Fergus Falls ugeblad. [volume], August 31, 1887, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
»lad« af mit Livs Historie»
(Original Fort«lling af Lulla.)
I
et Udbrud of Hjemve og Anger
raabte jeg uvilkaarlig Toms Navn.
Jeg blev skræmt ved Lyden as min
egen Stemme, saa mig ængstelig om,
og man kan tænke sig min For
flrækkelse, da jeg ved at vende Hovedet
om, saa en ung Herre støttende sig til
Rællingen ganske rolig betragte mig.
Mit Ansigt og Næsen maatte vist
nok i dette Øicblit udtrykke Angst, for
at denne Mand havde hørt mine Tan
ker thi idet jeg kastede mit af Vinden
oprustede Haar tilbage fra Panden og
rødmende reiste mig foråt gaa ned,
smilede han og bad mig ikke være for
strækket.
Jeg har Agtelse for den Følelse,
man kalder Hjemve, sagde han, og det
forekommer mig, som om Frøkenen et
Øieblit har været besjælet deras
ganske overvældet, tror jeg. Det er
Skam at sige, men selv som voxen
Mand, har jeg lagt lange Nætter og
grædt de bitreste Taarer ved Tanken
paa det Hjem og de kjære, jeg havde
forladt.
Han talte, som havde han kjendt
mig længe. Situationen var saa
eiendommelig, at jeg næste ikke vidste,
hvad jeg stulde svare.
Var det større Skam for Manden
end for Kvinden at lide af den smer
telige, men ædle Følelse, Hjemlæng
sel? spurgte jeg energisk.
Nei, men i almindelighed tror jeg
ikke Damerne ynder den Svaghed hos
Manden, at han græder, og det var
denne Svaghed jeg mente eller
gav Navn af Skam.
Naa faadan! ja jeg har
aldrig feet men ofte hørt omtale
at det er muligt for Manden
at græde, og jeg tror, det vilde være
et imponerende, et herligt Syn, der
vilde efterlade et dybt skjønt Jntryk,
men
Ikke blive betragtet som Skam,
vilde De sige, afbrød han mig rød
mende fjender De ikke den gamle
Strofe: „Det stærke er det skjønne
værd?" og saa vist, som dette er
Sandhed, saa vist maa et blødt let
grædende Sind hos Manden efterlade
et ubehageligt ja væmmeligt Indtryk
hos Han fik ikke sige mere
thi jeg kunde ikke lade være at le høit.
Jeg tænkte mig en letgrædende
Mand, faadan ett, der ved det mindste
Ord henflyder i Taarer, og uagtet jeg
altid har tænkt mig ett voxen Mands,
af Bevægelse inde i det Høie brede
Bryst, taarefyldte Dine forn noget af
det deiligste, ett Kvinde kunde se, var
det ikke frit for, at Ordet ett letgræ
dende betog det noget af dets Inde.
Ligesom vi begge følte det pudsige i
denne Conversation istemntede han
min Latter.
Jeg vilde heller aldrig fynes om
ett, font De siger, letgrædende Mand,
sagde jeg, men hvorfor stal Manden i
Almindelighed flamme sig ved at blive
paavirket as dybere Følelser og frem
stille fig felv forn ett Statu, uimodta
gelig for al virkelig fattd og dyb Fø
lelse, der, ttaar dett har Navn af
Hjemve, saa oste maa lindres gjennem
Taarer?
De har virkelig opfattet mine Ord
galt, Frøken, naar De tror, at alle
Mænd ønster at asstænge sig fra al
fattd dyb Frelse! Jeg tror tverti
tnod at Manden meget snarere end ..
end det vil sige jeg tror,
Manden meget snart lader sig paa
virke as dybere Følelser. De burde
ikke slaa alle over med et Streg.
Jeg sagde „Mænd i almindelig
hed" og mente ikke alle Mættb!
Mett i denne „Almindelighed" ind
befattede De mig? Det er
jo ellers meget smigrende.
Jeg ved ikke jeg baade tror
og ikke tror, at De bør indbefattes
deri men lad os ikke tale mere
herom.
Han svarede ikke. Jeg saa uvil
kaarligt op paa ham. Hans mørke
Blik veg hurtigt og sty fra mit Ansigt
og ned i Bølgerne. Ogsaa jeg stir
rede ned i Dybet under vore Fødder.
Der loa saa meget i denne ensformi
ge flæbende Mumlen: Lulla—Lulla
vær varsom Du er ung og
ene snart kan en Bølge ett
Stormbølge, komme skyllende over
Dig, og Du har ingen Rednings
bøie.
