OCR Interpretation


Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938, October 17, 1888, Image 2

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1888-10-17/ed-1/seq-2/

What is OCR?


Thumbnail for

Fra Moderlandene.
Norge»
Til at repræsentere søndre
Trvndhjems Amt i Storthinget er
valgt Nils Melhus, O. E. Stav, In
gebrigt Flønes og Nils Pukstad. Til
Supleanter valgtes Mikkel Bindal,
Nils Holtermann, O. Nysethvold
og O. Viggen. Det er et Høire
Balg.
Mordet i Odalen.
Berte Andersdattet Sanddalen af
Søndre Odalen, 69 Aar gammel, der,
som før meddelt, for ca. 25 Aar si
den tog sin Mand afbage ved Ræve
gift, er nu ifølge „Hedemarkens
Amtstidende" herfor idømt Strafar
bejde paa Livstid. Hun har tidlige
re 13 Gange været dømt for ulovligt
Brændevins salg.
Et Kobberfelt stal nylig være op
føget i Saltdalen, og Sølvmalm flal
være sundet i Skjærstad. Prøver af
begge Skjærp er undersøgt af Berg
Mesteren for Nordre Distrikt, der flal
cha udtalt, at de foreviste Prøver er
meget metalholdige. Leiernes Stør
relse har man endnu ingen Forme
ming vm. Skjærpcne er foretagne af
Styrmand Hansen og Jens Nilsen,
Rognan, fortæller „Bodø Tidende".
Fra Guds brandsdalen til Ame
rika udføres Multer, Mysost og Tyt
tebær i temmelig betydelig Mængde,
og Prisen paa disse Barer er derfor
i senere Aar steget stærkt særlig er
dette Tilfældet med Prisen paa Mul
er og Tyttebær, som for ganfle faa
Aar siden var lidet paaagtet. Nu er
Sankning af disse Bær for mangen
fattig Familie bleven en ganfle god
Biindtægt takket være Hr. Am.
Gilbo i Øter, som efter langt og
ihærdigt Arbeide endelig har fundet
et flikket Marked for disse Varer.
(„Dagsp.")
Sprang i Søen. Fra Kristi
ansand flriver „Fædrelandsvennen"^
Paa Dampflibet „Harald Haarfa
.gerS" Tur fra Kristiania hid igaar
rflede en uhyggelig- Begivenhed.
Dampflibet befandt sig ved Udløbet
af Kristianiafjorden ret ud for Hvalø
trtie. Det var tidlig Søndag Mor
gen omkr. 4- Tiden. Der gaar en
Mand forud paa Dækket. Pludselig
trykker han Hatten nedover Ørnene,
springer op paa Dækslugen, derfra
op paa nogle Kasser, som staar langs
Rækken, og kaster sig herfra ud i Sø.
en og forsvinder under Havfladen,
mden at man ser ham senere dukke op
igjen. Dampflibet bakkede naturlig
vis øjeblikkelig, og Redningsbaaden
blev i Løbet af nogle faa Minutter
sat paa Bandet. Men alle Estersorfl
ninger sor at opdage den forulykkede
Person var forgjæves han var for
svunden i Bølgerne. Hvem han var,
Grunden til hans fortvivlede Gjer
ning—derom ved man intet. Man
formoder, at han var Sømand, og at
han var kommen ombord i Kristiania.
•SDet er bet hele.
Bjørnejagt. (Siles Olassen
Idre og Aslak Torjesen Bakken i
Siljorb var ifølge „Fremflribt" for
leben oppe i Sforvefjeldet for at fø
ge efter Bjørn, som Gjætertte i Som
mer flere Gange havde set Spor efter
Paa de Kanter. Da Jægerne var
fotntte op i Dalen ovenfor Kivle
gaardene, fik be Die paa en Binne,
som be straks kunbe komme paa Skub
holb, hvorfor be lob ben passere, ind
til den tom ind i en drat Styrtning.
