Fergus Falls ugeblad. [volume], April 04, 1888, Image 6

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
A i s
(Af Carit Etlar.)
(Fortsættelse fra forr. No.)
„Ikke Andet? Det piner mig
rueligt, naar man drager min 3Ere,
Tvivl. Jeg har ikke lukket et Øte den
ele Nat. Excellence skulde ikke ha
ve Brug for en lang, katalonifl Kniv
med en Guldmadonna i Skaftet. Den
flækker et Haar paa Længden,— ægte
Barer! Excellence ønsker ikke en
solid Fører op til Kaskaderne idag?
Beiret bliver udmærket smukt".
„Hvem har sagt, at jeg vilde til
Kaskaderne idag"?
„Par Dieu! hvem skulde sige det?
Jeg troede det blot. Naodtgherren
maa endelig ikke anse mig for en Bog
finke.— Den russiske Fyrste sendte en
af sine Masurkaer derop imorges tid
ligt. Herskabet skal spise Frokost der,
præcise Kl. 12. Jeg hørte Excel
lence synge toftes, mageløst! Det
forstaar jeg mig paa. Der er ikke to
saadanne Stemmer i hele Verden,
og Fyrstinden og hendes Selstabsda
me! færdige til at falde ud over
Rækværket forat høre. Sikke Dine!
sorte som den vildeste Nat jeg siger
ikke mere".
„Gaa din Vei, Jerez! Jeg behø
ver ingen Fører idag, imorgen tager
jeg maafle op til Maladatta. Du
kan høre Besked derom nede hos Port
nerett. Farvel"!
Veiret var smukt, Himlen mørke
blaa, uden en eneste Sky. Det var
en Dag til Udflugter. Foran Fyrst
Romanoffs Hotel havde fire opsadle
de Heste ventet i flere Timer. En
af Tjenerne kom med et rødt Fløiels
Tæppe, som han spændte over den ene
Damesaddel. Lidt efter lod Fyrsten
sig tilsyne med sin Datter og en anden
Dame. En af deres Tjenere fulgte
dent en gammel Fører gik tilfods i
Spidsen for Toget. Saaledes fori o
de de Byen og droge op til Kaska
derne.
Fyrstinden bar en lys Kjole, til
knappet fra Hals til Fod, en Dragt,
hvis Stof og Snit fremhævede alle
en ungdommelig og smidig Figurs
Fuldkommenheder. Hun saa meget
bleg ud denne Morgen der hvilede
en dyb Alvor, en uforklarlig Sørg
modighed i hendes store Dine hun
befandt sig tilsyneladende under Paa
virfning af en bestemt Tanke, som
hendes puritanske Statur kjæmpede
imod. Der var kommet noget Frem
med ind i Kredsen af hendes Ideer,
som hun stræbte at frigjøre sig for.
Bar det et Frøkorn, der spirede, en
hidtil uanet Følelse, der, ligesom alt
det nye, meldte sig med ZEngstelse og
Usikkerhed. Var det en Lykke over at
have sundet, eller er ubestemt Frygt
forat have tabt sig selv, eller var
det maaske en Morgendæmring for en
af disse sjeldne Stemninger i vor Til
værelse, som Ordet ingensinde har
mægtet at forklare, og hvori vi om
fatte det Skabte omkring os med en
ukjendt Inderlighed, smile til Alt,
føle ligesom en Dust af Blomster
aande tit os gjennem Luften, medens
Bønnen trænger over vore Læber
med Tak. med Jubel og Velsignelse?
Det vidste denne unge, overmodige
Patricierinde ikke at gjøre sig Rede
for.
Damen, som fulgte hende, var ene
ste Datter af en rig Bojar, lille, fort
haaret, meget brun i Huden, med
store, mørke, mandelformede Dine,
omgivne af ett lyseblaa Emallie, dri
stige og udfordrende Dine, der aldrig
havde sænket sig, for hvad de mødte.
Livlig, leende og i uafbrudt Bevæ
gelse, lignede hun en Gærdesmutte, og
besad noget af denne lille Fugls kap
rtciøse og overgivne Natur. Hun
havde kjendt Wanka fra Barndom
men, var bleven opdraget med hende i
Fontainebleau, i samme Pensionsan
stalt, og gjorde nu Reisen til Badet i
hendes Selskab. Hun havde ikke væ
ret otte Dage i Luchon, sør hun vidste
Bested ont Alle og kjendte Alle In
gen og Intet undgik hendes Opmærk
somhed. Hun var endelig det opli
vende Element i Famelien, en fuld
stændig Modsætning til Wanka, og
den Eneste, i hvis Selskab Fyrst Ru
manoff blev veltalende.
