Fergus Falls ugeblad. [volume], June 01, 1887, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
(Fortsættelse.)
Med en underlig Modvillie aadne
de hun Konvolutten. Med et synken
de Hjerte læste hun disse Linier, i
hvilken Lady Janet „som Moder og
Veninde" befalede hende bestemt at
undertrykke den Bekjendelse, hun hav
de forbundet sig til at gjøre for Ret
tens og Sandhedens Skyld. Et un
dertrykt Fortvivlelsens Skrig und
slap hende, da hun blev var sin van
skelige Stilling. „O, Lady Janet,"
tænkte hun, „der var kun en Fristelse
tilovers for mig og den kommer
fra Dem!"
Hun gav Brevet til Julian. Han
tog det i Taushed og blev blegere og
blegere, idet han læste det. Hans
jZine hvilede medyuksfuldt paa hende,
da han gav det tilbage.
„For mig," sagde han, „fjerner La
dy Janet al Tvivl. Hendes Brev
fortæller, hvad hun vilde, da hun
sendte Bud ester Horace, og hvorfor
mit Navn blev nævnt i deres Sam
tale".
„Fortæl mig," raabte Mercy ivrig.
Han svarede ikke strax. Han satte
sig ned igjen i Stolen ved hendes Si
de og pegede paa Brevet.
„Har Lady Janet forandret Deres
Beslutning?" spurgte han.
„Hun har styrket min Beslutning,"
svarede Mercy. „Hun har tilføiet
mine Kvaler en ny Bitterhed".
Hun mente det ikke ondt men det
lød fkarpt i Julians Øren. Han
talte undskyldende om sin Tante, idet
han sagde: „Døm ikke haardt. Hun
tager feil, skrækkelig feil. Hun har
ubetænksomt nedværdiget sig selv hun
har ubetænksomt sristet Dem. Men
desuagtet er det ædelt, er det ret der
for at gjøre hende anfvarlig for over
lagt Synd? Hun er ved fit Livs
Ende hun kan ikke føle nogen ny
Kjærlighed hun Ian ikke faa nogen i
Deres Sted. Se hendes Stilling i
dette Lys. og De vil fe (font jeg fer,)
at der er ingen lav Grund, font har
ført hende paa Vildspor. Tænk paa
hendes saarede Hjerte og hendes for
spildte Liv og sig til Dem felv til
givende: „hun elsker mig!"
Mercys Pine svømmede i Taarer.
»Jeg siger det ikke," svarede hun.
„Ikke tilgivende det er mig, som
trænger til Tilgivelse. Jeg siger det
med Taknemmelighed, naar jeg tænker
paa hende, jeg siger det med Skarn og
Sorg, naar jeg tænker paa mig
selv".
Han tog hendes Haand for første
Gang. Han saa ustyldigt ind i hen
des nedadvendte Ansigt. Han talte,
som han havde talt ved det mindevær
dige Møde mellem dent, hvilket havde
gjort hende til et nyt Menneske.
„Jeg kan ikke forestille mig nogen
grueligere Prøvelse," sagde han, „end
den, De har Mfgjennemgaa. Den
Velgjørerinde, hvem De skylder alt,
beder ikke om andet af Dem end Taus
hed. Den Person, som De har for
gaaet Dem imod, er ikke længere til
stede forat fremskynde Deres Beslut
ning om at tale. Selv Horace (hvis
jeg ikke tager feil) vil ikke forlange
den Forklaring, De har lovet. Fri
stelsen til at beholde Deres falske
Stilling i dette Hus er, jeg tager ikke
i Betænkning at sige det, nimodstaae
lig. Søster og Veninde! kan De
endnu retsærdiggjøre min Tro paa
Dem? Vil de endnu erkjende Sand
heden uden den lave Frygt for Opda
gelse til at drive dem dertil?"
Hun løftede sit Hoved med det faste
Blik, der vidnede om Beslutning,
skinnende gjennem de store groa Pine.
Hendes lave, blide Stemme svarede
uden Skjælven:
„Det vil jeg."
„De vil gjøre Ret mod den Kvinde,
De har forurettet—uværdig som hun
er, ude Stand som som hun er til at
blotte Dem?"
„Det vil jeg."
„De vil offre alt, hvad De har vun
det ved Bedrageriet, allene for Forso
ningens hellige Pligt? De vil taale
alt, skjønt De endog vil fornærme
Deres anden Moder, som har elfket
Dem og syndet for Dem, hellere end
at fornedre Dem felv?"
Hendes Haand tog fastere i hans.