Kun den monotone Lyd as Bølger
ne og et Suk af dett svage Luftning i
Riggen samt Klageskrig af ett ettlig
Maage, der sorgfuld søgte ester sitt
Mage, afbrød den dybe Stilhed
Skibet gjorde hurtige og regelmæssige
Slag i ©øen. Jeg reiste mig for at
gaa ned og fe, om Miss Wiwian var
der. Den unge Mand saa ub, som
hørte og saa han intet omkring fig, og
jeg blev forundret, da hatt, idet jeg
havde reist mig, spurgte, om jeg frøs,
og som hatt stulde hente mig mit
Plaid fra Salonen.
Da jeg benægtede dette takkende,
gjorde han mig det ganskealmindelige
Spørgsmaal: hvor langt jeg stulde
reise. Jeg tog mig den samme Fri
hed, efteråt have besvaret hans, og
erfarede, at han netop skulde tiltræde
en Huslærerpost hoS Pastor D. nogle
Mile fro Bergen. Jeg kunde ikke an
det end smile ved denne Beretning.
Han faa det.
De ftniler, synes De, det vor saa
underligt? spurgte han.
Ja, lo jeg, thi jeg skal netop til
troede en Guvernantepost hos Doktor
Brun, i Nærheden as Kristiania, og
foo syntes jeg det passede saa godt—
dette....
Jo, det er ellers ganske interessant.
De er Guvernante, jeg er Huslærer,
tiltrædende vor, det vil sige, vistnok
Deres, første Udflugt i
Livet.
Min første kunde jeg jo ogsaa godt
sige vedblev han, men da jeg for 4
Aar siden forlod min Fødeby Kristia
nia, for i disse 4 Aar ot opholde mig
i Trondhjem, vil jeg kalde det min
anden Udflugt. Naa saa de stal til
Doktor Brun. Jeg har den Fornøi
else at fjende ett Smule til denne Fa
milie og fan give Dem de bedste For
haabninger om Deres nye Hjem.
Doktoren er en ret skikkelig gammel
Mand, og Fruen stal, om det ikke er
overdrevent, være en ren Engel. 4
Smaapiger og en voxen Søn ved Uni
versitetet i Kristiania, samt en ung
Hjælpetæge, som Doktor Brun maa
have hos sig, grundet paa et meget
hyppigt forekommende Ildebefinden
de, ttdgjør den lille elskværdige Fa
milie.G a— har ogsaa en Henri
vende Beliggenhed. Det er omkran
set af lyse, si ore Skove, hist og her
forstjønttet med er lidet Band og
faa Fjeldene! Bed De, hvor jeg kun
de fristes at misunde Dem Deres vor
dende Hjem! Jeg overnattede der
en Sommernat sammen med to andre
Venner og havde saaledes Anledning
til at stifte Bekjendtstab med disse el
[kelige Mennesker.
Jeg hørte paa ham, som man hører
paa en, der bringer et trøstesløst
Hjerte en overrastende, glædelig Ny
hed.
Hvor morsomt, hvor usigelig glæ
deligt at høre, jublede jeg næsten. O
Tak for disse herlige Efterretninger!
Jeg var næsten bange for, hvorledes
disse Mennesker vilde modtage et li
det uerfarent stakkels Væsen som jeg
er dog, De har jo ikke hermed afgjort
Udfaldet af mit Møde med Familien
men det var alligevel faa uendelig
godt at høre dette af ett Mand, der
personlig fjender Doktor Brun.—Ved
De, hvor gammel dett ældste af Pi
gerne er?
Den ældste! lod mig se, omfring
Tolvaarsalderen, tænker jeg tolv
eller tretten Aar, jeg ved det ikke saa
vist og antager naturligvis kun dette.
Hun saa mig saa ud. Hun er, saa
vidt jeg erindrer, en pen liden Pige
men lom i begge Ben. Jeg fatt hu
ste, at hendes yngre Søster font kjø
rende med hende ned over Veien i ctt
ltdeh Haandvogn, dett Aften vi kom
til Gaarden.
Opvarteren afbrød vor Passiar ved
at melde Middag.
Hvor er dog denne Formiddag gaa
et hen, tænkte jeg men erindrede
pludselig, at Sloffen var 11, da vi
spiste Frofost, en stor Forsfjel paa Kl.
8 Hjemme.
Dersom det fatt interessere Dem at
vide, hvem De har stjænfet en ufor
glemmelig Samtale, sagde den unge
Mand galant, med et forunderligt
uforftaoeligt Smil saa vil jeg til
lade mig at overrække Dem dette.
Med disse Ord leverede Han mig et
Kort, Hvorpaa jeg med en Følelse, jeg
ikke selv kan forklare, læste: Anton
Werner. Jeg takfede og fremstam
mede Lulla Gran.
III.
Da vi havde spist Middag og pas
siaret Nonsens over Eftermiddags
kaffeett, gif Miss Wiwian og jeg ind i
Damefahytten.
