Fergus Falls ugeblad. [volume], November 28, 1888, Image 6

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Kommandorens Döttre.
Roman af
I o n a s i e
(Fortsat fra'forr. No.)
Kjære, hvor Du er sød idag da,
Karsten.
Ikke andet end den renes kjære For
nøielseslyst, som tyter og pibler ud af
Dig!
Da ser det ikke ud, som det er For
nøielseslysten, som pibler ud af Dig.
Det har Du gjort dit til, min kjære
Cecilie! Aa nei, jeg mener flet ikke
Vrøvl idag. Du besørgede det grun
dig nok igaar paa Ballet. Naar en
har danset og sjauet med Herrerne og
moret dem flig, som Du har gjort
inat, burde en ung Pige være tilfreds
med sine Meriter!
Jeg vil blot sige Dig, at jeg gaar
min Vei, begynder Du nu igjen, Kar
sten! Det er, som Du har en Mani
forat fljænde, hvergang jeg har mo
ret mig. Jeg bryr mig flet ikke om
at bli irettesat af Dig. Jeg tror,
rent ud sagt, flet ikke, Dn skjønner
det. Ikke niere end bag paa min
Haand forstaar Du Dig paa, hvad en
ung Pige mener og gjør!
Det sidste blev sagt med en Selv
følelse, der ikke var uden Virkning
paa Karsten. Det bragte ham til at
tage sig sammen han følte, han maat
te overbevise.
Ser Du, Søster Cecilie! kom det
broderlig fortrolig. Naar jeg siger
Dig, at jeg bare forat faa sagt Dig
det, jeg har paa Hjerte, har udsat et
Møde med Grundt og flere andre, saa
bør Du forståa, at det er, fordi jeg
mener at tale alvorlig med Dig og ikke
krangle. Der er virkelig Ting, som
ingen anden end en Bror kan sige
Dig ialfald faar Du ikke høre
det af nogen anden Og det er
nu forat tage mildt paa det,
for det første denne uhyre ubændige
Overdrivelse i alting, som rent ud
sprænger alt damemæssigt, hele din
Værdighed forstaar Du Danser
Du, saa gir Du Dig saa rent hen
saa upassende rent hen. En Dame
danser da virkelig ikke bare dumt
naivt ud forat fare som paa et betalt
Tøsebal
Ved Du hvad, Karsten!
Nei lad mig tale ud Snakker
Du, saa er ogsaa det som det skulde
gjælde Livet. Det skal være oprig
tigt altsammen, som man skjærer en
op lige tit det inderste. Som om
Folk gaar i Selskab forat være oprig
tige. Som et Mandfolk ikke har an
det iLommen, end det, han kan vrænge
og trænge ud for en ung Pige,som Du!
Du faar moderere Dig, forstaar Du,
lære Dig til at passe dit Væsen, ellers
kommer Du ikke til at bestille ondet
end at bomre og prostituere Dig
Verden er flet ikke saadan naiv og op
rigtig og sand og sligt alt det der
er noget overspændt Jaaleri, som Du
faar hive overbord.
Og saa at sætte sig hen og tale in
teresseret fortrolig bag Rækkerne med
Kavallererne! Du ser ud, font Du
finger hvert Ord, de siger, i den dy
beste ukrænkeligste Tro Og de
morer sig naturligvis ved at prøve,
hvad de kan by et faadant Fænomen!
Du rnaa da skjønne, at det er den rene
Balkonversation, som de naturligvis
har budt flige enfoldige Ungdommer
mange Gange før! og font er faa
inderligt blaast væk, naar de kommer
ud til Punschebordet.
Naa, naa, ta det nu ikke saa
overdrevent igjen! Men det fladede
ikke, om Du for en Gangs Skyld fik
høre, i hvad for høist tvivlsom Belys^
ning jeres Naiviteter blev sat, og
hvordan Passiaren gaarder Det
kunde gi dine Begreber en kjølig
Overhaling.
Den blege Maade, hvorpaa Cecilie
stirrede paa Broderen, røbede noksom,
at hun et Pieblik følte sig under en
saadan „kiølig Overhaling".
