Fergus Falls ugeblad. [volume], September 12, 1888, Image 1

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Den republkanfle Stats-Conventi
on, som blev holdt i St. Paul sidste
Uge, nominerede følgende Embeds
mænd:
Vi vil efter „Minneapolis Jour
nal" meddele følgende, der vil give et
Indblik i Conventionens Forhandl
linger den anden Dag, thi først da
begyndte Nominationerne. John L.
Gibbs var Formand.
To informelle Ballotter
var bleven tagne, og Merriam havde
9 Stemmer mere end McGill ved den
første as dem. Dette var en fuld
stændig Overraskelse for McGill
Mændene. Bed anden Ballot vandt
Merriam tre Slemmer og McGill
tabte fire.
Man tog da et Ophold, og under
de to paafølgende Timer udførte de
forskjellige Faktioner det største Cau
cusarbeide under Conventionen. Foc
McGill, Gilman og Scheffer var det
alt forgjæves, men Merriams Aktier
steg hvert Øleblit.
Da Conventionen atter sammen
traavte, forsøgte Scheffer- McGill
Gilman-Combinationen at faa stemme
mundtligt ved de kommende Ballotter.
De foreslog, at Formanden for hver
Delegation skulde stemme for hele
Delegationen. Dette Forflag blev
„lagt paa Bordet" med 247 mod 200.
Dette var den første virkelige Seier
for Merriam. Man tog derpaa en
formel Ballot. Merriam vandt otte
Stemmer og Gilman elleve, mens
McGill og Scheffer tabte. Merriams
Aktier steg igjen, medens McGill og
Scheffer gik sagte ned. Der var en
sørgelig Forvirring i McGills Ræk
ker. Hennepin- Delegationen var i
Knibe. Dens Leder, Loren Flet
cher, forstod, at McGill var flagen.
Alligevel! forsøgte han endnu et Træk
paa det politiske Schakbræt. Efter
den næste Ballot, vilde han hvis Mer
riam vandt igjen, opgive McGill og
kaste den Styrke, han raadede over, til
Gilman. Merriam vandt ni Stem
mer ved næste Ballot, og McGill og
Scheffer tabte- Gilman fik 53 Stem
mer. Loren havde gjort sit Trak for
sent pa? Dagen til at have Held.
Hennepin- Delegationen holdt nu
Caucus. Efter en hed Discussion
blev 32 enige om at gaa over til Gil
man. Fletcher søgte Scheffers Øre
og bad ham om at gaa over til Gil
man. Teutoneren afslog. Den næ,
ste Ballot gav Merriam 214 Stem
mer, Gilman 110, McGill 24 og
Scheffer 96. Dette var sidste Gang.
Guvernør McGill saaes. W. H.
Eustis trak hans Navn tilbage.
Merriams Nomination syntes nu sik
ker ved den næste Ballot. Fletcher
gjorde ettdjtu et Forsøg paa at opføre
en Dæmning mod Flommen, men
hans Styrke var veqen fra ham.
Hennepin- Delegationen kunde ikke
længer kontroleres. Flere af dem til
stod aabent, at de næste Gang vilde
stemme for den vindende. Blandt
dem var Ex-Guvernør I. S. Pillsbu
ry. Hallen var paa dette Tidspunkt
fuldstændig lig en Daareanstalt, og
Formandens Forsøg paa at tilveie
bringe Orden var frugtesløse. Mer
riam-Mændene var vilde af Enthusi
asms. Oppsitionen saa, at den maat
te tabe. Mangfoldige opmuntrede
Scheffer til at lade fin Styrke gaa
over til Merriam. Fletcher anmode
de ham fremdeles om at lade den gaa
over til Gilman. Prins Albert var
ubøielig.
Da Ballotten var optællet, gav den
Merriam 270 Stemerer og Nomina
tionen med. Da Resultatet blev be
kjendt, paafulgte der en Scene, som
aldrig har havt sin Lige i nogen
Convention i Minnesota, og hvad
vild og vanvittig Enthusiasme an
gaar, er den overtruffet af kun faa
National- Conventioner. Der reiste
sig et Hyl fra 2,000 Struber. Den
svære Bygning rystede, saa at Klokken
i Taarnet flog(!) as Sympathi og
gav sit Bidrag til' den øredøvende
Larm. Bisaldet varede flere Minut
ter, og Luften var fuld af Stemme
fedler.
