Newspaper Page Text
Rust paa Kor«. (Ved L. Svendsgaard.) Hr. Redaktør! Da det muligens vil interessere Deres Blads Læsere at læse lidt om den Rust, som i dette Aar har anret tet saa stor Skade paa Hvedeavlingen, tør jeg udbede mig Plads for efter følgende Linier, der væsentlig er et Uddrag af Dr. I. Blunck horst: „De vigtigste Plantesygdomme". Da Rusten i Sommer først lod sig tilsyne, undersøgte jeg den ved Hjelp af mit Mikroskop og saa, at det moots te være den soakaldte Berberis-Græs rust (Puccinia Graminis). Men da mit Mikroskop ei forstørrede til strækkeligt til nøie at skjelne mellem de forskjellige Slags Sporer, sendte jeg nogle af Rust angrebne Hvede blade til „the Department of Agri culture" for nærmere Undersøgelse og modtog derpaa efterfølgende Svar: Elizabeth, Minn. Der er nemlig mange Slags Rust, idet jeg gaar ud fra, at dert Rust, som forvoldte saa megenSkade heromkring, var Berberis-Græs-Rust, vil jeg først meddele nogle Bemærkninger om Rust i Almindelighed. Rust er en Sop og saaledes selv en Plante. Soppene er en stor Klasse as Planter, som mangler Blade eller tilsvarende Redskaber, men kun bestaar af Rod og Frø, eller, som bisle Or ganer hos Soppene kaldes: Mycili um og Sporer. Frøene eller ©po rerne er enten fæstede direkte paa Ro den eller ogsaa kan de i mange Til fælde være fæstede til eller inde stutte de flere sammen i en Frugt, der atter kan bæres af en kort Stængel, som imidlertid aldrig bærer Blade eller noget, som dermed kan lignes. Da altsaa Soppene fuldstændig mangle Blade, og bet kun er Bladene, eller bertit soarenbe Redskaber, som har Evnen til af Kulsyre at danne Næringsstoffe, tjenlige for Planter, saa moa Soppene erhverve sig sin Næring paa anden Maode de moa tage den fra saadanne Vækster, som er istand tit at ernære sig selvstændig af Luftens Kulsyre. Soppenes Ernæ ring er derfor i sine Grundtræk me get lig Dyrenes thi disse er jo ogsaa henviste til at leve af de Nærings stoffe, Planteverdenen- danner, enten direkte som de planteædende Dyr, eller indirekte idet de som Rovdyrene er nære sig af sine planteædende Med flåbninger. Der er blandt Soppene nogle, som nære sig af døde Levninger af andre Planter. De leve paa hendøde Kvi ste, affaldne Blade eller i den sorte Muljord, som er dannet ved de affald ne Blades Forvitring. De, som er nære sig paa denne Vis, er ikke flade lig? paa nogen Maode. Men der er andre, som ikke venter til de Planter, som skal levne dem Føde, er paa na turlig Maade afdøde, men fonvooer falder dem i levende Live, sender sit Mycilium ind i deres Blade, Stæng ler, Frugter, eller Knoller, udsuger dem og bringer dem enten til at dø eller vantrives. Det er dem, som hos de dyrkede Vækster fremkalder de fleste og mest herjende Sygdomme. De kaldes alle med et fælles Navn for Snyltesoppe eller Parasitsoppe den Plante, de lever paa, kaldes Vært planten. Snyltesoppene kan være meget forfljelligt byggede og have me get forfljelligt Udseende, men i de sto re Grundtræk ere de ens. De bestaa af et af yderlig fine Traade dannet Mycilium, som trænger ind i Vært planten, ind imellem eller i dennes enkelte Celler, fra hvilke Soppen hen ter sin Næring, og af Sporer eller Frø, som dannes af Grene af Myci læt, der trænger frem over Værtplan tens Overflade og ligesom sædvanlige Frø tjener til Formering og Udbre delse as Soppen. Sporerne sidder ostest udenpaa Værtplanten og danner der sorskjelligsarvede større eller min dre støvlignende Flekker, som hver be staar af en Uendelighed af Sporer, af hvilke hver enkelt er usynlig for det blotte Øie, men sont let sees, naar de, som de altid gjør, ligger tæt sam men i runde eller aflange Hobe. Me dens de høiere Planter altid kun frem bringer en enkelt