Fergus Falls ugeblad. [volume], January 18, 1888, Image 1

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
No. 321.
Har vi havt Stygveir?
Naar man ikke har noget andet at
snakke om, saa snakker man om Beiret,
og denne Gang maa bi vel være (öv
lig undskyldt, om vi griber til dette
maaske ellers noget misbrugte Sam
talemne, farat strive endel om det,
thi i fire Dage har vi ikke hørt
om nogen Ting uden det, som er
soregaaet udenfor vor egenDør, og det
te er ikke andet end Snestormens vilde
Leg, rigtig dens eget Jubilæum, da
den med Held knocked all other
storms to pieces, som Amerikanerne
udtrykte sig sidste Uge.
Saa mild og stadig, som Vin
ter var sør Jul—det var rigtig „Fat
tigmands Vinter" saa ustadig og
streng blev den efter Jul, og sidste
Halvdel af den forledne Uge overgik
omtrent alt, som Folk havde feet. En
del taler om, at vi havde noget lig
nende en Tid efter Nytaar i 1881,
men andre er af den Formening, at
bet var vævre nu. Bor Mening er,
at Stormen var langvarigere og Kul
den større denne Gang, men Snemas
sen var større i 1881.
Nok er det, at denne Storm sikker
lig vil finde en Plads i Folks Minde,
saa længe de lever, og naar Efterret
ningerne først faar Tid til at komme
ind, vil de ganske vist blive baade sør
gelige og mange af dem.
Allerede tidlig Onsdagsaften den
Ilte Januar begyndte Snedrevet med
Storm fra Sydøst eller Øst og det tog
til mere og mere udover Natten, idet
Vinden efterhaanden dreiede mere om
til Syd. Ustandselig vedblev det at
sne og storme ogsaa næste Dag, og
Folk, som ikke var nødt til at være
ude, holdt sig inde og passede Ovnen.
Alligevel var der endnu den Dag no
gen Færdsel paaGaden. Ud paa Efter
middagen stilnede Stormen af for en
liden Stund, men det sneede endnu
temmelig friskt. Folk i Byen begynd
te da at tørne ud med Skufler forat
jaa de værste Skavler væk fra Dørene.
Det kunne lønne sig nu, naar det holdt
op at drive, mente man. Men man
var vel ikke stort mere end færdig el
ler halv færdig, før Stormen kom
igjen, denne Gang fra Nord, og nu
blev det værre end nogensinde. Nu
holdt det ved til Hentmod Aften Fre
dag. Fredags Morgen var Luften
fuld og ugennemsigtig af Sne og no
get, der lignede Rim. Træer og
Huse var fuldt bedækkede fom af tykt
Rim, og endnu blæste det lige lystigt
fra Nord. Ingen Træn var ankom
ne eller afgaaede siden Onsdag Af
ten. Fredags Morgen saa det
ud i Fergus Falls, som om Byen
skulde være ubeboet. Snedriverne
laa høit opefter Husene og ind i Dø
rene. Paa Fortougene og i Gaderne
laa Skavlerne saa Høie, at man maot«
te klyve over dem. Først henirnod
Aften, da Beiret havde lagt sig, be
gyndte man at grave nogle smaa Sti
er, saa man kunde komme frem saa
nogenlunde. Lørdag begyndteStreet
Commissæren at ryddiggjøre Gader
ne lidt ved at kjøre en stor „Scraper"
ester de mest befærdede Strøg.
Et Held var det, at UveireHbegynd«
te saa sent paa Dagen, at de fleste
som var udreist, vistnok kom hjem, før
det blev rigtig slemt. De, som havde
saa lang Vet, at de ikke vilde reise den
Aften, blev liggende, hvor de var, i
6—4 Dage.
Blandt dem, saa blev liggende
veir faste her i Byen, var Tabias San
by fra Pomme de Terre og John I.
Stangvig fro Dalton.
Nogle enkelte Farmere tom ind fra
Landet Lørdag, de fleste tilfods.
Aslak Teisberg kom ind paa Ski fra
Aurdal. Han siger, Veien derfra al
drig har været saa ufremkommelig,
som den nu er, i de tretten Aar, han
hat boet i Aurdal, og han erklærede
det umuligt at komme frem med Hest,
før der bliver arbeidet paa Veien.
Han siger, at det kan være hele Mi
len, hvor faadant Arbeide maa fore
gaa, før det bliver fremkommeligt.
