Newspaper Page Text
'^'MWWWWWW Mt. z I CM 4^§Vh/ Fra Moderlandene. Norge» Ulykke paa Søen. En Baäd forli ste Nat til Lørdags paa Honningsø, strider „Romsdalsp.". Af 4 Mands Besætning fandtes den ene, men som Lig han havde surret sig til Masten Folkene hørte hjemme paa „Storlan det." Ildebrand paa Landet. Det Mølleren i Tvetevaag ved Hjeltefjor den tilhørende Baaningshus er totalt nedbrændt, flriver „Berg. Tid." Es ter Sigende reddedes intet af Indbo. Til Sænkning af Bergheims vandet i Nordre Bergh. Amt ind stiller Beikomiteen bevilget 3000 Kro ner. Dødsfald. Peder Væringsaa sen i Elverum en af østerdalens ældste og mest anseede Forretnings mænd døde Nat til Onsdag under et Ophold ved Lanrviks Bad. Han efterlader sig en Søn, Helge Nærings aasen. Ulykkestilfælde. Fra Fresvik strives til „Sogn Tid.": Søndag Morgen den 27 Mai faldt en liden 3 Aar gammel Gut paa Gaarden Haug lum i Fresvik baglængs op i en ko gende Kjødsøgryde, som netop var ta get af Ilden og sat paa Gulvet. Han forbrændte sig i den Grad, at han al lerede samme Dags Eftermiddag afgik ved Døden. En Pige paa 13^ Aar ved Rus seløkkens Skole i Kristiania fødte sor leden Dag et levende Guttebarn, som levede omtrent et Døgn. Barnefader negter Pigen at opgive. (Fjeld-Ljom.) Sæthres Institut for aands svage Børn. Fra Molde flriver „Romsd. Amtst." Under Amtsthin get var udstillet i Hotel Alexandra en del Arbeider fra Eleverne fra dette Institut. De fleste Arbeider var rig tignok udførte af de mest fremskredne Elever under Lærernes Tilsyn, men dog ikke udførte for Anledningen. Det var en Fornøielse at se de mange nyttige og pene Gjenstande, som her var samlede. De gav Vidnesbyrd om, at mange af Eleverne var komne langt paa Vei som Snedkere, Sko magere, Skræddere osv. De udlagte Skrivebøger fra de forskjelligste Klas ser opover f. Eks. gav et ganske godt Indblik i de Vanskeligheder, som maa overvindes, men Resultaterne viste ogsaa, at man kunde have Glæde af sit Stræv. Individer, der paa Grund af Mangler i aandelig og legemlig Henseende tidligere maatte falde sine Medmennesker til Byrde, har nu Ud sigt til at blive nyttige og virksom me Medlemmer af Samfundet. Fra Romsdals Amt undervises og forplei es i dette Institut fortiden 10 Elever i Alder 14—20 Aar. Krittian Magnus Falsens Dat ter,Enkefru Lange,har søgt Stortinget om Pension som Eidsvoldsmandsdat ter og indstilles af Pensionskomiteen til 200 Kr. aarlig. Om det store Makrelfiske uden for Kristianssand siriver „Fædre tandsvennen": Folk kommer dragen de opefter Gaderne med svære Ma krelknipper. Fra anden hver Kurv stikker Makrelhoveder eller Makrelha ler frem. Nede paa Fiskebryggerne er der idag et Liv, forn sjelden sees her. Den ene Baad efter den anden lægger tit med Garnene fulde. Nede i Baa den staar de veirbidte Mænd i sine Olieklæder og trækker de trinde, sølv glinsende Fist ud af Garnene og hiver dem i store stinnende Hauge paa Dæk og i Rum det er let at se, at de er i Godlag. Paa Bryggen staar Hu rnøret høit blandt Publikum, bare smørblide Ansigter og Prat om Fangst i gamle Dage, og alle maa frem og se paa de friske, blaaviolette, skinnende Sølvhauge. Men nede i Baadene gaar Arbeidet rapt. Man haster for at fan Lasten fra sig og komme ud igjen paa ny Fangst. Der bliver al tid siden Tid til at samsnakke om Nat tens Held. Flere Baade har fiflet op til 4000 Stykker og derover, om trent saameget som Baaden kunde bæ re. Prisen staar i Formiddag i Kr. 1.60 Sneset i Partier og 10 Øre Stykket. Fisken er særdeles stor og pen. Her er længe siden man har gjort saa god. Fangst. Ny Turisthytte i Jotntkheirnen. Fra Skjolden i Sozn meddeles, at der paa Fjeldsæteren Tørtegrø paa Overgangen fra