Fergus Falls ugeblad. [volume], September 07, 1887, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Fra Moderlandene.
Stoxge.
Stor Betalingsindstilling. Firma
et Capjon & Co. i Fredriksstad, der
driver Export af flaaren og høvlet
Trælast, Stav etc., og som er Eiere
re as Dampsag & Høvleri, har ifølge
Dagbl." indstillet sine Betalinger.
Firmaets Indehavere er Th. Capjon
og O. I. Andreasen. Den første
var i 1886 lignet for 86,400 Kr.Jndt.
og V Million Kroner Formue. Den
anden for 61,600 Kr. Jntægt og
30,000 Kr. Formue.
Bæver i Tørdal. To Herrer
fra Skien, der forleden reiste gjen
nem Tørdal, iagttog ifl. „Fremfl." i
Elven nedenfor Bjorvande! en Bæ
ver, der svømmede livligt omkring.
Denne Bæver, der ofte har været feet
af de omkringboende, og font forøvrigt
ned Fældning og Afbarkning af Træ
er stadig manifesterer sin Tilværelse,
har i de senere Aar ført et Eneboer
liv der i Elven, siden dens Mage for
nogle Aar siden beklageligvis blev
dræbt.
Elg paa Jernbanelinien.
„Moss Tilst." skriver den 6te August:
Toget, der asgaar herfra til Kristia
nia Kl. 6 Morgen, havde igaar nær
paakjørt en Elgokse og en Elgko paa
Linien i Nærheden af Kambo. Dyre
ne, særdeles store og smukke Exem
ptarer, lod ikke til at være meget ban
ge for Lokomotivpiben, men da Fører
en aabnede en Dampventil, sprang
de over Gjerdet og satte hurtigt til
flogs.
Sommerfesten paa Frosten sandt
Sted igaar under gunstige Veirfor
hold. Tre Dampskibe førte Delta
gerne frem til Stedet. Inde paa en
stor GaardSplads var reist en Klatre
stang, hvis øverste Top var behængt
med sorstjellige Gjenstande som Præ
mier for dent, der naaede op. Sække
løbningen var morsom. Seierherren
fik et Selvuhr. Skjønhedskonkurran
sen lod ikke til at ha Stemning for
sig. En as de tilstedeværende Kvin
der, en Pige fra Stenkjær, fik omkring
24 Sløiser og blev Seierherre. Stak
kar, hun blev saa undselig, at hun vid
ste ikke hvor hun skulde gjøre af sig
da hun skulde „udstilles" med Sølv
kransen paa. Forøvrigt morede man
sig med Dans, der gik med Liv og
Lyst. Tilslut dansedes under To
nerne as en Springflaat, en saakaldt
Langdans, som Knut Tivander, Ar
rangøren as Sommerfesten, førte an
Festen afsluttedes med et meget smukt
Fyrværkeri. Kl. 11 vendte Damp
stibene tilbage til Byen. (Dagsp.)
En Hjort blev forleden Dag
ifl. „Sarpen" fanget paa Hafslunds
Eiendom. Den holdtes fangen nogle
Timers Tid paa Hafslund, men flap
fri igjen.
Vosfebanen havde en Søndag
forleden i deiligt Veir en indbringen
de Dag: 5400 reijenbe foruden Sæ
son- og Familiebilletreisende antage
lig omkring 400.
Firmaet O. M. Hauge har
overleveret sit Bo til Konkursbehand
ling, da et udenlanfl Firma forlangte
fuld Dækning for et iøvrigt forholds
vis mindre Beløb. Det er at be
frygte, denne Overleverelse ikke vil
blive uden Følger, flriver „Dagbl."
Til Juristmødet,der fluide afhol
des i Kristiania fra 29de til 31te Au
gust, havde der dett 8de Aug. meldt sig
106 Deltagere.
Frøken Maria Solter er an
kommen til Kristiania for ogsaa der i
den nærmeste Fremtid at holde Fore
drag om Mormonismen.
Arbeiderkommissionen fluide ifl.
„Dagbl." sammentræde i Kristiani i
Midten af August.
Jshavsflaaden. TiI„Morgbl."
strives fra Tønsberg 4de August:
Igaar ankom til Kjøbmandsfljær det
hersteds hjemmehørende Sælfanger
dampflib „Albert", Kaptein Jens
Hansen, fra Nordishavet med en
Fangst af: 7,005 Sælskind, hvoraf
6,048 Ungsælflind, 187 gammel Sæl
skind, 770 Klapmytsflind, samt 7
Bottlenoser og ca. 950 Tønder Spæk.
Det er kun Dampflib „Hekla" af
Drammen, Kaptein H. M. Hansen,
som er tilbage og ventes af de hersteds
stationerede Sælfangere.
„Jndtrønderens" Redaktør paa
begyndte ifl. „Nordtrønderen" 1ste
August Udsoningen as de ham idømte
40 Døgns Fængsel for fornærmende
Skriverier mod dett danske Konge.
Forhøret over Grubedisponent
Kristiansen afsluttedes i Fredags.