Bjørn Juve fra Town af Trond
hjem kom til Byen med Trænet Søn
dag. Han siger, at han ikke tror, vi
har havt saadant Uveir siden den be
kjendte Snestorm i 1873, hvilken dog
var meget værre end denne, og kostede
mangfoldige Mennesker Livet alene i
Otter tail County.
Efteråt ovenstaaende var skrevet og
sat, er Efterretningerne udenfra be
gyndt at komme ind. Ifølge telegra
fiske Meddelelser til de større Dag
blade hor Snestormen været meget
vidstrakt, og Ulykkerne er mange.
I „Minneapolis Journal" for
Mandag opgives Antallet af ihjelfros
ne til 140. Antagelig vil Antallet
vokse, naar alle Efterretninger er ind
komne. Dog kan det ogsaa hænde, at
ikke alle Meddelelser har været paali
delige, og at ikke alle er omkomne, som
er angivet at være det.
Antallet as de Døde er størst i Da
kota, hvor det angives at være 97.
For Minnesota angives det at være
13, i Iowa 6, i Nebraska 17, Monta
nas.
Fro Detroit meddeles 10de Jan.,
at den Embedsmand, hvis Hverv det
er at søre Tilsyn med Connty-Ent
bedsmændenes Forretningsførsel, har
rapporteret til Guvernøren, at der
var noget galt paasærde hos Eonnty
kassereren i Becker County, $lr. Ole
A. Boe, og vedkommende Embeds
mand havde anbefalet, at Boe blev
anmodet om at resignere. County
Commissærerne i Becker County for
langte ved sit Møde, at Kasserer Boe
fluide bringe ind Svar mod den
ne Anklage, før de hævede sit Møde.
Der tilsøies, at der ikke Paa den Tid
var nogen Mistanke om, at ikke
Regnskaberne og Kassebeholdningen
skulde være i sin Orden. Senere er
meddelt, at Guvernør McGill har
midlertidig afskediget Kasserer Boe
forat afvente nøiere Undersøgelse.
Det er en sørgelig Skildring,
der gives af Tilstanden i en Familie
6 Mile fra Fairfax, Renville County.
„For omkring fire Maaneder siden",
heder det fra Foirfoix den 12te ds.,
„døde en Datter i Paul Knudsens
Familie af Nervefeber. Dengang be
stod Familien af 11 Medlemmer. Si
den den Tid er den efter den anden af
dem efterhaanden bleven syg, saa nu
er alle med Undtagelse af Fade
ren enten meget fyge og sengelig
gende eller døbe. En af Gutterne dø
de for tre Uger siden sidste Lørdag og
har siden hele Tiden ligget i Hu
set. Moderen døbe sid ske Lørdag og
er ikke heller begravet. Da Sønnen
døde, kom Faderen hid og kjøbte eit
Ligkiste, men han kunde ikke faa no
gen Hjælp til at grave en Grav etter
til at assistere ved Begravelsen. Na
boerne tør ikke komme Huset nær af
Frygt for Smitte. Countystyrelsen
blev underrettet, men den har endnu
intet foretaget. Borgere i Fairfax
har underrettet Statens Sundheds
Commission ont Tilstanden og anmo
det om at sende Sygeplejersker, men
hidtil er intet blevet gjort. Folk her
fra vil imorgen reise derud og begra
ve de døde. For nærværende er der
otte Perjoner fyge og tilsengs og in
gen uden Faderen til at passe dem.
Han er en gammel Mand,som nu i tre
Uger har været alene om dette Arbei
de. Fro den Tid, Datteren først blev
syg, har Familien ikke havt nogen
Hjælp hos Naboerne. Lægerne siger,
at alt, hvad de har at spise, er fedt
Flefk og daarligt Brød.
En omkring 35 Aar gammel
ukjendt Mand fandtes død mellem
Duluth og Superior sidste Onsdag.
Hans Hoved var sønderflaaet.
„Tidende" i Minneapolis skri
ver: Tim Barrett blev bragt ind for
Retten idagmorges Kl. 9. Han bar
det famrne ligegyldige Udtryk nu fom
under Forhøret. Erwin holdt en
Tale, hvori han bod om at Domme
ren vilde lade hans Klient flippe med
livsvarigt Fængsel. Hon gjennem
gik mange Punkter i Vidnesbyrdet,
som han mente burde redde hans Kli
ent fra Dødsstraffen. Countyodvo
kot Davis svarede i en meget fort
Tale paa det offentliges Vegne. Dom
mer Lochren erklærede, at han ikke an
sae nogen af de Punkter, font Erwin
havde fremsat, for holdbare og afsag
de derpaa den formelle Dødsdom, fom
lød paa at Tim Barrett inden 4 Maa
neder fra Dato fluide henrettes ved
Hængning paa en Dag, som Minneso
tas Guvernør vil bestemme.
