Fergus Falls ugeblad. [volume], August 24, 1887, Image 1

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Udkommer hver Onsdag,
Udgivet og redigeret af
A. Solem.
Rontor: Hj-rnet afBismarck Av. & Mill.St
1 Exemplar 1 Aar $1.50.
1 i $0.75.
Betalbart i Forskud.
Bestillinger og Betaling indsendes under
Adresse Fergus Falls Ugeblad,
Det er almindelig anerkjendt, at
Farmerelevatorerne er de Jnstitutio
net, som naar de har været ret og sam
vittighedsfuldt bestyrede, har holdt
den lokale Markedspris oppe. Men
maafle paa de fleste Steder det er
ialsald saa i Fergus Falls—er det kun
nogle faa foretagsomme, klartseende
og uegennyttige Mænd, som fortjener
Takken for, at disse Elevatorer endnu
er til.
Faar de ogfaa den Tak? Nei.
Der er altid en anseelig Flok, der ikke
er istand til at begribe, at Varehuset
er af nogen Nytte, naar det enten ikke
kan betale mere eller veie og gradere be
dre end de andreHvedekjøbere paaSte
det. De indser ikke, at disse sidste, om
de flal faa nogen Ting, er nødt til at
betale den samme Pris iom Farmer
Elevatoren, om Prisen blev end al
drig saa høi.
Dersom Farmer- Elevatoren ikke
var der, kunde de andre Kjøbere be
tale, hvad de vilde, saalænge som de
kunde gjøre Regning paa at faa Hve
den alligevel. Dette maa være klart
nok, og det er heller ikke noget at dadle
Møllerne for. Farmerne og enhver
anden vilde gjøre nøiagtig ligedan.
De tog med god Samvittighed sine
$2 pr. Bushel, om de kunde faa det.
Men der er ogfaa dem, blandt Far
merne, som ser klart nok ind i Tingen,
og sorstaar hvor Fordelen med Bare
huset kommer ind, men de er lidt
egennyttige og tænker som saa: „Ao
ja. Varehuset staar nu der alligevel
og der er altid nogen, som ser til, at
det holdes gaaende. Jeg behøver ikke
at kaste bort Tid og Penge paa den
Sag. Jeg har Fordelen den sam
me".
Det er ikke meget pent at antage,
at Folk tænker saaledes, men det er
desværre den eneste Maade, hvorpaa
man kan forklare sig Aarsagen, hvor
for de ikke kommer og hjælper til i en
god Sag. Der er Mænd i Forenin
gen i Fergus Falls, font er i forholds
vis maadelige Kaar, som har betalt
sine $50 til Varehuset. Disse Mænd
vilde vistnok være vel tilfredse, om
nogen kom og tog af dem Halvparten
af Byrden mod at blive Mtieeier i
Elevatoren. En Aktie koster nemlig
$25. Bare lidt Almeninteresse vilde
bevæge en til at gjøre dette. Disse
faa, fom har lagt ind baade Arbeide
og Kapital, skylder ikke Kommunen
flere Tjenester end enhver anden,
men deres Arbeide er klarliaen alle
Farmeres Fordel.
Men om man ikke, naar nu Eleva
toren engang er der, har stort nok
Hjerte til at gaa hen og lette en an
den for det Udlæg, som han allerede
har gjort, er der endda en Maade at
tjene Sagen paa, og naar man bliver
gjort opmærksom paa den, faa kanske
man for fin egen Interesses Skyld vil
benytte den. Den er nemlig, at
man benytter Elevatoren og sælger
fin Hvede til den. Som det nu er
ordnet, tjener Elevatoren en Smule
paa hver Bushel, som gaar gjennem
den, og jo flere Bushel desto større
bliver den lille Fordel. Dg den, som
styrker Elevatoren paa denne Maade
styrker i samme Mon sin egen Sag
omtrent som Haanden, der rækker
Munden den Mad, som Haanden selv
har fortjent.
Nu kommer snart den Tid, da Hve
dekjøringen begynder. Kjør da Hve,
den til det Barehus, som Farmerne
eier, dersom det er muligt, selv om
den øjeblikkelige Fordel fluide være
en Smule mindre end ved at kjøre den
andetsteds hen. Du vil have det
igjen en anden Gang. Og det er jo
egentlig for denne „anden Gang", de
fleste af oS arbeider, da vi alle tror,
vi flal leve længe.
