Fergus Falls ugeblad. [volume], February 20, 1889, Image 6

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Kommandorens Döttre.
Roman af
(Fortsat fra fofcr. No.)
Hun havde nærmest ventet at være
mere eller mindre efterfulgt af de an
etc. Men hele Selskabet med Und
tagelse af Kadetunderofficerer Willock,
bet kredsede i Nærheden af hende, løb
derinde paa den lille Vig, hvot de
havde spændt Skøjterne paa, under
højrøstet Latter og Snak, Mourier
aldeles optaget af at lære og baglængs
lede Elise Falkenberg ved Haanden
paa hendes første Skvletrin. Jer
wel løb i behændige Cirkler om Anna
Baleur, der lod til at øve en særlig
Tiltrækningskraft paa ham, og selv
den aandelig fordringsfulde Beck var
optaget af at give en temmelig stum
nhkonfirmeret Blomst de første Lekti
oner paa glat Is.
Cecilie stod med en irriteret For
nemmelse af ligesom at være kommet
udenfor Ringen. Det var ikke faldt
nogen ind at følge efter hende.
Jo nu kom Løitnant Jerwel med
to Kusiner paa Slæb, som han flap,
da han korn i Nærheden af Cecilie.
Han rnaatte hen fotot udtrykke sin
Beundring han havde aldrig set en
Dame løbe saa elegant og sikkert paa
Skøtter. Frøken Witt pligtede næ
sten at lomme ind i Vigen igjen sotat
være Mønsterexemplar for de unge
Elever der, en Mening, som Beck
paa Distance erklærede sig høilydt
enig i, medens Mourier, pludselig op
givende Lektionen inde ved Land, nu
kom i Fart udover.
Han gav sig til at kredse om hende
og næsten stormende galant sange
hende ind i alflens Ringe og Ottetal.
Det var en Leg, han var Mester i,
og som morede dem begge under gjen
sidige Behændighedsprøver, saa han
tilslut foreslog et Kapløb Haand
Haand op og ned af Isen.
Bisse Tegn lod hende, da de fot
anden Gang kom i Nærheden af de
andre, jætte, at det mulig kunde være
Mouriers Mening at forsvinde hen
til sin interessante Undervisning
igjen.
Hun satte sig simpelthen paa det
Point at hindre det, ikke netop for
hans Skyld men hun agtede ikke at
tabe sin Prestige for den lille Aars
ungen inde ved Land
Hun begyndte at raillere Mourier
med dette egne Blik, der lod hans
Forfængelighed føle, at han stod un
der en smuk Kvindes Kritik. Hun
kom helt i Siande, spøgte og snertede
gav og'gjengjældte, og lidt ester hav
de, hvad Cecilie ikke undlod at
lægge Bræt paa, de fleste samlet
fig om dem.
Hun fik en Fornemmelse af dog at
have randet med Selskabet.
Der kom et naturligt Beir over
hende, en flagfærdig Friflhed, som
baade indtog og dominerede,
mærkningerne føg, medens man gled
forbi hinanden.
Beck havde nok med at passe fine
Ben, raabte han Han kjendte
det, som han resikerede en Kugle om
Ørene, hvetgang han kom forbi Frø
ken Cecilie!
Han skulde ikke være sorknydt, lød
det igjen. Anna Valeur havde flet
ikke let, da han pirvuetterede baglængs
foran hende og saa med engang dum
pede og sad og saa op paa hende fra
Isen.
Bare Skade ved et saa vakkert
Fruentimmer, at hun er saa anstren
gende pikant, sa' Beck, da han var ude
af Skudhold.
Men Cecilie havde hævdet sin Før
sterangsplads, fljønt hun følte det
med en vis Bitterhed, ikke uden
Anstrengelse.
Maanens Krumhorn havde løftet
sig et godt Stykke over Aasryggen
Den dæmrende Skumringstime med
Tinten af det begyndende Maaneslin
lagde noget skyggeagtigt mere frit
fortroligt, konventionelt ubundet ind
i Stemningen.