„Altfaa, min Bedste"! sagde hun,
da de vare komne udenfor Byen, „det
er da bestandig ham, vi drømme om,
ham, som tilslører disse blide Dueøi
ne og bringer Skyer ind i vort klare
Sollys idag. Hvor længe stal det
vare ved"?
„Hvem mener Du"?
„Ham, der nylig fik Dig til at ven
de Hovedet, da vi rede forbi Hotellet,
hvor han bor, den Uforskammede!
font ikke anede, at vi vare i hans
Nærhed kort sagt, Mennesket fra
toftes".
„Men, Arfa dog! Hvad tænker Du
paa? Jeg kjender ham jo ikke jeg
ved ikke, hvem han er, altfaa bestjæf
tiger mig ikke med ham".
„Jo, det er en god Snak! Jeg
har sagt Dig det før, Wanka, naar
Du bliver ved faaledes, vil dit ari,
stokratiske Hovmod tilsidst lægge en
kold Haand over hele din Fremtids
Lykke. En Mand er en Mand, min
Rare! Kan han ikke naa op til os,
maa vi vise Naade og stige ned til
ham, at sige, hvis han besidder sin
Races eneste Værd og Fortrin, hvor
ved jeg mener, at han kun lever og
aander forat fetere og forgude os
forltoor han ikke at udtrykke disse to
Egenskaber i sit Blik, i enhver Hand
ling, siger jeg som Du: jeg ved ikke
hvem han er, selvfølgelig befljæstiger
jeg mig ikke med ham".
„Er det indiskret for en Tredie at
blande sig i Deres Samtale"? spurg
te Rnmanoff og red hen paa Siden af
Arfa.
„Aldeles ikke", svarede hun „Sam
talen vil dog maafle ikke interessere
Dem, Monseigneur Wanka paastaar,
at min nye, støvfarvede Ridekjole ikke
klæder mig, Trøieu sidder for stramt,
finder hun, hun holder af det Ube
stemte i Formen, jeg af det Betegnen
øe. Hvem af os har nu Ret"?
„Jeg beklager meget, at jeg netop
er af somme Mening som De", fvare
Fyrsten smilende.
„Det har Papa da næsten altid
Grund til at beklage sig over".
„Det er fortræffeligt", sagde Arfa
„men hvorfor beklager De Dem just
derover"?
„Fordi jeg ellers vilde have den
Fornøielse at lade mig omvende af
Dem. Jeg finder netop, at Deres
Ridedragt klæder Dem fortryl
lende".
„Der hører Du, Wanka! Og man
bør stole faa meget mere paa Fyr.
stens Dom, som han alttd har bevist
at have en ganske udmærket Smag".
Lidt efter blev Veien smal igjen
Fyrsten red tilbage til Tjeneren.
Arfa fortsatte:
„Han er høi og stærk det synes
jeg om smoo Herrer ere mig imod,
de forekomme mig bestandig kun som
halvfærdige. Han foo ogsaa ret
godt ud, Du! jo! et Dieblik, da
han sang og ligesom flugte Dig med
Dinene hans Stemme sitrede af Li
denflab, hans Aande maa have været
Ild, medens han stod der saaledes
kan jeg lide dem! Din rolige, ele
gante Skikkelse har bestemt været hans
lykkelige Drømmesyn inat. Du fait
stole derpaa".
„Men saa Ji dog, Arfa, ti stille"!
sagde Fyrstinden rødmende „jeg kan
ikke lide at høre Dig tale saaledes".