Vi har troet, at dette flulde være
den rette Tid for nogle Bemærknin
ger fom de foranstaaende, og vi nærer
det Hoob, at ialsald endet vil forftaa,
at det er et Raad i Oprigtighed.
Manitobabanen flal fra imorgtn af
udstede en ny Fragt-Tarif, kan vi for
staa. Og den er ifølge Minneapolis
Aviserne saadan, at Buluth flal kom
me til at saa al Hvede, som kommer
med denne Bane, og Minneapolis in
tet, da Fragten flal blive den samme
til begge Punkter, endda det er 60
Mil længere til Duluth. Og North
ern Pacisic-Banin flal være paa sam
me Side som Manitobabanen i dette
Project. Det er blot Minneapolis
& Pacific-Banen til at holde igjen med
og tage Part med Møllebyen. Det
fer ud til at blive en alvorlig Kamp
mellem de to Byer, og Journal og
Tribune fra Minneapolis er allerede
røde i Kammen.
Svenskerne her i Landet har sattet
en Ide om at reise sin navnkundige
Bidenflabsmand, Botanikeren Karl
von. Linne, et Mindesmærke i Lin
coln Park i Chicago. Der blev i den
Anledning holdt i et Massemøde af
Svensker i Chicago den 7de Juni
sidstleden, og det vifte sig at Stemnin
gen var i Favør af Ideen, og en
forening til Sagens Fremme er nu
dannet, og Subskriptionslist» vil
No. 300.
Fergus FallS.Min«.
snart blive sendt omkring i de forskjel
lige Dele af Landet eller er maafle
allerede sendt rundt. Det er bereg
net, at Monumentet flal koste $40,000.
Hvorfor det flal blive reist i Chi
cago, er fordi den største Samling af
Stienflet het i Landet sindes der.
Desuden ogfaa fordi Chicago ansees
som det mest centrale Punkt i Lan
det.
Maend og Kvinder samme Beta
ling fot samme Arbeide.
Northwestern Labor Union: En
of Arbeiderpartiets fornemste For
dringer er,at Kvinder flal erholde font
me Betaling fom Mænd for samme
Arbeide. Det er en af Selskabsli
vets og Civilisationens Fordringer, at
Kvinden flal fkjænkeS særskilt Agtelse
og Erkendtlighed paa alle Livets
Veie. Naar en Dame kommer ind i
en Sporvogn eller hvorsomhelst, hvor
alle Pladse er optagne, er hver Gen
tleman, eller han burde ialsald være,
ivrig for at give hende sin Plads.
Høfligheden er maafle født af Kund
skaben om, at hun bliver snarere træt
as at staa end det stærkere Kjøn. Der
viser sig et instinktmæssigt Dnfle om
at assistere hende paa Tusinde Maa
der. Ingen uden en Tølper vil næg
te Kvinden den Høflighed, den Føje
lighed og Agtelse, fom er Prøven paa
al Civilisation.
Et Ord, nei, et Blik, fra en Dame
er Lov i alt, font tilsammen danner de
bedste og fineste Dele af vor Tilværel
fe. Idet abstrakte tilbeder vi elflvær«
dige Kvinder, og dog tillader vi, at
der lægges Byrder paa den, som er
trykkende, ja krænkende at bære.
Som Moder, Søster og Hustru
har hun ikke sin Lige i Verden, og som
vor -trolovede staar hun kun lidt la
vere end Englene. Og alligevel,
uagtet al denne smukke Tale maa hun
sy vore Skjorter for en saa liden Løn,
at den knapt kan holde hendes udøde
lige Sjæl i det forgjængelige Legeme.
Hyppig tager man mindre Henfyn til
hende end til Kvinder i barbariske
Samfund. Trækdyrs Lod er ofte be
dre end hendes.
Naar en Kvinde finder det nødven
digt selv at optage Kampen for det
daglige Brød for sig og dem, der er
afhængige af hende, fortæller man
hende paa den mest høflige Maade, at
der er neppe Rum for hende i den
store Industriens Verden, men der
som hun er fornøjet med liden Beta
ling, vil det tillades hende at ind
tage en Mandspersons Stilling et
Sparsommelighedens Træk af Ar
beidsgiveren. Saaledes er hun og
hendes Medsøstre sat ind i sine Brø
dres Plads, og en stor Del af Løn
ningsfondet vandrer til Kapitalistens
Pengeskrin.