Om Alkohol-Spörgsmaalet.
Et Feredrag af G. Bungc, Professor vcd
Universitetet i Basel. Schweiz
Følgende er sendt Ugebladet som
Udklip af et ondet Blod med Anmod
modning om, at det maa blive op
taget.
Alkohol-Spørgsmaalet er i den se
nere Tid kommet paa Dagsordenen
baade i den gamle og nye Verden og
behandles mere og mere af dets Vi
denskabsmænd. Blandt dem, der med
Interesse og Varme tager sig as dette
Spørgsmool, indtager Hr. Prosessor
G. Bunge en fremragende Plads, og
ovennævnte Foredrag, fom han nylig
har holdt, er et af de bedste Indlæg,
som er gjort i dette i vor Tid saa vig
tige Spørgsmaal.
Hr. Bunge behandler Spørgs
maalet fra et fysiologisk Standpunkt,
og den fysiologiske Kundstab,som maa
lægges til Grund for eit rigtig Be
dømmelse af Spørgsmaalet er end
nu ikke trængt ind i det store Publi
kum derfor er det of særlig Interes
se at erfare hvad en faa fremragende
Videnskabsmand siger o~t denne
Sag.
„Vi vide", siger han, at Alkoholen
forbrænder i vore Legemer. Den er
foaledes en Kilde for levende Kraft."
Denne Paastand er vildledende, thi
vi vide aldeles ikke om Mufleltraade*
ne, Nervecellerne, kunne anvende Al
koholen som Kraftkilde. Vore Or
ganer er ikke indrettet derpaa at blive
næret med hvilketsomhelst Material
de tilbagevise det fremmede, det ska
delige. Man vil nu indvende, som
Varme maa dog under enhver Om
stændighed den ved Alkoholens For
brænding fremkomne „levende Kraft"
komne vort Legeme tilgode. Men
heller ikke dette er rigtigt. Thi, naar
Alkoholen forøger Varmekilden, faa
forøger den paa den anden Side Bar
meforbruget. Denne sidste er overvei
ende Totalresultatet er en Tempero
tursorringelse, som ganfle enkelt ved
Hjælp af Termometeret er bleven paa
vist ved utallige Forsøg.
Det forøgede Barmeforbrug frem
kommer paa følgende Maade: Alko
holen fremkalder en Udvidelse af
Blodkarrene i Huden fom en Følge
deraf strømmer der mere Blod igjen-,
nem den kolde Overflade der bliver
afgivet mere Varme udad. Kinder
nes Rødmen efter Vinntjdelfe, fom
altid bliver udlagt fom Alkoholens
oplivende Virkning er en Tilsynekom
men af Lammelfe. Overhovedet lader
det sig poovise, at alle de Alkoholens
Virkninger, der sædvanlig bliver ud
lagt som opkvikkende, i Grunden kun
er ytringer for Lammelse.
En Følge af denne begyndende
Hjernelammelfe er ogsaa den drikken
des livlige Gestikulationer og unytti
Krastytringer. Den hemmende
Skranke, som giver nøgtere enhver
Anledning til ved unødige Bevægelser
at staane fine Kræfter er fat tilside,
hermed hænger ogsaa sammen Hjer
tets tiltagende Virksomhed, det forø
gede Pulsflag, der altid bliver gjort
gjældende som et Bevis for Alkoho
lens oplivende Virkninger. Hvis
matt laber et fornuftigt Menneskelig
ge og giver ham Vin at drikke kan
matt overbevise sig ont, at Hjertets
Virksomhed aldeles ikke forandrer sig.
Ganfle anderledes derimod i det drik
kende Selflob: Kritiken bliver lam
met Mennesket sludrer unyttigt:
Selvbeherskelsen bliver lammet det
gestikulerer unyttigt, det ivrer sig
unyttigt,—saa tommer det tit af forø
get Hjertevirksomhed.
Altoholen styrter ingen den bidro
ger tun tit Følelse af Træthed, Mat
hed og Kjedfomheder. I
denne Hen
seende maa det betones, at blandt alle
alkoholfle Drikke er Ølet det allerflo
deligste, fordi ingen anden Drit i den
Grad egner sig tit at blive misbrugt
som et Middel tit at fordrive Kjed
fommeligheden.
