Newspaper Page Text
Merev Merri». (Af Wilkie Collins.) (Fortsættelse.) „Nei," vedblev hendes Naade, la dende som om hun misforstod Mer cyS Bevægelse „Du stal ikke gaa op og klæde Dig ont nu. Der er ingen Tid, og jeg er meget villig til at und flylde Dig. Som jeg siger, jeg tænk te og spekulerede over, hvad vi stal gjøre. Bi kan virkelig ikke blive.her. Koldt en Dag, hedt den næste hvilket Klimat! Med Hensyn til Selskab, hvad taber vi ved, at vi rei ser bort? Der er ikke sligt som Sel skaber nutildags. Velklædt Mob kommer sammen i hverandres Huse, river hverandres Klæder istykker, træ der paa hverandres Tæer. Om Du er særdeles heldig, sidder Du paa Trappen, Du faar lunken Is, Du hører vandig Tale i simple Talemaa der rundt omkring Dig. Det er dette, som er Selskab ester Nutidens Mode. Dersom vi havde en god Opera, vilde det da være noget at blive i London for. Nei, vi maa reise ud as Landet men hvor flal vi gaa hen?" Mercy saa hurtig paa hende, da hun gjorde dette Spørgsmaal. Endnu mere hurtig saa Lady Ja net paa Opera-Programmet. Ikke længere istand til at udholde denne Stilling tog Mercy frem Lady Janets Brev af sin Lomme. „Bil Deres Naade tilgive mig," begyndte hun Med svag Stemme, „om jeg kommer til en saar Gjenstand. Jeg tør neppe erkjende" Erindrin gen om Kjærligheden og Godheden fra den forbigangne Tid beherskede hende. Ordene døde bort paa hendes Læber, tiltrods for Beslutningen om at tale ud. Hun var kun istand til at holde op Brevet. Dette vilde Lady Janet ikke se. Hun sad kun og ordnede sine Arm ringe. „Jeg ved, hvad Du ikke tør er kjende, Du tossende Pige", raabte hun. Du lør ikke tilstaa, at Du er træt af dette kjedelige Hus. Min kjære! jeg er ganske as din Mening. Jeg er træt as min egen Storhed. Jeg længes ester at leve i et hygge ligt, lidet Bærelse, hvor jeg kun har en Tjener til at opvarte mig. Vi skal reise til Paris foråt tilbringe Vinteren der." Mercy anstrængte sig paany foråt tale: „Jeg anraaber Deres Naade om Tilgivelse. Jeg har noget meget alvorligt at sige." „Jeg forstaar! Du er bange for Farten over Kanalen, og Du kan ikke sige dette ligefrem. Pyt! Overfar ten varer bare to Timer. Bi vil lukke os inde i en privat Kahyt. Jeg vil sende øjeblikkelig Bud efter min Eftafette. Ring paa Klokken." „Lady Janet, jeg underkaster mig min haarde Skjæbne. Jeg kan ikke haabe at være sammen med Deres Naade i Udførelsen as nogen fremti dig Plan." „Hvad! er Du bange for dette Zi geunerliv i Paris? Læg Mærke der til, Grace. Dersom der er noget jeg hader mere end andre Ting, saa er det et gammelt Hoved paa unge Skuldre. Mere siger jeg ikke. Ring paa Klokken." „Dette gaar ikke, Lady Janet! In gen Ord kan udsige, hvor uværdig jeg føler mig ved Deres Godhed, hvor jeg er flomfuld." „Paa min 3Ere, min kjære, jeg er enig med Dig. Du bør i din Alder være skamfuld forat lade mig umage mig hen og ringe paa Klokken." Hendes Halsstarrigh-d var ube vægelig. Hun forsøgte at staa op fra Sofaen. Men endnu en Udve i flod Mercy aaben. Hun forekom La dy Janet og ringede. Tjeneren kom ind. Han havde stil let sit lille Brevbræt Haanden med et Kort paa det og et Ark Papir des uden, der saa ud som et aabeutBrev. „Du ved, hvor min Estasette bor, naar han er i London?" sagde Lady Janet. „Ja, Mylady." „Send en af Staldgutterne tilhest til ham. Jeg har Hast. Estafetten skal komme her imorgen tidlig, tids nok for Trænet til Paris. Forstaar Du?" „Ja, Mylady". „Hvad har Du der? Noget til mig?" „Til Miss Roseberry, Mylady." Tjeneren leverede Kortet og det aabne Brev, medens han sagde: „Damen venter i Frokostværelset, Miss. Hun bad mig sige, at hun vilde vente, om De ikke var færdig endnu." Da han havde udført dette ZErinde, gik han ud. Mercy læste Navnet