SlagS Frø hver, saaledes at en bestemt Plantes Frø altid ser ens ub, saa er dette auderle des med Soppene, idet en og samme Art kan i regelmæssig Beksel frem bringe Sporer paa forskjellig Maade og med forfljelligt Udseende. Bed første Blik synes denne mærkværdige Kjendsgjerning at svare til, om f. Ex. et ZEbletræ om Baaren vilde bære ZEbler, om Høsten Hasselnød der. Det er ikke noget tilsvarende til dette Exempel, men de forskjellige Sporer, forn i regelmæssig Beksel frembringes, kan være lige eller ogsaa mere forskjellige fra hinannen end et Wble er fra ett Hasselnød. Paa ben botaniske Forklaring as dette mærkeli ge Fænomen tør vi ei her gaa ind, men jeg Vilde nævne det, da vi vil møde det ved den Sop, vi kalder Rust, og som senere hen vil bliye nær mere omtalt. Ofte er af de forskjellige Slags Sporer blot en istand til at udstoo Vinterkulden, denne Slags dannes da senhøstes, medens de andre blot befordrer Formeringen i Sommerens Løb. Hvorledes nu end Soppens Sporer betones, saa er be oltib umaabelig fmaa, saa be enkelte Sporer kun kan skjelnes veb stærk Forstørrelse. Man hor ubregnet, at as be minbfte Sop sporer rummes ber 3 Millioner i en Kubikmillimeter, og selv of be største gåar ber paa en Kubikmillimeter ikke minbre enb 50,000 Stykker. Af bis se Tal, som forresten er for store til, at vi kan begribe bem, kan man skjøn ne, hvad for en ufattelig Mængbe Sporer, der maa kunne dannes paa en af Rust angrebet Ager. Og hvert en kelt af disse uendelig fmaa Frø er, naar det lommer under gunstige For hold, istand til at vokse ud til en ny Sop og til atter at frembringe Milli oner Sporer. De ere faa fmaa og lette/bisse Sporer, at be as Vinden kan føres uendelig langt bort, og hvor ett Spo re faa hefter sig ved ett Plante, paa hvilken den kan leve, der smitter dett benne og kon blive Kilben til bens Ødelæggelse. Matt katt efter dette ei undre fig over mange af disfe Sop sygdommes epidemiske Karakter og rasende Udbredelse i fort Tid. Man maa meget mere undre sig over, at der sindes et eneste Græs- eller Korn blad, og matt funde fristes til at fortvivle over at finde Midler til at hemme deSygdommesUdbredelfe,hvor Sygdomsbærerne er saa smaa og dan nes i flige uendelige og ufattelige Mængder. Imidlertid er det ei en hver af de frembragte Sporer, som sinder gunstige Forholde,"under hvilke de fan spire og voffe. Det overvei ende Antal kommer paa Steder, hvor de tilintetgjøres uden at frembringe Sygdom eller nye Sporer. Den for alle Soppe fælles Betingelfe, som især trænges foråt Sporerne skal fpire, er tilstrækkelig Fugtighed. Det er lige don forn med almindelige Frø. Foar de ei tilstrækkelig Fugtighed, saa kon de ikke udvikle sig, og ligger be altfor længe uben at ubvikle fig, faa gaar be tilgrunde. Dog er ber ett vigtig For skjel mellem Sopfrø og be sædvanlige Plantefrø, at be fleste Sopfrø meget snarere enb bisse taber sin Spireevne, og at be, naar be er spiret, meget hur tigere frembringer nye Frøbærende Planter. Tilslut skol her nærmere omtales Soppenes Forhold i Valget of Vært planter. Det er ett bekjendt Soq, at der gives mange Vekster, som plante ædende Dyr ikke liker at spise. Lige saa er det med de planteædende Snyl tesoppe blot i en endnu høiere Grad. De fleste Snyltesoppe har blot en bestemt Værtplante, paa hvilken de sormaar at leve ingen an den end denne kan levere dem passen de Næring, og kommer derfor Sporer ne paa en anden Plante, saa fpifer de nok, hvis der er tilstrækkelig Fugtig hed tilstede, men videre strider Ud viklingen heller ikke frem, og der frem bringes ingen Sygdomme. Andre Soppe har den Mærkelighed, at de ikke gjennem flere Generationer kon leve pao samme Værtplante. De begynder om Vaaren sit Liv paa en