Newspaper Page Text
A ist. (Af Carit Etlar.) (Fortsættelse fro forr. No.) „Jeg kan ikke bede", hviskede hun efter lang TauShed „mit Bryst er som jeg befandt mig i en anden Ber den, hvori enhver Gjenstand træder mig forfærdelig og gigantisk irnøde. Halvmørket omkring os, LarWn i Dybet, disse mægtige og vilde Kusche masser, det Ubekjendtes Storhed og Majestæt griber mig. Tal, fortæl Noget, lad mig høre Deres Røst, naar De tier, lytter jeg kun efter det bru sende Fald, og kommer til at fljælve og ryste paany". „Hvad skal jeg fortælle? Hvis jeg begynder at tale om mig selv, vilde jeg røbe en flet Smag, skjønt jeg maa fle kunde have meget at sige. Lad os da tale om Dem". „Ja"! sagde hun og drog den fine Linie, som dannede hendes Øienbrytt, spottende iveiret. „Tal kun om mig, De, som ikke tiender mig, som neppe har hørt min Stemme før idag, som ikke ved det allermindste om mig". Han soa ned paa hende og smilede. vDer gives et sælles Stikord for vor Tid, som De sikkert kjender. Det er Samsundets Brøst og Mangler. Al verden fører det i Munden, men de Færreste have nogen Mening om, hvorledes disse Mangler skulde af hjælpes. Jeg for min Del tror, at Samfundets største Feil bestaar deri, at det ligesom forstener Følelser, ved bestandig at lære os at skjule og for nægte. Det Ualmindelige maa drage os ind i sin Kreds, Sorgen, Liden staben eller Ulykken maa nærme sig, forot vi kunne blive os selv igjen. De befinder Dem idag som i en ny og ukjendt Verden, har De sagt, Alt er forvandlet, mærker De ikke, at De selv er forvandlet? Hernede er De frist, blid og tillidsfuld, deroppe viste De Dem bestandig streng og kold, Selskabet sandt De ikke godt nok, Mu siken lod til at kjede Dem som en Dame i sit Forværk, indhyllede De Dem i en fornem Ligegyldighed for Alt og Alle". „De mener, fordi jeg vægrede mig ved at modtage de Opmærksomheder, man gjorde mig til Gjenstand for. Hvad indeholdt de? Komplimenter til min Figur, min Holdning og mine mørke Øitte. Derom har man for talt mig, siden jeg var en lille Pige. Foråt høre det igjen, behøvede jeg da ikke at reise til Luchon", tilføj ede hun med et fortryllende Smil. „Hvilken ydmygende Mening maa ikke disse Mennesker have om mig, forat tro, jeg fluide sætte Pris paa en Be undring, der vækkes over mine smaa Fødder eller hvide Hænder? Og hvad er det for Perfoner, De omta ler? Læs Badelisten igjennem, De vil sinde alle dens Spalter fulde af Kjøbmandsfamilier, Børsspekulanter, Skibsredere, Skuespillere og Sange re, Folk kort sagt, som ikke have anden Ret til mit Selskab end den, Tilfæl det giver dem. Hvilken Forbindelse kan der tænkes mellem deres Stand og den, jeg tilhører? Vore Sympa thier have Intet tilfælles, vi tænke og tro ikke det Samme, vi elske og afsky ikke det Samme". „Oq disse skrinlagte Anskuelser vo verDe at mane frem i et Aarhnndre de, hvis Løsen har været Frihed, Lighed og Broderskab", ytrede Lio nel. „Maafle har jeg Uret, men jeg til hører nu engang et Selskab, der er ligesaa redebon til at undskylde hver andre indbyrdes, som flaanselsløst mod enhver Fremmed, der søger at trænge ind i det. Mine Forfædre vogt paa mig, deres Navne og Min der forpligte. De Fleste af dem bære uden Tvivl deres Tidsalders Feil: Vældens Forfængelighed, Rigdom mens Overmod, men de have gjort deres Feil god igjen ved bestemte Fortrin. Hvad havde