Fergus Falls ugeblad. [volume], July 04, 1888, Image 6

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Et Samliv.
(Forsat fra forr. No.)
Om Jakob ikke kunde dy sig forat
røre ved den lille rødtoppede Tom
mel- og Pegefinger, som strittede flig
uskyldig hver sin Bei, eller det var
Buggen, han kom til at støde an i, saa
Alette virkelig ikke, og det samme
kunde det være.
Der kan du se, Jakob! hun bøiede
sig rafl over Buggen og tog den Lille
op, som var vaagnet og begyndte at
skrige.
Jakob stod der og følte sig som en
Forbryder.
Jeg kunde jo ikke for det, ser du,
Mette! Skal jeg rope paa Barnepi
gen?
Nei, luk bare Døren! jeg vil
ikke, hun flal høre, han er urolig,
ellers har jeg hende herinde igjen.
Jeg er rent pint, hvergang jeg ser
hende ta i Barnet, og kan jo ikke næg
te hende det heller Men du
ved ikke, hvor jeg har ligqet og ærgret
mig ved at se paa, hvordan hun stelte
med Gutten. Bare, hvordan hun tar
i ham, du, saa haardt, som hun ryk
ker og flider i ham, ikke Spor af
Haandlag! jeg er rent ængstelig
for, at hun flal røre ved Gutten.
Saa siger vi hende op, gir hende
kort og godt hele Halvaarslønnen og
faar fat i en anden paa Flekken.
Aa nei, hun gjør jo saa utrolig sit
bedste, ofo holder af Gutten gjør hun
ogsaa. Jeg tror hun er jaloux paa
mig, du, for det er, som hun ikke taa
ler at se, at jeg har ham selv, og jeg
er da virkelig Mor for ham Nu
flal du se, han sover.
Jeg flal da ikke faameget som røre
ved ham, Alette, jeg kan da faa
bøiede han sig over Vuggen.
Der hører jeg, de kommer med The
til dig i Stuen, Jakob. Aa støi nu
ikke i Døren, er du snil.
Jakob fik knap Tid til at drikke
Theen og læse de Breve, der var ind
løbet under hans Fravær, før Pigen
stak Hodet ind af Døren og meldte, at,
nu var de komne igjen de Folk, som
havde besøgt ham paa Kontoret sør
idag.
Vis dem bare ind, jeg ex der strax.
Han var med Liv og Sjæl inde i
Forretningsmøllen. Det var en Tan
le han i sit inderste Hjerte haanede,
den, at en Mand ikke flulde kunne ar
beide tolv Timer om Dagen og, om
det kneb Natten med. Tingen var
overhovedetat faa noget at bestille
saa flulde det altid bli expederet'
For sit Bedkommende saa han ingen
Grund, hvorfor han ikke ganfle alene
flulde klare alle de Stedets og Di
striktets Forretninger, som nu sordelte
sig paa fire, fem Sagførerkontorer.
Han var paa det sidste blevet lidt
magrere og hidsigere i 0incite der
var kommet noget vist mere udfor
drende dobbeltlnnt i Smilet, og han
havde altid Fart i Frakkefljødene
Det var saavidt, han ikke vækkede
den Lille, naar han sent om Aftenen
kom ind fra Kontoret.
Men saa sørgede Gutten til Gjen
gj&ld forat holde baade ham og Alette
Vaagen senere paa Natten. Han
havde akurat fundet paa den Tid at
flrige paa. tang faagodtfom hele
Dagen det var, som han havde reg
net ud, at det da ikke var ubelejligt
nok. Han vilde ha, at nogen flulde
bryde sig om, at han flreg, den Ka
ren! Det var en gammel Vismand,
de havde soot, paastod Jakob ... ..
fe bare den svære Panden, Alette! og
dette erfarne Drag paa Kjæverne,
du han ved ikke, om det lønner sig
at være grætten heller Ikke Tan
ke om nogen Sønnefølelfe for mig,
det er dig. Knægten vil ha fat i. Det
er vist bra Billie i ham, du se, se,
hvor han trodser med Armene. Det
er til dig han vil
Og saa holdt Gutten paa Nat ester
Nat, saa det tilflut blev aldeles at ud
pine Alette, som maatte gaa der med
ham forat faa Taushed paa ham.
