Fergus Falls ugeblad. [volume], March 23, 1887, Image 1

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Ubfom«i«r hver Onsdag,
Udgivet og redigeret af
A. Solem.
Kontor: Hjornet afLiSmarck Av. Mill.St
1 Exemplar 1
Aar $1.50.
1 i $0.75.
Betalbart Forflad.
Bestillinger og Betaling indsendes under
Adresse: Ferg«» Falls Ugeblad,
Direktørerne for Dakota, Fergus &
Southern-Banen har havt endel Mø
der nylig og flal være ifærd med at
forfatte Bilove. Det ser ikke ud til,
at de anser det videre nødvendigt at
have flere Folkemøder angaaendeBon
dingen. Det er vel sandt, som de
paastaar, at de bryr sig ikke om, en
ten der bliver stemt for Bonds eller
ei.
I
Pastor Wolds Artikel i sidste
Ugeblad indsneg sig en Sætterfeil,
som vi beder undskyldt, og hvis Ret
telse vi beder bemærket. Der stod:
udbeder sig as Herren Bis
dom og Raad til dett Slags Gjer
ning.
Skulde være:
udbeder sig af Herren Vis
dom og Raad til sin Dags Gjer
ning.
Et nyt Elevatorkompagni, der siges
at være fra Minneapolis,gjør Forsøg
paa at kjøbe op alle eller endel afFar
mentes Varehuse langS NorthernPa
cificbanen. Det flal tre Gange have
været i Hold med ett og samme Per
son om Kjøb af det Varehus, han be
styrer. Han mener, at Farmerne har
at være paa Vagt og ikke flippe sig
of Hænderne dett Anledning, de nu
har.
Bi indtog i sidste Ugeblad ett Arti
kel om borgerligt Wgteflab, og denne
fortsættes og stuttes idag. Vi troede,
at det vilde hjælpe til at retlede man
ge, som vi ved har saameget imod det,
endda det ikke er noget ualmindeligt
herover. De vil maafle ikke endnu
fliste Mening, mett Artikelen vil i et
hvert Fald kaste LYS over Sagen. I
Norge diskuteres nu den Sag paa det
ivrigste, og det lader, som feet frivilli
ge borgerlige TEgteflab vinder megen
Tilflutmng.
Ottertail Mill, dett nyx Mølle her
i Byen, nærmer sig nu sin Fuldendel
se og tænkes sat i Virksomhed i Be
gyndelsen af April.
Møllen er ett smukt udseende Byg
ning sire Etager høi og bedre belig
gende end nogen anden Mølle
i Byen.
Den er istand til at male 200 til 250
Tønder pr. Døgn. Tæt ved Møllen
og nærmest Elven er opført et lidet
Hus fot en Dampkiedel.og herfra op
varmes Møllen ved Hjælp af Damp.
Paa østre Side af Bygningen og i
umiddelbar Forbindelse med denne er
opført et færflilt Trapperum, saale
des at Trapperne mellem Etagerne er
udenfor Bygningen. Dette er maafle
dels foråt spare Runt men fornemme
lig for i Jldebrandstilfælde at for
hindre, at Lufttrækket fra Etage til
anden flal give Ilden Næring, og
Vandflangerne vil funne anbringes i
og fra Trapperummet.
Møllens Elevator kan tumme 30,
000 Bushel.
Et Besøg i Møllen vil give, hvem
det end er, et Indtryk af, at her fin
des det nyeste og bedste, som endnu er
opfundet paa dette Omraade, og det
skulde næsten syttes, som om Toppen
af Fuldkommenhed itu maatte være
naoet. Den, som har feet de simple
ste Møller i Norge, hvor to Kværn
stene og den dent omgivende Skræp
udgjorde omtrent alt,som Kornet hav
de at passere, før det blev til brug
bart og forresten ogsaa ret godt Mel,
bliver staaende i stum Forbauselse
over den uhyre Forskjel, der fittdes
1 Behandlingen af et og det foritme
Emne, forn ogsaa kun hat et og det
samme Formatt!: at tjene som Brød.
Spør man, hvor denne enorme
Udvikling er fotegaaet, om det er i
Amerika eller andrestedS, lyder Sva
ret. at det er i Ungarn. Dog er
vistnok endel Forbedringer gjort her
tillands.
At beskrive den Masse Maskineri,
gjennern hvilke Hveden flal gaa fra
ben Tid, den forlader Farmerens
Bogn, og til den kommer igjen, forn
bedste Sort Mel, vil ikke vare til
Hensigten med denne Artikel, og vi
kunde ikke heller, om vi Vilde. Bi
flal kun sige, at Hveden først gaar
gjennern 4—5 forskjellige Rensemaski
ner, og dernæst passerer den mellem
den nedre og ett ellet anden af de øvre
Etager fjorten Gange, før dett bliver
foetbig, og den har at gaa gjennern li
gefaa mange Maskiner, forn hver ud
fører ett liden Del af dett fælles Gjer
ning: at omdanne det lille Korn til
fint, hvidt Mel. Og det bliver fint,
maatro. Det har at gaa gjennern en
fin Silkevæv, før det ansees fint nok
Men da kan det knapt kaldes Mel læn
gere, det er finere end fint Støv. Den
for dette Øiemed anvendte SlagSSil
kevæv kommer fro Schweitz.