Det er afskyeligt, af flyeligt!
hvad Du der staar og fortæller mig
at de virkelig skulde gaa lige
fro mig—saadan, som de har siddet og
fet mig i Ørnene, og ud og vrænge
og vende det. Jeg siger Dig, jeg ved
ikke længere hverken op eller ned!
streg hun næsten fra sig. Mandfolk
er da vel Mennesker, som man fan ta
le naturlig med.
Se saa, nu stal der skriges op
igjen. Du kan da begribe, det er for
din egen Skyld, jeg prøver at oplyse
Dig lidt og Pokker ikke for min.
Viste jeg, at nogen havde mig flig
til Nar, fornærmede mig faa, jeg
Aa igien din Overdrivelse! man
fornærmer ikke paa et Bal, man bore
kurtiserer det er det, Du flet ikke vil
forstas, at bet er FjaS og Slud
der, ikke Spor af Alvor naturlig
vis.
Jeg vilde da heller, at de ligefrem
rakte Tungen ud til mig!
Ja jeg tror faamæn gjerne det
der vilde vist bli en naturlig, ugenert
Tone, naar Du fik roade. Men en
Dame, fer Du, min kjære Søster,
bryder aldrig med det, font er comme
il faut. Hun steller sig obfolut saa,
at hun ikke blir omtalt, endsige ja
Du ved ikke, hvordan det blir snakket.
Jeg forsikrer Dig, Du aner det ikke
engang!
Der blev en Pause, hvori kun Kar
stens Skridt hørtes i Stuen.
Snakker dine Kammerater ogsaa
saadan, Karsten? spurgte hun med
et.
Aa, dersom Du tror, at de ikke er
kritiske nok, saa
Snakker Fasting ogsaa saadan? fik
hun frem.
Han font de andre naturligvis.
Og Du ogsaa Karsten?
Jeg stal sige Dig, at, hørte jeg no
gen tale uhøvifl om min Søster, ved
jeg ikke, hvad jeg gjorde han flog sig
paa Siden. Og man er da ogsaa
endel saar paa det Punkt, kan Du for
stad. men ellers, lo hdn trohjertig,
ntdd man jo tude med de Ulve man er
iblandt. Ogsaa er man jo et Mand
folk ogfaa, fiol jeg sige Dig, Cilia, og
nei jeg stol ikke føre Dig længere
ind i Apokryferne
Hon knoppede Uniformfrokken, me
dens han fmaanynnende faa sig om
efter sin Hue.
Cecilie sad igjen som overtrukket af
en stiv kold Skorpe.
Lidt efter strøg Korsten forbi Vin
duet han havde Hast, han halv
sprang.
Hun begyndte dog tilslut at forstaa,
tænkte han.
Forresten stort Svineri at være flig
en Bror, som stal hale sine Søstre ud
af Paradiset! mumlede han
i Trappen
op tit Grundt.
Fasting var ikke anderledes end de
andre ...
Cecilie sad oppe paa Kammeret og
stirrede ind i alt dette, hvad Fa
sting havde sagt, og hun havde svaret.
Hun mønstrede op igjen Scene for
Scene med speidende Mistanke.
Aah, kunde hun bare tro ham til
bunds, helt trygt som inat! da
kunde alt dette stygge Virvar for hen
de gjerne blive der, det var. Hvad
brød hun sig ont det, bare han var
klar!
Men ogsaa han havde talt om ikke
at tro Overfladen. Hun saa hans
lune Smil, medens de sad sammen i
Kotillonen
Dette Smil, havde det ogsaa to
Meninger?
Nu saa hun ogsaa det poliske Glimt
i Øiet, som saa til havde faat hende
til at le. Det var Dobbeltbund
Og hele Ballets Vrangside steg
frem for hende. I Ansigterne kom
der Drag af spottende Cynisme.
Herrerne vexlede betydende Piekast,
oq hun saa sig selv troskyldig henrykt
hoppende og' dansende mellem dent.
Alt blev som et Vippebræt!
