Newspaper Page Text
A i, 7 ." tatsmwister Richter« Kor tlarws. „Dagbladet" har modtaget følgen de: Hr. Redaktør! Jeg modtog for faa Dage siden hoslagte af nu afdøde Statsminister O. Richter.forfattede Memoire. Den bedes optaget i Deres Blad og for ventesaftrykt ogsaa i andre Blade. Det vil fees, at medens det i Me moiren indtagne, efter en Koncept udflrevne Uddrag af Richters Brev tit Bj. Bjørnfon af 27de June 1886 faslutter med disse Ord: „Tvertom— de ere for dig alene", har det origina le Brev, der er aftrykt i „Verdens Gang", istedet derfor Ordene: „Tvertom jeg ønsker kun, at Du selv flal være underrettet". Nig sy nes denne Ordforfljel at være lidet væsentlig. Men andre kan maafle i enkelt Retning lægge Vægt paa den. Derfor gjør jeg, opmærksom derpaa. Hovedsagen er Richters egen For klaring om Brevets Tanke og Hen sigt. Kristiania 18de Juni 1888. TErbødigst Ludvig Daae. Efteråt jeg er fratraadt mit Embe de som Statsminister, tror jeg i An ledning af Pressens Fremstilling af de dermed i Sammenhæng staaende Begivenheder at burde levere følgende korte Redegjørelse: Da jeg blev bekjedt med Hr. Bjørnstjerne Bjørnsons Opsats i „Verdens Gang" for 23de Mai, hvori det angives, 1) at han ved et Brev fra mig var bleven underrettet om, at Statsminister Sverdrups Erklæ ring i Odelsthinget den 17de Juni 1886 (om ikke under sit Ophold i Stockholm at have været fore lagt Ordlyden for Protokol i sam mensat Statsraad den 15de Mai) var „urigtig", 2) at han efter mit Ønske havde forelagt denne Skrivelse for Redaktionen af „Verdens Gang" nærede jeg ingen Tvivl em, at disse Angivender beroede paa Missorstaa else, og at jeg havde Ret til at tilbage vise dem. Jeg troede imidlertid at burde afbie Oplysning fra ham om hvad man havde at paaberaabe sig, og anmodede ham derfor i Telegram om at telegrafere mig det paaberaabte Brevs Indhold. Herpaa modtog jeg intet .Svar før Søndag den 27de, og da alene Underretning om, at Bre vet ikke fandtes i Kristiania, og der for først senere kunde blive mig til stillet. Under disse Omstændigheder fandt jeg, at det var en TEressorplig telje for mig uden videre Opsættelse at afgive til Statsminister Sverdrup følgende Meddelelse: „Bjørnson er uden Berettigelse til at udtale siq som skeet. Ordlyden af Protokollen af 15de Mai 1885 fore laa ikke under Deres Nærværelse i Stockholm. Jeg har følgelig hverken mundtlig eller skriftlig ^kunnet betegne Deres Erklæring som „urigtig", og, forsaavidt mine Ord saaledes er op fattede, beror det paa Missorstaaelse. Jeg har derimod ytret Cog dertil kan alene være sigtet), at Statraadsasde Itngett, ved at tiltræde Protokollen af ,15de Mai, handlede i Forvisning om at være i fuld Overensstemmelse med hvad man linder de nys stedfundne Forhandlinger med Dem var kommet til Enighed om, samt at Protokollen i sin Helhed samme Dag blev telegra feret uden at fremkalde Bemærkning om Uoverensstemmelse. At jeg flui de have udtalt Ønske om Forelæggel se af Brevet for „Verdens Gang"s Redaktør, maa ligeledes bero paa Missorstaaelse. I mine Skrivelser til Bjørnson, som har været af fuld kommen privat Natur, har jeg stadig hævdet Nødvendigheden af