Fergus Falls ugeblad. [volume], January 23, 1889, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
D»mr-nd- Minder
Det var saadan Stimmel dernede
ved Elvebredden. Boxne og Børn
stode forskrækkede, med blege Ansigter,
og talte i Munden paa hverandre.
Der var utallige SpørgSmaal og kun
halve Svar. Hvem var hun? Vilde
hun forkorte sit Liv? Var hun da
ulykkelig? Men midt igjennem den
surrende Mængde bar de en dryp
yende vaad Kvindeskikkelse Ansigtet
var hvidt som Sneen, Haaret udslaget
og Hænderne krampagtigt knyttede.
Sygehuset var tæt ved, derfor bar de
hende derind. Lægen kom, de arbei
dede med hende for om mulig at brin
ge Livsaanden til at svulme op
igjen det var en lang, lang Time for
Sende, som sad udenfor i
Sideværelset
og ventede.
Hun var gammel og nedbøjet af
Sorg og Nød, men ikke knækket, thi
Herren havde været hendes Haab.
Nu stred hun i Bønnen snart gik
hun ængstelig op og ned, vridende
sine Hænder, snart laa hun paa Knæ
nu hørtes kun Sukken, snart atter
hulkende aab. Hun bad for sin for
lorne Datters Sjæl.
Da aabnedes Døren, og en Stem
me hviskede ud til hende: „Hun le
aer"! Et Glædesskrig undflap hende
og hun laa atter alene paa sine Knæ
nu stred hun ikke længer, nu takkede
og lovede hun. Om en Stund aab
nedes atter Døren, alt var over, og
Moderen sad ved Sygesengen og holdt
Datterens Haand i sine. Hun vidste
ikke. Moderen var der thi strax hun
var vaagnet til Liv, faldt hun i tung
Søvn. Hun laa alene paa den store
Sygestue alle var gaaet, Stilhed
hvilede ude og inde langsomt sneg
Timerne sig hen, men Moderen
holdt endnu hendes Haand. Hun
jaa paa de falmede Træk, hvor Syn
den havde gravet sine Spor, hun
tænkte langt tilbage, hun standsede
nær ved, og Taarerne fik Løb.
Da gik der en let Gysning over den
Syge, Læberne aabnedes halvt og
hviskede „Mor"! Hunformaaede ikke
at svare, men trykkede hendes Haand
som Tegn paa, at hun var nær, og
det var nok der var mere i hin Berø
ring end i tusinde Ord det halvt be
vidstløst udtalte Modernavn vakte ved
dette ømme Haandtryk en Strøm af
dæmrende Minder, som hun næsten
drømmende iaqttog.
Vaarsolen laa i sin milde Glans
over Bandet Lierne vare løvklædte,
Birken stod lysegrøn og Hæggen duf
tede saa stærkt med sine hvide Blom
ster. Dæmpet og lokkende lød Kirke
klokkerne over fra den anden Bred
fra hver Vig fljød Baadene ud og
trak Furer lan.gt henover det speilkla
re Vand. Faderen stod nede og øse
de Baaden, da hun og Moderen traad
te ud paa Tunet, kirkeklædte, med
Lommetørklædet og Salmebogen i
Haanden. Faderen roede, medens
hun sad paa Moderens Fang der
hvilede en drømmende Sabbadsfred
»ver det blinkende Vand og de blaa
»ende Aaser Aarernes sagte Pladsken
blandede sig med Klokkernes stille To
ner, ellers ingen Lyd. Det var saa
lifligt at sidde og se udover, medens
Faderen roede og Moderen læste i
Salmebogen da følte hun en dragende
Magt paa sit Hjerte, og naar de sad
i den lille lyse Kirke, naar Salmeto
nerne bævede, og Præstens alvorlige
Stemme lød ned til dem i Stolen, da
forstod hun, hvad det var, som drog
det var Guds Aand.