Filisteren bliver tun forfærdet da,
naar han hører et Menneske er bleven
til Tyv eller Morder. At Tusinder
bliver dumme, enfoldige og Døgenig
ter, er han fuldstændig kold og lige
gyldig for. Det forstyrrer ham jo
itke i,hans egoistiske Sindsro. Ølet
er allerede os den Grund det skadelig
ste af alle altoholste Drikke, fordi in
gen anden er saa forførerisk. At drikke
Brændevin gjælder i alle Folkeklasser
for en Skarn, men overdreven Øldrik
ken ansees som tilladelig.
Til Fordel for de svagere alkohol
fle Drikke, Vin og Øl bliver
det gjort gjældende, at disse desordre
Fordøielsen. En Kjendsgjerning er
det imidlertid, at dette ikke er Tilfæl
det. Mangfoldige Forsøg paa Men
nesker og Dyr, især Forsøg med Men
nesker ved Hjælp as Mavepumpen og
direkte Iagttagelser paa Personer med
Mavesistler, har enstemmig givet det
Resultat,at allerede umådeholdne Do
ser as Vin og Øl er tilstrækkelig til i
betydelig Grad at langsomgjøre og
forstyrre Fordøjelsen.
Jeg paastaar uden Betænkning, til
føier han, at det Mennefle, fom fuld
stændig gjør Afkald paa Nydelsen af
de berusende Drikke, aldeles ikke und
værer noget han vinder kun i Livs
lykke og Livsglæde.
Jeg har hidtil kun havt for Øiet
Følgerne af den faakaldte umådehold
ne Nydelse af Alkohol. At skildre
Følgerne af Umaadetigheden er her
ikke min Opgave. Det er faa almin
delig beljenbt, at der af Alkoholens
Misbrug opstaar den største Elendig
hedi Verden, at der ved Misbrugen
fremkaldes en hel Hærskare af Syg
domme og at der er en Forbindelse
mellem Drikkelyst og Forbrydelse er
Kjendsgjerninger. Engelske Læger
angive endog, at Halvparten af alle
Sygdomme bliver fremkaldt ved Al
tohol. Næsten alle Læger er enige
deri, at mange af disse Sygdomme, i
Særdeleshed de ved Altohol frem
kaldte Nervelidelser, fra den lette
ste Nervøsitet til dett mest udprægede
Sindsforvirring i høi Grad er ar
velig. Jeg vil tun exempelvis anfø
re, at blandt 300 aondssvoge Børn,
hvis Forældre med Hensyn til Sund
hedstilstand og Levevis nøie blev un
dersøgt, fondtes 145, hvis Forældre
var Banedrikkere. Det er fremdeles
bekjendt, at blandt alle fattige til of
fentlig Understøttelse henviste Farni
lier er i England 75 pCt., i Genf og
Paris 80 pCt., i Tyskland endog 90
pCt., ved Familieforsørgerens Drik
sældighed kommen i denne Elendighed.
Det er ligesaa bekjendt, at i de fleste
civiliserede Stater i Verden 20 til 40
pCt. af de mandlige sindsforvirrede
har Alkoholen at takke, for sin frygte
lige Skjæbne.
Efter den nyeste Kriminalstatistik
for det famlede tyste Rige bliver 42
pCt. af alle Forbrydelser begaaede i
beruset Tilstand ved Mord ubgjør
Forholdet 46 pCt. ved Drab 63
pCt. ved svære Legemsbeskadigelser
74 pCt. ved lette Legemsbeskadigel
ser 63 pCt. ved Modstand mod
Myndighederne 76 pCt. ved Brud
paa Husfreden 54 pCt., og ved
Forbrydelse mod Sædeligheden 77
pCt.
Endnu vil jeg omtale, at ogsaa en
betydelig Del af ZEgteflabsflils
misser og Selvmord er en Følge af
Drukkenskaben eller Drikkelysten.
Fra det første Glas indtil Vanvid,
til Forbrydelse, til Fortvivlelse og til
Selvmord er der tusinder Trin af
Elendighed.
Kun den, lom synker ned i de un
derste, bliver iagttaget as Statisti
ten.