vi at bestille med alle disse Fremmede og Ube kjendte, der søge at efterligne os? De have deres Begreber, deres Sæ ber, deres Originalitet hvorfor for nægter de denne ved at efterligne Andres? De klynge sig til os, træn ge sig ind, hvor Amygelfen venter dem, gjør sig latterlige for vore Tje nere og naa dog Intet. Jeg for staar nok, det maa være sørgeligt for disse stakkels Mennesker: et Liv uden Poesi, uden Fortid og Fremtid, men hvad er derved at gjøre? Hvilke for tvivlede Forsøg har man ikke gjort paa at bringe de forskjellige Racer til at smelte sammen, er det nogensinde lykkedes? Kasten vedbliver, trods Fordom, Misbrug og Uretfærdighed, at være Kaste, lige fra Fyrsten tit Bonden. Jeg bilder mig ind, det kan ikke være anderledes. Nogle sige, at disse Borgerlige flnlle afløse os, overvinde og fortrænge os vil det fle ved Talent og Bedrister, faa vi at finde os deri, det er en Kamp, vi ikke bør undflaa os for feire de, vil jeg tiøie mig for dem, gaa af Veien, for dem, men aldrig forene mig med dem". „Aldrig"? gjentog han spøgende. „Aldrig"! svarede hun bestemt og hævede sit Hoved, i dette Punkt reg ner jeg min Alder fra det trettende Aarhundrede. Jeg forftaar ikke den, der fan opgive de Fordringer, hans Stilling foreskriver at leve i Sam fundet maa vel være at bøie sig under dets Love. Naar De derfor fer mig kold og ligegyldig, indesluttet i min Is, font De sagde, faa ved De nu Grunden dertil. Jeg var bedrøvet over alt dette Intet, font omgav mig jeg vil ikke hylde dette Selskab og att» fer bet for uendeligt langt under mil Ønske, at blive hyldet af det. Des uden", tilføjede hun med et Smil, „til Dem tør jeg jo nok betro det. Man kan gjøre tilstrækkelig flette Be kjendtflaber i fin egen Kreds, til at man skulde søge dem i en fremmed. Men nu maa De fkrifte, jeg har gjort Begyndelsen. Hvorfra kjender De mig faa ttøie, at De har kunnet finde mig forskjellig fra igaar til idag? De nærmede Dem jo aldrig til os. De er maafle den Eneste, som ikke har søgt os undertiden lod det endogsaa, som om De undgik en hver Lejlighed til at komme i vort Selskab. Jeg undtager dog igaar Astes. Forklar mig dette". „Men saa tvinger De mig til at tale om mig selv, hvilket jeg nødig vilde. Nu vel! lad det da fle, siden det behager Dem. Hvor mangen Kvinde har ikke, uden at hun nogen sinde anede det, været Gjenstand for en Mands Opmærksomhed, hans Til bedelse, hans lønligste Drømme, og hvilket Paradis of Lykke har ikke disse Drømme indesluttet, hvor mange driftige Ønsker, blomstrende Tanker og Løfter har han ikke ofret paa hen des Alter? Det er blot ikke Enhver, der, foaledes som jeg, iler med at faa det fortalt, fom om der var det aller mindste Fortjenftligt derved. Jeg har søgt Dem siden den første Dag, De kom hertil, mere higende og ivrig, end alle de Andre tilsammen. Jeg var Dem nær, naar De mindst anede det ikke en af Deres Handlinger, ikke et Ord, en Bevægelse undgik mig, der var i Deres Ådre, i Deres hele Maade at være paa noget forskjellig! fro de Andre, font fængslede mig næ sten mod min Billie. Lagde man Mærke til Dem ved Deres Vindn, drog de Dem tilbage bag Blomsterne, sænkede Deres blide og frygtsomme Dine, blev fornem, kold og tilbagevi sende troede De derimod at være upaaagtet, var dette Hovmod forsvun det, da blev Alt hos Dem til Liv, Tonke og Frihed, en barnlig Nysgjer