Hun spurgte, om den unge Mand,
jeg havde talt med, var min Broder.
Vor Passiar paa Dæffet havde alt
faa forefomrnet hende saa intim, at
hun funde sammenligne os med to
Gødskende.
Jeg ved ikke, om hun saa, at jeg fif
Roser ved Stte Spørgsmaal, men vist
er det, at hun lagde sin Arm om min
Hals, som ont jeg i al min Tid havde
været hendes fortrolige Veninde, faa
mig ind i Ansigtet og sagde med Tao
rer i de skjønne blaa Dine. „Jeg
vilde ønske, vi var Søstcnde vi tre,
Frøken Gran, lad mig sige: Lulla!
det er et sfjønt, trostabsfuldt For
hold af, jeg er saa ensom, saa
fattig med min rige Foder ... Lulla
.. Tys! lad ingen høre oS
En Fætter, font jeg som
fluide blive min Mand, fulgte os paa
vor Sommertur til Norge og han
faa ctt ttorst Kvinde poa Hotellet
hatt talte til hende ofte, og hans Di
ne— mitte var de! fao pao hende
med Kjærlighed og en Aften fent
jaa jeg ham gaa over Gaden fro Ho
tellet med hende" og hendes Dine
faa stift og stirrende hen for fig
siden har jeg if fe feet Marlon?
feet min Fatter, min Mand min
Mand var han jo! Ja han var og er
og bliver min Mand!"
Hun hviskede de sidste Ord vildt
ind i mit Dre, som Smerten gjør,
naar den er træt og af Mathed iffe
fortnaar at raabe høit om Hjælp.
Hendes Haand fanf tungt og lang
somt ned fra min Hals, Hovedet lu
dede mod Brystet, og dett hele skjønne
Kvindeskikkelse stod som ett Bygning,
der truer med at falde sammen. Jeg
løftede hendes Hoved og saa hende
ind i Ansigtet. Forfærdet veg jeg til
bage for det marmorhvide dødlignen
de i hendes Aasyn. Min Gud, hun
er besvimet, raabte jeg og styrtede
ind i Salonen med dette Raab.
Hvem? min Datter? sprang Mr.
Wiwian op. Ja DereS Datter er
besvimet! font, forn hurtigt! Der
blev Opstuds i Salonen. Herrerne
vilde ind, men Mr. Wiwian holdt
dem tilbage. Min Datter moo iffe
forstyrres hun trænger til Ro,
sagde han gonfle roligt, og uden Spor
af Angst for fit Barn. ©fynd Dem
endelig, raabte jeg aondløs, do han
iffe gif hurtig ned over Gulvet, hun
fait folde ned fra Sofaen og lomme
til ©fode.
I
Fortvivlelsens Angst styrtede jeg
sør ham ind. Miss Wiwian laa til
bage mod Sofaryggen. Det hvide
Ansigt var henrivende stjønt i sin
stumme Smerte. Det askeblonde
Hoar faldt i tunge Mosfer ned over
de fitte Skuldre.
Annie, mit Barn undflop sagte
Mr. W hotans Læber, skal Du aldrig
lægge af disse Dumheder, men idelig
paasøre mig Skandale ved en taabe
lig Sorg over denne Marlolv.
Bring os koldt Bond og Nafta, om
her sindes, raabte jeg til den tililende
Pige.
Det var, font opdagede hatt itu først
min Nærhed. Han faa paa mig som
paa ett, man tror har opdaget ens
Livs Hemmelighed, og spurgte om
hans Datter havde sagt noget til
mig.
Ja, hun talte om en Marlolv og er
vist meget ulyffelig, svarede jeg.
Han saa paa hende og hviskede nep
pe hørligt: hun funde trænge ctt Mo
der eller Søster. Talte hun noget
om Marlolv? sagde hun noget om
ellers, det er jo det samme, men jeg
beder Dem, røb iffe hendes Hemme
lighed.
Jeg fik ikke Tid til at love ham
min Taushed, da Pigen endelig fom
flæbende med Vand og et lidet Glos
Nafta. Jeg tog den lille Flaske og
holdt under Miss Wiwians Næfe.
Mr. Wiwian befalede at stænke
hendes Pande med koldt Vand selv
kunde han ikke søle ud sitte fine hvide
Fingre og bade hendes Tindinger
af ctt Flaflc Vineger, font Tjeneren
havde bragt. Mr. Wiwian stod fom
ett taus uinteresseret Tiistuer.
Efter en Stunds Forløb fik Miss
WiwionS Læber en fin Nuanfe af
rødt. Brystet hævede fig fagte, og de
hvide smuktformede Dielaag gjorde en
Bevægelse, som om de vilde aabne sig.