Lad os heller ikke forglemme,at en
hver af disse Elendigheder tillige øde
lægger andres Livstykke. Hvorme
gett ødelagt Familielykke, hvormegen
Kummer, hvormange Toarer af
uskyldig Medlidende, hvormegen dyb,
nagende Sjælefmerte, der aldrig kom
mer til det statistiske Bureaus Kund
skab!
Og nu den husholderske Side as
Spørgsmaalet. I mange Egne as
Europa bliver i
Falls, Minnesota, 18de Januar 1888. 7de Aarg.
Part af den avlede
Grøde forbrændt eller brygget til Al
kohol. Antage vi ettdogfaa tun en
Tiendedel, faa vil det med andre Ord
sige: En Tiendedel af den agerdyr
kende Del af Befolkningen beskjæsti
ger sig med Produktion as Alkohol.
Agerbrugeren danner imidlertid i
Europa meget mere end Halvparten
af den hele Befolkning. Betænker vi
videre at store Landftrætninger ude­
lukkende tjener til Vindyrkning, at
Vindyrkning er en forargelig tyvag
tig Dyrkning, at Vinbjerget bliver
gjødet med det Material, fom bliver
unddraget andre Marker med stor
Arbeidsudgist, betænke vi videre, at
der som Alkoholsprodueenter maa
regnes med en betydelig Del as de
Arbeidere, som befljæstiger sig med
Forarbeidelse af Agerbrugsredflaber
og Maskiner og med Bygninger paa
Landet, fremdeles samtlige Arbeidere,
som befatte sig med Bygning og Til
redning af Brænderier, Bryggerier
og Destillationer, og samtlige Arbei
dere, som ere befljæstigede selve
Brændevinsbrændens, Vinproduktio
nens og Ølbryggens Virksomhed og
regner vi endnu hertil alle de Kjøb
mænd og Mellemhandlere, som har at
bestille med Salget af Alkohol og en
deligt den store Hær af Skjænkevær
ter, Opvartere og Opvartersker, saa
maa vi beljende: En meget betydelig
Del det er maaske en Tiendedel os
hele den civiliserede Menneskehed
arbeider i sit Ansigts Sved Aar ud
og Aar ind, Dag ud og Dag ind, med
rastløs Iver forat producere Gift og
fordele den, og allesammen konsume
rer den med hverandre forat ødelæg
ge Arbeidskraft, forat tømme Pen
gekasserne og fylde Fattighusene,
Sygehusene, Tugthusene og Galehu
sene!
Hatt gaar dernæst over til at spør
ge: Hvad skal nu gjøres mod denne
aldeles exempelløse Elendighed?
Nogle Prwstebyrder.
(Indsendt til Skandinaven.)
Hvorledes skal mon behandle Præ
stens Liv og Virksomhed, for at han
kan biive træt? Et Par af vor Tids
Kirkcblode hor just opkastet dette
Spørgsmaal og ledsaget det med føl
gende Svar:
1. Gao ftelden i Kirten og tom da
altid for fent.
2. Goo aldrig til Ugegudstjenefter
ne.
3. Opsøg olle mulige Feil hos
Præsten og tal meget om dem til an
dre.
4. Opmnnter ham aldrig i hans
Embedsgjerning, mett søg at staffe
ham saa mange Vanfleligheder og saa
meget Besvær som muligt.
5. Tal meget til ham om, hvor
mange det er, som nære Uvillie mod
ham og ikke lite ham.
6. Fortæl hamret ofte, hvormeget
hans Formand i Embedet var anseet
og asholdt.
7. Jstandbring eller deltag i alle
mulige Forlystelser.
8. Forlang as ham, at han altid
stal være hjemme for at modtage Be
søg: gjør da ditte Besøg hos ham saa
lange og kjedelige som muligt tal saa
siden ved enhver Leilighed ilde out
ham, fordi han ikke gjør Husbesøg
hos sine Menighedsmedlemmer meget
ofte.
9. Prædiker han altid hjemme, saa
kræv, at han af og til skal reise bort
og prædike andetsteds for at andre kan
faa prædike i hans Sted hjemme, og
er han nogenfinde borte, faa pas paa
Lejligheden tit at saa besvære dig
over, at han forsømmer sitte Pligter
hjemme.
10. Giv ham liden, knap Løn, og
lad ham vente langt over den bestem
te Termin- Tid sørend du betaler
den.
11. Forsøm faa meget som muligt
dine Forpligtelser og taat ingensom
helst Irettesættelse derfor tror du
derimod at hove noget Punkt, hvori
Præsten ikke fuldkommen opsylder sin
Forpligtelse, saa gjør dig Flid med
ot faa denne Sag tilstrækkelig be
kjendt baade i og udenom Menighe
den.