paa Kortet. Forstanderinden var ankommen! Der paa saa hun paa Brevet. Det var en trykt Omgangsskrivelse med nogle Linier skrevne med Blyant paa den blanke Side. Trykte Linier eller skrevne Linier gik i et for hendes Nine. Hun følte, at Lady Janets Blikke var stivt hestede paa hende. Bed Forstanderindens Komme var de falske Foregivender komne til en Ende. „En Ben as Dig, min tjære?". „Ja, Lady Janet." „Kjender jeg hende?" „Det tror jeg ikke, Lady Janet." „Du synes saa bevæget. Bringer den besøgende flette Nyheder? Er der noget, jeg kan gjøre for Dig?" „De kan enduiNægge meget, umaa delig meget, til al forhen bevist God hed ved at være overbærende mod mig og tilgive mig." „Bære overbærende og tilgive Dig? Jeg forstaar ikke". „Jeg vil prøve at forklare det Hvad De ellers maatte tænke om mig, Lady Janet, for Guds Skyld tro ikkt, at jeg er utaknemmelig!" Lady Janet holdt op sin Haand til Tegn paa, at hun ønskede TauShed. „Jeg hader Forklaringer," sagde hun skarpt. „Ingen burde vide dette be dre end Du. Maaske Damen? Brev vil forklare det for Dig. Hvorfor har Du endnu ikke feet derpaa?" „Jeg er meget bekymret, Frue, som De saa ganske nylig". „Har Du noget imod, at jeg faar vide, hvem der besøger Dig?" „Nei, Lady Janet." „Lad mig da se hendes Kort". Mercy gav Forstanderindens Kort til Lady Janet, ligesom hun havde givet Telegrammet til Horace. Lady Janet læste Navnet paa Kor tet, tænkte, sandt ud, at Navnet var hende fuldstændig itkjendt, saa deref ter paa Adressen, som lød: „Vestre Distrikts Rednings-Anstalt, Milburn Veien. „En Dame, som har med en Red nings-Anstalt at bestille?" sagde hun ved sig selv. ..Og kommer her ester Aftale om jeg husker Tjenerens Wrinde. En besynderlig Tid at kom me hid paa, hvis hun lommer for en Subskription." Hun standsede.. Hendes Dienbryn rynkedes, hendes Ansigt blev haardt. Hun vægrede sig ved at tale mere. Hun pegede paa Brevet og spurgte: „vil Du læse det eller et?" Mercy løftede sine taarefyldte Øitte mod Lady Janet og sagde: „Jeg vil bede Deres Naade om at læse det for mig," hvorpaa hutt lagde Forstander indens Brev i Lady Janets Haand. Den trykte Text i Brevet handlede om en Udvidelse af Rednings-Anstal ten ogsaa til Børn. De Linier, som Forstanderinden havde strevet med Blyant, lød saaledes: „Deres Brev siger mig, min kjære, at De gjerne vilde, erindrende Deres egen Barndom, være beskjæstiget med at undervise Børn, naar De kommer igjen tilbage til oS. Vor Omgangs skrivelse vil sige Dem, at jeg nu kan imødekomme Deres Ønske. Jeg stri der dette istedetfor at sige det, da jeg hører af Tjenerne, at De ikke er alene, og jeg som fremmed vil ikke være paa trængende overfor Husets Frue." Lady Janet læste de med Blyant skrevne Linier høit, ligesom hun havde læst det trykte Brev. Uden et Ord til Forklaring lagde hun Brevet, hvor hun havde lagt Kortet, hvorpaa hun reiste sig og saa et Pieblik i TauShed paa Mercy. Den pludselige Foran dring, Brevet havde frembragt hos hende, var frygtelig at fe. Paa den rynkede Pande, de lynende Pine, paa de haardt sammenpressede Læber, den rasende Kjærlighed og den rasende Stolthed saa ned paa den fortabte Kvinde ligesom sigende: „Du har vakt os tilslut." „Dersom dette Brev betyder no get," begyndte hun, „betyder det, at Du vil forlade mit Hus. Der kan bare være en Grund for, at Du har taget et saadant Skridt." „Det er den ene Udsoning, jeg kan gjøre, Frue." „Jeg ser et andet Brev paa dit Skjød, er det mit Brev?" „Ja." „Har Du læst det?" „Jeg har." „Har Du talt med Horace Holm crost?" „Ja." „Har Du sagt ham noget?" „O, Lady Janet." „Afbryd mig ikke. Har Du for talt Horace Holmcroft, hvad mit Brev bestemt forbød? Jeg vil ikke have Protester etter Undskyldninger. Svar mig strax