Det er nu oplyst, at Hr. Kristiansen
tidligere har været straffet for gjen
tagne Tyverier, sidste Gang med 2
Aars Strafarbejde, som han har ud
staaet paa Bodssængflet. Senere
har han været straffet for Rømning
fra Skib i Kragerø, med hvilket han
var forhyret han skyldte derhos Un
derholdningsbidrag til sin fro ham
separerede Hustru, hvorfor der nu
hviler Amtsresolution paa ham for
Kronarbeide, hvorefter han skal sættes
paa Kronarbeide paa Kristianssands
Fæstning. Ved Forhøret maa det
ansees for godtgjort, at han ved løgn
agtige Opgivender har fralokket Folk
Penge til et Beløb af 8 a 10 Tu sin
de Kroner, Ligesom han har forbrugt
3000 Kr. af den til ^Guldhjemmet"
tegnede Aktiekapital uden at kunne
gjøre Rede derfor, hvilket maa ansees
for kvalificeret Bedrageri, da der in
gen Generalforsamling har været
holdt og Hr. Kristiansen ingen Be
myndigelfe har havt til at bruge Pen
gene. Der er fremlagt Attest fra
vedkommende Bergmester om, at „Al
magruberne" ikke er drivværdige, og
„Guldhjemmet" er af kyndige Folk an
[eet for et Sted, hvor Guld ikke hø
rer hjemme, ialfald hor mon ikke kun
net se det ædle Metal derdorte. Der
er mange snurrige Enkeltheder srem
komne om, hvorledes Hr. Disponen
ten har gjort i sine „Medborgers"
Godtroenhed. Der har ialt været
afholdt sex længere Forhørs sessioner
(Dagsposten.)
Dødsfald. Direktør Fr. Lamm,
Bestyrer og Medeier as Nitroglyce
rinkompagniets Fabriker ved Engene
pr. Drøbak, er pludselig afgaaet ved
Døden. Den afdøde var Finlænder
af Fødsel, men har i en Række as Aar
opholdt sig her i Landet.
Mange Skatte- Klager. Fre
drikshalds Ligningskommission har
modtaget ikke mindre end 150 Klager
fra Skatteydere over for høit ansat
Formue eller Jntægt iaar. Af disse
er 45 Skatteydere, der ikke var for
nøjede med Ligningskommissionens
Afgjørelse, gaaet til Overlignings
kommissionen. Denne har dog for
flere af de væsentligere Skatteyderes
Vedkommende rnaatte slutte sig til
Ligningskommissionens Kjettdeffe.
En Elg saaeS sorleden Dag ved
Lade ved Trondhjem. Den antages
at være kommen fra Trakterne ved
Jonsvondet. En hel Del Tilskuere
betragtede det sjeldne Dyr. Ved Le
angen Station blev det skræmt as
Toget og tog tilbens.
(Fjeld-Ljom).
Fra Vignæs strives til„Vestlp."
den 25de Juli: Da der oste hænder
Ulykker ved Vigsnæs Værk, men dis
se næsten aldrig omtales i Bladene,
vil jeg meddele følgende: Jgaaraf
tes gik Arbeiderne ned i Gruben. Kl.
3 rasede ett Masse store Stenblokke
over 2 Mand, hvoraf den ene fik fit
ene Ben aldeles knust, og han døde
efter 5—6 Timers Forløb. Den an
den kom mindre tilflade han havde
faaet ende! Skode over Brystet, men
dog ikke jaa, at Døden paafulgte. Den
Afdøde,der boede Mils Vei froVigs
næs,var hjemme hos sinFamilie Søn
dag Aften. Han efterlader sig Enke og
7 ftttaa Børn.
Livstræt Turist. Forleden
sandt en Fifler ude ved Ljau ved Kri
stiania en Paraply, en Lommebog og
en Portmonnæ liggende paa en Sten.
Han gjorde øjeblikkelig Anmeldelse
derom til Lensmanden, som fattede
Mistanke om, at her forelaa et Ulyk
kestilfælde og strax iværksatte fornød
ne Undersøgelser. Man sandt da Li
get af en velklædt, ældre Herre. Den
ulykkelige havde med Vilje taget sig
selv afdage, hvorfor han havde bundet
Fødderne sammen med sit Lommetør
klæde. Ved nærmere Undersøgelse
viste den Omkomne sig at være en
Franskmand M. Armand de 93rusle.
De Bruste, der var paa Turistreise
her i Landet, havde tidligere været
sammen med henved et Snes andre
franske Turister paa „Grand Hotel".
Man havde do ikke bemærket noget
usædvanligt i de Brusles Væsen, men
man vidste, at han var i høi Grad
hypokonder, troede sin Hjerne fløv,
og at man vilde berøve ham hans
Formue. Denne mørke Sindstilstand
har været Grunden til hans fortviv
lede Gjerning, hvortil han har gaaet
fuldt bevidst, hvad man erfarer af ef
terladte Breve. I
et af disse tager
han Afsked med K.one og Børn og be
der om deres Tilgivelse. Afdøde var
45 a 50 Aar og adskillig formuende,
flriver „Dagen".