Jægerne benyttede bet Dieblik, da
Binnen var kommen srem til Styrt
ningen og nu pønsebe paa, hvorledes
ben helflinbet skulde lomme ned, tit
Paa ca. 100 Meters Afstand at sende
den to velrettede Skud, som straks
fjorde det af med den,faa at den,stupte
udover den Høie Styrtning og blev
liggende stendød i Lien udenfor. Før
end Jægerne endnu havde flyttet sig,
kom der springende tre Unger frem af
Krattet nede i Kløften. Den første,
font viste sig, blev straks skudt af den
fyttenaarigc Eilef. Den næste und
kom, idet det klikkede sor begge Jæge
re, medens den tredie faldt for begge
Jægeres Kugler. Ungerne var af
et Kuld og antagelig 7—8 Maaneder
gamle. De var paa Størrelse som
en almindelig stor Gaarbshunb. De
flinke og usorsærbebe Jægere har saa
lebes gjort et godt Kup, idet Skud
pengene alene andrager til 60 Kroner
og gældene antagelig er værd om
kring 100 Kroner, foruden hvad Kjø
det kan ubbringes til—tilsammen ett
ganfle vakker Ektrafortjeneste for et
Aftenbesøg i Kiv lemøernes Hjem.
Fra Hammerfest flriver Fin-
'Marksp. ben 8be September: Jnat
er ben første Nysne falbt i Fjeldene
heromkring. Vintenen giver altfaa
de første Tegn fra sig, og det er tid
ligt særlig sor alle dem, der endnu
ikke har faae Høet ind. I
saa Maa
de ser det rigtig trist ud sor Mange.
Paa Grund as de sidste Ugers stadige
Regnveir staar endnu adflillig Græs
uflaaet, og hvad der er flaaet, ligger
væsentlig raat og halvraaddent udover
Markerne. Skulde ikke den faldne
Nysne—hvad stundom hænder —be
tegne Forandring til koldt, tørt Beir,
har Buskapen en tung Vinter at imø
bese: thi Nedslagtning i tilstrækkelig
Grab om Høsten vil Folk her norb ik
ke lære sig.
To sportelflenbe Damer i
Tronbhjem har nylig meb en otte
Kvarts Graatas af en Fjorbhest ud
ført den Bedrift at kjøre 74 norske
Mit (vel 800 Kilometer) paa
28 Dage. De greiede hele Tiden
selv al For-og Fraspænding og stelte
selv sin Hest, som be bragte hjem i
fortrinlig Stanb. Til „Forsvar"
havde be meb sig en tro Hunb „Lord",
ber i Størrelse kappes meb „Besle
gracen" men ganske stiller sin Stalb
broder i Skyggen, naar bet gjælber
at hotbe Tatere eller anbre Land
strygere tre Skridt fro Livet.
(„Nationalt.")
Baabulykke i Finmarken. „Fin
marksp." flriver 5te Sept.: I
Man
dags hændte ben Ulykke, at en Fem
tiøring lastet meb Tørfik kutseilebe og
sank inde i Kvalsunb. Ulykken ob
servere bes as Folk i Nærheben, ber
strax ilebe til Slebet, hvor be turn
tibsnot tit at bjerge Høvedsmonden,
som hang veb Jollen ude af Stand
til at komme-sig op i denne, medens
den anden ombordværende, Vilhelm
Hagen her fra Byen, var omkommen.
Baaden, der endnu ikke er funden,
tilhørte O. I. Finckenhagen hersteds
og førte Fifl for Handelsmand Ole
Nilsen, Kvalsund.
Prosessor G. O. Sars, ber es
ter 1 Uges Opholb hersteds afreiste
med sidste Postdampskib, 'flriver
„Vardøposten" den 1ste September,
har siden ultimo Juli opholdt sig i
Finmarken nærmest for at studere
Hvalens Indflydelse paa Torllfifle
tierne. Professorens oprindelige
Tanke var at reise direkte hertil i den
Tid, det egentlige Loddefiske pleier
at foregaa, hvilket imidlertid forhin
dres derved, at Stedfortræder som
Lærer ved Universitetet i hans Fag
iaar ei lod sig opdrive. Saadan
som Fiflet faldt iaar, vilde vel ogfaa
Resultatet af Undersøgelser paa et
tidligere Tidspunkt forbleven uden
synderlig Værdi. Det er imidlertid
Prosessorens Ønske at kunne optage
det samme Studium i kommende Aar,
og vi faar da haabe, at han faar An
ledning til at komme hidop under et
paagaaende rigt Vaarfifle. Profes
sor Dr. G. O. Sars er .som Viden
skabsmand en fremragende Perfon
lighed, hvis Navn er kjendt, og hvis
videnskabelige Verker er anerkjendte
over den hele civilicerede Verden.
Man tør derfor ogfaa forubfætte, at
en Ubtalelfe fra ham i Hvalfrebnings
fagen vil tillægges stor Betybning.
