Fergus Falls ugeblad. [volume], July 13, 1887, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Merev Merri».
(Af Wilkie Collins.)
(Fortsættelse.)
„Nei," vedblev hendes Naade, la
dende som om hun misforstod Mer
cyS Bevægelse „Du stal ikke gaa op
og klæde Dig ont nu. Der er ingen
Tid, og jeg er meget villig til at und
flylde Dig. Som jeg siger, jeg tænk
te og spekulerede over, hvad vi stal
gjøre. Bi kan virkelig ikke blive.her.
Koldt en Dag, hedt den næste
hvilket Klimat! Med Hensyn til
Selskab, hvad taber vi ved, at vi rei
ser bort? Der er ikke sligt som Sel
skaber nutildags. Velklædt Mob
kommer sammen i hverandres Huse,
river hverandres Klæder istykker, træ
der paa hverandres Tæer. Om Du
er særdeles heldig, sidder Du paa
Trappen, Du faar lunken Is, Du
hører vandig Tale i simple Talemaa
der rundt omkring Dig. Det er dette,
som er Selskab ester Nutidens Mode.
Dersom vi havde en god Opera, vilde
det da være noget at blive i London
for. Nei, vi maa reise ud as Landet
men hvor flal vi gaa hen?"
Mercy saa hurtig paa hende, da hun
gjorde dette Spørgsmaal.
Endnu mere hurtig saa Lady Ja
net paa Opera-Programmet. Ikke
længere istand til at udholde denne
Stilling tog Mercy frem Lady Janets
Brev af sin Lomme.
„Bil Deres Naade tilgive mig,"
begyndte hun Med svag Stemme, „om
jeg kommer til en saar Gjenstand.
Jeg tør neppe erkjende" Erindrin
gen om Kjærligheden og Godheden
fra den forbigangne Tid beherskede
hende. Ordene døde bort paa hendes
Læber, tiltrods for Beslutningen om
at tale ud. Hun var kun istand til at
holde op Brevet.
Dette vilde Lady Janet ikke se.
Hun sad kun og ordnede sine Arm
ringe.
„Jeg ved, hvad Du ikke tør er
kjende, Du tossende Pige", raabte
hun. Du lør ikke tilstaa, at Du er
træt af dette kjedelige Hus. Min
kjære! jeg er ganske as din Mening.
Jeg er træt as min egen Storhed.
Jeg længes ester at leve i et hygge
ligt, lidet Bærelse, hvor jeg kun har
en Tjener til at opvarte mig. Vi
skal reise til Paris foråt tilbringe
Vinteren der."
Mercy anstrængte sig paany foråt
tale: „Jeg anraaber Deres Naade
om Tilgivelse. Jeg har noget meget
alvorligt at sige."
„Jeg forstaar! Du er bange for
Farten over Kanalen, og Du kan ikke
sige dette ligefrem. Pyt! Overfar
ten varer bare to Timer. Bi vil
lukke os inde i en privat Kahyt.
Jeg vil sende øjeblikkelig Bud efter
min Eftafette. Ring paa Klokken."
„Lady Janet, jeg underkaster mig
min haarde Skjæbne. Jeg kan ikke
haabe at være sammen med Deres
Naade i Udførelsen as nogen fremti
dig Plan."
„Hvad! er Du bange for dette Zi
geunerliv i Paris? Læg Mærke der
til, Grace. Dersom der er noget jeg
hader mere end andre Ting, saa er
det et gammelt Hoved paa unge
Skuldre. Mere siger jeg ikke. Ring
paa Klokken."
„Dette gaar ikke, Lady Janet! In
gen Ord kan udsige, hvor uværdig jeg
føler mig ved Deres Godhed, hvor jeg
er flomfuld."
„Paa min 3Ere, min kjære, jeg er
enig med Dig. Du bør i din Alder
være skamfuld forat lade mig umage
mig hen og ringe paa Klokken."
Hendes Halsstarrigh-d var ube
vægelig. Hun forsøgte at staa op
fra Sofaen. Men endnu en Udve
i
flod Mercy aaben. Hun forekom La
dy Janet og ringede.
Tjeneren kom ind. Han havde stil
let sit lille Brevbræt Haanden med
et Kort paa det og et Ark Papir des
uden, der saa ud som et aabeutBrev.
„Du ved, hvor min Estasette bor,
naar han er i London?" sagde Lady
Janet.
„Ja, Mylady."
„Send en af Staldgutterne tilhest
til ham. Jeg har Hast. Estafetten
skal komme her imorgen tidlig, tids
nok for Trænet til Paris. Forstaar
Du?"
„Ja, Mylady".
„Hvad har Du der? Noget til
mig?"
„Til Miss Roseberry, Mylady."
Tjeneren leverede Kortet og det
aabne Brev, medens han sagde:
„Damen venter i Frokostværelset,
Miss. Hun bad mig sige, at hun
vilde vente, om De ikke var færdig
endnu."
