Fergus Falls ugeblad. [volume], April 17, 1889, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
es» Tur web Priiste».
(D. R. i „Tkandinaven".)
Jeg stal fortælle, at jeg har kjørt
tommen med Præsten flere Gange.
For 12 Aar siden flydsede jeg en
Præst op i en af de vakreste norfle
Dale.
Han havde været hos min Bedste
mor og givet hende Sakramentet thi
hun var nær paa at dø. Jeg var da
13 Aar gammel og fyntes det var
uhyggeligt at fe den førte Kjole og
den hvide Krave. Men jeg var glav,
fordi Bedstemor var sikker paa at bli
ve salig.
Det stod for mig, at døde hun uden
Sakrament, da vilde jeg blive endda
mere ræd hende, efter hun var død,
end jeg nogensinde vilde være,'om
hun havde faaet det jeg var nem
lig af Naturen ræb døde.
Som sagt, jeg kjørte Præsten og
var næsten glab af bet til thi han saa
saa streng ud paa Skoleexamener og
foran Alteret, at jcg syntes, det gjor
de rigtig godt at se ham sidde saa blid
og akkurat lig et almindeligt Menne
den i Kariolen foran mig. Jeg
tænkte nok over et Par Bønner, som
jeg vilde have paa rede Haand, om
det flulde knibe thi han kunde vel
falde paa at overhøre mig i min Kri
stendomSkundflab, flog jeg over og
saa maatte jeg huske at svare ham
fint, hvis han flulde spørge om no
get andet.
Det faldt mig ind, at han maafle
vilde spørge mig, naar jeg flulde gaa
for Præsten. Saa kom jeg paa Or
det Komfirmation det var et exstra
fint Ord, tænkte jeg men jeg faldt i
„dybsindige" Grublerier, da jeg ikke
var sikker paa, om det flulde hede
„Konfirmation" eller „Konformation"
eller blot „Mosjon" jeg havde hørt
alle tre Udtryk brugt men jeg kunde
ikke med Sikkerhed vide, hvilket var
det fineste.
Som jeg sad i disse Betragtninger,
spurgte Præsten pludselig: Hvor
gammel er du? Jo, det vidste jeg
da men jeg angrede paa, at jeg havde
sagt: paa fjortende Aaret thi det kun
de ikke være fint en anden Gang vil
de jeg sige: 13 Aar 14 Dage efter
Helgames men nu var det forsent.
Du flal vel konfirmeres om to Aar
da? Ja! smat det ud af mig, før jeg
vidste Ordet af, fljønt jeg i det Øie
blik ikke var sikker paa, hvormeget 13
Aar 14 Dage efter Helgames og to
Aar blev.
Hvor gammel bliver du da? fort»
satte Præsten blidt og rolig.
Jeg opfattede ham, som vilde han
give mig et Regnestykke —, og Reg
ning vidste jeg var min svage Side.
Der sad jeg fast. Jeg begyndte den
vanflelige Operation men Helgames
var en flem Tid at regne sra —,
saa maatte Præsten hjelpe mig ud
af det.
Jeg sad yderst fortørnet bagpaa
Kariolfjælen og saa paa Sølen, som
Hesten kastede udover Benene mine.
Det var ærgerlig at være sødt paa en
flig Tid af Aaret. Havde det været
Juledagen endda eller Nytaarsdagen
Jeg blev næsten lei paa Mor, fordi
hun ikke havde givet mig en anden
Geburtsdag. Samtidig forekom bet
mig ogsaa, at Præsten ikko burde be
fatte sig med Regning det høved? sig
ligesom ikke for ham. Havde han
spurgt i Katekismen eller Bibelhisto
rien, da flulde jeg ikke være kommet
e
9p i flig Ulykke. Men saa huflede
jeg, at her sad jo Præsten, fom jeg
tænkte sligt om, og hvem kunde vide,
om ikke han kunde sorstaa, hvad jeg
droges med i mine Tanker. Det var
ikke raadeligt saa for jeg over et Par
Bønner.
NU, at beskrive dette saa omstænde
lig kunde vel ikke være nødvendigt
men den eiendommelige naturlige Re
spekt næsten mystifl Frygt med et
Underdrag af Religiøsitet for
Præstestanden og det hellige Kald har
fulgt mig og fat den Form af Fore
stilling i mig, at han er som en Mel
lemmand t!fe alene mellem Gud og
Mennefle, men ogsaa en, fom lægger
Livets Haand i Dødens og formilder
og forsoner disse uforklarlige Mag
ter ved den Myndighed, som han har
ovenifra, og hans Person er derfor at
opfatte som Udtrykket sor, hvad man
flylder ZErbødighed og AErefrygt.
Harrison og Morton hed Tvillin
gerne i West Salem. Morten døde
her en Dag i forrige Uge, og saa
flulde Præsten komme der men han
var i La Crosse, og derfor fik dc ham
op med Trænet. Jeg flulde hente
ham, derfor fik jeg en Tur med Præ
sten.