Arfa lænede sig magelig tilbage,
smilede med dette overmodige, sorglø
se Udtryk, som Lykken giver. Derpaa
vedblev hun:
„Det er nu din Lod her i Verden,
Du yndige Fyrstinde, at saare, min
derimod at læge. Gud ved, om Du
ikke i Grunden har faaet den bedste
Rolle. Det Morsomste og det, der
holder os selv i Spænding, er dog
vist at se dem vaande sig under deres
Kvaler, pine og mortre dent, give
dent Haab i et Blik forat sønderknuse
dent i det næste. I Besancon traf
jeg en lærd Doktor han fortalte om
en Mand, font hed Darwin, hvis
Stammefader flat have været en os
disse store Aber, som spise Folk,
denne Dorvin er vist ellers et meget
fornuftigt Menneske hatt paastaar
nemlig, at Naturen blot har frem
bragt Herrerne font en Slags store
Dukker for Domerne, til at fetere os,
smægte, futte og forgaa i umættede
Længsler. Det skal være ganske vist,
Du! Lidt Haab bør Du dog give
ham, blot ikke for meget Uvished er
en Spore, Tryghed støver det er faa
interessant at se dem kjæmpe og lide
man trænger virkelig til lidt Adspre
delse i disse hede Sommerdage".
„Nu flal Du høre op med deifne
Snak, ellers bliver jeg vred. Naar
jeg lytter til ditte ryggesløse Ord,
irritere de mig naar jeg tænker paa
din Fremtid, bringer den mig til at
skjæl ve".
„Men jeg har jo ingen Fremtid,
Du! Lægerne love mig, at jeg flal
dø inden mit femogtyvende Aar mit
Hjerte er for stort, sige de. Det er
fortræffeligt! Hellere forsvinde som
ett Rose, i Ungdom, Skjønhed og
Pragt, end falme, blades af og blive
overfeet som en Hyben. Det er, hvad
jeg ønfler. Jeg vil nære Tilbøjelig
hed, ikke Lidenskab jeg formæler mig
aldrig der er noget Usædeligt i ZEg-
teskobet, som indgyder mig Rædsel
Kjærlighedens Liv er Lidenskabens,
sige de, men ZEgteskobets Natur er jo
netop at tilintetgjøre den. Det er
heller ikke sagt, at jeg er istand til at
gjengjælde den? Mit Liv stol være
som et animeret Bol. Lys, Blom
ster og Musik, en irriterende Parfu
me af Tilbedelse, Beundring og Ex
tafe Kulde og Ligegyldighed dræbe
»nig* jeg er en Salamander og kan
leve i Ilden".
Et Skridt tilbage vor Samtalen
mindre letfærdig, men en endnu dy
bere Prosa. Fyrst Rnmanoff sad
paa Hesten, omgiven med en Glorie
as Tobaksrøg han underholdt sig
med fin Tjener om Fyrstindens hvide
Hoppe.
„Hun flanker sig dog bestandig med
den venstre Hov".
„Ja"! svarede Tjeneren og tog til
sin firkantede Hue.
„Der maa lægges et Bind om Be
net. Koden er ikke rigtig klippet
idag sørg for, at det fler imorgen
Du ved, jeg holder ikke af Forsøm
melse".
„Ja"!
„Hvor meget hor vi tilbage af Hov
ren? Der skol fljæres noget Reinfan
mellem Foderet til hende. Glem det
ikke og rid faa tilbage nu".
»Ja"!
Det er vanskeligt nt tænke sig en
mere malerisk eller romantisk Egn end
den, hvorigjennem de fire Ryttere
droge op til Kaskaderne. En Stræk
ning udenfor Byen fulgte de den brt
de og bonede Vei for Postvognen,
derefter gik det ind i Bjergene Veien
blev til en snever og steil Sti, som
bugtede sig imellem nedrullede Klippe
stykker, revnede og sprængte under en
Naturrevolution. Flere Gange førte
denne Sti ind i trange Kløfter, tilluk
kede af Trægrene, font dannede et
fuldstændigt Løvtag over dem. In
sekterne summede, Bregnerne duftede,
Solen brændte, men Sommervarmen
dæmpedes af den friske Aande fra
Bjergene. Under Kløfterne aabnedes
en milevid Udsigt ind over Pyrenæer
ne. Nede i Dalen taa den sranfle
Forpostkjæde, der fluide hindre span
ske Insurgenter i at trænge ind over
Grænsen. Soldaterne toge sig i den
ne Afstand ud fom fmaa lyse Punk
ter. Nogle havde gjort Ild paa og
kogte Kaffe, andre stillede Geværerne
i Pyramider og gave sig isærd med at
vafle deres Linned, som derefter blev
udbredt i Græsset, medens de joge
omkring som fmaa Kid, i vilde og
overgivne Spring og i samme Dragt
som Adam i Paradiset.
