Fergus Falls ugeblad. [volume], November 02, 1887, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
i
"2?
,1
*1
','xf
K
N*
I
fj
få.
Moral og Nervesvaghed.
Den berømte og starpsindige Pro
fessor i Sindssyge Dr. Benedict i
Wien hører til den lange Række af
Naturforskere, der betragter Forbry
delsen som et Kjendetegn paa aandig
Misdannelse og altsaa Forbryderen
som en aandig Vanskabning eller et
mangelfuldt ndviklet Individ, medde
ler „Dagbladet".
Spørgsmaalet om Menneflets An
svar for fine Handlinger er ligesaa
gammelt som dets Historie. Praktifl
Betydning har det havt, naar de for
fljellige Meninger har kjæmpet ikke
alene paa Filosofiens og Theologiens,
men tillige paa Strafferettens Om
raade.
I
den nyeste Tid har Spørgsmaa
let vakt større Opmærksomhed end
nogensinde før, derved at Naturfor
sierne har taget det op til Behand
ling. De hidsigste af disse har gaaet
saa vidt, at de har paastaaet, at det
er Galflab at straffe Forbrydelser, da
de bare er et Udbrud af Nerve- eller
Hjernesygdomme. Forbryderne flal
ikke i Fængsel, men paa en Sinds^
sygeanstalt.
Dr. Benedict er ikke af denne Me
ning. Han bestrider ikke Samsnn
dets Ret til at beflytte sig mod disse
Individers Forbrydelser.
Han vil noget andet.
Han vil, at Juristerne skal fjende
det ondes Udviklingshistorie hos Men
nestene, forfølge de forbryderfle Til
bøjeligheder og Handlinger tilbage
til deres Oprindelse, til Nerveceller
eller Hjerneganglier,og paa den Moa
de flabe visse naturvidenskabelig be
grundede Forklaringer af disse Fore
teelser.
Det er ikke hermed Meningen, at
den, som har disse Nerve- øg Hjerne
eiendommeligheder, i givet Tilfælde
stal være straffri. Nei, han tilsigter
dermed ikke alene at bringe den prak
tiske Jurisprudens, Strafferetsplejen,
men ogfaa det juridiske Studium over
paa et andet Grundlag. Man ntaa,
paastaar Benedict, begrænse og berig
tigc de nuværende retslige Forestil
linger,saaledes som de er vokset op af
Theologi og Metafysik, ved Hjælp af
psykologisk naturvidenskabelig Indsigt
og Erfaring.
Det er ikke Benedicts Mening uden
Forskjel at erklære enhver Forbryder
eller endog Vaneforbryderen for
aandssvog eller sindssyg. Han be
toner udtrykkelig, at det hverken
vilde stemme med „Retfærdighed
eller Samfundsgavnet" at indføre
en faadan Sammenblanding. Men
det kan ikke nægtes, at der gives
den Slags aandige Tilstande, font
kan betegnes forn „moralfl Nervesvag
hed."
Omgivelser og Opdragelse kan hel
brede denne sygelige Tilstand, men
de kan ogfaa forværre den. Samfun
det kan ogfaa gribe helbredende ind
derved, at det med sin Straf bringer
den fjælelige Modstand mod den for
bryderfle Tilbøjelighed til at øges og
styrkes.
Navnlig hos dem, for hvem For
brydelser er bleven en Sædvane, raa
der der Svaghed i visse sjælelige
Egenflaber eller for megen Styrke i
andre. Ligevægten mangler. Netop
derfor blir undertiden en enkelt i og
for sig normal Egenflab, fordi den er
tilstede i forstærket Grad, skjæbne
fvanger for Individet, fordi det
mangler de ligeoverfor staaende, „ud
jevnende" Kræfter, eller fordi disse er
svagt udviklet. Og i Birkeligheden
lærer ogsaa Erfaringen, at ingen nok
saa anstrengt og langvarig Opdragel
se magter hos en Del saadanne
Individer at „forbedre" visse forbry
derfle Tilbøjeligheder. De er uhel
bredelige. Spiren er enten medfødt,
eller de er bleven faa i
V" *"T* v ^-7» «SfWr* yU^' K .«
Barndommen.
„Maafle ved den flabende Naturkraft
felt). Den er faa overordentlig rig paa
smaa Afvigelser fro Arten og bryr sig
hverken om Menneskenes Smag etter
og det endnu mindre om de lær
des Meninger.
