Fergus Falls ugeblad. [volume], January 04, 1888, Image 4

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
»Hvorfor skulde det regne?"
(Af O.
Funcke
Da Forfatteren endnu boede i en
Fjeldbygd, fluide han for to Aar siden
Prædike ved en kirkelig Fest i en
Landsby, 6 Timers Reise fra hans
Hjem. Dette Hverv faldt ham ikke
let, især da der var Sorg og Nød i
hans Hjem. Det var imidlertid ble
vet ham klart, at Herrens Billie kald
te ham til Gjerningen, og han rev sig
derfor løs og drog afsted. Veien gik
gjennem vilde Fjeldegne, store, mørke
Skove, bratte Styrtninger og dybe
Hulveie. Han maatte gaa alene og
spørge sig frem fra Sted til andet, da
han ikke kjendte Veien. Om Morge
nen var Beiret behageligt, hvilket syn
tes ham at være i sin Orden. Thi
saadan er vor Natur: ere vi os be
vidste, at vi af Lydighed mod Gud
foretage noget, som er vor egen Lyst
og Billie imod, saa mene vi, alt bør
være klappet og klart itu maa Bor
herre tjene os igjen. Henimod Mid
dag trak der svære Skyer op, snart
flød Regnen i Strømme saa voldsom
me, at de siden Noahs Dage hørte til
Sjeldenhederne. Det blev næsten
mørkt ved Middagstid Bjergstierne
bleve til Bandrender, og for den
trætte Reiseprædikant blev hvert
Skridt tungere i den opblødte Bei og
med det gjennemvaade Skotøi. Der
fandtes ikke en tør Traad paa ham
han havde endnu tre Timers Gang
igjen, det syntes umuligt atnaafrem
frem maatte og skulde han, og oven
ikjøbet havde han at holde Festprædi
ken. At hans gode Humør herved fik
et Knæk, kan nok Læseren begribe,
muligens har man og saamegen Er
faring, at man aner, han begyndte at
knurre og spørge: „Hvorfor skulde
det nu regne netop idag?" Ja, Op
røret var i fuld Gang! Hans Fød
der var ligesaa trætte som hans Sind,
og da han omsider fik Øte paa en li
den Hytte tæt ved Beicn, hilste han
den hjertelig velkommen og gik der
ind.
I
den lave, fattige men ordentlige
Stue sad en vakker ung Kone med et
yndigt Barn i Armene. Hun var
bleg, og Udtrykket i hendes Ansigt
vidnede om dyb Kummer. Hun mod
tog mig koldt, men satte dog en tre
benet Krak hen til mig ved Ovnen,
hvor en Gryde med Poteter stod og
kogte til Middagsmad for Husfa
beren, der var Gruvearbeider. For
at komme i Samtale med Konen sag
de jeg: „Hvilket vakkert Barn de der
har" og tænkte derved at røre Mo
derens Hjerte og løse hendes Tunge.
Jeg tog ikke seil, men jeg fik et andet
Svar, end det jeg ventede. „Gud
hjælpe os," svarede hun, „et vakkert
Barn? Ser de da ikke, at han er
blind, blindfødt!" Disse Ord
udraabte hun næsten med et Skrig og
lank mat sammen, medens Taarerne
styrtede ud af hendes Pine og ned
paa den lille Gut, der ikke lod sig for
styrre.
Jeg følte inderlig Medlidenhed med
den stakkels unge Kone, men kunde
længe ikke sige et Ord thi man kan
ikke trøste, førend man selv har gre
bet den Trøst, der flal meddeles. Og
jeg sad længe sukkende og søgende ef
ter et Ord, der eiede Liv og Kraft i
sig men hun førte mig selv paa det
rette Spor ved at sige: „Aa Herre,
det værste er, at jeg selv vist er Skyld
deri thi flig Ulykke kommer over
Børnene for Forældrenes Synder
Børnene ere jo uflyldige. Nat og
Dag har jeg i disse fire Maaneder
grublet over, hvad jeg vel maa have
syndet mod Gud, siden jeg fluide blive
en saa ulykkelig Moder!" Her kvaltes
hendes Stemme af Taarer og hun
hulkede høit.
Da hun blev noget roligere, bad
jeg hende høre et Pieblik paa, hvad
jeg vilde fortælle: „For mere end at
ten hundrede Aar siden levede der en
meget vis Mand," sagde jeg „han
var en stor Proset og kjendte Guds
Billie i Himmelen og paa Jorden.