Hun saa Karsten gjøre fin Hoveri
tjeneste hos Wally, der kun daarlig
kunde gaa paa Skjøiter og hele Tiden
trængte hans Støtte, og syntes
pludselig, det blev saa trist at se
paa.
Stakkars Bror, stakkars Bror! lød
det indeni hende. Du er jo saa vak
ker, saa stolt en Gut og saa
Hun syntes, de kunde ta hinanden
i Haanden og bare resigneret lade det
gaa udfor begge to, flig so.n Livet
bedrog dem. Var kanske nogen en
gang mere lovende end Karsten og
='4*',
i
det dæmrede næsten i en indvendig
Graad for hende, hun selv?
Det dukkede et Billede op
Hun fik med et faaban Medliden
hed med Karsten .... han kunde bog
[aa flippe løs libt. .. Hun var saa
?is paa, han vilbe trække Pusten og
Ilyve som en fri Fugl henover Jfen,
og more sig meb be anbre unge
Piget, om hun nu løste ham af.
Hun for lige hen til Wally:
Nu vilbe hun forpagte henbe, er
flærede hun, en lang Stund for sig.
Hun fpafebe og' lo meb henbe og
trak henbe over Isen. Wally havbe
bate at fttia paa Skøiterne
Hun og Mourier og Beck flulbe afløse
Ijoeranbre. Hun vibste, Wally ikke
var ufølsom for Ubmærtelfen.
Mourier?
Hun saa sig om han laa paa
Jfen ivrig sysselsat meb at hjælpe
Skøiterne bedre paa Elise Falken
berg.
Beck! spænb Dem for meb mig
raabte Cecilie.
$an ikke, er alt engageret. Frø
ken Meyer staar og venter.
Og nu saa hun ogsaa Jerwel træk^
ke sig inbover til ben yngste Ungbom,
Ijvor Karsten løb og passiarebe og
gjorbe fine Sving meb noget as en
løssluppen Foles Fart.
Hun havbe ett saaret Følelse af,
hvorledes matt bæltet af Skumringen
igjen gleb fra henbe bet var mere
naturligt at snakke og fjase meb bisse
femten, sextenaarige!
Hun sørgebe fortrøbent for Wally.
Den unge Willock, ber var og blev
henbes sværmeriske svorne, hjalp
henbe.
Hun brog Laura Fock meb og
ber kom Marthe trækkenbe Kaptein
Turman veb et Bastes Lommetørklæ
be. Ja ben, som kunbe være saa
troskylbig lykkelig, saa naturlig intet
anende som Marthe!
Hun kjendte en bitter Fryd veb at
vibe, at Btoberen ialfatd fik være
med og more sig berinbe og være
bum. Fuflebe be anbre sig væk, saa
hvorfor flulbe ikke han ogsaa jaa
Lov til bet?
Cecilie var overgiven og næsten
støienbe munter, medens hun elflvær
big holdt paa at faa sat Liv i de
andre
Aa, hvor hun trak paa Wally!
det var, som hun kjendte sin egen
Skjæbne tynge og stritte bag sig.
XII.
Cecilie havde i Stilhed gaat og
grublet i flere Dage bet vat intet
mindre enb en Jbe, hun var optaget
af.
Den var ubklækket ben Aften, hun
kjørte hjem fra Skøiteifen og fad ber
i Slæden bitter og ulykkelig ovenpaa
Dagen Bare det jamme op igjen
Aaret rundt, pynte sig og gaa i Sel
skaber, de samme Mennesker, bet sam
me Snak, tage imob, rydde og
pubje, tratte The, trakte Kaffe, spille
og synge fore og være kvik, og faa
tybbe bort igjen
Aa, ben, som kunbe ta sig noget til,
ha et orbentligt Arbeibe!
Men hoab kunbe hun gjøte?