Under disse Omstændigheder Har
efter Benedicts Mening Statsmyn
dighederne ikke alene at dømme om
Skyld og Straf, men meget mere om
den Samfundsfare, font kan vokse op
af et saadant moralsygt Individs
Handlinger. Eftersom denne Under
søgelse falder ud, vil Samfundet kun
ne opdage, om et saadant Individ
kan forbedres, eller om det ntaa gjø
res ufladeligt. Forbrydelsens Psyko
logier den normale Sjælelærers Pa
Mhologi.
Som en legist Følge as sine An*
skuelser forlanger Benedict en Reform
4 det juridiske Sudtunt. Juristerne Kat
fe undervises om Hjernens og Nervernes
Bygning og Virksomhed og i en Psyko
logi, der er grundlagt paa Indsigt i
disse Dele.
Den rette Taknemmelighed.
Det var sent om Kvælden. Den
fattige Moder sad og syede for at faa
bet bestilte Arbeide færdigt i rette
Tid bet blev meget fent, og Natten
font. Hendes lille 6 Aar gamle Dat
ter forstod, at Moderen ikke kunde klare
det alene, og faa begyndte hun at fy
for at hjælpe hende. Datteren var
altfor liden til at have Skjøn paa
Kjolesøm, men hun tog ivrig fat med
Synaal og Traad, syede og syede, til
hun træt og søvnig dumpede ned paa
Moderens Skjød, hvor hun sovnede
ind. Saa tog Moderen ben lille paa
sine Arme og fik henbe i Seng, venb
te saa tilbage til fit Arbeibe og be
gyndte at sprætte op igjen, hvad den
lille havde syet.
„Det stakkers kjære Barn, hun vil
de hjælpe sin fattige syge Moder",
sagde hun og smilte. „Det gjorde
mig saa glad og godt i Hjertet, at
jeg ikke kunde nænne at standse hendes
tynde Fingre i ben forkjærte Syning
hun er snil, og bet er Hovebsagen."
Saalebes trøstebe Moberen jig selv
over at være fattig vaa Gods og
Guld, men rig ved at have en Datter,
der vilde hjælpe, faa liden og ube
hændig hun enb var.
Det er Hjertelaget og Memngen,
det kommer an paa. Den lille Dat
ter havde i Gjerningen vist sit gode
Hjerte, og Moderen vilde ikke saare
hende ved at standse de smaa Fingres
Puslen med Sømmen. Den gav
hende en Smule extra Arbeide med at
sprætte op, hvad der var syet feil, det
er fandt men hvad betød det mod at
være vidne til sin Datters uskrømtede
Kjærlighed og Offervillighed! Den
fattige Moder havde følt den rette
Taknemmelighed ved at modtage Dat
terens kjærlige Gave og Arbeide hun
havde derved tillige styrket den lille i
hendes gode Forsæt og ædle Hand
ling. Ja, thi det er ikke Gjerningens
Storhed eller Banflelighed, som gjøv
den tjl en god og ædel, det er Hjer
telaget og Hensigten, som bestemmer
det.
Der ligger en stor opdragende og
forædlende Magt i at kunne vise den
tette Taknemmelighed. Derfor flal
du ikke fe for meget paa den Nytte, en
Venstabstjeneste eller Kjærligheds
gjerning fan være for dig, fe først og
fremst paa Hensigten og Hjertelaget.
Det er derpaa det hele beror.
(D. Chr. Talsmand.)
Til Efterligning. En engelsk Pro
vinsredaktør havde flere Gange for
gjæves opfordret Grevflabets She
riffen, som holdt hans Blad, til at
betale Abonnementsprisen, hvilket
han ikke havde gjort paa flere Aar.
Tilsidst lovede bog Sheriffen, at næ
ste Dag flulbe han betale og tilføie
bc: „Faar De ikke Pengene ba, faa
kan De være sikker paa, at jeg er bøb".
Næste Dag kom imidlertid uden
Penge. Da Sheriffen faa den føl
gende Morgen ved Frokosten aabnede
fin Avis, blev han høist ubehagelig
overraflet ved fremst i Bladet at op
dage en Notis med følgende Indled
ning: „Med stor Beklagelse maa vi
meddele, at Philip Bagley,Esq.,She
riff i Grevskabet Essex, er asgaaet ved
Døden". Derester fulgte en forme
lig Nekrolog, der i rosende Ordelag
omtalte alle hans Fortjenester. Til
Slutning nævntes dog en liden Feil,
han havde havt nemlig, at han ikke
„var punktlig med Hensyn til Beta
lingen as Regninger". Bagley flynd
te sig naturligvis strax til Redakti
onskontoret. Paa Beien mødte han
en hel Del bekjendte og var ikke lidet
forundret over, at ingen af dem fyntes
forbauset over at fe ham levende. De
havde dog ganske vist læst Bladet.