Hun byede og sang. Han havde
aldrig troet, Alette kunde saa mange
Barnesange. Der kom de, den ene
Stumpen ester den anden og hun
vidste at lægge en søvndyssende Opi
um i Stemmen, saa Gutten maatte
gispe og Jakob gjorde det da og
saa selv, medens hun svævde der ved
Natlampen. Men se, om han ikke be
gynte at flrige igjen!
Alette blev baade bleg og medtaget
af denne Nattevaagen det begyndte
at gaa paa Helsen løs.
Og saa ondflabssuld, det var
altid netop, som hun holdt paa at saa
lidt Blund paa Ørnene, at han fandt
for godt at bryde løs, rent ud,
som han bare flulde ligge og passe
paa
Saa maatte Letta op igjen.
En kunde næsten komme til at hade
Gutten, han havde jo den rene direkte
Hensigt at dræbe Moderen!
Bysse bisse, gik det ved Buggen
men han lod sig nok ikke nøie med det,
den Herren han vilde op, han, byes
i Armene
Og der gik Alette igjen og sang næ
sten graatesærdig overdøvende ham.
Det var fjerde Gangen nu paa en
Nat, og ude af det, røg Jakob op:
Laan mig Gutten, Alette! Jo,
hører du, gaa hen og læg dig en
Stund, saa flal jeg prøve. Du flal
se, jeg flal nok faa ham til at sove
jeg
Det var som Fyren studsede ved
den uventede nye Hvileplads, han
fik han taug næsten strax, lukkede
Ørnene, og det saa virkelig ud, som
han sov. Men da Prøven flulde
gjøres ved at lægge ham ned i Bug
gen, sarte han pludselig igjen i paa
en srifl.
Det nytter dig ikke, Jakob, reiste
Alette sig halvt i Sengen.
Sov bare du, Letta. Forstaar du
ikke, han vil ligge i Armene hos mig
og saa begyndte Jakob at gaa og bye
og synge."
Videre Musikalfl var han ikke, men
han havde fattet Knebet med efter«
haanden at lade Tonen drage sig mere
og mere forførende søvnig og vugge
agtig og der sov da ialfald Alet
te! Den Lille laa aabenbar bare
og lurte paa, at ban flulde være god^
troende nok til at holde op at bye for
at vise sig fuldstændig færdig til at
ta fat, hvor han flap,— Jakob kjend
te ham nu. Og saa drev han paa
med Englandsvisen: „Det, som flin
ner vester hist", uafladelig med Gut
ten tæt varmt ind i Armene en hel
Klokketime, til Uhret inde i Stuen
flog tre. Der sov Gutten, der var
ikke Tvivl om det og sovet blev der
saa af dem alle til Barnepigen kom
ind om Morgenen.
Naa Alette, fik jeg ham ikke til at
sove!
Følgen as hans Mesterstykke var,
at hans mufikalflhypnotifle Evne
maatte tages i Beflag som sidste Mid
del, hver Gang, Gutten var urolig
om Natten. Naar han havde reist
og arbeidet om Dagen, og saa gik og
sang Englandsvisen, kunde han føle
sig, som han svævede i Drømme saa
overtræt var han. Men, at Gutten
dog ikke vilde sove rigtig uden at have
ligget i hans Arme, smigrede ham
mere, end han egentlig havde Rede
paa selv den Lille drog ham magne
tiff,— for nydelige Fingre du, han so
ver, du Alette!
Medens Jakob klarede Kvæstioner
inde paa Kontoret med en vis leende
Sikkerhed, var der et Spørgsmaal
inde i Stuen, som mere og mere vold
te alvorligt Hovedbrud og tilflut lod
til at ende i at blive den rene gordiske
Knude.