og svar mig i et Ord: Ja eller Nei." Ikke engang dette strenge Sprog, disse ubarmhjertige Toner kunde nd lukke af Mercys Hjerte de hellige Erindringer om tidligere Godhed og Kjærlighed. Hun faldt paa sine Knæ, hendes udrakte Haand berørte Lady Janets Klæder. Lady Janet trak disse hurtig til sig og gjentog al vorlig sine sidste Ord: „Ja eller nei?" „Ja." Endelig havde hun tilstaaet det. I tott Taushed mødte dett Høie Dame det Slag, der havde rammet hende. stolt Taushed vendte hun sin Adoptiv-Datter Ryggen og gtk mod Døren. Mercy henvendte sig for sidste Gang til den gavmilde Veninde, som hun havde fornærmet til den an den Moder, font hun havde elsket. Lady Janet! Lady Janet! Forlad mig ikke uden et Ord. O Frue! for søg at føle noget for mig. Jeg ven der tilbage til et Admygelsens Liv Skyggen af min gamle Elendighed falder endnu engang paa mig. Bi stal aldrig mødes mere. Endog jeg ikke har fortjent det, lad min Bod tale min Sag hos Dem! Sig at De til» giver mig." Lady Janet vendte sig paa Dør tær stelen og sagde: „Jeg tilgiver aldrig Utaknemmelighed. Gaa tilbage til RedningS-Anstalten." Døren aabnedes og lukkedes igjen ester hende. Mercy var alene igjen i Værelset. Uden Tilgivelse hoS Horace, uden Tilgivelse HoS Lady Janet! Hun lagde sine Hænder paa sin brændende Pande og forsøgte at tænke. O, hvor hun længedes ester den kjølige Natte luft, hvor hun længedes efter Red ningS-Anstaltens venlige Ly. Hun kunde føle disse sørgelige Længfler at tænke var umulig. Hun ringede og for tilbage i samme Dieblik, hun havde gjort det. Havde hun nogen Ret til at tage sig denne Frihed? Hun burde tænkt derover, før hun ringede. Vane bare SS ne. Hvormange hundrede Gange hun havde ringet paa Klokken i Ma blethorpe House. Tjeneren kom ind. Hun forfærde de Manden. Hun talte til ham saa frygtsomt, ja gjorde endog Undstyld ninger, fordi hun uleiligede ham. „Det gjør mig ondt, at jeg uleiliger Dig. Bil Du være saa suil at sige Damen, at jeg er færdig?" „Bent med det!" raabte en Stemme bag dent, „indtil De hører det ringer igjen." Mercy saa sig forbauset om. Ju lian var kommet tilbage til Biblio theket gjennem Døren fra Spisevæ reiset. Den sidste Fristelse. Tjeneren forlod dem sammen. Mercy talte først. „Hr. Gray!" raabte hun, hvorfor char de drøiet saalænge med at udrette mtt AS rinde? De maatte vide, at det ikke er nogen Venlighed mod mig at tilbageholde mig i dette HuS." Han nærmede sig hende overran flet ved hendes Ord,-forstrækket ved hendes Udseende. „Har nogen været her under min Fraværelse?" spurgte han. „Lady Janet har været her. Jeg kan ikke tale om det mit Hjerte er som sønderknust. Jeg kan ikke tale mere. Lad mig gaa!" Svaret var kort, men tilstrækkeligt. Julian, som kjendte Lady Janets Karakter, skjønte, hvad der var hændt. Hans Ansigt viste, at han var baade skuffet og ulykkelig. „Jeg havde haa bet," sagde han, „at jeg skulde være tilstede, naar De og min Tante mød tes. Tro mig, hutt vil forsone alt, hvad hun forhastet og i Vrede maa have gjort, naar hun har hast Tid til at tænke. Forsøg ikke at beklage Dem, ont hun har gjort Deres haarde Skjæbne endnu haardere. Hun har hævet Dem desto høiere hun har adlet Dem og hævet Dem i min Ag telse! Tilgiv mig, naar jeg tilstaar dettte i tydelige Ord. Jeg kan ikke beherste mig jeg føler for stærkt." Til andre Tider vilde Mercy have hørt den kommende Tilstaaelse i hans Stemmes Tone, vilde have opdaget dett i hans Pine. Som det nu oor var hendes Forstand og Følelse stø vet. Hun holdt frem fin Haand mod ham med en fvag Overbevisning om at han var kjærligere mod hende, end sædvanlig mere sølte htm ikke. (Mere.) Har Arbeiderne Grund til at Nage. Lad oS indskrænke Spørgsmaa let lidt: Har de skandinaviske Arbei