Passende Afkjøling. En krang
let, beruset Person i Sandefjord af
de nylig hjemkomne Fiskere øvede
Klammeri snart med den ene snart
med den anden. Under denne Sport
kom han ogsaa ned paa Bryggen og
traf paa ett Østerdøl, som ikke fandt
sig i Krangleriet, men kastede Fyren
ud i Vandet. Da han havde lagt
der en Stund og oskjølet sig, trak
Østerdølen ham op igjen, fortæller
„Vestfold."
En olm Okse. Paa en Goard
i Brunlanæs har man havt en Okse,
som en Gang imellem har været noget
ustyrlig, men som dog altid har vist
sig søielig mod Budeien. For nogle
Dage siden kom denne sidste ud til
Buskapen med en stor Regnkaabe paa,
og da Oksen ikke gjenkjendte hende i
dette Kostume, fatte den mod hxnde
i fuldt Raseri. Der var ikke Tale
om at komme undaf for hende, og et
Pieblik efter kastedes hun høit op i
Luften for siden at blive trampet paa
af Oksens just ikke lette Dansemester
ben. Heldigvis kom der Folk til, in
den den rent havde taget Livet af hen
de. Men hun var allerede stygt med
taget, havde faaet det ene Ben bruk
ket foruden flere andre Læsioner. Ok
fen skal ifølge „Laurv. Bl." flagtes
med det første, saa dette forhaabentlig
bliver dens sidste Bedrift her i Ver
den.
Et Handelsstevne afholdes iføl
ge Heredsstyrelsesbeflutning paa
Gaarden Aalmen i Opdal den 29de
og 30te September til Omsætning as
Landmandsprodukter, fornemlig He
ste, Kreaturer og Fedevarer fontt Hus
flidsgjettstande os indenlandsk Pro
duktion.
Bjørnen hor i de sidste Doge
grosferct slemt ude i Follosos Almen
ning, flriver „Jndherredsposten" 4de
Aug. Ifølge indløbne Beretninger
fkol den poo flere Steder hove revet
ihjel en hel Del Stttaafæ, ligefom den
ogfoo poo nogle
i Almenningen liggen
de Sætre hor anfaldt og flamflaaet
eller dræbt Storf«.
Druknet i Hardangerfjorden.
Fro Hardanger skrives til „Bergens-
posten": Sidste Fredag reiste Han
delstttand og Farver Th. Enæs og
hons yngre Broder over Hisfjorden
med en BoodSlodning Bord komme
tvers for Hammeren (de kom nemlig
fro Aorvik og skulde til Bru i Stran
debarm, hvor Enæs bor) blev Boa
den flaaet fuld og gik rundt flere Gau
ge. I
ca. i Time var de begge paa
Hvælvet, men foa blev den yngste saa
udmattet, at han faldt i Søen, og
uagtet Broderen forsøgte at hjælpe
ham, forsvandt han han var 16 Aar
gammel. Efter at Enæs havde siddet
paa Hvælvet 2 a 3 Timer,blev det ob«
serveret, og han blev bjerget 'os ett
Mand fra Hammeren.
Et interessant Forsøg. Ved
„Feitung"' en liden Øgruppe paa
Vestsiden af Karmøen, foretages ifl.
Dagbl. for Tiden et særdeles inter
essant Experiment med Fodring af et
større Antal (ca. 7000) Torsk, fiflet
i Nordsøen as Smakkerne Solo, Duo
og Rutland. Torflestimen er inde
stængt i et Sund med rent strømmen
de Vand, mellem 2 Noter, forarbei
det af tykt, tjæret Bomuldsfnøre
Hver Dag mades Torsten dels med
Sild og Fiskeaffald, dels med hakket
Krabbe. Naar Priserne til Vinte
ren stiller sig gunstigere poo de store
engelske Torflefiflemorkeder, er det
Meningen at exportere den levende i
ovennævnte Brøndsmokker. Døde
ligheden har været liden, blot 1—2
ugentlig. Hr. S. Waage, Skudes
næs, og Ths. S. Falck, Stavanger,
der allerede har ofret store Kapita
ler paa Udviklingen as Nordsøfistet,
har ZEren forat have sat dette vistnok
i sit Slags enestaaende Forsøg i
Gang.
Cmbedsansøgninger. Til Saltens
Fogedembede har meldt sig kgl.Fuldm
A. I. Haslund og Als H. Nærup,
Sagførerne I. C. Figenschou, Chr.
I. Jæger, G. F- Baumann, O.Koss,
B. Aas, S. C. Singdahlsen, Chr
Faye, I. Chr. Krohg, H. T. F
Heyerdahl, T. M. Lund, og
Randers samt Kand. jur. A. W. S
ren.
Til Lofotens og Vesteraalen? Fo
gedembede har meldt sig Politimester
L. Nielsen, kgl. Fuldm. A. H. Nærnp
og A. I. Haslund somt Sagførerne
G. T. Baumann, Chr. F- Jæger, O.
Koss, B. Aas, S. C. Singdahlsen,I
Chr. Krogh, T. Lund,
I. Randers og
C. A. Bergh samt Kand jur. A. W.
Koren.
Til et Stisskapellani i Tromsø
Stift har meldt sig Kand. theol. S.
