidt vanker, han meget
sanker, siger Ordsproget, og det bevi
set sig her at være Sandhed.
Jeg antager, at Hr Xi daglig
Tale gaar under Navn as Mr. Ole
Jacobfen.
Om enhver Artifel i Ugebladet med
Sprogfeil fan Glæde dent Hr.
faa vel befomme.
Jeg fynes not, Hr. X, at De
har behandlet mig faa grundig, at det
iffe kunde trænges noget mere, men
flal jeg endelig have en anden Be
handling, faa vil bede om, at De vil
de gjøre det. Rud liker at blive be
handlet af Fagmænd.
H. P. Rud,
Stomogeren uden Læst.
„Charm of the West" Skraatobok
vil tilfredsstille Dem.
Det blev opdaget Lørdag, at en
Mand ved Navn Henry Buse, som
har boet i nordøstre Del af Byen,
havde taget sig afbage. Wm. Hoef
ling, fom kjører forbi hans Hjem,
havde lagt Mærke til, at det faa dødt
og øde ud omkring Huset og henledede
Opmærksomheden herpaa. Sheriffen
og en Politimand gik daud og fandt
Døren aflaafet, mett de kunde fe Man
den ligge fom død paa Sengen. De
hentede derfor Eoroneren og sprængte
derpoa Døren. Den øvre Del af
Hovedet var næsten skudt væk. Ved
Siden os Sengen stod et Gevær. Den
afdøde vor ugift og henintod 40 Aar
gammel. Han har været her etpar
Aar fom Gartner og var kjendt fom
ett flittig og ordentlig Mand. Han
ital være i Slægt med MrS. Grus
iendorf herfra.
Til Fordel for faadanne, fom har
Kvæg, fom de ikke behøver hjemme og
derfor maafle maa søge udleiet til
Vogtning Sommeren over, vil vi op
lyse, at Mr. P. H. Funkli, der bor ti
Mil vestenfor Fergus Falls, i fem
Aar har besørget faodan Gjætning.
Der er mangfoldige Tusen Acres
Land derude, som er velfliffet for
Græsning, og sidste Vaar lod han
grave en 60 Fod dyb Brønd, hvor
Vandmængden og Trykket er faa stort,
at Vandet stadig flyder over. Fra
Brønden er der do gravet en Grøft,
gjennem hvilken Vandet ledes ud i en
naturlig Fordybning i Terrænget, saa 18i8cS l'01'*
der her dannes som en stor Dam, hvor
XX
6te A arg.
etpar Hundrede Kreature paa en Gang
kan drikke, og da Tilstrømningen af
Vand er stedsevarende, er Vandet
naturligvis altid, rent, klart og fjø
ligt.
Godtgjørelsen for hvert Kreatur
vil blive $1.25 med Tillæg af 5 Cents
for Salt.
Auktion
Kl. 10 den Iste April sælger Un
dertegnede ved offentlig Auktion att
sit Indbo og Løsøre, 2 Hopper (Nor
man-Race), 6 a 7 Aar gamle, den ene
med Føl 2 Aoringsheste præsis Uqe
9 Stykker Hornkvæg 2 Tvillingkvi
ger as short horn Race Slæder,
Vogn, Sæler nt. tn. B?løl under H5
betales kontant. For Beløb derover
gives 7 MaonederS Henstand mod
god Sikkerhed og 8 Procent Rente.
I. C. Arnefon,
TEgte Norske Mediciner«
Jeg har havt saarnangeSpørgsmaal
efter ægte norske Mediciner, at jeg har
feet mig nødt tit at henvende mig til
det norske Dispensary (Laboratorium)
i ©toughton, Wis., og har erholdt
følgende: Moderdraaber, Campher
draaber, Campherolie, ©rønolie, Se
neolie, Naphthadraaber, Hoffmans
braaber, Sholeradraaber, Sure Ka
neIdraaber,Sundheds-SaIt(dette ægte
Sundheds-Salt er registeret accord
ing to Act of Congress, hvilket staar
nede paa Foden af 8abete.1t. Intet
andet garanterer jeg er ægte.)
Ligeledes har jeg følgende norske
Mediciner:
Den originale norske Hoste-Sirup
er det mest behagelige Middel til at
forhindre Forkjølelse, Hoste, Hæshed
Astma, Bronchitis, Saarhed for Bry
stet og Blodspytning. 25 Cents pr.
