Fergus Falls ugeblad. [volume], August 15, 1888, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Sir Mackenzie, der nu opholder sig
i Paris, er bleven interviewet af en
Medarbeider ved Figaro, til hvem
han udtalte sig paa følgende Maade:
Han takkede først den franfle Presse
for den venlige Holdning overfor ham
og sagde, at han i San Remo havde
havt en Mængde Fortrædeligheder,
som dog den Høie Patient ikke havde
erfaret noget om men som havde gjort
Prinsesse Viktoria fortvivlet. Saa
vel i San Remo som i Berlin var
han altid bleven holdt i en vis Af
stand, fordi han ikke havde delt de
tyKe Lægers Anskuelser. De havde
derfor søgt at gjøre ham mistænkelig,
og han havde tænkt paa at reise hjem,
men han var kommen efter Dronning
Viktorias og Keiserens Befaling, og
efter deres Anmodning blev han. Al
lerede i November var der bleven be
sluttet, at der fluide foretages en
Trakeotomi, og at den flulde udføres
af en tyfl Læge. Efter Operationen
havde han kun set Patienten to Gange,
om Dagen men flet ikke faaet Lov til at
røre ved ham. Han havde blot spurgt
Patienten, hvorledes han befandt sig,
og denne havde med altid svagere
Stemme svaret: „Tak, ret godt".
Det var det hele, han havt at gjøre
med Patienten.
Mackenzie skildrede derpaa Keiser
inde Viktorias Opofrelse, Hengiven
hed og Taalmodighed. Hun havde
læst alle Værker om Kræftlidelser, og
hun vidste, at hendes Gemal var red
ningsløst fortabt, men alligevel viste
hun det største Heltemod ved Syge
leiet og skjulte stadig sin egen Smerte.
Han gav derpaa en Skildring af Pa
tientiens frygtelige Lidelser, som han
havde baäret med benndrinsgværdig
Ro. Bed at indsætte bøiedeKanuler
havde han hindret en Kvæling,
og ved at indføre en Kautschuk
sonde havde han ført Maden di
rekte ned i Maven, men visse Tilfæl
de, som han ikke vilde tale om, og
Uforsigtigheder, hvorom han kun vil
de fortælle, hvis det blev nødvendigt,
havde ødelagt alt. Keiserens Død
havde overraflet ham, thi han havde
ment, at han vilde kunde leve et Aar
endnu. Paa Spørgsmaalet, om han
straks havde set, at det var Kræft, og
af diplomatiske Grunde havde fortiet
det, vilde han ikke svare. Mackenzie
fortalte endvidere, at den Dag, da
Keiseren døde, var Fyrst Bismarck og
Keiser Vilhelm komne til ham den
første havde forlangt en Beretning om
Keiserens Sygdom, og Keiser Vil
helm havde tilføiet, at Beretningen
straks skulde affattes og maatte inde
holde alle nødvendige Enkeltheder.
Mackenzie havde forlangt tre Dage
til at udføre dette Arbeide, men kort
efter var der kommen en Ordonans
officer, der havde faaet Ordre til ikke
at forlade den engelfle Læge, før Be
retningen var færdig. Mackenzie
havde derpaa affattet en tort Beret
ning, der foruden de bekjendte Fakta
indeholdt den Bemærkning at han
først i Løbet af den sidste Maaned
var kommen til Vished om Keiserens
Sygdom. Mackenzie erklærede til
Slutning, at han ofte havde tænkt
paa at kalde Dr. Fauvel fra Paris
til Keisereus Sygeleie, men man
havde stadig i Berlin gjort Indsigel
ser derimod. Den Taknemlighed, den
afdøde Keiser havde vist ham, trøste
de ham for alt, hvad han havde maat
tet lide.