Havde de saa liden Interesse for
ham, at de ikke havde lagt Mærke til
Nekrologen? Redaktøren modtog
Sheriffen med Udraabet! „Hvad!
jeg troede. De var død, Hr. Sheriff:
»Død! Hvordan kunde De tro det?
---„Har De ikke selv sagt
„Ak ja, nu husker jeg det! Her er
Deres Penge. Men sørg nu for, at
Notisen blir dementeret i Avisen for
imorgett." „Det behøves ikke. No
tifen har blot ftaaet i Deres Exem
plar." Sheriffen levede endnu i man
ge Aar, men var siden den Gang altid
den punktligste tit at betale Abonne
mentspengene.
Ingen Nyheder er gode Nyheder,
er et godt gammelt Ord. Men for
en Avis vilde det være høist uheldigt
at bygge fin Virksomhed paa det
Princip.
-a »**V
"f'
Søvn i Utide. Uytig begav et ny
gift Por sig paa Bryllupsdagen fra
Temesvar til Wiefenhall, hvor de
fluide bosætte sig. Den unge Frue
fliltes under Taorer fra fine Foræl
dre. Lokomotivpiben lød, og Toget
fatte sig i Bevægelfe. Knapt havde
Toget begyndt at kjøre, før LEgte
manden begyndte at gade, hvilket ikke
behagede den unge Frue. Efter Gisp
ningen fulgte en dyb Søvn med ly
delig Snorken. Efteråt have sovet
en Stund aabnede han Dinene og op
dagede snart, at Fruen var forsvun
den. Ved nærmere Undersøgelse
fandt han en Papirlap, fom med en
Knoppenool var fæstet paa hans
Frakke. Der stod skrevet: „Min dy
rebare Husbond! Du var falden i en
faa dyb Søvn, at jeg ikke vilde vække
dig. Den, fom paa en faadan Dag
kan sove faa født, han fortjener at so
ve længe, og at ingen forstyrrer ham
i hans Slummer. Farvel! Drøm
behageligt!" Den unge Frue havde
steget af ved en af Stationerne og
var vendt tilbage tit Forældrehjem
met.
Hvad man kan spise, naar man er
beruset. En Kone paa Landet, som
næsten hver Aften fik fin Mand hjem
beruset, havde kun sat frem Bygmels
grød men glemt Melkeflaalen, hvor
efter hun var gaaet tilsengs. Man
den kom sent hjem. Der var Luger
for det eneste Vindu og udenfor klart
Maaneskin. Jgjennem et rundt
Hul paa Lugen fatte Maanens
Straaler en rund lys Skive paa Bor
det ved Siden af Grødfadet. Man
den tog Grød paa Skeen dyppede den
ned i det lyse, og spiste saaledes
Grød i Maaneflin med noksaa god
Appetit.
En mærkværdig Opdagelse er ny
lig bleven gjort i Pest og vækker me
gen Opsigt. Det dreier sig om 500
Testamenter, der i mange Aar har
ligget forglemte blandt Aktstykkenre i
den ungarske Hovedstads kommunale
Arkiv, uden at deres Eksistens er ble
ven bragt til Rettens Kundskab. De
fleste af disse Testamenter hidrører
fra bekjendte fremragende Mænd, og
af Testamenternes Indhold vil det
nu afhænge, ont ikke Arvinger maafle
har tilraadt fin Arv mod Testators
Vilje, hvilket vilde give Anledning til
en Række Procesfer.
Det er umuligt at overvurdere For
delene af Specialiteter i en Læges
Praxis. Enhver skjønner,at enMand,
der helliger sit hele Liv til en enkelt
Gren af Lægevidenskaben, tilegner
sig større Kundstaber deri end en
Læge, der behandler alle Sygdomme.
Saa og med Dr. Lucas, der ansees
som den bedste Læge i sin Speciali
tet i hele Landet. Se Avertissemen
tet.
En Anbefaling. En, som søger
Tjeneste: Paa det sidste Sted var
jeg i 2 Aar. Saa! det taler io til
Deres Fordel. Hvad var det for et
Sted? Tugthuset.