Gutten fluide jo døbes, og at han
fluide hede Johan Henrik Jakobs
Far No. 1 og gamle Bosgraff No. 2,
var ogfaa paa det klare. Men faa,
hvem af Fadderne flulde bære Gutten
frem til Daaben, enten Alettes Mor
nede i Tønsberg eller hendes Tante
Fru Justitiarius? Det blev et rent
uløseligt Dilemma. Fru Bosgraff
ottfaa sig for selvskrevet hun havde
sendt en nydelig Daabskjole og meldt,
at hun og Bosgraff vilde komme op
til Barnedaalsen. Og de kunde da
umulig heller lade Mor staa oz ta af
Kappen.
VII.
Det havde været en travl Dag, og
Kopierpressen havde behandlet en
forsvarlig Post, den Jakob selv i sid
ste Øieblik havde flyndt sig hen forat
faa indleveret. Han var endnu udo
ver Aftenen befljæftiget med at sætte
op en vidløftigere Husleiekontrakt,
som flulde underskrives af Overtold
betjenten og Korpslægen, der begge
taalmodigen sad og ventede, den
første Leieren, af og til kremtende ikke
rigtig tilfreds med Summen, den an«
den, Huseieren, smilende fornøiet
med den sorte rundknappede Stok
snart under Hagen snart under Næ
sen. Der var en lun fælledsironifl
Forstaaelse af Siwtionen: Her var
de ude i Forretninger fægtende til
bet yderste hver paa sit, og om ett Ti
mestid eller halvanden sad de igjen
som gemytlige Makkere ved Whist
bordet oppe paa Hjørneværelset i
Hotellet 'med hver sit varme Glas
Toddy. Der plirede ved Lampefljæ-
ret en færdig Witz for Anledningen i
Korpslægens Mine,en der fluide fort
ies ud ikvæld.
Jakob havde helt fra Morgenen as
gaaet med Opmærksom hed og Tanke
asspændt og dertil maatte paahøre en
Masse unyttigt og vidtløftigt Snak.
Han følte Trang til noget at puste i,
noget der kunde friste op og gi' Afvex
ling, og det faldt ham ind at bede
Overtoldbetjenten og Korpslægen spi
se til Aftens hos
sig.
Dct var da
nogen, han kunde være og snakke Po
litik og le lidt sammen med. Medens
Kontorbetjenten renflrev Dokumentet,
tog han sig i den Anledning en liden
Speidetur ind i Stuen.
Der hang et Uldtæppe over en Stol
ved Ovnen, og gjennem den aabne
Dør lyste det i Sovekammeret Alette
og Barnepigen var netop isærd med
at bade de to Smaa.
Hin, altsaa Badeasten
Han gik didind. Det var jo et gan
fle nydeligt Syn at se dem sprælle i
Badebaljen og finde sig faa inderlig
vel der helt, til de fluide op paa Fan
get og tørres, først den mindste, den
lille Pige fra ihøst hun kom godt
og vel uden Skrig og Indvendinger i
Buggen, og faa Guttemand, der ikke
var fuldt faa føielig Han spar
kede og fægtede inde i det varme La
gen og flreg, som han fluide stikkes,
da han tørredes i Hovedet med
Haandkiædet men lod sig bagefter
ganfle rolig og tilfreds bære ind i sin
lille Seng i Barnekammeret.
Alette tog den lille Kuppellampe,
som var hensat paa Stolen ved Bade
baljen, og bar den ind i Stuen.
Der var noget ved den halvmørke
utilstrækkelige Oplysning, den gav,
som mindede op sor hans lidt saare
Humør hans Skuffelse, da han kom
tud i Stuen.
Huf uhyggeligt .... og saa hedt
bu kom det.
Ja vi har da havt andet at gjøre
iaften men vent nu, saa skal jeg
faa tændt en ordentlig Lampe til
dig.
Der stod en Barneskammel iveien
for ham, og over Stolen ved Ovnen
laa endnu noget Tøi.