Reformdragt for Kvinder. I det
sidst udkomne Hefte af „Kvinden og
Samfundet", Kjøbenhavn, Juli 3888,
meddeles bl. a., at der i Vinter udgik
fra dansk Kvindesamfund Indbydelse
til Konkurrance i Reformdragten, og
at der indkom 11 færdigsyede Drag
ter og 8 Modeller, samt at der af
disse blev valgt til at udstilles i den
nordiske Kunst- og Jndustriudstilling
sem Dragter nemlig: 1 Turist og
Reisedragt fra Frøken Lundberg i
Kjøbenhavn, 1 Arbejdsdragt særlig
for Fabrikarbeiderfler fra Frøken Lou
ise Lund, Ulstaup, Jylland, 1 Sports
dragt fra Frøken Lundin i Stockholm,
1 Fest- og Selflabsdragt fro Firmaet
Packnes & Andersen, 1 Spaser- og
Dagligdragt fra Frøken Johanna
Biørn i Kristiania. Disse 5 Dragter
af hvilke Spafer- og Dagligdrag
ten fra Frøken Biørn er bleven solgt
under Udstillingen omtales meget
rosende. Der siges, at de er langt
mere henfigtssvarende end de moderne
fra hvilke de dog stiller sig saa lidet
i Udseende, at ingen Kvinde i dem vil
gjøre Indtryk af at være afstikkende
klædt. Reformdragten er fund, og
det har nu ved de udstillede Dragter
vist sig, at den kan forandres paa
mange forfljellige Maader, efter en
hvers Smag, saa den ikke bliver en
fastflaaet Uniform.
!£,
"''"vi'-.1 «f «e v 1' i 5
„Politiken"s Specialkorrefpondent
telegraferer fra Berlin den 10de Ju
li:
Den idag offentliggjorte officielle
Beretning over Keiser Friedrichs
Sygdom paa Grundlag as de sorfljel
lige tyste Lægers Indberetninger,
samt Aktstykkerne fråden kgl. Hus
minister omfatter 100 trykte Sider
og indeholder en frygtelig Anklage
mod Mackenzie feet fra et rent Læge
standpunkt.
Af Aktstykkerne fremgaar det, at
alle tyske Læger siden 18de Mai 1887
med Bestemthed har betegnet Syg
dommen som Kræft. De foreslog hel
ler ikke den Gang som Mackenzies
Venner paastaar den farlige del
vise Borttagelse af Strubehovedet,
men kun en Spaltning af dette, hvil
ket efter deres Mening var tilstrække
ligt for at kunne naa frem til Syg
dommens Arne og for at fjerne de
ondartede sygelige Udvækster paa
Stemmebaandet.
Prosessor Gerhard kalder dette ud
trykkelig en næsten ufarlig Operation
om'han uden Betænkning vilde fore
tage felv paa Børn og Oldinge.
De tyfle Læger beflylder Macken
zie for ved urigtig Behandling endog
faa at have fremskyndet Kræftens Ud
bredelse. Saaledes erklærer Pro
fessor Gerhard, at Meckenzie strax
ved det første Forsøg med Tænger
greb faa fuldstændig galt, at han føn
derkneb det sunde høire Stemme,
baand istedetfor det syge venstre,
hvorved Sygdommen tiltog.
Hele Beretningen berører kun Læ
geomraadet, det politiske Moment
bliver kun en enkelt Gang flygtigt
omtalt, for faa vidt Bergmann med
deler, at han i den gamle Keisers
Navn i Remo indtrængende flulde
bevæge den syge tit at lade sig brin
ge til Tyskland, hvilket Mackenzie
modsatte sig.
Beretningens Gjennernlæsning ef
terlader uvilkaarlig følgende Ind
tryk:
Selv om Mackenzie udelukkende
af politifle Grunde hele Tiden benæg
tede Tilstedeværelsen af Kræft, faa
stod han dog utvivlsomt ikke paa Høi
de med Lægekunsten, men forsøgte at
dække denne Mangel ved, hver Gang
Sygdommen tog en uheldig Vending,
at give en eller anden af de tyfle Læ
ger Skylden derfor.
„Nationalzeitung", som har været
det eneste Berlinerblad, der allerede
idag ved Middagstid havde Indblik
i den officielle Brochure, kalder uden
videre Mackenzie for en Svindler og
Bedrager.