Atter og for sidste Gang svarede
hun:
„Det vil jeg!"
Hans Stemme havde endnu ikke
stjælvet. Nu svigtede den ham.
Hans næste Ord blev talte i en svagt
hviskende Tone, idet han sagde:
„Gud fle Tak sor denne Dag! Jeg
har været til Nytte sor en as de ædle
ste af Guds Skabninger".
En næsten umærkelig Indflydelse
meddelte sig fro hans Haand til hen
des, idet han talede. Hendes Ner
ver skalv, det berørte paa en hemme
lighedsfnld Maade de fineste Følelser
i hendes Natur sagte aabnede hen
des Hjerte sig sor den første uvisse
Anelse om den Følelse, hun havde
indgydt ham. En svag Rødme, elske?
lig i sin Svaghed, stjal sig over hen
des Ansigt og Hals. Hun sandede
hurtigere. Hun trak sin Haand fra
ham og sukkede.
Han stod pludselig op og forlod
hende uden et Ord eller Blik, gaaende
langsomt ned gjennem Værelset. Da
han vendte sig og kom tilbage til hen
de, var hans Ansigt roligt han var
igjen Herre over sig selv.
Mercy talte først. Hun dreiede
Samtalen hen paa, hvad der foregik i
Lady Janets Værelse.
„De talte om Horace med Ord
som forbausede mig", sagde hun
„tOet syntes, som om De mente, at
han ikke vilde sorlange Forklaring
Er det en af de Slutninger, De bro*
ger af Lady Janets Brev?"
„Ganfle vist," svarede Julian
„De vil slutte som jeg, dersom vi sor
et Pieblik vender tilbage til Grace
Roseberrys Asreise herfra".
Mercy afbrød ham her: „Kan De
gjette, hvorledes Lady Janet fik hen
de afstød?"
„Jeg vil nødig tilstao det fbr mig
selv," svarede Julian. Der er et
Udtryk i Brevet, som antyder sor mig,
at Lady Janet har tilbudt hende
Penge, og at hun har toget imod
dem".
„O, jeg kan ikke tænke det!"
„Lad oS vende tilbage til Horace.
Miss Roseberry engang ude as Huset,
er der kun en alvorlig Hindring tilba
ge for Lody Janet, nemlig Horace
Holmcroft."
„Hvorledes?"
„Han stal jo om en UgeS Tid ægte
Dem, og Lady Janet er bestemt paa
at holde ham som enhver anden ellers
Uvidenhed om Sandheden. Hun
vil gjøre det uden Skrupler. Men
hendes medfødte ZEressølelse er end
nu ikke ganske bragt. til TauShed.
Hun kan ikke, hun tør ikke lade Horace
ægte Dem under det falske Foregiven
de, at De er Oberst Roseberrys Dot
ter. De ser Stillingen. Paa den
ene Side vil hun ikke oplyse ham paa
den anden kan hun ikke tillade, at han
ægter Dem iblinde. Hvad flal hun
gjøre? Der er kun en Ting. Hun
maa enten overtale Horace eller op
irre ham, saa at han paa egen Risiko,
bryder Forlovelsen."
Mercy standsede ham. „Umulig!"
raabte hun varmt. „Umulig!"
„Bare se paa Brevet. Det siger
jo tydelig, at De ikke behøver at være
forlegen, naar
I
mødes."
Mercy holdt fremdeles paa det
samme. „De gjør Lady Janet Uret,"
bemærkede hun.
Julian smilte sørgmodigt. Ende
lig bemærkede han: Ester hvad jeg
moa tro, er Forlovelsen itu hævet.
Han vil gaa ligesom Grace Roseber
ry. De vil aldrig se ham iqjen."
I samme Pieblik dette yttredeS,
blev de modsagt paa den mest prakti
ske Maade. Horace selv troadtc ind
od Døren.
Bekjendelsen.
Han standsede just indenfor Dø
ren. Han jaa først efter Mercy, der
næst efter Julian.
„Jeg vidste det," sagde han, idet
han antog en forstilt Ro. „Kunde
jeg bare hove overtalt Lady Janet til
at vædde, skulde jeg have vundet hun
drede Pund. Han gik hen til Julion
med en pludselig Forandring sra Iro
ni til Vrede. „Kanske Du vilde
høre, hvad Væddemaalet gjalt?"
spurgte han.
„Jeg vilde heller se Dig istand til
ot beherske Dig selv i denne Dames
Nærværelse," svarede Julion rolig.
„Jeg vilde vædde to Hundrede
Pund mod et, ot jeg skulde sinde Dig
her, tfærd med at gjøre Kur til Miss
Rofeberry bog min Ryg."