Mantnte: „Men Fredrik, hvordan
kan du dog vove at spise umodne 3Eb
ler og det paa fastende Hjerte?"
„Mamme, jeg er ikke fastende, jeg har
allerede spist fire Wbler".
Frit
fot
enhver.
Forat give alle en Anledning til at
prøve det og paa denne Maade blive
overbevist ont dets underfulde helbre
dende Virkninger, vil Dr. Kings nye
Middel mod Tæring, Hoste og For
kjølelse for et begrændset Tidsrum
blive stjænket frit. Dette Tilbud er
ikke blot liberalt, men det viser bund
løs Tro paa dets Fortjenester. Alle,
som lider af Hoste, Forfjølelse, Tæ
ring, Asthma, Bronchit eller hvilket
somhelst Ildebefindende i Strube,
Bryst eller Lunger er specielt annto
det om at henvende sig til Mortensens
Apothek og faa en Prøveflaste frit.
Stor Flafle $1.00.
Bli'r ung igjen.
Mrs. Phæbe Chesley, Peterson,
Clay County, Iowa, fortceller føl
gende mærkelige Historie, sont be
kræftes af Byens andre Jndvaanere:
Jeg er 73 Aar gammel og har været
plaget af Nyresygdom og Lamhed i
mange Aar. Kunde ikke klæde mig
uden Hjælp. Nu er jeg fri for al
Smerte og er istand til at udføre alt
mit eget Husarbeide. Jeg skylder min
Tak til Electric Bitters forat have
fornyet min Ungdont og fuldstændig
borttaget al Smerte. Prøv en Fla
fle. Blot 50c i
Mortensens Apothek.
i
BucklenS Arnica Salve
er den bedste Salve i Verden for
Skaar, Rifter, Saar, Bylder, Udslæt,
grove HændA, Frostsaar, Ligtorne
osv. Dersom den ikke helbreder, vil
Pengene tilbagebetales. Pris 25c
pr ZEfle. Sælges i N. I. Morten
sens Apothek. myioiy
Mr. Ed. F. Bourne, den dygtige
og virksomme Kasserer for Forenede
Staters Express Co., Des Moines,
Iowa, siger: Af Mangel paa Be
vægelse og formeget Kontorarbeide
hor jeg jevnlig været besværet af For
stoppelse. Imod dette har St. Pa
tricks Pills været mig tit mere Nytte
end noget ondet, som jeg har forsøgt.
Jeg gav dem en grundig Prøve og er
nu fuldkommen frisk. Jeg anbefaler
dem fom et behageligt og paalidetigt
Middel. De foraarfoger ikke Knib
eller andre ubehagelige Fornemmel
fer, fom er forbundet med Virknin
gen af næsten alle andre cathartic
Pills eller Mediciner.
Mod Lom hedi Ryggen,Siden eller
Brystet, brug Shilohs porøse Plaster.
Pris 25c hos I. T. Johnson. 5.
Hans Forretning tiltager.
Der er maafle ingenting, som saa
ledes har oplivet Forretningen
i Mor
tensens Apothek som det, at han har
givet saa mange sri Prøveslafler af
Kings nye Opfindelse mad Tæring til
sine Kunder. Hans Omsætning as
denne Artikel er uhyre, fordi den al
drig flaor feil men stedse eg hurtig
helbreder for Hoste, Forkjølelse, Asth
ma, Bronchit, Croup og alle Strube
og Lungesygdomme. De fon sorsøge
den, før de k jøder, ved at faa en Prø
veflaste frit. Stor Flafle Kl. Enhver
Flafle forfikret.
Shilohs „Cvugh-og Consumption
Cure" fælger vi og forsikrer den.
Den helbreder Tæring. I. T.
Johnson, Apothefer. 6.
Tilsalgs billigt
og paa lette SSilfaar er følgende Far
me:
3ei Sef. 33, Town of Aastad.
Sei Sef. 8, Town of Amor.
Hele Seftion 31 i Town of Rush
Lake eller hvilkensomhelst Det af den.
Sei Sek. 30, Town of Star Lake.
($|nei Sek. 3. Town of Otto, og
seisei Sek. 35, Town of Pine
Lake.
Nei Sek. 34, Town of Lawrence,
Grant County.
Neifviog nisei og seisei Sek.
18, Town os Cormorant, Becker
County.
Dersom De vil kjøbe Farm, se paa
nogle as disse og kom,stal vitales ved.