Efter et Forlydende fra London
vil Mackenzie lade offentliggjøre et
Forsvarsskrift.
Afskedsfest for Madagasseren Jo
hannes afholdtes Torsdag Aften Kl.
i Dnglingeforeningens store Sal i
Kristiania og havde samlet saa man
ge Mennesker, som Salen kunde rum
me. Festen aabnedes med Bøn og
Andagt, hvorefter Hr. Kapb. Land
mark gav en tidligere Beretning om
Madagaskars Land og Folk, illustre
ret af tvende Karter. Madagaflars
Vestkyst var især med Hensyn til Kli
ma fladelig for Europæere. Man
kunde ikke opholde sig der mere end et
halvt Snes Aar uden at være ødelagt.
Havde flere Beviser derpaa i vore
Missionærer. Landet var, skjønt
det ligger 65 Mile fra Afrika, kun
sparsomt forsynet med store Dyr, og
Afrikas Rovdyr kjendte man ikke til
paa Madagaskar. En Krvkodilleart
er den eneste, som flader Mennesker
og cr en Fare for deres Liv. Enkelte
Steder i Landet regner det Aaret
rundt, medens man andre Steder har
vexelvis Tørke og Regn. I
Regnpe­
rioden svulmer Floderne og vander
det omkringliggende Land. Kvægav
len er den vigtigste Exportartikel til
0«t Mauritius og Indbyggernes
hovedsagelige Næringsvei. Portugi
ferne var de første Europæere, som
søgte Forbindelse med Madagasserne
af pekuniære Hensyn. Først i Be
gyndelsen af dette Aarhundrede op
stod der paa engelfle Initiativer no
gen egentlig Mission blandt de ind
fødte. Man havde dog i Begyndel
sen særdeles mange Banfleligheder at
kjæmpe med, ikke mindst ved de regie*
rende Fyrster og Forstinder. Under
enkelte blev der sat en hel Kristenfor
følgelfe i Gang, de engelfle Missio
nærer blev tvungne til at forlade
Landet, men havde dog den Trøst, at
Bibelen var bleven oversat paa ma
dagassifl, saa at de kristne paa Ma
daflar alligevel havde Guds Ord
blandt sig. Den Trængselsperiode,
som opstod for de kristne Madagasser
og hvorved omtr. 100 faldt som Mar
tyrer for Kristendommen, bragte saa
langt fra Kristendommen i Miskredit,
at den tvertimod just da tog et stort
Opsving. Siden fik man til Hersker
over Madagaskar en for' Kristendom
men venligsindet Mand og tilslut en
Kvinde, hvorved Kristendommen blev
en Statsreligion, idet hun selv lod sig
døbe. Nu cr store Dele af Landet
kristnede, andre dels kristnede, dels
hedenske og en Del fuldstændig heden
fle, hvilket paa Kartet var markeret
med hvid, groa og sort Farve. Den
Stamme, hvortil Johannes hø
rer, Hovastammen, var ven mest in
telligente og lignede Urindvaaneme,
sandsynligvis Malayer, mest og mod
tog først Paavirkning af.Kristendom
meit. NU er der over 5000 kristne
med egne Skoler. Johannes var
bleven uddanet, fortalte Taleren, og
flulde nu reise tilbage for at virke
blandt Lægemissionen i sit Fædre
land. Hr. Missiionslæge C. I.
Guldberg holdt derefter et Foredrag
om Lægemissionens Betydning, idet
han i alt væsentlig sluttede sig til,
hvad en Læge havde flrevet om Læge
missionens Betydning i Kino. Ma
dagasseren Johannes traadte nu
frem og holdt paa sit Modersmaal et
Foredrag. Han oplæste den 23de
Davids Salme og fortalte sit Lev
netsløb, der var af megen Interesse.
Hr. Guldberg fungerede som Tolk.
Den festlige Sammenkomst, der var
særdeles hyggelig, sluttede først ved
Il-Tiden. En Kollekt blev sat igang
til Indtægt for Hedningemissionen
paa Madagaskar.