F. Johnsen.
Aarsvæksten. Lister og Mandals
Amt: Høhøsten vil blive ikke lidet
ringere end i et Middelsaar, og man
er forberedt paa at indflrænke Krea
tnrbesætningerne til Høsten. Man
haaber imidlertid, at Heieflaatterne
kan komme sig, og at der i Dalene
langs Søen kan blive nogen Cfter
flæt. Kornavlen vil sandsynlig
vis blive en god Del mindre end et
Middelsaar. Man gjør sig Haab
om ett god Poteteshøst, hvorimod
Frugtavlen antages at blive min
dre.
Bratsbergs Amt: Høstudsigterne
har været mindre gode, saavel hvad
Vaarfæd font Hø angaar, og navnlig
i øvre Telemarken været særdeles
mislige, men har dog antagelig be
dret fig ett Del i det sidste. Poteter
ne tegner derimod i Almindelighed
lovende, og Vintersæden staar i 6
Lensmandsdistrikter ret godt medens
dett i 4 kun tegner til at ville give nn
der et Middelaars Udbytte. Ogsaa
paa Fjeldbeiterne og Sæterdriften har
Vinden og Tørken havt en menlig
Indflydelse.
Sverige.
Et Stockholmerblod flriver, at saa
vorm ett Sommer som dett nuværende
har man ikke dersteds havt paa mange
Aar.
Et Slaamaflinens Offer. For
leden hændte ved Jena i Sødersala,
Helsingland, dett sørgelige Ulykke, at
Goardbruger E. Wallstrøms lille 9
oarige Datter Karin ved Uforsigtighed
fik den høire Fod omtrent flaaret sra
Benet ved ett igang værende Slaa
mafline.
Kun i 2 Len i Sverige, Jemt
lands og Norrbottens Len, er der fle
re Mænd end Kvinder. Overalt ellers
er Kvinderne i Flertal. For hele
Sverige er Forholdet mellem Mænd
og Kvinder font 1000 mod 1060.
Emilie Flygare-Carlen, den be-Idet
kjendte svenske Roman-Forfatterinde,
fyldte forleden sit 80de Aar. „Gøth.
Hondels- og Sjøf. Tidende" bringer
i dett Anledning en længere Redegjø
relfe for hendes Liv og Virksomhed.
Det heder heri bl. o.:
„En udmærket Literoturkritiker hor
sagt, at der er mange Omstændighe
der og mange Tilfældigheder, som gi
ver en Forfatter varigt Verdensry,
men blondt disse er dog et Vilkaar
obsowt fornødent: literær Dygtig
hed. Denne Adkomst til sit vel for
tjente Ry stal ikke heller nogen kunne
nægte den fantasirige, men tillige og
soo virkelighedstro Forfatterinde af
„Waldemar Klein", „Rosen paa Ti
fteløen", „EtKøpmanshus
i Skärgaar»
den" og „En Not ved Bullarsøen",
hvad de nu heder alle disse Skildrin
ger fra Livet i 1830—40, font flød
fra Emilie Flygare-Carlens Overflø
dighedshorn, og som med Glæde mod
toges af en læselysten Almenhed ikke
blot inden vort eget Land og vore Na
bolande, men snart sagt overalt i
paadanfl, tyst,engelsk, hollandsk, fransk
og italiensk."
En Buste af Bellman blev for
leden afsløret i Kalmar.
Udstillingen i Kjøbenhavn.
Som bekjendt afslog den fvenfle Rigs
dag Bevilgningen til Sveriges Del
tagelse i Udstillingen. Nu siges
Sveriges Eksportforening at have
besluttet at stille sig i Spidsen for
Sveriges Deltagelse i Udstillingen
og haaber paa Tiistud sra Regjerin
gen.
Lunds Studenterforening hor net
op holdt 2 Konserter i Kristiania.
Danmark.
Hestehandelen i Danmark hor i den
sidste Tid været meget livlig. Der er
opkjøbt poo forskjellige Steder der i
Landet ca. 200 Heste tilSporveisbrug
i Hamburg.
Høstudsigterne i Danmark.
„Nationaltid. "s Landbrugstidende
flriver: Rughøsten er nu overalt i
fuld Gang den synes gjennemgaaen
de at fylde godt paa Marken, men
man tivler i Almindelighed om noget
stort Foldudbytte. Hveden modner
stærkt, og Høsten af denne Kornsort
vil ikke lade længe vente paa sig.
Hveden vil blive Aarets bedste Af
grøde. Ogfoo Baorfæden modnede
stærkt i de varme Dage, og Høsten af
6radet Byger begyndt flere Steder.
Vaarsæden er som Regel fort og vil
fylde lidet man haaber derimod paa
gode Fold. Paa Græs og Rodfrug
ter fpores allerede Regnens Virk
tunger, mett Græsmarkerne har
været faa fortrykte, at der endnu
vil hettgaa nogen Tid, før de otter
vil kunne yde Kreaturene rigelig Fø
de.
Sigtet for Rovmord. Politiet
paa Frederiksberg har anholdt en æl
dre Kvinde, ca. 52 Aar gammel og
født i Sønderborg, samt ett yngre Pi
ge ved Navn Hansen, som sigtede
for Meddelagtighed i Mordet paa
en ældre Enke, der boede udenfor
Kiel og fornylig fandtes død nn
der faadanne Omstændigheder, at
et Rovmord antages at foreligge. En
Mandsperson, der ligeledes efterly
ses som meddelagtig i Mordet, er, ef
ter hvad der cr oplyst, flygtet syd paa.
