Fergus Falls ugeblad. [volume], April 03, 1889, Image 1

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Dr. Sttmholtz's Foredrag.
Den norfle VidenflobSmand Dr.
Carl Lumholtz holdt sidste Fredags
often her i Byen fit Foredrag om sine
Oplevelser blandt Australiens vilde.
Foredraget paahørtes antagelig af
150 Mennesker. Det var Skade, at
ikke flere benyttede Anledningen til
at høre et saadant Foredrag vi hav
de ventet en dobbelt saa stor Tilhø
rerflare.
Carl Lumholtz er en staut, kraftig
Mand noget over 30 Aar gammel.
Han er Professor i Botanik ved Uni
versitetet i Kristiania men har op
holdt fig mest i Paris, siden han kom
tilbage fro Australien. Han er Mrd
lem of flere videnskabelige Selskaber.
I 1880 reiste ha» ud til Australien
forat undersøge Planteverdenen paa
dette Fastland. Reisen varede i 4 Aar,
og paa denne Tid gjorde han saadan
ne Opdagelser for Naturvidenflaben
og gav faamange interressante Op
lysninger om de indfødtes Sæder og
Levevis, at han paa en Gang blev
navnkundig og vandt en fremragende
Plads blandt Verdens Naturforskere
og Videnskabsmand.
Bed fine udholdende Forfininger
i denne for en stor Del ukjendte Ver
dens del har Carl Lumholtz lagt for
Dagen et ligesaa beundringsværdigt
Mod som en sjelden Billighed til ot
opofre fig for Bidenfloben.
Taleren begyndte først med at
skildre Australiens Naturforholde.
Det australfle Fastland er næsten li
gesaa stort som Europa. Landet er
bedst flikket for Kolonisation i den
sydøstlige Del. hvor de ældste og ri
geste Settlementer findes. Der er
flere betydelige Byer. Melbourne,
Sydens Dronning, i Provinsen Vic
toria, er en By paa 400,000 Indbyg
gere. Det vor først efter Guldets
Opdagelse i 1851, ot Austrolien har
udfoldet sine Rigdomme for Europæ
erne. Disse bestaar fornemlig i
ædle Metaller, især Guld, og de rige
Græsgange. Australien havde ingen
af vore Husdyr, sør Europæerne
kom men de har, siden de blev ind
førte dertil, formeret sig stærkt især
trives gearene udmærket. Der er
Mænd, som eier op til 200,000 Styk
ker Foar. Lumholtz opholdt sig en
Tid hos nogle Brødre fra Laurvik,
hvis Landeiendom og Faarehjorde
kunde værdsættes til 500,000 Dol
lars.
Australiens Dyreverden er ikke rig
paa Arter, men de Dyrearter, som er
der, er til Gjengjæld saa meget mær
keligere. Der er Pungdyret, som
Betrer sine Unger i en Pung, indtil
de bliver store nok til at sørge for siq
selv. Et ondet enda mærkeligere
Pattedyr er Næbdyret, der adfliller
fig fro alle andre Pattedyr deri, ot
det har Næb som en And og ikke sø
der levende Unger men lægger ZEg.
Fuglene er ogsao ganfle mærkelige.
En Art Løbesugl, der er almindelig
paa de australfle Stepper, graver op
store Hauge, hvori den lægger fine
Wg. Lumholtz antog først, ot det
var Hauge, som de vilde havde opka
stet over sine døde men senere fandt
han, at der var ZEg i dem, og disse
udruges blot ved den Barme, font ud
vikles Haugen det de i disse Hau
ge sammenhobede Stoffe goar i Gjæ
ring. Naar Ungen er færdig til at
komme ud af ZEgget, graver den sig
frem af Haugen og sørger strax for
fig selv. Om en halv Time kan
den flyve. ZEggene er ganfle velsmo»
grade, og de vilde søger dem med stor
Begjærlighed. De er heller aldrig nøie
paa, om Ungen er mer eller mindre
udviklet.
I Australien var Kvinderne uden
Skjønhed, Fuglene sang ille, Blom
strene var uden Lugt, Hundene gjøe
de ikke, Bierne stak ikke. Træerne
gav ingen Skygge, fordi Blodene stod
paa Kant, og nogle Træer var uden
Blade.
Der findes en meget farlig Slange
i Australien den er større end de
giftige ©longer i den gamle Verden
og Amerika. Lumholtz dræbte en,
der vor længere end han selv. Et
mærkeligt Firben, 3 Fod langt, med
noget, der lignede en Krave rundt
Halfen, fortjener ogsaa at nævnes.