Til forsat Studium af vor lavere ark
tiske Fauna har Dr. Sars unber sit
Opholb her famlet et forholbsvis be
tybeligt Materiale.
Hugorm. Forleben dræbtes
paa Gaardspladsen hos Ole Sæhli
i Henning Sogn en Hugorm 50 Cen
tim. lang. Saavidt vides er aldrig
Ormen paatruffet i Bygderne herom
kring, flriver „Jndtrøderen", naar
undtages udpaa Fjeldet i Follosos Al
minding (Beitstaden) hvor Hr. Apo
theker Høegh dræbte et Eksem
plar sor 3 Aar siden. Et gammelt
Sagn siger, at Orm aldrig fluide
komme nordenfor Bætdclsbtoen, men
desværre har man nu faat Vished
for det modsatte. Man har altid
heroppe været saa tryg for dette
giftige Kryb, som maafle i Acrenes
Løb vil sprede jig omkring, da Sand
synligheden er liden for, at den er
kommen alene.
Forsøgt Smugling ved Hjælp
as Tournuren. Toldkamret i Kristi
ania modtog nylig fra Kjøbenhavn
et anonymt Brev, som anmodede
Toldopsynet om at undersøge en nær
mere angivet Dame, der fluide an
komme med det danske Dampskib
„Christiania". Brevets Indhold
blev taget ad notam, og ved
„Christianias" Amkomst did gik
ifølge den for faadanne Tilfælde
gjældende Jnstrnx en Overtoldbetjent
ombord og ^anmodede vedkommende
Dame, en Mobehanblerinbe fra en
of Smaabyerne, otti at begive sig ind
paa et af Bæreiserne i Toldboden.
Havde ikke Brevet været, vilde man
albrig hove næret nogen Mistanke
til ben reifenbe Dome henbes Tour
nure var vistnok temmelig omfangs*
rig, men en Tolbbe tjent vilde neppe i
denne Tournurernes Tid faldt paa,
ot der stak noget under. Da hun
imidlertid paa Toldboden blev visi
teret as den for faadanne Tilfælde
outoriferede Dorne, fandt denne paa
det Sted, hvor Tournuren pleier ot
placeres, en ikke ubetydelig Pakke
med sammenrullede Silketøier. Mon
ikke Toldvæsenet,hvis foodanneBisita
tioner af Tottrouren foretoges oftere,
vilde opdage ikke saa lidet Smugler
gods? („Nationalt.")
Den 24de September sneede
det i Trondhjem, sao Aaserne var
hvide, near det lakkede mod Aften.
Samme Dag meddeler „Dcgsposten"
følgende aitgaaende Jnddjergningen
af Grøden:
„En Mængde Korn er kommet paa
Stør heromkring, men ett hel Del er
endnu ikke fleet. Potetsoptcgningen
er begyndt hist og her, men hvis Vei
tet vedblir at vise sig sac vinterligt
som i det sidste Døgn, vil nok Ind
høstningen af samtlige Rodfrugter
begynde i denne Uge for Alvor over
alt i Distrikterne her nordenfjelds."
Bjørn. En of Mændene paa
Gaarde« ErtscoS i Levanger Land
sogn averterede for ett Tid siden iff.
„Nordre Zjern.s Amtstidende" efter
en bortkommen Hest (Vallak). Matt
frygtede for, at dett kunde være stjac
Iet. Nu er Hesten (eller Levmnger
tteafdett) gjenfundett. Den havde
gaaet sig ned i en Myr oppe paa
Fjeldet. En stor Del as Kjødet var
opspist af Bjørn. Man har siben
forsøgt at ligge pac Lur i Nærheden
af Aatet for at faa fat paa Bamsen,
men dett har klogelig forstaat at pas
se sit Skind. Et Per Bjørnetasser
flal nylig være bemærket fremme i
Kolbergsmarken.
Lynnedslag. Lynet flog nylig
ned hos Salve Flaa i Birkenæs, be
tetter „Chr.sands Tid." Udhuset
med Avling, 1
Hest, 1 Ko og 2 Svin
brændte til sidste Smule. Det hele
gik saa sort, at der intet var for Folk
at gjøre Huset stod med en Gang i
lys Lue.
Guld og Armod.
[6n Arbeiderfamilies Historie.^
Det vat under den forfærdelige
Krise i I860. Fru Louise Lange
havde afleveret sit Arbeide til Firmaet
L. & F., foal sine to Kroner, men in
gen ny Bestilling, og vor nu paa
Veien hjem.
