Fergus Falls ugeblad. [volume], April 20, 1887, Image 2

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Fra Moderlandene.
Norge.
Hans Jæger er sat under Tiltale,
fordi han har været behjælpelig med
at udgive paany den konfiskerede Bog
„Fra Kristiania-Bohemen".
Bed Lofotfisket var til den 19de
Marts opfisket 18 og tre Tiendedels
Million.
Ved Baarsildfiflet udgjorde til
19 Marts den optagneBaarsildmæng
de omkring 135,000 Maal.
Kaptein Albert Jacobsen har
meldt sig som Ansøger til TønSbergS
Krigskommissariat.
Kongen ogTeatret. Kongen har
nu ogsaa modsat sig,at det nye Teater
faar Tomt i Slotsparken ligeoverfor
Universitetsbygningen. Der er nu
neppe andet tilbage end Tivoli eller
Schjøths Løkke ved DrammenSvein.
©.")
Dronningen har fkjænket „Kn*
stiania Forening til Fremme af Sæ
delighed" 100 Kroner som Bidrag til
Oprettelse af smaa Arbeidshjem, som
Foreningen vil søge istandbragte til
et midlertidigt Tilflugtssted for unge
Kvinder, der nylig er komne ind paa
Usædelighedsveien og gjerne igjen vil
ud af den.
En betydelig Sag blev forle
den pasdømt ved Højesteret, nemlig
Kristiania Bryggeri mod Kandidat
Stener sens Dødsbo. Ved Byret
tens Dom blev Stenersens Bo
kjendt eiendomsberettiget til en Fem«
tedels Part i Bryggeriet, hvilkenDom
Bryggeriet indbragte for Høiesteret,
hvor Sagen har været procederet i 8
Dage. Høiesteret stadfæstede enstern
mig Byrettens Dorn. Sagen har gaat
i over 11 Aar.
StortingSmandBlehr har meldt
sig som Ansøger til Bamble Soren
skriveri og til Øvre Thelemarkens
vestsjeldske Sorenskriveri.
Christian Krohg har sendt de
arbeidsløse 103 Kroner, Udbyttet
af en Dags Udstilling as hans Ma
leri.
Magasin for Naturkundskab,før
ste Hefte udgivet af S. A. Ramsvig
er udkommet.
Christian Krohgs Billede blev
en Dag taget i Øiesyn af 1250 Men
nesker.
Til den ledigeAssessorpost ind
stiller Højesteret enstemmig somNurner
1 paa Sorenskriver Anderssen og som
Numer 2 paa Advokat Motzseldt. Om
Numer 3 er der Uenighed, idet Stem
mer er faldt paa følgende: de extra
orbinære Assessorer Scheel, Thore
sen og Gram samt Assessor i Over
retten Lie.
Udlovet Belønning. Direktio
nen for Akershus Brandassurance
forening har udlovet en Belønning
af 300 Kroner for den, som kan med
dele saadanne Oplysninger, at Op
havsmanden til en Natten mellem
18de og 19de Oktober 1886 sted
funden Ildebrand paa Gaarden
Skaug i Vaale kan blive opdaget og
straffet.
Marinens Tøimester, Kornmatt
dørkaptein Wisbech og Formand Za
chariassen stal reise til Paris forat
overvære Prøvefiydning af det
Hotchkiss bestilte Artillerimateriel
Tøimesteren stal lægge Tilbagereisen
om Essen for foreløbig at afhandle
med Krupp om Leverance af Ar
tillerimateriel til den nye Kanonbaad
„Tyr".
Med Familie udgjør de ar
beidSløseS Antal i Kristiania 7985
Mennesker, som paa denne AarStid
har gaaet ledige gjennemsnitlig 2r
Maaned.
Stort Legat. Afdøde Boghand
ler Petersen iKristiania har testamen
teret over 200,000 Kr. til forfljellige
Legater deraf 10,000 til Understøt
telsc af veltjente Tjenestepiger der
Byen.
Jen Skrivelse til Kristiansands
Stiftsavis fra Slaveriet i Kristiania
omtales Gunvald Andreassen fraKri
stianssand, som myrdede Vagtmester
Bjørnstad, paa følgende Maade: Han
sidder i en ensom Celle her pas Akers
hus Strafanstalt. Som det nu ser
ud, kommer han til at sidde der til sin
Dødsdag. Over inspektøren spurgte,
om vi vilde se ham men han kunde
let, bemærkede han, blive tirret ved
Fremmedes Nærværelse. Flere øn
stede det dog, men jeg holdt mig no
get tilbage, da jeg tænkte, han maaste
kunde kjende mig igjen fra den Tid
han gik paa Kristiansfands Almusto
le, og gamle Minder kan bringe sa»
danne^kiasende ud af Ligevægten
Døren aabnedes, og den Ulykkelige
vendte sig mod 08. Det raslede
uhyggelig i Jernene. Han maa sta
dig gaa med saadanne. Han er som
et vildt Dyr,der maa holdes iBaand
Med Jernene paa kan han forresten
frit bevæge sig i Cellen, som er lys
renslig og luftig. Han forsikrer, at
han vil dræbe den første,han kan naa,
og der er ingen Tvivl om, at han me
ner det. Man gaar along ind
ham, uden der er to Mand. Der kan
ingen vide, hvad han kan finde paa
Han kunde jo have faaet løs noget a'
Jernene, af Cellens Møbler eller paa
anden Maade blive istand til at flaa
ned den, som kommer. Det er det
mest forhærdede Menneske, man kan
tænke sig. Præst vil han ikke se, Fø
lelse as Anger er ham fremmed. Han
behandles saa godt, som Oinstændig
hederne tillader. Hver Dag føres
han ud i Gangen og visiteres, medens
Cellen undersøges. Overinspektøren
der kjender ham fra hans unge Dage
og første Straffetid paaKristianSfandS
Tugthus, gik hen til ham og talte et
Par Ord, som han tilsyneladende be
svarede. Her sidder han Dag efter
Dag og Aar efter Aar som i et Bur.