Flere McGill-Mænd foreslog at
gjøre Merriams Nomination enstem
mig, og en Scheffer-Delegat fra Sid*
ley [gjorde ligesaa. Da dette For
flag blev sat til Afstemning, var
Scheffer-Mævdene fra Ramsey Coun
ty de eneste, som stemte imod".
Frihed.
(Af C- I. Johnson.)
Frihed! Hvilket Ord, saa herligt
og klingende. Frihed er bedre end
meget Guld, om al Verden var fuld
deraf. Intet har virket større For
argelje og Opofrelse. Dets Magt er
stor og vidt omfattende. Det har
samlet Tusinder og atter Tusinder,
der villigen har udøst sit Blod og gi
vet sit Liv til dets Forsvar. Det si
ges: at Helbred er Livets største Gode
men hvad er Helbred, naar ens Fri
heder bleven en frarøvet? Heller ikke
kan Friheden fuldt vurderes, førend
man har erfaret Fængflets Skrække
ligheder.
Men hvad er Frihed? Er det Lov
løshed? Maa al Opførsel være uden
Orden forat udgjøre Frihed? Nei!
Lovløsheden er en Tyran. Se til Ni
hilisterne, Socialisterne og Anarkister
ne,foruden mange andre, der har sam
me Opfatning om Frihed. Det er der
for sandt, som er bleven sagt: O, Fri
hed, hvilken Skjændighed begaaes ei
i dit Navn?
Frihed er en afhængig Orden
en Underkastelse under Lovens For
dring og Krav. Den bestaar ikke- i
at gjøre, hvad man vil, men i at gjø
re, hvad man bør, og hvor de bedste
Love er oprettede og efterfulgte, her
sker den største Frihed. Saa paa det
kristelige Omraade. Kristus har be
friet os fra den moralske Loos For
bandelfe fra Satans Magt og Her
redømme. Befriet os saaledes, at
vor Samvittighed flal være fri, trø
stig og glad og ikke frygte for den til
kommende Brede, og dette alene heder
og er den fonde Frihed, som ingen
kan flatte og agte høit og dyrt nok, og
mod hvis Storhed og Herlighed, naar
man vil sammenligne den med den
verdslige og kjødelige Frihed, som
Verden ene søger, denne neppe er som
en Draabe mod det hele Hav. San
delig, det er en herlig og ubegribelig
Frihed, at den guddommelige Maje
stæt er en naadig, vil beflytte ham,
hjælpe ham i al Nød og endelig ogsaa
gjøre ham legemlig fri, idet vort Le
geme, der forkrænkeligt begraves i
Vanære og Skrøbelighed, atter flal
opstaa uforkrænkeligt i al Krast og
Herlighed. Det er sandt, at disse
Ord om Friheden er let og snart
sagte, men naar det kommer dertil, at
man flal fornemme Storheden og
Kraften af denne Frihed i Samvitig
heden, naar man i Dødens Nød eller
i aandelige Kampe og Anfægtelser
flal støtte sig dertil og befljærme sig
dermed, hvilket er denne Friheds rette
Brug og fornemste Frugt, da bliver
det ofte saa vanfleligt for en, at man
ikke noksom kan sige det.
Og ligesom den legemlige Frihed
er en afhængig Orden, saa den kriste
lige. Den, som ikke vil bøie sig un
der Gud, bliver en elendig Slave as
Verden og sine egne Begjærligheder.
Den fuldkomne Overensstemmelse
med Guds Vilje er den eneste, Høie
ste og fuldkomne Frihed, faa at Men
nesket kun da er virkelig fri, naar den
høieste Retfærdighed og den evige
Sandhed alene hersker over ham. Ja,
fri i det Indre er vi kun da, naar vi
intet andet søger og har i vort Sind
end at behage Gud og gavne vor Næ
ste. Gjør vi dette? Er det vor høi
este Lyst og Glæde at tjene Gud at
yolde hans Bud og iagttage hans
Anordninger? Bi ved, der findes
mange i den nærværende Tid, hvilke
paaberaaber fig en kristelig Frihed,
men synes, ifølge deres Udtalelse og
Praksis at have et falskt Begreb om
Friheden. De erklærer, at Menne
stene er fri til at handle efter sit Be­
hag, hvad visse Anordninger angaar,
og paa Grund deraf hører man ofte:
Det er ikke af faa stor Betydning, en
dog det er Guds bestemte og direkte
Befaling men lad mig atter sige: at
sand kristelig Frihed bestaar i villigen
at underkaste sig Guds Lovs Fordring
og Krav, og Herrens Ord er vor
Lov. Det er ester den vi flal døm
mes. Maa vi være Sandheden tro,
saa den tilsidst kan frigjøre os, og
ikke gaa efter menneskelige Følelser
og Popularitet, men faste og urokke
lige stride for den Tro, engang over
antvordet de Hellige.
