Fergus Falls ugeblad. [volume], October 24, 1888, Image 4

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
SSde Oktober 1888.
Hr. Redaktør!
En Nabo tilspurgte mig forleden
Dag, om det var ret «betinget at hol
de sig til Partiet og stemme for de op
stillede Kandidater.
DetteSpørgSmaal kan vistnok besva
res paa toMaader ester den forskjellige
Opsatning. Somme synes at øve en
stor Troskab og efterkomme en god
Borgers Pligt ved uforbeholdent i
tyndt som tykt at gaa med Partiet.
Dette er ogsaa de. leiede Stumpe
talere ivrige at lægge de andre paa
Hjerte og ligeledes selv i Gjer
ningen bevise, saalænge deaf Partiet
erholde den behørige Opmærksomhed
og Belønning. I
modsat Fald stev
ner de ofte ind i Modstandernes Leir,
hvor de straks ere rede til at holde
Gravtale over sine forladte Parti
fæller.
Uagtet alt dette findes ogsaa endel
mere besindige, som ikke lytter til Lar
men og afviger fra de førstnævnte,
idet de handler overensstemmende med
sin bedreOverbeviSning, byggende paa
en mere selvstændig Grund, som uden
tvivl er en god Plan ogsaa paa det
politiske Omraade.
Det Vilde være i sin gode Orden
at stemme med Partiet, naar Folke
viljen kom til sin Ret ved Conventio
nente hvilket dog saa ofte ikke lader sig
gjøre paa Grund af de politiske Bos
sers Indflydelse. Derfor tror jeg,
at vi til Nød engang imellem burde
vise, at disse Høie Herrer med al sin
Underfundighed dog ikke absolut kan
holde os bundne.
Hvad den republikanfle County
ticket denne Gang anqaar, er der vist
ikke meget at klandre, hvilket Resulta
tet ved anstundende Valg udentvivl
kommer til at vise. Mest delte Me
ilinger synes at herske i Anledning vor
$iæ)te Skolesuperintendent. Imidler
tid synes Stemningen paa mange
Kanter at være i Favør af Prohibit!
onisternes Kandidat, Miss Karoline
Nygren. Jeg ønsker, at enhver maa
staa eller falde for sig selv, efter den
Invest og Belvilje, som Vælgerne
omslutter ham med dog vil jegjrem
hæve, at jeg samstemmer med en Ind
senders Udtalelse i sorriqe Numer as
Bladet til Fordel for Miss Nygren.
Z hende vil vi fea en Bestyrer, der
foruden at være i Besiddelse as for
nøden Kundskab og praktisk Duelighed
ogsaa i høi Grad interesserer sig for
Skolegjerningen, hvilket i dette Einbe
de er af største Vigtighed, eftersom en
Indehaver, der kun» drives as Plig
ten, aldrig kan opofre sig for denne
Sag, som det skal og maa ske, ont Sko
lerne skal trives og gaa fremad.
Man kan ikke vente Talg af en
Træbuk. Lignende er det med min
Politik, som her afbrydes idet jeg
nærer det Haab, at Læseren, naar
Valgdagen kommer, vil kaste sin Stem
me, som det sømmer sig en fri ameri
kansk Borger. P. P. Harrang.
Crootston, Minn.
Hr. Redaktør!
Er ganske bedrøvet og forfærdet
over et Brev, De har ladet optage
imod Hon. Comstock. Jeg overvar
og fulgte nøie med ved sidste Legisla
tur og kan ærlig attestere, at Brevet
er et giftigt Produkt, fremstillet faa
det siger alt og intet. Hon. Comstock
er, som De ved, en as vore største og
bedste Mænd. Dette vidste Folk og
saa for 2 Aar siden. Naar da Frem
mede eller Statens egne Borgere kom
og var i Forlegenhed paa en eller
anden Maade, henvendte de sig helst
til ham om Raad og Hjelp, saa han
blev udkaldt mindst 10 Gange sor
hver as de andre Senatorer. Skal
dette lægges ham til Last? Vil De
laane ud et ærligt Blad til at nedrive
en ærlig Mand og flade ham? Mon
nogen vilde forlange, at Folk skulde
henvende siq f. Ex. til Hon. Hixon
og gaaet Hon. Comstock forbi? Men
dersom det er Sandhed, at Hon.
Comstock blev plaget, jaget og revet
idelig og altid, hvorledes kunde han
da faa sidde rolig og stemt regelmæs
sig?