dere her i Landet Grund til at kla ge. Blandt de mange klagende —fra de høilydt klagende ©torstraalerne til de knurrende og misfornøjede kan matt skjelne tre Klasser: først dett Klasse, som klager bestandig og vil altid klage, ligegyldig hvad deres Kaar maatte være eller maaske ret tere: de Folk, der befinder sig i be klagelsesværdige Kaar, hovedsagelig paa Grund af, at de faa godt som in tet andet udretter end at klage og knur re over sin Stilling over, at en for stor Del af Livets tunge Byrder til falder dem over, at de erholder alt for lidet af Livets godeTing i Forhold til deres Arbeide og Besvær. Disse Folk kunde aldrig tilfredsstilles jo større Løn de erholder, des mindre vil de udrette, og jo mere sordrtngs sulde bliver de. At denne Klasse er meget talrig, kan ikke benægtes ei heller kan det benægtes, at deres Skraal lyttes altfor meget til af Ar beiderne, der er tilbøjelige til at anse dent for Ledere, kun fordi de har en høi Røst. De fleste Anarkister (der just ikke er meget talrige (og de radi kale Socialister (som er langt talrige, re) hører til denne Klasse. I stedet forat lytte til dent og derved opmun tre dem, burde man give dem et døvt Øre og aldrig bivaane deres Forsam linger. Den anden Klasse missornøiede Personer hører til ven talrige frem adskridende'Klasse, hvis Behov tilta ger hurtigere end deres Evne til at tilfredsstille dem. Det nytter ikke at minde dent om, at deres Kaar her i Landet ialfald hvad Livets Be kvemmeligheder og Nydelser angaar sund og rigelig Næring, anstændig Klædedragt og godt Husly er langt bedre end i det gamle Land og usige lig bedre end deres Forsædres. De flaar over Forfædrene i Arbeidsdyg tighed. Oplysning og udviklet Smag og kan ikke tilfredsstilles ved, hvad der var tilfredsstillende for dem de har naaet ud over den snevre Kreds, inden hvilken de bevægede sig i Hjem landet. Men deres „Misfornøjelse" er ikke af samme Slags som den fore gaaende KlaSfeS den giver sig ikke Luft i Knurren og Klagen og Bitter hed mod de heldigere stillede, men dri ver dem først og fremst til at anstren ge sig of alle Kræfter til at forbedre sine egne Kaar ved Flid og Bespa relse og dernæst at gjøre, hvad de formaar til at hæve den Stand, hvor til de hører, til en høiere Stilling i Samfundet og endelig til at frem skynde en saadan Ordning af Sam« sundets Anliggender, at enhver kan gjøres delagtig i Produktionen den ved Arbeide frembragte For mue i Forhold til sit Bidrag der til. Det er paa denne Klasse, at Sam fundets Fremgang i 'Belstand og ti meligt Velvære beror. Der gives flere Farer, hvorfor Folk, tilhørende denne Klasse, bør vogte sig. For det første bør de vogte sig for den blotte Efterligning af de mere formuende forat efterabe de rige i Levemaade, Klædedragt og Bekvemmeligheder. Man vil have nok med at tilfredsstil le de virkelige Behov —dem, font fla bes ved en forøget Oplysning og en forædlet Smag —, ont man ikke gjør sig selv til Abekatte og lader fig drive af ingen ædlere Bevæggrunde end den at efterligne fine mere velftaaende Na boer. Begynder man sørst hermed, er det ikke let at standse. Man vil sitt» de, at de formodede Behov stedse til tager, uden at man bliver mere istand til at tilfredsstille dem man bliver mere og mere misfornøjet med fine Kaar og hensynker tilsidst i haabløs Klagen eller flutter sig til deit førstnævnte Klasse af Storflraa lere. Den anden Fare bestaar i at gaa til den modsatte yderlighed at blive ligesom forstenet paa et vist Punkt. Dette fler ved at flue med Velbehag tilbage paa, hvad man allerede har udrettet, og flaa sig til Ro med, hvad man har opnaaet. Ved ett faadan Seen-Tilbage er mere end en Person bleven forstenet ved en saadan Slaaen-til-Ro er mere end en Perfon