Plante og frembringer pao denne en bestemt,Sort Frø eller Sporer, men disse kan ikke atter komme til Udvik ling paa den samme Vært men maa overføres paa en derfra ofte meget forfljellig Plante, hvor de trives og fætter nye Sporer, som atter maa bringes tilbage til en Værtplante af den første Art sotat kunne udvikle sig. Dette er tilfældet f. Ex. med Berbe ris-Græs- Rusten. Denne Kræsen hedi Valg af Værtplante er en me get viqtig Hjælp til Bekjæmpelse af mange Sopsygdomme og er i Forbin delse med Soppenes ringe Levedyg tighed under ugunstige Forholde en af de vigtigste Grunde til, at Syg dommene ikke er mere udbredte, end de er. Den Indvirkning snyltende Soppe har paa Værtplanterne er fladelig i mere og mindre Grad. Hvor det som f. Cx. ved Berberis-Græs-Rusten er Bladene, de angriber, bringer de disse til ganfle eller delvis at visne og der ved til at blive udygtige til at ernære Værtplanten selv, og, om denne end ikke hel dør, saa vil den ialsald hemmes i sin Udvikling og sætte færre og ringereFrø end ellers. Efter dis fe almindelige Bemærkninger gaa vi nu over til at omtale specielt Berbe ris-Græs-Rust eller Kornrust. (Mere.) Fergus Falls og Omegn. Fire gode Værelser tilleie en Block i Nord for Grand Hotel. Nær mere Befled i Ugeblodets Kontor. En of Mølleeiertte her i Byen sagde forleden Dag, at der aldrig er tommen saa megen Hvede hid til By en som ihøst. Det kom deras, sagde han, at mott her har givet bedre Pris end ondetsteds. Der var tommen Hvede hid lige fro Dakota, og der var dent, forn hovde kjørt 50 Mile foråt noa vort Marked. O. K. Orton fro Town of Os car blev for en Uges Tid siden flaaet af en Hest, medens han var i Stal den og qav den Foder/ Hon blev truffet over begge Knæer, og det ene gik af Led, foruden at det blev befla diget paa anden Maade. Iver Olsen herfra der nylig vor nævnt i Ugebladet som liggende syg as Tæring, døde Nat ttl Søndags, ca. 25 Aar gammel. Han efterloder Hustru og et omtrent to Aar gammelt Barn. Julegaver. Landstads Sal mebog i Mellemstil og Guldsnit til salgs i Ugebladets Boghandel. Li gesaa Bibler i Guldsnit. En saa dan vil blive en meget vakker Jule gave. T. Z. Root, der tidligere var Bestyrer as Papirsabrikett hersteds, erholdt sidste Uge Rettighed til at praftifere som Sagfører ved de for skjellige Retter her i Staten. Weck & Wessberg tænfer pao at gaa ud af Forretningen og sælger Groceries til nedsat Pris. Se deres Avertissement. P. P. Harrang og Hustru fro Sverdrup havde den Glæde at faa en Søn Mandagsmorgen, den 26de ds. Baode Moder og Bom befinder sig vel. Mr. O. Holt i Dalton, tidlige re fra Ferous Falls, flytter med sit Smedeværfsted hertil igjen fra Iste December. Hans Værfsted flal være i østre Ende af Lincoln Avenue. Hon anbefaler sig til Udførelse os olle Slags Smebeorbeibe, faosont Heste sko ning, Reparation of Vogne og Slæber, Stoalfætning af Dxe ofv. Alt Arbeibe garanteres. »28 „Closing out." Da vi har tænkt at slutte vor For retning fro 1ste Januar 1889, vil vi itu sælge Groceries for strikt Kontant til reduceret Pris. Al ubestaaenbe Gjælb moo indbetales strax. 5td26 Weck & Wessberg. Bekjendtgjsrelse. Alle interesserede i Wall Loke Crea mery Company anmodes herved at møde ved Wall Lake Lørdagen den 8de December Kl. 19 Formiddag. Den nye Opdagelse. De har hørt Deres Venner og Na boer tale om det. De maa gjerne selv blive en af de manqe, som af Er faring ved, hvilken en god Ting det er. Dersom De nogen Gang har prøvet det, er De en as dets sikre Venner, forbi bet mærkelige veb bet er, naar bet engang er prøvet, vil Dr. Kings New Discovery stebse beholbe fin Plods i Huset. Dersom De ol brig har prøvet bet, og De skulbe bli vi forkjølet, fao Hoste, onbt i Halsen eller