Dag ester Dag gled sorbi hendes
Sjæl, de var som et eneste lysende
Solstreif. Da trak Skyerne sammen
og mørknede for Pinene atter lød
Kirkeklokkerne over, men denne Gang
var deres Klang tung og vemodig.
Den forte Kiste blev baaret ned og
sat paa Toften, medens hun og Mo
deten fulgte grædende efter. Intet
Solflin laa over Vandet, ingen lyse
grøn Birk ludede ud fra Fjeldvæg
gen, bare det endeløse hvide Snela
gen og Klokkernes Sørgenyn. Mellem
de hvide Grave paa Kirkegaarden var
en ny opkastet de kjendte, klagende
Toner fra Gravsalmen lød, og Mul
den dækkede over Kisten. Præstens
Ord var milde og trøstende han
talte om Enkens og de Faderløses
Gud og pegede paa de lyse, salige Bo
liger deroppe. Da alt var over, og
han havde sagt Farvel til Moderen,
lagde han sin Haand paa hendes Ho
ved, saa hende hjertevarmt ind i Øiet
og sagde: „Glem ikke din Jesus han
ser dig og gaar med dig hold dig fast
til ham, og du flal intet fattes."
Længe, Iættge var det. som Sorgen
begyndte at vige dog lidt efter lidt
lysnede det op igjen i Ly af Moder
hjertes Kjærlighed og baaren af de
himmelfle Faderarme gled Dagene
stille henover. Da var hun voxen
Livet med dets Uro og Larm bankede
paa Kvistens stille Hjem og kaldte hen
de ud fra Moders Favn til Fremme
de^ Tøiet var baaret bort, og for
sidste Gang saa hun sig om i det lyse
Barndomshjem. De græd begge, da
de bøiede Knæ sammen og bad det er
saa tungt at stilles. „Gud være med
dig, mit Barn", sagde Moderen og
omfavnede hende „han være din Be
styttelse paa alle dine Beie glem ikke
din Bibel og Naadestolen, men hold
dig nær til Herren i de onde og gode
Dage". Og saa gik hun ned til Baa
den: hun sad hele Tiden og saa sig
tilbage, medens de mere og mere
fjernede sig fra de kjendte Steder nu
dreiede de om Odden, og Hjemmet
var borte. Der var saa øde for hen
des Hjerte den store, larmende By
hun længtede til Hytten og de lyse
grønne Birke. Der var ingen Sol
her mørkere og mørkere blev det for
Piet, Syndens forte og tungeSkygger
lagde sig over Veien. Dybere og dy
bere sank hun Moderens Breve, de
kjærlige Ord flar i Hjertet, men Syn
dens Bølger flyllede over hende.
Som et synkende Vrag drev hun om
Moderens Hjerte knust, hendes egen
Sjæl fortabt! Ak, hun formaaede
ikke mere, Fortvivlelsen greb hende,
hun maalte bort, bort fro alt, og hun
styrtede sig i den dybe Fjord.
„Moder"! raabte hun i Dødens
Nød og flog Pinene op og saa sig
angstfuld om da faldt de paa Mo
derens milde Træk, da hun sad der,
kjærlig og øm som før, med Datterens
Haand i sine.
„Ja, mit Barn, jeg er hos dig",
sagde hun og strøg det vaade Haar
bort fro hendes Pande „Gud har
hørt min Bøn og frelst dig".
Intet Svar kom otter laa hun
med de lukkede Pine, som sølte hun
sig uværdig til ot se mere ind i disse
Pine, der havde grædt saa for hendes
Skyld. Da begyndte Taarerne at
vælde frem, stærkere blev Graaden
Moderen løftede hendes Hoved op
fra Puden og lod det hvile mod fin
Skulder, medens Datteren hulkede
høit.
„Nu vil ult blive godt iqjen", trø
stede Moderen hende „nu faar du
komme hjem igjen baade til Mor og
Jesus".
