Fergus Falls ugeblad. [volume], July 25, 1888, Image 5

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Eyieagoplatforme» forklaret.
Kongresmand R. G. Horr fra Mi
chigan var her sidste Fredag, og om
Aftenen holdt han en Tale i Court
huset for en meget stor Forsamling.
De allerfleste var Byfolk, og vi beila»
ger, at ikke ogfaa Farmerne i Omeg
nen var her, men Feilen var, at det
ikke var bekjendt, at han flulde være
her. Forresten vilde ber heUer ikke
været Plads forret mange, thi Court
hildet var fuldt.
Mr. Horr var en godlynt gammel
agtig Mand, der talte om Sagen paa
en saa grei og praktisk men tillige faa
humoritifl Mande, at han tag For
samlingen med Storm.
Skjønt Talen taber meget ved at
blive gjengivet iSammendrag paa Pa
piret, vil vi gjøre dette alligevel, og
vi føler os overbevist om, at naar
man har læst den, vil man være villig
til at indrømme, at man kan fe paa
den Chicagoplatformen ogfaa idet
mindste paa to Maader.
Mr. Horr talte omtrent faaledes:
„Damer og Herrer, Medborgere!
Jeg kommer her i Aften i den Hensigt
at tale en Stund over de Spørgsmaal,
fom adfliller de politiske Partier, og
jeg haaber, jeg stal blive istand til at
anføre mine Grunde for, at jeg agter
at stemme for den republikanske Ticket.
Jeg kommer foråt diskutere denne
Sag fra et republikansk Standpunkt
(Bifald), thi hvad lidet, ber er i mig,
er altsammen republikanfl. (Bifald).
Jeg har aldrig stemt for nogen anden
Ticket. Den første Gang, jeg stemte
for Præsident, stemte jeg for John
P. Hale fra New Hampshire, og en
af Ting, for hvilke jeg er min Moder
taknemmelig, er, at jeg blev født for
fent til at stemme for Ban Buren i
1848. Dg iaften er jeg ligefaa stærk
i min republikanske Tro, som jeg no
gensinde var i mit Liv.
Saavidt jeg forstaar, holdes dette
Møde foråt ratificere den republikan
ske Nomination, som blev gjort i Chi
cago, og følgelig vil ett Undersøgelse
af, hvad vi der foretog, blive ganfle
nyttig.
Lad os fe paa Platformen. For
det første satte vi ind en Plante af
Respekt for de døde Helte i Partiet,
for de Mænd, fom hjalp til at gjøre
demte Nation til, hvad den er. Jeg
lifer at tilhøre et Parti, der^ har ett
Fortid, som det faaledes kan hædre.
Dernæst sendte vi en Hilsen as
Sympathi til en af vore levende Helte
Phil. H. Sheridan. (Bifald.)
For det tredie sendte vi vor Lyk
ønflning til Brasilien, ianledning af
at bette Land nylig havde ophævet
Slaveriet. Jeg liker at tilhøre et
Parti, fom kan gratulere andre Lan
de med deres Ophævelse af Slaveriet,
og som endda kan være konsekvent.
Demokraterne kan ikke ret vel gjøre
dette, ved I. I ved naturligvis,
hvad Præsident Cleveland sagde, da
den brasilianske Minister underrettede
ham om, hvilket stort Skridt Brasili
en havde taget. Husker I det ikke,
mine demokratiske Venner? for na
turligvis i en storForfamling som den
ne, maa der være nogle Demokrater.
Han sagde: „Jeg haaber, ^Fremti
den vil bevise Visdommen i det
Skridt,I har toget". (Munterhed).Er
ikke dette enthusiastisk? Antag, at
I
havde en Nabo, som drak og stjal og
havde mange andre Udyder, men han
forbedrede sig og fortalte en Ven, at
nu fluide det være forbi med dette
brødefulde Levnet, og at Vennen da
sagde: „Jeg haaber, Fremtiden vil
bevise Visdommen i bet Skridt, bu
har toget". (Munterhed og Bifald).