Rødsheim til Lister eller rettere ved Nedgangen til Lister ved Foden af „Oscarshaug" ivaares af Ola I. Berge fra Sogn er opført en Turisthytte, der visselig vil blive 4,?" V i fy «I mbl i= stærkt besøgt i denne saa befærdede Rute. Hytten indeholder 5 Værel ser og 12 Senge. Paa Tørtegrø kun de Turister af og til tidligere faa Lov til at ligge i Sæterens en eller 2Sen ge eller ogsaa paa Dstehylderne,og da sor 1 Skilling Natten. Nyt Industrianlæg i Hamar. Som et glædeligt Tegn paa Foretag somhed oplyser „Opl. Avis", at Hr. Kjøbmand Ole Eriksen og Stadsin geniør Clausen paa Hamar i disse Dage har fuldendt et Sæbesyderian læg med det Formaal at fabrikere fnr uden Grønsæbe ogsaa flere Sorter fi nere Varer. Et sjeldent Ulykkestilfælde ind traf ifl. „O. A." paa Gaarden øvre Helset i Stange Søndagen den 3die Juni, idet en Kone paa 70 a 80 Aar, Moder til Gaardbrugeren samme steds, begav sig ind i Stalden med noget Mad i en Kop til en Hest, som hun holdt meget af, og som under Slipningen den soregaaende Aften havde flaaret det ene Forben, faaDyr læge maatte hentes. Konen pleiede ofte at stelle med Hesten, men denne Dag begyndte den at flaa Konen un der sig, traadte ind Panden paa hen de samt brak den ene Arm og Krave benet Døden maa rimeligvis straks have paafulgt. Budeien, der hørte Tummelen inde i Stalden, sprang did og derfra efter Sønnen og Sviger datteren, der hurtig kom derud et strækkeligt Syn mødte dem. Konen laa under Hesten, der fremdeles flog som i vanvittigt Raseri. Hun blev da baaret ind død og forfærdelig lem læstet. Den afdøde var el flet og af holdt af sine Børn og Svigerdøtre,og dette saa hurtige og uhyggelige Tab vil blive tungt for de efterlevende Børn. Konkurser. Fvrhv. Lensmand Jacob v. d. Lippe Porelius, Næsne Nordre Helgeland 22de Mai. Hand lende Haldor Iversen,. Fredrikstad 25de Mai. Landhandler Salm. S. Skare, Ullensvang, Hardanger og Voss Skifteret 28de Mai. Handelsb. F. Vauvert Jensen, CTHv. Meyers gade 42), Kristiania 29de Mai. Han delsmand Hans I. Johnsen, Trond hjem 29de Mai. Handelsb. Chr. Jensen, Sandefjord 29de Mai. Mo dehandlerinde Mathilde Johansen, Fredrikshald 30te Mai. Handels borger Eilert Refsnæs, Kristanssand 30te Mai. Sømand Severin Han [en, Sandeherred, Laurvik 31te Mat. Forhent). Skibsfører og Skibsreder Christian Glatvedt, Grimstad 31te Mai. Handelsm. Oscar Haakonsen, Haugesund 31te Mai. Skrædder H. Halvorsen, Drammen 31 Mai. Gaardb ruger Karl Herman Hansen Stubbene, Borge, Tune 1ste Juni. Agent Th. Gjerdrum, Kristiania Iste Juni. Om Møllebranden ved Kristan sand meddeler et Extrablad til „Kr. St." den 7de Juni: „Den til Kri itianssands Møller" hørende store Møllebygning ved Sæterdalsveien, „Øvre Mølle" kaldet, er idag ned brændt. Ilden udbrød omtrent Kl. 65, straks ester at Arbeiderne havde forladt Møllen, oq er efter al Sand synlighed opstaaet ved Selvantænde! se, idet Lageret i et Elevatormafline ri er gaaet varmt og har antændt nærliggende Træværk. Den første Mand, der kom tilstede og sprang op i øverste Etage, hvor Ilden var be gyndt, saa, at den kom derfra, men den havde allerede faaet stiadan Magt, at han skyndsomst maatte rømme. Med stor Hurtighed greb Ilden videre om sig, og inden et Kvarters Forløb brændte det i hele den store treetages Træbygnings øverste Etage og Tag. Brandvæsenet, der strax kom tilstede og fik udlagt endel Slanger fra Vand værket, stod magtesløs ligeoverfor det svære Ildhav og "maatte indflrænke sig til at beflytte nærliggende Byg ninger og Broen over Grimsbækken, der antændtes ved den stærke Hede.