Mercy lagde sig imellem, inden In
lian kunde svare.
„Dersom De ikke kan tale uden ot
fornærme en af oS," sagde hun, tillod
mig da at bede, at De ikke henvender
Dem til Mr. Julian Gray."
Horace bukkede med ett pootagen
Wrbødighed.
„Frygt ikke, jeg er pligtig til ot
være overordentlig høflig mod eder
begge," svarede han. Jody Janet
tillod mig kun ot forlade hende paa
den Betingelfe, at jeg iagttog den
største Høflighed. Hvad kan jeg ellers
gjøre? Jeg har to priviligerede
Perfoner for mig, en Præst og en
Kvinde. Jeg ber om Undskyldning,
hvis jeg har forglemt Præstens For
retning og Dontens Kjøn."
„Du har forglemt mere end det,"
fogde Julian. „Du har glemt, at
Du er født til Gentleman og opdra
get til en Mand af SEre. Hvad mig
ongaar, da ber jeg Dig ikke ot hufke,
ot jeg er Præst jeg skylder ikke no
gen min Stilling jeg bare ber Dig
hufle din Fødsel og Opdragelse. Det
er galt nok saa gruelig og uretfærdig
at mistænke en gammel Ven, font al
drig hor forglemt, hvod han skylder
ig selv og Dig. Men endnu mere
uværdig er det at gjøre dette i Nær
værelse af en Kvinde, hvem Du ved
eget Valg er dobbelt forpligtet tit at
agte".
Han standsede. De to saa paa hin
anden i TauShed.
Det var umulig for Mercy at se
)aa dem uden at anstille en Sam
menligning mellem Julians mandige
Kraft og Værdighed og Horaces kvin
delige Ondskabsfuldhed og Hidsighed.
Hun gjorde dog, hvad hun kunde forat
Me dent ad.,
„Det et berdre, Du venter med at
tale til mig, til vi er alene," sagde
hun.
„Vistnok," svarede Horace spodsk,
„hvis Hr. Julian tillader det."
Mercy vendte sig mod Julian
med et Blik, som tydelig sagde: „Hav
Medlidenhed med os begge og for
lad oS!"
„Pnfler De, at jeg flal gaa?
spurgte han.
„De vil føie denne til alle de andre
Tjenester mod mig", svarede hun
„Vent mig i det næste Værelse."
Hun pegede til Døren til det næste
Værelse. Julion betænkte sig.
„De lovede ot lade mig vide, om jeg
kan være dem til nogen Tjeneste," fog
de han.
„Ja, ja!" Hun fulgte ham, idet
han trak sig tilbage og tilføiede hur
tigt hviskene „Lad Døren stoa paa
Klem!"
Han svarede intet. Da hun vendte
tilbage til Horace, gik han ind i Spi
seværelset. Den eneste Tjeneste, han
kunde vise hende, gjorde han, lukkede
Døren saa sagte, at ikke engang hendes
flarpe Pre kunde opdage, at han hav
de lukket den.
Mercy talte først til Horace uden
at vente paa, hvad han havde at sige.
„Jeg har lovet en Forklaring over
min Opførsel," sagde hun lidt stjæl
vende. „Jeg er færdig til ot opfylde
mit Løfte.
„Jeg har et Spørgsmaal ot gjøre
forinden," svarede han. „Kan Du
tale Sandheden?"
„Jeg længes ester ot tale Sand
hed".
„Jeg flal give Dig Anledning.
Du eller er Du ikke forelsket i Julion
Gray?"
„Du skulde flomme Dig forot gjøre
dette SpørgSmool."
„Er dette dit eneste Svar?"
„Jeg har aldrig, ikke engang i Ton
ker, været utro mod Dig, Horace.
Dersom jeg ikke havde været Dig tro,
skulde jeg da føle min Stilling, som
Du fer, jeg føler den nu?"
Han smilede bitterlig. „Jeg har
min egen Mening om Din Troflab og
om hans ZEre," sagde han. „Du
kunde ikke engang sende ham i det næ
ste Voerelse uden først at hviske til
ham. Nu vel, lad det være. Du
ved idetmindste at Julian Gray er for
elflet i Dig."
„Hr. Julian Gray har ikke ytret et
eneste Ord derom."
„En Mand fan vise en Kvinde, at
han elsker hende, uden at sige et eneste
Ord derom."
Mercys Styrke begyndte at svigte
hende. Ikke engang Grace Roseber
ry havde talt mere fornærmelig til
hende ont Julian end Horace nu.