Vi gjør Fordring paa alle Kvindens
Dyder og al hendes Inde, og dog
nægter vi hende haardnakket Anled
ningen til at leve paa en saadan Maa
de, at hun kan vedligeholde og bevare
sin kvindelige Inde. Armodsdommen
glor til dem lig en udhungret Tiger,
og mange af dem kan ikke undgaa dens
Klør uden at maatte betale derfor med
sin SE re.
Er vor Civilisation fuldkommen,
naar den tillader Tusinder af Kvinder
at arbeide i vore Fabriker for en Be
taling, font vi vel ved er forliden til
et tilbørligt Underhold? Gaar Kri
stendommen fremad, naar den ophol
der et System, som tillader unge Pi
ger, Fremtidens Mødre, at hindre fin
Vækst og pine sit System i flavifl Ar
beide, som ikke yder nok for deres le
gemlige Behov? Skal den blotte
Høflighed være Frugten af den Hyl
dest vi fljænker Kvinden? Er det
Buk og det Smil, med hvilket vi over
giver hende vor Stol eller bøier os
efter hendes tabte Handske tilstrække
ligt til at erstatte for lange Timer af
anstrængende Arbeide for lav Løn?
Dette er altsammen SpørgSmaal, som
maa besvares.
Høflighed er en god Ting, men alt
for ofte betyder den ikke mere end
Hængmandens Undflyldning, naar
han omhyggelig anbringer Snaren
om Morderens Hals og gjør Ophæ
velfer, fordi han er nødt til at for
styrre ham.
I
denne travle altid ivrigt syssel
satte Verden udjevner sand Høflighed
mangen tornet og besværlig Sti, men
lad vort Galanteri tage en praktisk
Vending. Saa længe som vi tvinger
det andet Kjøn til at stræve og kjæm
pc for Brødet, flulde vi give dem en
hver Anledning til at sikre sig Ophold,
uden at de flal være nødt til at ofre
sin Helbred, sit Liv og sin Wre. Lad
dem arbeide Side om Side med sine
Brødre i saadanne Stillinger,som pas
ser for dem, og giv dem samme Søn for
samme Arbeide. Dette er den prak
tiske Høflighed, fom vi vil forejtaa og
fom alle fremskredne Arbejderorgani
sationer kræver. Craftsman.
Ved en Feiltagelse blev Avispak«
ken til Crookston sidste Uge sendt til
bage hid. Vi modtog den Lørdag og
sendte den tilbage igjen. Dette til
Forklaring for dem, font ikke fik Bla
det i rette Tid.
Om Hvevegradering.
John Shely, Chief Deputy In
spector i Duluth, Hor i et større en
gelsk Blad (maafle ogfaa flere) of
fentliggjort følgende, font vi tror er
af Interesse for Størsteparten af
Ugebladets Læsere:
„Da den Tid nærmer sig, da man
atter flal haandtere og gradere den
nye Grøde, og da jeg ved, at en stor
Del af Nordvestens Grøde vil komme
til dette Marked, søler jeg, at der
burde være en bedre Forstenelse mel
lem Inspektører, Farmere og Afski
bere til Duluth, end det er. Jeg har
troet, at nogle Bemærkninger om
Hvedegraderingen paa dette Sted og
nogle Vink til Farmere og Afskibere
maatte være iorden.
Til at begynde med vil jeg sige, at
Duluth er sorskjelligt fra ethvert an
det stort Kornmarked i de Forenede
Stater, forfoovidt som det er et
strengt Graderings-Marked. Alle
andre større Korncentrer Hor Prøve
Marked ved Siden af, hvor befladi
get Korn sælges ved Prøve, for hvad
det vil bringe, uden Hensyn til Gra
den.
Jeg vil anbefale, at alt fugtigt,
muggent,surt eller bingebrændt Korn,
eller Korn, som paa nogen Maade er
beskadiget, bliver sendt til Mimtea
polis eller Chicago og solgt ved Prø
ve. Fugtigt Korn burde paa ingen
Maade blive sendt til Duluth. Hve
den lægges op her for en ubestemt
Tid, og den maa være fuldstændig tør,
thi ellers er den nødt til at foraarsa
gc Besvær. Hveden burde tørre i
Straaet, og det er en stor Feil at træ
ske, før den er tør. Dersom Hveden
træfles, medens dett er fugtig, er der
ingen Ende paa det Bryderi, den si
den afstedkommer. Den største Van
skelighed, som Inspektørerne har at
stride med, er Graderingen af den
første Hvede eller den, fom er træffet
fro Shock, og fornemmelig er dette
Tilfældet, naar det træffer tit at bli
ve meget Regnveir om Høsten. Ofte
kon der komme en Regnskur, medens
Træflerne er i Arbeide, og om den
ikke varer mere end nogle Minutter,
vil Kornet og Halmen ^blive fugtig.