Jeg satte et Glas Vand til hendes
Læber sorat se, ont hun kunde drikke
men den lille, teet sammenknebne
Mund saa ud, font vilde dett aldrig
aabne sig mere. Hvor jeg elskede
hende i dette Dicblik! (Mere.)
Reisebrev»
(As Chr. Sorgaard fra Tordenskjold.)
Nedettstaaettde, der har staact i Rø
rosbladet Fjeld-Ljom, er vi anmodet
ont at optage:
Hvis „Ljomen" vilde give Plads,
vilde jeg qjerne berette lidt om mitt
Reise tit Midnatssolens Land.
Med Toget forlod jeg Os Jernba
neftatioit Tirsdag Morgen 28de Juni
i det deiligste Solstinsveir for ester 9
Timers Fart at anfomme til Trond
hjem i Regn, Taage og Kulde, som
ogsaa blev min tro Ledsager paa
hele Reisen nordover. Jeg vor be
stemt paa at standse i Trondhjem en
Dag eller to, men da Dampskibet
„Nordstjernen" stulde asgaa om Nat
ten Kl. 12, gik jeg ombord.
I
Trond­
hjem traf jeg min Nabo og Rejsefæl
le fra Datton, Handelsmand T. Ol
fett, som nu var paa Hjemreise tit
Anterifa. „Nordstjernen" er et præg
tigt Fartøi. Passagererne var som
vanligt af forstjeltigt Slags, i saa
Maade fan nævnes to Melfefjør og
en Kalv, hvilfe sidste, uagtet der
musiseredes, blev druffet Dl og
Brændevin osv., alligevel gav tyde
lig tilfjende, at de iffe var rigtig tit
sredse.
Paa Grund af det uheldige Veir,
gif alle Nordlandsreisens Natur
mærkværdigheder, Synet as Mid
natssoten osv. tabt. Den sidste fif
jeg alligevel senere Anledning at
fe, hvittet jeg fettere stol berette
om.
Efter at have passeret Namsos tog
Fjeldene til at fremvise sin Klædning
fra Vinteren af, og jo længere nord
desto stærkere Vinterdragt, faa man
troede sig uvilkaarlig ind i Januar
eller Februar. Her var en störar
tet Natur. En Isbræ f. Efs.,
font fattste har ligget soo siden Synd
flodens Dage. Ester nær 2 Døgns
Seillods traf Taageteppet lidt op.
Hvittet prægtigt Skue, hvilfen No
tur!
I
Havnvif gif jeg iland. Her søg
te jeg en Slægtning men do Veien
til denne førte indover Landet et
©tykke,maatte jeg føge Husly for Not
ten. For første Gang i mit Liv
blev jeg her nægtet Herberge, og det
poa ZSteder efter hverandre. Slutte
lig traf jeg paa et Hus, hvor der vor
baade Husrum og Hjerterum
hvad jeg senere hørte, var jeg nok
ikke den første, som det har gaaet soo
her.
Fra Hovttvik reiste jeg tit Stoppe
stedet Søveiett, hvorfra jeg tog Heste
skyds op Salongs- og Bardodalen til
Sørmo. Her blev man Vidne tit en
gonfle anden Takt. En frist aaitde
lig Luftning gik gjennem Dalen,og jeg
har Lov at tro, at her fandtes for
Vorherre mange ærlige Sjæle. I
Bardo Kirke havde jeg Anledning at
høre den vidt bereiste og vidt befjend
te Pastor Storhjohann. Gid Norge
havde mange flige. I
Bardo Kirfe
stod jeg Daabsvidne tit et Barn, lige
som jeg deltog i et Bryllup hos et ungt
Par.
Hér fif jeg erfare, at jeg var i Mid
natssolens Land. Ved at bestue Sol
lyset midt paa Notten og ved at be
nytte mig as dette ved Læsning etc.
(det var nemlig lige lyst Døgnet
rundt), begyndte jeg gonfle at miste
Nattesøvnen, eller idetheletaget Søv
nen men de gode Folk viste Rood,
man hængte Tepper og lignende for
Vinduerne, og det hjalp. Jeg havde
her ogfao Anledning tit at erfare det
te stedsevarende LYS' Virkning poa
Vegetationen. Da jeg nemlig kom tit
Stedet vor Markerne nede i Dalen
soovidt beggndt at blive grønne,hvor
imod det oppe i Lierne og Fjeldene lao
Sne. 8 Dage bagefter flog Beiret
om, blev lunt og mildt og 14 Dage
efter min Ankomst vor her flaaendes
Græs.