righed, fort sagt, De var for mig noget Nyt, et Billede udentor den sædvanlige Forestillingsfreds, frem for alt en levendegjort Drøm. Jeg lod mig iffe tilsyne, sagde De hvor for fluide jeg ogsaa det! jeg ønskede jo kun at se Dem, ikke, at De fluide lægge Mærke til mig. De var Fyrst inde Rumanoff, jeg Lionel Artist". „De holder af bestandig at være i Deres Rolle", sagde hun. „Det er det somme, bliv kun ved". „Da jeg idag banede mig Vei her ned, var min Lyst til at hjælpe, min Utaalmodighed efter at finde Dem blandet med en styg, egoistisk Følelse, og jeg sagde til mig selv: Af hele denne Skare, fom længes ester at saa en Plads ved hendes Fødder, er der iffe en Eneste, der vil vove, hvad jeg vover. Igaar havde hun hele Ver den til sin Tjener, idag har hun tun mig. Katt De begribe, hvor glad jeg blev, da jeg sandt Dem"? „Blot de nu snart vilde tomme os til Hjælp", sagde hun og saa op mod Klippen. „Hvorsor siger De nu dette"? spurgte han bedrøvet. „De fattes jo Intet, Vidunderet er fleet, De er sund og ufladt stuppen ud af en Fare, hvori alle Andre vilde være gaaede tilgrunde. Se dog ned! sex Alen til en af Siderne funde ingen menneske lig Magt have frelst Dem. Afgrun den gaber, Graven staar rede. Hpor ofte har De iffe ønflet Dem en indre sjælelig Bevægelse, en frisk Strøm ning, en Interesse udenfor det dag ligdags Liv? Jeg har læst Bekræf telse herpaa bag Deres blege rolige Maske, i Deres trætte Mine, nu kom mer dette Øjeblik, det forener Frygt og usigelig Rædsel med Lykke, Jubel og Frelse, det vækker alle DereS sluntrende Evner, font De ellers ingen Brug havde for, De trækker Veiret, De nyder, og De beklager Dem dero ver. Eller er De maafle bange for mig? De fjender mig iffe, ved ikke, hvem jeg er, jeg har aldrig været Dem præsenteret. O, mitt naadige Fyrstinde! Slaa ikke Deres Øine ned, lad dem kun vedblive at lyse over mig hvad jeg fortæller Dem, vil De dog aldrig faa at høre af no gen Anden, men De kan høre derpaa med hævet Pande. De maatte være forladt of Alle, De maatte kalde paa mig i Dødens Ångest, før jeg kom til* syne. Jeg er lykkelig, sjæleglad, fordi jeg fandt Dem, De fan Intet tage fra mig af dette Øieblifs Lykke, men heller ikke lægge dett ringeste Skjærv dertil. Jo, Noget kan De dog give. Lad mig beholde en Erindring i Deres Bryst, font den, man fljænker en hengiven Ven, det er Alt, hvad jeg øniker her tilhører De mig, De er mit Værk naar vi forlade denne Klippe, ere vi otter fremmede for hinanden. De er Fyrst inde Rumanoff, jeg Lionel Artist. Hvis jeg bar mit Ønske ud over 0ie blikket, vilde det være en Taabelig hed. Vi stilles som vi mødtes, jeg lidt gladere, jeg har et lykkeligt Min de mere. Jeg reiste bort fra det Sel flab, jeg tilhører, forat finde noget Smukt, noget, der kunde fylde mit Hjerte og bringe det ud af Hverdags livets ©lag det har jeg fundet, langt, langt rigere, end jeg ventede jeg har levet i dets Nærhed, berust mig i dets Duft, det hviler i mine Arme. Hvad fan jeg ønffe mere? For mig er det Skjønne ingen Aabenboring, der la der sig betegne efter en bestemt Theo ri eller i en bestemt Form jeg flatter det, enten det kommer tilsyne i den fremmede Dames Silfefjole eller i en Landsbypiges frygtsomme Dine, det falder Inspirationen frem hos mig, jeg bliver glad over min Tilværelse, jeg folder mine Hænder. Jeg feer, men jeg gaar