12. Fortsæt idelig med at fortælle,
at der hersker en „almindelig Mis
nøie". med Præsten, og det stal siktert
lykkes at faa fordrevet baade Guds
Aand og Guds Tjener fra Menighe
den.
Læser! Hvad gjør du? Hvad ønsker
egentlig du? Hvad siger din Samvit
tighed?
(Ester „Sende-Budet" for April
1879.)
Fergus IMs Nge
udkommer hver Onsdag.
A. Solem, Ildgiver.
Subskriptionspris S l'50.
Fra Huron, Dakota, strives den
12te Januar: Der blæser mv en
Vind med en Hastighed af sex!i Mile
i Timen og Sneen opsylder Luften
den Grad, at tttait ikke kan se tyve Fod
foran fig. Al Forretning er standset,
ingen Skoler, ingen Træn og Lande
veiene vil ikke blive aabne for Færd
sel paa flere Dage. Gamle Settlere
kan ikke erindre et faadant Veir.
Thermometret viste 47 Grader under
Zero. Skolen maatte lukkes og Bør
nene blev sendt hjem. Mange of dem
ttaaede ikke sine Hjem og blev først
fundne efter en nøie Søgen af en
Mængde Mænd, fom holdt sig sam
men med Tonge og rykkede fretn i en
Slaglinie. En af Børnene er endnu
ude og alle Bestræbelser forat finde
det er forgjæves findes det ikke før
Midnat, vil det sandsynligvis omkom
me. En Mængde Folk fra Sandet
drog hjem, da lloeiret begyndte, og
matt frygter det værste med dem.
Superintendenten for Northwestern
banen hor ladet Værkstedets Damp
pibe blæse hele Eftermiddagen forat
Veilede dem inb til Byen, hvis de
fluide forføge paa at tiende tilbage.
„Vort Land" og „Ugeblad for Kir
ken og Hjemmet" er flaaet sammen tit
et „kristeligt Familieblad" og stal
kaldes „Vort Blod".
Märk dette!
Det er en bekjendt Sag, at en Han
delsmand, der krediterer nd sine Va
rer, ikke kan vide, naar han kan ind
kassere sit Tilgodehavende, og tildels
finder man, at store Summer bliver
staaettde i eit utilbørlig lang Tid.
Enkelte forlader Egnen og forglemmer,
at betale fin Gjeld.
Heraf vil man fe, at de Handels
mænd, som beregner sig eit rimelig
Procent, er nødt til at have Tab.
Forat forebygge dette er matt nødt tit
at beregne fig faa store Procenter, at
selv om endel ikke kan indkasseres,
det alligevel fan balancere.
Dette, vil enhver indse, er uretfær
digt, især mod saadanne, der betaler
for fine Varer, thi disse maa paa den
Maade betale det, font ellers vilde bli
ve Handelsmandens Tab.
Af dis fe og lignende Grunde har
vi besluttet fra 20de Jan. '88 at be
gynde med strikt Komant-Handel.
Vi ønsker alle, og især vore gamle
Kunder, velkommen. I vil snart
indse, at denne Forandring vil blive
til Fordel for eder-selv saavel som for
os.
Ved, Smør, Mg, Huder og lig
nende vil modtages, og de, som har
saadanne Varer tit Bytte for andre,
vil faa famme Fordel som de, der
handler for Kontant.
Venligst,
Bjorge & Sjordal.
Underwood, Miitn.
Sarpsborgs Syforening ønsker sine
Penge indkrævet, og de, som flyider,
anmodes om snarest muligt at betale
til dens Kasserer Nils Røvong. Og
saa en Restanceliste er at finde hos
Kjøbmand K. Brandvold i Dalton.
JErbødigst,
Nils Røvang.
Grimsruds Restanrattt
ved Siden af Kapt. Coles Mastinud
falg anbefales til reisende og andre,
fom ikke har Road til at tage hen til
de store Hoteller. Med stor Omhu
vil der poasees, at saavel Beværtning
som Sengsteder skal tilfredsstille alle
rimelige Krav. Der er ogsaa godt
Staldrum for Heste. Prisen meget
billig. \n\n Minnesota.
FERGUS FALLS UGEBLAD,
The only Norwegian newspaper in
northwestern Minnesota.
A. SOLEM, Publisher.
Entered at the post office at Fer
gus Falls as second class matter.