Dette ligner den Maade, hvorpaa
Præsidenten modtog Budflabet om,
at Slaveriet var ophævet i Brasili
en.
Vor fjerde Planke bekræftede paanyt
Doktrinen om national Overhøihed
ligeoverfor Statsrettigheder. Vi er
alle i Favør af dette, er vi ikke?
I, demokratiske Venner, tror paa
dette nu gjør I ikke? Jeg
mener ikke for tyve Aar siden eller
tredive, mett nu. I
tror nu paa et
ærligt Valg, ett fri Ballot og en ærlig
Optælling, gjør
merne bliver ikke ærligt optællede
idag. I endel stærkt demokratifle
Distrikter i Syden vil matt ikke tilla
de enhver at stemme idag. Der er
tretten Kongresdistrikter i Syden, i
hvilke der ikke tilfommen er faa mange
Stemmer, som der kastes her i Distrik
tet. Kan I fe, hvorfor det fluide
tage faa mange flere Stemmer at væl
ge en Kongresmand her, end det gjør
der? Eders Parti er ikke ganfle
square i denne Sag ikke engang i
Norden.
Nogle af eders Ledere forsøgte at
forandre Resultatet i Cincinnati, og
de er nu i Slaveriet. De forføgte i
Chicago, og de er i Slaveriet. De
forsøgte i Indianapolis og i Colum
bus, og de er ogsaa udsat forat komme
i Slaveriet.
Den sidste gode Handling, som eders
Kandidat for Vicepræsident udførte,
var at sende tre Mænd af eders eget
Parti til Slaveriek, fordi de havde
fuflet med Ballot-Boxen. I
vil, tæn
ker jeg, være enig med mig i, at det
altid er Demokraterne, som forsøger
saadanne Ting. Ingen har noget'
steds beflyldt Republikanerne derfor.
Vor femte Planke var, at vi som
Parti er i Favør af Doktrinen om
Beflyttelfe for Hjemmeindustrier.
(Bifald). Min Mening ont bett Ting
er maafle forskjellig fra eders, og jeg
vil maafle ikke blive istanb til at for
andre eders Mening, men jeg vil
love, at naar jeg er færdig, faa flal
I
vide, hvor jeg staar. Thi er der
en Ting, fom jeg altid har været stolt
af, faa er bet, at jeg ved, hvor
jeg staar, og at jeg som oftest er
istand til at fortælle mine Naboer om
det. (Munterhed). Jeg kommer her,
ikke fom en Monopolist, ikke som en
Mand med stor Formue, thi jeg var
lykkelig nok til at blive født fattig, og
jeg har holdt mig paa dette Punkt
mærkværdig godt. (Munterhed). Jeg
begyndte paa en Farm med at faa $10
Maaneden og arbeidede for ett pres
byter ianfl Diakon, og bcrfom der er
nogen her, fom ikke tror, at en pres
byteriansk Diakon kan faa ud af en
Gut alt det Arbeibe, der er i horn, vil
jeg gjerne rette lidt paa hons Mening
om den Ting. (Stor Munterhed).
Og fra min Barndom har jeg stedse
holdt fast ved Læren om Beflyttelse
for Hjemmeindustrier. Først fordi
det bygger op vort Land. Hvorledes
ved jeg, at det gjør? Vel, underti
den flyder jeg ett Benvei forat nærme
mig Tingene, og her er en faadan.
Altid naar jeg finder, at Stvrbrita
nien vil noget i commerciel Retning,
bo vil ikke jeg. Thi naar Storbrita
ttien vil noget, faa er det. fordi det
hjelper England. Og hvad der hjel
per England i denne Sag, flader os.
Jeg dadler ikke Storbritanien, men
jeg dadler dem i dette Land, som staar
England bi istedetsor at stoa os bi i
benne Sag. (Bifald). I commer
ciel Henseende er England en Blodsu
ger.