(„Vægteren".)
Da Hurtigtoget kom ind i Winona
sidste Onsdag, blev Maskinisten sor
strækket ved at blive var et lidet Barn
sidde og lege paa Banen. Han satte
øjeblikkelig Bremserne paa, lod Ma
skinen bakke og lod Dampiben lyde,
men alt forgjæves. Barnet blev ka
stet langt tilside og var død, da man
fandt det. Det var en 3 Aar gammel
Pige tilhørende James Kern og Hu
stru.
Herman 6te Sept. Will Lat
ton sra Minneapolis fljændede en ung
danfl Pige her igaaraftes. Han blev
fakket idagmorges, og der tales om
Lynching. „Minneapolis Journal"
meddeler, at der ikke findes noget
faadant Navn i Addressebøgerne der*
steds.
Det erfares, at der i Minnea
polis sidste Uge gik Rygte om, at
Statens Korn-Inspektører havde be
stemt at ville flappe lidt paa fine Reg
ler, saaat frosen Hvede i en Mængde
as fra 5 til 10 Procent kunde tillades
at komme ind i No. 1 hard. Hvede
handlerne var forskrækkede herover,
men da de forhørte sig deSangaoende
hos Inspektørerne, benægtede disfe,at
Rygtet medførte Sandhed. Men det
tom ogsaa frem, at en Ubetydelighed
af frofen Hvede allerede tidligere er
bleven tilladt at gaa femmen med No.
1 hard, og det paastaaes, at dette
ittgeit skadelig Indflydelse vil have.
L. M. Powell i Brainerd blev
ihjelkjørt paa Banegaarden dersteds
for nogle Dage siden. Idet han var
ifætd med Sporfliftning blev hans
ene Ben siddende fast i
en „Frog", saa
han ikke kunde komme afveien for Bog
nette.
den trettende StatSudstilling
aabnedeS Mandag. Der er 600
Stykker Kvæg, 400 Heste, 300 Faar
og 200 Svin udstillede. Over 650
Maskiner af forfljelligt Slags er i
Bevægelse. 1500 Fabriker med en
samlet Kapital af 150 Millioner Dol
lars er repræsenterede.
To Gutter i St. Cloud, 6 og
14 Aar gamle, legte med en Revolver
Søndag Estermiddag. Den ældste
sigtede paa den yngre, og et Skud gik
af, der rammede den yngste i Hovedet
strax ovenfor det ene $Z$ie. Matt ved
ikke, enten han kan komme til at over
leve det eller ei.
Stanget ihjel. En rig Farmer
i St. Joseph blev stanget ihjel as en
Oxe, idet han skulde lede dett ind i
Fjøset Søndag. Oxens ette Horn
trængte ind i Mandens Underliv og
rev ham op lige til Brystet, saa Ind
voldene kom ud. Manden vil ikke
kunne komme sig, meddeles der fra
St. Cloud.
Redaktøren af „Fædrelandet og
Emigranten" Hr. F. A. Hufher er
blevet nomineret som Legislaturmed
lem i Minnesotas lovgivende Forsam
ling. Husher er en af Veteranerne
blandt de ttorfle Avismænd i Ameri
ka. Hans Valg vil formodentlig
kunne betragtes som sikret.
(Nor. Blade.)
Major Ames i Minneapolis
var ude paa Jagt Mandag og fik en
Hagelladning i Læggene as en as sine
Kammerater.
Dakota.
Postmesterens Kone i Pierre fik Be
søg af Tyve en Nat forleden, mens
Manden var fraværende. De kom
gjennem et Vindu over Døren. Hun
vaagnede imidlertid og stillede en Re
volvermunding imod dem. Modtagne
paa denne Maade sandt Tyvene det
bedst ot sortrække.
