Fergus Falls ugeblad. [volume], July 18, 1888, Image 7

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
A
i,
7 ." tatsmwister Richter« Kor
tlarws.
„Dagbladet" har modtaget følgen
de:
Hr. Redaktør!
Jeg modtog for faa Dage siden
hoslagte af nu afdøde Statsminister
O. Richter.forfattede Memoire. Den
bedes optaget i Deres Blad og for
ventesaftrykt ogsaa i andre Blade.
Det vil fees, at medens det i Me
moiren indtagne, efter en Koncept
udflrevne Uddrag af Richters Brev
tit Bj. Bjørnfon af 27de June 1886
faslutter med disse Ord: „Tvertom—
de ere for dig alene", har det origina
le Brev, der er aftrykt i „Verdens
Gang", istedet derfor Ordene:
„Tvertom jeg ønsker kun, at Du
selv flal være underrettet". Nig sy
nes denne Ordforfljel at være lidet
væsentlig. Men andre kan maafle i
enkelt Retning lægge Vægt paa den.
Derfor gjør jeg, opmærksom derpaa.
Hovedsagen er Richters egen For
klaring om Brevets Tanke og Hen
sigt.
Kristiania 18de Juni 1888.
TErbødigst
Ludvig Daae.
Efteråt jeg er fratraadt mit Embe
de som Statsminister, tror jeg i An
ledning af Pressens Fremstilling af
de dermed i Sammenhæng staaende
Begivenheder at burde levere følgende
korte Redegjørelse:
Da jeg blev bekjedt med Hr.
Bjørnstjerne Bjørnsons Opsats i
„Verdens Gang" for 23de Mai, hvori
det angives, 1) at han ved et Brev
fra mig var bleven underrettet om,
at Statsminister Sverdrups Erklæ
ring i Odelsthinget den 17de Juni
1886 (om ikke under sit Ophold i
Stockholm at have været fore
lagt Ordlyden for Protokol i sam
mensat Statsraad den 15de Mai) var
„urigtig", 2) at han efter mit Ønske
havde forelagt denne Skrivelse for
Redaktionen af „Verdens Gang"
nærede jeg ingen Tvivl em, at disse
Angivender beroede paa Missorstaa
else, og at jeg havde Ret til at tilbage
vise dem. Jeg troede imidlertid at
burde afbie Oplysning fra ham om
hvad man havde at paaberaabe sig,
og anmodede ham derfor i Telegram
om at telegrafere mig det paaberaabte
Brevs Indhold. Herpaa modtog
jeg intet .Svar før Søndag den 27de,
og da alene Underretning om, at Bre
vet ikke fandtes i Kristiania, og der
for først senere kunde blive mig til
stillet. Under disse Omstændigheder
fandt jeg, at det var en TEressorplig
telje for mig uden videre Opsættelse
at afgive til Statsminister Sverdrup
følgende Meddelelse:
„Bjørnson er uden Berettigelse til
at udtale siq som skeet. Ordlyden af
Protokollen af 15de Mai 1885 fore
laa ikke under Deres Nærværelse i
Stockholm. Jeg har følgelig hverken
mundtlig eller skriftlig ^kunnet betegne
Deres Erklæring som „urigtig", og,
forsaavidt mine Ord saaledes er op
fattede, beror det paa Missorstaaelse.
Jeg har derimod ytret Cog dertil kan
alene være sigtet), at Statraadsasde
Itngett, ved at tiltræde Protokollen af
,15de Mai, handlede i Forvisning om
at være i fuld Overensstemmelse med
hvad man linder de nys stedfundne
Forhandlinger med Dem var kommet
til Enighed om, samt at Protokollen
i sin Helhed samme Dag blev telegra
feret uden at fremkalde Bemærkning
om Uoverensstemmelse. At jeg flui
de have udtalt Ønske om Forelæggel
se af Brevet for „Verdens Gang"s
Redaktør, maa ligeledes bero paa
Missorstaaelse. I mine Skrivelser
til Bjørnson, som har været af fuld
kommen privat Natur, har jeg stadig
hævdet Nødvendigheden af at opret
holde Dem i Deres Stilling."