Saa vidt kan det komme med et Men
neste! Han var som bekjendt døds
dømt, men blev benaadet.
I
„Nordposten" for 2den MarS
læses: Dampstibet „Besteraalen",
Kaptein Nilsen, havde igaar under
Anløb af Bærø udført et Bjergnings
oretagende, fom fortjener at omtales.
Efteråt de øvrige Fisterbaade var
kommet iland savnede man Baade,
hvorom der intet vidstes, enten de var
omkomne eller ikke. Paa derom stillet
Anmodning var Kaptein Nilsen straktz
villig til at gaa ud forat søge efter
disse, oz det viste sig, at saadan For
anstaltning var ogsaa paa høi Tid
nødvendig, idet man udenfor Bærø
Kyst først paatraf Postbaaden, der
[ører Posten mellem Bærø og Røst,
hvilken blev bjerget saavel de i samme
værende 3 Mænd som Posten og det
aller nødvendigste af disfes Tøi og
dernæst fandtes et Stykke vestenfor en
Baad, hvori befandt sig 14 Mand.
As disse var de 5 Besætningen paa
en af de Baade, som man havde sav
net, hvilke da var optoget of en anden
Baad, der havde mandet sig ud fra
Land forat gjøre Redningsforsøg.
Denne Baad med samtlige 14 Mand,
blev optaget af Skibet og saaledes
reddet fra den efter al Sandsynlighed
ikre Undergang, da der var høi Sø
gang.
Sognepræst i Beistaden Einar
Skavlan er udnævt til Sognepræst
Aarstad Præstegjeld i Bergens Stift
F"ged i Lofoten Jan Greve til Foged
i Søndmøre Foged i Nordre Gud
brandsdalen F* Salvefen til Foged i
Søndre Gudbrandsdalen Foged
Salten Gerhard Henrik Landmark til
Foged i Nordre Helgeland Foged i
Søndhordland Thor Bryn til Foged
SledettæS Foged i Stør- og Bær
dal Andreas Petersen til Foged i
©trinde og Selbo samt Chefen for
Bergenske Infanteribrigade Oberst
Gill, Chefen for 2den Akershussie
Infanteribrigade Oberst Beichmann
og Chefen for Generalstaben Oberst
With til Generalmajorer.
Gemser i Norge. En i Kristia
nta værende Forening af Jægere
„Kristiania Jægerklub/ agter ifølge
„Aftp." at forsøge paa at faa Gemse
indført til Landet,
i det Haab, at disse
her vil trives og forplante sig. Som
hensigtsmæssigt Opholdssted har
Klubben tænkt sig Stordøen eller
Halsenøett i S. Bgh. Amt som anta
gelig bydende de bedste Betingelser
for Dyrenes Trivsel i den første Tid
Børnehjemmet Alsredhjem
Kristiania har i disse Dage ved Te
ftamente erholdt følgende Legater
Efter Maren Halvorsen ca. 2000
Kroner og efter Cecilie Laurentze Lar
sen ca. 9000 Kroner.
Et meget sørgeligt Ulykkestil
fælde hændte forleden paa Thorstrand
i Laurvig, idet en Gut i 14
Alderen, en Enkes eneste haabefulde
Søn, paa Grund af uforsigtig
handling med en liden Kanon af den
Slags, Gutterne bruger under fin
Leg, blev tilføjet et Saar, der to Da
ge fenere fluide have Døden tilfølge
flriver „Jarlsberg og Laurvtgs
Amtstidende."
Lørdag Eftermiddag skulde den as
døde Gut sammen med endel Kamera
ter affyre et Skud paa en Messingta
non, der var stoppet fuld med de faa
kaldte „Krudtlapper," font Gutterne
benytter til sine smaa Pistoler. Da
Skuddet ikke strax vilde „gaa af", var
Gutten uforsigtig not til at trykke en
Spiger ind i Kanonens Røraabning
Lodningen exploderede og splintrede
Kanonen i Stykker Gutten fik herved
et Soar i Haanden, som han imidlet
tid ikke gav synderlig Agt paa, da
det ikke forvoldte større Smerte
Først 24 Timer senere følte han sig
ilde og blev snort saa daarlig, at han
maatte gaa til Sengs. Lægen, der
strax blev hentet konstaterede Blod
forgiftning. Det viste sig snart, at al
Lægehjælp var virkningsløs ester
svære Lidelser endte nemlig Gutten
allerede Mandag Eftermiddag sit Liv
Tiltalt for Jldspaafættelfe
Den 14de Juni f. A. overgik der fom
bekjendt Kragerø en større Jldsvaa
de. For ved Jldspaafættelfe at have
forvoldt denne Brand er nu forhen
værende Hotelvært i Kragerø, Sund
by's Hustru af Amtmanden i Brats
berqS Amt sat under Tiltale, og An
gjældende er i denne Anledning ind
sat i Varetægtsarrest.