Det var i Queensland, der udgjør
den nordøstlige Del af Australiens
Fastland, en Provins, der er 5 Gan
ge saa stor som Frankrige, hvor Lum
holtz ophold sig mest. Han gjorde
sørst en Reise længere ind Landet
men maotte vende om igjen uden at
have videre Udbytte os Reisen. Lan
det bestod mest af uhyre Stepper, be
voksede med Træer hist og her. Der
var en frygtelig Barme Lumholtz
observerede 125 Grader Farenheit i
Skyggen tre Dage i Rod. Den ene
ste Beskyttelse, han havde mob Solens
Straoler, var ot lægge sig under He
sten.
Lumholtz gav dog ikke tabt. Han
befluttede at undersøge det nordlige
Queensland. Ser strækker sig gjen
nent denne Provins og sydover langs
hele Fastlandets Dstkyst en Bjerg
kjæde, kjendt under Navnet Austral
alperne, der i enkelte Toppe hæver
sig til en Høide af 6— 7 Tusen Fod.
Langs hele østkysten strømmer en
Mængde Elve ud i Havet. Disse
Elve er vandrige men ikke meget lan
ge. Lumholtz fulgte en Elv, der he
der Herbert River ind gjennem Lan
det, og derinde, i Egne, hvor ingen
hvid Mand har været, var det, at
han streifede omkring med de vilde.
Landet var tildels bjergfuldt og be
vokset med Skog, men Skogene vor
mangesteds næsten ufremkommelige.
Der er et Træ, fom bærer Navnet
Prokuratortræet, og hvis Grene dan
ner et faa sammenvævet Buskads, at
det gjør det næsten umuligt for Van
dreren at trænge sig frem. Forsøger
han det, flænger han sine Klæder og
sit Skind istykker paa de hvasse Pig
ge. Et andet mærkeligt Træ er
Flafletræet, forn i Forhold til sin
Størrelse hor en meget tyk Stamme,
der har Form af en Flaske. Stam
men er meget svompagtig, og kan bru
ges som Foder for Kreaturene, naar
den hugges op. Desuden er der
vakre Palmetræer og Træer, der be
holder Løvet hele Aaret. Græsset i
Australien er graat paa fine Steder.
Urter og Rødder, der vokser vildt, er
næsten uspiselige. Vildtet i Austra
lien har heller ikke saa god Smog fom
andetsteds.
Der hvilede et melankolsk Præg
over Naturen i Australien, men den
vor dog ikke uden Skjønhed. I
Bjergegnene fandtes henrivende va
kre Fossefald omgivne af disse tro
piske Egnes frodige Plantevækst.
I Skogene ved Herbert River var
det Lumholtz fandt Trækænguruen,
et Dyr, som man ikke viste om før.
Denne Trækænguru er en af de vak
reste Arter af Australiens Pungdyr.
Den løber om i Træerne og nærer
sig of Løv. Lumholtz havde stort
Besvær, før han endelig fik fat poo
den.
De indfødte i disse Egne hører
til de laveststooende Stammer paa
Jorden. De levede i usle Løvhytter
og qik fuldstændig nøgne. Deres
Redskaber og Vaaben vor fordetme
ste af Træ. Australnegeren er kun
med sit ene Ben traadt ind i Stenal
deren. De manglede ganfle al Sanv
fondsordning ja endog Høvdinger.
De vor uden nogensomhelst Religion,
uden forfaovidt deres Tro paa et
ondt Væsen, der havde sit Tilhold i
en Flue, kunde koldes saa. Noget
godt høiere Væsen kjendte de ikke.
De Stammer Lumholtz levede sam
men med, var Menneskeædere. De
aadjdog sjelden sine egne, men naar
de fik fat paa nogen fro en anden
Stamme, saa betragtede de ham blot
som et andet Stykke Vildt, og han
blev straks opspist. Forresten aab
be næsten alt, som til var, naar bet
bare blev stegt. Sine døde grov de
et Par Fod ned i Jorden, eller ogsao
lagde de dem op i Træer. En Mand
havde fsm oftest flere Koner 2 og 3
var almindeligt, men de havde ogfaa
op til 5 og 6. De ældste Mænd fik
altid de ungeste og smukkeste Hustru
er. Unge Mænd fik ikke Lov til at
hove Hustruer. Spørgsmaalet, om
hvem en kvindelig Skjønhed fluide
tilhøre, gav oste Anledning til Strid,
og det var bo altid ben stærkeste, som
gik of meb Seieren. Disse Kampe
blev især ubkjæmpebe engang om An
ret paa et Steb, hvor hele Stammen
kom sammen. Denne Sammenkomst
holdtes ved Fulbmaanens Skin flere
Nætter irod, og Mændene dansede
uafladelig, medens Kvinderne blot fik
være Tilskuere.