Hun strævede og arbeidede i Feber
forat faa hans Ansigt frem saadan,
som hun vilde have det, uden bette i
Minen, der saa inderst lunt smilte
hende ulykkelig. Men det blev blot
endnu mere skjærende Fasting
var ikke anderledes end de andre!
Marthe stak Hovedet ind as Sove
kammerdøren.
Cecilie, stynd Dig ned, Fasting!
lød det ilfærdig.
En kort uvillig Hovedrysten var
Svaret.
Han har saadan en deilig blaa Svi
bel med til Mama, i Krukke med
Papir ont!
Sao? Cecilie reiste sig betænkt
.op paa Albuen Nei jeg gaar ikke
ned. Det er jo tit Mama hun tak
ker nok selv.
Aa Tøv, Du maa skynde Dig, hø
rer Du. Kaffen er alt inde. Mama
so, Du skulde komme ned.
Du skal sige, at jeg har flig Hoved
pine det er ligesao sandt som alt
det andet!
Det er en deilig Bested!
Skal jeg ikke foo Lov til at være
syg heller?
Men, kjære Dig, Du fa jo selv, at
Fasting bad Dig om at faa komme.
Aa flig Batpassiar tar ingen for
Alvor. Sig bare, at jeg har Hoved
pine Net hør nu, overvejede
hun, idet hun reiste sig halvt op paa
den flade Haand, Du stal slet ikke
gjøre Hovedpine faa svær. Sig blot
til Mama saa han hører det, at jeg er
træt og stol ikke ha nogen Kaffe.
Men hvorfor stal jeg sige det?
Nu fiol Du, høre Du! Aah!
Hun strakte ud Armene om Hove
det og brast i ett voldsom Graad.
Marthe saa lidt paa Søsteren og
gik sagte ned.
Var Fasting ikke blevet klog nok as
Ordene, det vor ikke netop med et
naturligt Foredrog, Marthe afgav
den poalagte Undskyldning, saa
blev 'han bet af hendes Ansigt.
Marthes Medfølelse var kommet op,
og hun skimtede, at her var noget, som
star dybere. At det vor Fastings
Skyld, det var hun vis paa!
Kommandørinden var ikke uop
mærksom paa, hvor forandret Fasting
blev. Han svarede to tre Gange
distræt, før han samlede sig tilstræk
kelig til at fortsætte Konversationen.
Med sit erfarne Instinkt gjættede
hun strax, at der foregik noget mellem
hendes Datter og Fasting. Og Und
styldningen, faamæn! dett viste,
at Cecilie forstod den Kunst at hævde
sig. Hun følte ved det font en Fugle
mor, der tit fin Overraskelse ser Un
gen for første Gang ude og øve sig og.
opdager, at den af Naturen er kloge
re, end hun tænkte.
Hun viede den unge Mand en vis
nøiere prøvende Opmærksomhed. Det
vor en Slags moderlig Taxeren, en
Revy, hun holdt.
Personen var ubetinget upaaklage
lig, ikke nogen Skjønhed netop, men
af den fenefulde, karslige Skikkelse
stod der noget tillidsvækkende. At
han var behagelig var just ikke sagt.
For Pieblikket sad han der med et
Humør, som en hed Kakkelovn, man
varsomt maatte gaa udenom.
Aa nei, stal De att gaa, kjære Fa
sting! beklagede hun, da han noget
lummert og hastig gjorde Mine tit at
tage Afsted ikke en Kop Kaffe
til? Saa kommer kan ste Karsten
hjem. De ved ikke, hvor jeg er glad
i Deres Svibel, og entop en
blaa
Jeg stal sige Dem noget, nikkede
hun moderlig til Farvel jeg liter
godt, at unge Mennesker viser sig fo
rekommende og elskværdige mod os
ældre det er ikke noget daartigt
Tegn.