Da han havde udført dette ZErinde,
gik han ud.
Mercy læste Navnet paa Kortet.
Forstanderinden var ankommen! Der
paa saa hun paa Brevet. Det var
en trykt Omgangsskrivelse med nogle
Linier skrevne med Blyant paa den
blanke Side. Trykte Linier eller
skrevne Linier gik i et for hendes
Nine. Hun følte, at Lady Janets
Blikke var stivt hestede paa hende.
Bed Forstanderindens Komme var de
falske Foregivender komne til en
Ende.
„En Ben as Dig, min tjære?".
„Ja, Lady Janet."
„Kjender jeg hende?"
„Det tror jeg ikke, Lady Janet."
„Du synes saa bevæget. Bringer
den besøgende flette Nyheder? Er
der noget, jeg kan gjøre for Dig?"
„De kan enduiNægge meget, umaa
delig meget, til al forhen bevist God
hed ved at være overbærende mod mig
og tilgive mig."
„Bære overbærende og tilgive Dig?
Jeg forstaar ikke".
„Jeg vil prøve at forklare det
Hvad De ellers maatte tænke om mig,
Lady Janet, for Guds Skyld tro ikkt,
at jeg er utaknemmelig!"
Lady Janet holdt op sin Haand til
Tegn paa, at hun ønskede TauShed.
„Jeg hader Forklaringer," sagde hun
skarpt. „Ingen burde vide dette be
dre end Du. Maaske Damen? Brev
vil forklare det for Dig. Hvorfor
har Du endnu ikke feet derpaa?"
„Jeg er meget bekymret, Frue, som
De saa ganske nylig".
„Har Du noget imod, at jeg faar
vide, hvem der besøger Dig?"
„Nei, Lady Janet."
„Lad mig da se hendes Kort".
Mercy gav Forstanderindens Kort
til Lady Janet, ligesom hun havde
givet Telegrammet til Horace.
Lady Janet læste Navnet paa Kor
tet, tænkte, sandt ud, at Navnet var
hende fuldstændig itkjendt, saa deref
ter paa Adressen, som lød: „Vestre
Distrikts Rednings-Anstalt, Milburn
Veien.
„En Dame, som har med en Red
nings-Anstalt at bestille?" sagde hun
ved sig selv. ..Og kommer her ester
Aftale om jeg husker Tjenerens
Wrinde. En besynderlig Tid at kom
me hid paa, hvis hun lommer for en
Subskription."
Hun standsede.. Hendes Dienbryn
rynkedes, hendes Ansigt blev haardt.
Hun vægrede sig ved at tale mere.
Hun pegede paa Brevet og spurgte:
„vil Du læse det eller et?"
Mercy løftede sine taarefyldte Øitte
mod Lady Janet og sagde: „Jeg vil
bede Deres Naade om at læse det for
mig," hvorpaa hutt lagde Forstander
indens Brev i Lady Janets Haand.
Den trykte Text i Brevet handlede
om en Udvidelse af Rednings-Anstal
ten ogsaa til Børn. De Linier, som
Forstanderinden havde strevet med
Blyant, lød saaledes:
„Deres Brev siger mig, min kjære,
at De gjerne vilde, erindrende Deres
egen Barndom, være beskjæstiget med
at undervise Børn, naar De kommer
igjen tilbage til oS. Vor Omgangs
skrivelse vil sige Dem, at jeg nu kan
imødekomme Deres Ønske. Jeg stri
der dette istedetfor at sige det, da jeg
hører af Tjenerne, at De ikke er alene,
og jeg som fremmed vil ikke være paa
trængende overfor Husets Frue."
Lady Janet læste de med Blyant
skrevne Linier høit, ligesom hun havde
læst det trykte Brev. Uden et Ord
til Forklaring lagde hun Brevet, hvor
hun havde lagt Kortet, hvorpaa hun
reiste sig og saa et Pieblik i TauShed
paa Mercy. Den pludselige Foran
dring, Brevet havde frembragt hos
hende, var frygtelig at fe. Paa den
rynkede Pande, de lynende Pine, paa
de haardt sammenpressede Læber, den
rasende Kjærlighed og den rasende
Stolthed saa ned paa den fortabte
Kvinde ligesom sigende: „Du har
vakt os tilslut."
„Dersom dette Brev betyder no
get," begyndte hun, „betyder det, at
Du vil forlade mit Hus. Der kan
bare være en Grund for, at Du har
taget et saadant Skridt."
„Det er den ene Udsoning, jeg kan
gjøre, Frue."
„Jeg ser et andet Brev paa dit
Skjød, er det mit Brev?"
„Ja."
„Har Du læst det?"
„Jeg har."
„Har Du talt med Horace Holm
crost?"
„Ja."
„Har Du sagt ham noget?"
„O, Lady Janet."