Læretinbe? tvinge og plage
Stnaabørn, som hun selv vat biet
Plaget?
Henbes Tanke lebte paa maafaa.
Oprette ett Hanbet med alt, som
hører til kvindelig Klædedragt,
begynde ganske smaat eller kan
ske meb Ulbgorn?
Det forandredes til en Modehan
del.
Ikke i nogen Smaaby, men i selve
Hovedstaden hun vidste, hun havde
en udmærket Smag
Medens Beck konverserede og var
kvik i Maaneflinnet, tronede hun i
i Aanden i en Butik med Baandæfler
og Kapper og Hatteformer i Hylder
ne og et Par Værelser bogom og skrev
Regninger. Hun saa dem alle have
saadant Pres forat faa det færdigt.
De fluide med her og der og lade sig
lyve alflens Ting op i Øinene og se
til, om de kunde holde sig lige høit i
Vinden iaar som ifjor.
Og hun sad saa lykkelig og havde
travlt og samlede Penge til at reise
til Udlandet forat studere de nyeste
Moder.
Hun gik og tænkte paa bet i to, tre
Dage efter Kjøreturen, indtil Planen
om Modehandelen pludselig en Aften,
da de fluide lægge fig, brød i velta
lende Ordelag ud over Morthes Ho
ved..
Buden ud igjen! klagede Cecilie
de have saot en Jnvitofionsbillet til
Willocks. Kon vi da ikke nogengang
sige nei, Mama?
Hvorfor bel? Det er naturligvis
T~: 7
deres Mening at gjøre lidt Stads af
Karsten og Wally i benne Tib.
Jeg er saa kjeb af bet.
Sig forvænnet Dn, bare altfor
feteret, Barnet mit! Du begynber
virkelig at bli jaa rent ujevn i ben
senere Tib. Marthe faar ta' sin
grønne meb Slaget.
Jeg synes virkelig, Folk kunbe ha
noget anbet at gjøre enb bare faaban
gaa og tomme og be' hoeranbre. Jeg
kunbe ha' faaban Lyst til en Gong at
ho' noget virteligt Arbeibe, soo jeg
kunbe nnbflylbe mig meb noget anbet
enb Hovedpine Tak, jeg hat
travelt!
Cecilie sagde bet meb et hibsigt Nik
under Tanken paa sin nye Plan.
Hvor Du snakker, Cecilie bet er
otbenllig forfængelig Tale. Tænk,
om Du virkelig stod soo, at Du vor
nøbt til at tjene bit Brøb Du
tar vel bin blaa?
Aa ben brune gjør bet not faa
gobt.
Du maatte ba rninbst ta bin store
Kniplingskrove og Mansjetter til.
Kanske blir ber en Svingom efter
Borbet.
Uf nu har jeg begynbt at faa Hode
pine efter bet hver Gang.
Jeg flal sige Dig, Cecilie, Du fiol
passe Dig libt for bet Humør man
kan tibsnok tomme udover dette, ber
ligesom er Blomsterbunet veb en ung
Pige Du er biet lidt for kritisk
eg ho'demæssig jeg har ofte
tænkt paa at sige Dig bet. Det er en
noksaa farlig Vei, Du er float inb
paa, at ta Manbfolkenes Prtvile
gium og ville bominere! Der er en
liben kvinbelig Hemnteligheb, fom
Heber at glimre veb at labe anbre
glimre
Du har jo faa mange Forbele
Barn! men fmibig er Du ikke.
Et Fruentimmer moa ha libt af Kat
tepoten, kunne triste over og soo bet
elflværbige frem Se bare Mar
the, stakkar, hun mangler langtfra sin
Fremtræben. Meb sit gobmobige
tvilte Væsen tog hun saamæn snart
være paa en grøn Gren.
Jeg tror, jeg bøbe, fil jeg ikke ial
fald fnatke lidt fra! udbraft Cecilie
saa heftig, at Morna saa paa hende.