Langt op i en Dalkrog indimellem
Blufferne laa en Pige syg. Hun
havde Tæring, og hun kjendte, nu
maatte hutt dø. Der blev sendt Bud
ester Præsten.
Men Føret var strækkeligt, og det
var Kl. 4 om Eftermiddagen og 25
Mil at kjøre.
Jeg saa paa ham, mens han tog sin
Beslutning: „Jeg maa reise flulde
hun dø, før jeg kom, da blev det for
tungt for mig."
Jeg flal ikke nægte, at jeg syntes,
bet var haardt.
Men Lægen kunde ikke gjøre mere
al Medicin var forgjæves det var
bare Døden, fom var at vente paa
men hun kunde ikke dø, før hun hav
de havt Præsten hun turde ikke læg
ge sig ned og vente paa, at det flulde
blive forbi, før hun havde faaet den
iitte Rest af Liv i sin Sjæl helbredet
fra noget ondt, fom ingen anden kun
de tage fra hende end Sjælens Læge
—, ja fom ikke vilde lade hende dø
engang.
Da vi endelig kom frem efter man
ge Møifommelighcder, var det fent
paa Kvelb.
Da havbe hun ventet, sagbe be, paa
Præsten og forhørt sig, om han ikke
snart vilbe komme.
Stakkar hun var en Pige, kom^
men fra Norge sammen meb sin Mor.
Hun havbe arbeibct, fom en fattig
norfl Pige maa gjøre, naar hun kom
mer til bette Lanb.
Saa blev hun fyg for et Aar siben.
Mobeten flyttede op i benne Afkro
gen, hvor der ikke var en Landsmand
paa langt Hold.
Vinteren gik, og hun levede paa
Mediciner Lægerne havde faqt. hun
maatte dø.
Jaar kom Baarveiret saa tidlig og
med et blev hun værre. Stakkar, hun
havde jo Tæring. To Maaneder stil
le i Sengen og i forrige Uge blev
hun værst. Hvor hun længtede ester
nogen nu, hun maatte dø. Ja hun
kjenbte, hun maatte bø og meb ben
Bevibstheb kom bet over henbe hvor
lebes flnlbe hun bø. Det alvorligste
af alt bet alvorlige samlebe sig inden
for hendes syge Sjæl: Hvorledes
flal jeg dø? Barndommen kom op meb
Konsirmationsminberne ben gobe
Præst,som havbe trykket henbesHaand
saa varmt hin Gang" ... saa giv ba
Gub bit Hjerte og mig din Haand
derpaa". Ak, hvis hun havde Præ
sten! Alt det onde gik ihob som til
et: Forladelse, Forladelse!
Præsten kom.
Hun var glad nu blev det strax
bedre. De talte en Stunb sammen.
Gub alene ved, hvad det var. Men
det gjorde hende godt nu var hun
rigtig svag.
Moderen og jeg og en anden kom
ind. Hun sad i Sengen. Øinene var
store og saa ængstelig ventende ud.
Panden var lidt graagul midt foren
med hvidt paa begge Sider og mørke
Tindinger. Blegheden paa Kinderne
og de dirrende Læber mindede mig
om falmet Løv. Hun hikstede efter
Pusten, og der fulgte en Lyd med,som
gjorde ondt indi en.
Præsten begyndte Forretningen.
Men hun syntes vist, det tog længe
thi hun var urolig. Naar han talte
om hendes Feiltrin og Forvildelser,
da jamrede hun ja, ja.
Han talede nogle enfoldige Ord om
Tro.
Og da han løftede sin Haand forot
tilsige hende Absolutionens Ord —,da
bøiede hun Hovedet henimot) ham og
blev stille fom et Barn ved Moders
Bryst.
O, jeg glemmer ikke, hvor hun saa
træt ud! Men hendes Træthed var
forn dens, som ved, han kan sove
ifred.
Hvilken dyb Hemmelighed! Jeg
flal aldrig tvivle paa Sakramentets
Kraft.
Jeg følte ZErbødighed for Ordets
Tjener. Her var han den, som gav
Lægemidlet, som frelste fra ^elve Dø
den og delte^mellem Sjæl og Legeme,
saa hun, som dødStræt nu lænede sig
tilbage mod Puben, længselsfuldt
kunde vente paa Stunden, ba Engle
flugten kunbe begynde fra ben lille
norfle Farm lange, lange Beie fra
Folk mellem Blufferne i Wisconsin.
Gub velsigne hver norfl Præst, som
gaar til den, som venter og ikke tør
dø, før han kommer.