Siden Fasting slap Cecilies Haand
Paa Ballet inat, til han iestermiddag
stjælvende og beklemt, faa det fusede
om Prene, troadte ind til Kommandø
rens, havde han ikke gjort andet end
se hende for sig, med de to tunge
Rosenknopper i det svære Haar og
det kraftige meningsfyldte Ansigt,
hvordan hun havde smilt og let op
mod ham, faa han blev som et nyt
Menneske under det!
Han havde gaat fottt i en Rus tige
tit han iestermiddag stod der ved Dø
ren, og kom til at banke for stærkt paa
og bagefter lyttede tit Kommondørin
dens blidt udtalte* Kom ind! font et
heldigt Varsel.
Han havde havt et Slags Tro paa,
at hans Skjæbne fluide blive afgjort
i denne Dag, om ikke netop med det
ligefremme, afgjørende Spørgsmaal,
lidt Leitighed stal der jo til al
ting, faa dog af hendes Pine og
hele Væsen. Han vilde vidst at spør
ge flig, at hun maatte hove svaret.
Og saa!
Med ben blaa Unisormspijækert
opflaat om Prene for det holvvoode
Snefog gjenf ondt hon sig en Timestid
efter i Skumringen travende i bet
bløde, endnu uopkjørte Føre paa Lan
deveien.
Jeg Fæ! brød han ud,— doce
rede for hende om Krog og Angel, og
mens jeg snakker, fætter hun bare
Troskyldigheden med de forflende klo
ge Pine paa og smiter, saa dett gløg
geste maatte bide over,— endsige saa
dan en ligetil Lax font jeg Koket
naturligvis
Pokker! jeg er jo ikke den eneste,
font er forgabet i hende. Der er jo
en het Hate og det maa da tiel
være for noget.
Aa—aa—nei, der tør de nok ta en
Smule Feil hun har tilovers for
mig Hun har tilovers for mig,
standsede han, ordentlig tito
vers for mig.
Han striDtede med ny Fort.
M—en, naturligvis, der er et
stort Sprang fra at holde af en til at
ville hoppe lige lukt ind i det for hele
Livet. Det er en Kjætting med to
Halsbaand det. Hun maatte være
lige gal forelsket som jeg forat gjøre
det. Hun har naturligvis betænkt
sig, faat Skrupler inat.
Hvad ved hun egentlig om mig?
og kanske, om hun fik høre alt det, jeg
tilslut havde at sige hende, vilde hun
bare bede ©ud bevare sig!
Huh, jeg tror fondf ær digen, at det,
font mest klemmer, det er at faa snakke
rigtig ud
Hun var saa vakker og klog, saa
vakker og klog! gjentog han.
En gaar her og flæber med sig selv i
Ensomheden oq lukker sig inde, og
tror saa at finde den, som fan sorstoo
en, og som en vilde betro sig til
flig, som en er, med Skrøbeligheder
og hele Vasen
Men, gaa ind med et Menneske,
font hun aldrig kan bli kvidt igjen?
Ja, en maa egentlig være faa spel
rende desperat blind forgabet font jeg
forat vaage sligt Og, om hun
saa har betænkt sig, hvad urimeligt
er deri det? Hun kan sandelig mene det
baade oprigtig og varmt, om hun ikke
saadan paa første Ord vil fpringe
lige lukt i Havet med mig, stakkars
Pigebarn! Det vil bore sige, at hun
har lidt Vet tilovers endnu ..
Eller hm, faa faa, lau
ste det tilslut er Moderen, som har
havt Vettet for hende Du stol
se, det er kommandørinden, font har
lagt Kjælte iveiett
Mitten lysnede betydelig.
Du stal fe det!
Hun gif og grublede bortefter.
Det blev nu Kommandørinden, font
nærmest befljæftigebe ham.
Hun var jo faa udsøgt venlig ved
Kaffen, og hon var et Fæ font
ikke havde begrebet, at der stok noget
under
Men, hun inviterede ham tit at
komme igjen
(Mere.)
Betro dig til vin Hustru!
Har du Bekymringer eller er i no
gen Forlegenhed faa betro dig strax
til din Hustru, om du har nogen. I
ni af ti Tilfælde vil hun furtne hjælpe
dig ud af Vansteligheden hurtigere
end du elv fan det.