Men fontden denne Maade at fe
Sagen paa er der andre qode Grun
de. Jeg vil, at Folket i dette Land
flal tilvirke enhver Ting, som tilvirkes
under Solen, ret her i dette Land.
(Enthusiastifl Bifald). Jeg er i Fa
vør af en beflyttende Tarif, forbi den
fætter os her i de Forenede Stater
istand til at betale vore Arbeidere
høiere Løn, end de kan faa nogetsteds
paa denne Jord. „Men", siger no
gen, „du plyndrer Folket, naar du
gjør det". Vi gjør, he? Jeg un
dres, om der er ret mange her, som
tænker saa. Er der maafle en etter
anden Demokrat her, som tror paa
Frihandel eller en Toris blot som
Indtægtskilde, hvilket jeg, før jeg
flutter, vil bevise er en og samme
Ting? Dersom der er, ønsker jeg, at
han vil følge mig el Pieblik.
Jeg vil tale om nogle Jnbustrier,
som jeg har seet opbygget her i Lan
det under Taris-Systemet, som vi Re
publikanere tror paa.
Der er Salt. MillS-Billen fætter
Salt paa Frilisten. Grunden, hvor
for jeg taler om Salt, er, at jeg ved
lidt om Salt, og jeg kan altid bedre
tale om Ting, fom jeg ved noget ont,
end ont Ting, font jeg ikke forstaar.
(Munterhed).
I vort Distrikt tilvirker vi en
Trebiebel at ait bet Salt, som tilvir
kes i be Forenede Stater. I 1861
blev ben nuværende Tarif-Lov anta
get. Det somme Aar opdagede vi
Solt i Michigan, og vi tilvirkede
4000 Tønder det Aar. Bor Stat an
tog en Lov, ifølge hvilken Fabrikan
ten fik 50c for hver Tønde, han til
virkede, og vi begynbte at udvikle In
buftrien. Tarifloven lagde 64c paa
en Tønde Salt, og da ophævede viden
Præmie, font Staten bevilgebe. Salt
kostede da $2.57 Pr. Tønde. Nogle
sagde, at Tariffen vilde forhøie Pri
sen paa Salt og bringe den op til
$3.21. Gjorde den det? Nei. I
1866 kostede Salt $1.80 pr. Tønde, i
'69 $1.12, i '73 $1.02, i '78 80c, i
'8172c og idag kan du kjøbe 2,000,000
Tønder Salt i Michigan for 50c pr.
Tønde Tønden og Saltet og
Tønden tofter 23c. (Munterhed).
Saaledes betaler bu idag 27c for
280 Pund Salt. „Men", vil nogen
spørge, «gjør Tariffen det billigere?"
Net, misforstaa mig ikke. Tariffen
gjør bet ikke billigere, men ben holber
bet udenlandske Produkt borte og gjør
bet muligt at udvikle Jnbustrien her
hjemme, og Hjemmemarkebet og For"
delen frembragte Konkurance, og ben
ne har igjen bragt Prisen neb, saa at
ibag er Tariffen 32c pr. Tønde, o
det sælges for 27c pr. Tønde. Ser
dette ud, som om Tariffen var tillagt
Prisen? Tariffen har intet at gjøre
med Prisen. Denne bestemmes af
Loven om Tilvirkning og Efterspørg"
sel. Det er blevet billigere unber
benne „Plyndring"-Proces os Toris
sen. Dette er en Kjendsgjerning.
Havde vi ikke bygget op benne Jndu
stri her i Landet, vilde vi ingen Kon
kurance have havt, og Salt vilde have
staaet i sin gamle Pris.
(Mere.)
Den republikanske Stats-Conven
tion i Minnesota vil blive holbt ben
5te September.
Mills Tariff-Bill gik igjennem i
Huset Lørdag med 162 Stemmer
imod 149. Knute Nelson stemte for
Billen men John Lind ijttob ben.