De vilde kan man ikke stole pao.
Der var et Ordsprog i Australien:
«Lad ikke en Indfødt gaa bag dig."
Lumholtz følte fig aldrig tryg. Hav
de han ikke sorstaaet at indgyde dem
saadan Respekt for sine Vaaben, loa
vor hon ikke bleven sparet længe.
Naar de saa, at Dyret stupte for Hons
Skud, saa bragte det dem til at tro,
at han var altfor farlig at angribe.
Hver Aften, før han gik tilro i sin
Løvhytte, skjød han af sin Revolver,
fom de kaldte Geværungen, for at
jætte Skræk i dem. Hver Nat stod
han op og lagde mere paa Ilden, da
Nætterne vor temmelig kolde. Den
ne Omstændighed reddede ham det
bragte de vilde til at tro, at han al
drig sov.
De vildes Respekt for Lumholtz af
tog dog efterhaanden, da det viste sig,
at han aldrig skjød nogen af dem.
Det var flere Gange paa Slutten af
sit Ophold blandt dem, at han var
udsat for at blive bræbt. Havde ikke
hans Ledsager advaret ham, havde
det gaaet galt. Denne Mand, hvis
Fortrolighed han havde vundet, vor en
indfødt. Han fulgte altid Lumheltz
paa Jagten, og denne vilde reddede
flere Gange hans Liv. Lumholtz
fortalte ham om sit Fædreland og
lærte ham at udtale dets Navn.
Hans Ledsager ytrede da stundom
Ønske om at følge Lumholtz til Nor
ge, hvor han mente, der maatte være
nok af Tobak og Mel. Tobak var
nemlig det kjæreste af alt for disse
vilde. For Tobak kunde man
faa dem til at gjøre hvadsomhelst.
Australnegeren gaar sin Under
gang imøde. Eftersom Civilisatio
nen trænger frem, Bliver han trængt
tilbage og maa tilslut forsvinde. For
ikke længe siden anflog man de vildes
Antal til 200 Tusen, nu er der Blot
30 Tusen igjen. Landet vil, mener
Lumholtz, hove en stor Fremtid. Det
frugtbart, og Kyststrækningerne
især har et drivende Klimat, leir
laget i Nordaustralien er dog vel
varmt for Folk fra Nordeuropa.
I hele to og et halvt Aar levede
Lnmholtz blandt de vilde ved Herbert
River, ng al denne Tid var han os
floaren fro den øvrige Verden. Han
fandt dog Opholdet tilslut faa uud
holdeligt, at han maatte forsøge at
komme bort fra dem. Han levede
hele Tiden af samme Slags Føde,
fom de vilde, nemlig Orme og Firben
foruden det, han lunde skaffe sig ved
at gaa paa Jagt. Han fik sin Led
sager til at følge sig et Stykke ned
over langs Herbert River, og da de
skiltes, gav han ham fin bedste Klæb
ning, som han blev uhyre glab i. As
fleben syntes derimod ikke at vække
nogen Følelse i den vildes Hjerte.
Livet blandt de vilde havde i høi
Grad svækket Lumholtz Helbred, og
da han kom tilbage til Europa, kunde
han ikke taole civiliseret Føde, og først
efter et Ophold ved Karlsbad i Tyfl
land, kom han til Kræfter igjen.
St. Cloud 30te Morts. Minnea
polis & Northern Componys Eleva
tor hersteds brændte ned i Eftermid
dag. Det antages, at der vor en Be
holdning of 20,000 Bushels Hvede i
Bygningen. Tabet vil beløbe sig til
omkring $40,000. Bygningen vor
indhyllet i Flommer, førend Brand
mandskabet ankom.
Tankelæseren Bishop sra Eng
land er fortiden i Minneapolis og
forbauser alle Byens Vismænd ved
sine Experimenter, flriver „Minnea
polis Journal".
En Falskmyntner, L. S. Brown,
blev forleden greben i Minneapolis.