igjen, fordi hele mit Liv og alle mine Ønfkers Maal fø rer mig tilbage til en eneste Trang, Frihed". „Har De Mod"? spurgte hun. Han faa op paa Klippen, han ny leg var tommen ned over, og smilede. „Nei"! svarede han. »Sig mig, hvem De før har fortalt alt det, fom De her siger mig"? Han saa lidt paa hende og rystede med Hovedet. „Stafkels Barn! Hvor De dog gjør Uret i at tomme med dette Spørgsmaal. Ved De vir felig iffe, at der gives Øieblikke for os alle, hvori Følelsen af, at vi be finde os ligeoverfor noget Stort eller Ophøiet, fremfalder Trang til at naa op i Høide dermed det lutrer, gjør den Lille større, fljænker Tonen Klang og Fylde, løser den bundne Tunge og giver Ordene Vinger. De maa have gjort flette Erfaringer i den Kreds, De nylig roste, forat kunne tvivle herpaa. Jeg for min Del tro ede, ot enhver saadan Røst, der trængte sig frem fom et Hjertes frifle Lovsang, umulig kunde blive misfor ftaaet os en ung uflyldig Kvinde. Jeg fang for Dem iaftes, og jeg fang smukt, fortræffeligt, jeg ved det, det var, fordi De holdt Deres ftraolendc Øine heftede paa mig, de indhyllede mig ligesom i et Slør. Jeg saa kun Dem, jeg tænkte kun paa Dem. Der stod De, hævet over hele Flokken, ind, hyllet i Deres Atlask, fin og afvisende kold og fornem, men jeg følte allige vel, at der flog et Hjerte bag dette Flitter, Deres Bryst bankede, Deres Stande fkjælvede, der kom Taarer i Deres Øine, De lyttede, De bøiede Dem nærmere og nærmere. Da blev det stille fom i en Kirfe faa fang jeg den Jubel ud, jeg gjemte paa, og De vidste godt, at den gjaldt fun Dem, nægt det, hvis De fon. Igaar troede De two Inspirationen, hvor for vil De tvivle om den idag"? Hun tov længe. Der vor Noget i dette Sprogs fyrige Energi, i hans over drevne Billeder og Sfildringer, font exalterede hende hun fandt Behag i denne djerve Ligefremhed, fordi den var ny og ubefjendt. Hun havde i hele fit tidligere Liv aldrig befundet sig faa værgeløs, saa ubeflyttet mod disse indtrængende Blit, mod Inder ligheden os denne bløde Stemmes Mufif, mod en Mands varme og brændende Aande. Hun mærfede iffe, at hendes Kinder glødede, at hendes Hjerte flog hurtigere, medens hun læ nede sig op mod ham, næsten indeslut tet af hans Arme. Af Stilheden om fring dem, af den overftaaede Fare, af Planternes Duft, drog denne nye Følelse Styrte. Mindst af Alt be greb hun, hvor stort et Herredømme han maatte gjøre gjældende over sig felv, forat fhnes rolig og ubevæget. Det var eftermanden lyttedes ham, hvod han fra først af havde ønflet, at drage hendes Tanter bort fra Øieblik fet, og atter give hende en fast Jord bund under hendes Fødder. (Mere.) ,«SigMor det er William." Fro Skotland Berettes om følgende Hændelse, som nylig har tildraget sig der. En fold, stormfuld Aften ihøst vættedes Beboerne af den lille By Eveston ved Kanonftud fra Hovet. Alle vidste hvod det betød. Det vor en tlippefuld Kyst, og der gif intet Aar, uden at Hovet trævede fine Of re netop derudenfor. Men Byens Indbyggere vor modige og behjertede Sømænd og Fiflere, fom før hovde reddet mangt et Menneskeliv, og de tiede ned til Stranden ved Lyden of Skuddet. En halv engelfl Mil udenfor Ky sten stod et Stib paa et Stjær, red ningsløst fortabt. Besætningen var gaoet tilveirs og holdt sig fast i Rig gen for iffe ot flylles bort af Bøl gerne. „Ud med Redningsbaaden!" Den