Naar Nelson stemte for ben, var
bet antagelig ikke, forbi hatt likte den
ganfle, men fordi han troede, at det
vor bedre, at noget blev gjort i Ret
ning af Tarif-Rebuktion end flet in
tet. Tager vi ikke meget feil, vil
Massen af Vælgerne i femte Distrikt
være med paa, hvad Nelson her har
gjort. Endel republikanfle Politike
re vil rimeligvis finbe, at bet var en
Feil.
Demokraterne er naturligvis over
al Maade
tilfredse.
omtaler Nelfon .neget fordelagtigt,
men har et Karikaturbillede af John
Lind i Bladet for sidste Mandag.
Bulletin No. 3 fra Prøvefarmen
ved Statens Landbrugsskole er ud
kommet. Over Halvporten af den er
om Plantning og Dyrkning af Frugt
træer og Bærbuske samt Jordbær.
Dette er en Jnbnstri, som kun faa af
Ugeblabets Læsere endnu har begyndt
at lægge sig efter, og at oversætte no
get beros for Ugeblabet, vilbe derfor
maafle enbnu være fpilbt Arbeibe.
Foruben bette inbeholber Bulleti
nen en Rapport angaaenbe Græshop
perne i Ottertail, nemlig beres Histo
rie, hvorlebes be fra først as fik være
i Fred og siden blev faa talrige, at be
ødelagte alt grønt paa en stor Stræk
ning i Egnen omkring Perham, ind
til matt endelig indfaa Nødvendighe
den af at bekjæmpe bent.
Rapporten flutter nteb et Varflo
til alle Formere i Staten om at være
paa Bagt mob Græshoppesværme og
lægge nøie Mærke til, hvor be lægger
sine SEg. Hvor bette sker, maa man
pløie Marken om Høsten eller tidligt
om Vooren, thi da ødelægges Inge
len, idet dett ikke er istand til at arbei
be sig op gjenttem Jorben.
Exernplorer of Bulletinen vil kunne
erholbes of enhver Minnesota-Mand
veb at henvenbe sig til Edward D.
Porter, St. Anthony Pork, Ramsey
County, Mitttt.
Den republikanfle County-Komite
var samlet her igaar og bestemte ba
at indkalde County-Conventionen til
den 7de August. Statskonventionen
flal ikke holdes før den 5te Septem
ber, men County-Komiteen finber, at
det vilde være uheldigt at udsætte
med County-Conventionen til heni
mod dett Tid, do det vilde blive un
der den travleste Del af Skuroannen
og i Stakningen. Nu kan matt kom
me ind mellem det braaeste af Slaat
ten og Skuroannen.
Vi tror, at et Varselens Orb nu
vil komme ind ganske betimeligt, og
derfor gir vi det. Det vigtigste, som
nu foreligger, er Guvernørspørgs
maolet, og Formerbefolkningen, til
hvilken Ugeblabet fornemmelig gaar,
er vistnok ligefaa meget interesseret
deri som ttogett anden. Nu er det
Tidspunkt kommet, da denne Inter
esse tttao sætte sit Mærke ind. Det
er nu Primærvalgene flal foregoa, og
Delegationerne fra hvert Town fiol
vælges. Matt maa ikke vælge paa
„maa og faa" og siden lade det blive
ombagt til hvobsomhelst, naar bet
kommer til County-Conventionen el
ler Statskonventionen. Det eneste
rette er at undersøge, hvad Slags
Stof der er i Posen fra første Stund,
saa ved man forholdsvis sikkert, hvad
der vil bli of det.
Ugebladet er meget i Favør af, at
Delegationerne font Regel sitar Jn
strnx. allerhelst hvis man ikke kjender
hvert enkelt Medlem tilbunbs, og bet
te er ganfle sjeldent. Vi fiol exem
pelvis nævne, hvordan bet git for to
Aar siben. Delegoterne til Stats
Conventions foregav hver og en, at
be var i Favør af Gibbs, og be blev
valgte paa bette Foregivenbe. Vor
be Gibbs-Mænd? Nei! Og de tør
nede over fra Gibbs, faa fort fom de
med noget Skin af Oprigtighed kunde
gjøre det, og kun nogle faa forblev
tro mob County-Conventionens 0 ri
fle.