Jeg vil sælge dem billigt og sætte
Betalingstiden saa lang, som De øn
sker det.
ei sec. 12 town of Eagle
Lake.
nwi & swi nwi sec. 5 town
of Stony Brook.
Shilohs Vitalizer er, hvad De be
høver mod Forstoppelse, Mangel paa
Appetit, Svimmelhed og alle Symp
tomer paa Dyspepsia. Pris 10 og
75c pr Flafle. Sælges ved I. T.
Johnson. 7.
Brace op!
De føler Dem nedtryft, Deres Ap
petit er daarlig, De besværes as Ho
vedpine, De er urolig, nervøs og ud
af Orden i det heletaget og ønsker at
blive opstivet. Gjør det,men ikke med
Stimulanter „Spring- Mediciner"
eller Bitters, hvis Grundbestandel er
billigt, daarligt Brændevin, og som
stimulerer Dem for en Time og der
paa gjort Dem værre end før. Hvod
De behøver er noget, fom renser
Blodet, iværksætter sund Virksomhed
af Leveren og Nyrerne, gjenopretter
Deres Livskraft og giver fornyet
Helbred og Styrke. En faadan Me
dicin vil De finde i Electric Bitters.
Blot 50c Flasken i Mortensens Apo
thek.
'tf)
1
Hvorfor vit du være besværet af
Forvridninger og Skrammer,
gamle Saar og Bylder,
Neuralgi og Tandpine,
Snue og Eczema,
Saar i Hovedet og Ringorm,
Smerter i Ryggen,
Hævelse i
Ledene og prøver ikke Beggs
tropiske Olie. Dersom De ikke opnaar
Lindring, flat det iffe foste Dem no
get, da vi forflkrer hver Flafle. N.J.
Mortensen, Apotheker.
Jnflamotion i Indvoldene, Mave
syge i Forbindelse med Blodgang,
Colic og alle lignende Sygdomme lin
dres strax ved Brugen os Beggs Di
arrhe-Balsam. Enhver Flafle forsik
res. N. I. Mortensen, Apotheker.
Croup, Kighoste og Bronkit lin
dres strax ved Shilohs Cure. Sæt
ges ved Apotheker Johnson. 8,
Scelger Billetter
til og fra Europa
med alle Limer.
Gaa med
St. Paul,
Minneapolis og
Manitoba,
naar De reiser til
og alle Punkter ved
Puget Sund
og
C. H. Warren,
I. S. DMngs &
Fergus Falls, Minn.,
Handler med alle Slags Byggematertalier.
Giver Anbud paa Levering af Materials?»
til Bygninger i hvilkensomhelst Del as Coun
tiet. m?16 tf
Gaa med
A
ST. PAUL,
ANITOB
naar De reiser tfl
Minneapolis, St. Paul
eller noget Sted
Dst
eller
Syd.
2000 Mile Jernbane i Brug.
Komfort, Hurtighed og Sikkerhed forsikres.
Gjennem Park- Regionen
til
St.Clond, Ashby, Osokis, Alexandria,
Fergus Falls, Fargo, Moorhead.
Eneste Linie til
Crookston, St. Vincent, Grand Forks,
Larimore, Devils Lake og Minot.
Lokale Tur-og Retur-Billetter til Afslag.
Time-Tabel.
Fra St. Paul.
Til St. Paul.
No. 2. No. 4.
1* -f
T£71irJ-3^-J*
Eljitrfes 0. MW,
I.
Pacifiekysten.
Gjennemgangstræn, love Taxter,
Bekvemmelighederne de bedste.
Toxter, Karter og Timetabeller
erholdes prompte ved Henvendelse til
F. Von Sont, Ticket-Agent i Fergus
Folls,
eller
P. Williams,
0
for Salget of
Rail-Noad-Land
i Countierne
Ottertail, Grant, Wilkin
lav.
og
Starter og Beskrivelser sen­
des frit paa Forlangende. Breve
besvores i det engelske og norskeSprog.
oplöts. L. A. Levorsen, Clerk.
K. K. MMm,
Sagförer.
Forhør ved Jury, Arvesager,og Jnd
kossotion en Speciolitet.
Kontor i First National Banks Bygning,
C. D. Wright,
Prckjident.
Viceprastdent.
E. A. Jewett,
Kasserer.
ZEldste Bank Nord og Vest for Min
neapolis.
Oprettet 1872.
Sälger Vexler til alle Dele af Verden. Ud
laaner Penge vaa korte Terminer. Neise
billetter til og fra Europa scelgespaa bedste
Vilkaar.