I
Møllen er paa forskjellige Ste
der anbragt Sugeapparater, fom flal
drage det i Møllett i Bevægelse væ
tende Støv til sig. Dette er af Hel
btedshensyn, da som bekjendt Støvet
ved Jndaanding virket fladeligt paa
AandedrætSorganerne. For Atbei
derne vil dette derfor væte af over
maade stor Betydning.
Bi haaber, at det nye Møllekom
pagni moa finde den Opmuntring,fom
No. 278.
Fergus FallS.Mtu».
dets Foretagsomhed berettiger til,
samt at dett Fordel, fom ett Udvidelse
af Møffeforretnittgen fluide være for
Byen og Omegnens Farmere,ikke mao
udeblive.
Lndt Blod og Bylder.
Hvad er det, fom flabet Drankere?
Saloonerne.
Hvem er det, fom gjør Saloon-For
retning lønnende?
Drankerne.
Ovenstaaende Dialog bør læses
flere Gange, foråt man ka« komme til
den rette forstaaelse of. Aarsag og
Virkning.
Altsaa, Salooner og Drankere er
ett uforklarlig, gjensidig Tilblivelse.
Og at det er et Samfunds Onde, er
de fleste enige om. Men det et, yaar
man flal begynde en Udrensning af
dette Onde, at der blir Uenighed.
Ligesom to Doktoret kan foreskrive
hver sit Middel mod samme Sygdom,
saaledes kan man ogsaa tænke sig for
skjellige Maader at ntodatbeide Druk
kenflab p«t. Uenighed burde dog
undgaaes, naat man stræbet mod sam
me Maal.
Skulde jeg svare paa, hvad det er,
som er Aatsag til Drukkenskaben, saa
maatte jeg svare paa en anden Maade,
end som det lyder i Begyndelsen af
detttte Artikel.
Aarsagen til Drukken flab et ot søge
i Opdragelsen. Og den er desværre
iblandt os Norske ofte saadan, at den
flyider alle Betingelser.
Enhver, fom fjender lidt til vore
Forholde, ved, hvorledes de norfie
Formergutter Doger op. Saqsnart de
er saavidt gamle, flal de være med i
altflags Arbeide. Har de en liden
Fristund fra dette, maa de flure og
læse i sin Katekismus. Og detttte
Puggen er en sand Plage for et livs
friskt Sind. At Farmergutten flal ha
nogen Oplysning uden om Plogsty
ring,er der ikke en gangTankeom. Sen
des han til dett engelske Skole, saa er
det forat lære Regning og Skrivning
andet Begreb om Oplysning hat
hans Forældre fjeldett.
Derfor er dett engelske Skolegang
kun betragtet som en Bisag. Luthers
Katekismus og et Birkeris er Opdra
gclsesmidlerne.
Til en Familiefader, fom opdrager
sin Søn paa denne Maade, tør jeg
sige: Du har i din Søn nedlagt de
Betingelser, som flikker til Selflabs
livet'), oz hvorfor? Ja fordi du,
med dine strenge Regler har dæmmet
inde hans Ungdoms Livsfriflhed, som
vil bryde ud**), saasnart han voxer
ifra sin Raadighed han vil nyde fin
Frihed og føge selskabelige Adspre
delser, og da Mennesket of Naturen er
et Raastof, font kan forædles kun ved
de rette Kulturmidlet, faa hænget
der vist Raahed i denne Søn, og den
vil vise sig, naat han først kojnmer løs.
Lige føget LigeS Selflab. Det vil
sige, at en, som ikke hat lært at hæve
sine Tanket otier det materielle
Sttæv, han vil ikke føle sig hjemme
iblandt Intelligente. Liderlige Dan
ser og Salooner blir hatts Tumle
plads. Der føler han sig hjemme.
Hvem har ikke feet mangen lovende
Angling i fin ungdommelige Jldfuld
hed og uflyldige Uvidenhed tumle sig i
disfe Svireselflober, indtil hon endte
font en Soloon-Slove. Og alt fordi
hon ikke hovde fooet Syn poa noget
høiere Liv.
Enhver Foder burde føge ot opføre
sig mod fitte Børn sooledes, ot de kom
til at erkjende, at Hjemmet vor det
bedste Sted i Verden. Det er en
Feil hos mange, at de, fordi de er ble
vet gomle og derfor alvorligere, ogfoo
vil tvinge fine Børn ot være ligedon.
Unge og Gomle forftaor fjeldett hin
andens Tilbøjeligheder. Den Gamle
fljænder, fordi han fyneS, de Unge er
nogle elendige Taobet. Disse igjen
vil fly foodanne. Derfor et det, ot
de Børn, som opdroges i Strenghed,
vil, noar de engang lommer til fin
egen Raadighed, fly Hjemmet.
En Fomiticfoder, fom ikke hot gi
vet sine Børn Oplysning, hor ikke
gjort fin Pligt. Her iblandt os et
Anledning nok og derfor ingen Und
skyldning. Vi hat gode Skoler, men
de blir lidet benyttede. Send eders
Børn flittigt til „Common"»Skolett.
Lærer de grundig, hvad fom bydes
dem der, foo vil det flabe en Videbe
gjærtighed hos dent. Skaf dem faa
lette underholdende Bøger og Læse
stof. font fljærper Tænke-Evnen. Bid,
at Oplysning et den beste Arv, du
kan give dine Bøtn. Og mott ett
Unggut, fom har fooet en faadon Op
dragelse, vil fristes til at gaa poa
Drankerens Vei?