Jeg har saadan Lyst til at gjøre
noget Mama!
Du gjør det, Du skol gjøre, mtn
Pige.
Goo i Selflab er ba sonbelig ikke
at ubrette noget.
Hm—m, fig ikte bet, inbvenbtes
ber meb et vist betæntt Eftertryk
Der er lløgtigere Hober enb bit, som
tommer ber og hvorfor mener
Du olle be alvorlige Mænb gaat
Selflab?
Manbfolkene hat sit Arbeibe og
gaat ub jotat abjprebe sig og saa
flal vi labe, fom vi gjøt bet samme,—
bare snotte hen i Beitet for at hvile
ub!
Der snatter not en hen i Beitet
nu.
Jeg menet blot, at bet maatte gaa
an for os ogsaa at ta fig noget for.
Äeise ub og bli Guvernante og lære
fra Dig Tysken bin, menet' Du?
nei, smilte Mama, ibet hun tilsrebs
stillet saa op og neb paa sin smutte
Datter og jamtibig studerede lidt paa
hende i den blaa, Du ftaar Gudskelov
ikke foran det Nødmiddel endnu.
Ja men naar jeg nu har fundet ud
noget, jeg virkelig duer til, Mama
Det er ikke noget, jeg faa gjerne vil
bli fom Modehandlerinde.
Jo, det kunde bli soo hyggeligt
levere Pynten til alle de andre, som
gik i Selflab.
Det er netop det, jeg Vilde.
Sao, jo. Jeg ser Laura Fock cg
Elisa Falkenberg og Wally rynke paa
Næsen tit Dig og kanske trælke as poo
Regningen, fordi Du har git dem
Hattebesætninger eller Blomsterpynt
de ikke liker.
Jeg mente da slet ikke at være her
i Buen.
Bevare mig, hvor Du kan være
barnagtig, Cecilie først fik Du nu
lære og gaa ind som Sypige i en faa
dan Handel.
Etsteds langt borte Mama!
Hvor de ikke kjendte Kommandør
Witt? det blev ikke her i Landet
det Bed Du hvad, jeg er rent
himmelfalden over Dig, Du er da nu
over tyve Aar og faa by din Mor faa
dont rent Væv! Jeq ved jo, det
skyldes denne uheldige Blegsot, font
vel flal begynde igjen nu med Vaa
ren men Du maa virkelig vogte Dig
for faadan at gaa og fe Dig lei paa
al Verden, Cecilie! Du kan være
vis paa, det gjør ikke noget godt Inb
tryk. Vær munter og elskværdig
saa tommer Du nok til at more Dig
jelti ogsaa, stal Du se
(Mere.)
$en amerikanske Farisöer.
Bi takket Dig, at vi ikke er som
andre Notioner. Vi hat det største
Land bet strækker sig fra Canada til
ben mexikanfle Bugt, og vil snart op
tage Canaba, Mexico og mere til bet
'trækker sig fra Sandy Hook til Gol
den Gate, og vil snart naa til Sand
wichs-Øerne. Hele ©torbritanien
kan rummes i en enkelt as vore vestli
ge Stater, og tnbba vil der være
Plads tilovers. Hvor vi er stor.
Vi har de største Prærier, de høie
[te Bjerge, de længste Floder, den
mægtigste Fos, be sværeste Cycloner
og be volbsomste Blizzarbs, og soar
[nort ogsaa be største Jordskjælv.