Bi husker ogfaa godt, med hvilken
Omhu endel dengang vaagede otier, at
Delegationen ikke fluide faa Justrux,
thi/ sagde de, hvad Nytte er deri?
Hvis en Delegat er specielt i Favør
as lad os for dette Tilfælde sige—
Mr. ©cheffer, vil han stemme for
ham alligevel, og ønsker han hellere
ett anden Kandidat, kan matt ikke for
hindre, at han stemmer efter eget Øn=
ske alligevel, selv om han faar Jn
strnx. Der synes at være noget i det,
men Argumentet er ikke saa sundt,
som bet ser ub til. Der er nemlig ben
store Forfljel paa en Delegat,s ont har
Jnstrux, og ett som ikke har, at ben
første, om han lommer tilbage uden
at have været ganfle tro som Folkets
Agent, er nødt til at staa som ett Syn
der, medens dett anden altid har den
Undskyldning paa rede Haand, at han
gjorde det, som han ansaa for
bebft, og dersom du vover at be
tvivle dette, vil han maafle med pas
sende Respekt be' dig drage til Bloks
berg.
Saa meget for ben Ting. Ri hor
sagt vor Mening.
Nu, hvad attgoar Guvernørkandi
doter, da er der som beklendt tre af
dem op til denne Tid: McGill, Mer
riam og ©cheffer. For os paa dette
Tidspunkt at veie hver især af disse
vil neppe være det retteste. Ugebla
dets Læsere vil i lang Tib hove for
ftoaet, at af de tre ønsker vi helst
©cheffer, dels fordi Ugeblabet, fom
støttenbe Former-Alliancen, vil støtte
den ogsaa paa dette Punkt, og dels
og fornemmelig fordi vi har faaet det
bestemte Indtryk, at ©cheffer er helt
igjennem en Folkets Mand og er for
foavidt, om ikke for noget andet, den
bebste af be tre. Dernæst er han og
faa, om ikke alle Mærker flaar Feil,
den stærkeste, og dette er ikke noget
uvigtigt Punkt, som Tingene nu
staar.
Mr. ©cheffer er, foavidt vi ved,
den første Guvernørkandidat, fom har
underskrevet Former-Alliancens
Principer. og burbe følgelig frem
for alt være Farmernes Kandidat.
Severson & Crogan
i Battle Lake handler med Farmred
flaber af alle ©lags, hvoraf først og
fremst kan nævnes den bekjenbte Min
neapolis-Binder. Ligefaa ©laatte
maskinen os samme Navtt. Vi har
forresten to Slags Sloattemafliner.
Af Ploge har vi fire Slags. Af
Buggyer og Vogne kan vi flaffe, hvad
hver især ønsker af tre til fire for
skjellige Slags.
Ogfaa i Henning har vi Udsalg af
famnte Slags Maskiner.
Fremfor alt erindre matt, at vi fæl
ger Twine.
my30tf Severfon k Crogan.
Farmers Grain Association herfra
ønsker at lete ud sin Elevator fra Hø
sten af. Saadanne, der maatte ønske
at lete, kan henvende sig til Mr.
Tomhave eller E. W. Dewey, Fergus
Folls, Minn. Alle Anbub moa være
indleveret til en af disse inden dett 4de
August. jll8ts.
I. W. Earl har Penge paa Haan
dett og vil laatte til Farmerne paa de
allerbedste Betingelser. Han behø
ver ikke at senbe ebers Applikationer
anbetstebs hen men udfærdiger selv
Papirerne og udleverer Pengene
prompt. Tal med Earl, dersom I
behøver Penge. Som Agent har
Earl ogsaa 100 Farme tilsalgs paa
gobe Betingelser. Ligesaa Byejen
dom i Fergus Falls.