Kongen og Kronprinsen med
Kronprinssessen samt antagelig
badensifl Prins vil efter sikkert Fot
lydende ankomme til Trondhjem den
5te Juli i Anledning Londbrugsrnø
det de 3 sidstnævnte agter at asreise
den 7de Juli om Aftenen og Kongen
rimeligvis den 8de om Aftenen. Med
de Kongelige vil antagelig følge
Damer og 11—12 Herrer medTjener
flab.
En Oxe mod Jernbanetoget
Fra Stavanger strives i „Bestlp.
En stor ubændig Oxe, som fluide
transporterrS med Jernbanen fro
Thime, sted sig løs fra sin Vogter og
tog Beien syoverpaa Jernbanelinien
Da det nordgaaende Tog kom den
imøde, vender den sig modigt og i stor
Forbitrelse mod dette, som den dog
ikke kunde overmande. Bed at sende
den et Par hede Dampstraaler i £Si
nette, lykkedes det at holde dett fra
Livet, indtil man kom til Thime
Efter et haardt Bafletag med en stor
Folkemasse maatte den endelig over
give sig.
En svigefuld Elfler. En Pige i
Kristiania, som ernærer sig ved at gaa
omkring pg vafle i forfljellige Huse i
Byen, var forleden Søndag Efter
middag gaaet ud forat forfriske sig
ved en Spadsertnr. Paa sin Ban
bring traf hun ett ung Mand, der
høflig tiltalte hende et Bekjendtflab
var fnart stiftet, og efteråt de havde
paseret omkring, var hendes nye be
kjendt saa artig at følge hende til hen
des Bolig paa Kampen. Det syntes,
'om om Pigen her strax havde gjort
en Erobring, thi allerede den følgende
Dag indfandt den unge Mand sig hvS
hende, og efter nogen Samtale klagede
han sin Nød og fortalte hende, at han
vor Snedker og i denne Egenskab l-ov
de modtaget en hel Del Møbler til
OppudSning, hvorpaa der nok vilde
blive noget at tjene, men Arbeidet
'tod fast, da Hon manglede Penge til
at foretage de fornødne Jndkjøb af
Materialer. Pigen, der syntes Synd
paa Manden, hvem hun paa sin Side
ogsaa syntes godt om, var velvillig
nok til strax at forstrække ham med 5
hvorved denne meget tilfreds
jernede sig. Dagen derpaa kom han
igjen til sin Kjæreste, soovidt hov
de Forholdet mellem dem nu ovonse
ret, og medens han opholdt sig der
og fortalte, at Møblerne nu vor fær
dige og allerede under Transport til
itt Eier, kom en gammel Mandsper
son, der fluide have besørget Trans
porten, ind og beklagede, at det des
værre var gaaet uheldig paa Beien,
at flere af Møblerne vare blevne
ramponerede, faa at en ny OppudS
ning var nødvendig. Som Følge
heraf havde han heller ikke kunnet hæ
ve det for Oppudsningen betingede
b. Her vor otter gode Rood
dyre, thi desværre Penge til det
nye nødvendige Materiale favnedes
atter. Pigen, fom for Øjeblikket
ikke havde Kontanter, lod nu sin Kjæ
reste saa en hel Del af fine Effekter
til Pantsættelse paa Betingelse as, at
Sagerne otter udløstes og tilbogeleve.
redes hende, naar Møblerne vare
afleverede og Betalingen af disfe er
holdt. Endelig indfandt den fyrige
Elfler sig 3die Gang hos hende og
medhavde do en Manv, fom angav
sig at være den Vognmand, der havde
kjørt Møblerne, og hvorfor han fluide
hove 2 Kroner. Ogsaa disse Penge
udbetalte Pigen. Men efter den Dag
lod Elskeren sig ikke se, og da hun
forstod, hun var bleven narret, an
meldte hun Sagen for Politikamme
ret, hvor den angivelige Snedker es
ter Beflrivelsen gjenkjendtes som en
tidligere 3 Gange straffet og gift Ma
lerfvend. Denne, der anholdtes næste
Dag, vedgik alt og opgav sine 2 med
skyldige og forklarede, at de alle 3
Fællesflod havde bortranglet, hvad de
havde narret fra den stakkels, altfor
godtroende, fattige Pige.
Sverige.
Bjørnsons „det nyeSystem" opfør
tes forleden for sØrsteGang paa det kon
gelige Teater i Stockholm. Man be
nytterBjørn Bjørnsons Iscenesætte!
se sra Kristiania Teater.
Svensk Ligbrændingsforenings
Medlemsantal forøgedes forrige Aar
med 510 Foreningen har nu 2536
Medlemmer, hvoraf 729 tilhører Lo
kalforeningen i Gøteborg, 46 do. i
Gefle og Resten i Stockholm, flriver
Oöteborgsp. Foreningens Indtæg
ter sorrige Aar Kr. 16,087.87, Ud
gifterne Kr. 3322.54, Beholdningen
er Kr. 13*765.63, hvorhos der iStock
holm er adskillige Inventarier og i
Gøteborg et særskilt Fond til Opfø
relse af en Ligbrændingsaustalt der.
Siden forrige AarSmøbe er 3 af For
eningens afdøde Medlemmer ved
Bestyrelfens Foranstaltning blevne
brændte ved Ligbrændingsanstalten i
Gotha.
Rigsdagsvalget. Rigsdags-
mand Hedin har frasagt sig Kandida
turen til Medlem af Rigsdagen.