„Den, der siger dette ont Julian
Gray, han lyver," svarede hun
varmt.
„Da lyver Lady Janet".
„Det har Lady Janet aldrig sagt.
Lady Janet er ikke istand til at sige
det!"
„Kan være, hun ikke har sagt det i
aa mange Ord, men hun nægtede det
ikke, da jeg sagde det. Jeg spurgte
hende, om hun havde sundet eder to
jammen. Hun kunde ikke nægte, at
hun havde fundet eder sammen under
mistænkelige Omstændigheder. Ja,
ja! Vær saa vred som Du vil! Du
ved ikke, hvad der har passeret oven
paa. Lady Janet vil hæve vor For
lovelse, og Julian Gray staar bagom
alt dette."
„Det tror jeg ikke," svarede hun
last. (Mere.)
Hundredaaringer.
Blandt de Spørgekort, som den en
gelfle Komite sor FcelleSforflning har
udsendt, er et om Handredaaringer,
deres Tilstand, Levemaade Familie
historie osv. Der er herpaa indkom
met 52 Besvarelser, hvorved det dog
erkjendes, at man ikke for alle har
fuldstændig Sikkerhed for, at Ved
kommende er 100 Aar gamle eller der
over. Knn for 11 af dem haves faa
uldstændig Sikkerhed, som der over
hovedet kan ventes (gjennem Døbe
attest eller andre paalidelige Doku
menter.) Saa meget kan dog siges om
dem alle, at deres Alder ei kan være
langt sra den opgivne, at de altsaa
alle er ialfald omkr. 100 Aar gamle.
Navnene er opgivne paa hver enkelt,
ligefaa paa dem, der hor indsendt
Meddelelsen. Disse ere i de fleste
Tilfælder Læger, som velvillig hor
givet de meget nøjagtige og detaljere
de Oplysninger, der er opførte i en
Tabel, som omfatter en Angivelse
baade af Vedkommendes nuværende
Tilstand og af deres Livshistorie. Om
Gjengivelse af Tabellen i dette
Tidsskrift kan der ikke være Tale, mett
vel om Betragtninger og Resultater,
hvortil Studiet af den kan give anled
ning. Ref. gjengiver en Del af disfe
væsentlig efter Prof Humphrey i et
Tillægshæfte til Brit. medical Jour
nal.
Det er tilfredsstillende at fe, at Ar
beide, selv strengt Arbeide saavel aan
deligt som legemligt ikke blot er for
enligt med, men endogfoa er ett væ
sentlig Betingelse for et langt Liv, at
ttn harmoniske Udvikling as Menne
fctS forskjellige Evner og Kræfter bi
drager til Helbredens Bevarelse og
Livets Forlængelse. Menneskets Be
temmelse er ikke Dovenskab og Livs
nydelse i den Betydning, dette Ord i
Almindelighed tages, men en passende
Avexling as Arbeide og Hvile. Vor
største Livsglæde og Livsnydelse tiur=
de være selve Arbeidets Glæde, der
befordrer dets Indflydelse til Helse,
især naar vor Spore dertil ikke er
personlige Motiver, ZErgjærrighed
og Pengebegjær, men den glade, løs
tende Bevisthed, at mon udretter no
get ikke blot sor eget, men ogsoo
sot Samsundets og Menneskers
Blandt Hundredaortngerne paa Li
sten sees Intelligensen at have været
meget god i 10 Tilfælde, middels god
i 29, betydelig svækket i 5 Tilfælde,
for de øvrige 8 ikke opgivet. Mange
hat udmærket sig ved legemlig og
aandelig Virksomhed og Aktivitet gjett
nem sit tange Liv. Selv hos dent,
font er stadig sengeliggende, hvoraf der
i Listen findes 7, er Livet ikke ganfle
ørtes» og glædesløst. Det rolige Leie
i en stadig jevn Temperatur uden no
get Muskelarbejde bidrager hos en
kelte gamle Mennesker til at forlænge
Livet. Det er en noget paafaldende
KjendSgjerning, at den stadige Sen
geliggen hos enkelte bidroger baade
til bedre Søvn og bedre Madlyst.
I Tabellen er, som sædvanlig i
Beretningerne om høi Alder, Kvin
derne i Flertal (36—16) tiltrods for
de Farer, fom Barselsengen og de
dermed forbundne Omstændigheder
udsætter hende for. Dette skyldes
dels at deres Livsførelse forresten ud
fætter dem sor fætre Farer og fladeli
ge Indflydelser end Mændene, dels
at de som Regel er mindre udsatte for
de LEngstelser og? Bekymringer, som
et skarptkonkurrerende Forretningsliv
medfører. Det fynes endelig at være
en større inherent Vitalitet hos Kvin
dekjønnet herpaa tyder ialfald det
bekjendte Faktum, at der dør færre
Pigebørn end Gutter i den fpæde
Alder.