Lungerne, faa kjøb en Flaske strax og prøv bet. Det garanteres be stonbig, eller Pengene betales til bage. Prøveflafle fri hoS Apothekcr Mortenfen. Dampskibet Newburg fro Leith, paa Veien fro Grangemouth til Aar huS i Danmark og lastet meb Kul, har forlist i Norbsøett, telegraferes ber fra Lonbon bett 25be ds. Seksten Personer omkom, og kun en blev red det oq landede i en norsk Hovn. Fao Læger i Amerika har erhver vet sig større Popularitet en Dr. Lucas i Chicago. HonS Bog „Li vets Hemmeligheder" burde sindes i ethvert HuS. Skriv efter den. Koster intet og sendes frit. Se Avertisse mentet. Bj, henlede otter Opmærksomheden pao Dr. Rosenbergs Avertissement. Denne Læges Anseelse og Held med at helbrede kroniske og private Syg domme er fao stor, at han faar Pati enter fro hver eneste Stat og Territo rium i hele Unionen, fian sender sine to Bøger frit til alle. Ung Kone. Ak, jeg ved ikke hvad der gaar af min Mand, han er vist syg. Hans Nervesystem er nok ned brudt. Han spiser lidet til Frokost, er sur og grætten og gaar ofte as sted om Morgenen uden at kysse mig hvad vil De roade mig til ot gjøre?" „Prøv Pølse og Pandekage." Aarsmødet for Fællesforeningen for Totalafhold i Ottertail County vil blive afholdt i Fergus Folls Kl. 10 Forntid. Tirsdag den 4de Decb. førstkommende i Teglstens bygningen ligeoversor Park Hotel. Hver For ening, der er indlemmet i Fællesfore ningen, har Ret til at sende 1 Dele gat og desuden en for hver 25 Med lemmer. Fred Bjørge, K. Johnson, Sekretær. Formand. for Olie, Salte, Piller og alle Slags bitter væmmelig Medicin er det me get behagelige flydende Frugtmiddel Strup af Figener, anbefalet af leden de Læger. Det tilvirkes alene af California Fig Syrup Company. Sælges i Flasker for 50c og $1 hos N. I. Mortenfon. Föreläsning. Torsdag den 29de ds., altsao Tok ftgelsesdogen, vil undertegnede holde en Forelæsning over Emnet: Hvor ledes Tidsforholdene muliggjorde Luthers Fremtræden font Reformator og i en vis Forstand betingede hans Værks Fremgang." Forelæsningen holdes paa Chases Hall og begynder Kl. 3 Eftermid. Jndtrædelsesosgist 25 Cents, men om somme Person kjøber to Billetter, erholder han dent for 40c, tre for 60c og fire for 75c. Billetter sælges ved Indgangen og af Domer, som aflægger Besøg i Hu sene. Indtægten tilfalder den svensk evangelisk lutherske Menigbed her i Byen. Beskrivelse af Blaabäret*) (the Blueberry.) Blaabär er en värdisuldFrugt, som vil vokse med Sikkerhed i vore nordlige Stater, hvor de mere følsomme Varieteter af Frugt vil ds paagrund af Vinteren. Den er meget haard för og bar staaet sig under en Temperatur af 40 Grader under Zero uden at vise nogen Skade paa de meget fine Knopper. Den mod nes denne Breddegrad omkring den 1ste Ju li, og den vokjer Klaser ligesom Ribs. Formen er rund. Farven rodlig purpurlig nende i Begyndelsen, men bliver blaalig sort. naar den er fuldmoden. I Fergas Smag er den lig Bringebär, med en meget mild Syrlighed, som de fleste finder särdeles behagelig. Den kan serveres med Sukker og Flode eller koges til sauce og er udmärket til Brug om Vinteren, naar den er bevaret i Kander. Planten sy ned at trives i al SlagS Jord og barer megen Frugt. Den vokser saaledes, at den kan danne en meget vakker Häk. Dens Skinnen de mørkegrønne Blade og den blaa Frugt danner en behagelig Modrärning. Efter pprgselen paa denne Frngt er meget stor og ringer sädvanligyis 15c pr. Kvart. Der bliver nogen Frugt allerede det første Aar. efter at Planten er sat ud, og det andet og /rette Aar bliver der en fuld Grode. Den for merer sig ved Skud, som vokser op af Ro den. Planten er af Størrelse fo,tn Ribsbuske oa er meget stiv, saa den holder Frugten godt op fra Marken. Planterne burde sattes i Oktober og November i Rader, to til tre Fod mellem hver Plante og fem til sex Fod mellem hver Rad, dannende en fuldkommen Häk. Gräs maa ikke tillades at vokse mellem Na derne. Prisliste. 