I
Karlstads Tidning meddeles,
at en Mand fra SSermlattd forleden
gjemte 40 Kroner i Papirsedler i et
Strygejern, forat ikke Børnene fluide
saa sat i dem. Da Konen senere flui
de stryge, glemte hun Sedlerne, og
den glødende Strygejernbolt ødelagde
i et Pieblik den furt erhvervede lille
Formue.
Arresterede som mistænkte for
Mordbrand. Fra Uddevalla medde
les, at Gaardtnand Carl Thomas Jo
hanfon i Kristevik og en ung Gut
Axel Johanson sammesteds, er bleven
arresterede som mistænkte for at være
Anstiftere af Ildebranden i Kristevik
Natten til den 6te Marts. Axel Jo
hanfen, der er blot 16 Aar gammel,
har erfjettdt Forbrydelsen.
Nøden i Smaalanb. KulltorpS
Sogn i Jønkøpings San har erholdt
et Laan paa 1300 Kr.sorat lindre den
herskende Nød.
I
Wisby er dannet en Sports
forening.
Fra Norrkøping meddeles, at
unge Mænd, hvis Tjenestetid i Ar
meen endnu ikke er udløben, og fom
derfor ikke har Lov til at udvandre til
Amerika, omgaar Love» ved at reise
til Kjøbenhavn og reiser saa derfra til
Amerika.
For „smart" Nordmand. Fra
Filipstad skrives: Ettdttu et frækt
Exempel paa ttorfle Agenters „Fore
kommenhed" naar det gjælder at hjæl
pe fvenfle Emigranter, som savne de
nødvendige Papirer, omtaler Nya
BermlandS-TidningenS Korrespon
dent fra LekvattnetK Kapell. Medde
lelfeft, der er dateret dett 5te Marts,
lyder faaledeS: Med Posten idag
underretter ett Hr. Bennet, Kristia­
nia, Agent for Guion-Linien. en Hu
itru hersteds om, at hun fan den Ilte
ds. élive befordret fra „Byen" til de
Forenede Stater, og at der ikke bliver
noget SpørgSmaal om, enten hun har
nogen Attester etter ei. Det er at be
mcerke, at den nævnte Hustru helt en
telt tænker at rømme fra fin Mand,
'om for nærværende er paa Arbeide i
Norrland.
Ortan og Søulykke. I Sint
brishamnsbladet strives dett 15de
Marts:
En Orkan ledsaget af det største
Snefald, fom man kan tænke sig, ra
ede her sidstleden Fredag og Lørdag.
Byens Goder blev næsten aldeles
ufarbare, og Sneen ophobede sig i
Driver, som næsten gik i Høide med
Hustagene. Dette var dog af liden
Betydning sammenlignet med, hvad
Hovets Arbeidere havde at kjæmpe
med under disse to Døgn, thi herfra
udgik Fredag, mens Beitet endnu var
godt, over 70 Fifferbaade, hvori
blandt fire herfra, de øvrige fra Ble
kinge, hver Baad bemandet med tre
til 4 Personer. Hensigten vor ot
drive Laxesifle med Garn. Bed Mid
natstid opstod der imidlertid en or
kanagtig Storm ledsaget of eiendom
meligt Sneyr, forn gjorde, at Filterne
tabte Landet as Syne. Uagtet der
herfra blev signaliseret paa flere
Maader forat vise Land, var der
blot 6 eller 7 Baade, font funde finde
ind. De øvrige Baades Stjæbne er
endnu ubefjendt, men man frygter
for, at en stor Del af Mandftaberne
er opslugte af Havet. Nogle af Baa
dene er drevne iland og knuste her i
Nærheden. Fra Kivit git fjorten
Baade ub samme Dag, men tretten af
bem er hjemkomne. Man har ikke
stor Forhaabniitg om, at bisse Per
soner, som alle er Familiesæbre, er
blevne rebbebe, men bet er dog ikke
umuligt, at de, da de vor dygtige Sø
mænd, satte Kursen mod Bornholm
eller i værste Fald blev drevne ind
mod Tyfllonds eller Danmarks Kyster
eller kanske blev reddede af noget
Fartøi. De hidtil indtrufne Efter
retninger er kun ufuldstændige, faa
intet bestemt kan figeS om de borte
blevne.
Danmark.
En Kano kom forleben for Dagen
ubenfor Thurø, idet et derliggende
Skib ved at hive sit Anker ind trak
den op af Mudderet. Kanoen, der
havbe ligget flere Alen unber Mud
beret, var af Egetræ, ca. 30 Fob lang
og 4—5 Fob breb. Den var nbmær.
ket bevaret, kun blev ben skrabet noget
af Anlertjætttngen.
En staffelS liben Storstensseier
breng havbe nær sat Livet til forleben
Dag i en af be utidabelig male Skor
stene. Han var nemlig sendt derned
forat hente en Kost, ber var falden
neb, men fab fast, ba han vor kommen
Halvveien, og kunbe hverken tomme op
eller ned, alt det Svenden, der stod
oppe paa Taget, rykkede i Tanget, og
endnu værre blev det, ba Hnsbeboer
ne, ber troede Skorstensfejerne vare
færbige for længe siben, begyndte at
syre i Katfelovnene, faa Drengen var
nær veb at tvæleS, og Svenben moot
te hastig sørge forat faa Jlben stuttet
Efteråt han forgiæveS havbe søgt en
hel Time forat faa Drengen løs, søgte
han enbelig Hjælp hos Mesteren.