Noar man siger, ot Salooner fla
bet Drankere, faa fluide matt ogfoo
titføie,at vor Ungdam i Almindelighed
foot nedlagt i sig de Betingelser, font
kræves forat de flal bli til foodanne.
Ligesom en Byld fremftoar of ondt
Blod, saaledes er Saloonen en Ud
væxst, fom betegner, ot Samfundet er
Her tcenkes formodentlig paa det flette
Selskab, som senerehen Berørt.
som TöileslöShed antagelig
fuldt af Uhumskheder og disperate
Exemploret af Evos Sønner.
Vil mott bli fri for Bylden, maa
matt fe at rense Blodet.
etont) Brook
Ht. Redaktør.
Eftersom det hører til Dogens Or
den ot strive i Avisen, faa vil jeg og
foo sende nogle Linier til Ugebladet.
Jeg troede, at Afholdsfolket og Uge
blod arbeidede i somme Retning. Jeg
kon ikke fljønne.ot dett meget omhand,
ledede Artikel er noget Bevis for det
modsatte, eller at vi Afholdsfolk be
høver at stødes af den. Afholdssa
gen er god, betont tvivler vist faa,
men der er Hinbringer i Veien, fom
tager boade Tid og Toolrnodighed,
Arbeide og Udholdenhed ot faa ryd
det væk. Prohibition kan være Bro
nok, men Hensigten opnoaes neppe
ved Magtbud. En gammel Vane er
font bekjendt hoard at udrydde, og jeg
tvivler paa, om noget tilfredsstillende
Resultat opnoaes, førend Drikkens
Skadelighed bliver grundig indpren
tet i den opvoxende Slægt, saa de læ
rer at afsky denne for Samfundet faa
Uheldbringende Last og se den sit
rette Lys. Vi har vist alle kjendt
Mænd, som har levet sine fire Snese
Aar og holdt sig indenfor Maadehol
dets Skranker, men faa hat vi vist
ogfoo alle kjendt Mænd, som til en
Tid drak til Maade, og som i for
holdsvis kort Tid gik over til Umaa
delighed.
Jeg vil anmode enhver, baade Af
holdsmand og ikke Afholdsmand, om
at tænke ttøie over denne vigtige Sag.
Jeg har netop en Beretning for mig
ifra St. Peters Sindssyge-Hospital,
og deter med Gru, jeg ser, hvor man
ge af de ulykkelige har Brændevinet
at takke for fin sørgelige Tilstand.
Maatte Afholdssagen vinde flere og
flere Tilhængere er mit Ønske.
Hermed en venlig Hilsen til Redak
tionen og alle Ugebladets Læsere.
Louis O. Foss.
Posthuset Fridheim i Grant Coun
ty har fooet Navnet forandret tilBar
rett, og G. Arnefon er udnævnt til
Postmestet iftedetfor O. K. Lee.
„De Unge Mænds Medgifts
forening" i Minneapolis flal være i
en daarlig Stilling og ho'der poo at
give op.
Der er en Brygger i St. Paul,
som kontrolerer 350 af de 700 Saloo
ner der i Byen. Hans Navn et Bil
ly Homm. Det siges, ot han vil mod
sætte fig dett nye License-Lov, overalt
hvor han ton.
To Piget paa 14 og 16 Aar
fom forklædte i Guttedragter lige fra
Rochester i New York tit Windom en
Dog sidste Uge. De opgav naturlig
vis foregivne Navne, indtil det blev
opdaget, at de hørte til Kvindekjøn
net. De hatide vandret tilfods og
kjørt i box cars og hatide været ude
for alleflags Eventyr.
Indlandet.
200 Mænd, Kvinder og Børn faldt
ned ti Fod tilligemed dett Plotform,
hvorpoa de stod, ved ett Kirke i
Chicago sidste ThorSdag. En gam
mel Kone brak Ryggen.og en Mands
perfon fik begge Ben brukne, og mon
ge andre blev mere eller mindre saa
rede.
Bed Branden af et stort nytHo
tel i Boston sidste Fredag indebrænd
te eller omkom paa attdett Maade at
ter 30 Perfottet eller mere. Det vor
tidligt paa Morgenen, og der vat ikke
mindre end 125 Perfoner i Hotellet,
da Branden opstod. 22 Perfoner
blev af Brandmandskabet reddet ud
gjennem Vinduerne, og mange flere
vilde blevet reddede paa denne Maa
de, om de ikke havde tabt Besindelsen,
men de hoppede ud og flog sig ihjel.
Fem Piger i femte Etage lavede et
Reb af Sengklædet og hængte det ud
gjennem et Vindu, men ingen af dew
fyntes at have Mod til at gaa først.
Endelig forsøgte en af dem og blev
reddet og derefter tre andre. Den
femte var ikke faa heldig, thi Rebet
brast, naat hun var kommen et Styk
ke ned, og hun faldt fire Etager men
flog sig bog ikke ihjel. Eu anden Pi.
ge, som stob i en af be øvre Vinbuer,
blev tilraobt af en Manb af Brand
manbflabet, fom stob i en Stige, at
hun maatte forblive bet et Dieblik,
faa fluide han rebbe henbe. Men
iftebetfor at vente hoppebe hun lige
imod ham, faa han tabte Ligevægten
paa ©tigen men blev dog hængende
efter den ene Haand og fik Tag om
kring Pigen med den attdett og holdt
hende, indtil hon fik rettet paa fin
Stilling, og bragte hende velbeholden
ned.