Opad gik det bestandig Hestene
pustede og stønnede, men toge ikke fetl
og vidste altid at finde den korteste
Vei. Bjergtoppene lyste og skinnede,
længer tilbage blev deres skarpe Lini
er bløde og luftige, derpaa indhylledes
de af Morgentaagen, med hvilken de
tilsidst fant sammen i det yderste Fjer
ne. Det var Omgivelser og Bille
der, der talte, en Poesi uden Rhyt
mer, men som dog trængte til Sjæ
len.
Omtrent to Mile fro Lochon gaar
Stien henover et skovklædt og porøst
Kalkstensbjerg, paa de tre Sider ind
kredset as takkede og steile Klipper
den fjerde Side oobner derimod Ud
sigt til en langstrakt Dal, besaaet med
jmao Træhuse, frodige Kornmarker,
lysegrønne Skove og hvide Kirketnar
ne, maafle det yndigste og mest fæng
slende Sted i Pyrenæerne. Under
dette Bjerg har en vældig Vandstrøm,
der i tusinde fmaa, sølvhvide Aorer
kommer oppe fro Snefjeldene, boret
sig Vei, og styrter ud over de neden
for liggende Klipper med en Larm, et
Brøl, der loder enhver anden Lyd i
dets Nærhed forsvinde. Pao selve
Stien spores Intet til denne under
jordiske Aabning, Bjerget synes blot
at fljælve under denne mægtige
Strøms Anstrengelser forat fkaffe sig
Lust. Det syder og buldrer nede i
Dybet, medens Vandet flummer i de
skjulte Kløfter, og river knuste Træ
stammer, Grene og Buste med sig i
dets vilde og brusende Hvirvler.
Omkring den yderste Pynt af Klip
pen giver et Rækværk Beskyttelse for
de Veifarende, fom Udsigten lokker til
at standse her.
Grene og opstablede Stenpiller
danne et noget skrøbeligt Værn, som
desuden hvert Foraar ntaa flyttes lidt
længere indad, fordi Sneen om Vin
teren løsner Stykker af den sprøde
Klippe og fører dem med sig ned i
Dyvet.
En gammel, arret Soldat, med en
Række Medailler og Baand paa Bry
stet, havde denne Sommer bygget sig
en lille Hytte af Grene og Græstørv,
støttet op mod den ene Klippevæg.
Hons Bestilling vor at posse paa de
Fremmede. Saasnart han fik Die
poo dent, slæbte han en Lirekasse ud
af Hytten, og vedblev at spille, me
dens de opholdt sig paa Pynten.
Denne Morgen gjorde Anton og
Ojito ham Selskab. Pigen sang og
dansede til Tonerne af en falsk Har
monika, Anton trakterede fin Guitar,
derimellem lød Soldatens Lirekasse
og Vandfaldets Bulder det var
ikke muligt at tænke sig ett mere skur
rende Mislyd af Toner.
Fyrst Rumanoff og hans Damer
stege os deres Heste, Dagen var klar,
Udsigten ned over Dalen maatte være
henrivende.
„De fluide ikke vove sig for langt
ud paa Pynten", roobte den gamle
Soldat til dem.
Fyrsten lod til at overhøre hans
Ord han befandt sig under Indfly
delse af Arfas lidenskabelige Dine, lo
og spøgte med hende. Anton tog sin
Hue af og løb efter dem.
„Excellence fluide ikke vove sig for
langt ud paa Pynten", gjentog han.
„Jgaor, do det regnede, har hun flaa
et en Revne i sig, saa tyk som min
Mave".
Fyrsten forstod maafle ikke Dren
gens Sprog. Han standsede først, do
Arfa stod stille og lænede sig til ham,
idet hun pegede ned i Dalen med sin
hvide Ridepisk, forat betegne den
Gjenstand, der fængslede hende. Amon
vedblev at bukke og gjentog sin Advar
sel. Wonka vendte sig mod Drengen,
hun gjenkjendte ham fro tgaar og vil
de tiltale ham, men betænkte sig og
trak paa Skulderen.