Sagen er henvist til Kriminal-og Po
(Utretten.
Skinsyge. Da et større Sel
skab ett Aften havde leiret sig i Græs
set tæt ved Ulvedalen,bemærkede man,
at ett yngre Dame, som hørte til Sel
skabet, var forsvunden. Da hun ef
ter efter en halv Times Forløb ikke
var kommen tilbage, foruroligede hen
des Forsvinden Selskabet noget, hvor
for Herrerne forsøgte at opsøge hen
de. Efter en længere Tids Søgning
fandt man hende endelig siddende ved
en Bæk i Skoven men da Damen saa
dem,gav hun et Skrig ifra sig og styr
tede sig ud i Bækken. Ved nogle Til
ilendes Hjælp lykkedes det dog, rig
tignok efter en Del Besvær, at faa
den Gjenstridige op paa det Tørre, og
under Bønner og Taarer om, at man
fluide lade hende dø, blev hun mere
flæbt end gaaende bragt til Selskabet.
Det var Kjærestesorg eller rettere Ja
lousi, som havde ledet hende til at
ville aflive sig, idet hun syntes, at
hendes Kjæreste havde været for ga
lant mod ett yngre Dame i Selfla
bet.
Sørgelige Følger af Epilepsi.
Da en i Kjøbenhavn boende Haand
værkers Hustru, der lider af hyppige
og stærke Anfald af Epilepsi, forleden
var befljæftiget i fit Kjøkken, blev
hun pludselig rammet as et saadant
Anfald og faldt om mod Komfnren.
I
omtrent et Kvarter maatte hun nu
ligge her,indtil endelig hendes Mand,
der var bleven utaalmodig over at
maatte vente paa Maden, kom ud i
Kjøkkenet forat erfare, hvad Grunden
hertil kunde være. Han var snart
klar over Situationen og fik hende i
en Fart trukket bort fra sin farlige
Stilling, og ved nærmere Undersøgel
se viste det sig, at hun blondt andre
Befladigelser havde faaet næsten alt
Kjødet paa sin høire Haand, som hun
i Foldet var kommet til at stikke ned i
en paa Komfnren staoende Gryde med
kogende Suppe, bogstavelig talt kogt
of. Efteråt en tilstedekommende Læge
havde forbundet Haanden, blev hun
kjørt til Hospitalet forat faa den am
puteret.
Skudt sin Reisefælle. Et Kjøben
havnerblad flriver følgende: De var
fire Svensker, to Herrer og to Damer.
fjerne Vesten havde de truffet
hverandre. I
den Tid, Atlanterha
vet havde ligget imellem dem og deres
Fædreland, havde de havt Lykken med
sig, og nu havde de flaaet Følge sam
men paa den lange Tur til Hjemstav
nen, for hver at besøge fitte Bekjendte
og Slægtninge.
Da de i Kjøbenhavn fluide skifte
Skib, vilde de opholde sig her nogle
Dage og var derfor tagne ind i „Ho
tel Carl den XV" i Nyhavn. De fire
Landsmænd boede i to Værelser, som
kun vare adstilte ved en tynd Væg.
Igaar Formiddag kom den ene
Svenske hjem efteråt have gjort for
skjellige Jndkjøb i Byen. Han gik
ind i det Værelse, hvor han boede
sammen med den anden Herre og gav
sig til at undersøge de nys erhverve
de Sager, blandt hvilke der ogsaa var
en Revolver. Han sad og prøvede
Revolveren paa Sengekanten, lod Ha
nen goo op og ned, og Enden paa det
blev, at et Skud gik af, og Kuglen for
ind gjennem dett tynde Væg. For
færdet sprang han op et Skrig
hørtes paa den anden Side. Han
løb ud poo Gongen og rev Døren op
Eu­
ropa og Amerika, hvorhen hendes fle
ste Arbeider spredtes i Oversættelse
til Værelset ved Siden af. Der
loa den ette as hans unge, kvindelige
Reisesæller paa Gulvet svømmende i
Blod.
Da Skuddet faldt, havde hun netop
været ifærd med at ktæde sig om og
h?vde staaet foran et Speil lige der,
hvor Kuglen gik ind. Den havde
truffet hende i Brystet lige ved Hjer
tet. Svensken allarmerede strax hele
det lille Hotel. Han var ude af sig
selv as Fortvivlelse og var neppe at
styre, medens Selvbebrejdelserne
over Letsindigheden væltede ind
paa ham. Den unge Dame blev
strax kjørt til Frederiks Hospital,
hvor man endnu igaarastes kun nære«
de ringe Haab om at redde hendes
Liv.
Anna Kribel.
(Nordisk Musik- lidende.)