„Afbryd mig ikke. Har Du for
talt Horace Holmcroft, hvad mit
Brev bestemt forbød? Jeg vil ikke
have Protester etter Undskyldninger.
Svar mig strax og svar mig i et Ord:
Ja eller Nei."
Ikke engang dette strenge Sprog,
disse ubarmhjertige Toner kunde nd
lukke af Mercys Hjerte de hellige
Erindringer om tidligere Godhed og
Kjærlighed. Hun faldt paa sine
Knæ, hendes udrakte Haand berørte
Lady Janets Klæder. Lady Janet
trak disse hurtig til sig og gjentog al
vorlig sine sidste Ord: „Ja eller
nei?"
„Ja."
Endelig havde hun tilstaaet det. I
tott Taushed mødte dett Høie Dame
det Slag, der havde rammet hende.
stolt Taushed vendte hun sin
Adoptiv-Datter Ryggen og gtk mod
Døren.
Mercy henvendte sig for sidste
Gang til den gavmilde Veninde, som
hun havde fornærmet til den an
den Moder, font hun havde elsket.
Lady Janet! Lady Janet! Forlad
mig ikke uden et Ord. O Frue! for
søg at føle noget for mig. Jeg ven
der tilbage til et Admygelsens Liv
Skyggen af min gamle Elendighed
falder endnu engang paa mig. Bi
stal aldrig mødes mere. Endog jeg
ikke har fortjent det, lad min Bod tale
min Sag hos Dem! Sig at De til»
giver mig."
Lady Janet vendte sig paa Dør tær
stelen og sagde: „Jeg tilgiver aldrig
Utaknemmelighed. Gaa tilbage til
RedningS-Anstalten."
Døren aabnedes og lukkedes igjen
ester hende. Mercy var alene igjen
i Værelset.
Uden Tilgivelse hoS Horace, uden
Tilgivelse HoS Lady Janet! Hun
lagde sine Hænder paa sin brændende
Pande og forsøgte at tænke. O, hvor
hun længedes ester den kjølige Natte
luft, hvor hun længedes efter Red
ningS-Anstaltens venlige Ly. Hun
kunde føle disse sørgelige Længfler
at tænke var umulig.
Hun ringede og for tilbage i samme
Dieblik, hun havde gjort det. Havde
hun nogen Ret til at tage sig denne
Frihed? Hun burde tænkt derover,
før hun ringede. Vane bare SS
ne. Hvormange hundrede Gange
hun havde ringet paa Klokken i Ma
blethorpe House.
Tjeneren kom ind. Hun forfærde
de Manden. Hun talte til ham saa
frygtsomt, ja gjorde endog Undstyld
ninger, fordi hun uleiligede ham.
„Det gjør mig ondt, at jeg uleiliger
Dig. Bil Du være saa suil at sige
Damen, at jeg er færdig?"
„Bent med det!" raabte en Stemme
bag dent, „indtil De hører det ringer
igjen."
Mercy saa sig forbauset om. Ju
lian var kommet tilbage til Biblio
theket gjennem Døren fra Spisevæ
reiset.
Den sidste Fristelse.
Tjeneren forlod dem sammen.
Mercy talte først.
„Hr. Gray!" raabte hun, hvorfor
char de drøiet saalænge med at udrette
mtt AS rinde? De maatte vide, at
det ikke er nogen Venlighed mod mig
at tilbageholde mig i dette HuS."
Han nærmede sig hende overran
flet ved hendes Ord,-forstrækket ved
hendes Udseende.
„Har nogen været her under min
Fraværelse?" spurgte han.
„Lady Janet har været her. Jeg
kan ikke tale om det mit Hjerte er
som sønderknust. Jeg kan ikke tale
mere. Lad mig gaa!"
Svaret var kort, men tilstrækkeligt.
Julian, som kjendte Lady Janets
Karakter, skjønte, hvad der var hændt.
Hans Ansigt viste, at han var baade
skuffet og ulykkelig. „Jeg havde haa
bet," sagde han, „at jeg skulde være
tilstede, naar De og min Tante mød
tes. Tro mig, hutt vil forsone alt,
hvad hun forhastet og i Vrede maa
have gjort, naar hun har hast Tid til
at tænke. Forsøg ikke at beklage
Dem, ont hun har gjort Deres haarde
Skjæbne endnu haardere. Hun har
hævet Dem desto høiere hun har
adlet Dem og hævet Dem i min Ag
telse! Tilgiv mig, naar jeg tilstaar
dettte i tydelige Ord. Jeg kan ikke
beherste mig jeg føler for stærkt."
Til andre Tider vilde Mercy have
hørt den kommende Tilstaaelse i hans
Stemmes Tone, vilde have opdaget
dett i hans Pine. Som det nu oor
var hendes Forstand og Følelse stø
vet. Hun holdt frem fin Haand mod
ham med en fvag Overbevisning om
at han var kjærligere mod hende, end
sædvanlig mere sølte htm ikke.