Henry Gatzion i Grand Forks
mistede sine Udhusbygninger, otte
Heste, 400 Bushel Hvede og to Hø
stokker ved Ildebrand paa fin Form
i Nærheden as Emerado Lørdags
morgen. Bestyreren Ed. Hanson
flyndte sig til Stalden forat redde
Hestene men fik dem ikke ud. Hanson
selv brændte Hænderne og Ansigtet.
Edisons Gistermaal.
Den berømte Edison er bleven gift.
Det er nemlig lykkedes Edisons Geni
al gjøre en Opfindelse, der vil kom
me gamle og unge Pebersvendte til
gode. Det er nemlig lykkedes ham
ad mekanifl Bei at fremstille ett Kvin
de der har det forud for de „rigtige
Kvinder", at hun er langt billigere at
udstyre og langt mere medgjørlig i
det daglige Liv. Hun bliver fät
igang ved et i de indvendige Rum
skjult Batteri og behøver hverken spi
se, Drikke, Kjoler as de nyeste Moder
eller Adspredelser endelig er hun os
Jern, saa hendes Sundhed er saa
stærk, at der ikke er Tale om nervøse
Anfald eller lignende Dame-Ska
vanker.
Ud af hendes Øine straaler den
elektriske Flamme, hvilket giver Da
men et pikant og adndrigt Udtryk, og
Manden eller Eiermonden os en soo
dan Kvinde søler sig magnetisk til
trukket, og Kyssene paa hendes Læ
ber er meget behagelige, da Varmen
paa hendes Læber tilveiebringes od
thermo-elektrisk Bei. Under hendes
Nokke, der er bedækket med en deilig
Hoorfletning, ligger der skjult ett sor*
træffelig konstrueret Edisons „Fono
graf", soo hun kun pludrer og passia
rer, naar det behager Manden, der
blot ved at trykke paa ett Skrue altid
kon forbeholde sig det, som Damerne
altid vil hove: „det sidste Ord", og
hun vil saaledes aldrig kunne sige
Manden imod, selv om han har den
største Uret. Bed en særskilt Skrue
trækker hatt ett anden Fjeder op, og
strax fer matt Dornen gaa i Hushold
ningen, hvor hun, alt ved Hjælp af
de forfljellige Skruer, kan vafle, stry
ge, sy, strikke og lave Mod.
Blandt selskabelige Talenter kan
fremhæves, at der ved Hjælp of an
dre Skruer kan præsteres Sang,
Dans og Klaverspil, ja ester en tilen
debragt Vals ser man Damen smilen
de neje og sætte sig paa en Stol i
Balsalen.
Naar Manden et „paa Reiser",
skruer han blot Konen fro hinanden,
nedpakker hende i en Kuffert og an
bringer hende i ett af Godsvognene,
medens han selv kjører paa IstePlads.
Damen kan ogsaa omdannes til en
„Symaskine" eller en Dampmafline
paa 2 Hestes Kraft, som Manden,
hvis han er Fabrikant fan benytte
i sin Forretning.
Domens Fornavn er Elektro og Es
ternavnet Analyse.
Der er ollerede donnet et Aktiesel
flab til Udbytning of denne Opfindel
se, der vil faa verdenshistorisk Betyd
ning. Selskabets Navn er: Old
Bachelors- Electric-Wife Compa
ny Limited Humbug Str. 1001.
Aktiekapital 1 Milliard. (N. Bl.)
Præsident Clevelands Skrivelse,
hvori han modtager Nominationen,
er bleven offentliggjort. Det er et
langt og vidtløftigt Dokument, hvori
han fornemmelig dvæler ved Tarif
fpørgsmaalet men ogsaa taler om
Arbeids- og Jndvandringsspørgs
moatet. Han tror, at Indvandring
af Arbeidsfolk, som ikke hor til Hen
sigt at blive amerikanske Borgere, og
som et tilfreds med en Søn, font ikke
burde tilfredsstille en amerikansk Ind
bygger, bør forbydes.
Indlandet.
En Arbeider i Chicago, Lewis Lar
son, indebrændte i en Jerncylinder
sidste Onsdag. Han fluide krybe ind
i Cylinderen forat rense den og med
bragte hertil en Kande Benzin somt
et brændende Lys. Inden fort Tid
var Cylinderen fyldt med en letænde
lig Gas, og en Explosion fandt Sted,
hvorefter Manden var omgivet af
Flommer. Hans Kammerater vor
nødt til hjælpeløse at lytte til hans
Sfrig, indtil Nøden stilnede dem.