Amon lagde Mærke til den Op
mærksomhed, han vakte. Do Fyrstin
den fjernede sig, løb han efter hende
med Huen i den ene Haand, og strakte
i den anden en Jernbøile frem, hvori
der hang en Mængde fmaa Finger
ringe af sort og hvidflettet Hestehaar.
(Mere.)
Forsendelse af Lax til Argentinten.
Dr. Pratique i „Nationaltidende"
skriver: „Fiskeritidende" bringer i sit
sidste Numer den interessante Med
delelse, at der er gjort Forsøg med
Transport af Laxeæg samt udvoxne
Karper til de argentinske Stater.
For Karpernes Vedkommende er det
iøorigt ikke første Gang, atTuren gaar
over Atlanterhavet for nogle Aar
siden blev der nemlig gjort et lignen
de Forsøg, der ogsaa lykkedes meget
godt for faa vidt, fom Karperne naae
be vel beholdne over Havet, men da
de kom i Land, døde de, fordi ja,
Kilden er Hr. Adjunkt Feddersens
„Fisketidende" de politiske Forhold
hindrede deres Anbringelse i passede
Vande! Maa saa ikke end
ogsaa en Fifl indrømme, at den Poli
tik har en vis Mand skabt!?
Med Saxeæggene er det første
Gang, at Forsøget gjøres den Vei
thi fra Nordamerika til Europa har
det mere end en Gang været gjort med
Held, og man tør da ogsaa haabe, at
Reisen vestover maa bekomme de unge
Saxespirer vel.
Saa helt let en Sag er denne
Transport naturligvis ikke. „Van
fleligheden ligger i, at man under den
omtrent en Manned varende Trans
port maa forhale Udklækningen. Dette
fler ved at holde Wggene ved en saa
lav Varmegrad, at deres Udklækning
saa godt som standses, indtil de naar
til det for dem bestemte Udklaknings
sted. I
den Hensigt bliver Wggene
anbragte i egne Transportkasser,
hvor de ved Hj.rlp af Is afkjøles saa
meget, at Livet ikke ophører, men dog
Udklækningen gaar meget langsomt.
For at mon fan opnaa dette, er det
nødvendigt, et Transportkasserne
daglig under Overreisen bliver pas
fede med Is og i det hele bliver be
handlede med Omhu". Der medføl
ger do ogsaa en særlig fiskekyndig
Mand, som flol passe Wggene un
derveis.
Det hele vor for Resten nær bleven
spoleret ved, at de 5 Tcansportkasser
med de 120,000 Laxeæg var komite
for sent til Hamburg. Det lytteres
tun netop at faa dem om Bord i Dam
peren, der fluide føre dem til Buenos
Ayres de havde nemlig været en
lidt rundelig Tid ont at fjøre fra
Helsingør til Hamburg: fra Onsdag
Formiddag til Fredag Morgen og
det endfljønt de naturligvis gik som
Ilgods.
H. T. 9Uitge»,
LUMBEB
Giv ikke Pant i deres Farm,
for De har talt med
F. H. Sake
Rummet tilladeros ikke at forklare,
paa hvilke Betingelser vi udlaoner
Penge, men en Ting vil vi garantere,
og dette er: Dersom Deres Eien
domsret er utvivlsom, øg Saanet er,
som vi ønsker det, vil vi forsikre Dem
bedre Betingelser, end De fan opnao
andetsteds. Bort Kompagni er et
Hjemtttefottipagitt og har en Kapital af
$500,000, altsammen indbetalt, og et
stort Overskud dertil. Do det ud
laaner fine egne Penge, fan enhver
se, at de fan give bedre Betingelser
end ont de laante ud andre Folks Pen
ge, som andre gjør. Bi har mange
Penge nu, som vi søger at onbringe,
og ønsker at laane til saa mange som
muligt, naar blot Pantet er godt.
Bi udloaner Penge efter Asdragspla
nen cg indretter ss i Virkelighed ol
deles efter Saantagerens Duske.
Pengene betales somme Dog, som
Ansøgningen indleveres. Kom ind
tit os, eller hvis De bor langt borte,
skriv os til, og De vil blive sornøiet
med den Maade, hvorpaa vi driver
vor Forretning.
F. H. Sake,
Tilsalgs billigt
og poo lette Vilkaar er følgende Far
me:
Sei Sek. 33, Town of Aastad.
(Sei Sek. 8, Town of Amor.