Politiet fandt i hans Hjem 2 Fem
dollars Guldmynter og en hel Mæng
de Sølvmynter, der var uægte. Do
Politiet kom ind i hans Hus, holdt
han paa med at gjøre Former tit
Støbningen af de falske Pengestykker.
Han bod vakkert om at flippe og bød
Politiet $1000, om de ikke vilde arre
stere horn. Brown er en gammel
Soldat, der har Pension. Mon
tror, at han har sendt de Penge, han
har fabrikeret til sine Venner i Østen.
En Ti Aar gammel Kone i
Glyndon, Gertrud Christofferson, blev
paa sin Vei hjem fro en Nabo over
faldt og mishandlet af sin Svigersøn,
Tom Conlon, en Dag sidste Uge. Paa
hendes Skrig kom der Hjelp til, og
hun blev baaret hjem, men det er
tvivlsomt, om hun kan tomme sig,
meddeles derfra. Skurken flygtede.
I Skoven ca. tre Mile fra N.
P. Junction fandtes forrige Mandag
Liget af en Mandsperson antagelig
omkring 30 Aar gammel. I Hove
det hovde han et Saar efter en Ge
værkugle. Af Hotelverten i Gom
mercical House blev han gjenkjendt
som en, der havde havt Nattekvarter
hos ham i Vinter engang og havde
mange Penge hos sig, da han sidst
saaes. Manden havde sagt sig at
være fra Dakota og havde kun en
Haand.
Den gamle Historie. Nogle
Gutter i Nord Minneapolis legede
med et Gevær sidste Søndag medde
les derfra. En af dem Willie Woods
tog Geværet, der var ladet med Hagl,
og sigtede paa sin Kammerat Gustav
Peterson. Skuddet gik af og ramme
de Gutten i Ansigtet med den Følge,
at han antagelig vil tomme til at dø.
I Brainerd ventede man en
Cyclone Mandag. Stormen vor saa
voldsom, at endel Hustage blæste af,
og Folk holdt sig i Beredskab forat gaa
til Kjeldeme.
Carl Johnfon i Hawk Creek,
Renville County, indebrændte Man
dag Eftermiddag. Hans Naboer fik
se Huset ibrand, og da de kom til, saa
de Johnson liggende paa Gulvet, men
Væggene faldt ned, før de kunde red
de ham. Der hviler noget hemmelig
hedsfuldt over den hele Affære, med
deles der fro Granite Falls, men in
tet er endnu bragt for Lyset.
Indlandet«
Fra Wichita, Kansas, meddeles 28
Marts, at der strømmer ind Mæng
der as Settlere til Oklahoma, nu ef
ter at Proklamationen om Aabningen
har fundet Sted. Man er bange for,
at nogle af Byerne i det sydlige Kan
sas vil næsten blive folketomme, faa
stor er Begjærligheden efter at faa
fat pao det nye Land. Tirsdag Not
blev en Svenske fra Cold Harbor
Kansas, der havde toget Land 24 Mil
vest for Oklahoma Station, flutit af
en Perfon, der gjorde Fordring paa
det samme Land. Svensken blev dø
delig saaret og bragtes til Kansas
City til en Læge, men han døde, da
man havde taget ham as Trænet.
En norsk Kvinde Mrs. Mary
Short i Chicago fandtes den 28de
Marts liggende død i sit Sengekam
mer med overskaaren Hals. Man
troede først, at hun havde beqaaet
Selvmord, men senere Undersøgelser
har bragt Politiet paa den Tanke, at
hun er myrdet af fin Mand John
Short, en Neger, der er Opvarter i
et Boardinghns. Mrs. Short var
omtrent 27 Aar gammel. Hun hav
de nylig faaet Underretning om at
hun fluide arve en asdøo Slægtning i
Norge og udtalte ofte Dnflet om, ot
reise hjem forat tage imod Arven.
Hendes Mand vilde ikke tillade hende
ot reife, da han var bange for, at hun
ikke vilde vende tilbage. Tirsdag
Aften havde en heftig Trætte mellem
LEgtefolkene fundet Sted. Short er
nu arresteret, men paastaar haordnok
ket fin Uskyldighed.
Myrtle, Nebraska, 30te Marts.
I. E. Clarke, en fremragende Bor
ger, fljød og dræbte en ung Mand ved
Navn James Syrnes, fordi denne
sidste havde friet til hans Datter.