Denne, ber inbsoo, at hvert Minut
vor tostbart, begynbte resolut at hug
ge løs paa Skorstenen paa bet Steb,
man antog Drengen vor, og fik ham
heldig ub, ntett i bevistløs Tilstand.
Den tilstebekvmne Læge erklærebe, at
dersom det havde varet 5 Minutter
endnu, vilde en Krampe hove gjort
Enbe paa Drengens Liv.
Rebbet 3 Menneskeliv. I en
sorrygenbe Orkan og Snestorm den
14be Marts ftranbebe ubfor Stokke
rup i Ny Taarbæk en Jagt fro
Dragør, fom helbigvis observeredes
fra Taarbæk Havn. Jagtens Besæt
ning bestod af 3 Mand, fom ufeilbar
lig vilde være omkomne, hvis itfe
nogle af Taorbæts Fiskere resolut
havde rigget en Baad til ined saa
smaa Seil font muligt og fat ben i
Vanbet. Man faa ben lille Baab
flyve henover Bølgerne for atter at
blive skjult igjen og endelig at naa
det strandede Skib, hvor de 3 Mænd
sod yderst forkomne i Skibets Vante.
De bleve nu lykkelig frelste og iland
satte i Taarbæk, hvor de hos Fifler
Ole Jensen Beck blev forsynede med
tørre Klæder ni. m. De behjertede
Mænd, der med Fare for deres eget
Liv frelste Medmennesker, vore Fi
skerne Ole Jensen Beck, HanS Søren
sen, Søren Sørensen, Ole Svendsen
og Niels Nielsen, alle af Taarbæk.
Ligrøvere. I disse Dage er
der begaaet en Forbrybelfe poo Aal
borgegnen af en saa afskyelig Art, at
man ikke flulbe tro bet muligt i vor
Tib.
I Astrup Kirke finbeS ett større
muret Gravhvælving, inbeholbenbe
Fainiliebegråvelser sraVillernp. Til
bette Rum havbe Forbryberne stoffet
sig Abgong gjennem ett ub til Sirte
gaarden førende Laoge. Jtte alene
ere alle Metalgjenftaitde af nogen
Værdi, et Sværd en SølvtrandS, en
Messingplade med Jnstription osv.
bortrøvebe, med adskillige Kister tilli
ge aabnede. Paa ett er Laaget flaaet
eller trykket ind, de andre ere stilte ad
med Brækjern eller Skruekniv.
Et Lig ligger omtrent blottet, Lig
tøjet spredt rundt om, og Haarpry
delsen er tildels sjernet. Stykker,
rimeligvis deraf, bestaaende af fint
Silketøj med Blonder, samt en lang
Hoarfletning ere fundne paa ett Toft
i"
Samtlige Præster paa Mors i
Danmark var forleden samlet hos
Provst Simonsen i Nykjøbing forat
drøfte, om der fra Præsternes Side
burde gjøres rtoget i Anledning af den
Scavenius Pettersenste Sag. Ef
ter en længere Diskussion enedes de
iorfamlede Præster om en Henvendel
se til Biskopen i Aalborg med Anmod
ning til denne om at gjøre sin Ind
flydelse gjældende paa høiere Steder
forat søge opnaoet, ot Scavenius
fjernes fra sin Post font Kirkemini
ster.
Tillagnwg af Ost.
(„Verd. Gang".)
Man har nu her i Landet begyndt
at tillage forskjellige udenlandste Oste«
sorter man kan kjøbe „norsk Sveits
eroft", „norft Stoltserost", „norsk
©dammer" osv. Men disse Ostene
hor havt den Feilen, at de har smagt
ligeens omtrent, hvad Navn mon har
givet dem, og hvor fede og gode de
end funde være de er og blir alle om
trent den samme Slags „norske Ost",
libt sur i Lugt ogSmag og bett Ulem
pe er ber ved dem, at matt snart blir
lei af dent.
Hvad er itu Grunden hertil? Ja,
derpaa har not mange fpefuleret. Og
saa har man sendt Folf til Sveits og
Holland, ja til England ogsaa sorat
lære dem Kunsten af, ja man har til
og med hentet virfelige Sveitsere her
op. Men itfe stort har bet hjulpet,
den samme sure Smagen uden denne
pifante, appetitpirrende Bismag, som
vore egne eiendommelige Ostslag, som
Pultost, Gammelost og hvid Gjedeost
har, og som vi mange Gange i endnu
høiere Grab gjenfinber hos be uden
landske. Man har talt om, at der
var Hemmeligheder ved Tillagnin
gett, ved Wttingen, som disse Folf
ikke vilde ub meb i be sremmebe
Lanbe. Og saa hor Regjeringen
senbt Folk osfteb forat lære Isteti
hos Folk, fom mobtog Elever i fit
eget Lanb, hvor man maatte lære
Kunsten.
Men endda er det ikke lykkedes at
faa den famme SlagS Ost, fom de
har i Udlandet, til, ber er endda
norsk Ost meb en sut Smag, lei
Længden.
I
©runben har bet en ganske na
turlig Storfag Forklaringen er indly
senbe for enhver, der har befattet sig
lidt med Gjæringsfysiologi. Kunsten
i
at loge en god Ostesmag,en egenSmag,
ligger ikke i Mningen, den ligger i
Gjæringen.