Hele Sektion 31 i Town of Rush
Sake eller hvilkensomhelst Del af den.
©ei Sek. 30, Town of Star Sake.
@£ttei Sek. 3. Town of Otto, og
seifei Set. 35, Town os Pine
Sake.
Nei Sek. 34, Town of Sawrence,
Grant County.
Neisvi og nifei og seisei Sek.
18, Town of Cormorant, Becker
County.
Dersom De vil kjøbe Farm, se paa
nogle af disse og kom,flal vi tales ved.
Jeg vil sælge dem billigt og sætte
Betalingstiden saa lang, som De øn
fler det.
af udyrket Land tilsalgs- Betingelser: En
Tiendedel betales strax. Nesten paa 7 Aar
med 7 Procent Nente.
Farme
tilsalgs pr. Cvmmlssion og i Bytte for By-
eiendom.
Penge
til Udlaan paa dyrkede Farme og mod al-
mindelig Rente. Denne betales en Gang
om Aäret, og De kan selv bestemme Datoen,
naar De vil betale den.
Hele Laanet eller endel deraf kan indbe-
tales naartomhelst inden den for samme fast-
satte Tid.
A. H. Clambey.
fl'LLtf Minn.
L.B. Larsons
nye
Altsammen nye og første Klosses
Varer.
Grønne Wbler i Partier til nedsat
Prise.
Bjmge &
Sjordals
Underwood, Minn.,
Sælger alleslags Barer ualmindelig
billigtefter Kontantsystemet.
Drygoods, Groceries, Hatte og
Huer, Støvler og Skoe, samt en hel
Del Patent-og norfle Medieiner. Si
geledes de berømte Diamond Pack
age Dyes (Farve-Pakker) nt. nt.
H. P. Bjorge af nævnte Firma
fælger Emigrant-Billetter med alle
Sinter. Billetter fælges ogfaa paa
Henstand til Høsten.
Sigeledes sælges Veksler paa alle
større Byer i Europa samt Bank
Post Remittance.
Gaa til
J. 9. JiiieÉiiö,
@ity Dmg Store,
Fergus Falls, Minnesota,
Hoffmandsdraaber.
Nafta.
Alle Slags Patent-Mediciner.
Papir, Penne og Konvoluter.
Skolebøger.
Norfle Bøger.
Bedste Sort Blyhvidt.
Maling i alle Farver.
Bedste Sort Sittolie.
Jnsectpulver.
En stor Forsyning of Billedrammer
til billig Pris.
Billedrammer kan ogsaa forarbei
des efter Ordre med fort Barsel.
Recepter er omhygeligt udfyldte.
Stor Forsyning as Bæggepapir
A I.
jnl6tf \n\n Battle Me, Mim.,
handler med
Do-re, Vinduer, Lister, flere Slags Vogne,
deriblandt Stoughtonvogne og Buggier.
Agent for Minnesota Loan & Trust
Company.
No. 2 & 3 i First National Bonks
Bygning, Fergus Folls.
Ne|ne| Set. 19, Town of Maine.
N? Set. 20, Town of Orwell.
Sei Sek. 8, Town of Western.
Nei Sek. 13 Town of Western.
Sei Sek. 13, Town of Woodside.
E^sei Sek. 32, Town of Compton.
N|ttei og svinei Sek, 18, Town
of Compton.
S^svi Sek. 14, Town of Bluffton.
Svi Sek. 32, Town of Otto.
141 Acres i Sektion 26, Town of
Candor.
N|nvi og nei Sek. 8, Town of
Friberg.
Sinvi Sek. 8, Town of Maple
wood.
Svi Sek. 12, Town of Stony
Brook, Grant County.
E^nei og tt^fei Set. 14, Town of
Stony Brook, Grant County.
E| ei sec. 12 town of Eagle
Lake.
E£ nwi & swi nwi sec. 5 town
of Stony Brook.
W. I. Holmes.
100,000 Acres
Kontor No. 4 Pickit'Block, Fergus Falls.
pao Bismarck Ave.
Cheap Cash Store,
naar De vil fjøbe rene Apotekerva
rer:
Electric Bitters.
King's New Discovery for Con
sumption (Kings nye Opfindelse mob
Tæring).
Stanges Healths Salts (Stanges
Sundheds-Salt).
Moderdraaver.
Albums.
Haarolie Cologne.