Af de 36 Kvinder har 26 været
gifte og 11 havde mange Børn og
det kan være en Trøst for unge Mø
dre at finde, at Barselsenge med dk
teS ledsagende Funktioner ikke synes
at være til Hinder sot et langt Liv.
Det viser sig, at Evnen til en fuld og
aktiv Udøvelse af normale Funktioner,
hvortil jo ogsaa Barselsengene for
Kvindens Vedkommende hører, er en
of de de Egenskaber, som tilkommer
dem, der ogsaa i andre Henseender har
Betingelserne for ett god Helbred og
et langt Liv.
Naar matt i Tabellen gjennemgoor
Meddelelserne om de Hundredaarig^s
nuværende Tilstand og forbigangne
Historie, opdager man vistnok intet
nyt eller uventet, men de er dog ikke
derfor uden Interesse og Betydning.
Man sinder, hvad man paa Forhaand
kan vente, en sund Familie, en vel
bygget, i Almindelighed snarere ma
ger Krop, en god Helse med saa al
vorlige Sygdomme og liden Sygelig
hed, ett god Fordøielfe, ett regulær
Afføring, Tilbøjelighed til Virksom
hed og Evne til at udholde Attstrætt
gelfer, en god Appetit, som tilfreds
stilles med Maadehold lidet Behov
ror og lidet Brug af Alkohol og ani
malfl Føde, et energisk og dog jevnt
Temperament. Vore Hundredaarin
ger srembyder i det hele gode Exem
plaret of mens sail
a, in corpora
sane.
Af størst Interesse og Betydning er
disse gamles Levemaade og Livsva
ner, blandt hvilke megen og aktiv Be
skjestigelse i fri Luft, tidlig Opstaaen,
Maadehold i Mad og Drikke er iøine*
:aldende
fom væsentlige Betingelser
for et langt Liv. Det funde, kraftige
Legeme kon vanskelig andet end være
arbeidsomt. Arbeidslyst er paa den
ene Side en Følge as Sundhed og
paa den anden Sundhedens Befor
drer. Faa Ting bidrager i den Grad
til at befordre og vedligeholde den
som Virksomhed, vel at mærke Virk
somhed uden Ophidselse, uden Kov,
Virksomhed, der ikke forbruget Kraft
i større Mon, end hvad der fon erstat
tes, og derfor ikke medfører betydeligt
Slid. Maadehold i enhver Henseen
de har været en af de vigtigste Betin
gelser forat holde de gomles Ernæ
tingsfystem i Orden og forhindre fy
geltge Prosesser. Det er faa sani
tære Grundsætninger, som har med
ført større Misforstooelser end den,
ot Styrken staar i Forhold til Mæng
den os dett indtagne Næring. Denne
Mening har formaaet at gjøre desto
større Skade, fordi den hvilet Paa en
Basis af Sandhed, nemlig den, at
Kraft ikke kan udvikles og vedligehol
des uden en tilstrækkelig Tilførsel af
Føde.
Totolofholdenhedsmænd vil kunne
glæde sig over, at 12 af vore Hundre
deoaringer sit hele Liv igjennem eller
ialfald i en lang Periode deraf har
hørt til deres Samfund, at 20 nød
meget lidet Spiritus og 8 var maade
holdne. Dog er det paa den anden
Side at lægge Mærke til, at en ofte
drak til Overmaal ved festlige Anled
ninger, at en drak adskilligt PI, at en
endog drak fom en Svamp, naar An
ledning gaves, sit hele Liv igjennem,
hvotved dog tilføieS, at denne Anled
ning sjelden indtraodte. Untagelser
ne hat altsaa ikke stot Betydning lige
overfor Regelen.
Tidlig Opstaaen har for mange af
vore gamle været en nødvendig Følge
af deres Arbeide. Denne Bane maa
derhos betragtes fom betinget af den
heldbringende Arbeidsomhed, hvorom
før er talt. Ligefom Arbeidet giver
Appetit, faalebes bereder det ogsaa
Legemet til at modtage den anden Op
bygget og Gjengivet af Kraft og Bit
kelyst, nemlig Søvnen. Denne bøt
væte dyb og fast, saalænge den vater
og Opvaagningen hurtig følges os 0p
stondelsen. Ingen Døsen eller Halv
joven i Sengen.