Anna Kribel, as hvem vi i Dag le
verer et Billede, er født i Trondhjem
Aar 1863 den 20de August, hvilken
sidste Dato forøvrigt ogsaa er Kristi
ne Nilsons Fødselsdatos Hendes
musikalske Anlæg kom temmelig tid
ligt tilsyne, thi endnu førend hun
kunde tale ordentligt, havde det op
vakte Barn et helt lidet Repertoire af
Smaamelodier, forn hun meget frei
dig foredrog. Hun fik sin første mu
sikalske Undervisning paa Piano af
Frk. Tellefsen, en Søster til vor be
kjendte Landsmand Pianisten Telles
sen. Sangen elskede hun dog høiest,
men den vilde hendes Hr. Papa intet
vide af, sorsaavidt som han ikke vilde
tillade, at hun snlgte sit Hjertes Lyst
og ofrede sig derfor. Geniet bryder
sig imidlertid sin Bane trods alle
Hindringer, og saa var det ogsaa her.
Men først i 18-Aars Alderen fik hun
fin egentlig første Sangundervisning,
og nu var Banen brudt. Hun gjorde
rivende Fremskridt i en forbausende
kort Tid, og saa utroligt det end hø
res, efter vel et Aars Undervisning
var hun allerede naaet saavidt, at hun
kunde optræde offentlig og lagde en
dog freidig i Vei paa sin første Tnor
ne. Hun tildrog sig overalt Opmærk
somhed ved sin ualmindelig store og
sympathifle Stemme og fint musikalske
Opfatning. Blandt andre hørte Tre
belli hende, og hun tilraadede hende
strax paa det indstændigste snarest mu
lig at drage til Paris forat uddanne
sig videre. Saa skede i 1885 reiste
hnn til Paris for under Madame
Marchesi's Ledning at fuldende sine
Studier. Denne berømte Lærerinde
tog sig af hende med den mest levende
Interesse, forudsagde hende strax en
glimrende Fremtid og benyttede en
hver Anledning til at introducere sin
lovende Elev hos de første Kunstkjen
dere.
Blandt andre maatte Frk. Kritel
synge for ingen mindre end den store
Verdi, som i de mest smigrende Ud
tryk komplimenterede hende. Hun
optraadte derefter gjentagende offent
lig. Saaledes ved en Koncert, givet
i vældædigt Øjemed i Salla Erard.
Hun gjorde megen Furore og blev 3
Gange stormende fremkaldt. Pari
serbladene strømmede over as Lovta
ler, „Figaro" kalder hende allerede en
fuldendt Sangerinde og kan ikke nok
rose hendes Stemmes Skjønhed og
Klang. „Gil Blas" dvæler især ved
det sjælfulde Foredrag, Stemmens
Renhed og Blødhed, dens betydelige
Omfang osv. Fra flere Jmpressari
oer modtog hun derefter meget smig
rende Tilbud, mett hun afflsg dem
alle, da hun først endnu agtede at
fortsætte sine Studier. Ved sin
Hjemkomst til Norge ifjor sang Frk
Kribel for en liden udvalgt musikalfl
Kreds i Kristiania, deriblandt Johan
Svendsen. Ogsaa Svendsen var
høi Grad enthusiasmeret og spaaede
hende en stor Fremtid.
Om Høsten 1886 gav Frk. Kribel en
Række glimrende Koncerter i Trond
hjem og Bergen og blev paa begge
Steder feteret som en Sangerinde af
første Rang maatte synge fra fitte
Vinduer og gjorde stormende Furore.
Derefter reiste hun til Tyflland
forat høre nogle af Wagners Operaer
og sætte sig ind i den tyske Musik.
Derfra drog hun til Paris forat
lægge den sidste Haand paa sine Stu
dier I
Løbet as Vinteren optraod
te hun med stort Bifald ved sorfljelli
ge Lejligheder, blandt andet ved den
anden af Hr. Oscar Comettant orga
niserede flandinavifle Koncert i Salle
Pleyel den 27de Janngr. „Kjøben
havns Nationaltidendes" Pariser
Korrespondent flriver i den Anled
ning følgende om Frk. Kribel. „Hun
har ett ganske overordentlig velklin
gende Sopran, som hendes udmærkede
Lærerinde, Madame Marches!, har
uddannet, faa matt trøstig tør spao
hende ett stor dramatist Fremtid.
Hendes unge frifle Stemme gjorde
faa at fige mere Indtryk paa Publi
kum end Kristine Nilssons. „Le
Siecle" hylder hende med følgende
Ord: „Paa den anden flandinavifle
Koncert havde vi en første Debut af
ett ung norsk Sangerinde, der har vist
sig som en brilliant ny Stjerne paa
Vokalens Omraade. Frk. Anna Kri
bel besidder en af disse krystalklare og
charmante Stemmer, som man kun
sinder i Norden, og for hvilken Kri
stine Nilssons Stemme er Typen par
exellence. Frk. Kribel var Gjenstand
for hele Salens Enthusiasme og maat
te flere Gange gjentage sine norske
Sange, font Programmet gav ett
Oversættelse af." Ligeledes omtaler
Bladet, ot htm maa være fortrinlig
flikket til at udfylde den faa længe
savnede Ophelioflikkelse paa den store
Opera, og at det i faa Tilfælde ikke
vilde være første Gang, Nordens Lan­
de havde tilført Verdensstaden en saa
dan. Ambroise Thomas, Operaen
Hamlets Komponist, tilkjendegav hen
de sin største Anerkjendelse. For
Gounod sang hun ogsaa flere Gange,
og denne store Mester viste hende den
Elskværdighed selv at akkompagnere
hende til flere Sange og udtalte den
mest smigrende Dom om hendes Sang.