Træflerne vil gjerne vedblive med
Arbeidet, fordi Arbeiderne trækker
Dagløn, og Farmeren vil gjernUlive
Træflerne kvit jo før jo hellere, og de
faar Lov til at vedblive med Træfl
ningen, om ikke Kornet er ganske tørt.
Hveden sendes tit Markedet, og man
fittderFei! ved Inspektionen,fordi man
fear ikke den rette Grad.
Før heller ikke fugtigt Korn ind i
Binger og lad det tigge forat blive
bedre. Send det bort og bliv det
kvit, medens det er friflt. Senere
bliver det surt og muggent og vil anta
gelig blive bingebrændt. Den eneste
Rebning for fugtigt Korn er at Holbe
bet i Bevægelse.
Dersom Farmerne vilbe stakke fin
Hvebe og tillabe den at gjennemgaa
„Svedning", sør de træflede, vilde
dette forbedre Kornets Kvalitet, og
der vilde blive langt mindre Bryderi
med Graderingen. Paa store Farme
faar Hveden ofte staa fem tit sex Uger
i Shock, før den træfles. Da bliver
Kornet veirbidtog blegt, Glutenen i
det lille Korn ødelægges, og naar det
sendes til Morledet, bliver der altid
mer eller mindre Utilfredshed med
Graderingen.
Hvede, hvori der er Meldug,
(smutty wheat) burde renses, og
Meldugen blæses ud, før den forlo
der Formen, og ikke under nogen Om
stændighed burde den tillades ot gaa
længere end til Nabolagets Elevator,
før den blev renset. Hver Gong saa
don Hvede haandteres, forringes den
i Værdi, og naar den kommer tit Du
luth, og den Heides ud i Binger og
udsættes for et Fald af 150 Fod eller
mere, brister Skallene, og Meldugen
pulveriseres og spredes omkring paa alt
Korn, og den Hvede, font vilde blevet
No. 1
eller 2 Northern, ont den vor
bleven renset paa Farmen, er vi nødt
til at gradere rejectet.
De Rensemaskiner, vi hor her, ud
stiller ikke Hovre fra Hveden. Der
for burde Havren fraskilles ude i Lan
det. Dersom mon ikke renser grun
digt ude i Landet, burde man hellere
sende Hveden med Forrensningerne
(dirt) i. At lade Hveden gaa gjen
nem Rensemaskinen og tage ud blot
den groveste dirt og lade det sine Frø
være igjen duer ikke.
Paa den Maade, fom Hveden bli
ver „docket" her, lønner det sig ikke
for nogen Farmer at ofre Tid og Ud
gifter pso at renfe Hvede. I
ni Til
fælde af ti vil Farmernes Maskiner
renfe ud mere, end Hveden bliver
docket her. Det gjennemfnitlige Af
flag (dockage) for uren (dirty)Hve
de, fom blev modtoget her for det Aar,
fom endte den 1ste August 1886, var
paa Manitobabanen li Pund pr
Bushel. I famme Tid var Afflaget
for urett (dirty) Hvede, som blev
modtoget med Northern Pocific-Bo
nen i Gjennemsnit lidt under 1 Pund
pr. Bushel. Fro 1ste Aug. 1886 til
1ste Aug. 1887 vor Afslaget i
nemsnit 17 llnzer pr. Bushel for den
urene Hvede, fom kom med Monito«
bobonen og 16£ Unzer pr. Bushel
for den, fom kom med Northern Paci
fic.
Hvede, fom indeholder mere end 3
Pund dirt pr. Bushel ordres ind i
Elevatoren, og det virkelige Kvantum
af dirt udrenses. Men dersom det
er tre Pund etter mindre pr. Bushel,
er det Inspektøren, som bestemmer
Afflaget.
Formere og Afsendere fra Landet
kan i Regelen ikke begribe, hvilket
Kvantum af fmoat Frø, Cockle og
s ammettskrumpne Kom der toges ud
of Hveden, før den er flikket for de
høiere Grader. Under den største
Travlhed her, staar der en Mand ved
hver Rensemaskine og passer paa, ot
Soldene er rene, og ot Maskinen til
føres passende Kvantum Hvede for
Rensning, og fer til, at Lufttrækket
er passende for det Kvantum af dirt,
fom findes i Hveden.