Symes blev forbudt at komme i Huset,
men de unge fandt alligevel Anledning
til at komme sammen, og Onsdagsos
ten foretog de en Ridetur. Do Clarke
kom underveir hermed, sadlede han
sin Hest, satte efter de unge og fljød
Symes.
Byen, er bleven valgt til Deputy
Sheriff i nævnte County. Hun er
vistnok den eneste Kvinde i Forenede
Stater, der indtager en saadan Stil
ling. For 6 Aar siden var hendes
Mand Sheriff i dette County, men
det var hun, som udførte den meste
Del af Forretningerne.
Fra Fort Dodge, Iowa, med­
deles, at Hovsyge blandt Kreaturene
vedbliver at udbrede sig foruroligende
deromkring.
Denver, Colerado, 29de Marts.
Det dristigste og mest forslagne Bank
røveri, som nogensinde har sundet
Sted i Besten, udførtes i Eftermiddag
i First National Bank her i Byen.
Det lykkedes Røveren at Bemægtige
fig $21000. En velklædt Mand kom
ind i Banken og bad om at Blive ind
ladt til Bankens Præsident Moffat,
fom da var i sit private Bærelse. Da
han kom ind til Præsidenten, sagde
han, at han Behøvede $21000. For at
give sine Ord Eftertryk viste han
frem sin Revolver og desuden en
Flofle med Nitroglycerin, og han
truede med at sprænge Banken i Lus
ten, hvis ikke hans Forlangende Blev
opfyldt. Præsidenten saa ingen an
den Udvei end at strive en Check for
BeløBet, hvorefter Skurken fjernede
sig. Politiet har endnu ikke kommet
paa Spor efter Røveren, meddeles
senere. En Mand Blev arresteret,
men det viste fig, at han var ikke den
rette.
Washington, 31te Marts.
Dronning Victoria har ionledning af
Søulykken ved Samoa gjennem Sa«
lisBury ladet telegrafere til Præsi
denten, at hun Beklager det store TaB,
vort Land har lidt ved denne Anled
ning. Præsident Harrison har sendt
Dronningen fin og Landets Tak for
hendes varme Sympathi.
Udlandet.
Fra London meddeles 30te Marts,
at der er kommen Underretning fra
Samoa, at 3 amerikanske og 3 tyske
KrigsfliBe er gaaet tilgrunde i en
frygtelig Storm den 16 Marts. De
amerikanske KrigsfliBe er Treaton,
Vandalia og Nipsic. Af Besætnin
gen paa disse SkiBe er 4 Officerer og
46 Mand omkomne. De tyste Skibe
er Olga, Adler og EBer. Af disses
Besætninger er druknede 9 Officerer
og 87 Mand. Da Stormen kom,for
søgte Skidene at komme tilsøs, men
det lykkedes ikke,og de Blev fastede op
paa Revene, hvor to af de amerikan
ske og to af de tyike KrigsfliBe Blev
fuldstændig Vrag. Det heder, at 17
SkiBe ialt er kastede op paa Revene
ved Samoanerne.
Paris 29de Marts. Regjerin
gen har enstemmig Besluttet at lade
General Soulanger arrestere og sætte
under Tiltale.
Der meddeles sra London, at
man er kommen paa Spor efter en
uhyre gjennem hele Rusland sorgre
net Sammensværgelse forat dræBe
Keiseren. Det var Opdagelsen af en
hemmelig BomBefabrik i Zurich i
Schweitz, der gav Anledning til, at
Sammensværgelsen osfløredes.
Følgende er Telegrammer til
„Minneapolis TriBune":
Kjøbenhavn 26de Marts. Regje
ringens Finanslov er vedtagen Fol
fethinget. Visnepolitikken, der har
bestcaet i. at Folkethinget har nægtet
alle Regjeringens Forflag til Bevilg
ninger, er altsaa nu opgivet. Regje
ringens Forflag om Kjøbenhavns Be
fæstning er nu i Militærkomiteens
Hænder.
Stockholm. 26de Marts. Rigsda
gen bevilgede igaar 600,000 Kr. til
det kongelige Theater og den kongeli
ge Opera, der begge er ude af Stand
til at klare sig med Indtægten fra si
ne Velyndere.
Kristianio 26de Morts. Storthin
get har vedtaget den nye Skolelov.
Johan Sverdrup har altsaa staaet
staoet fost Paa sit gamle Program i
denne Sag. Det rene Venstre og
Regjeringspartiet har gaaet sammen
og sooledes opnaaet Stemmefler»
hed.