Om Bortførelsen af den 12-aarige
serbiske Kronprins fra sin Mor har
Daqens Post nogle yderligere Oplys
ninger, som vi hidsætter efter Tele
gram til Le Temps:
Prinsen, som aldrig tidligere har
været borte fra Moderen, hvem han
omfatter med megen Kjærlighed, be
gyndte at ftorgraate, da mon fortalte
ham, at nu fluide han øjeblikkelig sen
des afsted. Dronningen, der kun med
Møie beherskede sine Følelser, søgte
forgjæves at trøste ham. „Jeg har
ikke noget imod at reife til Belgrad
til Papa, men Du tttaa følge med!"
roobte den stokkors Gut.
Dronningen vor netop færdig med
at fpife Frokost sammen med fin Søn,
da Politimesteren traadte ind i So
len, ledfaget af flere Betjente. Han
meddelte, at Afrejsens Øieblik var
kommet for Prinsen. Dronningen
beklagede sig over den hensynsløse
Fremgangsmaade, man havde troet
at maatte anvende, tiltrods for at
hun Dagen iforveien havde erklæret
ikke at ville modsætte sig de as Øvrig
heden trufne Forholdsregler. „Jeg
handler i fuld Overensstemmelse med
de Befalinger, men har givet mig",
svarede Politimesteren. „Men", sag
de Dronningen, „Afretfeti foregaor jo
ikke før Klokken 12, følgelig kon mit
Barn blive hos mig endnu i to Ti
mer". Politimesteren erklærede, at
Prinsen paa Dieblikket maatte begive
sig til Jernbanestationen.
„Da vil jeg følge ham did", fagde
Dronningen.
„Det kan jeg ikke tilstede",svaredePo.
litimesteren, „de Befalinger, jeg har
modtaget, paabyder udtrykkeligt, at
Deres Majestæt ikke maa forlade De
res Bopæl før Klokken fem, efter De
res Søns Afreise".
„Det cr altsao her", udbrød Dron
ningen, „i Nærværelse af Dem og De
res Betjente, at jeg flal være nødfa
get til at skilles fra mit Barn".
Politimesteren foaredc ikke. Gut
ten spændte i Gulvet og streg:
„Det er cn Skjændsel! en Kram
kelfe! Jeg vil aldrig mere tomme paa
tysk Grund!"
Et rørende Optrin fandt nu Sted.
Dronningen hulfede, ude af Stand
til at faa et Ord over fine Læber.
Hun trykkede Sønnen til fit Bryst og
badede hans Ansigt med sine Taarer.
den unge Prins graat ogfaa.
De blev afbrudt af Politimesteren,
der i barsk Tone sagde:
„Majestæt, jeg maa paany minde
Dem om, hvad der er mig befalet".
Dronningen tog sig sammen og
lagde Baand paa sit Sindsoprør, og
Politibetjentene drog afsted til Jern
banestationen med Serbiens Kron
prins. (Berd. Gang.)
Hvorledes man kan bevare sin Hel
bred, faar man Befled om i den af
Dr. Lucas' private Dispensary, 68
Randolph Street, Chicago, udgivne
Bog „Livets Hemmeligheder," der
sendes frit til alle, font siriver efter
den.
Hvem var han? Den Perfon, som
forleden kastede sig ned fra Runde
toarn i Kjøbenhavn, vor en Blikken
flagersvend, en vakker, ung Mand, 18
Aar gammel.
I
henved et Par Aar havde Gut
ten Carl Nielsen hed han været
i Lære hos Blikkenslager Coch. Han
havde altid været en s nil Gut, tro og
paapasselig til det mindste paa Værk
stedet var han meget afholdt, og naar
de af og til gov ham en Bagatel, var
han overordentlig taknemmelig. Lidt
stille, ligesom en Smule spekulativ,
havde han altid været.