Det meste af Hveden renses to
Gonge, men undertiden ntoa enkelte
Portier renses tre til fire Gange, før
Inspektørerne vil modtage den.
Undertiden modtager vi Hvede, som
indeholder syv, otte og op tit femten
Pund dirt pr. Bushel. I andre
Markeder vilde Korn af dette Slags,
blive rejectet og folgt ved Prøve, me
dens vi her renfer det og giver fuld
Værdi for den Grad, det opnoor.
Mett det er et meget utilfredsstillende
Arbeide for alle vedkommende, og Af
senderen maa betale Fragt for dirt.
Det tager fra sex tit fire Timer at
renfe en Vognladning af dette Slags
Korn, og i den travle Tid hor ikke
Elevatorerne Tid til ot gjøre det.
Jeg tror, det er en stor Feiltagelse at
sende Hvede i denne Tilstond, thi der
som ikke Rensningen soregaor med
Omhyggelighed, blæses der ud forme
gen Hvede sammen med Forurens
ningerne. Red River-Dalen er be
kjendt forat frembringe store Masser
of Ugræs og fmaot Frø foovelfont
Hvede, og dersom de Farmere, som er
besværet med urene Agre vilde skjære
Holmen saa høit fro Morken fom mu
ligt og derefter paafe, ot Træskemo
flinerne brugte Solde (screens) og
forsøgte at rense Hveden, vilde de ikke
behøve ot haandtere saa meget fint
Frø, men naar Hvedeagrene bliver
gomle og urene, er det bedst ot ptøie
dem op om (Sommeren og tade dem
tigge ubrugte.
En anden Vanskelighed, fom In
spektørerne har at stride med, er Gro
dering of Hvede som staar voa Lini
en mellem Graderne. Det er det
somme, hvor Groden bestemmes, der
vil altid blive endel Korn paa De
lingstimen, det er, det vil være lige
nær den ene Grad, som den anden.
Hvor stor Del af denne Stags, der
kommer tit at gaa til den høiere Grad,
beror for en stor Del paa Kvaliteten
af det Korn, vi holder paa ot modto
ge. For Exempel: Dersom vi idog
modtager et Træn paa 25 Vogne, af
hvilke de 20 er udmærket No. 1 hard,
medens de fem andre er ikke rigtig
gode nok for No. 1
hard, men er ud
mærket fom No. 1
Northern, da er
der Sandsynlighed for, at de kommer
tit at gaa med den høiere Grad. Nog
le Dage senere modtager vi kanfle et
anbet Træn paa 25 Vogne, hvoraf be
20 er fra en attbett Landsdel. Hve
den er ganfke bra No. 1 Northern,
men de fem Vogne indeholder Hvede,
font staar paa Linien, endda de er fra
den famme Afsender. For nogle Da
ge siden, da vi modtog No. 1 hard,
vilde Hveden fro disse sent Vogne ble
vet graderet No. 1 hard. Men dette
Hvedetræn, som er nogenlunde bro
No. 1
deringen strækkes noget, og Udsigter
ne er, at de 5 Vogne kommer tit gra
deres som No. 1 Northern. Nu kla
ger Afsenderen of de fem Vogne otter,
at vi graderede ujevnt. Han sendte
Hvede ud as den somme Binge, den
var vokset paa somme Ager osv., og
den blev graderet paa to forskjellige'
Mcoder. Hon poafljønner ikke, at
hon i det ene Tilfælde fik en Grad
bedre,end en streng Fortolkning af vo
re Regler vilde forsikre. Men dette
er Menneskenaturen.
Plug ikke Vognene ved at floa door
lig Hvede i Bunden af dem og god
Hvede paa Toppen. Vi er nødt til
at være streng med dette Stags Ar
beide, ellers vilde der ikke blive nogen
Grændfe for det. De Instrumenter,
vi bruger, viser, hvad Slags Hvede
der er paa Bunden saavel som paa
Toppen.
Rens ud af ederS Granaries og
Varehuse al bingebrændt, raadden og
anden ødelagt Hvede. Det er bedre
at flaa den bort end at blande den
sammen med god Hvede og tesifere, at
denne bliver graderet ned.
Ved Træskning os beskadiget Hve
de skil den gode fra den daorlige og
fend dem hver for sig. Blond aldrig
daotlig Hvede sammen med god i den
Tanke, ot den sidste flal toge den første
med sig. I
Gjen­Iflaa
ni Tilfælde af ti vil dette
feil.
forfor de graderer under No.l hatb.