Mningen har vistnok ogsaa sin Be
tydning, sin store Betydning, idet den
betinger Hovebinbholbet os Osten
Næringsværbien, men Biprobnkterne
netop be,som betinger Smagen,ashæn
ger os Gjæringen.
Hvab er egentlig Ost, og hvori
bestaar egentlig Ostetillagning? Det
er neppe alle, som hor bet paa det
rette.
Al Slags Ost naar undtoges
Myseostene,som høist uegentlig faldes
Oste lages af et og famme Stof,af
Meltens sammenløbne Ostestos. Mel
ten fan være af Gjed eller Ko eller
Sau,nyfilet eller flummet,sur eller sød
Osten lages altid af det fammenløbne
Ostestof. Dette tilberedes nu paa for
stjellig Vis, tilsættes med sorstjellige
Ting til de forfljellige Oste, og saa
gjæres Osten.
At ol Slags Gjæring og Forraod
nelse tommer af Smaavæsener, af
Smaafop og Batterier er vel nu en
hver befjendt. Hvis Ostestoffet toges
og hensættes hermetisk, uben at ber
er eller kommer Smaavæsener, Gjæ
ringsorganismer i bet, holber bet sig
uforanbret og blir itfe til Ost, om
bet enb staar i oarevis. Det er alt
saa Gjærsoppene, som gjør Ostestof
fet om til bet, vi i daglig Tale falder
Ost.
Enhver Sort Gjæring frembringes
of en eller flere bestemte Arter
Gjærorganismet, eller endog af be
stemte Racer af disfe, for Exempel
Ølgjæring og Vingjæring opstaor ved
hver sin Gjærsopart, men de forfljel
lige Ølsorter ved forfljellige Racer
af $3 (gjæren ved Edditesyrens Til
lagning, ved Eddifesabrifotionen alt«
saa er der atter en anden liden Or
ganisme, der omdanner Alkoholen til
Ebbikesyte.
Ved Ostegjæringen er noget lig
nende Tilsælbe, bog er ikke her bore
en, men flere GjæiorgoniSmer samti
big og efter hinonben. De vokser i
Jorbbunbett, Ostestoffet, fortærer
hver fit, ubfliller hver sit Stof,og To
talsummen af bet hele blir da det, vi
kalder Ost, som er det endelige Pro
dukt. Denne Gjæring kan bruge en
Tid sra nogle Doge lige indtil Aar
forat blive færdig. De Smoavæse
ner, som her er med i Spillet forat
omdanne Ostestoffet og lever paa det,
er især Melkesyre- og Smørsyrebatte
tierne, men desuden en hel DelGjær
soppe, onbre Bakterier, Forraadnel
sesbokterier og en hel Del Mngsop.
Saaledes faar Roquefortosten fin en
delige behagelige Smag ved ot ind
podes en grøn Mug. Ved Gammel
ostens Tilvirtning tommer itfe mindre
end 9 sorstjellige Soparter efter fyn
anden. Mangler den ene, blir Osten
uduelig.
Man fan spørge: hvorfra tommer
nu disfe Smaavæsener, disse Gjæ
ringsorganismer? I de allerfleste
Tilfælde fra Lufte«. Det uforklar
lige er bare, hvorledes de rette
Slagene kan komme i Osten netop,
som de behøves. Pultost blir Pultost,
naar det skal være, og Gammelost
blir Gammelost. Derfor maa det jo
ligge i Behandlingen og ikke i Gjær-
stoffet sit. Det er den Jordbund,
hvori Soppene flal vokse, men her er
det den Forskjel fra en almindelig
Dyrkning af for Eksempel Rug,at der
bruger matt Avlingen, her Ageren, li
gedan fom i 01. Bil man lagePreS
flj«r, flaar man Øllet bort og bruger
Avlingen. Gjæren, vil man have 01,
tager man Gjæren væk. I
Osten be-
holder man alt, baade Jordbund og
Avling. Det er klart, at hvis man
vil have stærkt Øl,for Eksempel Bok
øl, maa mon hove kraftig Vørter, af
tynd Børter blir tyndt Øl, Potøl.
Af fed Melk blir fed Ost, af firat
Melt mager Ost. Og pasfer mon
itfe Gjæringen og Lagringen af 01.
let, blir det bedærvet, ja furt. Lige
dan med Osten. Pultosten maa staa
en vis Tid i Barmen, sorat Gjærin
gen flal gaa godt, z: Gjærsoppen for
langer det. Osten knodes og æltes
thi da kommer Bakterierne let ind, og
Gjæringen gaar fort for fig. Hvis
Gammelosten itfe passes baade med
Barme og andet, hvis den itfe er slig
laget,atGjærsoppene trænger saa pas
se ind i den, blir det til „Flintost" el
ler andetSlagS ligefaa ufmageligOst.
Derfor fluide mon fynes, ot Behand
lingen var det væsentlige,da Gjærsop
pene tommer af sig selv.
Ser matt lidt ttøicre paa Sagen,
ser mott nok, at Gjærsoppene ikke er
tilstede overalt. Hvorfor har matt
paa Hedemarken bedre Pultost end
andre Steder, tiltrods for alle dyg
tige Hedemorksjenter rundt omkring
alle andre Steder i Landet, hvor
for er Gammelosten paa enkelte Gaar
de i Sogn bedre end andetsteds
Verden?