nedsunket i en Tilstand, hvori de bog stavelig er døde: de ophører at stride fremad i Aandsudvikling de ophø rer at yde Samfundet noget gavnligt Fremstød. De flutter sig til den tal- rige Klasse as halvtsormuende (well off) ©maadorgere, der ser med et Slags medlidende Foragt paä dem, der ikke er naaet frem til deres Stil ling, uden dog at række dem en hjælp som Haand eller tiltale dem et opmun trende Ord,medens de bukker og kryber for Storborgerne, hvem de anser lige berettigede tit at nyde fine ved Bedra geri, Spekulationer, List osv. erhver vede Millioner, som de selv føler sig til at nyde fine faa Tufinder, erhver vede ved Flid og bevarede ved Spar somhed. Den gyldne Middelvei er altid van skelig at vandre at vedblive at stræbe fremad og opad, at søge at er hverve Formue ved ærlig Flid og at bevare den ved en passende Sparsom hed, at betragte den som et Middel, ikke som et Maal, at benytte den til at tilfredsstille sine ædle Behov og til fine Medmenneskers Gavn forat gjøre dette kan man ikke flaa sig til Ro med Tingene som de er, men man maa nære det Slags Misnøie og Util fredshed, der ansporer til Fremgang, man maa have et oobent Øre for alle velgrundede Klager og være villig til at række Haanden til deres Ashjæl pelse. Der gives en tredie Klasse misfor nøjede Perfoner en liden Klasse, der vel ikke egentlig ernærer sig med Arbeide med Haanden, men desuagtet er den virksomste og mest arbeids somme af alle Klasser en Klasse der ikke er missornøiede etter klager for fin egen Skyld: thi der kræves saa yderst lidet forat tilfredsstille de res egne Behov men de „klager paa hele Samfundets Vegne, fordi de ved, at uden saadan „Klage" uden at paapege Feil og Mangler og søge ef ter Midler til at afhjælpe dem, vilde al sand Fremgang være umulig. De ved, hvad de vil, de fægter ikke hen i Beiret deres Tro paa det Godes og Rettes og Sandes Seir og Bevidst heden om efter ringe Evne at bidrage til dens endelige Opnaaelse, indgiver en Tilfredshed, som de, der misfor staar og derfor miSkjender dent paa Grund af deres „uafladelige Klager", ikke kan danne sig noget Begreb om. (O.M. F.... i Vægteren.) Höfttghed i Hjemmet. Der er intet skjønnere Syn end en Familie af Unge, der er rafle til at udføre smaa, nyttige Gjerninger for de ASldre. Der er at hente Mam mas Lænestol, oplede Pappas Sko, hente en Fodskammel før Tante, og Snese af Smaating, der kan udvise den ømme Sympathi, der burde fylde de Unges Hjerter men om Mamma aldrig gjengjælder med eit „Tak lille John", om Pappas „Netop hvad jeg ønskede, lille Mary" ikke tilkjen degiver, at deres Opmærksomhed flatteres, da bliver Børnene snart færdige med Udførelsen as disse for Hjemmet saa velsignede smaa Gjer ninger. De Smaa er efterabende Væsener og bliver snart opfyldt og indtaget af, hvad der omgiver dem, saa at om Mammas Traadsnelde falder paa Gulvet fra hende og Pappa tiøier sig at tage den op, vil smaa Pine snart se det og det unge Sind notere det i Hukommelsen. Flere Ting kan læres ved Exempel end ved Befaling. Kan Børn blive oplært tit at tale kjærligt til hverandre,erkjende Gunstbevisnin ger fra hverandre, være milde og uegennyttige mod hverandre, blive eftertænksomme og overveie de Beha geligheder,Familien og Hjemmet yder, da vil Sønnerne med indvortes 9Er bødighed for Faderens høflige For hold blive værdige 03 nyttige for de res Forældre og Søstre og Døtrene, efterfølgende dereS Moder, vil blive toalmodige og milde. I et Hjem, hvor sand Høflighed herfler, der sy nes den at møde dig ved Døren. Du føler ved Indtrædelsen i et saadant Hjem det velmente og varme „Vel kommen". Ingen arrige Røster hø res i den anden Stue, ingen fortræde lige Børn er sendt ud as Værelset. En behagelig Atmosfære