Medens vi soaledes os vor Tabel
foot et nærmere og sikrere stadfæstet
Begreb om Betingelser sot Hundred
aarighed, saa lærer den oS paa. samme
Tid, at der ikke fører nogen Kongevei
derhen. Bi finder, at den er opnaaet
under høist forskjellige Forholde og
Omstændigheder, og ot foo Mennesket
kan sigcS at være udelukkede fra Mu
ligheden ot naa dertil, om end visfe
Betingelser derfor ikke staar i vor
Magt. Ingen kan hjælpe for det
sygelige Anlæg, som han har soaet i
Arv, eller for udenfra kommende
Indflydelser, hvotover han ikke selv
raader, men det bliver dog en Sand
hed, at den største Del baade af let
tere Sygelighed og af alvorlige Syg
domme er grundede i Betingelser,
hvorovet Menneflet selv er Herte, at
altsaa Muligheden as at undgaa
Sygdom og forlænge Livet for en stor
Del ligget i hans egen Haand.
(TidSflr. f. pr. Medicin.)
Usædvanligt,
bosat i Essex
Friere, font stredes om hende. Til
flnt sagde hun:
„Bær bare taälmodig, saa flal jeg
gifte mig med Eder alle tre!"
Dette gjorde hun ogfaa faktisk
Hun giftede sig først med den ene, faa
med den anden og foo med den tredie,
alt eftersom de døde. De tre Mænds
Navn var Trenchard, Gode og Her
vey.
Aabenheb mod sin Kone.
A: „Jeg hor gjort mig til Regel
at sige min Hustru alt, hvad der
fler."
B: „Aa, hvad er det imod mig,
jeg siger min Hustru tusind Ting, fom
aldrig flet."
Ha«S Forretning tiltager.
Det er tnoafle ingenting, font faa»
ledes hor oplivet Forretningen
i Mor
tensens Apothek som det, at han har
givet faa mange fri Prøveflofler af
Kings nye Opfindelse mad Tæring til
sine Kunder. HanS Omsætning af
denne Artikel er uhyre, fordi den al
drifl float feil men stedse eg hurtig
helbreder for Hoste, Forkjølelse, Asth
ma, Bronchit, Tronp og alle Strube
og Lungesygdomme. De kan forsøge
dett, før de kjøber, ved at faa en Prø
veflaske frit. Stor Flaske $1. Enhver
Flaske forsikret.
Braee op!
De føler Dem nedtrykt, Deres Ap
petit er daarlig, De besværes as Ho
vedpine, De er urolig, nervøs og ud
of Orden i det heletaget og ønsker at
blive opstivet. Gjør det,men ikke med
Stimutanter „Spring- Mediciner"
eller Bitters, hvis Grundbestanbel er
billigt, daarligt Brændevin, og som
stimulerer Dem for en Time og der
paa gjort Dem værre end før. Hvad
De behøver er noget, fom renser
Blodet, iværksætter sund Virksomhed
af Leveren og Nyrerne, gjenopreitet
Deres Livsfrast og giver fornyet
Helbred og Styrte. En saodon Me
dicin vil De finde i Electric Bitters.
Blot 50c Flaflen i Mortensens Apo
thef.
®n haard Beleiring.
Jeg led forfærdeligt af Kjettelfyge.
Store Plettet, Saat og Knuder viste
ig overalt paa mit Legeme, saa jeg
næsten troede, der ikke fandtes etPund
irifft Kjød i mit Legeme. Jeg be
gyndte at bruge „Beggs Blodrenser",
og idag er jeg fuldstændig helbredet.
Mine Mnstler er stærke og faste, og
jeg tilskriver Beggs Blodrenser dette.
Naar ben litte var syz.vi uro hende Castoria.
Naar hun blev storre.hun skreg efter Castoria.
Naar hun Hee Fröken,hun hang ved Castoria,
Naar hun fik Börn, hun gav dem Castoria.
Gaa til
3
Mg Drug Iwre,
Fergus Falls, Minnesota,
Hoffmandsdraaber.
Nafta.
Alle Slags Patent-Medicinet.
Papir, Penne og Konvoluter.
Skolebøger.
Norfle Bøget.
Bedste Sort Blyhvidt.
Maling i alle Farver.
Bedste Sort Linolie.
Jnfectpulver.
Maikinvlie.
Albums.
Haarvlie Cologne.
En stor Forsyning as Billedrammer
til billig Pris.