I
burde ikke gjøre Stuen til Sove
og Barnekammer, Alette vi maa
ha den fri, om der kommer nogen, pib
lede Utaalmodigheden igjen frem ..
Der ligger en Strømpe der henne paa
Gulvet!
Aa Guttemands, Jakob! Vil
du kanske ikke, han flal ha Lov til at
miste en sttrømpe? .... Du mukker
nu vel ikke mod ham?
Det blir saa uordentlig, du
ellers saa fulgte der mildnende.
Det var Tonen i Ordet uordent
lig, der kom til at saare hende.
Ja der kan vist være et og andet i
Veien her, naar du ser vel ester,
sagde hun, medens hun klippede og
rettede paa Lampevegen, før hun fatte
Glasset paa man har lidt at
gjøre her ogfaa, fer du.
Kjære Alette, du ved da, at du kan
ta al den Hjælp, du bare peger paa
vi har jo Raad til det. Du behøver
bare at sidde inde i Stuen og komman
dere og la dig opvarte.
Det blussede op i hendes Ørne
det var, som de Ord havde en særegen
Evne til at forarge hende:
Tak, jeg ved jo, du synes,du rigtig
overvælder mig nu Bi blir.
bare Biting for dig herinde i Stuen,
Jakob! Du gaar i dit, bu, Forret
ninger, Forretninger
Ja naturligvis, Bagateller, som vi
helst burbe flyve fra os! Kan jeg
mere ettb by' big ol ben Hjælp, bu
bare er istand til at optænke, bære dig
paa Hænderne.
Aa, du kan by' lidt mere Jakob...
lidt af dig selv kom bet presset.
Det var ikke faa før. Du kan tro...
Se faa, fe faa! Jeg mener vir
kelig, bu vil, jeg flal korte af Kontor
tiden og slaa Harpen, ubbrøb han
utaalmobig. Her kom jeg inb ganfle
træt forat spørge, om. jeg kunbe be
Tolbbetjenten og Korpslægen til Af
tens
Det var da ogfaa en Aften at væl
ge, netop en af de to i
Ugen jeg bader
Børnene! Jeg maatte desuden alde
les klæde mig om.
Nei net, der er naturligvis ikke Ta
le om at be dem heller —nu!
Jeg faar gaa ud paa Kontoret igjen
og fe til at bli dem kvit.
Men, du Alette, fagdé han og
saa paa Uret. Klokken er alt otier
otte jeg synes, det fluide være paati
be at saa Aftensmad.
Du ved, hvad der har været i Bei
en men nu flal det snart bit, flal du
se, kjære Ben, bit nu ikke utaal
modig
Kontorlampen var næsten nedskruet
og Jakob gik derinde og fløitede og
ventede. Det lod til at flulle trække
ud
En af Børnene flreg derinde..
Og den Fornøjelse at gaa her og
vente kan jeg resitere to Gange om
Ugen, mumlede han sulten, træt og
kjed.
Faa mig noget ordentlig tillivs,
en god Beas og et Glas Toddy med'
Tolderen og Doktoren deroppe
Hm, hm, han saa igjen paa
Uhret og gjorde et Par utaalmodige
Sving paa Gulvet.
Lidt ester stod han med Huen paa
og i O verf rak i Døren til Kjøkkenet.
Sig til Fruen, lød det kort til Pi
gen, at jeg gaar op i Hotellet iaften.
Alette var endelig efter et Ophold
med Gutten nattet faa langt, at hun
kunde slaa Speilæggene i Panden de
flulde bæres varme ind paa Asietten
bet blev sent for Jakob! Pigens Be
fleb ftonbfebe hende netop, som hun
havde flaaet Knæk i bet første.
Hun blev staaenbe og ballancerebe
Blommen over Spilkummen fra bet
ene Skal til det anbet, medens IEg
gehviden ranbt. Det varebe egentlig
libt, før hun forftob bet
Det var i Begynbelsen omtrent,
som han flulbe ha sat sig i Vognen og
kjøre fra henbe, faa der stod hun..
Uden videre gaat!