I
Komiteerne arbeidede han maa
fle mere end nogen, og vi, font rnaatte
vente til langt paa Nat, før vi fik luk
te Dørene, vi ved, hvem som var
iblandt de troeste Arbeidere. Min
Mening er den, at vil ingen af allé de
ærlige Senatorer i sidste Legislator
arbeidede mere end Comstock, Halvor
son. Hall og Daniels, ja til langt paa
Nat este. Spørg f. Ex. Hr. Boett.
Han er en ærlig norsk Gentleman, og
han saa disse Ting og kan give Be-
sked. Spørg ogsaa ham og Hon
Bjørge, med flere ærlige Mænd i
Otter Tail, om ikke Hon. Merriam
er Farmernes og ProhibitionisterneS
nærmeste Ven. De ved det thi dis
fe kjende ham. Jeg har ikke feet sid
ste „Ugeblad", saa maaske De allerede
har oplyst om det flammelige Brev,
og har De ikke før, saa er det DereS
Pligt som Christen og Borger at gjø
re det.
I
SErbødighed,
Thomas Sajord.
[$Bi udtalte os om denne Sag i
sidste Ugeblad. Red.]
EryardS Grove.
Hr. Redaktør!
I
et af de sidst udkomne No. af
Ugebladet har Hr. Edward Nærum
søgt at paavise, at vi Norske ikke bør
kaste vore Stemmer for Carolina Ny
gren til Skolesuperintendent af Otter
Tail County. Jeg er ikke ganske
enig med ham heri. Og om det end
kommer frem paa en ganfte vakker og
beskeden Maade, kan jo alle se, hvor
han sigter til eftersom han jo en
gang før har havt lidt at sige om sam
me Sag. Jeg har nemlig havt An
ledning til at lære hende at fjende, da
hun en længere Tid holdt Skole her
i Distriktet. Og af hvad jeg har hørt
af alle, font har lært hende at kjende,
ansees hun for en dygtig og paalide
lig school mam.
Jalfald tror jeg, efter den Erfa
ring, jeg har til hende, at hun, hvad
Dygtighed angaar, rager et gadt
Stykke høiere end de fleste Lærerin
inder her i Countiet. Dette var vel
ogsaa bekjendt for disse, som udnævn
te hende som Kandidat for Embedet.
Visselig fandtes vel ogsaa i den Con
vention dem, font havde Skoleger
ningens Trang sor Øte, og vi hør og
saa respektere dem lidt. Hr. Nærum
fremholder hendes unge Alder som en
af de Grunde, hvorfor man ikke bør
stemme for hende, og heri har han
for endel Ret. Men dersom hun be
sidder de nødvendige Kvalifikationer,
som eller udfordres, og deri er alle
enige, hun gjør,(??) til at bestyre
Embedet, faa tror idetmindste jeg, det
ikke er ret at lægge Hindringer i Vei
en af de ældre for en af de yngre, font
i Oprigtighed og foruden Bedrag fø
ger at naa ftetn til et Embede, aller
helst her i Landet, hvor det faa skjel
den hænder. Eller hvoraf ved Hr.
Nærum, at Mr. Bickford skulde være
saa meget bedre. Hidindtil har han
vel ogsaa arbeidet mest under en an
den og dygtigere Skolemands Ledelse.
Sandt er det heller ikke, hvad Hr.
Williams fro Pelican Rapids sagde,
da han bragte hans Navn frem for
den republikanfle Convention, at han
var the choice af omkring 200 Læ
rere her i Countiet. Sikkert havde
det heller ikke været, at han havde
aaet Nominationen, dersom det ikke
havde gaaet i ett saadan Hu og Hast.
Jeg tror derfor, at man godt kan stem­og
me paa hende, og fluide hun blive
valgt, vil Tiden vise, man ikke gjorde
saa galt enda.
Imod vor Kandidat for Repræsen
tant, Mr. Dunham, hersker der en
[tor Tvivl, enten han er ett Jndvaa
nete af dette County eller ikke, da det
med Bestemthed paastaaes, at han
holder Land
i Dakota under Hjemsted
Loven. Skulde dette være Tilfældet,
saa kunde dette blive til Hinder, saa
han ikke fik tage sit Sæde i St. Paul
næste Vinter. Og Følgen vilde vel
blive, at den, som havde de fleste
Stemmer næst efter ham, vilde kom
me til at repræsentere dette Distrikt,
om det ogsaa var ett Demokrat. Jal
fald tror jeg, at Mr. Dunham fluide
gjøre Rede sor. hvordan dette hæn
ger sammen, og lade Vælgerne i Ot
ter Tail County faa se, hvad de har
at gjøre itide, og ikke vente, til det er
for sent.
LErbødigst, A. T. Vigen.