K.Eml
hor de for Formere mest ønskelige
Fonds at laane of, fordi
1. Rente og Kapital betales i Hons
Kontor, og De kan faa Deres Note
der den Dog, den er forfalden.
2. Hon kon laane Dem Penge paa
fent Aar eller endnu længere Tid,
før Indbetaling fler.
3. Han kon laane Dem Penge efter
Afdragsplanen.
4. Hon vil modtoge Afbetalingen
paa Saanet, naar De ønsker det, og
følgelig spare Dem Renten of den
Sum, De betaler.
Z. Mr. O.
I. Thompson, Kontorets
altid imødekommende og duelige
Clerk, er stedse villig til ot forklare
vort Forretningssystem og give vo
re flandinoviste Venner al ønskelig
Veiledning.
6. Pengene er altid paa rede Hoond
for Dem, saasnart Deres Papirer
er færdige. Der er ingen Forsin
kelse eller Resiko, font naar de ntaa
fende Papirerne bort, før De faar
Pengene.
Mr. Earl har været i Forretningen
i over ti Aar og henviser til sine
mange Kunder i dette County,
hvad angoar hans Maade at gjøre
Forretning paa.
I. W. (f iti'1.
Nordtyske Lloyd
Kremer Kine.
Baltimore og Bremen direkte.
Passagerer befordres til og fro
Norge, Danmark og Sverige
til overordentlig love'Priser. For
udbetalte Billetter (prepaids) fra
Christiania etc.
#20.00
Nærmere Underretning mevdeles af
I. Wm. Eschenburg,
General-Agent, Chicago, III.
eller til hans authoriferede Agenter.
MY18Y.
'i \n\n Ingen er vel udrustet for en Reife
uden ett Flafle as Chamberlains Co
lic-, Cholera- og Diarrehe-Remedy.
I
paakommende Tilfælde er det uvur
derligt.
Neinei Sek. 19, Town of Maine.
Ni Sek. 20, Town of Orwell.
Sei Sek. 8, Town of Western.
Nei Sek. 13 Town of Western.
Sei Sek. 13, Town of Woodside.
E^sei Sek. 32, Town of Compton.
N|nei og fvinei Sek, 18, Town
of Compton.
S^svi Sek. 14, Town of Bluffton.
Svi Sef. 32, Town of Otto.
141 Acres i Seftion 26, Town of
Candor.
Ninvi og nei Sek. 8, Town of
Friberg.
Sjnvi Sek. 8, Town of Maple
wood.
Svi Sef. 12, Town of Stony
Broof, Grant County.
@|nei og nisei Sef. 14, Town of
Stony Broof, Grant County.
W. I. Holmes.
Oliver Olse«,
Fergus Falls, Minn.,
di?tf Oliver Olsen.
Minneapolis, St. Paul,
Fargo, Grand Forks,
Devils Lake
Gen'l Pas» Agent,
St. Paul, Minn.
MINNEAPOLIS
RAILWAY.
Stationer: No. 3. No. 1.
St. Paul 8,30 Efm. 8:20 Fm.
Minneapolis 9:10 8:55
St. Cloud 11:50 11:30
Sauk Center 1:47 Fm. 1:08 Efm.
Alexandria 3:00 2:30
Asbby 4:09 3:32
Dalton 4:27 3:48
Fergus Falls 5:08 4:13
Carlisle 5:30 4:33
Rothsay 5:53 4:52
Barnesvtlle 6:30 5:25
Barnesville 9:45 Fm 9:15 Efm
Rott,say 10:20 9:51
Carlisle 10:39 10:13
Fergus Falls 10:56 10:32
Dalton 11:26 11:10
Ashbv 11:44 11:27
Alexandria 12:48 Efm 12:37 Fm
Sauk Center 2:12 1:47
St. Cloud 3:50 3:45
Minneapolis 6:20 6:25
St. Paul 6:40 7:-00
Pelican Rapids Branch:
8:20 Fm for^-St Paul—ank 6:48 Ef
8:55 Minneavlis 6:20
4 25 Efm Fergus Falls 9 20 Form
515 Elisabeth 8 40
5 50 Erharts 8 05
6 25 Peliean RapidS 7 30
Fergus Falls, Minnesota.
(Office i Court-Hufet).
Local- Agent
Fergus Falls. Minn
FIRST NATIONAL BANK
os Fergus Folls.
Room 18 First National Bank,
Fergus Falls, Minn.