Kvindens Klogflab er bleven rost,
men hendes Jnstinl er hurtigere og
skarpere end hendes Forstand. Road
før dig med din Hustru, din Moder
eller Søster, og vær vis paa, at du
vil øine Udvei. Det er altfor almin
deligt at tro, at Kvinden er udygtig i
alt undtagen rent fvindetige Affærer.
Men ingen starpsindig Mand og uhil
det Iagttager dømmer galedes. Kvin
dens hurtige Opfatning, hendes Ind
sigt er mere skarpsindig, og kan hun
ikke se Ugler i Mosen, saa er der hel
ler ingen.
Vi vil ikke alene raade enhver til at
betro sig til sin Hustru,men ogsaa raa
de ham til ikke at holde sine Affærer
hemmelig for hende. Mangt et Hjem
er bleven reddet,mangen Formue frelst
ved, at Manden har havt fuld Tillid
til fin Hustru.
Kvinden kan forudse mange Ting
langt bedre end Manden, naar hun
saar Anledning til det. I Regelen
betror en Hustru altid sin Mand si
ne Planer og Tanker, da hun intet
har at skjule for ham. Hvorfor ikke
gjøre Gjengjæld, møde Tillid med
Tillid?
Det er sikkert, at ingen Mand vil
have faa meget Held i fin Livsgjer
ning font den, der tager en Livsted
sagerinde og gjør hende tit sin Led
sager og Medvider i alle fine Planer
og Forhandlinger. Hvad der er galt
i hans Vefluminger eller Domme,
det bil hun hæmme og rette paa med
fit næsten ufeilbarlig rigtige In
stinkt.
„Medhjælp" er ingen ubetydelig el
ler lidet træffende Titel for enHustru.
Hun er en Hjælp og Støtte for ham
under Livets Sorger og Vanskelighe
der, og hvad hun mest ønsker og for
langer, er Tillid og Fortrolighed,sav
nes disse Følelser, vil Kjærligheden
aldrig blive uden sine dybe Skygger.
(Nordmanden.)
Börn skrige ester Pichers Castoria.
Naar den lille var syg, vi «.av hende Caftoria.
Naar hun blev sto-rre.hun skreg ester Caftoria,
Naar hun blev Fröken,hun hang ved Castoria,
Naar hun fik Börn, hun gav dem Caftoria.
Okjober
värdsätte „Buyers Guide", der vil blive sendt
ved Modtagelsen af ti Cents til at betale
Portoen.
Montgomery, Ward & Co.,
BucklenS Arnica Salve
er den bedste Salve i Verden for
Slaar, Rifter, Saar, Bylder, Udslæt,
grove Hænder, Frostfaar, Ligtorne
ofv. Dersom détt ikke helbreder, vil
Pengene tilbagebetales. Pris 25c
pr SEste. Sælges i N. I. Morten
fens Apothel. ntyioit)
Det tørre folde Veir i de første
Vintermaaneder foraarfager Croup
hos en hel Det Børn. Mødre skulde
være paa Vagt herimod og være for
beredt paa at standse den, saasnart de
førfie Symptomer viser sig. AZgte
Croup tommer aldrig uden Varsel.
En Dag eller to sør Angrebet vil
Barnet blive hæst, og dette Kjende
tegn efterfølges snart af en eiendom
melig tjaard Hoste. Hvis Chamber
lains Hostemiddel benyttes, saasnart
denne Hæshed og Hoste viser sig, fan
al Fare undgaaes. Det har aldrig
flaaet feil selv i de strengeste Tilfæl
de. Der er ingen Fare ved at bruge
det, thi det indeholder ingen skadelige
Bestondele. Sælges ved N.
tenfon.
5»
Til al
Hushold
nings
brug er
den
uover-
Luxusgjenstande eller
Livsforni?dcnheder. Vi kan kläde Dem og
og forsyne Dem med alt, hvad De behpver og
ikke beho-ver, naar de stal ride, gaa, danse,
sove, spise, siste, jage, arbeide, gait i Kirke el
ler vare hjemme, i sorstjellige ©tørretfer,
Monstre og Kvaliteter. Gjor blot et Over
flag over, hvad der behoves forat foretage alt
dette
komfortabelt,
trceffelig.