Tyve Mile fro Crystal Folls,
Michigan, indebrændte en Former
Fredag. Hujet fom ibrand derved,
at en Lampe exploderede. Konen i
Huset, Mrs. Brown, blev saa sor
brændt, før hun fom ud, at hun ikke
fan fomme sig, og Brown, som vor
fommen ud i god Behold men flyndte
sig ind igjen forat redde fine Penge,
fom iffe ud mere. Hans fex Børn
fom udfladte ud. Tabet er omfring
$3000 uden nogen Assurance, med
deles der fra Marquette, Michi
gan.
Fra Jacksonville, Florida, med
deles den 9de, at Tilstanden paagrund
as den gule Feber er meget flern. Ud
gifterne med Sy.qevogtere, Leire osv.
antages at ville blive næsten $8000
Ugen. As de $10,000 Negre pao
Stedet antages det at tre Fjerde
dele eller mere mao faa Understøttel
se forat leve. Der er ingen Anled
ning til at fortjene noget, og de næg
ter desuden at røre sig. Af de 4,000
Hvide fan en stor Del hjælpe sig selv,
men af disse Tal vil nton funne se,
hvilfen Byrde Byen har at bære.
Angaaende den gule Feber og
hvad dermed staar i Forbindelse med
deles der sra Goinesville, Florida, den
6te Sept.: Medens'Jacksonville ale
ne fjtemper med den gule Feber, lider
hele Staten næsten ligesaa meget sor
tnedelst afbruDt Communifatiott,
Kvætontæne og Stands i Forretnin
ger. Dg det vil foste Borgerne Mil
lioner, naar Plagen endelig er over.
De første faa Dage frembragte et
Skue, fom gjorde den tapreste mis
modig. I
ind det ene Specialtræn efter det an
det fuldpaflet as skrækslagne Indbyg
gere, som flygtede fra sine Hjem uden
Penge og uden et Ombytte af Klæder.
De brydde sig ikke om, hvor de kom
hen, naar de blot kom bort fro Flori
da. Den første Panik varede omkring
en Uge, og fulde 30,000 flygtede.
For mange af de fydlige Byers Ved
kommende standfede for nogle Dage
den regulære Forsyning of Groceries,
og ettdel af dem maatte være uden
Smør. Dette blev snart afhjulpet,
men snart indtroadtc Vanskeligheder
af anden Art. Hele Florida bestaar
nu os Kvarantæne« Stationer. I
nogle Byer er der indtil syv saodanne
Stationer.
New Dork. Mrs. Johanna
Foley døde Fredagsasten 100 Aar
gammel. Hun vor tilsyneladende
ved god Helbred lige til sin Dødsti
me. Hun kunde læse og tale Rnssifl,
Tysk, Fronsk og Engelsk.
Fro California meddeles, ot en
Mand ved Navn John Olsen sammen
med to andre er dømt sor Mord udø
vet i Februar Mooned i Nærheden af
Sacramento.
Der er udstedt Opraob om at
tomme de nødlidende i Florida til
hjelp. De fleste større Byer i Lan
det har efterkommet Opfordringen.
Tretten unge Præster, som ny­
lig blev ordinerede i Dublin, ankom
til New Aork for nogle Doge siden.
Fire af dem fluide reife til Sacra
mento, to til Son Francisco, tre til
Dubuque, to til Chicago og lo til
Brooklyn.
Fro Mafott City, Iowa, med
deles, at Methodiftfirken i Nora
Springs, ett af de største Kirfer i den
Landsdel, brændte Søndagsosten.
Tabet er $8000. Ingen Assuronce.
Det antages, at Ilden er paasat.
I
Blue Rapids, Kansos, sor
søgte en 17 Aar gammel Pige, eneste
Dotter os ett rig Former, ot esterlig-
udkommer hver Onsdag.
A. Solem, Udgiver.
Subskriptionspris $1.50.
tte en Contortionist, fom hun havde
feet ved ett Circus, ved at lægge beg
ge Ben om Nakfen. Men do det tior
gjort, funde hun ikke faa Benene løs
igjen og blev faa forstrækket, at hun
ved en voldsom Anstrengelse fik det
ene ud af Led i Hoften. Paa hendes
Skrig kom Moderen til, og Lægen
maatte hentes forat frigjøre det on
det Ben og sætte det tilskadekomne
i Led. Hendes Tilstond flal være
betænkelig.