As og til hovde han paa Værkstedet
talt ont at dø. Og da Schøne havde
styrtet sig ned fra Rundetaarn, havde
han fagt til sine Kammerater, at naar
han vilde dø, vilde han bære sig ad
ligesom Schøne.
Jsorgaars Morges blev Portner
ens Søn der i Gaorden begravet han
havde do ladet et Ord falde om, at
han vilde ønske, det vor ham, der
fluide puttes i Jorden. De havde
imidlertid taget det aisommen som
løje Ord, der ikke havde noget at be
tyde.
Han vor om Morgenen kommet
paa Værkstedet til sædvanlig Tid
Kl. 6 og da han Kl. 12 kom og
bad, om han maatte goa hjem og spise
til Middag, var der intet at mærke
paa ham. Han fik en Regning med
til en Mand paa Gl. Kongevei og en
Kjæde, som fluide sættes i en Ampel.
Da de kom op paa Værkstedet, hvor
han havde været alene hele Formid
dagen, saa de til sin Forbauselse, at
han ikke havde rørt sit Arbeide i de
mange Timer.
Han havde i længere Tid ofte talt
om, at han ikke havde bet godt hjem
me noget bestemt om Motivet til
hans fortvivlede Beslutning fjender
man imidlertid ikke.
En Triumf for Tandlægevidenfla
ben maa en Methode kaldes, der af
Tandlæge L. Christenson i Lund er
anvendt ved Befrielsen af en Tand
fistel. En saadan læges med Vanske
lighed uden Tandens Udtrækning,
naar den skriver sig fra Tandrødder
ne. Christenson har gjentagne Gan
ge med et heldigt Resultat forsøgt
„Replantation" af Tanden, d. v. f.
udtoget den, derefter rengjort og
plomberet den og faa paany indfat
den. Inden fort Tid har Tanden
fæstnet sig og efter nogle Uger be
gyndt at gjøre Tjeneste fom før.
(Dagsposten.)
Hypnotismen i Videnflabens Tje
neste. I
Haag har man nylig gjort
en mærkelig Anvendelse af Hypnotis
men. I
et derværende Hospital flui
de der paa en ung Mand foretoges en
lang og besværlig Operation, og da
Patientens Tilstand ikke tillod An
vendelse af Kloroform, besluttede Læ
gerne at tage sin Tilflugt til Hypno
tismen. Dette skede, og da Patienten
var falden i Søvn, blev Operationen
foretaget og bragt heldig til Ende.
Den varede en hel Time, og da dett
var forbi, og dett unge Mand atter
vaagnede, erklærede han, at han hav
de iagttaget alt, hvad der var fore
gaaet omkring ham, men ikke havde
følt den ringeste Smerte.
Professor Billroth, den berømte
Chirurg i Wien, foretog forleden i
Overvær af en stor Mængde Læger
paa en 50-aarig Mand dett samme
Operation, som ende! tydske Læger i
sin Tid ønflede, at der fluide foreto
ges paa den afdøde Keiser Friedrich.
Hele den høire Side af Strubehove
det blev nemlig borttagen. Opera
tionen varede en Time, og Patienten
befandt sig efter Omstændighederne
godt den følgende Dog. Forinden
Operationen gjorde den berømte Ope
ratør nogle Bemærkninger om den
vanskelige Stilling, hvori Lægerne
oste var stillede overfor Patienter,
der led af Halsonder.
Den første Plads.
En stor Del politifl Ingeniørkunst
vil blive anvendt of de forskjellige
Kandidaters Venner for at sikre sin
Mand den første Plads paa Valgsed
delen, og den bedste Mand vil maafle
faa den eftertragtede Plads. Og da,
om han bliver understøttet af en Ma
joritet af Folket, er Valget sikkret.
Electric Bitters er bleven sot i Fron
ten, dets Fortjenester er anerkjendte,
det er bleven understøttet og har en
stemmig faaet første Plads blandt de
Midler, som fornemmelig er flikkede
til Lindring og Helbredelse af alle
Sygdomme i Nerver, Lever og Mave.