En Dag gik han ud med sine Disciple
og mødte paa Beien et stakkels blindt
Mennefle, der, som de fik høre, end
og var blindsødt. Konen begyndte at
lytte og saa spendt paa mig. En af
Disciplene spurgte den vise Lærer:
„Mester, hvo haver syndet, denne el
ler hans Forældre, efterdi han er
blindfødt?" Her spurgte jeg, om hun
maaste kjendte denne Historie før.
„Net nei," hviskede hun hurtig,
„hvad svarede Profeten?" „Han fvp
rede, „fagde jeg, „at hverken den
Blinde eller hans Forældre have syn
det, men at det var fleet, paa det at
Guds Gjerninger skulde blive aaben
barede paa ham. Forstaar De det,
•gode Kone? Synlig lettet, men
endnu søgende fæstede hun et gjett
nemtrængende Blik paa mig og sva
rede: „Net Herre, jeg skjønner det
ikke men forstaar De det, da sig mig
det strax."
Nu fremtog jeg mit Nye Testamen
te og fatte mig hen ved Bordet hos
Konen, ligesom fordum Filippus hos
Kammersvenden fra Morland paa
Vognen. Og var denne Mand en
taknemmelig Tilhører, da Filippus
forklarede ham Guds Veie til Frelse
og Salighed, da var den unge Bjerg
mands hustru det ikke mindre. Jeg
tør vel haabe, at ligesom den Blinde
fandt Jesus gjennem sin Blindhed,
saaledes førtes og denne Kvinde ved
sit blinde Barn til samme Frelser, til
ham, som siger: „Hvo som følger ef
ter mig, flal ikke vandre i Mørket,
men have det Livsens Lys."
I
al Enfoldighed søgte jeg at vise
hende Beien til den ukjendte Frelser,
en Bei gjennem mange Trængsler.
I
denne Tinte faldt mange, mange
Taarer, men ikke hede og bitre font
før: Smerten og Fortvivlelsen oplø
ste sig i Glæde og saligt anende
Haab og Gud. der selv fremkaldte
disse Taarer til Lindring for den
Bedrøvede, vil i Naade have feet ned
til dent. I
Himmelen faa vi maafle
mere at høre derom!
Vor Bibeltime blev temmelig lang
et jammerfuldt, tørstende, om sig selv
fortvivlende Hjerte, font endnu ikke
fjender Livets Kilde og for første
Gang ledes derhen, trættes ikke saa
snart ved at øse af den, font de, der
ere rige og have nok i sig selv. Klok
fen var bleven tre, da vi sluttede vore
Betragtninger, og jeg maatte itu
fortsætte min Gang. Endnu strøm
mede Regnen, Beien saa bundløs ud,
og jeg havde endnu tre Timer at gaa
Tegn til Forkjølelse meldte sig men
jeg havde baade paa Sjæl og Legeme
erfaret, hvad det vil sige „at glæde sig
i den levende Gud." En liden for
vildet Fugl havde sundet Ly og et
Rede, hvor den kunde finde Skjul,
„ved dit Alter, Herre Zebaoth, min
Konge og min Gud." Min egen træt
te, urolige Sjæl var bleven let og lys
ved den Naade og 5Ere, der var ve
derfaret mig skamfuld, men glad
kunde jeg besvare mig Spørgs
maalet om, hvorfor der skulde blive et
saa stærkt Regnveir, og hvorfor jeg
skulde komme ud i det. Tak og Pris
være dig, o Gud, for den velsignede
Regn! Tilgiv din Tjeners Klage og
formastelige Spørgen!
Bed Afskeden bekjendte jeg ærlig
for Konen, at jeg havde fortrydelig
over Uveiret og ofte spurgt: hvorfor
skulde det regne saa idag?
„O kjære Hr. Pastor, det ved jeg
godt", raabte hun glad. „Ja," sva
rede jeg „nu ved jeg det ogsaa. Og
vi to vil være enige om herester at
tage alt med Taknemmelighed af Her
rens Haand, selv om vi et forstaa
hans Tilskikkelser. Han sender ud
vortes Uveir, for at der kan blive in
dre Fred, fender ydre Blindhed og
Mørke, for at Sjælen kan blive lys
nu og evig." (Den Chr. Talsm.)
Knute Nelson. Fra Washington
meddeles: „Jgaar talte vi med
Knute Nelson angaaende det Rygte,
at han vil trække sig tilbage fra det
politifle Liv, saasnart hans Termin
som Kongressmand udløber. Nelson
sagde, Rygtet var sandt. Efteråt
denne Termin var ude, haabede han,
at han ikke fluide have mere ntedKon
gresfen at gjøre og ikke heller noget
andet Embede, der besættes ved Balg.