„Ak, Moder, kan du da tilgive mig?
Alle dine Bønner og Taarer brænder
paa min Samvittighed".
„Det er alt glemt, mit Barn, nu da
jeg har dig hos mig Gud har mi
stundet sig over mine sidste Dage og
ladet det lysne paany under Sorgen
naar du nu atter maa finde Hvile hos
min Frelser, da vil jeg gierne gaa
hjem mit Hjerte er træt".
„Bil da ogsaa Jesus modtage det
forlorne Barn? Er der endnu Notide
for mig, den Elendige"?
„Jo, der er Rum hon, forn gik ud
imod dett forlorne Søn, omfavnede og
kyssede ham, hon er den samme idag,
og hans Kjærlighed har reddet dit
Liv for atter at drage dig til sit Fa
derhjerte".
,.O Jesus, milde Jesus vil du
glemme alle mitte Synder, vil du ren
se mig i dit Blod, faar jeg endnu
komme som jeg er"? bad hun i sin
Nød.
Ja, hun vilde hjem til Faderhuset
hun var træt of Syndens bitre Vei,
Hjertet var scoret af dens mange
Torne, nu hungrede og tørstede hun
efter Naade, efter Fred og Hvile hun
ledte, hun føgte, hun bod, hun græd,
Moderen var Ledestjernen i hin Nat
for hende. Hun holdt op for hende
alle de lysende, salige Forjættelser
hun trøstede, hun talte kjærligen, hun
bor hende i sine Suk for Jesu Fød
der. Og Herren kom vel blev det
ikke hin Not thi Hjertets Vantro er
stor, længe maa han ofte arbeide, før
han faar komme ind i Synderens
Hjerte men der blev Lys, der blev
Glæde og Fred, medens hun endnu
laa der paa Sygestuen, og da hun
fulgte Moderen ud, vor det til et nyt
Liv, med nyt Haab thi Jesus havde
fundet hende. „Takker Herren, thi
hotter god, og hons Miskundhed va
rer evindelig", fogde Moderen stille
hendes Hjerte vor fuldt as Lov og
Pris, thi hun kunde sige: „Denne
min Datter var død og er bleven le
vende, var tabt og er bleven funden".
„Den Chr. Talsm."
Naar mon tilskriver os, om at for
andre Adressen paa Bladet, maa
man ikke glemme at opgive den &am(e
Adresse.
„Klitd dine egne »örn"*
I
Leeds boede der en liden Gut
omtrent ni eller ti Aor gommel, en
Søndagsstoleelev og et Medlem af
„HoabetS Forbund". Imidlertid
hovde hatt font mange flere Børn
uheldigvis en Drukkenbolt of en Fa
der. Denne Mand, i fordums Dage
Medlem of et kristeligt Kirkesamfund,
havde hengivet sig til Drukkenflobsla
sten, vanstjøtet sit Haandværk, van
æret sit Kald som Kristen og ved sin
stadige Nærværelse paa Værtshuset
næsten bragt sin Familie til Betler
staven. Han havde i hele 6 Maane
der uafbrudt holdt paa med at drikke,
da Modeten paa en Herrens Dag
sendte Sønnen afsted tit Værtshuset,
hvor Faderen sod og drak, sorat bebe
ham komme hjem til Middagsmaalti
det. Der var noget i Guttens Udse
ende, der tiltrak sig Værtshusholde
rens Opmærksomhed. Han lagde
desuden Mætte til, at han var fillet,
barbenet og barlægget, at hans Buk
ser var istykkerrevne, og at Skjorten
hang ude. Han syntes Synd paa
ham og spurgte:
„Hvem er han Søn af"?
Guttens Fader, der netop fad inde
i Værelset, hørte Spørgsmaolet og
svarede:
„Det er min Søn"!
„Godt", sagde Værtshusholderen,
„det er Synd at se ett saa pen Gut som
denne her, være saa fillet", og han
raabte ud i Kjøkkenet til sin Kone:
„Kjære Kone kom endelig ind"!