(Mere.)
Har Arbeiderne Grund til at
Nage.
Lad oS indskrænke Spørgsmaa
let lidt: Har de skandinaviske Arbei
dere her i Landet Grund til at kla
ge.
Blandt de mange klagende —fra de
høilydt klagende ©torstraalerne
til de knurrende og misfornøjede
kan matt skjelne tre Klasser: først
dett Klasse, som klager bestandig og
vil altid klage, ligegyldig hvad deres
Kaar maatte være eller maaske ret
tere: de Folk, der befinder sig i be
klagelsesværdige Kaar, hovedsagelig
paa Grund af, at de faa godt som in
tet andet udretter end at klage og knur
re over sin Stilling over, at en for
stor Del af Livets tunge Byrder til
falder dem over, at de erholder alt
for lidet af Livets godeTing i Forhold
til deres Arbeide og Besvær. Disse
Folk kunde aldrig tilfredsstilles jo
større Løn de erholder, des mindre
vil de udrette, og jo mere sordrtngs
sulde bliver de. At denne Klasse er
meget talrig, kan ikke benægtes ei
heller kan det benægtes, at deres
Skraal lyttes altfor meget til af Ar
beiderne, der er tilbøjelige til at anse
dent for Ledere, kun fordi de har en
høi Røst. De fleste Anarkister (der
just ikke er meget talrige (og de radi
kale Socialister (som er langt talrige,
re) hører til denne Klasse. I
stedet
forat lytte til dent og derved opmun
tre dem, burde man give dem et døvt
Øre og aldrig bivaane deres Forsam
linger.
Den anden Klasse missornøiede
Personer hører til ven talrige frem
adskridende'Klasse, hvis Behov tilta
ger hurtigere end deres Evne til at
tilfredsstille dem. Det nytter ikke at
minde dent om, at deres Kaar her i
Landet ialfald hvad Livets Be
kvemmeligheder og Nydelser angaar
sund og rigelig Næring, anstændig
Klædedragt og godt Husly er langt
bedre end i det gamle Land og usige
lig bedre end deres Forsædres. De
flaar over Forfædrene i Arbeidsdyg
tighed. Oplysning og udviklet Smag
og kan ikke tilfredsstilles ved, hvad
der var tilfredsstillende for dem de
har naaet ud over den snevre Kreds,
inden hvilken de bevægede sig i Hjem
landet. Men deres „Misfornøjelse"
er ikke af samme Slags som den fore
gaaende KlaSfeS den giver sig ikke
Luft i Knurren og Klagen og Bitter
hed mod de heldigere stillede, men dri
ver dem først og fremst til at anstren
ge sig of alle Kræfter til at forbedre
sine egne Kaar ved Flid og Bespa
relse og dernæst at gjøre, hvad de
formaar til at hæve den Stand, hvor
til de hører, til en høiere Stilling i
Samfundet og endelig til at frem
skynde en saadan Ordning af Sam«
sundets Anliggender, at enhver kan
gjøres delagtig i Produktionen
den ved Arbeide frembragte For
mue i Forhold til sit Bidrag der
til.
Det er paa denne Klasse, at Sam
fundets Fremgang i
'Belstand og ti
meligt Velvære beror. Der gives
flere Farer, hvorfor Folk, tilhørende
denne Klasse, bør vogte sig. For det
første bør de vogte sig for den blotte
Efterligning af de mere formuende
forat efterabe de rige i Levemaade,
Klædedragt og Bekvemmeligheder.
Man vil have nok med at tilfredsstil
le de virkelige Behov —dem, font fla
bes ved en forøget Oplysning og en
forædlet Smag —, ont man ikke gjør
sig selv til Abekatte og lader fig drive
af ingen ædlere Bevæggrunde end den
at efterligne fine mere velftaaende Na
boer. Begynder man sørst hermed, er
det ikke let at standse. Man vil sitt»
de, at de formodede Behov stedse til
tager, uden at man bliver mere
istand til at tilfredsstille dem man
bliver mere og mere misfornøjet
med fine Kaar og hensynker tilsidst i
haabløs Klagen eller flutter sig til
deit førstnævnte Klasse af Storflraa
lere.
Den anden Fare bestaar i at gaa til
den modsatte yderlighed at blive
ligesom forstenet paa et vist Punkt.