Hun flog ikke mere end det ene IEg
i Panden og vidste, hun alligevel steg
te et sor meget ....
Dæk ikke, jeg kan saa Theen
fljænket herude, Karen. Aa nei,
ikke Asietten med Kjødet Jeg
har nok med Brød og Smør.
Hun trak Stolen lid paa flraa hen
til Kjøkkenbordet, medens hun drak
Theen, og aarkede næsten ikke række
ester noget nu, der stod der med flig
Uhygge otier sig, forladt og vraget.
Efter den første Overraskelse tog
Harmen he.nde.
Ikke saa meget som selv
komme ind'! iltrede hun sig op,
bare kort og godt lade fige, at nu var
han gaat, rigtig udtænkt! Han
vidste, hun skyndte sig alt, hvad hun
aarkede, med Aftensmaden
Hun stod længe ved Vinduet i Stu
en og fulgte Skinnet as den oplyste
øverste Etage oppe i Hotellet.
Havde hun det saa morsomt —hun
gik der alene og stræbte og stelte, og
han bare keg ind imellem glemfl og
sorretningstræt
Hun kastede sig hen i Sofaen med
Puden unver Kinden.
Virkelig ville fornærme mig faa!—
Kanske ban vilde vise, han var Herre
i Huset?
Der gjærede i hende en ubevist ir
riteret Følelse as at være budt Sti
gen fra Elflerens sværmende blinde
Uenbelighebsorb neb til et praktisk
Forhold, SEgtemanben, som kunbe
forlange Aftensmaben paa Klokke
flettet!
Hun laa og stirrede ind i Jakobs
Forbrydelse, til det blev ganfle koldt i
Stuen. Hun vidste næstenikke, hvor
dan hun kunde bli god paa ham igjen.
Medens hun langsomt klædte sig
as, kom der adfltllige bittre Ting op i
hende Hun fluide bare gaa ud
til nogen hun ogfaa! overlade alt til
Pigerne bare ta Hjælp! Det var
ikke værd at bry sig hverken med Gut
ten eller Lillemor mere!
(Mere.)
Naturlige Blomsters Törring
i Sand.
(Af Anton P. Hansen ved Botanisk Have i
Kjo-benhavn.)
Naar Sneen dækker over Begetati
otten i fine stakkels Stueplanter, der
forknytte og ligesom as Jalousi, kry
ber i Skjul for de, ofte langt smukke
re, som Frosten tegner paa vore
Vinduer, føles der ofte Trang til et
Surrogat for den svundne Sommers
Fylde, til et Middel mod de kjedelige
Basers uhyggelige Tomhed. Af den
ne Grund er man tyet til de faakaldte
Mar far bouf etter, der for største De
len bestaar af blegede og tørrede, un
dertiden farvede, Græsfer og Palme
blade, med nogle Evighedsblomster
imellem, eller ogfaa til de faakaldte
„kunstige Planter" af Papir.
Da disse Dekorationer, ved Præ
paration af naturlige Blomster, der
for mange Arters Vedkommende, ikke
alene kan bringes til at beholde deres
naturlige Farve, men ogfaa Form,
betydeligt kan forøges i Skjønhed og
Udstyrelse, vil Fremgangsmaaden
herved fornemlig ikke være uden In
teresse for mange Blomstervenner,
tilmeb bo bett erjibet bekostelig i For
holb til be Resultater, ber veb Øvelse
kan opnaaes.
V
Til Brug veb Tørringen anskaffes
et, efter bett Mængbe Blomster matt
agter ot tørre, passende Kvantum
fint Bakke- eller Strandsand, der, for
at befri bet for den deri værende Ki
selsyre og Urenheb, udvaskes i en Be
holder, indtil det gjentagende paa
hældte rene Vand ikke mere flummer,
men staar klart ovenpaa Sandet,
hvorpaa det tørres fuldstændigt, en
ten i Solen eller ved Ovnvarme.