Hun tog ikke med Sporvognen, som
hun pletede, thi hun kunde ikke nu
tillade sig nogen unødvendig Udgift.
Det vor en vokker Maidag, en herlig
Vaardag aides lig den, da hun blev
flist med Fredrik Lange, dett dygtige
Træfljærer.
Hvor lykkelige havde de ikke været!
Han var en flittig eg strævsom Arbei
der og fortjente alt, hvad de behøvede
i fin lille Husholdning, og da de Ac
ret efter fik en liden Gut, fyntes de,
ot de var i Besiddelse as alle Livets
Goder.
Men alt det tog en brat Ende.
Fredriks Principal maottc mindske
baade Antallet af sine Arbeidere og
Arbeidstiden Fredrik hevde Arbeide
kun et Par Dage om Ugen og kunde
uagtet alle sine Bestræbelser ikke
faa noget at bestille andetsteds.
Nu var hans Kone ogfaa arbeidsløs.
Den stakkels Kvinde tænkte paa alt
bette, mebens hun gik hjem, og hun
havde ligesom en Følelse os, at nu
vor hendes Kræfter udtømte, og at
hun ikke længere var istand til at mø
de flere Gjenvocdigheder. Hun var
greben af en pludselig Modløshed.
Ak, be var i Gjæld til lige op over
Ørene og fortjente intet og om otte
Daqe fluide Leien betales 50 Kro
ner! hvis de ikke fluide kastes ud
paa Gaden. Paa Gaden! Hun
gyste.
Meb Besværligheb arbeidede hun
sig op de fem Trapper som førte til
det lille Hjem. Hun standsede uden
for Døren, thi hun hørte Trin inde
i Værelset. Hvem kunde det være?
Gutten var jo paa Skolen og Fredrik
paa Fabrikken. Hun gik ind og stand
sede aldeles lynslagen, da hun saa
Fredrik gaa frem og tilbage med sam
menknugede Hænder og ligbleg i An
sigtet. Saasnart han fik Øie paa
hende, raabte han: „Ak Louise, dette
er formeget paa engang!"
Hun sank om paa en Stol og stir
rede pap fin Mand. Han vedblev:
„Ja dette er formeget! Vi hor nu. i
over en Maatted mærket ot ber var
noget i Veien meb Principalen. Jeg
har ikke villet sige dig bet, for ikke ot
gjøre big ængstelig. Men Fabrik
ken er ftonbset".
Louise kunbe ikke fea et Orb frem.
„Tilgiv mig Louise, jeg sagbe big
bette for plubfeiigt uden først at for
berebe big".
„Nei, Elskede, nei se her!" Og
hun holbt fin tomme TEfle frem intob
ham.
Hon flog op en unaturlig Latter
og venbte sig bort: „Jasaa, Du og
saa"! Men idetsamme blev der to
get i Døren.
„Det er Emil", sagde Lange i en
forandret Tone.
./Han maa ikke mærke noget'', fogde
hans Hustru.
De aabnebe Døren for Gutten, fom
kom fro Skolen.
Lille Emil sprang strax i Favnen
paa sin Moder, med Udraadet: „Jdag
er jeg bleven No. 1
i Klassen"!
Derpaa aabnede han sin Skolevæ
fle tog frem sine Bøger. Samtidig
drog han op en Silkepung, gjennem
hbis aabne Mafler man skimtede ett
Mængde Guldstykker.
„Hvad er det Emil", spurgte For
ældrene næsten samtidig.
»Jeg fandt dett paa Gaden, er dett
ikke vakker?"
„Gaa ud at lege mit Barn, saa flal
vi gjemme Pengene der", sagde Mo
deren bevæget.
„Og imorgett flal Du selv faa Lov
at give dem til dett, fom har tabt dem,
tilføiede Faderen.
Den lille Emil sprang ud af Døren
og Forældrene blev alene.
„Hvis de Penge der tilhørte os",
sagde Manden med et melankolsk
Smil.
„Og hvorfor skulde de ikke det?"
spurgte Fru Louise.
„Hvad mener Du, hvad siger Du?
Det kan vi tale om siden,naar Emil
har lagt sig."
Mønden satte sig taus og forvirret
i en Krog of Værelset. Han vovede
ikke at se paa fin Hustru, som holdt
paa at stelle med det tarvelige Aftens
maaltid.