— Foruden Møllen, der helt nedbrænd te, ødelagdes ogsaa et paa den anden Side af Bækken liggende Ishus, til hørende Kristiansands Bryggeri. Møllen har staaet ubrugt over «tAars Tid, indtil den Iste ds., da dét nye Firma, som har kjøbt det hele Brug, begyndte sin Virksomhed. Demte vil nu antagelig blive midlertidig fortsat i de to andre mindre Møller, saa Ar beiderne, der havde glædet sig ved igjen at saa Befljæstigelse, ikke paany bliver arbeidsløse for en længereTid. Den nedbrændte Bygning var forsik ret i Statens almindelige Brandfor sikringsindretning for 169,800 Kr. Derimod var en netop hjemkommet og indlagret Kornladning,4-^5000 Tøn der ikke assureret." Angaaende Statsminister Ole Rich ters sørgelige Endeligt, hvvrm tri kor telig meddelte sor to Uger siden, be retter „Nordiske Blade" noget udfør» ligere fadedes: „Just som Avisen var færdigtrykt, modtog vi fra Norge følgende sørgeli ge Efterretning: Statsminister Richter fandtes den 16de Juni, ved Middagstid, død i et af sine Værelser i Statsraadsboligen i Stockholm. Han havde dræbt sig ved et Revolverskud i Munden. Dø den syntes øjeblikkelig paafulgt. Den afdøde, som i de sidste Uger havde følt sig nervøs, skulde samme Dag have reist til Norge. Han havde ont Morgenen badet og ladet sig barbere. Reisen til Norge var udsat til om Aftenen og Betje ningen var sysselsat med at pakke. Noget før 10 tog Richter sin sædvan Spaseretur, men da Klokken blev over 11 og han, skjønt han bar kommet hjem og havde begivet sig op paa sit Arbeidsværelse i 3die Etage, ikke hav be indfundet sig ved det dækkede Fro kostbord, gik ett kvindelig Tjener indi hans Værelse og fandt ham død. Han havde skudt sig i Munden med et Revolverflud, der var gaaet ud gjennem venstre Tinding. Revolve ren laa ved Siden af det døde Lege tite. Afdøde havde ikke givet Anled ning til at tro, at han omgikkes med Selvmordsplaner. Han havde De gen iforveien taget Afsked med Em beds- og Tjenstmændene i det norfle Ministerhotel, uden at disse havde mærket noget usædvanligt. Kronprinsen, der gjennem Stats minister Stang og Statsraad Søren sen fik Underretning om Dødsfaldet, indstillede en samme Asten paatænkt Reise til Näsby, hvor han var invite ret af Envoyeen Barrere. Præsident Daae udtalte under stærk Bevægelse ved Begyndelsen af Odelsthingets Møde følgende, svm vi hidsætter ester stenografisk Refe rat: i „Jeg tillader mig at lægge Beslag paa Thingets Opmærksomhed et Øie blik udenfor Dagsordenen. Vi ved alle, at Statsminister Richter igqar er asgaaet ved Døden. Richter var i en Række as Aar Medlem as denne Forsamling. Han var i en Flerhed as Aar Præsident i Odelsthingets Her sidder endnu mange, som har kjendt ham, som har arbeidet sammen med ham og arbeidet under hans Le delse. Her sidder mange, som har lært at fjende og sætte Pris paa Richters varme Hjerte, hans varme Følelse for alt skjønt og stort, hans varme Interesse før Fremskridt og Oplysning og hans varme Fædre landskj ærlighed. Jeg tror derfer, jeg rammer alles Mening, naar jeg her i denne Forsamling, hvor hans Røst har lydt saa mange Gange i mange vigtige og store Sager, hvor han har havt saa stor Betydning sor Sagernes Asgjørelse, naar jeg her fra denne Plads, font hatt i Krast as Medborgeres Tillid saa saa ofte har beklædt, udtaler dette: „I Ole Rich ter har Fædrelandet tabt en ædel Sør, en god Borger og en fuldgod Nord mand." Dette være vort Farvel til ham! Dette være hans Eftermæle! Odelsthingets Medlemmer paahøj te Talen staaende". i Da det Sverdrupsie Mtttifteriuti blev dannet i 1884, blev Richter kali det til at indtræde deri som Chef foi Statsraadsafdelingen i Stockholm. den sidste Tid kom det imidlertid, forti matt vil vide, til Brud mellem Richtetz og Sverdrup, og den 6te Juni ud traadte han, font bekjendt, af Mini steriet. De politiske