Dette fler ved at flue med Velbehag
tilbage paa, hvad man allerede har
udrettet, og flaa sig til Ro med, hvad
man har opnaaet. Ved ett faadan
Seen-Tilbage er mere end en Person
bleven forstenet ved en saadan
Slaaen-til-Ro er mere end en Perfon
nedsunket i en Tilstand, hvori de bog
stavelig er døde: de ophører at stride
fremad i Aandsudvikling de ophø
rer at yde Samfundet noget gavnligt
Fremstød. De flutter sig til den tal-
rige Klasse as halvtsormuende (well
off) ©maadorgere, der ser med et
Slags medlidende Foragt paä dem,
der ikke er naaet frem til deres Stil
ling, uden dog at række dem en hjælp
som Haand eller tiltale dem et opmun
trende Ord,medens de bukker og kryber
for Storborgerne, hvem de anser lige
berettigede tit at nyde fine ved Bedra
geri, Spekulationer, List osv. erhver
vede Millioner, som de selv føler sig
til at nyde fine faa Tufinder, erhver
vede ved Flid og bevarede ved Spar
somhed.
Den gyldne Middelvei er altid van
skelig at vandre at vedblive at
stræbe fremad og opad, at søge at er
hverve Formue ved ærlig Flid og at
bevare den ved en passende Sparsom
hed, at betragte den som et Middel,
ikke som et Maal, at benytte den til
at tilfredsstille sine ædle Behov og til
fine Medmenneskers Gavn forat
gjøre dette kan man ikke flaa sig til Ro
med Tingene som de er, men man
maa nære det Slags Misnøie og Util
fredshed, der ansporer til Fremgang,
man maa have et oobent Øre for alle
velgrundede Klager og være villig
til at række Haanden til deres Ashjæl
pelse.
Der gives en tredie Klasse misfor
nøjede Perfoner en liden Klasse,
der vel ikke egentlig ernærer sig med
Arbeide med Haanden, men desuagtet
er den virksomste og mest arbeids
somme af alle Klasser en Klasse
der ikke er missornøiede etter klager
for fin egen Skyld: thi der kræves
saa yderst lidet forat tilfredsstille de
res egne Behov men de „klager paa
hele Samfundets Vegne, fordi de ved,
at uden saadan „Klage" uden at
paapege Feil og Mangler og søge ef
ter Midler til at afhjælpe dem, vilde
al sand Fremgang være umulig. De
ved, hvad de vil, de fægter ikke hen i
Beiret deres Tro paa det Godes og
Rettes og Sandes Seir og Bevidst
heden om efter ringe Evne at bidrage
til dens endelige Opnaaelse, indgiver
en Tilfredshed, som de, der misfor
staar og derfor miSkjender dent paa
Grund af deres „uafladelige Klager",
ikke kan danne sig noget Begreb om.
(O.M. F.... i Vægteren.)
Höfttghed i Hjemmet.
Der er intet skjønnere Syn end en
Familie af Unge, der er rafle til at
udføre smaa, nyttige Gjerninger for
de ASldre. Der er at hente Mam
mas Lænestol, oplede Pappas Sko,
hente en Fodskammel før Tante, og
Snese af Smaating, der kan udvise
den ømme Sympathi, der burde fylde
de Unges Hjerter men om Mamma
aldrig gjengjælder med eit „Tak lille
John", om Pappas „Netop hvad
jeg ønskede, lille Mary" ikke tilkjen
degiver, at deres Opmærksomhed
flatteres, da bliver Børnene snart
færdige med Udførelsen as disse for
Hjemmet saa velsignede smaa Gjer
ninger.
De Smaa er efterabende Væsener
og bliver snart opfyldt og indtaget af,
hvad der omgiver dem, saa at om
Mammas Traadsnelde falder paa
Gulvet fra hende og Pappa tiøier sig
at tage den op, vil smaa Pine snart
se det og det unge Sind notere det i
Hukommelsen. Flere Ting kan læres
ved Exempel end ved Befaling. Kan
Børn blive oplært tit at tale kjærligt
til hverandre,erkjende Gunstbevisnin
ger fra hverandre, være milde og
uegennyttige mod hverandre, blive
eftertænksomme og overveie de Beha
geligheder,Familien og Hjemmet yder,
da vil Sønnerne med indvortes 9Er
bødighed for Faderens høflige For
hold blive værdige 03 nyttige for de
res Forældre og Søstre og Døtrene,
efterfølgende dereS Moder, vil blive
toalmodige og milde. I et Hjem,
hvor sand Høflighed herfler, der sy
nes den at møde dig ved Døren. Du
føler ved Indtrædelsen i et saadant
Hjem det velmente og varme „Vel
kommen". Ingen arrige Røster hø
res i den anden Stue, ingen fortræde
lige Børn er sendt ud as Værelset. En
behagelig Atmosfære hviler over hele
Hafet.
Et fondant Hus fyldt med Kjærlig
hedens Aand, er et virkeligt Hjem for
alle, som kommer indenfor dets indvi
ede Vægge.
Mott det ikke var om et saadant
HuS Jesus sagde: „Men naar i
kom
mer ind i et HuS, da siger sørst: Fred
være med dette Hus. Og er der paa
samme (Sted et Fredens Barn, flal
eders Fred hvile paa ham" (Luk. 10,
5, 6). (S.E.Nilsen i „Vægteren".)