Denne Erklæring afgaves' ved Te
legram af Søndag Aften.
Imidlertid var Meddelelser ind
løbne, hvorefter jeg ikke var i Tvivl
om, at det passerede i Forbindelse
med tidligere Kontroverser vilde gjø
re min Stilling inden Ministeriet
uholdbar, og at min Fratræden vilde
være en Nødvendighed. Jeg havde
derfor ogsaa før Afsendelsen as mit
sidstnævnte Telegram hos Kronprin
sen begjært et Statsraadsmøde til
Jndleverelse af min Afsiedsanføg
ning, hvilket derefter skede Mandag
den 28de.
Da jeg as tvende telegrafiske Med
delelser fra Statsminister Sverdrup
troede at finde Antydning til den Op
fatning, at Spørgsmaalet om min Ud
træden fra min Side var afhængig af.
hvorvidt min Redegjørelse med Hen
syn til Hr. Bjørnsons Optræden yn-
i'.
:--7r.?-V--'V-7^
i
'-L-:
saaes fyldestgørende, telegraferede
jeg senere (den 31te) følgende:
„Statsminister Sverdrup,
Kristiania.
Hensigten med mit Telegram as
Søndag Aften synes missorstaaet.
De deri indeholdte Oplysninger troe
de jeg at skylde Dem af Henfyn til
vort kollegiale Forhold. Min Af
fledsansøgning var, som meddelt i
Telegram af 28de, indleveret Man
dag Formiddag uden at afvente Svar,
idet jeg nemlig følte mig forvisset
om, at Udjævning as vor Uoverens
stemmelse vanskelig vilde opnaaes.
Richter."
I
„Dagbladet" for 29de Mai angi
ves det „efter Hukommelsen" at det
Brev, hvortil der sigtes, flulde være
af følgende Indhold:
„Verdens Gang" taler stadig om
Statsraadasdelingen af 15de Mai.
Kan den ikke bringes til at holde op
med det? Den maa dog forstaa, at
Protokollen af 15de Mai ikke er tilble
vet, ligefaalidt som der i det hele taget
er foretaget noget Skridt i denne vig
tige Sag uden efter Samraad med
Ministeriets Ches."
Med Veiledning heraf har jeg fun
det Konceptet til det saaledes gjengiv
ne Brev. Ifølge dette havde te
Sætninger, hvori Hr. Bjørnfon flnl
de søge sin Adkomst, følgende Lydelfe
(det foregaaende i Brevet uden Sam
menhæng dermed):
„Skulde ikke „Verdens Gans" nu
kunne ophøre med at single ud mig og
Statsraadsafdelingen if
i
or som ude
lukkende ansvarlige for den „jammer
lige 15de Mat-Protokol"? Tror no
get forstandigt Menneske, at vi her
paa dette eller noget andet Punkt i
Virkeligheden indlod os paa at handle
paa egen Haand? Men er det saa—
var det saa værd at fortsætte denne
Forkjætrelse fremfor alt er det ret
færdig? Tro nu endelig ikke af disse
Spørgsmaal, at jeg hører til de Mi
nistre, der vil benytte Dig til „Ekstra
skriver". Tvertom, de er for Dig
alene".
Som det vil sees, indeholder disse
spørgsmaalsvis fremsatte Wringer
ingen Hjemmel for Hr. Bjørnsons
Angivende. Den Paastand, at Stats
raadsafdelingen ikke „havde handlet
paa egen Haand", var fuldkommen
forenlig med Statsministerens Er
klæring om, at Ordlyden for Proto
kollen ikke forelaa under hans Ophold
i Stockholm, eller at han overhoved
ikke kjendte den, forinden den efter
Statsraadsmødet blev ham telegrafe
ret. Ved Affattelsen af de anførte
Sætninger har Sverdrus Erklæring
rimeligvis ikke engang været mig for
Tanke at benægte dens Rigtighed
kunde ikke falde mig ind. Paa sam
me Tid viser Konceptet, at det er saa
langt fra, at jeg har givet Hr. Bjørn
son nogen Opfordring til Meddelelse
til „Verdens Gang", at jeg tvertimod
udtrykkelig har tilføiet, at det var
skrevet „for ham alene". De anførte
Sætninger indeholdt iøvrigt ingen
somhelst Betroelse og intet andet
end, hvad jeg stadig har hævdet lige
overfor Statsminister Sverdrup selv,
og Tilføielsen har forsaavidt alene
ment, at jeg ikke vilde bringes i Be
røring med Avisskriveri.