Afsløringer, som i di sidste Uger har vakt saa stor Opsigt og i hvilke Richter havde spillet en Rolle, staffede dett afdøde mange Ub^ hageligheder og har trolig bragt i en vanskelig Stilling. Man vi siger f. Ex. „Aftonbladet", i dis'e Omstændigheder kunne finde et z knywingspunkt ved Bedømmelsen af Anledningen til det fortvivlede Skridt. Om Grunden til dette mang ler vi imidlertid sor Øjeblikket enhver sikker Kundskab. Et Brev til „Snällposten", hvori Kong Oscars Besøg i Fredags paa vor Udstilling skildres, fortæller om, hvorledes Kongen, efter at have mod taget Bndflabet om den tyfle Keisers Død, fik den nye Hjobspost. Friherre Cederstrøm førte Kong Oscar rundt i den fvenfle Kunstafdeling, da der blev overrakt Kongen et Telegram. Da han havde aabnet det og læst et Par Linjer, fo'r en nervøs Trækning gjennem hans Legeme han læste vi dere og rakte derpaa Telegrammet til den danfle Konge, Kronprinsen og Kronprinsessen, som læste det under øiensynlig Bestyrtelse. „Det er ikke noget nyt fra Berlin, men —hørte man Kong Oscar sige, da han gav de andre Telegrammet. Kun faa iagt tog denne lille Scene, men paa dem, som var Vidne til den, gjorde den et eiendommeligt Indtryk, uden at man endnu vidste, hvorom der var Tale. Det var Telegrammet om Richters Død og Dødsmaade. Gjegnalundsbræen i Nordfjord. En „Turist" flriver i „Aftenpo sten". Denne Bræ, der bedækker Fjeldene mellem Nordalsfjorden i Søndfjord og Nordfjord, er vistnok en af Norges mest ukjendte og midst besøgteBrætrak ter, uagtet dett ligger i et as de mere befærdede Turiststrøg. Naar man kommer med Dampflibet indover Fjorden, vil matt mellem An« løbsstederne Hjeltnæs og Hestnæsø ren blive opmærksom paa et Kompleks af Fosser, som i et Antal af 60—70 styrter nedover Fjeldene, og som en hver med den største Forbauselse maa betragte. Dette er de saakaldte Øks enelve, som kommer fro Øksendalen eller rettere Dalene, da her er flere, og i enhver af disse Dole findes et eller flere Vande. Her ligger paa de 5200 Fod høie Fjeldtoppe Gjegna lundsbræen omgivet af et af de mest vilde og storslagne Fjeldpartier, som jeg har set, og som jeg tror staar vel saa høit som noget as det, Sogn og Hardanger kan byde. En Tur her i denne Fjeldørken er noget af bet fornøieligfte, som kan tænkes, og jeg vil derfor tilraabe Tu rister, sont i Sommer tænker at besøge Nordfjord, ikke at forglemme at gjeste Øksendalen thi af et Besøg her vil man altid bevare uudslettelige Ind tryk. Mon tager iland ved Anløbsstedet Hestenæsøren, ber ligger ved Mun dingen af den vilde, storartede Hyen fjord. Her vil man hos den venlige og meget imødekommende Postoabner og Ekspeditør erholde et meget hygge ligt og godt Logis for en meget mode rat Betaling. Paa dette Sted bør man, hvis man har Tiden til fin Raadighed, stanse nogle Doge og saa tage Udflugterne til Gjegnalundsbræen, Hyensjorden m. fl. Steder. Egnen omkring Hestenæs øren er saa særdeles vakker og da nävnligen Udsigten over den vilde Hyensjord, der i Fjeldenes Storslå? genhed og Vildhed staar ved Siden af Nærøf jorden, om den ikke endog, som jeg tror, har Fortrinnet. Jeg tror, at Turistforeningen bur de gjøre noget for at henlede Turi sternes Opmærksomhed paa denne Egn med sin isandhed storslagne Natur, I Dansk „Dagblad" skriver blandt ondet følgende: 1 „Med Richter mister Norge en sine mest sremstaaenbe og dygtige litifle Personligheder. Richter, de: var sødt 1829, har øvet en mangeai rig og indflydelsesrig Virksomhed son Storthing smand og var i Aarem 1871—76 Præsident i Odelsthinget. samt 1877—78 Lagthingspræsidenk 1878 udnævntes han til svensk-nor? Generalkonsul i London, hvilken Pos han beklædte i sex Aar, og paa hvilket han