„Vesterheimen" et begyndt at
udkomme ottesibet. Det maa være go
de Tider berborte i Dakota.
„Michigan Skandinav" er et nyt
norfl Blob, som netop er begynbt ot
udkomme i Manistee, Michigan.
Henry Jansen foot sin Fornuft
tilbage— Henry Janfen, det nylig
blev sendt i Tugthuset i Joliet paa
Livstib forat have myrbet sin Hustru,
blev veb Ankomsten til Tugthuset inb
sat i en Celle for Banvitttige, og ta
get unber strængt Opsyn af Fængslets
Læge. Som bekjendt spillede han
vanvittig fro det Dieblik han blev ar
resteret, og dette Spil fortsatte han
ogfaa i Tugthuset. Tilsidst beordre
de Tugthus-Lægen otJansen kun flul
de faa Vand og Brød ot spise hver
Sag,, og saa lidet som muligt af bet.
Senne Sultekur udholdt Jansen i
tretten Dage. Men Tirsdag Mor
gen faldt han paa Knæ for Lægen, og
bod om at faa lidt varm Mod, faa
vilde hatt fortælle alt. Efteråt hans
Krav var tilfredsstillet, fortalte han
at han ei vor eller havde væn' ton
vittig. Han fogde ot et havde tilden
sigt at myrde sin Hustru, men da hott
saa at det Forfærdelige var fleet, vor
hans eneste Tanke ot frelse sig fra ett
Død paa Äalgen, ved ot spille von
vittig. Efteråt hon var blevet sendt
til Tugthuset fortsatte Hon ot spille
vanvittig i det Haab ot hon muligens
kunde blive sendt til et Sindssyge
asyl, hvor han saa kunde faa Anled
ning tit ot flygte. (Skandinaven.)
I
Bismarck i Dakota anrettede
Missouri River stor Skade ved Op
dæmning og Isgang i Slutningen as
sidste Uge. Et uhyre Varehus, næ
sten 700 Fob langt, tilhørende Nor
thern Pacific blev flyttet 30 Fod og
knust imod Bakken. Tabet anflaaes
til $15,000. Et Styffe Eng-Land
paa 6000 Acres i Syd for Bismarck
er en uhyre Sø. Elven, font her sæd
vanligvis iffe er over Mil bred,var
over 6 Mil bred. Jernbanetrænene
funde ikke passere Elven, thi Vandet
stod saa høit over Bonen, ot Vandet
naaede op i Ildstederne i Lokomoti
verne og slukkede. I
Mandan maat­
te de, som boede i de lavere Bydele,
flytte op i de øvre Etager i deres Hu
fe, thi Bandet stod i de nederste. En
del Huse blev aldeles bortrevne as
Band og Is.
Om Renhed og BlufSrdighed.
Foredrag af Fru Olaug Lochen i Kvinde
sagsforeningen i Trondhjem den 14de
Februar 1887.
Bi erkjettder alle Sandheden i dette
Ord: „Summen af Budet er Kjær
lighed af et rent Hjerte" thi al Lov
givning kunde kanske gjøres overflø
dig, dersom Menneskene havde Kjær
lighed nok til hverandre, titen vel at
mærke: Kjærlighed af et rent Hjerte,
thi først med det rene Hjerte følger
Kjærlighed i Sanddruhed, IErlighed
og Selvfornægtelse, dett Kjæglig
hed, der eier Guddomsgnisten. Det
blir altfaa dog tilsidst et rent Hjerte,
vi allermest maa eftertragte, Hjertets
Renhed, vi allermest maa sætte Pris
paa. Af et rent Hjerte fremvælder
med Naturnødvendighed det gode font
rent Band af den klore Kilde.
Imidlertid er det i vor Tid ikke faa
meget Renhed, matt hører anbefalet,
font Blufærdighed. Om denne Dyd
værges der med alle Statens og Kir
kens Midler, fom var det Blufærdig
heden, hine Frelserens Ord gjaldt:
„Dette er det første og flore Bud i
Loven. Gjør dette, faa skol du leve."
Men hvad er da Blufærdighed?
Thi den er vel ikke ganske det somme
som Renhed?
Bi kalder et Barn paa to Aar rent,
men vi kaldet det ikke blufærdigt. Og
hvorfor ikke? Fordi Barnet er saa
uvidende, at det ikke saares eller stødes
ved Ord, font den voksne, der kjender
Tingen, gruer ved at høre fordi Bar
net ikke rødmer eller vender sig bort
for noget af det, vi kan finde anstø
deligt.
Der er altfaa Forskjel paa disfe to
Begreber det ene forudfattet Viden
om Synd, det andet ikke. Et Barn
Ion altfaa være rent og dog ikke blu
færdigt.
Om Renhed kan man vel heller ikke
nogengang bruge Drdfroget: der fan
ogfaa bli formeget of det gode. Om
Blufærdighed derimod kan mon let
tere tænke sig dette Ordsprog anvendt.