Ved som Suplement til mit Tele
gram at meddele Statsminister Sver
drup Afskrift af ovenanførte Brevkon
cept afsluttede jeg min Skrivelse (af
3die dennes) saaledes:
„Om end vort Samarbeide vil op
høre, er det mig magtpaaliggende at
godtgjøre for Dem, at mit Forhold
ligeoverfor Dem har været loyalt, og
at fjerne det Tvetydighedens Skjær,
hvori Hr. Bjørnstjerne Bjørnsons
Angivender har søgt at stille det.
Jeg beder Dem gjøre Kollegaerne in
den Regjeringen bekjendt med nær
værende Meddelelse".
Jeg tror herved til det yderste at
have gjort ethvert Hensynfuldhedens
Krav Fyldest.
Naar jeg i Afskedsansøgningen har
anført som Grund „Uoverensstem
melse" med Regjeringens Chef, har
jeg her ved ikke faa meget tænkt paa
enkelt Sag som paa det Misforhold
mellem os, der først og fremst hidrø
rer sra Forhandlingerne angaaende
Ministeriets Rekonstruktion. Denne
foregik under stadig Indsigelse fra
min Side, og var denne Indsigelse
Udtrykket for den Mening, at den
Sammensætning, der esterhaandeit
istandbragtes, ikke i administrativ
eller politisk Henseende vilde give Re
gjeringen de« fornødne Styrke eller
Autoritet.
Denne Opfatnings Rigtighed har
jeg fundet bekræftet ved, hvad der
fenere i en Række af Tilfælde er pas-
fetet ligeoverfor Repræsentationen,
og jeg kom derfor.til den Overbevis
ning, at jeg ikke burde fortsætte med
at dele Ansvaret for en Situation,
som ester min Mening var uholdbar.
Glem ikke Hovedsagen.
Under denne Overskrift, striver
„Dagsposten" angaaende Statsmini
ster Richters sørgelige Endeligt:
„Under Bestyrtelsen over Richters
Død og Travlheden med at flyde
Skylden paa den eller dert, er man
nær ved at glemme det, som politisk
er Hovedsagen, nemlig Sverdrups
Forhold.
Gjentagende og stærkt har det væ
ret hævdet, at Johan Sverdrups Er
klæring i Udenrigsspørgsmaalet den
17de Juni 1886 i Odelstinget var
usandfærdig og til Støtte for dette
er paaberaabt Udtalelser fra Rich
ter.
Imidlertid har Richter selv lige
overfor Sverdrup og i sin nu offent
liggjorte Redegjørelse fremholdt, at
Paaberaabelfen af Udtalelser fra
ham beror paa en Missorstaaelse.
Ester Richters Opfatning er ingen
af hans Udtalelser uforenelige med
Sverdrups Erklæring.
Dette vil bli paaberaabt til Fordel
for Sverdrup. Men forgjæves.
Af Richters Redegjørelse fremgaar
kun,at han for sitVedkommende ikke har
ment at beskylde Sverdrup for Usand
hed. Richter—human til det yderste vi
gende tilbage for at sige alle Menne
sker og allermest Kollegaer den krasje
Sandhed har ikke kunnet brin
ge otier sit Hjerte at stemple Sver
drup som usandfærdig.
Men af Richters Redegjørelse
fremgaar der ikke, at Sverdrup i
Odelstinget kun har tplt Sandhed.
Tiltrods for den Opfatning, Rich
ter gjør gjældenve, selvfølgelig per
sonlig Sandhed sor ham,—for os
staar det klart, at Sverdrups Erklæ
ring ikke er forenelig med Richters
Udtalelser. As Richters egen Rede
gjørelse fremgaar det tvertimod, at
Sverdrnps Erklæring i Virkeligheden
var Urigtig.