hviler over hele Hafet. Et fondant Hus fyldt med Kjærlig hedens Aand, er et virkeligt Hjem for alle, som kommer indenfor dets indvi ede Vægge. Mott det ikke var om et saadant HuS Jesus sagde: „Men naar i kom mer ind i et HuS, da siger sørst: Fred være med dette Hus. Og er der paa samme (Sted et Fredens Barn, flal eders Fred hvile paa ham" (Luk. 10, 5, 6). (S.E.Nilsen i „Vægteren".) Det «dmSrtede norske Såte* middel. The Original Norwegian Cough Syrup er den største Opfindelse i den moderne medicinske Videnflab. Det er udentvivl det sikreste og bedste Middel, som endnu er opfundet, hvad angaar en hurtig og virkningsfuld Kur for Hoste, Forkjølelse og slemme Lunge-Sygdomme. Tusinder af Per soner otier hel» Landet attesterer dens store helbredende Krast. Farerne ved Hoste og Forkjølelse kunne asvær ges lige i Begyndelsen ved at benytte „$en Originale Norske Hostesirup". Den er et Middel af usigeligt Værd, idet den lindrer Hosten, giver forfri skende Hvile og bringer dett lidende hans Helbred tilbage. Prisen er 25 og 50c pr. Flaske. Sælges ved ApotHeker Kneeland. Attester: Stvuzhton. Wis., 12te Dccb. '85. Jeg har brugt „Den OrgiualeNor ske Hostesirup i min Familie og maa sige, at dens Virkninger har været underfulde. Jeg kan med Sandhed sige, det er den bedste Medicin, som jeg nogensinde prøvede. Hoste, For kjølelse og Pmhed i Halsen og alle Strube- og Lnngeonder gav sig øie blikkelig for dens magiske og formil dende Indflydelse. Til det norske Dispensary,Stough ton, Wis. Gode Herrer! Det er med sand Fornøjelse, at jeg bidrager min At. test til Fortræffeligheden af Deres Orginalc Norske Hostesirup. Jeg har i flere Aar brugt den i min Fami lie, og jeg kan sige med Sandhed, at jeg ikke kjender nogen Medicin, som saa snart vil kurere den hyppige Ho ste, hvoraf Børn lider i alle Aarstl der. Under min Bestilling, som den ne By's Natvogter forrige Vinter blev mine Brystorganer i de kolde Vinternætter, gjorte meget let mod tagelige for flentnte Forkjølelser. Jeg sandt den da as største Nytte og har anbefalet den tit mange andre, som alle uden'Undtagelse har lært at flat tere dens helbredende Virkning. Har De Bylder, har De Feder.' har De Hovedpine, er De forstoppet, har De ingen Appetit, er Deres Tunge bedækket, er de mager og nervøs, er Huden gul og tør, og De vil prøve en Flaske af Beggs Blodrenser og Bloddanner og ikke op naar Lindring, vil det ikke koste Dem noget, da vi forsikrer hver eneste Flafle. N. I. Mortensen, ApotHe ker. Hvorfor vil du være besværet af Forvridninger og Skrammer, gamle Saar og Bylder, Neuralgi og Tandpine, Snue og Eczema, Saar i Hovedet og Ringorm, Smerter i Ryggen, Hævelse i Ledene og prøver ikke Beggs tropiste Olie. Dersom De ikke opnaar Lindring, stal det ikke koste Dem no get, da vi sorflkrer hver Flafle. N I. Mortensen, ApotHeker. Bucklens Arniea Salve er den bedste Salve i Verden for Skaar, Rister, Saar, Bylder, Udslæt, grove Hænder, Frostsaar, Ligtorne osv. Dersom den ikke helbreder, vil Pengene tilbagebetales. PriS 25c pr W ske. Sælges i N. I. Morten sens Apothek. mylvly Uldspinderiet i Faribanlt. Nordre Side af Third Street, nær Jern banebroen. Karding, spinding og Vävning ndfsreS med kort Varsel. Tcrpper. Floneller, Ttr»»ipegarn og Hoier altid tilsalgs sor la veste PriS. Höieste Pris betales for Uld en ten med Kontant eller i Varebytte. 