Newspaper Page Text
Kommandorens Döttre. Roman af I o n a s i e (Fortsat fra forr. No.) XI. Sladderen har nu engang paataget fig et SlagsOverinspektion med Folks Forlovelser. Der er saa forbausende mange interesserte, nogle frydefulde, andre forargede, nogle bekymrede, an dre fladefro de øiner saa inderlig vel, hvordan det vil gaa, hvordan han har faat en Kam til sit Haar eller hun fanget det, hun vil angre med Graad og Tænders Gnidsel. Og i Anledning af Karstens For lovelse med Wally Wanckel manglede det ikke paa, at Dommene faldt skarpe nok. Det blev drøftet og sigtet og vakte en hel Sensation paa Stedet. Man tvilte ikke. paa, at Kommandør inden havde staat bag. Og hans Færd mod Minka Krog! Hun havde besvimet, da hun hørte det. Karsten flulde kort iforveien været saa ulykkelig for hende, og betroet hende, at han havde en enorm Gjæld. Det var i en ordentlig Oktober Kulting paa Stathavet, saa Sjøen skyllede over Dækket og med Udsigt til en svær Hotelregning, naar han kom til Trondhjem for to Aars flot felska belig Leben iland, at han endelig re solverede sig. Jo længere han gik i Dampskibsfarten og han for nu paa det andet Aar, desmere til bunds seilte han sig i Pengeveien. Der blev intet andet for, Minka fik overbord! En Mand maa bli klar Paa sin Kalkyle, opgjøre sit Be stik .... Brevet blev strevet i samme Beir oppe i Styrehuset og leveret til Post Mesteren ombord med et humoristisk: lad det ikke komme bort, det er Pengebrev". De havde fortjent en ordentlig Toddy baade han og Postmesteren, da de samme Kvæld i dette Svineveir klarte fig ind til Kristiansund. Det var imødeset med en vis Spæn ding, hvorledes Karsten Witt vilde optræde som Forlovet, naar han kom hjem i de Par Vintermaaneder, Dampflibet paa Grund af Jsforhol dene lagde op. Forrige Vinter hav de han tilbragt den Tid i Trondhjem. Det qik imidlertid paa det aller na turligste. Den ene Bisit blev aflagt ester den anden, selv skjønt lidt sent hos Krogs det vil da sige, det traf sig saa heldigt, at Minka var ude i Chokoladeselflab. Og man maatte medgive, at, siden Wally var blevet forlovet og mere var i Kommandørindens Hænder, var der virkelig ligesom kommet noget mere naturligt over hende i det hele. Hendes Forpyntethed var alt blevet saa mærkelig moderet. Kommandørinden havde ogsaa sine Tanker om, hvorledes hun flulde in fluere paa og opdrage Wally til en Kone for Karsten. Det gaar nu en gang ikke ved Formaninger, men ved den Atmosphære, man indaander hun var paa det rene med det, og tillige med, at hun just ikke vilde blive videre tilfreds, om Wally ikke begreb sin Begrændsning, men vilde være den eneste,, som optog Karsten. Kun Marthe kunde ikke forsone sig med Forlovelsen. Forargelsen over Karsten piblede ud af hende. Det værste, hun havde oplevet var, da hun saa Mama kysse Fru Wanckel det var, som de dræbte Minka mellem sig.... Marthe var ikke længere denne opfludte, tynde svaiende Misteltein hun havde udviklet sig til en kraftig ung Pige med noget vist raskt ener gisk i Væxten og brændende i Blikket. Hun gik der med sin Hemmelighed imellem dem og levede sit eget Liv, der trak Næring for Smil og Bekym ring, AZngstelse og Forhaabninger fra et helt andet Jordsmon. Det blev hende, font gjemte Jans Breve allesammen og, naar hun kun de liste sig hen og staa i lange Stun der læsende over sin Komodefluffe, var det, fordi hun kunde tyde Runer mellem Linjerne, som undgik de an dre. Dette fljulte afgjemte undlod ikke at sætte sit Præg. Hun havde lige som ondt fotot falde ind i de andres Interesser