As Richters Redegjørelse fremgaar
det vistnok, at endel af Sverdrups
Erklæring var sand. Men ligesaa
klart fremgaar det, at endel var
ufand.
Det er fandt, at Sverdrup ikke paa
Forhaand kjendte, hvad han felt) kal
der „Detaljerne" af den sørgelige
Protokol, eller som Richter kalder det
Ordlyden. Thi Protokollen var end
nu ikke skrevet, da Sverdrup reiste
fra Stockholm Ordlyden forelaa un
der hans Nærværelse ikke.
Men det er usandt, naar Sver
drup i Odelsthinget erklærede vide
re:
„Dersom der havde været sagt mig
noget, der pegede i Retning as, af
den norfl- svenske Udenrigsminister
ved Grundlovsbestemmelse fluide "væ
re for Tiderne af svensk Nationalitet,
altid Medlem af det fvenfle Stats
raad, vilde jeg selvfølgelig straks ha
ve fraraadet ethvert Forslag i den
Retning. Det var ikke nok med, at
det var min Overbevisning stik imod,
men jeg vidste ligesaa godt og maafle
bedre end mange andre, at et Forslag
af den Art aldrig vilde sinde Gjen
klang hos mine Landsmænd. Det
kunde paa Forhaand anfees soM for
kastet."
Dette er usandt thi foruden at
man før har adskillige Data:
1) Det aldeles uforklarlige i, at
Statsraadafdelingen i Stock«
holm med den kyndige og forsig
tige Richter i Spidsen .i et
Grundspørgsmaal som det om
Udenrigsministerens Nationali
tet fluide overse Paabudet om
Konferense med Regjeringen i
Kristiania
2) Richters Brev til Bjørnson,
hvori det heder: „Tror noget
forstandigt Menneske, at vi her,
paa dette eller noget andet Punkt,
i Virkeligheden indlod os paä
at handle paa egen Haand"?
3) Sverdrups eget Forflag til
Stortingets Præsidenter, som i
Virkeligheden indeholdt den sam
niF Bestemmelse om Udenrigs
ministerens svenske Nationali
tet,—
foruden dette har man i Redegjørel
sen nu ogsaa følgende:
4) Richters offentlige Erklæring
for,: at „Statsraadafdelingen,
ved at tiltræde Protokollen åf
15de Mai, handlede i Forvis
•v ning om at være i fuld Overens
stemmelse med, hvad man under
de nys stedfundne Forhandlinger
med Sverdrup var kommet til
Enighed om", og
5) Uomstødeligt Bevis for, at
nævnte Protokol den samme
Dag, den blev underskrevet, Ord
til ondet blev telegraferet til
Sverdrup uden at fremkalde no
gemsomhelst Bemærkning om
Uoverensstemmelse.
Hvorledes kan saa Sverdrup er
klære for Norges Odelsting, at der
som man bare havde fagt ham, at der
havde været Tale om at sastslaa for
Tiderne Udenrigsministerens svenske
Nationalitet, da vilde han selvfølge
lig straks ha protesteret!
Og naar Sverdrup selv for Præsi
denterne foreslog den samme Bestem
melse og endog erklærede, at han sat
te sin Stilling ind paa at faa Bestem
melfen gjennernsørt, hvorledes kan
han da i Norges Odelsting med Haan
afvise den samme Bestemmelse som
—„min Overbevisning stik imod"?
Kunstige T»«ver.
Kunstige Tænder til $5 pr. Sæt
(enten Overkjæve eller Nederkjæve)
hos Tandlæge Metcaif ligeoverfor
Occidental Hotel. Tænder udtages
smertefrit ved Hjælp af Gas. jr25tf
Se hid!
En ung skolelærer fra Norge med
udmærkede karakterer for kundskaber
og moralsk forhold, ønsker, jo før jo
hellere, at blive clerk paa en standi
navifl butik. I mangel deraf øn
fles en stilling som kirkesanger eller
skolelærer. Man behage at hen
vende sig til dette blads redaktion el
ler til John Christianson,
Jeg har en aldeles for stor behold
ning af maflinolie, og forat formind
ske beholdningen har jeg bestemt mig
til at udsælge, hvad jeg har, til 30
procent afflag af den pris, jeg solgte
sor ifjorsommer, og den var lavere
end hos nogen anden, saa hvis
8 3»
EC" c.