Dersom bu ottfaa ikke sorstaar, hvor»
[or bin Hvebe ikke blev graderet som
No. 1
hard, skriv til Chief Deputy
Inspector efter Jnspections-Certifi
cat. Dersom du ikke finder Væqten
rigtig, skriv til Chief Weighmostet ef
ter et VeiningS-Certificot. Jnfpek
tørerne har ikke det ringeste at gjøre
med Beiningen. Inspektørerne no
terer ogfaa, i Hvad Slags Tilstand de
inder Jernbanevognene, om be er
læk, Dørene aobne osv. Afsendere
burde være mere opmærksomme Paa,
om Vognene læker eller et. Ud af
37,500 Vogne, fom vi modtog sidste
Aar, vor der 545, fom vat læk og lob
endel Hvede gaa ud. Der var taket
ud fro 1 til 75 Bufhel pr. Vogn. Bi
modtog en Vogn, hvor Siffenderen
havde glemt at sætte ind Kotndø
ren. Man fon tænke sig Resulta
tet.
Udfliberne vil gierne give Elevato
rerne og Veierne Skylden for det,
fom man kommer tilkort, enbfljønt bet
i ni Tilsælbe os ti er bereS egen
Skyld. Med bet Veiningssystem,som
her bruges, et bet ingen Grund,hvor
for bet fluide blive nogen betydelig
Forskjel i Vægt. Vægterne er ba
lancerede hver Dog og lejlighedsvis
prøvede af Experts, fom Fairbanks
Vægtkompogni fender hid. En Vogn
ladning od Gangen veieS, og det er
to Mænd, fom modtoger Vægten, en
fom Elevator-Kompagniet leier, og
ett, fom er i Statens Tjeneste. Denne
sidstes hele Pligt er at paafe, at Væg
ten er rigtig.
Endedørene paa Vognene burde
være fæstede paa Jndsiden. Oste er
vi nødt til at rense Hveden forat tage
ud, hvad Landsstrygere har efterladt
i den. Lejlighedsvis gjør de Ild op
paa Toppen of Hveden og foraatfa
ger, ot Hveden maa graderes ned paa
grund af Sod og brændte Kjærner.
Af 37,500 Vogne, fom vi modtog fra
1ste August 1886 til Dato, var der
2,098 som havde Endedørernc aab
ne.
Det Spørgsmaat bliver oste stillet:
Hvorfor groderes ikke Scotch Fife som
No. 1
hord? Jeg vil herpaa svare,
ot den mangler „Gluten", og dette kan
enhver overbevise sig om ved at tage
et Korn af mørk- og et Korn af tys
farvet Hvede. Skjær dem i to, og
du vil finde, ot den lysforvede Kjerne
er næsten bore Stivelse, medens den
anden er hoard, mørk, flintagtig og
næsten bore Gluten, en Kvalitet, som
er en nødvendig Bestanddel i No. 1
hard Hvede.
Naar vi groderet Korn, er det to
Ting, som vi fornemmelig maa erin
dre nemlig: Dersom vor Grodering
er sot streng, saa toger vi fra Produ
centen, er dett for liberal, gjalder det
det famme for Forbrugeren. Bor
Hensigt er at give enhver as vedkom
mede fuld Værdi. Dersom Jnspek
tøren flulde kolde No. 2 Northern
Hvede No. 1 hard, jilde det ikke hjæl
pe Farmeren det ringeste. Dersom
ikke Værdien er der, vil Forbrugeren
snart sinde det ud, og Prisen vilde
blive reduceret, saa den stod i For
hold tit Varen. Dersom Kjøberne
ikke havde nogen Tiltro til tior Gra
dering, vilde det betyde saa meget
som lavere Pris, og en demoraliseret
Tilstand af Kornmarkedet i Staten.
Som det nu er, bliver Skibsladnin
ger paa flere Tusen Bushels kjøbt og
solgt pr. Telegraf uden andet end
Graderingen at holde sig til, og
Kjøberen ved nøiagtig, hvad han
faar.
Inspektion as Hvede er et utalnem
meligt Arbeide. Afskiberen fra Lan
det tror, at vor Gradering er for
streng, medens Kjøberen i Østen tror,
at den er for liberal. Vi er imellem
to Ilde. Det tager adskillig Døm
mekraft til at balancere Graderne og
lade enhver faa, hvad ham tilkommer.