Det «dmSrtede norske Såte*
middel.
The Original Norwegian Cough
Syrup er den største Opfindelse i den
moderne medicinske Videnflab. Det
er udentvivl det sikreste og bedste
Middel, som endnu er opfundet, hvad
angaar en hurtig og virkningsfuld
Kur for Hoste, Forkjølelse og slemme
Lunge-Sygdomme. Tusinder af Per
soner otier hel» Landet attesterer dens
store helbredende Krast. Farerne
ved Hoste og Forkjølelse kunne asvær
ges lige i Begyndelsen ved at benytte
„$en Originale Norske Hostesirup".
Den er et Middel af usigeligt Værd,
idet den lindrer Hosten, giver forfri
skende Hvile og bringer dett lidende
hans Helbred tilbage.
Prisen er 25 og 50c pr. Flaske.
Sælges ved ApotHeker Kneeland.
Attester:
Stvuzhton. Wis., 12te Dccb. '85.
Jeg har brugt „Den OrgiualeNor
ske Hostesirup i min Familie og maa
sige, at dens Virkninger har været
underfulde. Jeg kan med Sandhed
sige, det er den bedste Medicin, som
jeg nogensinde prøvede. Hoste, For
kjølelse og Pmhed i Halsen og alle
Strube- og Lnngeonder gav sig øie
blikkelig for dens magiske og formil
dende Indflydelse.
Til det norske Dispensary,Stough
ton, Wis.
Gode Herrer! Det er med sand
Fornøjelse, at jeg bidrager min At.
test til Fortræffeligheden af Deres
Orginalc Norske Hostesirup. Jeg
har i flere Aar brugt den i min Fami
lie, og jeg kan sige med Sandhed, at
jeg ikke kjender nogen Medicin, som
saa snart vil kurere den hyppige Ho
ste, hvoraf Børn lider i alle Aarstl
der. Under min Bestilling, som den
ne By's Natvogter forrige Vinter
blev mine Brystorganer i de kolde
Vinternætter, gjorte meget let mod
tagelige for flentnte Forkjølelser. Jeg
sandt den da as største Nytte og har
anbefalet den tit mange andre, som
alle uden'Undtagelse har lært at flat
tere dens helbredende Virkning.
Har De Bylder,
har De Feder.'
har De Hovedpine,
er De forstoppet,
har De ingen Appetit,
er Deres Tunge bedækket,
er de mager og nervøs,
er Huden gul og tør,
og De vil prøve en Flaske af Beggs
Blodrenser og Bloddanner og ikke op
naar Lindring, vil det ikke koste Dem
noget, da vi forsikrer hver eneste
Flafle. N. I. Mortensen, ApotHe
ker.
Hvorfor vil du være besværet af
Forvridninger og Skrammer,
gamle Saar og Bylder,
Neuralgi og Tandpine,
Snue og Eczema,
Saar i Hovedet og Ringorm,
Smerter i Ryggen,
Hævelse i Ledene og prøver ikke Beggs
tropiste Olie. Dersom De ikke opnaar
Lindring, stal det ikke koste Dem no
get, da vi sorflkrer hver Flafle. N I.
Mortensen, ApotHeker.
Bucklens Arniea Salve
er den bedste Salve i Verden for
Skaar, Rister, Saar, Bylder, Udslæt,
grove Hænder, Frostsaar, Ligtorne
osv. Dersom den ikke helbreder, vil
Pengene tilbagebetales. PriS 25c
pr W ske. Sælges i N. I. Morten
sens Apothek. mylvly
Uldspinderiet i Faribanlt.
Nordre Side af Third Street, nær Jern
banebroen. Karding, spinding og Vävning
ndfsreS med kort Varsel. Tcrpper. Floneller,
Ttr»»ipegarn og Hoier altid tilsalgs sor la
veste PriS. Höieste Pris betales for Uld en
ten med Kontant eller i Varebytte.
6ms28 C. H. Klemer.
Naar den lille var syg, vi v av hende Castorla.
Naar hun blev st»rre,lun skreg ester Castoria,
Naar hun blev Fröken,hun hang ved Castorla.
Naar hun fik BSrn, hun gav dem Castoriä.
Jernbane.
Den direkte Linie mellem
SAINT PAUL,
MINNEAPOLIS
DULUTH
og alle Punkter i
Minnesota, Dakota, Montana,
Britist Columbia, Puget Sound og
Alaska.
Daglige Expresstog,der fører Pull
man Palads-Sovevogne og elegante
Spisevogne.
Ingen Ombytning af Bogne mel
lem St. Paul og Portland for
nogen Klasfe.
Emigrant Sleepers fri.
Den eneste direkte Linie til
Icllow Stone Pari!
Nærmere Underretning angaaende
Tid, Taxter osv. ved
ChaS. S. Fee,
General Pasfager Agent. St. Paul. Minn.