Electric Bitters er, idet det garante
res, en sikker Værdi for Pengene.
Pris 50c og $1 pr Flaske i Morten
sens Apothek.
Ny Smørbehandling. En Mr.
Jones i Melbourne anvender, i Ste
det for en Udvaskning af Smøret i
Bond, en Udpresning af Kjærnemel
ken. Ved denne Fremgangsmaade,
som han benævner „Tør Proces",
paastaar han, at Smørret flal blive
langt mere holdbart. Reisende Mei
erister undervises med Støtte af den
australske Regjering i denne Frem
gangsmaade.
Severson & Crogan
i Battle Lake handler med Farmred
flaber af alle Slags, hvoraf først og
fremst kan nævnes den bekjendte Min
neapolis-Binder. Ltgesaa Slaatte
maflinen af somme Navn. Vi hor
forresten to Slags Staattemafliner.
As Ploge har vi fire Slags. Af
Bnggyer og Vogne kan vi flaffe, hvad
hver især ønsker of tre til fire for
fljellige Slags.
Ogfaa i Henning har vi Udsalg af
samme Slags Maskiner.
Fremfor alt erindre man, at vi sæl
ger Twine.
my30ts Severson & Crogan.
Farme tilsalgs
billigt for Kontant eller Paa long
Henstand og mod lav Rente. Der
som De øttfler en Form, gjennemse
da denne Liste, og dersom De finder,
hvad De liker, fom til mig.
Sec.Twp.Rg.
Sei ... 13 132 36
Nine£,sw£ nei,nw| sei 18 134 36
14 135 36
22 135 37
34 136 37
19 134 38
32 135 38
31 135 39
13 134 39
13 134 39
3 135 38
35 136 38
8 134 40
12 131 40
19 134 41
30 135 41
30 135 41
4 135 41
8 134 42
8 134 42
4 134 42
30 135 42
7 131 43
33 131 43
12 130 43
13 130 43
5 130 43
Si swi
sei and si nei
Si nei, ni sei
Ni- nwi
Swi
All
Lots 4, 5, 8 and 9
Lots 6 and 7
Ei nei
Se-i sei
Sei
E| of ei
ne-i
Ne:
Sei
Ei of wi
Nei
Ni nwi, w* nei
E i n e i
Lots 1, 2, 5,6 and 7
Nwi
W-| sei
Sei
Nei
Ei sei
N£ nwi, and sei nwi
Neiswi,niseiandseisei 18 138 43
Nei
W§ sei
Sei
Ni
Nei
Sei
Nwi
Sei
Nei
Swi
N e i
Sei
Swi swi
Swi
Sei
Ni ni
Sei
Ei nwi, swi nwi and
nwi swi 6 133 36
Si nwi .4 137 42
Jeg ved, at det ikte er den rette
Tid til Landsalg, thi Prisen er nu
paa det allerlaveste og vil fiffert stige
meget hurtigt, men jeg har formange
Farme og vil sælge omkring Halvde
len as ovenstacende Liste. Hvem øn
sker en Form?
BUtsiimtlmet iKnbimtt,
C. H. Klemer fra Uldspinderiet i
Faribault ønsker at meddele Former
ne i Ottertail og Nobo-Countier, at
han fra Iste Mai vil aabne et Kontor
i Heodmons Skræderværksted i Fer
gus Folls, ligeoverfor Pork Hotel,
hvor hon vil modtage Uld i Bytte for
Borer fra Spinderiet. Disse Vorer
er Floneller, Mackinaws, Cloths,
Tæpper og Strømpegarn samt Garn
for Vævning. Vi garanterer Til
fredshed. Betaler ogfaa Kontant for
Uld. Nærmere Underretning ved
mundtlig eller skriftlig Henvendelse
ti! L. B. Smith Bestyrer. 6mso3
Oliver ©Ise»,
Scelger Billetter
til og fra Europa
med alle Linier.
dl?tf Oliver Olfeu.