„Hvad er der dapaafærde"? spurg
te hun.
„Nu vel betragt nøie denne Gut,
som staar her se hvor stillet den stak
kars Gut er kon vi do ikke gjøre noget
for ham? Har vi ikke et Par Buk
fer, der ikke længer bruges, og som
har tilhørt en af vore egne Gutter,
liggende et eller ondet Sted ovenpaa?
Bær saa snit stråts at gaa afsted og fe
at finde dem".
Hustruen gik ovenpaa og fandt Buk
fernes de blev bragt ned, Gutten tog
dem paa, og de fandtes ikke at være
faa^daarlige endda, forresten passede
de ham godt.
Værtshusholderen besindede sig der
efter paa, at der fandtes et Par Sko,
som ogsaa havde tilhørt hans Søn, og
han befalede, at de ogsaa stulde hen
tes i samme Piemed. De aflagte
Støvler blev derfor straks fundne og
ligesom Bukserne prøvede, oq det med
lignende Held.
Faderen vor særdeles fornøiet ved
at fe, at hans Søn paa denne Mao
de blev klædt paa Værtshusholderens
Bekostning. Han var saa glad, at
han, til Gjengjæld for et faadant
uventet Træk af Ædelmodighed, bad
om at faa kjøbt endnu en halv Pot.
Den halve Pot, blev i en Fart tømt
og syntes at smage fortræffeligt faa
gik han hjem for at spise Middags
mad.
Da han vor kommen hjem, henven
der han disse Ord til sin Hustru.
„Nu min kjære Tøs, jeg hor hørt dig
sige, at vi aldrig soar noget af Værts
husholderen for, hvad vi giver ud.
Men betragt do nu bore nøie vor
Gut. Se stroks paa horn! Værts
husholderen og hons Kotte hor foræ
ret ham disse Klæder, og hatt er næ
sten rigget paany sig faa aldrig for
Eftertiden, at Værtshusholderen ikke
giver os noget igjen"!
Derpaa vendte hatt sig til Gutten
og spurgte ham om, hvad han syntes
om Værtshusholderens Klæder.
Med Taarer i Pinene svarede Gut
ten: „Jeg syn?s særdeles godt om
dem, kjære Fader imidlertid fluide
jeg have likt dem bedre, Fader, ifald
du havde kjøbt dem for dine egne
Penge, og de havde været nye".
Guttens Svar bragte Faderen til
at studse. Hvert Ord gik ham til
Hjerte. Han var paa det heftigste
rørt og stod der som en forvirret og
tilintetgjort Mand. Han erklærede
sidenefter, at han havde faaet mange
Irettesættelser, men at han ingensin
de havde hørt noget, der før den Tid
havde grebet hånt font hons egen
Søns Svor. Han gjorde det højti
delige Løfte, at han med Guds Hjælp
oldrtg fra den Time atter vilde smage
Drikkevarer, og skjønt allerede nogle
Maaneder siden er henrundne, holder
han stedse fast ved sit gode Forsæt, og
matt hor Grund til at haabe, at han
vil vedblive at gjøre det til sit Livs
Ende.
Hvormonge Tusinder af stokkels
fillede Gutter er der vel ikke, som
snart vilde kunne havde en ny Dragt
eller et nyt Sæt Klæder, ifald deres
Fædre vilde gao hen og gjøre ligesaa.
Hvilken Røre og Bevægelse vilde det
te vel ikke soraarsage i Uldfabrikkerne,
i Klædesmagasinerne og i Skrædder
butikkerne, hvis alle Arbeidsfolk vilde
klæde sitte egne Børn!
En ualmindelig smuk ung Dame
havde i maanedsvis forsøgt at blive
en paatrængende Tilbeder kvit, og
skjønt hun gjentagende Gange havde
sagt ham, at hun ikke vilde have ham
for nogen Pris, vedblev han at for
følge hende overalt. Da Sommeren
kom fulgte han efter sine Drømmes
Ideal til et bekjendt fransk Badested.