Den 21de Juli stod jeg reisefærdig
foråt sige Bordo Farvel, hvis Kjære
jeg aldrig før har feet og vist alvrig
mere saar se. Men Bardo stal med
sin uhyftede SErlighcd og Opofrelse
staa i levende Hufommelse, indtil vi
fa ar ombytte Sverdet med Palmen og
Korset med Kronen. Maatte Herren
bevare enhver af Eder i Troflab til
Døden! En fjær Broder flog af Vel
vilje Følge til Trones eller Harstad
faldet. Ester en Ventetid paa Sø
vejen fra 10 Aften tit 5 Morgen font
„Jonas Lie" og tog os ombord. I
Havnvif font ogsaa en Broder ombord
forat tage Assfed, men gjorde dog Føl
ge til Trones, hvor vi tog en hjertelig
Afsted.
Pao „Jonas" var Folf sammenpaf
fet som Sild, og uagtet jeg havde 2den
Plads, maatte jeg den første Nat fin
de mig i at ligge paa min Kasse uden
mindste Ssvn. Jonas vor ctt rigtig
snit og lydig Tjener han førte os ind
tit Lofoten, Ofoten, Veffen med flere
Steder, og endelig ester 4 Døgns Op
hold ombord ttaaede vi Trondhjem
Natten efter 25de Juli Kl. 12. Rei
sen sodover var sorsaavidt gunstigere,
som det var saavidt Klarveir, ot man
fiffe lidt længere fremover Næsen.
Synet af Vaagekallen, Søsterfjeldet,
Brønøsund og Torghatten vor impo
tterettde. Inde i dett sidstnævntes sto
re Rum fortaltes, at Kong Oscar
med Følge paa fin Reife havde fpist
Middag. Idet jeg betragtede disse
Sfabelsens Underværker, maatte jeg
i mit stille udbryde: „Lover Herren"
og med Brorson udbryde: „Det
mindste hatt har skabt er stort". Jeg
maa ogsaa saa Lov at nævne „Ha
raldskraaka", et Fyr ude i Folla, hvor
der ikke er mere Fastland end netop
tilstrækkelig til Fyrvogterens Bolig,
som omringes as det brusende Hav.
Denne (Fyrvogterett) indvier sit Liv
tit andres Frelse. Det er underligt
at tænke paa, men ÄEren er Her
rens.
Reisen fro Trondhjem foregik paa
NattenS Tid i Mulm og Mørke, An
komsten under affurat sommeOmstæn
digheder. Jeg gif saaledes glip af,hvad
jeg havde glædet mig til, at nyde det
fljønne ©kue, at se Trondhjem fra
Fjorden.
I
Trondhjem standsede jeg en Dog,
gjorde nogle Jndfjøb, besøgte en af
mine Venners Familie og besaa den
befjendte Domfirfe.dcr vistnok iffe fan
tttaale sig med Udenlandenes Storhed
i Høide og lignende, mett hvis Kunst
værters Stil derimod er meget eien
dommelig.
Poo Toget til Røros traf jeg sam
men med to unge Atnerifanere, der
font fra Nordtap og forresten ophol
der sig i Tystland og Fronfrige sorat
studere Sprog. Den ene af dent, en
Søn af Barncvif) efter hvem Byen
Barnevil har Navn, havde gaaet pao
Skole sammen med den unge Char
lis**) as Fergus Falls, hvem hon bod
mig hilse.
Noor ttton hor feet adskillige Stor
værter i Amerifa, som Broerne over
Mississippien i St. Ponl, Minn.,
Davensport, Iowa,Niagara Falls m.
m. fan man iffe not forundre sig,hvor
langt Arfitefturen og Kunsten kan
bringe det. Men naar man fer en
Jernbane fro Tyvotd tit Trondhjem
og tager i Betragtning Landets Bæ
reevne og ved, at dette Arbeide er
udført af Nordmænd, da kan jeg ikke
andet end føle mig lidt kry over, at
jeg er Nordmand. Bilde mon her be
nytte mere sin egen Industri og Lan
dets egne Produkter og ikte faste bort
fitte Penge til udenlandsk Luksus, da
var meget vundet, ligesom hvert Men
neske, hvem Gud har givet arbeids
føre Hænder, iffe burde være ræd for
at gribe tit hvittet fom helst ærligt
Arbeide og iffe flamme sig derved.
Fattigforsørgelsen i de forskjelligste
Stiftelser vilde blive overmaade min
dre. Her mener jeg iffe, at alle bur
de være Vedhuggere, Vanddragere
osv. Stibet maa have Sfipper,Styr
mænd osv. Saa ogsaa i Samfundet.
Naar man saaledes underliden ude
paa Marterne midt i Ugett fan se
Mænd og Kvinder, de første med
Cffter Floshat, Cigar i Munden, hvid Vest
nnf og Stot, Kvinderne i raslende Silke
fjoler, da vil den med andre Forholde
vonte Reisende fristes til uviltaarlig
at gjøre enSonttttenligtting med Synet
of cnJndioncrleir,hvor man er totove
ret, og hvis Høvding træder frem med
ett Kratts of Bjørnetlør om Holsen,en
Styring i Næsen og en Fj ardufl pao
Hovedet.