Hon. John A. Enander, Redaktør
af „Hemlandet", Chicago, vil tale i
Parkers Prairie Kl. 2 Eftermiddag
Fredag den 2dett Nov. og i Henning
Kl. 7:30 samme Aften.
Naar matt tilskriver os, ont at for
andre Adressen paa Bladet, maa
man ikke glemme at opgive den hamle
Adresse.
Bie«.
Foredrag af W. M.
(„Naturen".)
(Slutning fra No. 359.)
At saa er Tilfældet fremgaar ganske
klart af den merkelige Omstændighed,
at et Bifolk kan, om det mister sin
Dronning i utide, medens der ingen
Dronningyngel findes i Kuben, dog
selv flaffe sig en ny Dronning, saa
fremt der blot findes tilstrækkelig ung
Arbeideryngel. En saadan alminde
lig Arbeiderlarve anbringes da i en
Dronningcelle og faar Dronningkost,
hvilket har tilfølge, at den bliver til
en Dronning, medens den, om den
var forblevet, hvor den var, vilde
været bleven en simpel Arbeidsbi som
alle de andre! Findes der imidlertid
ikke tilstrækkelig ung Arbeidsyngel,
saa mislykkes dette merkelige Experi
ment, og der indtræder det abnorme,
for Bifljøtterne høist ubehagelige Til
fælde af „æglæggende Arbeidsbier".
Vedkommende til Dronning udseede
Larve opnaar nemlig ikke at blive
fuldt kjønstnoden Hun,flikket til at be
frugtes,og af oliede A£g,den lægger,sg
font altsaa samtlige er ubefrugtede, ud
vikler der sig den saakaldtePukkelyngel,
hvoraf udelukkende Hanner fremgaar.
En faadan Kube gaar derfor sin visse
Undergang imøde, ifald man ikke gri
ber ind itide, fjerner den æglæggende
Arbeidsbi og indsætter ett ny, virkelig
Dronning istedet. Men som sagt, er
der blot tilstrækkelig ung Ängel tilste
de, saa hjælper Bierne sig selv til en
ny Dronning, uden at nogen kunstig
Jndflriden er nødvendig fra Bifljøt
terens Side. Dette maa kaldes det
mærkeligste af alle de mærkelige Fore
teelser, som et Bifolks Statshushold
ning frembyder, og afgiver jo ogsaa
det bedste Bedis for, at det kun er
den rigeligere Næring og rummeligere
Plads, der gjør Udflaget under Op
fødningett as Dronningyngelen, deri
mod ingen Forfljel paa selve AZggets
Beflaffenhed. Netop paa Grund af
disse bedre Vilkaar, hvorunder Dron
ningyngelen opvokser, trænger den
ogsaa tortere Tid til sin Udvikling
end baade Droner og Arbeidsbier,
nemlig 15 Dage (de andre 24 & 21).
IV.
Naar nu denne Dronningyngel nær-.
mer sig sin Udvikling, saa begynder
den gamle Dronning at blive urolig.
Denne skjønner, at den snart vil faa
en Rivalinde, og pønser nu paa at
flaffe denne asveien. Fik den Lov til
det, vilde den bide istykker Laaget paa
Dronningcellen og dræbe den unge
Dronning derinde med sin Braad.
Men her viser sig nu „Folkets Sou
verænitet", idet Arbeidsbierne paa
det bestemteste modsætter sig en flig
Voldshandling og holder Vagt om
dett unge Dronning. Den gamle
Dronning laver sig nu tit at forlade
Kuben, og der danner sig 2 Partier
inden Bisollet, hvoraf det ene (de
ældre) bliver sin gamle Dronning tro
bereder sig til at forlade Kuben
sammen med hende, medens det an
det (de yngre) agter at forblive der
med dett nye Dronning. Der hersker
paa denne Tid febrilsk Uro i Kuben
alle disse Tusinder af Bier farer stun
desløse omkring hittanden, og der op
stade i det overbefolkede Rum en uli
delig Varme, ofte fra 28—30, ja 32
Grader R. Endel begiver sig ud paa
Flyvebrettet og hænger sig i tykke
Klumper under en stærkt brusende
Lyd foran Jndgangshnllet. Det ser
ud, som om al Orden er opløst i det
ellers saa mønsterværdige Samfund,
og som om alt er det vildeste Anarki!