at opret holde Dem i Deres Stilling." Denne Erklæring afgaves' ved Te legram af Søndag Aften. Imidlertid var Meddelelser ind løbne, hvorefter jeg ikke var i Tvivl om, at det passerede i Forbindelse med tidligere Kontroverser vilde gjø re min Stilling inden Ministeriet uholdbar, og at min Fratræden vilde være en Nødvendighed. Jeg havde derfor ogsaa før Afsendelsen as mit sidstnævnte Telegram hos Kronprin sen begjært et Statsraadsmøde til Jndleverelse af min Afsiedsanføg ning, hvilket derefter skede Mandag den 28de. Da jeg as tvende telegrafiske Med delelser fra Statsminister Sverdrup troede at finde Antydning til den Op fatning, at Spørgsmaalet om min Ud træden fra min Side var afhængig af. hvorvidt min Redegjørelse med Hen syn til Hr. Bjørnsons Optræden yn- i'. :--7r.?-V--'V-7^ i '-L-: saaes fyldestgørende, telegraferede jeg senere (den 31te) følgende: „Statsminister Sverdrup, Kristiania. Hensigten med mit Telegram as Søndag Aften synes missorstaaet. De deri indeholdte Oplysninger troe de jeg at skylde Dem af Henfyn til vort kollegiale Forhold. Min Af fledsansøgning var, som meddelt i Telegram af 28de, indleveret Man dag Formiddag uden at afvente Svar, idet jeg nemlig følte mig forvisset om, at Udjævning as vor Uoverens stemmelse vanskelig vilde opnaaes. Richter." I „Dagbladet" for 29de Mai angi ves det „efter Hukommelsen" at det Brev, hvortil der sigtes, flulde være af følgende Indhold: „Verdens Gang" taler stadig om Statsraadasdelingen af 15de Mai. Kan den ikke bringes til at holde op med det? Den maa dog forstaa, at Protokollen af 15de Mai ikke er tilble vet, ligefaalidt som der i det hele taget er foretaget noget Skridt i denne vig tige Sag uden efter Samraad med Ministeriets Ches." Med Veiledning heraf har jeg fun det Konceptet til det saaledes gjengiv ne Brev. Ifølge dette havde te Sætninger, hvori Hr. Bjørnfon flnl de søge sin Adkomst, følgende Lydelfe (det foregaaende i Brevet uden Sam menhæng dermed): „Skulde ikke „Verdens Gans" nu kunne ophøre med at single ud mig og Statsraadsafdelingen if i or som ude lukkende ansvarlige for den „jammer lige 15de Mat-Protokol"? Tror no get forstandigt Menneske, at vi her paa dette eller noget andet Punkt i Virkeligheden indlod os paa at handle paa egen Haand? Men er det saa— var det saa værd at fortsætte denne Forkjætrelse fremfor alt er det ret færdig? Tro nu endelig ikke af disse Spørgsmaal, at jeg hører til de Mi nistre, der vil benytte Dig til „Ekstra skriver". Tvertom, de er for Dig alene". Som det vil sees, indeholder disse spørgsmaalsvis fremsatte Wringer ingen Hjemmel for Hr. Bjørnsons Angivende. Den Paastand, at Stats raadsafdelingen ikke „havde handlet paa egen Haand", var fuldkommen forenlig med Statsministerens Er klæring om, at Ordlyden for Proto kollen ikke forelaa under hans Ophold i Stockholm, eller at han overhoved ikke kjendte den, forinden den efter Statsraadsmødet blev ham telegrafe ret. Ved Affattelsen af de anførte Sætninger har Sverdrus Erklæring rimeligvis ikke engang været mig for Tanke at benægte dens Rigtighed kunde ikke falde mig ind. Paa sam me Tid viser Konceptet, at det er saa langt fra, at jeg har