Her forsøgte den skjønne Dulcinea at
gjøre et sidste fortvivlet Forsøg paa
at kurere den unge Mand for hans
Kjærlighed. Hun var en udmærket
Svømmer.
En Morgen ventede hun paa, at
hendes Forfølger fluide tomme og ta
ge sin almindelige Svømmetur. (I
grantrige bader font betjenvt Damer
og Herrer sammen ved Kysten.)
Strafs han var tommet i Vandet,
svømmede hun efter ham og gav ham
flere Gonge en saa forsvarlig Dnttert,
at Seiret næsten aldeles git fra ham.
Hun holdt ikke op, før han havde
fremgispet et Løste om aldrig mere at
plage hende. Det holdt han ogsaa.
Jsmaels BSrn.
I
ZEgYpten bor der for Tiden én
halv Million Arabere, font hovedsa
gelig er Efterkommere af Abraham
og Hagar. Jsmael blev Foder til
tolv Sønner, font otter blev Stamfæ
dre til tolv Stammer, Ørkenens
Børn. De er fondelig bleven „et
stort Folk." Frygtløse og uafhængi
ge, uden at ville betale Skat til no
gen Overherre, drager de Landet om
med deres Hjord. De bor i Telte
og flyr iffe Plyndring. De ere nu,
som de var for 3000 Aar siden, da
yderes Haand var mod alles og alles
mod deres."
Der er to Slægter af Araberne:
Beduinerne og Fellaerne. Beduiner
ne er Prtenens vilde Sønner, Krige
re af.Lyst, al Tid paa Krigssti. Fel
laerne er Agerdyrkere de har ingen
Sans for Krig og blive neppe nogen
sinde dygtige Krigsmænd. Det er
fra de første, at Mahdten samlede sin
Styrke.
Dr. Rosenberg i Chicago har hel
brebet en hel Mængde Syge, som har
været opgivne os andre Læger som
uhelbredelige, eller hvis Helbred var
bleven ødelagt os Kvaksalvere, til
hvem de i
god Tro havde henvendt sig.
Alle kroniske og private Sygdomme er
hans Specialitet. Hans ypperlige
Bog „Lægebog for Enhver", ligesom
„Ungdommens Raadgiver" sendes frit
til enhver. Læs hans Avertissement
paa et ondet Sted i Bladet.
Damer
og enhver, som lider of vedvarende
Forstoppelse vil finde, at det behage
lige „California liquid Fruit Reme
dy", Sirup as Figener, kan tages
lettere og virter bedre end noget an
det Middel. Det virker prompt og
dog mildt paa Indvolde, Nyrer, Le
ver og Mave og svækker ikke. Sælges i
Flaster for 50c og SI hos Apotheker
Mortensen.
En KvindeS Opdagelse.
„En anden underfuld Opdagelse er
bleven gjort og det af en Kvinde i
dette County. Sygdom greb hende,
og i syv Aar modstod hun dens sværeste
Prøver, men hendes Livsorganer var
undermineret, og Døden syntes at
være nær. I
tre Maaneder hostede
hun uophørligt og kunde ikke sove.
Hun kjøbte hos os en Flåste of Dr.
Kings New Discovery for Consump
tion og blev saa meget lindret ved
den første Dosis, ot hun sov hele Nat
ten, og er ved en Flaske paa en mira
kuløs Maade helbredet. Hendes
Navn er Mrs. Luther Lutz." Sao
ledes skriver
W.
C. Hamrick & Co.
Sirup af Figener
er Naturens eget sande Laxativ. Det
er det, som lettest kan toges og er det
mest effektive Middel, til at rense Sy
stemet ved Uordener i Maven til at
standse Hovedpine, Forkjølelse og Fe
ber til at helbrede Forstoppelse, flet
Fordøielse, Blodansamlinger osv.