yg, hvad der forargede Mama, hun var faa beklagelig lige gyldig for alt bet, som ellers pleier at optage unge Piger. At faa lidt Stil paa hende, lidt af Damen havde aldri] villet lykkes. Marthe mang lede ligesom alt Gehør for Tingen, al nødvendig Forfængelighed paa den Kant! Marthes Tanker var fortiden stærkt optagne. Jan havde faat Po sten forn første Styrmand paa en stor Petroleumsfarer paa Europa med Udsigt hos Kompagniet til om et Par Aar at blive Kaptein. Det havde først gjort hende saa ustyrlig glad. Hun saa, at han nu holdt paa at vinde sin og hendes Fremtid. Men nu bagefter drømte hun ikke om andet end brændende Petroleums flibe om Nætterne. Og mulig var det Betragtninger en Aften over Petroleumslampen, hvor meget Hede der flulde til, før den ex ploderede, der bragte hende til at ud fritte sin Far om Petroleumsfartens Risikoer og Farer. Men den Olje var opfundet efter de Aar Kommandøren havde været i praktisk Fart, og Exporten med. Det var naturligvis risikabelt nok, men dog ikke værre end at fare med Salt petersyre eller Krudt Krudt! det kan jo gaa i Luf ten med engang, for Marthe op. Aa, man er naturligvis forsigtig, indelukket Rum og saa videre. Men det er da vel forbudt at tæn* de Lys eller røge Tobak der ombord Far? Og koge Mad, mener Du, lo Kom mandøren. Aa nei, de tor det vist nok soo lunt .... Ser Du, Sjøfolk er jo vant til, at der bare er ert tynd Planke mellem dem og Sjøen de sover som bedst, naar de hører, det flvnlper en Tomine udenfor. Og ind til Petroleumen er der altid en Jern plade saa tyk som en Linje eller to. Jeg har havt en Portion Nitrogly cerin under Hænde den taaler ikke Tryk eller Slag. Hyggeligt var det ikke men Du ser, jeg er ikke fløiet i Luften. Saa det gik virkelig godt? spurgte hun og mærkede først sin Aandsfra værelse ved hans tørre: Jo, Barnet mit, jeg sprang i Luf ten, det er bare den Stump igjen af mig, som sidder her! Men, kjære Marthe, hvor har Du dine Tonker? Det gaar dog ikke an rent ot sidde og tttaabe sig væk! brast Kommandørinden ud. Jeg kom bore til at tænke paa no get andet, Mama. Det vil sige, Du har Hodet faldt af Jans Brev, sagde Mama ærger lig Du store, voxne Pige gaa der og være optat as disse Skibssager, som han kunde sætte i Glorie for Dig, dengang Du netop var konfirmeret Det er dog Maade paa Barn agtighed det er, som Du endnu lette med Dukker! Kommandøren udstødte et Par utaalmodige Kremt og gik. Naturligvis er baade Far og jeg fornøjet, fordi det gaar ham godt, forklarede Kommandørinden. Bi har i bedste Maade hjulpet og tat os af ham, og det er virkelig smukt at se, hvor taknemmelig han i sine Breve hænger ved Huset. Men hans Plads og Sphære blir jo aldrig inden vor Kreds, det maa Du forstaa Marthe! Men Mama! udbrød Marthe, tale om Jan paa den Maade Fordi han er fattig Det er fletikke Fattigdom og Rig dom, jeg mener han kan godt bli mere formuende end vi. Men det er Forfljellen i Dannelsestrin. Han kommer til at gaa tein og tilbage mellem Amerika og Europa med sit Petrolenmsspand og hvad flal vi tale med ham om andet end kanfle kjø be Petroleum af ham? Aa Mor, aa Mor, hvor ondt Du snakker brast Marthe oprørt ud. Du ved ikke, hvad Du siger! „Naa naa, Marthemor! Du blir jo ganfle heftig, strøg Mama hende over Haaret. Der er flet ingen, som har imod Jan. Men det er et root Liv, han har at flaa sig frem i, og han er da forandret, kan Du tænke Dig. Om han af og til flriver hid for gammelts Skyld, faa er det jo af det Slags, som Tiden snart bleger væk. Saa saa, saadan stor, fornns tig Pige...... Bed Du