Vi producerer mere Hvede, mere
Bomuld, mere Guid og Sølv, mere
Kul og mere Olie end noget andet
Land paa Jorden. Vi har de største
Jernbanekompagniet, de største Kor
jorationer, de største Monopoler, de
'tørste Arbetder-Unioner og de største
Trusts" under Solen. Vi har end
nu itle ben største Besoltning, men
vil have ben længe før Anno 1989
vi har heller itle ben største By, men
naar vi slaa New Jort, Broollyn,
Jersey City, Hoboten og beres For
itæber anber et, saa har vi en By,
)er om nogle Aar vil være lige soo
'tor fom London. Vi hor ikke den
'tørste Kitte, men vi har det største
Theater vi har ikke de største Sko
ler, men vi vil snart have et Univet
ttet i Philadelphia, som koster
i 5,000,000, og et i San Francisco,
om koster $6,000,000. Bi har de
'tørste Aviser, som vistnok endnu ikke
er de bedste, hvilket ogsaa er Tilfæl
det med vore offentlige Skoler. Vi
hor det største Overskud i Skatkam
meret, og vi betaler mere for Tobat
og Brændevin end noget ondet Foll.
Bi har en stor og stolt Historie!
Indvandringen til vort Land er den
'tørste Foltevondring, Verden har
eet. Vi har hovt den største Bor
ge rlrig, som Historien lan opvise, og
vi har betalt den største National
gjæld. Vi har de største Valgtampe,
de længste Processioner, de talrigste
Massemøder, de største Valgbedrage
rier, det største Korruptionsond og
det største Antal Embeder at slaas
om af alle Jordens Folk. Hvilket
[tort og rigt Land har vi ikke! Der
for takker vi Dig, at vi ikke er som
andre Nationer!
(Efter „The Christian Union".)
En ploget ZEgtemond i Bergen
flygtede bort fra sin „daarlige Halv
del" og søgte Ly i det fjerne. Efter
nogen Omflakken bosatte Han sig
TrondHjem men det varede ikke læn
ge, sør Mrs. Xantippe kom paa Spot
efter, hvor han havde opflaaet sit
Paulun, og mebbelte ham i et flarpt
Brev, at hun snart vilbe indfinde fifl
hos ham. Betagen af Skræk, svarede
han hende faolunde: „Du skriver,
at bu vil komme til migiTronbhjem.
Men hvab kon bet nytte big? Kom
mer bu til Tronbhjem, reiser jeg tit
Stavanger, og tommer bu til Stavan
ger, reiser jeg tit Christianssonb, og
forfølger bu mig ogfaa bib, tager jeg
meb første Hnllerbaab til Englanb og
Amerita. Skntbe bu salbe paa at
opsøge mig enbog der, gaat jeg til
Verdens Ende, og tommer bu tit Ver
dens Ende, flytter jeg tilbage til
Bergen. Bliv bersor hjemme bet
tan ikke hjelpe dig noget at rende ef
ter mig". Den ubønhørlige Logil
dette Brev bøjede Konens Stivsind
Hun besluttede at lade Bergen nyde
godt af sin Nærværelse, og Manden
er for Tiden fri for sit Hnslors.
BucktenS Arnica Salve
er den bedste Solve i Verden for
(Staar, Rifter, Saar, Bylder, Udslæt
grove Hænder, Frostsoor, Ligtorne
osv. Dersom den ilte helbreder, vil
Pengene tilbagebetales. Pris 25c
pt LEske. Sælges i N. I. Morten
sens Apothek. tnyioit)
Börn skrige ester Ptchers Enftorm
Naar den lille var syg, vi uav hende Castoria
Naar hun blev førre,hun skreg efter Castoria
Naar hun blev Fröken,hun hang ved Castoria
Naar hun fik Börn, hun gav dem Castoria.
Wr. I tau & §tnta'u,
iiger,
tidligere fra Montreal Alm. Hospital
nu i Fergus Falls, Minn.
Kontor og Bolig paa Lincoln Avenue.
Specielt Opm«rkfvmhed skjänkes Lien- og
bestaaende of
Ørenføgfconime
McLean & Duncan.
o6tf
Nyc Barer
ankommer daglig i
Vor nye Høstforsyning
ankommen.
og
all
af
wool
Henriettas
Cassimeres, Floneller, Tricots osv. Et stort Assortement af Dornefhowler,
blondt hvilke findes
Alle Sommervarer fælges tit Jndkjøbspris.