Tilvirkes alene as California Fig Sy
rup Eompani. Sælges i Flofler for
60c og tzl ved Apotheker Mortensen.
öjirfe Z. MW,
for Salget of
§. H. Paritet,
Sagförer.
Forhør ved Jury, Arvesager,og Ind
kassation ett Specialitet.
Kontor First National Banks Bygning,
Penge
tillaans hos
mod laveste Rente, ingen Bonus eller Com
mission, ingen Rente i Forskud, ingen 2den
Panteobligation for endel af Renten som
hos de fleste Laanagenter. Renten
betales Iste Novb., iste Dcb. og Iste Zan. i
mit Kontor. Afbetaling kan ske paa fo-lgen
de Maade: Vi antager, at en Mand vil
laane 8500, hvilket Belsb kan fordeles paa
fem eller ti Notes, og hver Note er forfalden
om fem Aar men er skreven saalcdes, at en
eller flere af dem kan betales inden de fem
Aar er omme, men om saa ?nskes, lad dem
alle gaa i fem Aar. Dette er en Plan, hvor
ved enhver Farmer sættes istand til at for
mindste sin Panteobligation noget, idet der
under et Tidsrum af fem Aar, altid er noget
Aar, hvori $50 eller §100 kan afbetales.
DiSse Rettigheder
bllvernävnt
9T..£.
i Countierne
Ottertail, Gravt, Wilkin
Clav.
og
Korter og Beskrivelser sen­
des frit poo Forlangende. Breve
besvares
i det engelfie og norfleSprog.
opists. L. A.
Levorsen,
Clerk.
i Papirerne,
og man behoPer saaledes ikke at tage Agentens
Ord
for det. Særskilt er mine Landsmænd
Skandinaverne anmodede om at forsege et
Laan af dette Slags.
Farme og nyt Land
falges pr. Commission eller byttes bort i
By
eiendom.
(Slant bet)
Agent.
er den
direkte og populære Linie
til de vigtigste Punkter i
Minnesota, Dakota,
Ogsaa til St. Paul og Minneapolis
irx Sydost.
Den
eneste Linie,
som gaar til de
tre store Byer i Montana:
og
Bntte.
.Deres „Montana Express" vil blive sat
Virksomhed 10de Nol?, med ct Trän-Equip
ment, som ikke kan overgaaes: Udmærkede
Dagvogne, Palace Sleepers, fri Colonist
Sleepers og udmärkede Spisevogne ofnyeste
Slags.
„Manitoba Pacific Rute"
til Punkter ved Puget-Sund
Giver billigere Taxt end nogen anden.
Hurtighed, Komfort, venlig Opmärksomhed.
$ltftfl ®ette
Kompagni har 2,000,000
4.111111 Acres as udmärket Farmingsland,
Græsland og Skovland tilsalgs i Minneso
ta. Prijen lav og Betingelserne gode.
Karter og narmere Oplysning erholdes hos
eders egen Billet-Agent eller hos
I. Bookwalter, F.
Soelger Billetter
til og fra Europa
med alle Linier.
S
aet Meelimb,
Fotograf,
Denison & Hardy's Esterso-lger
Court Str. ligeoverfor Park Hotel.
.Godt Arbeide, rimelige Priser.
jnIS
Läger,
tidligere fra Montreal Alm. Hospital
NU
i Fergus Falls, Minn.
Kontor og Bolig paa Lincoln Avenue.
Specielt Opmoerksomhed fljänkes Lien- og
Lrensygdomme
McLean & Duncon.
Bedste Fotografer i Argus Falls
Portræter, Crayons og Landskaber
alle Stotret jer.
Bi leverer intet uden förste Klasses Arbeide.
Kontor og Galleri, Prinzle-Bivcck, Lin«
colnÄve.. Fergus Falls.