Da med en Gang kommer der pludse
lig styrtende ud af Flyvehullet, om
trent som en Vandstraale, en tæt sam
menpresset Sværm as en 10—15,000
Bier eller flere, deriblandt ogsaa den
gamle Dronning, og flyver lig en Sky
en kortere eller længere Strækning
utider en eiendommelig Lyd, der kan
høres paa lang Afstand og kaldes
„Svermesangen". Paa en Gren eller
lignende hænger de sig op i en tæt
sammenpakket Klump paa hverandre
og Dronningen midt inde i den. Nu
er det, Bifijøtteren maa passe paa at
sange ind Svermen og anbringe den
i ett tom Kube, forinden den igjen
flyver videre. Paa denne Maade
kan en sterk, tæt befolket Kube sende
ud flere Sverme efter hinanden. Nep
pe har nemlig den nye Dronning, der
udklækkes i Moderkuben nogle Dage
efter Svermens Afreise, indtaget dett
gamles Plads, saa er Tiden inde til,
at der lommer frem nok en af de an
dre Dronningceller (der er nemlig
gjerne flere af dem), og den nye
Dronning gjør da som den gamle:
dett udvandrer med en ny Sverm
forudsat naturligvis, at dett faar den
nødvendige Tilslutning, og Bisollets
Styrke tillader det. Er Bisollet
sterk nok, saa kan der paa denne Maa
de udsendes ligesaa mange sværme,
som der udklækkes Dronninger af
Dronningceller. Den første af dem
kaldes ^Forfverm" og de senere „Ef
ter sverme".
(Mere.)
Skriv Fornærmelser, i Glemmebo
gen. Det er bedre at lade ti Fornær
meiser gaa uænset i Glemmebogen end
at mindes en eneste og tage Fortrydel
se deraf, felt) om den virkelig var ment
at skulle fimre og fornærme.
Det hænder ofte, at et uforsigtigt
Ord, en bitter Åttring, eller en uhøf
lig Opførsel ikke betyder andet end en
ubehagelig Overraskelse og daarligt
Humør hos den Person, som gjør sig
skyldig deri. Ja selv om der var ment
noget fornærmeligt, kan det hele bero
paa en Missorstaaelse, der var und
skyldelig. Og hvorsor skal vi forbitre
baade vort eget og andres Sind?
Mangfoldige har brudt Omgang og
Benflab, fordi de i etflags Selvgod
hed ikke har villet høre om nogen
Missorstaaelse eller modtage ett Und
skyldning for den. Saadan Selvgod
hed og Mangel paa Belvillie i det
daglige Livs Forhold stal man vogte
sig vel for. Bi har alle Feil og fmaa
og store Svagheder, derfor flal vi de
sto hellere søge at undflylde andres
lignende Feil og tro det bedste om
dem.
Dersom vi kunde tilegne os den
fornødne Selvbeherflelse til at tage
alt i den bedste Mening,vilde vi befin
de os bedre derved, og vor Omgangs
kreds vilde ogsaa nyde godt af den
mere velvillige, humane Tone Ex
emplet vilde virke udover til andre
Kredse, og det hele Samfund snart
befries for et af de mest utællelige
Anstød mod god Tone i den daglige
Omgang, en af de mest hyppige Aar
sager til Trætte, Uvenflab og Had.
At tage Fortrydelse ved den mind«
ste Anledning mener enkelte er nød
vendigt sorat hævde fin Stilling og
Værdighed. Dette er en stor Feil
tagelse intet flader Ens Værdighed
mere end Forglemmelse af de Plig
ter, vi har mod enhver af vore Med
mennesker: Belvillie ogOverbærenhed.
Og ingen er svagere end den vrede
Mand, ingen lettere et Bytte sor on
de Tanker.
Derfor, lad hellere ti Fornærmel
ser gaa uænset forbi end optage en og
møde den med Brede og Hævn det
kan bero paa en Missorstaaelse, Uagt
somhed og tilgivelig Svaghed. Men
glem fremfor alt ikke den Sandhed,
at om end Hævnen kan smage sødt,saa
er dens Frugt dog giftig og det i desto
høiere Grad, jo sødere den smager
og Gisten vil sidde længe i dit Sind
og forbitre dig Livet paa mange Maa
der. (Nordmanden.)
Beskrivelse af Blaabärct
(the Blueberry.)
Blaabär er en värdisuldFrugt, font vil vokse
ined Sikkerhed i vore nordlige Stater, hvor
de mere folsomme Varieteter af Frugt vil ds
paagrund af Vinteren. Den er meget haard
för og har staaet fig under en Temperatur af
40 Grader under Zero uden at vise nogen
Skade paa de meget sine Knopper. Den mod
ned i denne Breddegrad omkring den 1ste Ju
li, og den vokser Klaser ligesom Ribs.