hvad Marthe, jeg tænker Du gaar ovenpaa efter min opfpræt tede Pelskaabe, saa flal vi se, om vi kan sinde ud noget rigtig vakkert af Skindbesætningen til Krave og Kan ter for Dig Det er saamæn ganfle heldigt, tænkte Kommandørinden, da Marthe forsagt og nedslagen som et Straa Cecilie stod klædt og færdig til at gaa ud med Karsten. Han flulde have nogle udsøgte fine Lommetør klæder hos Printz og ønskede Søsteren med paa Raad. Karsten forstod sig paa, naar en Dame var comme il faut og havde intet imod at vise hende frem poa de Par Visiter, de saa kunde gjøre med det samme, foret faa endelig Aftale og Bestemmelse om en kombineret Slæde- og Skøitetur Lørdoq Ester middag op til Værksvanbet. Blot saadan som Kjolen sad paa hende, høihalset fort og tætsluttende med en mørkerød Sløife ved den hvide Krave strime, enkel og kraftig. Den simple sorte Uldkjole med mør kerødt i Halsen, den glatte Krave og de smea rafle opdrættede Mansjetter for Haandleddene var Udflaget af Forsøg og Udpønflninger, mange kas serede Faconer. Slædeturen var arrangeret as Løjtnanterne Jewel ogMonrier.Vin terens Løver, den sidste nys hjem kommet fra Tjeneste i den franfle Ma rine. Det Spørgsmaal, der stod igjen at faa afgjort, var nu blot, hvilket Sam lingssted Turen flulde gaa ud fra, om fra Wanckels eller Kommandø rens? Hos Focks, Falkenbergs og Meyers herskede der dog idag under Bisiterne kun en Mening om, at det naturlig vis maatte blive fra Kommandørens. Det laa i Luften, at man fandt, ot den lidt hastig opfludte Wancfelfle Familie vilde komme til at inkassere en vel stor selflabelig Honnør man havde overhovedet mindre Lyst til at lade sig bruge til at fetere Løitnant Witts vordende Svigerfor ældre. For Cecilie vor det jo en liden Skuffelse, da Mourier, som de mødte sammen med Premierløjtnant Beck, beklagede, at han desværre havde maattet love lille Elise Falkenbergs Mor egenhændig at tjøre og ta sig af hendes Datter paa Turen. Men Beck stod parat til at være hendes Kavaller, om hun vilde gjøre ham den Wre. Jeg tolker Dem næsten, Mourier, lo Cecilie, for jeg fan ikke sige, jeg just har den største Tillid til Deres Kjøring. Men indvendig var hun ikke fri for en Skygge af Forundring over, at det flulde træffe sig saa, at det just var den uomdispnterlig smukkeste af de unge Piger, Løitnant Mourier var blevet nødt til at kjøre i Spids slæ de. Han havde jo været selvflrevet til at gjøre hende sin Opvartning først. Det blev et prægtigt Binterveir den Lørdag, klart og Frost. Klokken tre om Eftermiddagen kom Bred- og Smalflæder opkjørende næsten samti dig poa Pladsen foran Berftschefsbo ligen. Premierløjtnant Beck var en over ordentlig beleven Kavaller ät have til at styre for sig. Hon vor bekjendt for sit gode Hoved og sin flængende Tunge, og Cecilie gav ham intet ef ter. De ordentlig overbød hinanden, og Bemærkningerne faldt bidende og kvikke fro begge Sider. Passiaren gik med et stigende Liv, faa de næsten ikke lagde Mærke til Beien, før Bærksvandet uventet laa foran dem mellem Grenene. Man gjorde Holdt ved Opsyns mandsboligen, hvor dampende Kaffe stod og ventede. De lange besværli ge Reisekaaber blev aflagte, og snart soaes de skøitedygtige Damer og Her rer nede paa de store, høit opkravede Isstykker ved Stranden. Løitnant Beck bandt galant Cecilies Skøiter og førte hende med en vis Ostentation ud paa Isen. Hun hav de øvelse fra Barneaarene af paa Kanalen og Dammen og løb let og elegant. Hun glemte i øjeblikket alt omkring sig for denne ubundne Fart med Bry stet i fri Aandedrog fyldt af det