Gaa til
i. I
Cttg Drug Store,
Fergus Falls, Minnesota,
Hoffmandsdraaber.
Nafta.
Alle SlagS Patent-Mediciner.
Papir, Penne og Konvoluter.
Skolebøger.
Norske Bøger.
Bedste Sort Blyhvidt.
Maling i alle Farver.
Bedste Sort Linolie.
Insektpulver.
En stor Forsyning af Billedrammer
til billig PriS.
Billedrammer kan ogsaa sorarbei
deS efter Ordre med kort Varsel.
Stor Forsyning af Væggepapir.
I. I. Kneetanck.
jttiet?
ZW.Earl
har de for Farmere mest ønskelige
Fonds at laane af, fordi
1. Rente og Kapital betales i hans
Kontor, og De kan faa Deres Note
der den Dag, den er forfalden.
2. Han kan laane Dem Penge paa
fem Aar eller endnu længere Tid,
før Indbetaling fler.
3. Han kan laane Dem Penge efter
Afdragsplanen.
4. Han vil modtage Afbetalinger
paa Laanet, naar De ønsker det, og
følgelig spare Dem Renten as den
Sum, De betaler.
Mr. O.
I. Thompson. Kontorets
altid imødekommende og duelige
Clerk, er stedse villig tit at forklare
vort Forretningssystem og give vo
re skandinaviske Venner al ønflelig
Veiledning.
6. Pengene er altid paa rede Haand
sor Dem, saasnart Deres Papirer
er færdige. Der er ingen Forsin
kelse eller Resiko, som naar de maa
sende Papirerne bort, før De faar
Pengene.
Mr. Earl har været i Forretningen
i over ti Aar og henviser til sine
mange Kunder i dette County,
hvad angaar hanS Maade at gjøre
Forretning paa.
Bedre do.
God sort Silke
Bedre do do
Endnu bedre do do
Fremdeles bedre do do
Flere Kulører i „Snrahs
S.
Recepter er omhygeligt ndsyldte.
TTore Tiårer maa gaa
for Penge.
Da vi for ett Tid siden kjøbte ud Mr. Mead af Firmaet, tog det ett hel
Del rede Penge ud af Forretningen, og dem vil vi forsøge at erstatte For
retningen for ved i de næste tredive Dage at fælge alle vore Barer tit Jnd
kjøbspris,— absolut Jndkjøbspris! Ingen Humbug.
Vi vil attføre nogle Grunde, hvorfor vi kan eller maa sælge saatedes:
Vi kan tage disse Penge og kjøbe vore Vintervarer for Kontant og saa
ledes spare fra 20 til 50 Procent iberegnet Discount.
Vi ernfer i
høst at kjøbe ind dobbelt saa mange Varer, som vi før har
gjort, og vi har allerede oprettet Kontrakt med Fabriker i Østen paa store
Forsendelser as Kaaber, Flonel, Barn, Tæpper og lignende, hvilket altforn
mett flal betales kontant for saatedes at kunne fanes til allerlaveste Pris.
En anden Grund cr, at vi ønsker at saa rense ud ett Gang imellem og
saaledes saa Plads til nye Varer.
Behag at gjennemse nedenstaaende Priser, som af Mangel paa Plads
maa indskrænkes til nogle faa:
Bedste Sort Maflintraad for 4c
Sysilke 4c
Knaphnltraad 2c
8 Kvart bredt Lagenlærred. 22c 16£c
God Calico fic
3§c
til 7c 5c
00c 654c
$1 80c
»1.25 1.00
1.50 1.20
1.00 80c
Soinmersilke 50c 29jc
Vi mener, hvad vi siger, til Jndkjøbspris. Kom, mens Lageret er
fuldt, thi vi kjøber ikke ind noget, før de tredive Dage er omme.
Strmrb
& LurrrU.
Mldste Bank Nord og Vest fra Minneapolis.
Oprettet 1872.
Sælger Drafts til alle Dele as Verden. Udlaancr Penge paa korte Te»,
mitier. Agent for de bedste Dampbaadslinier. Reisebilleder til og fra
Europa sælges paa billigste Vilkaar.
MacMaster, Bnrnharn & Co., Fergus Falls, er Agenter for Dundee
Mortgage kompagniet i Scotland, det største Compagni, som driver Forret
ning i Amerika. Farmere kan erholde Penge til det fulde Beløb, som de
anholder om, og kan faa dem paa tre, fem eller ti Aar og kan afbetale ettdel
af Kapitalen hvert Aar.
Ulig andre Pengelaanere indretter MacMaster, Burnham & Co. det saa
ledes, at baade Rente og Kapital betales i Fergus Falls eller Alexandria,
ester som Laantageren ønsker. Renten betales en Gang om Aaret i Novem
ber. Det nævnte Firma er sin egen Herre her i Landet, hvad angaar denne
Forretning, og Laantageren afslutter Forretning direkte med Compagniet
naar han laaner hos det.