Flaske.
Original Norwegian Appetizer
er et udmærket Middel mod Dyspepsi,
Lever-Nyre-og Nervesygdomme, samt
en as de bedste blodrensende Medici
ner, som fjendes. 50 Cts. pr. Flaske
Original Norwegian Ilat Killer
dræber Rotter, Væggedyr. Fluer og
Myg. Brugsanvisning medfølger
LEsken. Pris 15 Cts. pr. ZEske Fa
brikeret af The Norwegian Dis
pensary,
Det bervmte ivgtc Sundlieds-Talt, fabri
keret af Gusravus jenicit & (£0., ct fortn 11-
ligt Middel mod daarlig Fordvielse og Ma
veuregelmäösigheder, salgeS af mig til Fabri
kanternes PriS 25 EentS Flafken. Hvis
Eders Apotheker ikke har disse Midiciiier, vil
jeg sende en Flaske Appetizer, en Flaske Ho
Itesinip. it Flaske SundbcdS-Salt og en
SEske Tore Healer ved Modtagelsen as i.25
frit tilsendt.
Den Originale Norske Blodrenser The
Original NorwegiaiiBlooclpurifier er
en ar de bedste, ja vi fan gjerne sige den bedste
Blodrenser, som nu er i Markedet. Ligele
des de Originale Norske Tanddraaber og
,Ligtvrn-Dr«beren". Tandpinedraaberne vil
aldrig flaa feit at virke, dersom Du renser
Tanden med Sundheds-Talt forst Prov li
gelcdes „Ligtorn-Drageren", og du vil blive
tilfreds med den.
VnskeS
5000
Visitkort i de For. S. Alle ny Stil for
1887. Prover 4c. Stor Prövebog for
Agenter 25c
3f.
tor
3», 29
««#1
COFFEE
Det Ian spares fra 5 til 8 Cents ved at kjøbe MCLAUGHLIN'S
brændte Kaffe (fælges blot i
1 Pund Pakker). Man fan ikke faa
faa god og drikkelig løs Kaffe for mindre end den nævnte Forskjel i Pris.
Alle foretagsomme Kjøbrnænd ved dette og udbyder de« uforbeholdent, idet
de hat fine KnndetS bedste Interesser for Øie og ved, at dens Fordele vil
forøge deres Afsætning og i Enden bringe dem større Fortjeneste. Enkelte
Handlende ser alene paa det øjeblikkelige Resultat og opmuntrer tit at kjøbe
ubrændt Kaffe i større Portier, da deres Fordel her er større. Lad Dem
ikke paavirke af andre interesserede, men døm selv. Prøv vor Kaffe og lad
den seire ellet tabe ved sin Fortrinlighed som Drik, og De vil indrømme, at
den et bedre end nogen anden Kaffe i Pakket og faa god, fom De kan kjøbe
den løs for 25—28c pr. Pund. Sælges af de fornemste Grocery- Hand
lete i Byen.
A. SOLEM,Proprietor.
O Darke,
Skandinavisk Santører,
Speciel Opmoerkjoinoed
skj-rnkes
,,Col»
lections*. Soelger Dan.p«tibs»«il»
letter. Veksler og tegner AS'uranc«
Uimgm,
Battle Lake, Minn.,
af alle Slags. Forskjellige SlagS Bogne.
Arbeidsvogne.og Buggier, flere Slags Ploge,
deriblandt Sulky-Ploge.
H.K. Page. I.H.Allen,
Präsident. Bicepräsident.
3 D. Boyd,
Åaé|crrr.
Kapital §70,000
Overskud 35,000
Almindl. Bankforretning udfores. jlI-2
Soelger Billetter
til og fra Europa
med alle Linier.
Oliver Olsen.
bi7tf
Ug Slagterbutik.
Bedste
og
Billigste
Den har iltkrfmKge.
American No. 7 Symaskine er fuld
kommen, stærk og simpel, er letgaa
ende, er let at sorstaa og har dett bedste
Skyttel i Verden.
Den er nylig bleven forbedret, har
aldeles nyt Træværk og har the
great tension liberator device.
Ingen anden Maskine har denne Del.
Er den bedste Maskine, som Farmeren
kan kjøbe, da den aldrig kommer ud
as Orden. Den vil vare i femten
Aar og er garanteret for fent Aar.