Svaret er enkelt: fordi de paa dis
fe Steder ubevidst har opolet gode
Ostegjættocer, som findes i Melke
hufene, holder sig der akkurat som
Nervefebersmitter og Skarlagens
feberen kan holde sig i de famme
Huse i mange Aar, bare med den
Forskjel, ot de første holdes ved
lige stadig og opelfkeS, men de sidste
forfølges.
Vi har paa Sætre truffet Budeier,
fom hor fortalt os, at naar de gamle
Melkeboder vor opbrændt,og de hav
de maattet bygge op nye Bober. blev
Osten meget, meget daarligere. Ja
vi ved Gaarde, fom ved Ildebrand
hor fuldstændig tabt sin bekjendte
Osterace.
Slig er bet med norsk Ost, hvor
meget mere da med udenlandsk Ost,
hvor Driften har været drevet ro
tionelt i Aorhundreder, hvor Gjær
arterne har været opelskede ligefaa
lang Tid.
Vil vi loge fremmed Ost, maa vi
ogsaa hove indført de fremmede Oste
gjærracer.
Men det er desværre lettere fagt
end gjort thi Ostegjæringen er endnu
lidet undersøgt, man fjender soore li
det til de Organismer, der er med i
Spillet. Men soo soot man under
søge det det er et rent botanisk
Spørgsmaol, som man maa løse,
hvis man vil fuldstændig efterligne
de fremmede Ostearter. For vore
egnes Ostes Tillagning kunde bet hel
ler ikke være af Beien at vide, hvilke
Væsener, der frembringer dem, og
hvilke Livsbetingelser disse Væsener
forlanger forat lage det bedst mulige
Produkt.
Her var et Feldt for vore Viden
stadsmænd ol tage fat paa eller ret
tere fagt for Regjering og Storting
at sætte Undersøgelser igang om.
Det var vistnok meget nyttigere at
finde de Organismer, der betinger dé
forfljellige Oftegjæringer end ot beta
le en Mand 6000 Kroner forat un
dersøge Planterne i Finmarken (soo
vidt bekjendt er Planterne toolig bro
undersøgte der før, og de 20 Gange
6U00 Kr. har neppe booret synderlig
store Renter.)
Her er Tyskerne uhyre foran os.
Vi betaler her i Landet meget til Vi
denflaben, det er Synd at nægte det,
og ASre være baade Storting og
Regjering for det. Men Tyskerne
gjør lidt for Nytten ogsaa de, de
forlanger ogsaa lidt nyttigt for Folk
og Land en Gang imellem af sine
Bidenflobsmænd. De opretter sto
re videnslabelige Institute?, men
itfe bare flige, hvor der drives teo
retiste Forsøg, der findes en Mas
se flige, hvor det praftifle har LEres
pladsen.
Bi har Penger not til at have Læ
rerposter i aSsyrifl og mesopotamisk,
men forat blive Dyrlæger,Forstmænd,
maa vi ud af Landet, det falder oS
vistnof for toftbart at have Lærere i
flige „simple" Fag, for itfe at tole om
en høiere AgerdyrtningSflole. Vi
hor Road tit at lønne Folk til at
famle gamle Viser og Ordsprog, men
ikke nogen, der kon lære Foll op i ot
dyrke bedre og mere lønnende Væk«
ster, drive Hovestel, eller at bruge al
den overflødige Næring, vi har i Hov
og Strand, paa Ager og i Skog,
Muslinger og Tang, Bær og spiselig
Sop.
Om vor Klipfiskeksport holder
paa at ødelægges paa Grund af en
Snyltsop, er der ingen „Autoritet",
fom falder paa at faa fat Undersø
gelser igang, der kunde spare os Mil
lioner.
Bor Videnskab vil endnu vare for
fin af sig.
Men forat komme tilbage til Oste
gjæringen igjen. Et SpørgSmaal
staar igjett endnu. Hvorledes kan en
Oft,for Exempel en gammel Ost over
ladt næsten til sig selv undergaa den
rigtige Gjæring,naar der er saamange
Gjærsoppe, som flal til ester hinan
den? Hvorledes kan disse Soppe ind-
soppene! finde sig til rette Tid? Jo, de indfin
Javist gjør Behandlingen af Oste- der sig nok, thi den ene bereder Beien
for den anden, den enes Vækst gjør
Jordbunden gunstigere for den næst
følgende,eller gjør den flig, at kun en
eller faa overhovedet kan trives der.
Bi flal bedre belyse dette ved et Ex
empel hentet fra et botanist Labora
torium.
Der er faa Ting, der er gunstigere
Jordbund for en Mængde Soppe end
Hestegjødsel. Toger mon nogle „He
stepærer" med det samme, de lommer
sra Hesten, saa hele og ubeskadigede
som mulig og lægger dent paa en ren
Tallerken under en Glasklokke, vil
mon se, at der allerede Dagen efter
hor indfundet sig Smaavæsener i
Masser paa dem, naar Klokken
'taar i almindelig Stuevarme. Un
dersøger mon disse første,fer mon, at
det er Bakterier og Gjærfop. Efter
lere Dage kommer der glasklare fine
Mugtraade, efter en Uges Forløb
tommer der mere melfehvid Mug,'for
uden nogle rare, ber slynger sineFrør
lige i Ansigtet paa En hver Morgen,
naar be oabner Glosflotfen. Mellem
be store Træer, be lange, flare Mug
soppe, begynber en Unberstog af tætte
fmaa forte eller gulgrønne Buste at
titte frem og mellem bem be rareste
Figurer: gule, grønne, brune, blaa
og sorte Sopper, snart udseende som
Fade, snart som Floster, som Staole,
som Kmtter. Deres Tid varer lidt
længer, i nogle Uger, da „blomstrer
»/(Saftotia
jllétf
ogsaa be as, og et tæt Grønsvær af
den altfortærende almindelige grønne
Mug (Penicillum) overtrætter Pæ
rerne. Snart tager ogsaa den af,der
tommer nogle svære store Hatsvppe
frem, og et enkelt Rug- eller Byg
forn fender ud en grøn Spire, men
efter et Par Maaneder ligger Hefte
pærerne der uden synlig Vegetation,
de er udtømte, Stoffene er femifk
forvandlede. Ved at fugtes og sæt
tes i Varme osv. fan man vistnok faa
en og anden Organisme til at gro
der, men ellers ligger de og fortæres
af en eller faa Organismer, fom lang
fornt voffer i dem. Alt i alt havde
der voffet over hundrede Væsener paa
dem.