givet Hr. Bjørn son nogen Opfordring til Meddelelse til „Verdens Gang", at jeg tvertimod udtrykkelig har tilføiet, at det var skrevet „for ham alene". De anførte Sætninger indeholdt iøvrigt ingen somhelst Betroelse og intet andet end, hvad jeg stadig har hævdet lige overfor Statsminister Sverdrup selv, og Tilføielsen har forsaavidt alene ment, at jeg ikke vilde bringes i Be røring med Avisskriveri. Ved som Suplement til mit Tele gram at meddele Statsminister Sver drup Afskrift af ovenanførte Brevkon cept afsluttede jeg min Skrivelse (af 3die dennes) saaledes: „Om end vort Samarbeide vil op høre, er det mig magtpaaliggende at godtgjøre for Dem, at mit Forhold ligeoverfor Dem har været loyalt, og at fjerne det Tvetydighedens Skjær, hvori Hr. Bjørnstjerne Bjørnsons Angivender har søgt at stille det. Jeg beder Dem gjøre Kollegaerne in den Regjeringen bekjendt med nær værende Meddelelse". Jeg tror herved til det yderste at have gjort ethvert Hensynfuldhedens Krav Fyldest. Naar jeg i Afskedsansøgningen har anført som Grund „Uoverensstem melse" med Regjeringens Chef, har jeg her ved ikke faa meget tænkt paa enkelt Sag som paa det Misforhold mellem os, der først og fremst hidrø rer sra Forhandlingerne angaaende Ministeriets Rekonstruktion. Denne foregik under stadig Indsigelse fra min Side, og var denne Indsigelse Udtrykket for den Mening, at den Sammensætning, der esterhaandeit istandbragtes, ikke i administrativ eller politisk Henseende vilde give Re gjeringen de« fornødne Styrke eller Autoritet. Denne Opfatnings Rigtighed har jeg fundet bekræftet ved, hvad der fenere i en Række af Tilfælde er pas- fetet ligeoverfor Repræsentationen, og jeg kom derfor.til den Overbevis ning, at jeg ikke burde fortsætte med at dele Ansvaret for en Situation, som ester min Mening var uholdbar. Glem ikke Hovedsagen. Under denne Overskrift, striver „Dagsposten" angaaende Statsmini ster Richters sørgelige Endeligt: „Under Bestyrtelsen over Richters Død og Travlheden med at flyde Skylden paa den eller dert, er man nær ved at glemme det, som politisk er Hovedsagen, nemlig Sverdrups Forhold. Gjentagende og stærkt har det væ ret hævdet, at Johan Sverdrups Er klæring i Udenrigsspørgsmaalet den 17de Juni 1886 i Odelstinget var usandfærdig og til Støtte for dette er paaberaabt Udtalelser fra Rich ter. Imidlertid har Richter selv lige overfor Sverdrup og i sin nu offent liggjorte Redegjørelse fremholdt, at Paaberaabelfen af Udtalelser fra ham beror paa en Missorstaaelse. Ester Richters Opfatning er ingen af hans Udtalelser uforenelige med Sverdrups Erklæring. Dette vil bli paaberaabt til Fordel for Sverdrup. Men forgjæves. Af Richters Redegjørelse fremgaar kun,at han for sitVedkommende ikke har ment at beskylde Sverdrup for Usand hed. Richter—human til det yderste vi gende tilbage for at sige alle Menne sker og allermest Kollegaer den krasje Sandhed har ikke kunnet brin ge otier sit Hjerte at stemple Sver drup som usandfærdig. Men af Richters Redegjørelse fremgaar der ikke, at Sverdrup i Odelstinget kun har tplt Sandhed. Tiltrods for den Opfatning, Rich ter gjør gjældenve, selvfølgelig per sonlig Sandhed sor