Jeg har her søgt at give ett tiden
Beretning om mitt Reise og de Ind
tryk, jeg herunder har saaet ved ester
19 Aars Fravær atter at betræde Fe
drelandets Jord. Jeg agter om
Gud vit atter at vende tilbage til
mit Hjem i Vesterheim, idet jeg rei
ser fra Os Station den 5te og fra
Kristiania dett 9de September. No
gen bestemt Linie har jeg endnu ikke
valgt, gjør det heller iffe, sør jeg tom
mer tit Kristiania. Flere har nemlig
flaget over sor langt Ophold i Eng
land for de, forn reiser med Stjerne
timen.
Tilslut moa det være mig tilladt at
frembære en skyldig Tat til Slægt
ninge og Venner, som hor vist mig
saa meget godt og hjulpet med Road
og Veiledning og pao mange Maader
vist Sympathi. Herren lønne Eder
Min Tid bliver fnap, soo de, jeg iffe
naar, venter jeg, vil hove mig und-
stytdt. Jeg gjør nu en Reise til Ren
dalen.
For T. RøroS 28de Juli 1887.
Chr. ©ørgoard.
Follets Avis (Vestlondspvstens
Kristiamoudgove) og Fergus Falls
Ugeblod, Minn., moo jeg venligst
anmode om at optage ovenstooende.
D. s.
Skal formodentlig var, Barnesville.
Red. Ugeblad.
Dette skal maaske vare Corliss. Bi
har sogt at træffe Mr. E. E. Corliss angaa
ende dette, men kunde ikke finde ham. —Red.
Ugeblad.
Selvmord hos Dyr. En Mand
poo Jæderen eller i Jæder-Egncn
ialfald hovde en Hund, fom vogtede
hatts Sauer. Eu Aften kom dett
hjem med en Sou forlidet, og Mon
den jagede dett derfor offted igjen for
at sinde Sauen. Hunden fom igjen
uden at hove Souen med og blev der
for poony med Stag og haatrde Ord
dreven offted. Om tidt kom den atter
titbage med uforrettet Sog, og Eieren
tog nu ett Tougstump og smurte den
op med, hvorpoo hon otter drev den
offted. Men Hunden løb lige paa en
Elv der vor i Nærheden, og druk
nede sig.
Noget senere fandt man Souen,
der vor kommet bort. Den hovde
stupet paa Hovedet ned i en Fjeldkløft,
og Hunden hovde ikke formooet at
trække den op igjen men mon kunde
tydelig fe, den hovde gjort Forføg
derpaa.
Soo fortaltes der og det med fuldt
Alvor for mere kon jeg ikke indeftaa.
Helbredelse for Catarrh, Sundhed
og ett frist Stande erholdes ved Shi
tohs Catarrh- Remedy. Pris 50c.
En Sprøite fri. ©ælges ved Apo
theker Johnson. 4.
BucklenS Arnica Salve
er dett bedste Solve i Verden for
Skoor, Rifter, Soar, Bylder, Udslæt,
grove Hænder, Frostsaar, Ligtorne
osv. Dersom den iffe helbreder, vil
Pengene tilbagebetales. Pris 25c
pr Wste. Sælges i N. I. Morten
sens Apothek. mhlvly
Hvorfor vil du være besværet of
Forvridninger og Skrammer,
gamle Saar og Bylder,
Neuralgi og Tandpine,
Snue og Eczema,
Saar i Hovedet og Ringorm,
Smerter i Ryggen,
Hævelse i
Ledene og prøver ikke BeggS
tropiste Olie. Dersom De ikke opnaar
Lindring, stat det ikke koste Dem no
get, do vi forsttrer hver Noste. N.J.
Mortensen, Apotheker.
Er Täring uhelbredelig?
Læs følgende: Mr. C. H. Mor*
ris, Newark, Ark., siger: Jeg led of
Lungesygdom, og Venner og Læger
erftærebe mig for en uhelbredelig Tæ
ringspatient. Bcgynbtc at bruge
Kings nye Middel mod Tæring, hol
der nu pao med den tredie Flaske og
er istand tit ot søre Opsynet med
Arbeidet paa mitt Form. Det er
ben bebste Medicin nogenfinde tilbe
redt."
Jesse Middlewart, Decatur, Ohio,
iger: „Havde det iffe været for Dr.
Kings nye Middel mod Tæring, vilde
jeg været død af Lungesygdom. Vor
opgiven as Lægerne. Er nu i bedste
Velgaaendc." Forsøg det. Prøve»
loffe frit i N. I. Mortensens Apo
thek.
Spörg efter dem!