Billedrammer kan ogsaa forordet»
de3 efter Ordre med tort Barsel.
Recepter er omhygeligt udfyldte.
Stor Forsyning of Bæggepapir.
g,
fj. Kne»t»nit.
iuietf
JWEml
har de for Farmere mest ønskelige
'fronds at laane af, fordi
1. Rente og Kapital betales i hans
Kontot, og De kan faa DeteS Note
det den Dag, den er forfalden.
2. Han kan laane Dem Penge paa
fem Aar eller endnu længere Tid,
før Indbetaling fler.
Han kan laane Dem Penge efter
AfdtagSplonen.
4. Han vil modtage Afbetalinger
paa Laanet, naar De ønfler det, og
følgelig pare Dem Renten af den
Sum, De betaler.
5.0 Mr. O.
I. Thompson, Kontorets
altid imødekommende og duelige
Clerk, er stedse villig til at forklare
vort ForretningSfystem og give vo
re flandinavifle Venner al ønskelig
Veiledning.
6. Pengene er altid paa rede Haand
for Dem, faafnart Deres Papirer
er færdige. Der er ingen Forsin
kelfe eller Resiko, fom naar de maa
fende Papirerne bort, før De faar
Pengene.
Mr. Earl har været i Forretningen
i over ti Aar og henviser til sine
mange Kunder i dette County,
hvad ongaar HanS Maade at gjøre
Forretning paa.
|. M. Earl.
Ftrgu» Fall», Ninn.
Storartet Varc-Fochnina
for
Vaaren og Sommeren
hos
Vort Oplag af Boar- og Sommervarer er nu fuldstændigt, og vi øn»
flet at henlede vore Kunders Opmærksomhed herpaa, idet vi oprigtig tror,
vi kan vise Dem flere ægte bargains end noget andet Hus i Otter tail
County.
Kjoletöier. Kjoletöier.
Vi har et fuldt Assortement af fort Silke fro 87*c til $1.50 pr. Jord
og forsikrer den ot svare tit en Pris af $1, $1.25 og $1.50.
Vi tilbyder som extraordinært Godtkjøb og det bedste i denne Sæsong
27 Stykker stribet og rudet Sommersilke, værd 50c pr. Yard, for 35c.
Vi har gjort de mest brugelige og mest nødvendige Varer til en Spe
cialitet, soaledes som Calico, Gingham, Sfjortetøier, Lærred osv., og Prisen
jaa disse Varet vil vi sætte saa lav, at den maa vække alles Opmærksom
hed.
Vi har en stor Forsyning as Bnxetöier, indbefattende Kentucky
JeneS Cassemetes og Cottonades, alle værd fra 50 til 60c vi udbyder dem
for 25c. Ligefaa 16 Stykker stribet og rudet Skjortetøi til 12| for 10c.
Vi har ikke til Hensigt at have billige Varet men at give den største
Værdi for Pengene. Husk paa, at vi har de bedste Varer af alle Huse
Couutiet.
Ktrmrd & Farrell,
$30 for de bedste. Nogle faa lidt simplere, $25.
Denne er den bedste, som sindes i Markedet. Den kan rense 100 Bn
hel Pr. Time og samtidig er Hveden ført i Sætte. Til enhver Farmer, som
behøver en Rensemaskine, fan jeg med Tryghed sige, at det er den bedste, som
endnu er fabrikeret, og enfmer, som har brugt den, vil sige det samme. Jeg
har ved talrige Experimenter, sort
sat Studium og ikke ubetydelige Ud
gifter været istand til at fabrikere ett
Korn-Viste, som foruden at have alle
be Fordele, som andre Rensemafliner
har, ogsaa er forbedret paa mange
Maader. Paa disse Forbedringer
vil jeg henlede Læserens Opmærk
somhed.
I. Soldene.
Den nye Mølle har en meget større
Overflabe at frembyde for Rens­
ningsprocessen enb nogen ariben Mølle. Den har ogsaa sire forskjellige
Sold i ben lavere Del af Møllen, mebens anbre har blot en og nogle to.
Følgende er Maalet af hver Sold:
Sold sor Saahvebe 24 36.
bo for Markeb-Hvebe 24 28.
bo for „Screening" 24 26.
bo for Græsfrø og Linfrø 24 18.
Disse 4 Solb vil bele ben nrensebe Hvebe i fem Grabes: Saahvede,
Markebshvebe, „Screening" og Hønsemab, samt smaat Græsfrø.
Den Regulering, hvorveb man opnaar bisse fem Graber, er en meget
stor Forbebring af Maskinen.