aflagde mange Prøver paa pralj tisk Dygtighed. i En opsigtvækkende Opdagelse er gjort ved Pasteur-Jnstitutet i Paris af Doktorerne Roux og Chamberland. Den angaar Blodforgiftning og an viser Midlet til at helbrede denne farlige og hurtig forløbende Infek tionssygdom. De to Læger har nem lig fastflaaet, at de ved Blodforgift ning virksomme Bakterier i Potien tens Legeme gjennem ett kemist Pro ces frembringer et Stof, der hor den mærkelige Virkning, at den dræber Batterierne selv. Ved at indpode dette Stof paa Marsvin hor man for maaet at gjøre di§fevuimodtageIige for Smitten, og det antages at ville lykkes ved lignende Jnokulationer ogsaa at dræbe Bakterier, der allerede er til stede i Organismen. Modbydelighed mod Mad kan i mange Tilfælde være faa stor, at matt maa gjøre alt foråt beseire dett. En Lottdotterlæge Watian Smith, har, flriver „Sundhedsblodet", fundet paa at gi faadanne fyge Maden samtidig med, at der holdes et vellugtende Lommetørklæde hen til Næsen. Den beroligende Virkning, som Vellugt pleier at udøve paa Nerverne, mente han muligens kunde overføres videre. Og han siger, at hans Antagelse har flaaet udmærket til. Dr. Lucas' private Dispensary har Certisicat fra State of Illinois Board of Health og employerer knns de mest udmærkede Læger. Se Aver tissementet og striv efter Bogen „Li vets Hemmeligheder", der sendes frit til Enhver. its iy mr23tf mi Märkvärdigt Hvad gode Varer og en ærlig Behandling kan gjøre. Et flaaende Exempel herpaa er Garnes & Krugers stadig stigende Forretning i alt, som hører til en Mands Beklædning. Srieflalb Følgende Hingste henstoor til Bedækning: Pierrot, udstillingen i 1887. Bidoeq, En hel Del Hopper tilsalgs, Norman og Clayde. Ligesaa Ungheste. Oxer og Fedekvæg kjøbes til enhver Tid. Farmere og andre. Kom og faa Dem meddelt Prisen for at satte ind nye eller,,spleise" gamle Elues i eders Dampkjedler cller at Slags Reparation af Dampkjedler. Dampmaskiner, Slaattemaskinee, Bindere eller Träftemaskiner. Arbeidet ud föres billigere end billigst, og De vil blive tilfreds med det. Jeg fa 11 udfore alt, hvvd De differ i mit Fag. Jeg bar Varktoi til at bore Deres Cylindere og til at bygge Dem en ny Dampmaskine. Jewett, indført „Norman", fort af Forve, 1ste Præmie ved Stats- „Norman"-Race, groa af Farve. Archie Atngtts, fortbum Traver. C. M. Brener, Farmere. Stoberi og Majfinvärfsted. Hver ottende Bushel er, hvad De kan have Deres Hvede malet for ved Park Roller-Mollen Kvaliteten af Mel garanteret. A. Kirk. I. S. Billings & Co. Har fra ett og ett halv til to Millioner Fod af tøi Lumber altid paa Haandett og kan desuden fra Sagmøllen skaffe Bjælker eller firfkaaret Tømmer tit hvilkesomhelst Dimensioner paa fort Varsel Personer, som ønsker at bygge, fan vi forsyne med Udkast og Tegninger af nyeste Mode faavel til Voaningshnfe og Udhuse som Kirker og lignende uden extra Udgifter. Og fra vort store og udvalgte Oplog er vi istand til at sælge Lumber til Priser, der vil passe for Kjøberett. il29tf Gro. C. Miles, Apotheker. Drugs, Mediciner, forskjellige Slags Maling og Malerolie. L5 i ri« Kasserer. ZEldste Bank Nord og Vest sor Min neapolis. Oprettet 1872. Salger Vexler til alle Dele af Verden. Ud laaner PenHe paa forte Terminer. Reise billetter til og fra Europa scelges paa hedste Vilkaar. IH i li 'i!« Cv. Fergus Falls, Mttttt. i 1 ii {fv V.i \n\n FIRST NATIONAL BANK of Fergus Falls. C. D. Wright, Prcklident. I. P. Williams, Vicepræsident. E. A. Deres Butik er 205 Lincoln Avenue. I. O. Billings & Cos Ligeoverfor Bismarck House, Fergus Falls Minnesota. I. O. Billings SS Co Deres med Agtelfe. Lumber! Lumber! Lumber! Shingle. Shingle. Lath. I. S. Billings G-o. C. Mes.