£00
8r„
~8j
lp§?
»Iss Tls-s
|S3E? "o-g
o
—3
ns
v
9
O— Iee2Q
ns V
XJO VJ'*
Q,
P^o§: x8li
•i-s-
o6ts
I
vil
spare penge, farmere, faa kom til mig,
naar
I
behøver maflinolie.
N. Elden,
Börn skrige ester Pichers Castoria.
Naar den lille var syg, vi t-av hende Castoria,
Naar hnn blev storre.hun skreg ester Castoria,
Naar hun blev Frvken.hun hang ved Castoria,
Naar hun fif Börn, hun gav dem Castoria.
T. $angttt,
Battle Lake, Minn.,
LUMBBB
balges og forsikres as M. K. Dobbs, Maler.
sil
ok 80o fcl oB'
1
O8
Qs
i |0s9i
a
fm |-e
'si-
visk 9P wit 9
Zohn McCnlloch k Co.
er forberedt paa at levere alle Slags
„Lumber" og Byggemateriale
til laveste Priser og har til enhver Tid et stort og fuldstændigt Forraad.
De, om har til Hensigt at byge, bør henvende sig til dem.
Vi forsikrer saa gode »Grades" og saa lave Priser som
hos nogen.
John McCnlloch & Co.
Apothekervarer af alle Slags. Patentmediciner. Kings nye Opsin
delse mod Tæring og Hoste, Electric Bitters og alle andre Slags, som kan
ønskes, deriblandt Shilvhs Middel mod Tæring, der sælges paa Forsikring
om, at det flal hjelpe.
TEgte norske „Livets Draaber", Nervedraaber, Snndhedssalt osv.
Et stort Udvalg as smukke Albums til laveste Pris samt en Mængde
andre Gjenstande til Nytte eller Pryd.
Dr. M. Magelssen staar i Forbindelse med Apotheket.
i
og hotete.
(ifjiifp i ]Mi .Regionen,
for
Jernbane-Kompagni.
150,000 Arres.
10,000 Arres af Svampland.
Elleagenter for
30V00 Ae.Statsuniversttetetsland
det vakreste i Staten ligesaa dyrkede Farme og Byejendomme.
Udvalgte Homesteads og Træplantningsland billigt.
Penge tillaans mod laveste Rente.
Johnson & Humes,
Vi
har
mange Aar behandlet
vaghed ost Kraftloshed,
Benenfle Sygdomme,
Udtsmmelfer
Hnvatt,
nnge og middelaldrende Mænd,
eller Udsvævelser
i
i
ttCl'tiflje
senere Aar, saasom
Vor Behandling, er af den Beskaffenhed, at den ikke alene giver øjeblikkelig Lindring, men VtlNg
Ved at
0g kroniske
Vi Betale$500 for ethvert Tilfælde af privat Sygdom, vi overtager og ikke kurerer.
Konsultationer og Breve er absolut hemmelige. Mediciner pakkes saa Nysgjerrigyed ikle vækkes, og
sendes pr. Express, naar fuld Beskrivelse af Tilfældet gives et personligt Mpde foretrækkes, hvis mulig.
Konsultation fri. Send Frimærke ester SpöraSniaalslistc.
Kontortid: Hverdage fra Kl. 9 Form. til 8 Eft. Sondaqe fra Kl. 10 til 12.
5X^*141
„Livets Hemmeligheder,"
Æ i I I en ypperlig Bog med 24 Tegninger, i det norsk-danfle og engelske Svrog et
Y 4^ en udmærket Raadgiver i alle
Sygdomme hos
lidende af Mgerne af ungdommelig Daarssab
Tab af MlMddvlN, Udygtighed, Nerve«
og med absolut Success i ethvert Tilkvelde, som vi overtog.
i alle deres frygtelige Stadier, saavelsom
hos begge KM helbredes vaa kort Tid.
unatnrlige og svækkende
fint.
private,
nervvie 0g fl'Olliffe
Koster intet og sendes Enhver portofrit i forseglet Omslag. Addresser
DR. OWEN'S KRÖPS BATTERI,
Noget ganske Nyt for Knr af Tygdomme. OHtittho
Naturens eget Helbred?!,somiddcl »HvtilvC*
Dette Krops Batteri og tirre Apparater vil
blandt mange andre Sygdomme kurere følgende:
Sygdomme.