1 Dusin Planter med Posten $0.60 2 1.00 100 Planter pr. Expres 2.50 1000 15.00 Hvorledes Penge sendes. Jeg foretrakker, at Penge sendes som American Express Or der. Alle Summer af $5 og under koster blot 5c, og dersom Ordren tabes, vil Pengene strax blive godtgjorte for Afsenderen. Der som det ikke er bekvemt at erholde en Exvrejs Ordre, kan Pengene blive jendt i registreret Brev eller som Post Office Money Order el ler Postal Note trukket paa Portland. Michi gan. Frimärker vil ikke blive modtaget uden fra Kunder som ikke fan erholde en Expres Ordre, og da kun Encents Frimarker. Planterne bliver omhyggelig indpakkede fugt.g Mose og leverede ved Expreis-eller 'Fragtkontoret, og herfor erlägges ingen sar skilt Betaling. Der er stor Forskjel! Der er stor Forskjel paa at sige det, og at det virkelig er fao. Alle, font averterer i en Avis, siger, de hor det største Oplag og de bil ligste Priser. Kom ind til os, og vi ved, ot De absolut selv vil sige ot her netop her er det største og bedste Oplag of færdige Klæder og alt, som Ijører til en Mands Beklædning og Udstyr, til Priser fao langt under on dres, at det maa forbause selv den mest flegmatiske. Garnes & Krnger. Merk. Mark. Mark! Eb nyt og godt Oplog of Tøier, færdiggjorte Klæder, Groceries, Sko tøi, Stentøi, Hotte, Huer, Handsker og Underklæder just modtaget og sæl ges til billigste Priser. Jeg flal ikke indlade mig paa at sige saa langt bil ligere end otte andre, thi det anser jeg tvivlsomt, hvem der end siger det, men jeg vil garantere, at jeg kan „dresse op" Mænd og Guttre fro Top ti{ Tao ester nyeste Mode og suldkommen faa billigt som nogen. Alleflags Farmprodukter saasom Snufr, SEg, Uld, Huder og Cord-Bed tages ogsaa i Bytte for Barer ester Dagens Høiefte Pris. Alle, som maotte ære mig med deres Søgning, flal jeg søge at give en grei og retskaffen Behandlings O. F. LSseth, (Marmor- og Granit Huggeri.) R. Partridge, Eier. Handler med Marmor- og Granit- Monumenter, headstones, tablets, coping osv. og Arbeider af alle Slags henhørende til Gravpladse. Idet jeg etablerer denne Marmorforretning paa dette Sted, tillader jeg mig at henlede Opmærksomheden paa, at jeg er istand til at levere alt, hvad De behøver fro en Forretning som denne. Værksted paa Hjørnet af Bis marck Avenue og Court Street. olO Hostan Khoe Kore O. O. Skavlen». Buy Underwood, Mttm. £M-Henderson&^ EEIBRATED REff^HOOL ÄHÖUSESHOf* Publikum gjøres bekjenbt med, at jeg ikke længere er Medlem af Fir maet Fagerland & Skavlem, og at jeg har kjødt det gamle Boston Shoe Store, hvor jeg nu er ot finde. O. O. Slavlem. Diamond Zeed 1££H, No. 2. Dette er Perlen blandt Feed-Møller. Ten nyder en Berømmelse, som alle Møllerfabrikanter misunder den. Den er verdensberømt, sælges i alle Stater i Unionen og vinder Ti Ihængere overalt. Tet bedste er det billigste O. Bertelson & Co/ Agenter, Fergus Falls, Minn. \n\n United States Department of Agriculture, Division of Botany Section of Vegetable, Pathology. Washington D. C. August 7th 1888. Hr. L. Svendsgaard Dear-Sir! Replying to your faver of July 31th would say that the rust on the grass communicated is Pucci nia graminis as you. suppose. As far as I have been able to discover, however, only the urido stage is present. Respectfully F. L. Schribner. Chief of Section. Dateret 26de Nov 1888. H. E. Boen, O. I. Rudh, Sekretær. Præsident. Et elegant Substitut Fergus Falls, 16de Novb. 1888. P. Sjøblom, Pastor. Adresse: Delos Staples. Portland, Jonia Co.,Mich. 6tn28 Willioms-Block 205 Lincoln Avenue.