Saaledes f. Ex. en Yngling, fom ikke
taalte Ordet „uægtefødt" uden at rød
me til Haorrødderne og gaa sin Vet—
ham vilde matt leaf.
Renhed sindet vel alle fljøn, saa
vel hos Matti) som hos Kvinde Blu
færdigheden derimod fætter matt mest
Pris paa hos Kvinden. Ligesom det
hos den østerlandske Kvinde vat et
Tegn paa SEtbarhed at bete Slør,
saa er Blufærdigheden bleven dette
Slør, dette ufravigelige AZrbarheds
tegn hos Nutidens Kvinder. Og
ligesom det for en Mand ikke passet
sig ot bære Slør, passer det ikke hel
ler, at han er blysærdig mere end til
en vis Grad.
Men ligesom Sløret var et Tegn
paa Wrbarhed, saaledes er ogsaa
Blufærdighed, tror jeg, anset for et
Tegn paa Renhed, ikke Renhed selv
er det ikke saa?
Altsaa er der stor Forskjel paa disse
to Begreber. Renhed er alene en
indre Egenskab, Blufærdigheden olene
en ydre. Den er, om jeg faa maa
sige, Renhedens sædvanlige Sfletbe
ton, Renhedens sædvanlige Kjende
ntærke.
Renheden kan alene være et Slags,
Renhed er Renhed. Men Blufær
digheden kan, forbi ben er et ybre
Tegn, være to Slags: ægte og uægte.
Hvorkebes Hjertets Renheb ytrer
sig, bet veb vi alle: veb et sæbeligt og
pletfrit Liv, veb ubetinget Sanbbru
heb og LErligheb i ol Foetb, veb Bil»
ligheb til at hjælpe og gjøre gobt ef
ter Evne mob alle og enhver uben Si
behenfyn.
Mett Blufærbigheben, vor TibS
Blufærdighed, hvorledes ytrer bett
sig? Mon ikke især veb ot vige til
bage, veb ikke at ville høre bet ettbe,
ikke ot ville se, ikke ot ville vibe? Og
veb andre smaa ydre Tegn, fom: at
man blir røb, at man sænket Pinene
og lignende.
Renhed er en mægtig Drivkraft til
bet gobe. Naat hor berimob BIu
færbigheb fremdrevet ett gob, ett barm
hjertig Gjerning?
Det var bett ogfaa undflylbt for,
thi better ingen indre Drivkraft: ben
er fun, font jeg før har fagt, et ybre
Tegn, en ybre Prybelfe.
Og font en Prybelfe vil jeg sige, et
ben er fljøn. Hvor behager bet ikke
vort Pie, det fine Skjær af Undseel
sens Rødme, som stiger op i en ung
Piges eller en Ynglings Kinder, naor
Talen kommer hen paa „slibrige
Ting!" eller noar deres Øietilaag
sænkes forat fljule Krænkelsens Toå
re, noar raa og usømmelige Ordfor
lydt! Ingen dugget Blomst kan være
os yndigere at betragte.
Men noar vi siger, ot Blufærbig
heben er Menneskets skjønne Prybelfe,
ba har vi ogfaa givet ben, hvab ben
tilkommer.
Dog, bersorn Blufærbigheb alene
er en ybre Prybelfe, hvorlevs fan ba
vor Straffelov opstille bet som en
Forbrydelse at „krænke Blufærdighe
den"? Hertil er Svaret simpelt og
nærtliggende. Vi vil fastholde Lig
nelsen om Sløret hos Oldtidens
Kvinder. Vat det ikke ett Forbry
delse at frarøve en Kvinbe bette Wr
barhenstegn, at rive bet root og vold
somt af henbe og itutrampe bet?
Kvinben var lige ærbar, forbi om
henbes LErbarhebstegn blev krænket.
Saalebes er en ung Pige ikke minbre
ren, forbi om hendes Renhedstegn,
Blufærdigheden, blir krænket. Men
det kan derfor godt være en Forbry.
delfe af den, fom gjør det. At frættfe
Renheden eller Sædeligheden deri
mod, det er en anden og jeg fluide
mene en værre Forbrydelse.
Jeg faftholber berfor, at Blufær
bigheben alene er en ybre Prybelfe,
en fljøn Prybelfe, naor mon jer, ot
ben er ægte, men tttgett .inbre gub
bommelig Egenskab, (fom f. Ex.
Klærligheb.)
Hvis vi ogfaa tænker os, at en
øfterlanbfl Kvinbe, ren og ærbar,
smykket i sin rige skjønne Dragt, med
Sløret indhyllende hver linje os sin
Skabning for alle uvebkommenbe
Blikke, møber paa sin Vei en nøgen
Kvinbe, fom i Fortvivlelse raober:
„Giv mig noget til at fljule mig meb!
Jeg er plynbret of Røvere," vil
be vi bo ikke mene, ot bet vor smukt
og rigtigt af ben rige tilslørebe, om
hun osrebe sit Wrborhebstegn for bet
meb at inbhylle og hjælpe en ntis
hanblet Mebflabtting, uagtet hun bet
veb maatte sortsætte fin Vei ubsot sot
at krænkes af be raaeste Ord og Blik
ke? Eller vilde vi fynes, bet vor re
nere cg smukkere gjort, om hun i fin
bybe Blufærbigheb ikke vor iftanb til
at ubfætte sig selv for Mænbs Dine
eller frække Hentybninger og berfor
overlob ben nøgne Kvinbe til Skjæb
nen, om ben kunbe fenbe henbe nogen,
ber vor barmhjertigere enb hun? Nei
bette vilbe vi alene meb Mishag kolbe
Egoisme.