Gaa til
i
@ity Drug Store,
Fergus Falls, Minnesota,
Hoffmandsdraaber.
Nafta.
Alle Slags Patent-Mebiciner.
Papir, Penne og Konvoluter.
Skolebøger.
Norske Bøger.
Bedste Sort Blyhvidt.
Maling i alle Farver.
Bedste Sort Linolie.
Insektpulver.
Albums.
Haarolie.
En stor Forsyning af Billedrammer
til billig Pris.
Billedrammer kan ogsaa sora-rbei
des efter Ordre med kort Barsel.
Recepter er omhyggeligt udfyldte.
Stor Forsyning af Væggepapir.
A §. AmMM.
inietf
Slagterbutik.
Bismarc? Av.
hAtvx
TAR*
Det har grundig furete tuf in be cf Til
fæibet, der af Doktorene har »tc et cifiæret
som haabljtse. DcrZ^m De har varslende
Symptomer, saasom Hoste, Vanskelighed ved
Aande osv., da udhal ilke Z iden, men brug
strarPISO'S CT7RE for CONSUMPTION.
Kaaes hoZ ntlc Druggister for 35 Cents.
Slllgs-
Dette er et U5r som gi-engse fæTgeS for $15.09. Men
i
de nste 60 Dage azter ti ct fælge cent for $3.98 og
give Enhver Anledning til at prove dem uven Omkost
ning. Klip dette ud og send os 25 Cents i Friuuerler,
som Sillerhed for, at De mener det oprigtigt, samt fou
at sikre os mob Tab af Hndpakninas-Udgiiter og Trans
Port, faa flal tot ende Dem UbrefC. o. v. med Anled
ning til at underiLge det. Dersom De finder det til
fredsstillende og saaledes som averteret, ran De bewle
Resten K3.73 og beholde Uhret, hvis Uke. saa betaler De
ikke en Cent. Dersom De kan fælge sex (6) af biSfe
Uhr i Søbet «60 Dage skal Vi sende Dem et gratis.
Dette et et importeret, juvelbesat, expansion bal
ance, quick train movement, lomplet med en 4 Unser
Dueber Silverine, aaben Talskive «asfeog forsikret i
alle Dele. Bi tjener intet paa dette Uhr. Hensigten er
kun at oparbeide Afscetnina paa vort uhyre Lager af
Guld- og auldsyldte Uh«. Katalog sendes gratis. Send
ind DereS Ordre strax. Dette Avertissement kommer
maasle aldrig senere Bladet. The R. W. Sears
Watch Co., 51, 63 & 55 Dearborn Street, Chicago,
III. Referentser: Hvilketsomhelst gammelt Handels»
hns i Chicago etlet Fort Dearborn NationsBank.
Blad naar De ordrer.
•. «s*wi bette \n\n Fergus Falls, 23 Januar 1889.
fra Shelby. N. C. De kan faa en
Prøveflaske frit i N. I. Mortensens
Apothek.
Fergus Falls, Minnesota.
(Office i Court-Huset).
Local-Agent
Rail-Road-Land
Fergus Falls, Minn
Middlesex Banking Co.
Great Falls,
Helena
Kontor i Rum 9, Picket Blocken. Fergus
Falls, Minn.
St. Paul, Minneapolis
& Manitoba
Montana.
I. Whitney
Land-Commissioner. Gen.Pas. & Tkt.Agt.
A. Manvel, W. S. Alexander.
Gen'l Manager. Gen'l Trasic Manager.
Oliver Olsen,
Fergus Falls, Minn.,
*i7tf Oliver Olsen.
Overland & Holand
naar De vil kjøbe rene Apotekerva
rer:
Electric Bitters.
Kings New Discovery for Con
sumption (Kings nye Opfindelse mod
Tæring).
Stanges Healths Salt (Stanges
Sundheds- Salt.)
Moderdraaber.
Theo. Johnson