Intet vilde bedre tilfredsstille In
fpektøren end at kunne gradere alt
sammen som No. 1 hard, men uhel
digvis er der foreskrevet oS Regler,
som vi ikke kan overskride. Disse
Regler er sendt rundt om baade
Østen og i Europa. Millioner af
Bushels er solgt og kjøbt paa Grund
lag af disse Regler, og Kjøberen har
Ret tit at vente,ot Kvaliteten af Kor
net flat være nogenlunde nær, hvad
disfe Regler foreskriver, at den flat
være. Vore Regler for Grodering
of No. 1 hard siger, at den flot være
sound, bright, godt renset, for det
meste Scotch Fise, og den flat veie ikke
mindre end 58 Pd.pr. Bushel. Dette
betyder visselig ikke, ot den flal have
spiret, være blegt, uren,løs og veie 56
Pund pr. Bushel.
Der er intet Korn, som er saa fuld:
kontinent, at der ikke findes nogle tet
ttiffe Smaaseit ved det. Vote Reg
ler sot Grading af No. 1 Hard og
No. 1
re frisk (sound), og dog tror jeg ikke
at det vilde være retfærdigt ot grade
re Hveden ned, fordi der maafle i ett
Vognladning kunde sittdeS et Dussin
Kjerner, fom hatide spiret eller vat
blegt.
Hvis der er nogen særlig Mangel
ved Kornet i det hele taget i Landet,
er vi nødt til at være mere nøiefeende
med dette Stags for ikke at faa forme
get af det.
Den, fom fender Korn hid, fan væ
re forsikret om, at hatt vil faa alt det,
der tilkommer horn, hvad Grodering
I
Inspektører angiver altidGrnnden,
angaar. Mere fan han ikke og burde
han ikke vente."
I de näste 30 Dage
ffiføer Vi Ild
alle Sommervarer «den Hensyn til
Jndkjöbspris.
Det største Assortment af Harvest-Handsker til laveste
Pris i det vel og fordelagtigt bekjendte Etablissement tilhørende
Desky Bros., Eierne of
Det store pmilmttcu ClothwgiDouse.
as alle Sommervarer
i
Chicago-Storct.
I be næste 15 Dage vil vi sælge alle Sommervarer, ind&efattende
Sommer Wraps, Shawler, Parasoler, Vister, Lawns, hvide Varer, Brod-e
rier osv. til lavt reducerede Priser. Kom ind, før De jøder andetsteds.
6te Aarg.
Topp Kros. & Wirth.
lilJMp i Mi Regionen,
for
Jernbane-Kompagni.
150,000 Arres.
10,000 Jim« nf Svamplani».
Cneagentcr før
3WW Ac.Statsumversitrtetslaud
det vakreste i Staten ligefaa dyrkede Farme og Byejendomme.
Udvalgte Homesteads og Træplantningslond billigt.
I. S. Billings & Co. Hat fra en og en Halo tit to Millioner Fod of tøt
Lumber oltib paa Haanben og kan beSuben fra Sagmøllen staffe Bjælker
eller ftrfkaaret Tømmer til hvilkesornhelst Dimensioner paa fort Varsel
Personer, som ønsk« ot bygge, fon vi forsyne meb llbfost og Tegninger af
nyeste Mode saavel tit Vaaningshuse og Udhuse som Kirker og lignende
uben extra Ubgifter. Dg fra vort store og udvalgte Oplog er vi istand til
at sælge LumbA tit Priser, der vil passe for Kjøberen.
it29tf
Fergos Falls Ugeblad,
A. O Dnrke,
Skandinavisk Sagsvrer.)
Udforer Collections, tegner Assurance, ud
laauer Pcnge paa fast Eiendom til 10 Pro
cent »den Commission. (Sælger Emigrant
Billetter med alle Linier. Fra Norge og
hertil med förste Klasses Linie $41. Billet
ter f-rlges ogiaa paa Henstand til Hösten.
31 ly Lincoln Avenue, Fergus Falls.
S. A. Levorfen.
Et nyt Optag af Skotøi er netop
modtaget, og mere er paa Beiett.
Bore $3 Sko for Domer kan ikke
overtræffes. Prøv dem.
Et stort Optag af North Stor Boot
& Shoe Go's custom made Sko og
Støvler Hor vi ogsoa, og for Farme
re og Arbeidere er disse de bedste,
som kon faces.
Vi Har ogfaa Skomagerværksted
De laveste Priser garanteres.