Nhcumatismr, 6cvcdvcrrk, 6oftcfmcrter,
Faldsyi'.c, a lie Sltsm'tMDommc, N sm er
ter, almindeliq -,'g ncrvos Svaghed, daar
lig Fo^doicise, 9ici ttidii)cnia, Sjirlssyg
domnie og tabt Livskraft. $et har et sin Lige
for kvindelige Nrcgcl:!:crssghcder og Kvin:
Dette eleijro-galvaniske Livbelte blev pa
tenteret ten IC Äugnst 1 $i$7 cg ouertræffet
alle andre. Strømmen er mider fuldstændig Kon
trol af Væreren og fan blive vendt, gjort mild
eller itevtt at passe ethvert Onde. Suspensoriet
for MocndS Svaghed staar i direkte Forbindelse
med Batteriet, Hvis Brikker er saaledes
anbragte
at Elektricitet«?» ved Hjelp af vore Apparater
kan blive ledet til ljtiilkcnfomfjelft Del af Legemet
eller hvor Ondet har fit Sade. Sette er den fidftt og
storfte Forbedring som nogensinde er bleven gjort! Elek
tricitetens Anbringelse paa Legemet fer Kur af Sygdom
at borttage Suspensoriet kan Beltet bennilesaf hele Fami
lien for Kur af alle Sygdomme. Det er rorftielligt fra alle andre,
--o.™ Det er et 5!"n«icri='ticlte indeholdende 10 galvaniske deller af 10
Nx Grader? Styrke. Sort 9tv. 4 Fu!d-Kras (v.arnutUiclte liar To
Batterier og Tqve galvaniske (Seilet af £0 Graders Styrke oa en
positiv og negativ Strom, der kan vendes. Civtit Beltet er ikte
1 en Kjcede/Metallraad, voltaiskt Bette eller Pnde-Be!te, men et Batteri,
om kan bäres. Det kurerer alle Sygdomme som er helbredelige ved Glettneitet. Den elektriste Strøm
an proves af hvemsomhelst førend den anbringes paa Legemet og bæres kun fra fire til sex Timer om
Døgnet og garanteres at give en Strøm for et Aar. feet er let, simpelt og bedre end alle andre.
TI FfTR A7A1II? vor store illustrerede Pamphlet, dér giver fuldstændig Underretning om Mekanismen,
EjLuVlllvfi
Villi, Beltets simple Anbringelse for Kur af Sygdomme, samt Testimonier, sendes til.
Aabent daglig fra Kl. 8 Fm. til Kl. 8 Eft. Söndage fra Kl. 9 Fm. til Kl. 1 Eft.
THE OWEN ELECTRIC BELT AND APPLIANCE CO., I9I State St., Chicago, Hi»
.xJL'É.fau a I«fr..
:|e
Sr- \n\n Stockholm, 8de Juni 1888.
O. Richter.
Leas Mountain P. O., Minn.
j±tf
Farmere.
S-3- Tkj
18 fff.
j!4 Bismarck Ave., Fergus Falls.
handler med
Dsre, Vinduer, Lister, flere Slags Vogne,
deriblandt Stoughtonvogne og Buggier.
Lincoln Av. Øst, Fergus Katts.
I. T. Johnson.
B. 91« Johnson. M. B. Humes.
St. Paul, Minneapolis & Manitoba
jn22 Fergus Falls, Minn.
68 RANDOLPH ST., CHICAGO, ILL.
Chartered for videnskabelig og hurtig Kur af private, nervøse og kroniske Sygdomme.
Bestyreren er en Graduent of Bennett og Rush Medical Colleges af Chicago, III.
Illinois State Board of Health har givet ham Vidnesbyrd angaaende Kvalifikation.
DISPENSARY-
Lucas Private Dispensary, 68 Randolph St., Chicago.