©aafnart De tommer til Apothefet,
tøørg efter St. Potricks Piller og
tjøb dent. De ere den behageligste og
bebste Familie-Medicin, fom alminde
lig er brugt. Sælges ved N. I.
Mortenfott.
,,®cnftr aBning" forbi.
Edward Shepherd fro Harrisburg,
Ind., siger: Siden Electric Bitters
hor gjort mig faa meget godt, ertjen
der jeg det for mitt Pligt at lade dett
tidende Menneskehed vide det. Har
havt et aabent Saar i et Ben i
8 Aar.
Mine Læger erklærede, at enten
maatte jeg have Benet „skrabet" eller
aftaget. I
stedet brugte jeg 3 Mosker
af Electric Bitters og 7 Alster af
Bucklens Arnica Salve, og Benet er
nu sriflt. Electric Bitters sælges for
50c Flasken, og BucklenS Arnica
Salve tit 25c pr. LE ste i N. I.
Mortensens Apothcf.
Uldspinderiet i Faribault.
Nordre Side as Third Street, n«er Jern
a nc broen. Karding. Spinding oz Vävning
udføres med kort Varsel. Tcrpper. Floneller.
Strompegarn og Tvier altid tilsalgs for la«
veste Pris. Hvieste Pris betales for Uld en»
ten med Kontant eller i Varebytte.
6ms28 C. H. Klemer.
Gaa med
St. Paul,
Minneapolis og
Manitoba,
naar De reiser til
Minneapolis, St. Paul,
og alle Punkter ved
Pnget Sund
og
©jennemgongstræn, love Taxier,
Befvemmelighederne de bedste.
Toxter, Karter og Timetabeller
erholdes prompte ved Henvendelse til
F. Van ©ant, Ticket-Agent i Fergus
Folls,
eller
Gaa til
i
Sitg Drug Store,
Fergus Folls, Minnesota,
SRoderdraaber.
Hoffmandsdroaber.
Nafta.
Me Slogs Patent-Mediciner.
Papir, Penne og Konvoluter.
Skolebøger.
Nvrfle Bøger.
Bedste Sort Btyhvidt.
Moling i olle Forver.
Bedste Sort Linolie.
Insektpulver.
En stor Forsyning of Billedrammer
til billig Pris.'
Billedrammer kon ogfao forarbei
des efter Ordre med fort Varsel.
Recepter er ombygeligt udfyldte.
Stor Forsyning of Væggepapir.
I. I. AmMM.
jnløtf
Z.W.Earl
hor de for Farmere mest ønskelige
Fonds at laane as, fordi
1. Rente og Kapital betales i hans
Kontor, og De fon fao Deres Note
der den Dog, den er forfolden.
2. Hon kon laane Dem Penge paa
fem Aar eller endnu længere Tid,
før Indbetaling fler.
3. Han kan laane Dem Penge efter
AfdragSplanen.
4. Han vil modtage Afbetalinger
poa Loonet, naar De ønsker det, og
følgelig spore Dem Renten af den
Sum, De betaler.
5. Mr. O.
I. Thompson, Kontorets
ottid imødekommende og duelige
Clerk, er stedse villig til at forklare
vort ForretningSfyftem og give vo
re flandinavifle Venner al ønflelig
Veiledning.
6. Pengene er altid paa rede Haand
for Dem, faafnart Deres Papirer
er færdige. Der er ingen Forfin
kelfe eller Refiko, som naar de maa
sende Papirerne bort, før De faar
Pengene.
Pacifiekysten.
Mr. Earl har været i Forretningen
i over ti Aar og henviser tit sine
mange Kunder i dette County,
hvad angaar hans Maade at gjøre
Forretning paa.
I» M. Garl.
Fergu» Fall». Stinn.
C. D. Wright,
Clav.
De nye Hpst- og Vintervarer har allerede begyndt at an
komme til Strand fc Farrell. Vi vil ihöst vcere bedre forberedt
paa at tilfredsstille vore Kunders Be^ov end nogensinde tidligere.
I. P. Williams,
E. A. Jewett,
Mldste Bank Nord og Vest fra Minneapolis.
Oprettet 1872.
Sælger Drosts til alle Dele af Verden. Udloatter Penge paa korte Te«,
mitter. Agent for de bedste Dampbaadslittier. Reisebilletter tit og fro
Europa sælges pao billigste Vilkaar.
MacMastcr, Burnham & Co., Fergus Falls, er Agenter for Dundee
Mortgage Compagmet i Scotland, det største Kompagni, fom driver Forret
ning i Amerika. Farmere fait erholde Penge til det fulde Beløb, font de
anholder om, og tan faa dent pao tre, fent etter ti Aar og fan afbetale endel
af Kapitalen hvert Aar.