Hans Ønske var hjemme at bygge sig
op en Sagførerpraksis, hvorved han
kunde sikre sig Udkomme for sin Fa
milie. Kongressen, sagde han, var
en Plads for rige Mænd, ikke for fat
tige eller Mænd med forholdsvis li
den Formue. Han ønfkede at lægge
Eftertryk paa, at det ikke var paa
grund af Misnøte, Bitterhed, Over
enskomst eller lignende, at han ønske
de at træde tilbage. Hver Gang, han
var bleven valgt, var det med stedse
større Majoritet, og sidste Gang blev
han valgt uden nogen Opposition.
Dette anførte han fordt vise, at det
ikke var denne han frygtede. Det var
et oprigtigt Ønfleont at trække sig til
bage sra Politik, som ledede ham.
Mr. Nelson asskog at tale om sin Es
termand men sagde, at det var nok af
dygtige Mænd i hans Distrikt."
Fra London meddeles 31te Decb.
at der pr. Post er meddelt sra China,
at 40,000 Kilogram Krudt exploders
de ved Amoy den 21de Novb., hvor
ved 50 Soldater blev knuste i ©maa
dele og flere Hundreder af Indbyg
gerne omkom. En Fjerdedel af Byg
vingerne i Byen blev ødelagte.
Hr. Redaktør!
Eftersom vi nu netop indtræder i
det nye Aar, vil jeg ønske den ærede
Læser et lykkeligt Nytaar samt et langt
og lykkeligt Liv.
Det, som nærmest laa tilgrund for
min Skrivelse, var dog, at jeg, om end
i al Skrøbelighed, vilde sige endel
om
Koen og Farmingen.
Det synes, som om Nordvestens
Farmere alt mere og mere begynder
at flatte Koens Bærd og at de ikke
længere sætter den som en Biting ind
i Farmingen, hvilket hidtil har væ
ret Tilfældet med de allerfleste. Den
har i Birkeligheden staaet adflillige
Trin lavere, ind den i Farmerens
Pine burde staa.
Jeg for min Del tvivler ikke læn
gere paa Koens virkeligeBærd for den,
font behandler den,somden flal behand
les. Jeg er fuldt overbevist om, at
den vil blive Farmerens fremtidige
Belstandskilde.
Den Tid er alt henrunden, da man
uden videre Betænkning kunde pløie,
saa og høste og faa fra 20 til 30 Bushel
Hvede pr. Acre uden at give Jorden
den mindste Erstatning derfor. For
at opnaa en faa stor Hvedeavling her
efter, at det lønner sig at holde paa
med Kornavl, maa man være förbe
redt paa at erstatte den udmagrede
Jord med Gjødsel og et mere fortius
tigt Bexelbrug. Og netop her vil
Koen blive af stor Nytte derved, at
den sætter Farmeren istand til at
samle et større Forraad as Gjødnings
stoffe. Samtidigt vil den skaffe Far
tttereit et mere jevn Arbeide hele Aa
ret rundt, ligesom den ogsaa vil give
ham et stadigt og sikkert Indkomme
for fit Stræv.
Her vil vist reise sig det Spørgs
maal: Hvorldes kan Koen lønne sig
her i Minnesota, hvor man flal stald
sodre den idetmindste 7 Maaneder af
Aaret?
Jo det vil nok lønne sig, thi det er
just paa den Tid, man flal samle det
Stof, som vore Hvedeagre tiltrænger
i Form af Gjødsel. Og hvis Koen
saar et fornuftigt Vinterstel, vil dett
paa denne Tid give ligesaameget om
ikke mere i Melkebøtten, som naar
den gaar paa en mager Havnegang.
Hvor flal man faa alt det Hø, som
tiltrænges?
Hvis Koen flal fodres udelukkende
med Hø, saa behøves der vist en stor
Mængde. Men det er ikke dens Na
tur at tygge tort Hø hele Vinteren og
saa jages over vilde Prairien efter
Vand i Sne og Storm. Net det vil
vist ikke lønne sig rart. Ester de Er
faringer, jeg hor kommet til, fordrer
Koen ett Forandring i Fodring faa
vel font Mennesket. Jeg gad vide, om
du, Læser,vilde finde dig vel tilfreds,
om den fluide spise Flesk og Poteter
og udelukkende drikke iskoldt Vand i
7 Maaneder. Jeg tvivler om, at
din Appetit vilde holde ud.