S. A. Levorfen.
Dr. A. SN*##«,
examineret ved Kristiania Universitet.
Specialfag:
Dien- og Kvindesygdomme.
Kontor i Back-Bygningen, Lincoln Ave.
Bud nedlocggeS i Johnsons Apothek.
Doktorerne
McLean S Duncan,
Läger og Ehirurger (nylig ansatte ved
Montreal Hospital). Kontor over
City Drug Store, Fergus Falls.
Minn.
M«rk: Speciel Opmärksomhed skjänkeS
Lie- og Srensygdomme. j(14 y
Norsk Doctor.
L. F. Hornemann,
Kontor over John Holms Boghandel.
Fergus Falls, Minn. jn29
fattptt,
D. O Holmson,
Ash by,
©älgtr Aexler paa alle större Byer i Europa.
Agent for over tyve Dompskibslinier.
H. G. Page, I. H. Allen,
Prästdent. Vicepräsident.
Evans,
kasserer.
Den störste Nationalbank i nordre Minn
Kapital $70,000
Overskud 35,000
Almindl. Bankforretning udfores. jllS
Gaa med
III
ST. PAUL,
ANITOB
naar De reiser ill
Minneapolis, St. Paul
eller noget Sted
eller
Syd.
2000 Mile Jernbane i Brug.
Komfort, Hurtighed og Sikkerhed forsikres.
Gjennem Park- Regionen
tit
St.Cloud, Ashby, OsakiS, Alexandria,
Fergus Falls, Fargo, Moorheod.
Eneste Linie til
Crookston, St. Vincent, Grand Forks,
Larimore, Devils Lake og Minot.
Lokale Tur-og Retur-Billetter til Afslag.
F« Van Bant, Lokal-Agent. \n\n Fergus Alls UgM«S
Fergus Falls, Minn.
Abonnements-Vilkaar:
Fergus Falls, Minn., Onsdag 2«de August 1887.
Northern, tooler ikke at Gra­
Northern siger, at den flal væ­
117 Lincoln Ave., ben gamle C. O. D.-Bygning.
Fergus Falls, Minn.
Closing ont Sale
221 Lincoln Avenue.
B. N. Johnson« M. B. Humes.
St. Paul, Minneapolis & Manitoba
Pengc tillaans mob lavcstc Rcntc.
Johnson & Humes,
jn22 Fergus Falls, Minn.
Lumber! Lumber! Lumber!
Shingle. Shingle.
Lath.
I. 0. Billings SS Cv.
Entered at the post office at
Fergus Falls as second class mail
matter.
The only Norwegian newspapei
in northwestern Minnesota.
A. SOLEM, Proprietor.
Advertising rates on application.
Office 204£ Bismarck Av.,
Fergus Falls, Minn.
Boston Shoe Store,
Battle Lake, Min».,
handler med
Dore, Binduer, Lister, flere Slags Bogne,
deriblandt Stoughtonvogne og Buggier.
Fergus Falls National Bank
Fergus Falls.
MINNEAPOLIS
RAILWAY.
Time-Tabel.
Fro St. Pout.
Stationer: No. 3. No. 1.
St. Paul 8,30 Efm. 8:20 Fm.
Minneapolis 9:10 8:55
St. Cloud 11:50 11:30
Sauk Center 1:47 Fm. 1:08 6fm.
Alexandria 3:00 2:30
Ashby 4:09 3:32
Dalton 4:27 3:48
Fergus Falls 5:08 4:13
Carlisle 5:30 4:33
Rothsay 5:53 4:52
Barnesville 6:30 5:25
Til St. Pout.
No. 2. No. 4.
Barnesville 9:45 Fm 9:15 Efm
Rothsay 10:20 9:51
Carlisle 10:39 10:13
Fergus Falls 10:56 10:32
Dalton 11:26 11:10
Ashby 11:44 11:27
Alexandria 12:48 Efm 12:37 Fm
Sauk Center 2:12 1:47
St. Cloud 3:50 3:45
Minneapolis 6:20 6:25
St. Paul 6:40 7:00
Pelican Rapids Branch:
8:20 Fm for—St Paul—ank 6:48 Ef
8.55 MinneavliS 6:20
4 25 Efm Fergus Falls 9 20 Form
515 Elisabeth 8 40
5 50 SihartS 8 05
6 25 PeUran Rapids 7 30
C, H. Warren, Gen. Passgr. Agent.
A Manvel, St. Paul,
Gen. Manager.