Chicago. Miss Mary Saun
bers, ett vakker irfl-amerikanfl Dame,
hor anlagt Sag mod Swan Johnson
for $5000 Skadeserstatning for Brud
paa Wgteflabsløste. Johnson er an
sat ved Rock Island-Banen og for
lovede sig med Miss Saunders for
et Par Aar siden samt lovede at
ægte hende. For nogle Maaneder
siden ægtede han imidlertid en an
den.
En Mandi New Aork blev un
der en Trætte Lørdagsaften stuffet i
det ene Die saa voldsomt med en Pa
raplystof, at denne brødes af, og den
afbrudte Ende blev ftaaende igjen i
Mandens Hoved. 'Manden døde
Mandagsmorgen.
Fra Cedar Rapids, Iowa, med
deles 10de ds., at John Arndt, 45 Aar
gammel, faldt ned fra et Stillads ved
treble Etage af en Bygning fomnte
Dag og floz sig ihjel paa Stedet.
En tapper Redoftør. D. R.
Bater, Hovedredaftør sor Bladet
„Evening Post" i Cincinnati har reist
til Jacsonville, Florida, forat gjøre
hvod Hon fan for de betrængte tiltrods
for Hons Venners Adtiarfel.
Præsidenten oplyser i fin Mod
togelsesflrivelse, at Overskuddet i
Skotskommeret er 130 Millioner
Dollars. Fro Washington oplyses
imidlertid Mandag, at der sidste Uge
skede faa stor Indløsning of Bonds,
at Overbuddet minkede fro 110 Mil
lioner til ikke fuldt 104 Mill. Doll.
At Præsidenten opgiver et faa meget
større Beløb, kommer antagelig deraf,
heder det, at han medregner 25 Mill.
Dollars af „Smaamynt", font man
har paa Haanden, men font ikke
Skatkammeret medregner.
Edward Thompson, ett ung
Gut, der var ude paa Jagt for etpar
Dage siden, blev hændelsesvis fludt i
den venstre Lunge as sin Kammerat,
meddeles der fra Eau Claire, Wis.
Resolutioner­
ne stræbte han at saa ind endel, som
smagte af Alliance-Bevægelsen, men
det gik ikke. Hon indleverede det do
som en Minoritets Rapport, men dett
blev rejectet.
Som man erindrer, vor der to De
legationer til Stats-Conventionen fra
Grant County. Det var Scheffer
Delegationen, fom fik Adgang til Con
ventionen.
Det ansees, som det er Statens
unge Republikanere, der ved Merri
ams Nomination kommer til Fronten.
Den gamle Slægt flal^sormodentlig
nu trække sig tilbage og den nye over
tage Ansvaret.
Om det fluide træffe, at der er no
gen af vore Abonnenter, som har be
talt for Bladet, uden at der er fleet
en tilsvarende Rettelse as Numeret
paa hans Adresselap, anmodes ved
kommende venligst om at underrette
os derom.
Naar man tilskriver os, om at for
andre Adressen paa Bladet, maa
man ikke glemme at opgive den hamle
Adresse. \n\n Guvernør, W. R. Merriam.
Biceguvernør, A. E. Rice.
Stats-Sekretær, Hans Mattson.
Stats-Kasserer, Joseph Bobleter.
Stats-Advokat, Moses E. Clapp.
Chief Justice, James Gilfillan.
Associeret Justice, L. W. Collins.
Kun den første og'ten sidste as dis«
se ere nye Mænd paa Stats-Ticketen,
de andre er gjennominerede.
No. S55 Fergus Falls, Minnesota. 12te September 1888. 7de Aarg.
Minnesota.
Det heder, at Præsident Harris
af Northern Pacific-Banen vil resig
nere som Præsident i Favør af Doles,
men hatt vil forblive font Formand for
Board of Directors.
Gainesville rullede der
Fergus Mis UgM«ck
FERGUS FALLS UGEBLAD,
The only Norwegian newspaper in
northwestern Minnesota.
A. SOLEM, Publisher.
Entered at the post office at Fer
gus Falls as second class matter.
General Barrett var paa Refolu
tionskomiteen ved den republikanfle
Stats-Convention. I