ham,—for os staar det klart, at Sverdrups Erklæ ring ikke er forenelig med Richters Udtalelser. As Richters egen Rede gjørelse fremgaar det tvertimod, at Sverdrnps Erklæring i Virkeligheden var Urigtig. As Richters Redegjørelse fremgaar det vistnok, at endel af Sverdrups Erklæring var sand. Men ligesaa klart fremgaar det, at endel var ufand. Det er fandt, at Sverdrup ikke paa Forhaand kjendte, hvad han felt) kal der „Detaljerne" af den sørgelige Protokol, eller som Richter kalder det Ordlyden. Thi Protokollen var end nu ikke skrevet, da Sverdrup reiste fra Stockholm Ordlyden forelaa un der hans Nærværelse ikke. Men det er usandt, naar Sver drup i Odelsthinget erklærede vide re: „Dersom der havde været sagt mig noget, der pegede i Retning as, af den norfl- svenske Udenrigsminister ved Grundlovsbestemmelse fluide "væ re for Tiderne af svensk Nationalitet, altid Medlem af det fvenfle Stats raad, vilde jeg selvfølgelig straks ha ve fraraadet ethvert Forslag i den Retning. Det var ikke nok med, at det var min Overbevisning stik imod, men jeg vidste ligesaa godt og maafle bedre end mange andre, at et Forslag af den Art aldrig vilde sinde Gjen klang hos mine Landsmænd. Det kunde paa Forhaand anfees soM for kastet." Dette er usandt thi foruden at man før har adskillige Data: 1) Det aldeles uforklarlige i, at Statsraadafdelingen i Stock« holm med den kyndige og forsig tige Richter i Spidsen .i et Grundspørgsmaal som det om Udenrigsministerens Nationali tet fluide overse Paabudet om Konferense med Regjeringen i Kristiania 2) Richters Brev til Bjørnson, hvori det heder: „Tror noget forstandigt Menneske, at vi her, paa dette eller noget andet Punkt, i Virkeligheden indlod os paä at handle paa egen Haand"? 3) Sverdrups eget Forflag til Stortingets Præsidenter, som i Virkeligheden indeholdt den sam niF Bestemmelse om Udenrigs ministerens svenske Nationali tet,— foruden dette har man i Redegjørel sen nu ogsaa følgende: 4) Richters offentlige Erklæring for,: at „Statsraadafdelingen, ved at tiltræde Protokollen åf 15de Mai, handlede i Forvis •v ning om at være i fuld Overens stemmelse med, hvad man under de nys stedfundne Forhandlinger med Sverdrup var kommet til Enighed om", og 5) Uomstødeligt Bevis for, at nævnte Protokol den samme Dag, den blev underskrevet, Ord til ondet blev telegraferet til Sverdrup uden at fremkalde no gemsomhelst Bemærkning om Uoverensstemmelse. Hvorledes kan saa Sverdrup er klære for Norges Odelsting, at der som man bare havde fagt ham, at der havde været Tale om at sastslaa for Tiderne Udenrigsministerens svenske Nationalitet, da vilde han selvfølge lig straks ha protesteret! Og naar Sverdrup selv for Præsi denterne foreslog den samme Bestem melse og endog erklærede, at han sat te sin Stilling ind paa at faa Bestem melfen gjennernsørt, hvorledes kan han da i Norges Odelsting med Haan afvise den samme Bestemmelse som —„min Overbevisning stik imod"? Kunstige T»«ver. Kunstige Tænder til $5 pr. Sæt (enten Overkjæve eller Nederkjæve) hos Tandlæge Metcaif ligeoverfor Occidental Hotel. Tænder udtages smertefrit ved Hjælp af Gas. jr25tf Se hid! En ung skolelærer fra Norge