Vi er Agenter for Butterick Patterns. De nyeste Modeblade og Ka
taloger er nu forhoanden. Kom ind og faa en.
i alle Schatteringer, er
Topp Kros. $ Wirth.
Penge! Penge!
F. W. Burnham, Fergus Falls, Minnesota, er Agent for Dundes
Mortgage kompagniet i Scotland, det største Compogni, fom driver Forret
ning i Amerita. Farmere tan erholde Penge til det fulde Beløb, font be
anholder ont, og tan faa dem paa tre, fem eller ti Aar og kan afbetale ende!
af Kapitalen hvert Aar.
the Peace,
Ulig anbre Pengelaanere indretter F. W. Burnham .det faa
ledes, at baade Rente og Kapital betales i Fergus Falls eller Alexandria,
efter font Laantageren ønfler. Renten betales en Gang om Aaret i Novem
ber. Det nævnte Firma er sin egen Herre her i Landet, hvad angaat benne
Forretning, og Laantageren afslutter Forretning birekte meb kompagniet
naar han leaner hos bet.
Det er ikte nøbvenbigt, at Farmerne lommer tit Fergus forat gjøre
Laanet. De tan fenbe et Brev abbresseret til F. W. Burnham, og be nød
vendige Papirer vil blive senbt Farmeren til Underskrift i Overvær af en
Justice
of
og naar Papirerne er tilbagesendte, lon Pengene
sendes meb Express eller fom en Vexel tit nærmeste Posthus, en Maabe
hvorved baade Tid og Udgifter fpares.
F. W. Bmnham.
I. S. Billings & Co. hot fra en og en holv til to Millioner Fob of tø:
Lumber altid paa Haanben og kan desuden fra Sagmøllen staffe Bjælker
eller firfkaoret Tømmer til hvillesomhelst Dimensioner paa lort Barsel
Personer, som ønsket at bygge, kan vi forsyne meb Udkast og Tegninger of
nyeste Mode soavel tit Baoningshnse og Udhuse som Kirker og lignende
uden extra Udgifter. Og fra vort store og udvalgte Oplag et vi istand til
at fælge Lumber tit Prifer, bet vil passe for Kjøberen.
jl29tf I. S. Billings & Co.
Zohn McCulloch & Co.
er forberebt paa at levere alle Slags
„Lumber" og Byggemateriale
til laveste Prifer og har til enhver Tib et stort og sulbstænbigt Forraab,
De, som har til Hensigt at byge, bør henvende sig til dem.
Bi forsikrer saa gode »Grades" og faa lave Priser fom
Hos nogen.
Aiseituer, .^uiv.^vinT
'T
i
vg Hus­
mødre
Laan mit) Øre og hør mig.
Den Sæbe, jeg her vil tale for,
bat store Santa Claus.
Den er god for alt muligt,
hvortil Sæbe behøves, og ben
vil bringe Glæde til En
hver, der lytter til et
klogt Raad og ofrer "en
Nickel" bare for at prøve,
hvilke Vidundere den er istand
til at gjøre ved at lette Arbej
det, spare Udgifter og gjøre alting
rent og nyt.
Santa Claus Scrbe er den bedste i Handelen for Bastning, Skuring, Rengjøring osv.
Tilsalgs ho? cl!c Gvocerihandlere til e:i Pris cif 5 Cents Stykket.
N. K» KaiVbanZ & Go., Fabrikanter, Chicago, III.
Uddrag af Prof. Selvhjcrlps Fore
bran over "Srcbciio moralske
JndflhMsc." \n\n I o na s i e.
Chicago Dry Goods Store.
Silk Warp
Dress-Goods
Habit Cloth.
det berömte Racine Shawl.
221 Lincoln Avenue.
Lumber! Lumber! Lumber!
Shingle. Shingle.
Lath.
John MrCnUoch S Co.