Hensætter mon enSkaal Kjødsuppe,
gaat det ligedan: først Bakterier og
Gjærsop, faa Mngsoppe. Slig gaar
det med de fleste Ting, flig ogsaa med
Osten. Endel Smaavæsener vokser
først, anbre langsommere, enbel bru
ger en Time til at gro, onbre Dage,
enkelte Minutter til ot formere sig,
onbre Uger.
Dræber vi strax alle Spirerne
i He
stepæren,kommet ingen af Smoavæse
nerne paa bem. Men har jeg dem dyr
ket, kan jeg pode den ene efter den an
den ind paa dem. Slig maa man gjø
re med Osten ogsaa. Men først maa
man fjende Organismerne. Først Bo
taniferen, saa Semiteren saa fan
man vel ogsaa lære at lage ægte uben
tanbst Ost!
CASTORIA
for större og mindre Börn.
I
er faa vel afpasset for Bvrn,
at jeg anbefaler den som bedre end enhver an
den Preskription, jegkjender." H. A. Archer,
Castoria
Nær Coles Mastinubfalg
I. S. Billings 8c Co. hor fro en og en halv til to Millioner Fod af tøt
Lumber altid paa Haanden og fan desuden fro Sagmøllen staffe Bjælter
eller firflaoret Tømmer til hviltesomhelst Dimensioner poo tort Varsel
Personer, som øttster at bygge, fatt vi forsyne med Udtast og Tegninger os
nyeste Mode saavel til Voaningshnse og Udhuse fom Kirter og lignende
uden extra Udgifter. Og fra vort store og udvalgte Oplog er vi istand til
at sælge Lumber til Priser, der vil passe for Kjøteren.
jt29tf
helbreder for Mavepine, For­
stoppelse, „fur Mave", Mavefyge, R-rben.
...... drcrber Orme, giver Svvn og fremmer F»r-
M.D., 111 So. Oxford St.,Brooklyn,N.U. döielfen. Uden skadelige Bestanddele.
TIIE CENTAUR COMPANY, 182 Fulton Street. N. ?).
Oundersons iUftinmutt
God Kost og Logi for en meget rimelig Be
Der er ogsaa godt Staldrim for Heste.
Nye og elegante Varer af alle Slags anfommer daglig.
Hvide Barer, Hvide Barer, Hvide Barer
indbefattende
Vi kan og vil fælge disse til lavere Priser end noget ondet Hus iByen.
Broverier. Broderier.
Hamburgs, Swiss og Allovers ogsaa kulørte Broderier og AlloverS til
Priser, der vil spotte al Konturonce. Et stort Udvalg af nye og moderne
Mønstre af Dress Goods, ©alicos, Ginghams, Shirtings osv.
Vi fortsætter fremdeles at sælge ud vort Oplog as Binterfaaber og
Floneller m. m. til Jndfjøbspris.
MacMoster, Burnham & Co., Fergus Falls, er Agenter for Dundee
Mortgage ©ompagniet i Scotland, det største Compogni, fom driver Forret,
ning i Antetifa. Farmere fon erholde Penge til det fulde Beløb, font de
anholder ont, og fan faa dent paa tre, fem eller ti Aor og kan afbetale endel
af Kapitalen hvert Aor.
Ulig andre Pengelaanere indretter MacMoster, Burnham & Co. det saa
ledes, at baade Rente og Kapital betales i Fergus Falls eller Alexandria,
efter fom Saantageren ønsker. Renten betales en Gang om «aret i Novem
ber. Det nævnte Firma er sin egen Herre her i Sandet, hvad angaar denne
Forretning, og Saantageren afslutter Forretning direkte med kompagniet
naar han Iaaner hoS det.
Det er ikke nødvendigt, at Farmerne lommer til Fergus forat gjøre
Saanet. De kan sende et Brev til MacMoster, Burnham & Co., og de nød
vendige Papirer vil blive sendt Formeren til Underskrift i Overvær af en
Justice of the Peace, og naar Papirerne er tilbagesendte, kan Pengene
sende« med Express eller som en Bexel til nærmeste Posthus, en Maade
hvorved baade Tid og Udgifter spares.
MacMaster, Burnham & Go. \n\n Lincoln Avenue, Fergus Falls.
Lumber! Lumber! Lumber!
Shingle. Shingle.
Lath.
I. S. Billings SS Cv.
Chicago Dry Goods Store.
Satons, Nainfoofs, Peques, Mulls, India-Linen ofv.
Topp Kro», fc Mirth.
221 Lincoln Avenue.