Fifleriet i Lofoten er tilendebragt.
udkommer hver Onsdag.
A. Solem, Udgiver.
Subslriptiouspris 31.50.
A.
SOLEM,
Der er fiflet for 7,750,000 Kr., hvil
ket er meget mindre, end mon havde
ventet.
Liljedal og Haugland skal gaa til
Stockholm.
Brochs Lig ventes tit Kristiania
den 27de.
Præsidenten for Kristiania Bank
og Kreditkasse I. Sanne er død.
Legislature«.
Angaoende Reappointment eller
ny Fordeling af Repræsentationen i
Staten meddeler vi følgende efter
„Minneapolis TriBune" for 28de
Morts:
„DeBatten angaaende Reapportion
ment-Billen Har fundet Sted,og igaar
Blev Billen antaget i „Helkomiteen" i
Huset med den Andesaling, at den
Bliver Lov. De sydlige Dele af Sta
ten kom forberedte paa at oppo
nere fra Begyndelsen og ikke at gjøre
nogen Indrømmelser, uden at Blive
nødt dertil. Deres Argumenter var
ikke, at de ikke var Bleven retfærdigt
Behandlede men at Winona County
havde faaet mere end sin Andel af
Repræsentanter. De indrømmede
ogsao, at den nordlige Halvdel af
Staten ikke havde faaet sin Andel,
men
de syntes at tage det Standpunkt, at
der Burde være forfljelligt Grundlag
for de forskjellige Dele af Staten, og
at de havde Ret tit det længsteStraa.
Det var ikke saa, at ikke de havde nok,
men der var andre, som havde mere.
Dette var det eneste Grundlag sor
Kampen.
Debatten varede i fem Timer og
medtog den største Del af Baade For
middazs- og Eftermiddagssessioner
ne. Undertiden syntes det, fom om
Billen var dømt tit Undergang. Dens
Venner havde imidlertid sine Planer
vel lagte, og Combinationen var prak
tisk uovervindelig. Resultatet af De
Batten var, at en af Winonas femRe
præfentanter Blev taget fra Winona
og givet til Washington County, og
en af Blue Earths blev givet tilRice.
Saaledes Bliver det samlede Antal af
Senatorer 54 og af Repræsentanter
114 som det var sør Debatten.
Med disse Forandringer synes der
at være gode Udsigter, for at Billen
Bliver antaget i Huset, da næsten alle
stridende Faktioner er saa nær til
fredfe, som det unde v disse Omstæn
digheder kan ventes. Men Spørqs
maalet om Billens Antagelse i Sena
tet er tvivlsomt.
Repræsentant Hompe ytrede under
DeBatten, at han anfaa delte Reap
portionment fom Blot midlertidigt, da
der vilde Blive en ny Folketælling i
1890 og antagelig et nyt Reapporti
onment om sire Aar. Han ønflede
derfor, at den nordlige Halvdel af
Staten Blev indrømmet ial\atd delvis
Retfærdighed uden videre Forha
ling.
Repræsentant SteBbins har intro
duceret en Bill, der fastsætter Løn
ningen for Embedsmænd og Medlem
mer i Legislatures Senatets Præ
sident og Husets Speaker flal hver
have en Løn af $1000 for en regulær
Session. Sekretæren i Senatet og
Husets Chief Clerk samt Medlemmer
ne af begge Huse flal have $500. For
Extra-Sessioner flal de to førstnævn
te Embedsmænd have $10 pr. Dag
og de to andre samt Medlemmer $5
pr. Dag. Lønnen for Chief Clerk af
den judiciare Komite er Bestemt tit
$10 pr. Dag. Clerkene i Engros
sing- og Enrolling-Komiteerne ind
rømmes $5 pr. Dag. Assisterende
Gierke og Komite-Clerke i Huset $4
pa. Dag. Dørvogtere $3 pr. Dag og
Tjenere $2 pr. Dog. \n\n No. 384. Fergus Falls, Minnesota, 3die April 1889. 8de Aarg.
Minnesota.
Mason City, Iowa, 27de
Marts. Der meddeles fra Sheridan
County, Nebraska, at Mrs. E. I.
RofecronS, der før har boet her i
Fergus Alls UgMM
FERGUS FAILS UGEBLAD,
The only Norwegian newspaper in
northwestern Minnesota.
Publisher.
Entered at the post office at Fer
gus Falls as second class matter.
PEERLESS DYES