Men en anben Sag vor bet, om en
Kvinbe forat vække Opsigt eller of
forfærbelig Lyst til at lobe sin Skjøn«
heb beunbre, kastebe fit Slør eller
klæbte sig halv nøgen. Dm en faa
ban vilde vi sige, at hun havbe tabt
sin skjønneste Prybelse, Blufærbighe
ben fro bet rene Hjerte.
Altfaa tror jeg, vi maa antage, at
Blufærbigheben er værd at efter
tragte og værd Beundring, naor ben
er bet ægte Tegn paa Hjertets Ren
heb, men bette ægte Tegn bet er
ben ikke, naat ben forhinbret Men
nefleljærlighebett fra at virke frit.
Da blir ben bog en uægte Prybelse,
hvor fljøn ben enb kan se ub.
Der blir berfor intet tit Hinber for,
at Blufærdigheden fan existere uden
at have bet minbste meb Renheb at
gjøre. Herpaa flal jeg for Klarhebs
Skylb anføre enbnu etpar Exemplet.
Hvis en liben Skolepige i Botonik
timen rødmer, naor hun hører om
Planternes Formerelfe, om Han- og
Hunblomster, da vil ganfle vist hendes
Lærcrinbe (og meb god Grund) finde,
at en saadan Blufærdighed ikke netop
tydet paa be reneste Tanket.
Ellet hvis en ung Pige afholder sig
fra at gaa i Kirke paa Maria Bebu
delfesdag (hvad jeg ved, har hændt)
forbi hun finder det „genert" at høre
Præsten læse op i alle Menneflers
PaahØr disse Ord om Fødsel og Und
fangelse vi vil ikke sige, at hendes
Blufærbigheb er et ægte Tegn poa
Renheb.
Videre berfom en Kvinde (f. Ex.
poa en Reise) søt paabrager sig en
dødelig Sygdom, før hun laber et
mandligt Individ ane, ot ogfaa hen
des Fordøietfesorganer er almindelige
menneskelige Love underlagte, da fer
vi ikke heri et Tegn paa Hjertets Ren
hed. Vi tolder bet enten Snærperi
eller grænseløs Toabetigheb. Og
bog er hun selv, stakkar, overbevist
om, ot hun ene og alene er kvwbeligt
blufærdig.
Og vi forftaor vist ogfaa, at Ren
heb kan existere, uben at ben viser sig
i ybre Blufærbigheb.
Thi berfom bet er faa, at Blufær
dighed ytrer sig især ved at vige til
bage for alt støbenbe, ikke at ville høre
eg ikke at ville fe bet onde, bet syndige
og urene, ved at rødme, ttoor disse
Ord blir nævnt o. lign., da blir bet
temmelig uvist, om andre end ganfle
unge etter meget lykkeligt stillede Men
nesker kan besidde den Slags Blufær
dighed.
Jolfold kon man ikke ba titbele en
barmhjertig Søster, en Diakonisse,
en for Magbalenemissiouett opofret
Kvinbe LEren forat besibbe benne
Dyb. Disse Kvinber kan nemlig ikke
vige tilbage f»r bet, bet sitarer Blu
færbigheben, og bereS Kinb har kanske
forlængst holdt op at blive røb over
Synb og Elendighed, om enb Smer
ten berover bestandig vil vedblive at
bløde i deres medlidende Hjerter. De
trækker sig ikke af Blufærdighed tilba
ge, naor en fyg Mand behøvet Pleie,
ellet en Læge Assistence ved en farlig
Operation, heller ikke, noar frække,
lastefulde Sæleners Tale og Opførsel
bringer dent til at grue. Disse Kvin
der maa gaa fremad, drevne af sin
dybe Menneflekjærtighed, idet de i sit
Hjertes Renhed glemmer Krænkelser
tte mod sin egen Finfølelse.
Og disse Kvinders Liv, som har
ofret sin Blufærdighed paa Barm
hjertighedenS Atter, det er, saavidt
jeg kan forstao, renere og for GudS
og Menneflers Domstol mere værd,
ja skjønnere og ærefuldere tillige, end
htiilkenfomhelft lykketigstillet
XXXX
IvindeS,
som endnu i sit 50be Aar har kunnet
bevare UnbseelsenS Røbme paa sin
Kinb, naat Orbet Usædelighed næv
nes, og som intet har ofret for be
ulykkelige.
Jeg tror berfor vi tør antage, at
et rent Hjerte fommetiber kan vise
sin Renheb netop veb at mangle bet,
fom vi har kotbt Blufærbigheb.
Ligger bet ikke ogfaa tybeligt for
alle og enhver, at bet er mere kriste
ligt mere ligt Kristus, mener jeg
(og selv for Jkke-Kristne er jo han
Der lp« spares fra 5 til 8 Cents ved at kjøbe
bet sulbkomne Menneskeideal) og
saa at tale aabent og frit, naar det
behøves, og noar det fler i Alvor,
faovel om Synden fom om det gode
og naturlige? (Mere.)