fom ud i en Fort, men dens rafle Fører Hardy var iffe tilstede. Han var tidlig om Morgenen gao et til Presten i et AE rinde. Det var umuligt at vente paa ham, thi hvert Minut funde Sfibet flooes i Splinter. Otte Mand roede ud igjennem de høie Brændinger, naaede frem til Vraget og fif de Sfibbrudne ned i Baaden. Men en blev igjen. Han fad høieft oppe i Rigzen og var saa tung og stivfrossen, at de iffe vovede at tage ham med, thi Baaden fun de iffe bære flere. Stormen øgede paa, og de kunde resifere at gaa til bunds alle. Da de fom tillands,var Hardy tom men og fif høre om den ene, som fad igjen derude. „Ham reiser jeg ud ef ter"! udbrød han. „Hvem gaar med?" Ingen rørte sig. Man mente, bet var Uraad at tænfe paa sligt. „Sao gaar jeg alene!" fagdeHardy og sprang ned i Baaden. I samme Øieblik tom hans gamle Mor ned til Stranden og tiggede og bad ham om at blive. „Hufl paa, at din Far blev paa Søen og William ogsaa. William var hendes yngste Søn, som hun iffe havde hørt fra paa otte Aar. „Tænf paa din Mor!" bad hun. „End han derude do? Er du fiffer paa, ot iffe ogsaa han har en Mor?" Da tang den gamle, og fire Mand sprang i Baaden. De arbeidede sig frem til Vraget, men det gif langsomt. Stroget stod allerede halvt under Vand og det holdt haardt lat faa den stivfrosne ©taffel ned af Vanterne. Hardy maatte selv op efter ham. Nu laa han i Baaden, og det bor mod Land. Do de fom saa nær,at Hardys traf tige Stemme funde høres gjennem Stormens Brølen, raabte Hon: „Sig Mor, at det er William". Bli'r ung igjen. Mrs. Phæbe Chesley, Peterson, Clay County, Iowa, fortæller føl gende mærkelige Historie, som be kræftes af Byens andre Jndvaanere: Jeg er 73 Aar gammel og Har været plaget af Nyresygdom og Lamhed i mange Aar. Kunde iffe klæde mig uden Hjælp. Nu er jeg fri for al Smerte og er istand til at udføre alt mit eget Husarbeide. Jeg flyider min Tat tit Electric Bitters forat have fornyet min Ungdom og fuldstændig borttaget al Smerte. Prøv en Fla fle. Blot 50c i Mortenfens Apothet. Vi henlede Opmærtfomheden paa Avertissementet fro Dr. Powell Ree ves, Omaha, Neb., en regulær exomi neretLæge, der siges at nyde den aller høiefte Reputation og Tillid i enhver Henseende. Jnqen Pligt maa oversees. Der som du har en stiftende Hudsygdom,er det iffe din Pligt at stræbe og irritere Huden men at anvende Chamberlains Ointment og helbrede den. Garante res og sælges af alle Apothefere. Mod Lamhed i Ryggen,Siden eller Brystet, brug Shilohs porøse Plaster. Pris 25c hos I. T. Johnson. 5. Giv ikke Pant i deres Farm, fur De har talt med F. H. Late Rummet tillader os iffe at forflare, Paa hvilte Betingelser vi udlaaner Penge, men en Ting vil vi garantere, og dette er: Dersom Deres Ejen domsret er utvivlsom, eg Laanet er, font vi ønfler det, vil vi forfifre Dem bedre Betingelser, end De fan opnaa andetsteds. Vort Kompagni er et Hjemmefompagni og har en Kapital af $500,000, altsammen indbetalt, og et stort Overskud dertil. Da det ud laaner fine egne Penge, kan enhver se, at de kan give bedre Betingelser end om de Iaante ud andre golfs Pen ge, som andre gjør. Bi har mange Penge nu, som vi søger at anbringe, og ønsker at laane til saa mange som muligt, naor blot Pantet er godt. Vi udlaaner Penge efter Afdragspla nen cg indretter ss i Virkelighed ol deles efter Loantagerens Ønfle. Pengene betales