6ms28 C. H. Klemer. Naar den lille var syg, vi v av hende Castorla. Naar hun blev st»rre,lun skreg ester Castoria, Naar hun blev Fröken,hun hang ved Castorla. Naar hun fik BSrn, hun gav dem Castoriä. Jernbane. Den direkte Linie mellem SAINT PAUL, MINNEAPOLIS DULUTH og alle Punkter i Minnesota, Dakota, Montana, Britist Columbia, Puget Sound og Alaska. Daglige Expresstog,der fører Pull man Palads-Sovevogne og elegante Spisevogne. Ingen Ombytning af Bogne mel lem St. Paul og Portland for nogen Klasfe. Emigrant Sleepers fri. Den eneste direkte Linie til Icllow Stone Pari! Nærmere Underretning angaaende Tid, Taxter osv. ved ChaS. S. Fee, General Pasfager Agent. St. Paul. Minn. Gaa til i. I Cttg Drug Store, Fergus Falls, Minnesota, Hoffmandsdraaber. Nafta. Alle SlagS Patent-Mediciner. Papir, Penne og Konvoluter. Skolebøger. Norske Bøger. Bedste Sort Blyhvidt. Maling i alle Farver. Bedste Sort Linolie. Insektpulver. En stor Forsyning af Billedrammer til billig PriS. Billedrammer kan ogsaa sorarbei deS efter Ordre med kort Varsel. Stor Forsyning af Væggepapir. I. I. Kneetanck. jttiet? ZW.Earl har de for Farmere mest ønskelige Fonds at laane af, fordi 1. Rente og Kapital betales i hans Kontor, og De kan faa Deres Note der den Dag, den er forfalden. 2. Han kan laane Dem Penge paa fem Aar eller endnu længere Tid, før Indbetaling fler. 3. Han kan laane Dem Penge efter Afdragsplanen. 4. Han vil modtage Afbetalinger paa Laanet, naar De ønsker det, og følgelig spare Dem Renten as den Sum, De betaler. Mr. O. I. Thompson. Kontorets altid imødekommende og duelige Clerk, er stedse villig tit at forklare vort Forretningssystem og give vo re skandinaviske Venner al ønflelig Veiledning. 6. Pengene er altid paa rede Haand sor Dem, saasnart Deres Papirer er færdige. Der er ingen Forsin kelse eller Resiko, som naar de maa sende Papirerne bort, før De faar Pengene. Mr. Earl har været i Forretningen i over ti Aar og henviser til sine mange Kunder i dette County, hvad angaar hanS Maade at gjøre Forretning paa. Bedre do. God sort Silke Bedre do do Endnu bedre do do Fremdeles bedre do do Flere Kulører i „Snrahs S. Recepter er omhygeligt ndsyldte. TTore Tiårer maa gaa for Penge. Da vi for ett Tid siden kjøbte ud Mr. Mead af Firmaet, tog det ett hel Del rede Penge ud af Forretningen, og dem vil vi forsøge at erstatte For retningen for ved i de næste tredive Dage at fælge alle vore Barer tit Jnd kjøbspris,— absolut Jndkjøbspris! Ingen Humbug. Vi vil attføre nogle Grunde, hvorfor vi kan eller maa sælge saatedes: Vi kan tage disse Penge og kjøbe vore Vintervarer for Kontant og saa ledes spare fra 20 til 50 Procent iberegnet Discount. Vi ernfer i høst at kjøbe ind dobbelt saa mange Varer, som vi før har gjort, og vi har allerede oprettet Kontrakt med Fabriker i Østen paa store Forsendelser as Kaaber, Flonel, Barn, Tæpper og lignende, hvilket altforn mett flal betales kontant for saatedes at kunne fanes til allerlaveste Pris. En anden Grund cr, at vi ønsker at saa rense ud ett Gang imellem og saaledes saa Plads til nye Varer. Behag at gjennemse nedenstaaende Priser, som af Mangel paa Plads maa indskrænkes til nogle faa: Bedste Sort Maflintraad for 4c Sysilke 4c Knaphnltraad 2c 8 Kvart bredt Lagenlærred. 22c 16£c God Calico fic 3§c til 7c 5c 00c 654c $1 80c »1.25 1.00 1.50 1.20 1.00 80c Soinmersilke 50c 29jc Vi mener, hvad vi siger, til Jndkjøbspris. Kom, mens Lageret er fuldt, thi vi kjøber ikke ind noget, før de tredive Dage er omme. Strmrb & LurrrU. Mldste Bank Nord og Vest fra Minneapolis. Oprettet 1872. Sælger Drafts til alle Dele as Verden. Udlaancr Penge paa korte Te», mitier. Agent for de bedste Dampbaadslinier. Reisebilleder til og fra Europa sælges paa billigste Vilkaar. MacMaster, Bnrnharn & Co., Fergus Falls, er Agenter for Dundee Mortgage kompagniet i Scotland, det største Compagni, som driver Forret ning i Amerika. Farmere kan erholde Penge til det fulde Beløb, som de anholder om, og kan faa dem paa tre, fem eller ti Aar og kan afbetale ettdel af Kapitalen hvert Aar. Ulig andre Pengelaanere indretter MacMaster, Burnham & Co. det saa ledes, at baade Rente og Kapital betales i Fergus Falls eller Alexandria, ester som Laantageren ønsker. Renten betales en Gang om Aaret i Novem ber. Det nævnte Firma er sin egen Herre her i Landet, hvad angaar denne Forretning, og Laantageren afslutter Forretning direkte med Compagniet naar han laaner hos det. Det er ikke nødvendigt, at Farmerne kommer tit Fergus forat gjøre Laanet. De kan sende et Brev til MacMaster, Burnham & Co., og de nød vendige Papirer vil blive sendt Farmeren til Underflrist i Overvær af en Justice of the Peace, og naar Papirerne er tilbagesendte, kan Pengene sendes med Express eller font ett Vexel til nærmeste Posthus, en Maade hvorved baade Tid og Udgifter spares. liifæliict t, KfjftÉS 3. Siiijljl, Fergus Falls, Minnesota. (Office i Cvurt-Husct). Local-A^ent for Salget af Rall-Road-Land i Conntierne iOttcrtflV, Wilkin og (Slat)« Karter og Beskrivelser sen des frit paa Forlangende. Breve besvares i det engelske og norskeSprog. apists. y. A. ÄvorstN, Clerk. Nordtyske Lloyd Kremer Line. Baltimore og Bremen direkte. Passagerer befordres til og fra Norge, Danmark og Sverige til overordentlig lave Priser. For udbetalte Billetter (prepaids) sra Christiania etc. *18*00 Nærmere Underretning mevdcles af I. Wm. Eschenbnrg, General-Agent, Chicago, III. eller til hanS authoriserede Agenter. my18y. MacMllst cr, Bnrnham & Co. Chartered of Statcn Illinois for speciel, videnskabelig og hurtig Kur af Privat«. Ncrvxlse og Stroniffe Sygdomme. Det cr ct vel bekjendt Faktum, at vi for mange Aar har behandlet Private, Nervöse og Kroniske Sygdomme, der forekommer hos Unge og. Middelaldrende Mamb, lidende af Følgerne as ung dommelig Taarskab cller Udsvævelser i senere Aar, saasom Tabet af Manddom, Nvyntighed. Nervesvaghed og Kraftløshed. og med avolut Success i ethvert Tilfcrlde, som vi overtog. Veneriske Sygdomme, som Syphilis i alle dets frygtelige Sta« dier, saavelsom Unaturlige og Smitsomme Udtømmelser hos begge Stjøii helbredes i den korteste Tid mulig. Bi har saaledes arrangeret vor Behandling, at den ikke alene give øjeblikkelig Lindring, men varig Kur. Husk, vi garanterer at betale $500 for ethvert 2ilf«!»e Privat Sygdom, vi overtager og ikke turerer. |V1 fri. Send Rrimævtc efter Syift'gimaaUlifte. Kontortimer dagligen fra Att. O Form. til 8 Esterm. «»»»ag fra Kl. 10 Form. W 13 Middag run. vil Af Oliver Olse«, Fergns Falls» Minn., Sælger Billetter til og fca Europa med alle Linier. ø bi7tf Oliver vtsen. I. H. DeKnrcq, tät ved Cith-Hallen, handler med Malervarer og Maler* værktøi af alle Slags. Cslfaa Acrggcp.ipir oj Rullegardiner. Mgterbutik. Theo. Johnson» \n\n Med Agtelse, A. A. Knight. Deres meget forbundne, H. I. Rhodes. Sælges ved F. I. Kneeland. City Drug Store, Fergus Falls. Mi»». Northern Pacific Idaho, Washington Territory, Oregon, naar De vil kjøbe rene Apothekerva rer: Electric Bitters. King's New.Discovery for Con sumption (Kings nye Opfindelse mod Tæring). Stanges Healths Salts (Stanges SundhedS-Salt). Moderdraaber. Maikinolie. Albums. Haarolie Cologne. I. W. Carl. Room 18 First Natianal Bank, Fergus Fall». Minn. God „Jane" (Buxetøi) sælges sor 20c, itu 15c „Dennim" Blaalcvrred 12Z 8jc Forlærred (Cambric) pr. Uard 4|c Blegt Lærred, Lawnsdale, sælges for 10c, nn Fn'.it of the Loom 10c 7£c Agenter for Universal Perfect Fitting Patterns. No. 224 Bismarck Ave., Fergus Falls. FIRST NATIONAL BANK, D. Wriftht, President. I. P. Williams, Vice-President. E. A. Jewett, Kasserer. DISPENSARY- 68 RANDOLPH ST., CHICAGO, ILL. Bestyreren cr ti Graducnt af baade Bennett Eclectic oq Rush Medical Colleges as Chicago, III. Illinois State Board of Health har givet ham sit Vidnesbyrd angaaende Kvalifikation. Bismarck Av.