med udmærkede karakterer for kundskaber og moralsk forhold, ønsker, jo før jo hellere, at blive clerk paa en standi navifl butik. I mangel deraf øn fles en stilling som kirkesanger eller skolelærer. Man behage at hen vende sig til dette blads redaktion el ler til John Christianson, Jeg har en aldeles for stor behold ning af maflinolie, og forat formind ske beholdningen har jeg bestemt mig til at udsælge, hvad jeg har, til 30 procent afflag af den pris, jeg solgte sor ifjorsommer, og den var lavere end hos nogen anden, saa hvis 8 3» EC" c. £00 8r„ ~8j lp§? »Iss Tls-s |S3E? "o-g o —3 ns v 9 O— Iee2Q ns V XJO VJ'* Q, P^o§: x8li •i-s- o6ts I vil spare penge, farmere, faa kom til mig, naar I behøver maflinolie. N. Elden, Börn skrige ester Pichers Castoria. Naar den lille var syg, vi t-av hende Castoria, Naar hnn blev storre.hun skreg ester Castoria, Naar hun blev Frvken.hun hang ved Castoria, Naar hun fif Börn, hun gav dem Castoria. T. $angttt, Battle Lake, Minn., LUMBBB balges og forsikres as M. K. Dobbs, Maler. sil ok 80o fcl oB' 1 O8 Qs i |0s9i a fm |-e 'si- visk 9P wit 9 Zohn McCnlloch k Co. er forberedt paa at levere alle Slags „Lumber" og Byggemateriale til laveste Priser og har til enhver Tid et stort og fuldstændigt Forraad. De, om har til Hensigt at byge, bør henvende sig til dem. Vi forsikrer saa gode »Grades" og saa lave Priser som hos nogen. John McCnlloch & Co. Apothekervarer af alle Slags. Patentmediciner. Kings nye Opsin delse mod Tæring og Hoste, Electric Bitters og alle andre Slags, som kan ønskes, deriblandt Shilvhs Middel mod Tæring, der sælges paa Forsikring om, at det flal hjelpe. TEgte norske „Livets Draaber", Nervedraaber, Snndhedssalt osv. Et stort Udvalg as smukke Albums til laveste Pris samt en Mængde andre Gjenstande til Nytte eller Pryd. Dr. M. Magelssen staar i Forbindelse med Apotheket. i og hotete. (ifjiifp i ]Mi .Regionen, for Jernbane-Kompagni. 150,000 Arres. 10,000 Arres af Svampland. Elleagenter for 30V00 Ae.Statsuniversttetetsland det vakreste i Staten ligesaa dyrkede Farme og Byejendomme. Udvalgte Homesteads og Træplantningsland billigt. Penge tillaans mod laveste Rente. Johnson & Humes, Vi har mange Aar behandlet vaghed ost Kraftloshed, Benenfle Sygdomme, Udtsmmelfer Hnvatt, nnge og middelaldrende Mænd, eller Udsvævelser i i ttCl'tiflje senere Aar, saasom Vor Behandling, er af den Beskaffenhed, at den ikke alene giver øjeblikkelig Lindring, men VtlNg Ved at 0g kroniske Vi Betale$500 for ethvert Tilfælde af privat Sygdom, vi overtager og ikke kurerer. Konsultationer og Breve er absolut hemmelige. Mediciner pakkes saa Nysgjerrigyed ikle vækkes, og sendes pr. Express, naar fuld Beskrivelse af Tilfældet gives et personligt Mpde foretrækkes, hvis mulig. Konsultation fri. Send Frimærke ester SpöraSniaalslistc. Kontortid: Hverdage fra Kl. 9 Form. til 8 Eft. Sondaqe fra Kl. 10 til 12. 