Lille Emil kom snart ind igjen, og
man fatle sig tilbords Forældrene
spiste kun meget lidet men forsøgte at
spøge og le. fotat Barnet ikke fluide
mærke dett Sorg, der tyngede paa dem.
Da Emil havde spist og læst sin Af
tenbøn, blev han lagt sin Seng og
fovnede snart ind.
Konen gik bort til Speilfluffen,hvor
Pungen laa, tog den frem og lod Pen
gene rulle ud paa Bordet. Og baade
Manden og Hustruen talte efter
150 Kroner!
De faa I&nge paa hinanden, tilflut
sagde Fredtik:
„Louise, disse Penge tilhører ikke
os!"
Hun svarede ikke strax hendes blus
sende Ansigt, de krampagtigt lukkede
Hænder og det hurtige Aandedræt
sorraodte tydeligt, at hun kjæmpede
ett hoard Kamp med sig selv. En
delig sagde hun med en skarp, kold
Stemme.
„Som Du vil, Fredtik, mett tænk
to Gonge før Du handler. Det er
Guld, font tilhører rige Mennetter.
Hvad har 150 Kr. ot sige for dem?
Jeg tabte engang 30 Kr. Har jeg
maafle foaet dem tilbage? Og dog
tao de femmen med en Lop Papir,
hvorpoo minAddresse stod. Ett att»
dett Gang tabte jeg en Brosche, fom
Du havde givet mig paa min Navne
dag mit Navn vor indgravet i den.
Bi averterede. Fik vi den tilbage?
Havde vi ben nu, kunbe vi leve paa
betti hele to Dage. Og hvab har vi
vel gjort, at vi flal være faa grænse
løst ulykkelige? Disse Penge vil kun
ne sætte os istattb til ot finde Arbeide
paa en anden Maade, jeg vil ikke at,
mit Barn flal lide Nød, og hvad tæn
ker Du ot betale Leien med?
„Nei, Louise, nei, jeg vil ikke høre
mere. Du har Uret, og maafle kunde
Du tilsidst og saa faa mig overtalt, lad
os gaa til Ro.
„Vi vil komme til at sulte ihjel",
stammede den stakkels Moder, „og vor
lille Emil
Lange var i stærk Sindsbevægelse.
„Louise,Du ved ikke hvad Du siger.
Net, net, Louise, Du saar ikke graate
flig."
I
dette Øiebiik voagnebe Emil og
satte sig op i Sengen. „Er det alle
rede Morgen? Saa maa jeg op,
for ot Pappa og jeg fan gaa bort med
Pengene, førend jeg flal gaa pac Sko
len."
Fredrik Lange og hans Hustru faa
paa hinanden. „Nei mit kjære elske
de Barn", raabte Faderen ude as sig
selv og sprang bort til Sengen.
„Vi har ikke Morgen endnu. Sov Du
igjen, jeg flal nok vække Dig i rette
Tid."
Forældrene gik til Hvile, men det
vorede længe, førend Søvnen indfandt
sig.
Næste Morgen gik Fredtik Longe og
hons Søn til Politikontoret.
„Hvorsor brænder din Haand flig,
Pappa" spurgte Gutten.
Den ulykkelige Fader havde Feber.
Alt, hvad hans Hustru Aftenen ifor
veien havde sagt til ham, løb omkring
i hans stokkers Hoved han var nu
paa Bei sor at levere Pengene tilba
ge 150 Kr. og saa vidste han
ikke, hvoras de fluide leve hele Ugen!
Han fremskyndede sine Skridt, han
sprang næsten, og Gutten lo ved at se
Faderen løbe flig. De stod snart
udenfor Politikammerets Dør. Fre
drik Lange drog et bybt Suk og gik re
solut inb i Værelset. En ældre Her
te talte meb Politisulbmægtigen, og
Frederik blev standset ved Døren.
Tilsidst vendte Fuldmægtigen sig om
imod ham.
„Hvad vil De?"
„Her er en Pung, som min Gut
igaar sandt paa Gaden, da han gik
hjem fra Skolen."
Han rotte Pungen til Fnldmægti
gen, fom hurtig venbte sig om mob ben
gomle Herre.
„Det er et mærkeligt Helb, her er
Pungen."
»Jo be har Ret, bet er ben, fom min
Datter har tabt."
„Hvorm-get flot bett indeholde?"
„150 Kr."
Fulbmægten talte Pengene og rak
te derefter Pungen til den gamle Her
te.
»Det er rigtigt. Bær faa god, Hr.
Sjøbjerg!"
Det qav et Sæt i Fredrik Lange.