Det er ikke nødvendigt, at Farmerne kommer tit Fergus forat gjøre
Laanet. De kan sende et Brev til MacMaster, Burnham & Co., og de nød
vendige Papirer vil blive sendt Farmeren til Underflrist i Overvær af en
Justice of the Peace, og naar Papirerne er tilbagesendte, kan Pengene
sendes med Express eller font ett Vexel til nærmeste Posthus, en Maade
hvorved baade Tid og Udgifter spares.
liifæliict t,
KfjftÉS 3. Siiijljl,
Fergus Falls, Minnesota.
(Office i Cvurt-Husct).
Local-A^ent for Salget af
Rall-Road-Land i Conntierne
iOttcrtflV, Wilkin og
(Slat)« Karter og Beskrivelser sen
des frit paa Forlangende. Breve
besvares i det engelske og norskeSprog.
apists. y. A. ÄvorstN, Clerk.
Nordtyske Lloyd
Kremer Line.
Baltimore og Bremen direkte.
Passagerer befordres til og fra
Norge, Danmark og Sverige
til overordentlig lave Priser. For
udbetalte Billetter (prepaids) sra
Christiania etc.
*18*00
Nærmere Underretning mevdcles af
I. Wm. Eschenbnrg,
General-Agent, Chicago, III.
eller til hanS authoriserede Agenter.
my18y.
MacMllst cr, Bnrnham & Co.
Chartered of Statcn Illinois for speciel, videnskabelig og hurtig Kur af Privat«.
Ncrvxlse og Stroniffe Sygdomme.
Det cr ct vel bekjendt Faktum, at vi for mange Aar har behandlet
Private, Nervöse og Kroniske Sygdomme, der forekommer hos
Unge og. Middelaldrende Mamb, lidende af Følgerne as ung
dommelig Taarskab cller Udsvævelser i senere Aar, saasom Tabet
af Manddom, Nvyntighed. Nervesvaghed og Kraftløshed. og med
avolut Success i ethvert Tilfcrlde, som vi overtog.
Veneriske Sygdomme, som Syphilis i alle dets frygtelige Sta«
dier, saavelsom Unaturlige og Smitsomme Udtømmelser hos begge
Stjøii helbredes i den korteste Tid mulig.
Bi har saaledes arrangeret vor Behandling, at den ikke alene
give øjeblikkelig Lindring, men varig Kur.
Husk, vi garanterer at betale $500 for ethvert 2ilf«!»e
Privat Sygdom, vi overtager og ikke turerer.
|V1
fri. Send Rrimævtc efter Syift'gimaaUlifte.
Kontortimer dagligen fra Att. O Form. til 8 Esterm. «»»»ag
fra Kl. 10 Form. W 13 Middag run.
vil
Af
Oliver Olse«,
Fergns Falls» Minn.,
Sælger Billetter
til og fca Europa
med alle Linier.
ø
bi7tf
Oliver vtsen.
I. H. DeKnrcq,
tät ved Cith-Hallen,
handler med Malervarer og Maler*
værktøi af alle Slags.
Cslfaa Acrggcp.ipir oj Rullegardiner.
Mgterbutik.
Theo. Johnson» \n\n Med Agtelse,
A. A. Knight.
Deres meget forbundne,
H. I. Rhodes.
Sælges ved
F. I. Kneeland.
City Drug Store,
Fergus Falls. Mi»».
Northern Pacific
Idaho, Washington Territory,
Oregon,
naar De vil kjøbe rene Apothekerva
rer:
Electric Bitters.
King's New.Discovery for Con
sumption (Kings nye Opfindelse mod
Tæring).
Stanges Healths Salts (Stanges
SundhedS-Salt).
Moderdraaber.
Maikinolie.
Albums.
Haarolie Cologne.
I. W. Carl.
Room 18 First Natianal Bank,
Fergus Fall». Minn.
God „Jane" (Buxetøi) sælges sor 20c, itu 15c
„Dennim" Blaalcvrred 12Z 8jc
Forlærred (Cambric) pr. Uard 4|c
Blegt Lærred, Lawnsdale, sælges for 10c, nn
Fn'.it of the Loom 10c 7£c
Agenter for Universal Perfect Fitting Patterns.
No. 224 Bismarck Ave., Fergus Falls.
FIRST NATIONAL BANK,
D. Wriftht, President. I. P. Williams, Vice-President.
E. A. Jewett, Kasserer.
DISPENSARY-
68 RANDOLPH ST., CHICAGO, ILL.
Bestyreren cr ti Graducnt af baade Bennett Eclectic oq Rush
Medical Colleges as Chicago, III. Illinois State Board of Health
har givet ham sit Vidnesbyrd angaaende Kvalifikation.
Bismarck Av.