5X^*141 „Livets Hemmeligheder," Æ i I I en ypperlig Bog med 24 Tegninger, i det norsk-danfle og engelske Svrog et Y 4^ en udmærket Raadgiver i alle Sygdomme hos lidende af Mgerne af ungdommelig Daarssab Tab af MlMddvlN, Udygtighed, Nerve« og med absolut Success i ethvert Tilkvelde, som vi overtog. i alle deres frygtelige Stadier, saavelsom hos begge KM helbredes vaa kort Tid. unatnrlige og svækkende fint. private, nervvie 0g fl'Olliffe Koster intet og sendes Enhver portofrit i forseglet Omslag. Addresser DR. OWEN'S KRÖPS BATTERI, Noget ganske Nyt for Knr af Tygdomme. OHtittho Naturens eget Helbred?!,somiddcl »HvtilvC* Dette Krops Batteri og tirre Apparater vil blandt mange andre Sygdomme kurere følgende: Sygdomme. Nhcumatismr, 6cvcdvcrrk, 6oftcfmcrter, Faldsyi'.c, a lie Sltsm'tMDommc, N sm er ter, almindeliq -,'g ncrvos Svaghed, daar lig Fo^doicise, 9ici ttidii)cnia, Sjirlssyg domnie og tabt Livskraft. $et har et sin Lige for kvindelige Nrcgcl:!:crssghcder og Kvin: Dette eleijro-galvaniske Livbelte blev pa tenteret ten IC Äugnst 1 $i$7 cg ouertræffet alle andre. Strømmen er mider fuldstændig Kon trol af Væreren og fan blive vendt, gjort mild eller itevtt at passe ethvert Onde. Suspensoriet for MocndS Svaghed staar i direkte Forbindelse med Batteriet, Hvis Brikker er saaledes anbragte at Elektricitet«?» ved Hjelp af vore Apparater kan blive ledet til ljtiilkcnfomfjelft Del af Legemet eller hvor Ondet har fit Sade. Sette er den fidftt og storfte Forbedring som nogensinde er bleven gjort! Elek tricitetens Anbringelse paa Legemet fer Kur af Sygdom at borttage Suspensoriet kan Beltet bennilesaf hele Fami lien for Kur af alle Sygdomme. Det er rorftielligt fra alle andre, --o.™ Det er et 5!"n«icri='ticlte indeholdende 10 galvaniske deller af 10 Nx Grader? Styrke. Sort 9tv. 4 Fu!d-Kras (v.arnutUiclte liar To Batterier og Tqve galvaniske (Seilet af £0 Graders Styrke oa en positiv og negativ Strom, der kan vendes. Civtit Beltet er ikte 1 en Kjcede/Metallraad, voltaiskt Bette eller Pnde-Be!te, men et Batteri, om kan bäres. Det kurerer alle Sygdomme som er helbredelige ved Glettneitet. Den elektriste Strøm an proves af hvemsomhelst førend den anbringes paa Legemet og bæres kun fra fire til sex Timer om Døgnet og garanteres at give en Strøm for et Aar. feet er let, simpelt og bedre end alle andre. TI FfTR A7A1II? vor store illustrerede Pamphlet, dér giver fuldstændig Underretning om Mekanismen, EjLuVlllvfi Villi, Beltets simple Anbringelse for Kur af Sygdomme, samt Testimonier, sendes til. Aabent daglig fra Kl. 8 Fm. til Kl. 8 Eft. Söndage fra Kl. 9 Fm. til Kl. 1 Eft. THE OWEN ELECTRIC BELT AND APPLIANCE CO., I9I State St., Chicago, Hi» .xJL'É.fau a I«fr.. :|e Sr- \n\n Stockholm, 8de Juni 1888. O. Richter. Leas Mountain P. O., Minn. j±tf Farmere. S-3- Tkj 18 fff. j!4 Bismarck Ave., Fergus Falls. handler med Dsre, Vinduer, Lister, flere Slags Vogne, deriblandt Stoughtonvogne og Buggier. Lincoln Av. Øst, Fergus Katts. I. T. Johnson. B. 91« Johnson. M. B. Humes. St. Paul, Minneapolis & Manitoba jn22 Fergus Falls, Minn. 68 RANDOLPH ST., CHICAGO, ILL. Chartered for videnskabelig og hurtig Kur af private, nervøse og kroniske Sygdomme. Bestyreren er en Graduent of Bennett og Rush Medical Colleges af Chicago, III. Illinois State Board of Health har givet ham Vidnesbyrd angaaende Kvalifikation. DISPENSARY- Lucas Private Dispensary, 68 Randolph St., Chicago.