1. Saahveben vil gaa ned i et Maal Markebshveben vil gjennem en
liden Elevator gaa op og løbe ud i en Sæk „Screening vil komme ned i et
ondet Maal Hønsemaben vil komme ned i en Skuffe, og Græsfrø vil kom
me ned i en Kasse bag Maskinen.
2. Dersom man ikke vil have Saahvebe, kan man saa ben til at gaa til
Elevatoren sammen meb Markebshveben veb at flytte paa et libet Borb.
3. Ogsaa „Screening" vil gaa til Elevatoren og blive sammen med
Markedshveben veb at træffe ub en smal List, og alle tre Grades vil tomme
i samme Sæt. Maskinen vil fraskille al cockle.
II. En »Feed"-Negnlawr.
Feed-Borbet kan reguleres øjeblikkeligt efter Operatørens Behag.
Dette er as stor Vigtighed. En Mastine bør hverken „seedes" for hurtigt
eller for langsomt, om den stal gjøre gobt Arbeibe.
III. Elevatoren.
Jeg har til Maskinen føiet en liben Elevator, ber anbefaler sig selv til
enhver, som har seet ben arbeide, og jeg titlaber mig at henlede Opmærksom
heden paa følgende:
To Mand fan rense og fylbe Kornet i Sæffene hurtigere og lettere, end
tre Manbfan gjøre bet veb nogen anbett Mafline. Hveden stopper aldrig op
i
Elevatoren, og denne nægter aldrig Tjeneste.
Elevatoren arbeider samtidigt med Rensemaskinen, og der er ingen
Stands for Ombytning af Sækfe. Der er ingen ©fuslen af Korn, all
gaar enten i Sækfe eller Maal. Elevatoren bliver sat i Virfsomhed ved et
Jernbelte directe fra Vifteaxlen. Der er ingen Stramning af Beltet, og
derfor flal der fun liden Kraft til forat faa ben til at arbeibe.
M. Grollinmnd,
Fabrikant.
Fergns Falls,
Mldste Bank Nord og Best sra Miuueapolis.
Oprettet 1872.
Sælger Drafts til alle Dele as Verden. Udlaaner Penge paa korte Te*,
miner. Agent sot de bedste Dampbaabslinicr. Reisebillettet til og fra
Europa fælges paa billigste Vilkaar.
er ben lettest løbende Elevator Binder i Verden. A-ret 1886 beviste dette paa Tusinder af Agre e« vi ere
beredte paa at fastholde denne Vaastand imod hvillensomhelst anden Maskine ved virkelige Prøver under
Hasten 1887. Dens ypperlige Egenskaber paa Scedcssclterne ere uovertrufne af nogen Binder, der existerer.
i tredive Aar have været ben anerljendte Standard af Vvperlighed i denne klasse af Målliner. Henvender
gtet tit vor «tenneste Agent og undersøger Prøvemaskiner eller skriv efter illustreret Katalog til
UNG BI \n\n Merev Merrick.
(AfWillie Collins.)
Rev. I. E. Atwood, Kansas City.
Sælges ved N.
I. Mortenfon.
naar De vil kjøbe rene Apothekerva
rer:
Electric Bitters.
King's New Discovery for Con
sumption (Kings nye Opfindelse mod
Tæring).
Stanges Healths Salts (Stanges
Sundheds-Salt).
Moderdraaber.
En Lady D'Arez
i England, havde 3
Room 18 First National Bank,
Strand S Farrell.
Vort første store Tilbud vil blive:
30 Stykker Cashmere, værd 20c pr. Yard, sælges for 12£c.
35 Fancy Brocaded Dress Goods, værd 20c pr. Jord, 15c.
25 Plain Etamine Cloth, værd 40c pr. Jord, 25c.
16 Extra wide Pin Head Suitings, værd 90c pr. Jord, 75c
Agenter for Universal Perfect Fitting Patterns.
No. 224 Bismarck Ave., Fergus Falls.
Fergus Falls Fanning Mill.
Jeg indbyder fit at tage Maskinen i Diesyn, før man fjøber andetsteds.
Fabrik paa Bismarck Avenue, Fergus Falls, bagenfor O. C. Chafes
Bygning.
FIRST NATIONAL BANK,
®. D. Wright, Presiden!. I. P. Williams, Vice-President.
E. A. Jewett, Kasseret.
Bi fabrikere ogfaa Buckeye Down Binders, Buckeye Table Rakes og Droppers famt de
verdensberømte Buckeye Mowers,
som
AULTMAN, MILLER & CO., Akron, Ohio.