rene, frostfrifle Beir, medens en svag bleg Strime as Nymaanen løftede sig un derlig kold over Skovtoppene. Der var saa meget indestængt Livs kraft i hendes velbyggede Skikkelfe, der trængte til at faa Luft, at det først var efter en god Stunds passiv neret Løb for egen Regning, det faldt hende ind at standfe og se sig om. (Mere.) Eiffelstaarnet i Paris flal være færdig om 7 Uger. Taarnet var den 7de Januar kommet op i en Høide af 230 Meler. En af Le Figaros Med arbeidere vor ben første, som sammen med Eiffel besteg denne Høide. Trap perne vor ført op i en Høide af 200 i en Hogelbyge smøg sig ud of Døren, at vi har Atlanterhavet mellem os og denne Jan! Det er da Gudflelov bare Brevene, vi faar ind of Dø ren Meter ovenfor benne Høide var der anbragt Stiger. Arbetberne hor ttu Fjelbklimat og nyber ofte gobt af Solen, naar Paris ligger unber dem i Taage. Til be mange mærkelige Opbagel 1er, som Forskerne har gjort i Pyra mibernes Land hører ogsaa enbel Papyrusruller, hvorpoo er opregnet ZEgteflabskontrokter, som asfluttebes omkring 2500 Aor siden. ZEgypten havde to Slags LEgteskober Sam liv paa en vis Prøvetid, hvorefter man kunde flilles uden Skam for no af Parterne og SEgteflob paa Livstib. Hustruen blev Eier as Monbens somlebe Formue. Hon vor rigtignok ikke pligtig til ot overlevere sin Eienbom men bo ben vor stillet som Garanti for Kontraktens rigtige Overholbelse, foretrak be fleste at gjøre bet. En Følge heraf vor blonbt anbet ben, ot Hustruen ikke antog Monbens Navn, men ot tvertimob Hustruens Navn, overførtes poo ben ælbste Søn. Denne Skik bibeholbtes inbtil bet anbet Aorhunbrede sør Chr. men fra ben Tib begtjnbte Hu struen mere og mere at trcebe tilbage' til Forbel for Manben, og i bet anbet Aorhunbrebe efter Chr. var Forhol bet olbeles omvenbt. Ifølge en ZEg teskobskontrakt fra benne Tid blev Hustruens Medgift Mandens Eien dom, hvorhos hun antog hons Navn, forn ogsaa gik over poa deres Børn. General Grant paa Post. Det var en bister Dog, kort før General Grant fordren de koitsødererede fra Petersburg og rykkede s rem mod Five Forks og Appomotox. En kold nord vestlig Vind blæste. En Skildvagt nede ved Flodbred den rystede af Kulde, idet han gik med Geværet under Armen sorat hol de det tørt. Han var en ung Rekrut fra Østen. Medens han stod paa Post, saa han en Mand i en stor Merfrokke og en gammel Hot gaa for bi og raabte til ham: „Hør, Ven! Har du noget %o bak?" „Nei", svarede den forbigaoende, „jeg tygger ikke, men jeg fan give dig en Cigar." „Jeg røger ikke, men jeg længter mig næsten ihjæl efter en Skroo," svarede Skildvagten. „Hør, kart bu ikke staa paa Post for mig et Minut, mebens jeg springer bort til Marke tenberflen?" „Jo", fvarebe ben anden leende, „jeg skal gjøre det. Giv mig dit Ge vær og Løsenet." „Der er intet Løsen. Du flal bare raabe til dem, som gaar bort til Forroodshusene og jage bort dem, som ingenting har at gjøre der." Soldaten som blev befriet fra fin Post, skyndte sig til Marketender sken efter den forønskede Tobak. Han kam snart tilboge, tog sit Gevær og sagde: „Om det træffer sig faa, saa flal jeg gjøre dig en Tjeneste igjen. Hvil ket Regiment hører bu til?" „Jeg hører til Hovebkvarteret." „Hvab for noget? Kanfle bu til hører Generalens Vagt. Hvab he ber bu?" Den rolige Manb blæste ub en væl big Røgsky og fagbc: „Mit Navn er Grant." Et Floflebrev. En Passager om borb i Seilflibet „Mothilbe", ber be fanbt sig paa Reise tit Australien og ønslebe i ft. „B. G." at senbe en Hil sen tit Hjemmel, skrev et lidet Brev til en Kristiania