Til Forbel for faadonne, fom har
Kvæg, fom de ikke behøver hjemme og
berfor maafle maa føge ubleiet tit
Vogtning Sommeren otier, vil vi op
lyse, at Mr. P. H. Funkti, ber bor ti
Mit vestenfor Fergus Falls, i fem
Aar har besørget saadan Gjætning.
Der er mangfotbige Tusen Acres
Lanb berude, som er velskikket for
Græsning, og sidste Vaar lod han
grave en 60 Fod dyb Brønd, hvor
Vandmængden og Trykket er saa stort,
at Vandet stadig flyder over. Fra
Brønden er der da gravet en Grøft,
gjennem hvilken Vandet ledes ud i en
naturlig Fordybning i Terrænget, saa
der her dannes som en stor Dam, hvor
etpar Hundrede Kreature paa en Gang
kan drikke, og do Tilstrømningen af
Vand er stedsevarende, er Vandet
naturligvis altid, rent, klart og kjø
ligt.
Godtgjørelsen for hvert Kreatur
vil blive §1.25 med Tillseg af 5 Cents
for ©alt.
TEgte Norske Mediciner.
Jeg hor havt saomangeSpørgsmaal
efter ægte norske Mediciner, at jeg har
feet mig nødt tit at henvende mig tit
det norske Dispensary (Laboratorium)
i ©toughton, Wis., og har erholdt
følgende: Moderdraaber, Compher
droaber, Campherolie, Grønolie, Se
neolie, Naphthadraaber, Hoffmans
draober, Choleradraaber, Sure Ka
neldraaber.Sundheds-Salt^dette ægte
Sundheds-Salt er registeret accord
ing to Act of Congress, hvilket staar
nede paa Foden of Labelen. Intet
andet garanterer jeg er ægte.)
Ligeledes har jeg følgende norske
Mediciner:
Den originale norfle Hoste-Sirup
er det mest behagelige Middel til at
forhindre Forkjølelse, Hoste, Hæshed
Astma, Bronchitis, Saarhed for Bry
stet og Blodspytning. 25 Cents pr.
Flakke.
Original Norwegian Appetizer
er et udmærket Middel mod Dyspepsi,
Lever-Nyre-og Nervesygdomme, samt
en af de bedste blodrensende Medici
ner, som fjendes. 50 Cts. pr. Flaske.
Det bervmte -rgte Sundheds-Salt, fabri
keret af Gu stav us Jensen & Ki'., et fortrin
ligt Middel mod daarlig Fordvielse og Ma
veuregelinässtgheder, salges af mia til Fabri
kanternes Pris 25 Eents Flasken. Hvis
Eders Apotheker ikke har disse Midiciner, vil
jeg sende en Flaske Appetizer, en Flaske Ho
Itesirup, en Flaske Sundheds-Salt og en
SEske Sore Healer ved Modtagelsen af$l.25
frit tilsendt.
Den Originale Norske Blodrenser The
Original JNonvegianBloodpurifier er
en af de bedste, ja vi tan ejerne sige den bedste
Blodrenser, som nu er i Markedet. Ligele
des de Originale Norske Tanddraaber og
„Ligtorn-Dr«beren". Taudpinedraaberne vil
aldrig flaa feii at virke, dersom Du renser
Tanden med Sundheds-^alt först Prov li
geledes ,,Ligtorn-Dr«bercn", og du vil blive
tilfreds med den.
VnskeS
5000 Agenter for Salg af de smukkeste
Visitkort i de For. S. Alle ny Stil for
1887. Pröver 4c. Stor Prövebog for
Agenter 25c. Nu er Tiden til at tjene Pen
ge. Stor Commission. Elegante Præmier
giveS bort.
3nt 29 Minneapolis, Minn.
CDFFEE
brændte Kaffe (fælges blot i
1 Pund Pakker). Man kan ikke faa
saa god og drikkelig løs Kaffe for mindre end den nævnte Forskjel i Pris.
Alle foretagsomme Kjøbmænd ved dette og udbyder deu uforbeholdent, idet
de har sine Kunders bedste Interesser for Øie og ved, at dens Fordele vil
forøge deres Afsætning og i Enden bringe dem større Fortjeneste. Enkelte
Handlende ser alene paa det øjeblikkelige Resultat og opmuntrer til at kjøbe
»brændt Kaffe i større Partier, da deres Fordel her er større. Lad Dem
ikke paavirke af andre interesserede, men døm selv. Prøv vor Kaffe og lad
den seire eller tab- ved sin Fortrinlighed som Drik, og De vil indrømme, at
den er bedre end nogen attdett Kaffe i Pakker og saa god, som De kan kjøbe
den løs for 25—28c pr. Pund. Sælges af de fornemste Grocery- Hand
lere i Byen.
&
W. F. McLaugklw
6».
Importers, Jobbers and Roasters of Coffee, 82, 84,86 and 88
South Water St., Chicago.
Om De ei Ian faa denne Kaffe hos Deres Kolonialhandler, saa fe ad os
$1.00 tilligemed Navnet paa Deres nærmeste Expresskontor, og vi vil sende
Dem 4 Pund, Fragtomkostningerne forudbetalte. myll
Fergas Falls Ugeblad,
$. ©. Parit»,
Skandinavisk Saqfører,
Speciel Opmcrrkjomhed fkjcenkes ,,Col»
lectionS*. Salger Dampskibs-Bil»
letter. Beksler og tegner Assurance
udlaaner Penge paa fast Eiendom til 10 ^re
cent uden Commission.