Sælges tied
Garanteres
amtntuor^lScarcb'''
blcrse
Stubmøllet crc dobbelt
faa frafttfle som nonen
aubcii Mollc, Snbn
tanter af Behol
dere oi alt a„.
bet Tilbehør
Agenter for Salg af de smukkeste
Fd Grinders'
en-
c. Nu er Tiden til at tjene
Commission. Elegante Prccn
rccmier
Messing
Cylindere.
Skriv efter Ka
talog og Priser,
Clav.
fiiøb
altid bet
bedste, „fflearcb"
eller PumpeMøller
tiao 30 Tages Prøve.
Gode Agenter onttes.
Doktorerne
McLean K Duncan,
Läger og Ehirurger (nylig ansatte ved
Montre..! Hospital).
Kontor over
M-rrk: Speciel Opmärksomhed skjänkeS
Lie- og Ømtftiflbomme. j[14 t)
KfjaÉs 3. WM,
for Salget af
Rail-N vad-Land
i ©ountierne
Ottertail, Grant, Wilkin
og
Karter og Beskrivelser sen­
des frit paa Forlangende. Breve
besvares i det engelske og norsteSprog.
apists.
L. A. Levorscn,
Clerk. \n\n Rontot: Hj»rnet »f Bismarck Av. & Mill.St.
Fergus Falls, Minn.
Abouuements-Bilkaar:
1
I
2det Ward er W. H. CrosSinan
Kandidat for Oldermand, og endel
ønsker A. H. Kirk, Eieren af Park
Roller-Møllen. Oldermand Breuer,
Andrew Erwin og F. G. Barrows er
ogfaa nævnt.
Fergus $altø, Minn., Onsdag l«de Marts 1887.
Om nogen ønsker nærmere Besked,
kan matt henvende sig til Theodor
Johnson, O. C. Chase eller I. H.
Grass i Fergus Falls John H. Lar
son, Underwood P. P. Lokker, Eli
zobeth Lars Honrud, Iver Vaterud
og Hans Toso i Rothsay samt M. I.
Kragetud i Norwegian Grove.
„Briar Pipe" Røgetobak bider ciU
brig paa Tungen.
m23. En Mil nord fra Dalton.
Orginal Norwegian L. W. &
Sore Healer renfer og læger Saar,
Bylder. Piles, Kvæstelser,Slag,Stød,
Brandsaar, saare Læber, Hudsygdom
me og mere. 25 Cts. pr. W ske.
O. O. Melaas, President.
F.
I. Kneeland.
City Drug Store,
Fergus Falls, Minn.
M. K. McLaugklin & Co.
Importers, Jobbers and Boasters of Coffee, 82, 84,86 and 88
South Water St., Chicago.
Om De ei kan faa denne Kaffe HoS DereS Kolonialhandler, faa fend oS
$1.00 tilligemed Navnet paa Deres nærmeste Exprefskontor, og vi vil fende
Dem 4 Pund, Fragtomkostningerne forudbetalte, tttyll
Entered at the post office at
Fergus Falls as second class mail
mattor.
Fergus Falls Ugeblad,
The only Norwegian newspapei
in northwestern Minnesota.
Advertising rates on application.
Office 204^ Bismarck Av.,
Fergus Falls, Minn.
udlaaner Penge paa fast Eiendom til 10 Pro
cent uden Commissivn.
31 ly Lincoln Avenue. Fergus AaU8.
handler med
äergus Halls National Bank
Fergus Falls.
Den störste Nationalbank i nordre Minn.
Oliver Olsen,
Fergus Falls, Minn«
Bismarck Av.
Theo. Johnson.
L. H. Johnson.
John Holms Boghandel, Lincoln Ave.
AMERICAN SEWING MASHINE CO.
my5
og de berømte
CHALLENGE
HORSE POWERS
CORN SNELLERS
Pumper og
South Minneapolis Card Co.,
Minneapolis, Minn.
CHALLENGE WIND MILL & FEED MILL CO
1$ATAVIA, KASE «'O., ILL.
City Drug Store, Fergus Falls,
Minn»
Fergus Falls, Minnesota.
(Office i Court-Huset).
Local-Agent
ADVERTISERS
can learn the exact cost
of any proposed line oi
advertising in American
papers by addressing
Geo. P. Rowell & Co.,
Newspaper Advertising Bureau,
lO Spruce St., New York.
iend lOcts. for lOO-Pago Pamphlet