Han kjendte godt David Sjøbergs
Navn, han var eit stor Møbelfabri
kant. Tænk om I dette Øteblik
gav Hr. Sjøberg ham et Vink. at han
skulde følge ham, og da de vat komne
udenfor sagde han:
„Jeg takker Dem hjertelig, tjære
Ven, det var bra gjort af Dem, og jeg
ved, at min Datter gjerne tillader mig
at fljænke de 150 Kroner til Deres
lille Søn kjøb ham en Sparekassebog
for Beløbet."
Frederik Lange fattede Mod ved
disse velvillige Ord.
„Jeg takker ærbødigst," sagde han,
„men jeg vil vove at bede om noget
andet. Jeg hat til igaar havt Ar-
pit)
mr23tf
bribe, men nu er Fabrikken stanbset.
Jeg er uben Befljæstigelse og min
Hustru ligelebes. Vi bebe Dem om
Arbeibe, Ht. Sjøberg kun Arbei
be."
Hr. Sjøberg betragtebe et Die
blik Frebriks blege Ansigt og sagbe
bo:
„Kom til tttig om ett Time. De
er ett bra Karl, og be flal faa .Arbei
be.
v
Møbelfabrikanten gik, og Freberik
tog sitt Gut veb Haanben og sprang
afsted med ham til Skolen. Derfra
ilebe han hjem. Han næsten fløi op
be sent Trapper, rev op Døren og
jublebe ben blege Hustru imøbe:
„Nu er bet forbi meb Nøben, vi
faar Arbeide igjen
i Og det Bedste er,
at vi fan se alle Mennesker lige i An
sigtet!" („Nord. Bl.")
Fra Fergus Aalls vil Billetter bli
ve solgt blot ben Ilte og 25de Sep
tember, den 6de og 23de October.
Billetten vil koste blot $20 for hele
Turen og vil gjælbe trebive Dage fra
ben Dag, ben er solgt. Man fan og
faa faa stanbse otier, om man vil, paa
østgaaenbe.
Idet Northern Pacific-Banen tit
byder en saa billig Transport, bliver
det muligt for enhver at besøge de
vigtigste Steder i Montana og selv se.
de vidt og bredt bekjendte Kvæg- og
Grube- Industrier i dette Territori
um og Høst-Arbeiderne i nordre Da
kota samt gjøre en Tur paa fem Dage
i Yellow Stone Park, altsammen for
en Udgift af $80, hvilket dækker elle
nødvendige Udgifter.
Husk paa, at Northern Pacific-Ba
nen er den eneste Linie, fom hat Spi-,
sevogne og Pullmans Sovevogne og
fri Familie-Sovevogne gaaende til
Montana-Punkter, og er ogfaa den
eneste Linie, fom daglig har gaaen
de et dobbelt Passagertræn gjennem
Nord-Dakota tit Helena og Butte.
Nærmere Underretning meddeles
ved Henvendelse til Agenten for
nævnte Bane i Fergus Falls ellet
Chos. S. Fee, General-Agent i St.
Paul. 9tol7
Farmere.
Hver ottende Bushel
er, hvad De fan have Deres Hvede malet for ved
Par« Ruller Mollen.
Kvaliteten af Mel garanteret.
A. Kirk.
I. S. Billings & Co. har fra en og en holv til to Millioner Fod of tøt
Lumber altid poo Haanden og kan desuden fra Sagmøllen flaffe Bjælker
eller firflooret Tømmer til hviikesomhetst Dimensioner paa fort Verset
Petsonet, som ønfler ot bygge, fan vi forsyne med Udfaft og Tegninger af
nyeste Mode foavel til Vaaningshuse og Udhuse som Kirker og lignende
uden extra Udgifter. Og fra vort store og udvalgte Oplag er vi istand til
ot jælge Lumber tit Priser, der vil passe for Kjøberen.
Geo. C. Miles,
Apotheker.
Drugs, Mediciner, forskjellige Slags Maling og Malerolie.
Geo. C. Mles,
S
tnf

Speciel Taxt til Helena og Butte
City, Montana.
Northern Pacific-Banen betjenbt
gjør en Række af fem specielle Excur
sions fra Fergus Falls, Minn., tit
Helena og Butte City, Montana, i
Mooneberne August, September og
October.
Lumber! Lumber! Lumber!
Shingle. Shingle.
Lath.
P9*f I. S. Billings &
Fergus Fasss, Minn.

xml | txt