Imidlertid vil vi i den nærmeste
Fremtid foa Anledning til at gjøre
Bekjendtflob med den talentfulde
Kunstnerinde. Vi betvivler ikke, at
hendes Koncerter vil vinde den vor
meste Tilslutning, og ot Anno Kribel
vil erholde den Opmuntring, hun saa
høilig fortjener.
Lær Børnene at nære Agtelse for
dig. Moafle du smiler od dette.
Kjærligheden synes os saa meget høi
ere end Agtelsen. Børnene elsker dig
af ganske Hjerte. Godt. Men trods
dette bør du ikke forsømme ot lære
dem at agte dig. En opofrende Mo
der er villig til at undvære Bekvem
meligheder for sine Elskedes Skyld.
Søvnløse Nætter og smertefulde Lem
mer moa der ofte være mett der er ett
ondett Selvfornægtelse for Mødre.
Naar Marianne har flugt sin Del af
de velsmagende Frugter og Sukkertøi
og udstrækker sine smaa Fingre t.tod
Mammas Tallerken, bør du nægte dig
selv den Glæde at give hende det hele
eller en Del os, hvad der tilhører
dig.
Naar Isabella længes efter en ny
Hat, som hun virkelig ikke behøver,
og Familie-Pungen minder dig om, at
du ikke kan kjøbe den uden at bruge
din gamle Kaade en Vinter til, da
kjøb en ny Kaabe og lad Hatten være.
Moafle der skal holdes et lærerigt
Foredrag om Fremskridt. As ett eller
anden Grund kan ikke hele Familien
gaa. Tag din Tur med de ottore
Det vil forundre dig at lægge Mærke
til, hvor villigt Pigerne eller din
Mand vil forblive hjemme naar de
erfarer, at „Moder" øttfler at gaa.
Sig ikke: „Hvad som helst er godt
nok for mig." Tag tilbørligt Hensyn
til dig selv og din Klædning.
Opmuntre Børnene tit at arbeide.
Noget mere end Opmuntring kan un
bertiben være nødvendig. I
de fleste
Tilfælde kan dog en forstandig Moder
saaledes interessere Drenge og Piger,
at de ikke vil anse Arbeidet som nogen
tung Byrde. Marianne ønsker at
vaste Kopper, men er for liden. Lad
hende støve, medens Isabelle vaster
Kopperne. Stden kan du indvie bent
i Hemmelighebertte meb at bage røb
og rebe Sengene. Sørg for, at
Drengene hugger Ved og bærer Vand.
Det vilde udentvivl være lettere for
dig at gjøre alt dette Arbeide selv
der er saa meget „Bryderi" forbundet
med at lære Børnene men for deres
Skyld, om ikke for din egett, bør du
paatage dig dette Bryderi.
Alt dette kan nok kræve Selvfor
nægtelse fra den kjærlige Moders Si
de, der gjerne vilde opofre baade sig
selv og sine Eiendele for sine Elstede
dog kræver Kjærlighed mod dent saa
vel som til dig, at disse simple Reg
ler besølges. Naar ethvert Barn har
sit bestemte Arbeide at udføre, og
Moderen behandles med den Agtelse,
som tilkommer hende, vil der maafle
blive færre sygelige Forsøg paa
„Kunstarbeide" og færre Fortællinger
og Digte skrevne. Der vilde visselig
blive færre stakkels, trætte Kvinder,
der længes efter Hvile, men Moderen
vil—istedetfor at være en Træl eller
Slave, der maa træde i Boggrunden,
naar Selskabet famles i Storstuen,—
blive, hvad Gud har bestemt hende
til at være Hjemmets Dronning.—
(Church and Home, ester „Vægte
ren".)
Har De Bylder,
har De Feber.
har De Hovedpine,
er De sorstoppet,
hor De ingen Appetit,
er Deres Tunge bedækket,
er de mager og nervøs,
er Huden gul og tør,
og De vil prøve en Flafle as
Blodrenser og Bloddanner og ikke op
naar Lindring, vil bet ikke koste Dent
noget, do vi forsikrer hver eneste
Flafle. N. I. Mortensen, Apothe
ker. ___
For nogle Uger siden blev det med
velt fra Virginia at Blodgang herske
de i Amherst, Roanoke, Bedford og
Boteourt Countier. Saasnart dette
spurgtes, sendte Chamberlain & Co.
fra Des Moines, Iowa, en Flåste af
Chamberlains Colic-, Cholera- og
Diarrhee-Middel til hver af de 140
Posthuse i de fire Countier med An
modning om, ot de maatte blive givet
til nogen af de fyge Familier. Si
den har de modtoget flere Breve der
fra, og følgende er et Copi af et af
dem: „Chestnut,Amherst Co.,Va., 7de
Aug. '87. Chamberlain & Co? Jeg
har modtaget ben Flafle as Cham
berlains Colic-,Cholera- og Diarr
Hee-Mibbel og brugt bett med største
Held. Jeg vil stræbe ester at gjøre
et foa værdifuldt Middel bekjendt.