SenTr
og da kan De nogenlunde
Tor
JfCsTi
I. Mor-
(Office i Comt-Huset).
Ulig andre Pengelaanere indretter F. W. Burnham bet fao
ledes, ot baade Rente og Kapital betales i Fergus Folls eller Alexandria,
efter som Loantogeren ønfler. Renten betales en Gang om Aaret i
ber. Det nævnte Firma er sin egen Herre her i Landet, hvad angaor denne
Forretning, og Loantogeren afslutter Forretning direlte jned kompagniet
naar han laatter hos det.
Det er itfe nødvendigt, ot Farmerne lontnter til Fergus foråt gjøre
Laanet. De Ion sende et Brev addressetet til F. W. Burnham, og de nød
vendige Papirer vil blive sendt Farmeren til Understrisi i Overvær af en
Justice of the Peace, og naar Popirerne er tilbagesendte, fan Pengene
sendes med Exprefs eller font en Vexel til nærmeste Posthus, en Maade
hvorved baade Tid og Udgifter spares.
yvv, Dem til at
smuk og
Centø ^Ull
for Salget af
Rail-Rvad-Land
i Countierne
Ottertail, Grant, Wilkin
og
Slav. Korter og Beskrivelser sen
des frit paa Forlangende. Breve
besvares i det engelske og norsteSprog.
oplötf. L. A. Levorsen, Clerk.
SlsgterlmW.
Bismarc? Av.
Rye Varer
ankommer bogtig i
Vor nye Høstforsyning af
bestaaende af Silk Warp og all wool Henriettas i alle Schatteringer, er
ankommen.
Cassimeres, Floneller, Tricots osv. Et stort Assortment af Damefhawler,
blandt hvilke findes
Alle Sommervarer sælges til Jndkjøbspris.
Vi er Agenter for Butterick Patterns. De nyeste Modeblade og Ka
taloger er nu forhoanden. Kom ind og faa en.
Topp Kros. Wirth.
F. W. Burnham, Fergus Folls, Minnesota, er Agent for Dundee
Mortgage kompagniet i Scotland, det største Kompagni, font driver Forret
ning i Amerika. Farmere kan erholde Penge til det fulde Beløb, font de
anholder om, og kan faa dent paa tre, fem eller ti Aar og fan afbetale endel
af Kopitalen hvert Aor.
Novem­
F. W. Burnham.
Farmere og andre.
Kom og faa Dem meddelt Prisen for at sätte ind nye eller „spleise" gamle
Elues i eders Dampkjedler cller al Slags Reparation af Dampkjedler,
Dampmaskiner, Slaattemaskinee, Bindere eller Träskemaskiner. Arbeidet ud
fores billigere end billigst, og De vil blive tilfreds med det. Jeg kan udføre
alt, hvvd De ønsker i mit Fag. Jeg har Varktoi til at bore Deres Cylindere
og til at bygge Dem en ny Dampmaskine.
C. M. Breuer,
Stoberi og Majkinvarksted.
k\03
behagelig. Den sparer
0-»«-, 21"
Deres
Hayts
Qatis
beslut
s
prøDe den selv.
Alle
(Arocerihandlere bor
føre den. \n\n 111—114 Michigan Ave. Chicago, III.
13ti5
The Buyers1 Guide ud
kommer i Marts og Septem
ber Insert Aar. Det er en vi
venskabelig Ordbog med nytti
ge Oplysninger for enhver,som
WM 3. NW,
Fergus Falls, Minnesota.
Local- Agent
Deres med Agtelse.
Santa Claus sæbe ,-}øx
N. K. FAIRBANK ZC (b., CHICAGO.
Theo. Johnson
Chicago Dry Goods Store.
Habit Cloth.
det beromte Racine Shawl.
221 Lincoln Avenue.
Groceri
handler
ont