31 ly Lincoln Avenue, Fergus
Falls.
Baugs»,
Battle Lake, Mim.,
handler
med
af alle Slags. Forskjellige SlagS Vogne,
Arbeidsvogne og Buggier, flere SlagS Ploge.
deriblandt Sulky-Ploge.
Kasserer.
ikergnS
De» störste Nationalbank i nordre Minn.
Kapital $70,000
Overskud 36,000
Almindl. Bankforretning udfores.
JUS
Sælger Billetter
til og fra Europa
med alle Linier.
di7tf
Oliver Olse«.
Ug Iwgterlmtik.
Billigste
AV.
Den har ikke smAge.
American No. 7 Symaskine er fuld
kommen, stærk og simpel, er letgaa
ettde, er let at forstaa og har den bedste
Skyttel i Verden.
Den er nylig bleven forbedret, har
aldeles nyt Træværk og har the
great tension liberator device.
Ingen anden Maskine har detttte Del.
Er dett bedste Mastine, som Farmeren
kan kjøbe, da den aldrig, kommer ufr
af Orden. Den vil vare i femten
Aar og er garanteret for fem Aar.
Sælges ved
L. H. Johnfon.
Ashby,
Sälger Vexler paa alle större Byer
i
Europa.
Agent for over tyve Dampskibslinier.
gnliiTp7éuUøcrO^.
Alle SlagS tørre Træmateriler.
Saa store Partier som en Jernbanevogn«
salges meget billigere. blOtf
S. WMiW & Co.
Fergus Falls, Miun.,
Handler med alle Slags Bzggematerialier.
Giver Andud paa Levering as Matertaller
ttl Bygninger i hvilkensomhelst Del as ttoutt
tict. m»16 tf
Doktorerne
McLean K Duncan,
Läger og Ehirurger (nylig ansatte ved
Montreal Hospital).
Clav.
MCLAUGHLIN'S
Kontor over
Mcerk: Speciel Opmärksomhed skjänkeS
Oie- og Srensygdomme. jll4 j»
fffjttÉS 3. MW,
for Salget af
Rail-Noad-Land
i Countierne
Ottertail, Grant, Wilkin
og
Karter og Beskrivelser sen«
des frit paa Forlangende. Breve
besvares
i det ettgelffe og norfkeSprog.
apistf.
A. Levorsen,
Clerk. \n\n Fergus Jails Ugedlsil
Fergus Falls, Minn.
Abollllements-Billaar:
Rothsay, Minn. 14de Matts 1887.
H. S.
14de Mares 1887.
Minnesota.
Dt. Vivian et udnævnt tilPost
mester i Alexandria.
Ved Byvalget i Moorhead valg
tes P. H. Lamb til Mayor, A. I.
Wright til Recorder og F- E. Briggs
til Kasseret.
To Personer, Foder og Søn,
agtværdige Formere, druknede tied at
ætte otier Root River i Nærheden af*
Browns Valley sidste Uge.
Fergus Falls, Minn., Onsdag ssbe Maris 1887. 6te Aarg.
Vi fer altsaa, ot Blufærdighed kan
existere uben ct være Tegn poa Ren
heb.
Om nogen ønsker nærmere Befled,
kan matt henvende sig til Theodor
Johnson, O. C. Chase eller I. H.
Grass i Fergus Falls John H. Lar
son, Underwood P. P. Lokker, Eli
zabeth Lars Honrud, Iver Vaterud
og Haus Toso i Rothsay samt M. I.
Kragerud i Norwegian Grove.
Orginal Norwegian L. W. &
Sore Healer renser og læger Saar,
Bylder, Piles, Kvæstelser,Slag,Stød,
Brandsaar, saare Læber, Hudsygdom
me og mere. 25 Cts. pr. SE ske.
Original Norwegian Rat Killer
dræber Rotter, Væggedyr. Fluer og
Myg. Brugsanvisning medfølger
LEflen. Pris 15 Cts. pr. W ske Fa
brikeret af The Norwegian Dis
pensary,
O. Ö. Melaas, President.
F.
I. Kneeland.
City Drug Store,
Fergus Falls, Minn.
South Minneapolis Card Co.,
Entered at the post office at
Fergus Falls as second class mail
matter.
The only Norwegian newspapei
in northwestern Minnesota.
A. SOLEM, Proprietor.
Advertising rates on application.
Office 204£ Bismarck AT.,
Fergus Falls, Minn.
G. Page, I. H. Alle»,
Präsident. Vicepräsident.
I. D. Boyd,
Falls National Bank
Fergus Falls.
Oliver Ols««,
Fergus Falls, Minn.,
Bismarck
Theo. Johnson.
John Holms Boghandel, Lincoln Ave.
AMERICAN SEWING MASHINE Co.
ray5
handler med
City Drug Store, Fergus Falls,
Minn.
Fergus Falls, Minnesota.
(Office i Court-Huset).
Local-Agent
ADVERTISERS
can learn the exact cosi
of any proposed line o)
advertising in American
papers by addressing
Geo. P. Rowell & Co.,
Newspaper Advertising Bureau,
lO Spruce St., New York.
tend lOcts. for lOO-Page Pamphlet