Nei lad vore Kreature saa et for
nuftigere Stel. Tænk, hvormeget
værdefuldt Foder hver Høst bliver et
Rov sor Flammerne. Naar vi tog
vare paa dette og brugte det til vore
Kreature, kunde idetmindste en Tre
diedel as Høet spares. Naar Halmen
blev hakket, vilde den være fortrinlig
sammen med lidt Grønfoder. Jeg
har selv forsøgt dette og finder, at
mine Kreature trives bedre med hakket
Halm to Gange om Dagen og en
Gang Hø end med tre Gange Hø dag
lig.
Og en Tiag til. Lad ikke eders
Kreature søge vidt og bredt over Prai»
rien i Sne og Storm, ester Vans.
Forsyn eder med en god Brønd i Nær
heden af Stalden og faa om muligt
Vandet derind. Det vil spare mere
paa Høet, end mange tror, og
vil give et større Udbytte i Melkebøt
ten, ja om kort Tid mere end nok
til at betale for Arbeidet.
Tilslut vil jeg fortælle, hvad mine
Kjør har udrettet i det sidst forløbne
Aar. Jeg har 8 Kjør i Tallet, hvor
af 3 Kvier. Af disse har jeg Aarets
Løb produceret 1070 Pund Smør,
hvoraf 715 Pund blev solgt til Mete
riet i Rothsay for en Sum af $101.64,
og Resten er forbrugt i
Familien. Jeg
maa altsaa give hver Ko Kredit for
ett Totalindtægt af Smør og Melk til
en Værdi af §35.43.
Mine Klør er af de almindelige og
trænger til Forbedring forat komme
op til, hvad de fluide være.
Dette faar da være nok for denne
Gang. En venlig Hilsen til Broder
farmere. Forbedre eders Kreature
og flaa ind paa Kreaturstel.
Tilsalgs billigt
og paa lette Vilkaar er følgende Far
me:
Sei Sek. 33, Town of Aastad.
Sei- Sek. 8, Town of Amor.
Hele Sektion 31 i Town os Rush
Lake eller hvilkensomhelst Del as den.
Se^ Sek. 30, Town os Star Lake.
Eittei Sek. 3. Town os Otto, og
seises Sek. 35, Town of Pine
Lake.
Nei Sek. 34, Town of Lawrence,
Grant County.
Neisvi og nösei og seif ei Sek.
18, Town of Cormorant, Becker
County.
Dersom De vil kjøbe Farm, se paa
nogle as disse og kom,flal vitales ved.
Jeg vil sælge dent billigt og sætte
Betalingstiden saa lang, som De øn
sker det.
Mrs. Renstrøm, den svenfle Gjor
demoder, bor nu over Knndsons Sa
loon. Opgang ved Siden as Mor
lensens Npothek. 4td28.
County-Embedsmaend.
County-Commissærer:
O. M. Weck,
L.B.Larso»s
nye
Norfl Fedsild.
Norsk Stokfisk.
Boghvedemel.
Alle Slags hermetifle Sager, dett
bedste Forsyning i Byen.
Alle Slags tørret Frugt.
Appelsiner fra Florida.
En hel Vognladning af LEbler fra
Sød Wblevin (Cider.)
Og forresten alle de almindeligste
Varer tilhørende en Grocerysor
retning. dl.ts.
f^oc^forcl
i Priserne paa Dry o ods
hos
Indtil den Iste Januar vit vi tilbyde hele vort Oplag af
Dry Goods, Notions osv. til hvad de koster i store Partier
bos Fabrikanten, eller endog derunder. Dette Skridt bli
ver absolut nodvetdigr, fordi vi kjobte ind altfor mange Va
rer, og Udsigten er ikke saaledes, at den berettiger til at lade
dem ligge over.
Nedenfor anfører vi nogle faa Priser.
Bedste Maflintraad værd 5c.
Silketraad værd 5c,
for
Universal Paterns lil halv Pris.
Et Monster til 10c salges for 5c. osv.
Pat.* Pending
ol9
nu 4c.
nu 4c.
nu 2c.
nu8£.
og saa videre gjennem hele Oplaget.
Kunder vil behage at mærke sig, at altsammen maa gaa Kaaber,
Kjoletøier, Kjolesilke, Plydser, Uldtæpper, Undertøj, Korsetter, Silkebaand,
Knapper, Handfler, Vanter, Bvrddugtøi, Servietter, Haandklæder, og Garn,
kort sagt hver eneste Ting som findes sor Salg i Butiken.
Vi har et meget godt Udvalg af Silkelommetørklæder og Mufflers pas
ende til Julegaver, som ikke maa forglemmes.