Efter Tørringen sigtes det gjennem et
fint Sold eller Sie, forat blive befriet
sor alle Smaastene, Muslingskaller og
Smaaklumper. Sandet kommes da i
en Stryge- eller større Stegepande
og ophedes over Ilden til en Varme
af ca. 85—90. C. Ved denne Var
megradtilsættes lige Dele Spermaset
og Stearin, omtrent saa meget af
hver som en Hasselnøds Størrelse,
til 2 Potter Sand, der under stadig
og jevn Omrøring fordeles saa lige
ligt i Sandet, som muligt. Man
maa iagttage, at Sandet ikke naar no
gen betydelig høiere Varme end an
givet, da Fedtstoffet saa fordamper og
udsender ett modbydelig, vedvarende
Lugt.
Efter at begge Fedtstofferne ved til'
strækkelig Omrøring, er ligelig fordelt
i hele Massen, askjøles Sandet, og
glider det da let mellem Fingrene
uden at klumpe sammen, cg det tjen
ligt til Brug i modsat Tilfælde maa
der ved gjentagen Opvartning tilsæt
tes mere Sand, indtil det ikke mere
klumper sammen.
Er Sandet saaledes tilfredsstillen
de, tager man, i Forhold til Blom
sterstilkene der selvfølgelig ikke maa
snittes for lange, saa flade Leer
eller Blikikaale, som muligt og sylder
deri saa meget Sand, at de til Tør
ring bestemte Blomster ved Hjælp af
deres i Sandet nedstukne. Stilke
kan staa opreiste. Har man paa den
ne Maade ordnet sine Blomster i
Skaalene, sylder man ved Hjælp as
en lille Tragt eller ombøiet Stykke
Pap, Skaalene forsigtigt efter og saa
ledes, at ethvert Blad og enhver
Støvdrager kommer til at staa i sin
naturlige Stilling, samt at ethvert nok
saa lille Mellemrum bliver udfyldt af
den fine Sand, indtil alle Blomster
dele er fuldstændig dækkede. For at
Blomsterne i de fyldte Skaale hurtig
kan tørre og derved beholde saa frisk
Farve som mulig, udsætter man dem
strax ester Paasyldningen, enten sor
de^brættdettde Solstraaler eller an
bringer dem i en Bagerovn, hvis
Varme ikke overstiger ca. 75 C.
Ere Blomsterne tørre, lader man
Sandet, gjennem et i Skaalens Bund
anbragt Hnl, løbe fra Blomsterne.
Findes der i Sandet, der kan bruges
til mange Hold Blomster, affaldne
Blomsterdele, maa disse omhyggelig
fjernes, for at de ikke veb fettere Paa
fylbninger flal stoppe for mittbre Aab
ninger i Blomsterne.
Veb Sanbets Blanding med oven
nævnte tørre Fedtstoffer bliver det
uimodtageligt for enhver Indflydelse
af Fugtighed, og dermed ogsaa sor
Blomsternes eiendommelige Saft, der
tilligemed ben naturlige Farve tørrer
ind, ligesom Sandet af famme Grund
kun ubetydeligt, under Tørringen,
klæber sig fast til Blomsterne, faa de
enkelte Sandkorn, der bliver siddende,
let laber sig fjerne meb en fin og bløo
Haarpenfel.
Et Brev til Keiser Frederik. En
rørende, liden Scene fandt Sted
forleden paa Kustlnerplads i Berlin.
En liden, vakker Gut paa omkring 7
Aar, fattig klædt, men renslig og hel,
forsøgte forgjæves at række op til den
der anbragte Postkasse for deri at
nedlægge et Brev. En sorbispase
rende ældre Herre, der ett Stund hav
de feet paa den lille Guts Forsøg,
traadte hen til ham sor at hjælpe
ham. „Brevet var et sammenlagt
Stykke Papir, hvorpaa med store,
ubehjelpelige Bogstaver as en uøvet
Barnehaand vor flrevet: „Kjære Hr.