boenbe Vett, putte be bet i en Flofle og flop somme i Sjøen, ba Skibet var kommet uben for Kanolen bette flebe ben 3 Jan. Meb Ubenlonbsposten forleben an kom bette Brev tit Abressaten tillige meb en Skrivelse fra Hr. H. Jepsen, Falmouth, ber mebbeler, at Flaflen var bleven optaget veb Lizard as en Fifler og af denne leveret til Hr.Mis sionspræst Bodger. af hvem Hr. Jep fen modtog Brevet. Börn skrige ester Pichers Castoria. Naar den lille var syg, vi «.av hende Castoria, Naar hun blev større,bun skreg ester Castoria, Naar hun blev Fröken,hun hang ved Castoria, Naar hun fik Bvrn. hun gav dem Castoria. BucklenS Arnica Salve er den bebste Salve i Verben for Skaar, Rifter, Saar, Bylder, Ubflæt, grove Hænber, Frostsaar, Ligtorne osv. Dersom ben ikke helbreber, vil Pengene tilbagebetales. Pris 25c pr ZEske. Sælges i N. I. Morten sens Apothek. myioiy o6tf ankommer daglig i Bor nye Høstforsyning af bestaaende af Silk Warp og all wool Henriettas i alle Schatteringer, er ankommen. Cassimeres, Floneller, Tricots osv. Et stort Assortment af Domeshowler, blondt hvilke findes Alle Sommervarer sælges til Jndkjøbspris. Vi er Agenter for Butterick Potterns. De nyeste Modeblade og Ka taloger er nu forhaanden. Kom ind og faa en. Topp Kros. S Wirth. F. W. Burnham, Fergus Falls, Minnesota, er Agent for Dundee Mortgage Kompagniet i Scotland, det største Compagni, som driver Forret ning i Amerika. Farmere fan erholde Penge til det fulde Beløb, som de anholder om, og fan faa dem paa tre, fem eller ti Aar og fon afbetale enbel of Kopitalen hvert Var. Ulig andre' Pengelaanere indretter F. W. Burnham det saa ledes, at baade Rente og Kapital betales i Fergus Falls eller Alexandria, efter som Laantageren ønfler. Renten betales en Gang om Aaret i ber. Det nævnte Firma er sin egen Herre her i Landet, hvad angaar denne Forretning, og Laontogeren osflutter Forretning direfte med Compagniet naar han leaner hos det. Det er ikke nødvendigt, at Farmerne kommer til Fergus foråt gjøre Laanet. De kan sende et Brev addresseret til F. W. Burnham, og de nød vendige Papirer vil blive sendt Farmeren til Underdrift i Overvær af en Justice of the Peace, og naar Papirerne er tilbagesendte, kan Pengene sendes med Express eller som en Bexel til nærmeste Posthus, en Maade hvorved ba^de Tib og Ubgifter spares. I. S. Billings & Co. har fra ett og en halv til to Millioner Fob af tøi Lumber altid paa Hoanden og fon desuden fra Sagmøllen flaffe Bjælker eller sirflaaret Tømmer tit hvilkesomhelst Dtmensioner paa kort Barsel Perfoner, fom ønfler at bygge, kan vi forsyne meb Ubkast og Tegninger af nyeste Mobe saavel til Vaaningshnse og Ubhuse som Kirker og lignenbc uben extra Ubgifter. Og fra vort store og ubvalgte Oplag er vi istand ti! at fælge Lumber til Priser, ber vil passe for Kjøberen. John McCulloch & Co. er forberebt paa at levere alle Slags „Lumber" og Byggemateriale til laveste Priser og har tit enhver Tib et stort og fulbftænbigt Forraab. De, som har til Hensigt at byge, bør henvenbe sig til bent. Bi forsikrer saa gode „Grades" og saa lave Priser fom hos nogen. Joh« MeCnlloch Co. Grocer: handlere BAA8"N ÖLR*CN Seöe. Tilberedes tut af H. K CA^Z. Novem F. W. Burnham. Dette er Hanen Morgenens F-rrden, kom tit Verden, Tidligt forkyndtes pal! MorgenstmHen: Nu var ben vidunderligste Q-nbt snuden. \n\n Nye Barer Chicago Dry Goods store. Dress-Goods Habit Cloth. det berömte Nacine Shawl. 221 Lincoln Avenue. Lumber! Lumber! Shingle. Shingle. Lath. W I. S. Billings K Co. CHICAGO. Den Dag, Santa Elans Tcrbc juft