samme Dag, som Ansøgningen indleveres. Kom ind til os, eller hvis De bor langt borte, flriv os til, og De vil blive fornøiet med dett Maade, hvorpaa vi driver vor Forretning. F. H. Late, Tilsalgs billigt og paa lette Bilfoor er følgende For me: Sei Set. 33, Town of Aastad. Sei Sek. 8, Town of Amor. Hele Sektion 31 i Town of Rush Late eller hvilfensomhelst Del af den. Nittvi og nei Sek. 8, Town of Friberg. Sinvi Sek. 8, Town of Maple toood. Dersom De vil jøbe Farm, fe paa nogle af disse og font,flal vi tales ved. Jeg vil fælge dent billigt og ætte Betalingstiden faa lang, font De øn fler det. ei sec. 12 town of Eagle Lake. tf udyrket Land tilsalgs. Betingelser: En Tiendedel betales strax, Nesten paa 7 Aar med 7 Procent Rente. Farme tilsalgs pr. Commission og i Bytte for By- eiendom. Penge til U paa dyrkede Farme og mod al- mindelig Rente. Denne betales en Gang om Staret, og De kan felv bestemme Datoen^ naar De vil betale den. Hele Laanet eller endel deraf kan indbe- tales naarjomhelst inden den for samme fast- satte Tid. A. H. Clambey. fl'22tf Minn. L.B.Larsous nye E&Focery Store Altsammen nye og første Klasses Barer. Grønne ZEbler i Partier til nedsot Prise. Bjvrge & Sjorwls Underwood, Minn., Sælger olleflags Varer ualmindelig billigtefter Kontantsystemet. Drygoods, Groceries, Hatte og Huer, Støvler og Skoe, samt en hel Del Patent-og norske Mediciner. Li geledes de berømte Diamond Pack age Dyes (Farve-Paffer) m. m. H. P. Bjerge af nævnte Firma fælger Emigrant-Billetter med alle Linier. Billetter fælges ogsaa paa Henstand til Høsten. Ligeledes sælges Vefsler paa alle større Byer i Europa samt Bank Posi Remittance. Gaa til i 3. teéiiD, Gttg Dmg Store, Fergus Falls, Minnesota, Hoffmondsdroober. Nafta. Alle Slags Patent-Mediciner. Papir, Penne og Konvoluter. Skolebøger. Norfle Bøger. Bedste Sort Blyhvidt. Maling i alle Farver. Bedste Sort Linolie. Jnfectpulver. En stor Forfyning af Billedrammer til billig Pris. Billedrammer fatt ogsaa forarbei des -efter Ordre med kort Barsel. Recepter er omhygeligt udfyldte. Stor Forsyning af Bæggepapir A I. KmMM. inietf \n\n Shilohs „Cvugh-og Consumption Cure" sælger vi og forfifrer den. Den helbreder Tæring. I. T. Johnfon, Apothefer. 6. Agent for Minnesota Loan & Trust Company. No. 2 & 3 i First National Bants Bygning, Fergus Falls. Sei Set. 30, Town of Star Late. Einei Set. 3. Town of Otto, og feifei Sek. 35, Town of Pine Safe. Neinei Set. 19, Town of Maine. Ni Set. 20, Town of Orwell. Sei Sek. 8, Town of Western. Nei Sek. 13 Town of Western. Sei Sek. 13, Town of Woodside. C?fei Sek. 32, Town of Compton. N£nei og fvinei Sek, 18, Town of Compton. Sifvi Sek. 14, Town of Bluffton. Svi Sek. 32, Town of Otto. 141 Acres i Sektion 26, Town of Candor. Svi Sek. 12, Town of Stony Brook, Grant County. Einei og ttlfei Sek. 14, Town of Stony Brook, Grant County. Nei Set. 34, Town of Lawrence, Grant County. Neifvi og n|sei og feifei Set. 18, Town of Cormorant, Becker County. E£ nwi & swi nwi sec. 5 town of Stony Brook. W. I. Holmes. 100,000 Acres Kontor No. 4 Pickit-Block, Fergus Falls. poo Bismarck Ave. Cheap Cash Store, naor De vil tjøbe rene Apothetervo rer: Electric Bitters. King's New Discovery for Con sumption (Kings nye Opfindelse mod Tæring). Stanges Healths Salts (Stanges Sundheds-Salt). Moderdraaver. Albums. Haorolie Cologne.