Formen er rund, Farven rodlig purpurlig
nende i Begyndelsen, men bliver blaalig sort,
naar den er fuldmoden. I
Smag er den lig
Bringebär, med en meget mild Syrlighed, som
de fleste finder särdeles behagelig. Den kan
serveres med Sukker og Flode eiier koges til
sauce og er udmärket til Brug om Vinteren,
naar den er bevaret i Kander. Planten sy
nes at trives i
al Slags Jord og barer megen
Frugt. Den vokser saaledes, at den kan
danne en meget vakker Hak. Dens Skinnen
de morkegrsnne Blade og den blaa Frugt
danner en behagelig Modratning. Efter
sporgselen paa denne Frngt er meget ftor og
bringer sädvanligvis 15c pr. Kvart. Der
bliver nvgen Frugt allerede det første Aar.
efter at Planten er sat ud, og det andet og
tredie Aar bliver der en fuld Gröde. Den for
merer sig ved Skud, som vokftr op af Ro
den. Planten er af ©tørrelse som Ribsbuske
og er meget ftiv, saa den holder Frugten godt
op fra Marken. Planterne burde' sättes i
Oktober og November i Nader, to til tre Fod
mellem hver Plante og fem til sex Fod mellem
hver Rad, dannende en fuldkommen Häk.
Gräs maa ikke tillades at vokse mellem Ra
derne.
Prisliste.
1 Dusin Planter med Posten $0.60
2 1.00
100 Planter pr. Expres 3.50
1000 15.00
Hvorledes Penge sendes. Jeg foretrakker,
at Penge sendes sonr American Express Or
der. Alle Summer af P5 og under koster
blot 5c, og dersom Ordren tabes, vil Pengene
strax blive godtgjorte for Afsenderen. Der
som det ikke er bekvemt at erholde en Exvrels
Ordre, kan Pengene blive tendt i registreret
Brev eller som Post Office Money Order el
ler Postal Note trukket paa Portland, Michi
gan. Frimärker vil ikke blive modtaget uden
fra Kunder som ikke kan erholde en Express
Ordre, og da kun Encents Frimärker.
Planterne bliver omhyggelig indpakkede i
fugtig Mose og leverede ved Express-eller
Fragtkontoret, og herfor erlägges ingen sär
skilt Betaling.
Adresse: Delos Staples, Portland, Jonia
Ko.,Mich. 6tit28.
Der er stor Forfljel!
Der er stor Forfljel paa at sige bet, og at det virkelig er saa.
Alle, som averterer i en Avis, siger, de har det største Oplag og de bil- Jf
li gste Priser. Kom ind til
ni,
Ny Skohandel.
og vi ved, at De absolut selv vil sige at her. UU
f. WH
netop her er bet største og bedste Oplag af færdige Klæder og alt, som W
hører til en Manbs Beklæbning og Ubstyr, til Priser saa langt unber an
bres, at bet maa forbause selv ben mest flegmatiske.
Garnes & Kruger.
Tangens gamle Kompagnon A. Shol aabnet ett Skoforretning, hvor saavel
nyt færdigt Skotøi forefindes, som Bestillinger paa Skotøi efter Maal mod
tages, og Reparation udføres.
fl2tf
A. Sbol.
Dr. M. Magelson
fra Christiania Universitet, Norge,
bosat i
Fergus Falls, Minn.,
træffes
1ste og 3die Tirsdag i hver Maaned i Rothsay
2den Tirsdag Pelican Rapids
2d en og 4de Torsdag AMY,
O. O. Skavlem.
Buy
HENDERSOM
EOEBRATEO
RED
,${»001
Publikum gjøres bekjendt med, at jeg ikke længere er Medlem af Fir
maet Fagerland & Skavlem. og at jeg har kjøvt det gamle Boston Shoe
Store, hvor jeg nu er at finde.
Daimoad Ufeed Mill,
No. 2.
Dette er Perlen blandt Feed-Møller. Den nyder en Berømmelse, som
otte Møllerfabrikanter misunder den. Den er verdensberømt, sælges i olle
Stater i Unionen og vinder Tilhængere overalt. Det bedste er det villigste
O. Bertelson & Co
A
Ö. O. Skavlem.
•f
Agenter.'Fergus Falls, Minn.
I W U
s
@rant
S
li
«v \n\n 22de Oct. 1888.
2lde Oct. 1888.
Republikanske Møder.
24de Octb., Hon. I. .B Hompe i
Parkers Prairie A. P. Loomis i
New Iork Mills I.' A. Peterson i
Erhard.
25de Oct., Hon. I. B. Hvntpe i
Woodside I. A. Peterson i Norwe
gian Grove.
Williams-Plock 205 Lincoln Avenue.
Hostan Shoe Store.
I
C. Tangens gamle Bærksteb i Nærheden af Occidental Hotel har
HOUSE SHOE