Keiser! Min Moder er syg, og min
lille Søster vil hove Mob, senb derfor
en hel Thaler, soo jeg kan kjøbe Brøb
og Melk og Steg for ben. Du er jo
ogsaa syg, og jeg vil bebe flittig til
ben kjære Gub for Dig, derfom Du
fenber mig Thaler'en. Paul H."
Ortografien var af bet mest primitive
Slags. Jmiblertib havbe ber fam
let sig ett hel Del Tilskuere om bett
lille Gruppe, og Billetten gik fra
Haonb til Haanb. Den gamle Herre,
ber var bybt rørt over bet lille Bar
nebrev, spurgte hvor den lille boede,
tog ham ved Haanden og fulgte ham
til hans Hjem. De andre Tilskuere
havde imidlertid skillinget sammen,
saa at ben lille Supplikant snart fik
„en Thaier" og mere end det tii
„Brød. og Melk og Steg." Forsynet
havde dog i den gamle Herre sendt
ham den bedste Hjelp. Det viste sig,
at den lille Pauls Historie var sand
den gamle Herre der er en velhavende
Rentier i Berlin, understøttede den
velhavende Familie, og vil nu give
den lille Paul en god Opdragelse..
Tilsalgs billigt
og paa lette Vilkaar er følgende Far
me:
Søi Sek. 33, Town of Aastad.
Sø4 Sek. 8, Town os Amor.
Hele Éektiott 31
i Town of Rush
Lake eller hvilkensomhelst Del as den.
Øinøi Sek. 3. Town os Otto, og
søisøi Sek. 35, Town of Pine
Lake.
Nøi Sek. 34, Town of Lawrence,
Grant County.
Nøisvi og tt^føi og søisøi Sek.
18, Town os Cormorant, Becker
County.
Dersom De vil kjøbe Farm, se paa
nogle as disse og kom,flal vitales ved.
Jeg vil sælge dem billigt og sætte
Betalingstiden saa lang, som De øn
fler det.
Oliver Glse«,
Fergus Falls, Minn.,
Svelger Billetter
til og fea Europa
med alle Linier.
Gaa til
i. I
Sitt} Drug Stor,,
Fergus Falls, Minnesota,
naar De vil kjøbe norske Bøger som
f. Ex.:
Farmerens Veileder $0.25
Dagligdags, as Gløersen, 1.00
Drivende Skyer 75
5 Aar tilsøs 50
Fortælling for Ungdommen 0.10
Fra Hav og Strand 50
Hauges Reiser 75
Koen, Oxen og Kalven 25
Mark-Blomster 25
Menneflelivet 1.20
Onkel Torns Livshistorie 75
Kjellands „Skipper Worsøe" 90
Hendersons Koralbog 1.00
Katekismer 0.10
Guldbergs Salmebog 65
Lanstads bo. 65
ABC-Bøger 15
Bibelhistorie
25
Rosenius, Husandagtsbog, 2.50
Norfle Bibler 1.25
Vægterrøsten, B. B. Haugan, 50
A I. Imelsnck.
inietf
'Tt
«51, \n\n V A v
Jonas Lie.
Det var en sand Ptite at manøvre
re med de Breve
Nøittøi Sek. 19, Town of Maine.
N| Sek. 20, Town of Orwell.
Søi Sek. 8, Town of Western.
Nøi Sek. 13 Town of Western.
Søl Sek. 13, Town of Woodside.
Øiføi Sek. 32, Town of Compton.
Nittøi, fvittøi og ttviføi Sek, 18,
Town of Compton.
S^fvi Sek. 14, Town of Blnffton.
Svi Sek. 32, Town of Otto.
141 Acres i Sektion 26, Town of
Candor.
Nlttvi og ttøi Sek. 8, Town of
Friberg.
Sittvi Sek. 8, Town of Maple
wood.
Svi Sek. 12, Town of Stony
Brook, Grant County.
Øi-ttøi og ttiføi Sek. 14, Town of
Stony Brook, Grant County.
E| ei sec. 12 town of Eagle
Lake.
Ej nwi & sw| nwi sec. 5 town
of Stony Brook.
W. I. Holmes.
M7tf Oliver Olsen.