Ulig andre Pengetaanere indretter MacMastcr, Burnham & Co. det saa
ledes, at baade Rente og Kapital betales i Fergus Falls eller Alexandria,
ester som Laantageren øttfler. Renten betates en Gang om Aaret i Novem
ber. Det nævnte Firma er sin egen Herre her i Sandet, hvad angaar denne
Forretning, og Laantageren afslutter Forretning direfte med Kompagniet
naar han laotter hos det.
Det er iffe nødvendigt, ot Farmerne tommer til Fergus forat gjøre
Samtet. De tan ende et Brev til MacMaster, Burnham & Co., og de nød
vendige Papirer vil blive sendt Farmeren tit Underskrift i Overvær af en
Justice of the Peace, og naar Papirerne er tilbagesendte, kan Pengene
sendes med Express etter som ett Vexet til nærmeste Posthus, en Maade
hvorved baade Tid og Udgifter spares.
CHM 3. MW,
MacMastcr, Burnham & Co.
Kasserer.
Chartered af Staten Illinois for speciel, videnskabelig og hurtig Hue af Private,
Nervöse og Kroniske Sygdomme.
Det er et vel bekjendt Faktum, at vi for mange Aar har behandlet
Private, HZeWøfe og Kroniske Sygdomme, der forekommer hoS
Unge og Middelaldrende Mand, lidende af Følgerne af ung
dommelig Daarskab eller Udsvævelser i senere Aar, saasom Tabet
af Mandvom. Udygtighed, Nervesvaghed og KraftliSShed, og med
absolut Success i ethvert Tilfcelde, som vi overtog.
Veneriske Sygdomme, som Syphilis i alle dets frygtelige ©to*
dier, saavelsom Unatuxlige oa Smitsomme Udtømmelser hoå begge
Kjpn helbredes i bun korteste Tid mulig.
Bi har saaledes arrangeret vor Behandling, at den ikke olene Vil
give øjeblikkelig Lindring, men varig Kur.
Husk, vi garanterer at betal« 8500 fe* »«hvert Tilfalde Hf
Privat ®tjgbom, vi overtag«» »g iff» kurerer.
Alle Konsultationer oq Breve er absolut hemmelig«. Mediciner pakkeS saa«
ledes, at Nysgiernghed ilte virkkes, oa sendes ph^Erpress, 6bi4 fule «effriselte af
tilfældet gives c5, men et personlig Mode soremttteå, hvis mulig. Konsultativa
fri. Send Frimærke efter SvSrgsmaal-lisie.
Aøutøttimtt daglige» fra «I. 9 Form. tit 8 Efter«. *#»6«6
fra Kl. 19 gorm. til 12 Middag tutt.
for Salget af
i Countierne
Ottertai!, Grant, Wilkin
S-rlger Billetter
og
Karter og Beskrivelser sen-
deS frit paa Forlangende. Breve
besvares i det engelske og norskeSprog.
ap15tf. y. A. Lcvorscn, Clerk.
Nordtyske Lloyd
K e e K i n e
Baltimore og Bremen direkte.
Passagerer befordres til og fra
Norge, Danmark og Sverige
til overordentlig lave Priser. For
udbetalte Billetter (prepaidS) fra
Christiania etc.
$18.00
Nærmere Underretning meddeles af
I. Wm. Eschenbnrg,
General-Agent, Chicago, III.
eller til hanS anthoriserede Agenter.
my18y.
til og fra Europa
med alle Linier.
Oliver Olsen.
§. i. WMeu,
Sagförer.
Forhør ved Jury, Arvesager,og Jnd
kassation ett Specialitet.
Kontor i First National Banks Bygning,
SklgterkM.
Theo. Johnson» \n\n Fargo, Grand Forks,
Devils Lake
C. H. Wane«,
Gen'l Pas, Agent,
St. Paul. Minn.
ttaar De vil fjøbe rene Apothekerva
ter:
Electric Bitters.
King's New Discovery for Con
sumption (Kings nye Opfindelse mod
Taring).
©tanges Healths ©alts (Stanges
Sundheds'SoU).
MaMnolie.
Boiler Compound for Ren
giöring af Dampkjedler.
Albums.
Hoorolie Cologne.
Room 18 First National Bank,
Strand & Farrell.
No. 224 Bismarck Ave., Fergus Falls.
FIRST NATIONAL BANK,
President.
Fergus Falls, Minnesota.
(Cffice i Cvurt-Huset).
Local- Agent
Vice-President.
68 RANDOLPH ST., CHICAGO, ILL.
Bestyreren er en Graducnt af baade Bennett Eclectic og'Rush
Medical Colleges af Chicago, III. Illinois State Board of Health
har givet ham sit Vidnesbyrd angaaende Kvalifikation.
Rail-Road Land
Oliver Olsen,
Fergus Falls, Min»»..
Fergus Falls, Minn
Bismarck A».