To Børn i dette Nabolog døde of
Blodgang før ikke længe siden, men
hovde dette Middel været bekjendt da,
kunde deres Liv maafle været reddet.
D'Hrr. Wttt. Strother & Son, Apo
thekere i Lynchburg, fælger en hel
Del of denne Medicin. Modtag mitt
Tak og vær forsikret om, at jeg altid
vil ruge dette Middel near det behø
ves. Deres taknemmelige P. E. La
vender, P. M. Sælqes ved N. I.
Mortenfen.
Naar den lille var fyg, vi i-av hende Castoria,
Naar hun blev forne,Hun skreg efter Castoria.
Naar hun blev Fröken,hun hang ved Castoria,
Naar hnn fik Börn, hun gav dem Castoria.
6
s .°l
it ,ilel
Markedet. Faaes alene i
or
hvs nogen.
mr23ts
jl6 1Y
Strikkegarn
Vi har modtaget vor Høst- og Vinterforfyning of Gorn, font indbefat,
ter det bedste Ohio Knitting Yarn, German Knitting Yarn, German
town, Midnight Zephyr Yarn, Saxony og Spanish, hvilke olle baade
hvad Kvalitet, Styrke og Pris angaar, overtræffer alt, som hidtil Hor været
tilbudt for Salg i dette County. Undersøg vor Forsyning, før De Ijøber.
Enhver Dame skulde bruge
"MIM
JERSEYS
P"sbmigh.i °»°°ar ft-°r °«h«°r «nben Jersey i
iieig
tit l«tofte
Wilcr
Vi fotfilr« f«n ftottt .Grade«- og iaUe
Zlchn MrCnUoch Sc Co.
I
Forbindelse med Vognfabriken er ogsaa et Værksted for Hestefloning
der bestyres af Jas. R. Greenlee. Godt Arbeide forsikres.
Værksted ligeoverfor City-Hallen.
ap6-1y
Farmere, prøv vor Lord- og Costor- Oilie sor eders Saamafliner og Bindere.
Geo. G. Miles,
e
Famm.
Hver ottende Bnshel
er. hvad De kan have Deres Hvede malet for ved
Park RollerMöllen.
.Kvaliteten as Mel garanteret.
A. Kirk.
Zohii MrCiilloch & C«.
er forberedt paa ot levere alle Slags
„Lumber" og Byggemateriale
°g har
lit
enljwr Sib ct flort og fnlbftanbigt gom,«b.
De, som har til Hensigt at byge, bør henvende sig til dem.
Vtif„ folu
A« C. Snopet?#
BWfMk.
A. C. Cooper har modtaget to Jernbanevogn-Ladninger of be mutte
ste Kjøretøier, font enbnu Har været feet i Fergus Falls. Udvalget er baabe
stort og smukt, og hver enkelt Vogn vil blive solgt saa billig, som bet paa
nogen Maade kan lade sig gjøre. Det nyeste saavel i Mode som solid Ar
beide og Hensigtsmæssighed sinbes i Samlingen. Man kan saa, netop hvad
man ønsker, stort, lidet og let eller en Mellemstørrelse, Vogne med alle
Slags Fjærkonstruktioner sra de kostbareste til de simpleste og billigste.
Gro. C. Miles,
Apotheler.
Drugs, Mediciner, forskjellige Slags Maling og Molerolie.
Förste Proemie ved Park-RegionenS Ud
stilling. Den sidst forbedrede og bedste Ren
jernajfiiie i Markedet. Send efter Cirkulä
re.
Den er simpel og stoerk og har mange For
dele fremfor andre Maskiner. Man behöver
ikke at kjobe en extra Cockle-Maskine forat
rense Saahvede, dersom man bruger denne
.Maskine. Der cr ingen Skufling as Hvede,
da dcniie ved en Elevator l»steS op i @«k«
fene. Kom og fe, för De kjöber aiidetsteds.
Fabrikeres og f«lges ved
JapMsShiii Mcrliés.
Chas. Elg, Eier.
Udfører Maskinarbeids af alle Slags samt Reparation af fiokornot i
ver for Træflemoflincr og Dampmaskiner. Ligefao almindeligt Smedear
bejde, Reparation of Ploge, Hestefloning osv. Den sidste fler under Vei,
ledning af Joe Atttatttt, en i Professionen foa erfaren Mand, ot han ilte
overgaaes af ttogc n her i Landet.
Kompetente Arbeidere kan hlive sendt til hviltensom
helst Landsdel.
Vi forsikrer godt Arbeide paa alle Omraader og ind»
byder til Korrefpondenee.
Det naude Shelimm- Viirlstcd,
my18tf ... Fergus Falls Minn. \n\n Moderens Stilling.
Agenter for Butterick Patterns.
NB. Nye Høstvarer udpakkes nu hver Dag.
Um HM Mm.
Harrison & Beare.
Lincoln Ave. & Mill Street.
A. C. Cooper.
Fergus Falls, Minn.
FerguS Falls Fanning Mill.
Grollimund,
Fergus Folls, Minn.