Vort Oplag af Kaaber
unge Piger og Børn vil blive folgt uden
Hensyn til Jndkjøbspris, nærmere halv Pris end nogenting andet. Vort
Oplag af disse Varer er kjøbt hos de bedste Fabrikanter i New Iork, og det
er udentvivl det bedste i Byen.
Vore mange Kunder, der kjender os, ved, at vi ikke har
brugt at avertere anderledes, end som der virkelig har for
holdt sig, og de vil ogsaa sorstaa, at det samme er Tilfcrldet
nu. Vi mener netop, bvad vi siger. Kom, medens Udvalget
er godt.
Ktrsnd Farrell,
Til hvem det maatte interessere.
Hvorfor
tiltager
vor Forretning
i disse knappe Tider, fornemmelig med vore flandinavifle Venner?
Simpelt fordi
vore Støvler og Sko, overalls, duck coats osv. er de bedste, som findes, og
fordi vi sælger dem til de laveste Priser, og vore Kunder ved dette, idet de
har handlet med os i de sidste sex Aar.
9
Bi giver altid fnld Biirdi.
Vi fremstiller ikke vore Varer til nogen for bedre end de er. Kom og
forsøg os, og De vil finde, at vi forlanger ingen luxuriøs Pris men altid
den laveste.
C. A. Dales,
Alle Mynder fig afsted
tit
for at faa godt Kjøb paa Porcelæns-Varer. Vor Forsyning for Høsten er
nu ankommet, og vi kan vise Befolkningen i Fergus Falls og Omegn et
smukkere Assortment af decorercde dinner sets og tea sets, Luxusgjen
ftar.de, Lamper, Glasvarer osv., end der nogensinde har været tilbudt for
Salg i Vesten., til Priser, som er nødt til at finde Kjøbere.
G. F. Cornelsfe«,
A e n \n\n Oscar. Minn.
2den Jan. 1888.
TErbødigst,
John Jacobson.
Neittei Sek. 19, Town of Maine.
Nö Sek. 20, Town of Orwell.
Sei Sek. 8, Town of Western.
Nei Sek. 13 Town of Western,
Sei Sek. 13, Town os Woodside.
E^sei Sek. 32, Town of Compton.
Ni ttei og fvinei Sek, 18, Town
of Compton.
S^fvi Sek. 14, Town of Bluffton.
Svi Sek. 32, Town of Otto.
141 Acres i Sektion 26, Town of
Candor.
Nönvi og nei Sek. 8, Town of
Friberg.
©itrni Sek. 8, Town of Maple
wood.
Svi Sek. 12, Town of Stony
Brook, Grant County.
E^nei og n^fei Sek. 14, Town of
Stony Brook, Grant County.
E£ sec. 12 town of Eagle
Lake.
Ej nwi & swi nwi sec. 5 town
of Stony Brook.
W. I. Holmes.
Otter Tail County.
Auditor, Oscar Hanson.
Treasurer, G. A. Lindquist.
Clerk of Court, C. I. Wright.
Register of Deeds, Geo.W.Boyington.
Sheriff, A. Brandenburg.
County Attorney C. L. Lewis.
Supt. of Schools,. .Geo. F. Cowing.
Judge of Probate,..C. E. Chapman.
Surveyor, D. G. Keefe.
Coronor, W. C. Bedford.
Court Commissioner.R. H. Marden.
Iste Distrikt: Peter Jung.
2det Distrikt: August Kowalski.
3die Distrikt: Knud Pedörson.
4de Distrikt: Frank Saunders.
5te Distrikt: O. C. Chase.
Kongresmand, Knute Nelson.
Byembedsmamd.
Fergus Falls.
Mayor, Jacob Austin.
Councilmænd.
S A. S. Anderson,
IsteWard, M. T. McMahon,
5
2detWaid U. H. Kirk.
^dieWard 20**9^
rfdteilsard c* Cowie.
City Clerk, E. I. Evans.
Treasurer, F. G. Barrows.
Attorney,.. H. E. Rawson.
$ Justices of the\ E. Frankberg,
Peace. $ I. G. Shonts.
Street Commis.: Chas. Anderson.
paa Bismarck Ave.
New Dork.
Pat Congress
Revolution
Strand & Farrell
Knaphul-Silke værd 3c,
God Calico værd 5c,
Forlærred 5c, nu 4?c.
No. 224 Bismarck Ave., Fergus Falls.
Herved bekræftes, at jeg har udnævnt C. M. Breuer fra Fergus
Falls til local Deputy Boiler Inspector and Examiner of Engeneer*.
Robert Patrick,
State Boiler Inspector
District of Duluth.
Daley & Grays Efterfølger.
227 Lincoln Ave., Fergus Falls, Minn.
China Hall