Gaa tu
i
Fergus Folls, Minnesota,
naar De vil Ijøbe norske Bøger font
f. Ex.:
Farmerens Veileder $0.25
Dagligdags, cf Gløersen, 1.00
Drivende Skyer 75
5 Aar tilsøs 50
Fortælling for Ungdommen 0.10
Fra Hav og Strand 50
Hauges Reiser 75
Koen, Oxen og Kalven 25
Mark-Blomster 25
Menneskelivet 1.20
Onkel Toms Livshistorie 75
Kjellands „Skipper Worsøe" 90
Hendersons Koralbog 1.00
Katekismer 0.10
Gulddergs Salmebog 65
Lanstads do. 65
ABC-Bøger 15
Bibelhistorie 25
Rosenius, Husandagtsbog, 2.50
Norske Bibler 1.25
Vægterrøsten, B. B. Haugan, 50
A I. KmMml.
ittietf
Iliigtcckutik.
i
Bedste
og
Billigste
LiSmarS Av
A. D. panten,
Sagförer.
Wells.Richardson&Co's
flutter
Qolor.
(Smorsarve)
Uovertr«ffeligt i Styrke. Renhed, Klarhed. i v er
altid en klar og naturlig Farve, gjør
ikke Smørret harsk og farver ikke Kioer
nem celk en. Bruges i Tusinder af de bedste Meje
rier. De flal ikke tillade ben, De tjøber hos, at ind
bilde Dem, at nogen anden Slags er ligesaa god.
Sig ham, at De ønsker det bedste, og at De flal have
WellS, Richards»«& forbedrede Smør
farve.
Tre Størrelser: 25 6t8., 50 618. og $1.00. Til
salgs alle Steder.
Brugsanvisning.
Brug en eller to Theflefulde af Farven for hver fire
Gallon af Fløde. Et eller to Fors
Sg flal vise Dem det
rigtige Kvantum at bruge. Kom Farven midt i Fli
den og rør det om med en stor Ske.
At farve Smør godt er en Kunst, og man man vente
at torn Noget gjemiem Erfaring og praktiske Forsøg.
Bor Farve flal sikkert give Seres Smør en smuk
Juni-Kulør, om den anvendes paa rette Maade.
Sær Omsorg for at De ikke brnqer for mcqet of Far
ven, idet en høi Kulør ikke er ønskelig om Vinteren.
Handlende, som ønsker at forsyne bercå Kunder
med hvad disse behøver, burde bave vor forbedrede
Smørfarve paa Lager. Tiltrækkende Avcrtering?
stof paa dette Sprag erholder enhver Handlende, som
enten holder vor Smørfarve paa Li°er eller øn
iter at
scelge den. Send os Deres Adressekort og fig c3, i
hvilket Sorog De ønsker Avertissementet trytt, og vi
Vil sende det stcax.
Mells» Mcbardson & Co.»
S3utHK.it»«, SSi.
Kureret.
Crcrman Astma Cure
I sla.ir nlbri,} fcil, giver eicMikkelig Lindring i de I
É V.Tvfie Tilfalder ca "titrer Nattero. Et eneste For
ilvi vil overbevis: ccu mejt tvivlende ent bctShur
ti-X- bivciie cg aldrig feilende Virkning. Pris 50i
uer.:? «5 ti.(A) hosDrug^istcr
eller j?r.
Post.
Prpbe|
grr.:ii tnvb stamps sev Porto. e
T'?» N T« ,sm»«». Et. Paul, Stimt.
mrx^mnsaiaz \n\n Domme« over Mackenzie.
34 130 44
3 130 44
8 131 44
20 132 44
13 131 44
25 152 44
24 353 44
2 133 45
26 132 45
24 131 45
4 132 45
18 134 45
26 130 46
22 134 46
12 133 46
14 134 46
10 135 46
24 126 47
W. I. Holmes.
Fergus Falls, Mimi..
Citg Drug Store.
Theo. Johnson
Forhør ved Jury, Arvesager,og Ind
kassation en Specialitet.
Kvntor i First National Banks Bygning,
Fergus Falls. Minn
IMPROVED