I. W. Earl,
En god Anledning.
160 Acres frugtbart Lonb bevokset
et nteb stor, fin Skog og ubmærket
Høflaot Mil fra By og Station
tilsalgs paa lette Bilkaar. Pris
$850. Nærmere Underretning veb
bette Blabs Kontor. jl25tf
rier, nye Gardiner osv.
Til at møde al Konkurance i alt, fom henhører til Skohondelen. Min For
syning er ben største, og, hvab der er mere, den bebste, ber finbes i Countiet.
Mine Priser er ber albrig Spørgsmaal om. Mine Garantier for Kvalite
ten af Varer er jeg altid rede til at opfylde. Kom did, hvor De kan kjøbe
bet bebste, og faa, hvab De betaler for.
Jeg er Agent for det bedste Fabrikat af Arbeids-Skjorter, Buxer og
Overalls" fabrikeret i bette Lonb, hvilket mange af mine Kunder bevidner.
C. A. Daley,
Vi, Defly Bros., ønsker at proklamere for Folket i Fergus Folls og
Omegn, at vi nu er rede til at forevise det største og smukkeste Oplog af
Vaar-og Sommer-Klæder, fom nogen Tid er forevist i denne Landsdel. Al
drig har Almenheden havt Anledning til at betragte et faa smukt Assorti
ment af Klæber, som bet, ber nu forevises i bet store Manhattan.
Hos os er Hovebkvorteret, naar bet gjælder Herre-Artikler, og ved at
besøge os kan De blive fuldt overbevist herom.
De nyeste Mober af stive og bløde Hatte er nn rede for Deres Inspek
tion og indbefatter Dunlap, Aoumen, og anbre ntobertte Blocks i Kvaliteter
af John Stetson, Hooper & Prior, Chicago Ttger og anbre første Klasses
Vorer.
Hvab Prisen attgaar, da er det et velbekjendt Faktum blandt vore Ven
ner og Kunder, at vi altid gaar foran. Med Agtelse,
Desky Brs., Eiere.
Granite
å
Works
(Marmor- og Granit Huggeri.)
R. Partridge, Eier.
Handler med Marmor- og Granit- Monumenter, headstones, tablets,
coping osv. og Arbeiber of alle ©lags henhørende til Gravpladfe.
Idet jeg etablerer benne Marmorforretning paa detteSteb,tillober jeg mig
ot henlebe Opmærksomheden paa, at jeg er istand til at levere alt, hvad De
behøver sra en Forretning som benne. Værksted i Clement- Blocken.
jn27
Betragt
Det store Panlmttmte
Proklamation.
Netop modtaget
i
et nyt og smukt Assortement af Broahead Dress Goods,-det bedste i Ver-
den. Nye Prints, ny Gingham, nye hvide Varer, nye Lidser, nye Brode
Alting ny
til de lavest mulige Priser.
Et stor Forsyning af Butterick Patterns forefindes. Ligesaa Delinea
tors og Modeblade. Kom inb og faa et.
Topp Kros. & Wirth. \n\n I
ikke? Men Stem-
Sagfører H. F. Wooborb har ttteb
Tak afflaaet at mobtage Prohibition
nisternes Nomination til County-Ab
vokat i Otter toil County.
Som bet vil sees af en Notice paa
et anbet Sted i Bladet, vil Mr. Even
Sether fra Underwood blive Kanbibat
for Aubitør ved den demokratifle
County- Convention.
St. Paul Globe
Elevator tilleie.
jl4tf Fergus Falls, Minn.
Ru tr jeg rebe
227 Lincoln Ave., Fergus Falls, Minn.
Fergus Falls Marble
Det store Manlmtten Clothing House.
117 Lincoln Ave., C. O. D.-Bygningen.
Fergus Falls, Minn.
Chicago Dry Goods Store
221 Lincoln Avenue.