Naar nogen fortæller dig. at han
aldrig har havt flig Forkjølelse i sit
Liv, saa tag hans Ord for bet, og
tUraab ham at prøve Chamberlains
Hostemiddel fotat blive kureret. For
Hoste, Forkjølelse og Hæsheb har
bet ikke fin Lige.—Sælges veb N.
Mortenfon.
I
En velhavende og agtværdig Sø
mandi en af SkiensfjordenS Byer
skulde i den nærmeste Fremtid have
Bryllup. Han havde
i Sommer gjort
Bekjendtflab med en ung Dame fra en
af Byerne østerpaa af Bekjendtflabet
udviklede der stg meget snart et inti
mere Forhold kort sagt, de to blev
lorlovede og var meget lykkelige. Det
blev besluttet, at de i anstundende
Marts Maaned flulde have Bryllup.
Lysning var allerede udtaget, og for
leden „faldt de to af Prækestolen for
ørste Gong".
Der blev gjort store Forberedelser
tit Brylluppet. Storsindet, som en
'iver Sømand er, havde Brudgom
men bestemt, at intet flulde spares for
at berede hans nnge, vakre, men fat
tige Brud et godt Indtryk af hendes
vordende Hjem. Den hele Leilighed
vor bleven omtapetseret og sorsynet
med nyt Møblement, et kostbart Pia
no var anflaffet, hver enkelt as disse
tusinde Ting, som er af Betydning
[or en velordnet Husholdning, vor ef
terseet, oppudjet eller sra nyt ind
kjøbt. Der manglede intet. Bruden
iclt hovde i den senere Tid været til
'tede og deltaget i alle Arrangements.
Brudekjolen var ollerede færdig en
kostbar Silkekjole en Present fra
den lykkelige Brudgom —ligefaa.
Over tyve travle Hænder var befljæf
tigede med Brudens Udstyr. Syrnafli
neme klaprede, det knagede i det fine
Lintøi, store Knipper af Blonder
og Mellemværk forsvandt daglig til
Pryd for Pndevar, Lagener og lig
nende.
De to var, som sagt, meget lykkeli
ge. De ventede med Utaalmodighed,at
det fluide blive udlyst.
Men saa kom der en Dag en Skræd
der feilende. Han tog iland i den
paagjældende By og begav fig op til
Hotellet. Han saa yderst betaget og
nervøs ud. Om han havde flugt sit
eget Persejern, kunde han ikke have
været mere urolig, mere ude af Lige
vægt, mere aandsfraværende, mere
forstyrret. Hon bod om Pen og Pa
pir og satte sig straks til at flrive en
Billet til den ulykkelige Sømands
Brud, fom han anmodede om øieblik
kelig at indfinde sig paa Hotellet. Bu
det kom tilbage med den Befled, at
Bruden ikke kunde eller ikke vilde ind
finde fig.
Skrædderen forfattede da en ny
Billet, hvori han strev, at hvis hun
ikke kom straks, vilde han tage sig den
Frihed at sende Politiet ester hende
og det hjalp. Ledsaget af den Dame,
under hvis Beflyttelfe hun var stillet,
begav Bruden sig hen til Hotellet.
En Dør blev- aabnet, en bleg, men
staut Mand reiste sig fra sit Sæde, et
Skrig fra den ene af de indtrædende,
en Omfavnelse saa kjærlig og lykkelig,
at Romanernes Skildringer af faa
danne Optrin kun er at agte som den
rene Basvelling! Den ledfagende Da
me maatte holde sig fast i Dørkarmen
med begge Hænder for ikke at falde
om.
Det kom hurtigt til en Forklaring.
Skrædderen hovde første Prioritet i
den unge Sømands bruds Hjerte. Han
var den eneste, hun elskede, den ene
ste, hun vilde tilhøre, den eneste, som
var hendes Kjærlighed værdig. Det
var med ham hun, vilde leve og dø,
med ham, ham! Hendes Forhold til
den stakkels Sømand var kun en uhyg
gelig Drøm, en forbigaaende Forvil
delse det havde ikke berøvet hendes
dybe Følelse for den elskede Skrædder,
der nu i sidste Øieblik, ligesom det
gaar i LEventyrene,havde vækket hen
de af Fortryllelsen.
Den lykkelige Skrædder so fattede
nu en tredie Billet. Den var stilet til
den beklagelsesværdige Sømand, der
endnu var uvidende om sin Lykkes
Ruin.
Billetten redegjorde i al Korthed
for Situationen, og enRing medfulgte
Symaflinerne standsede, Blonder
og Mellemværk blev frasprættet, Pre
senter og Erindringer blev tilbagele
verede alt formelt, forretnings
mæssigt, koldt. Kl. 5 om Eftermid
dagen indskibede Skrædderen sig paa
ny, ledsaget af sit Hjertes Elflede
Hans Ophold i Byen havde varet co
7 Timer. Det vil have Betydning for
hele hans Liv.
Ved hans Side, støttende sig til
hans Arm stod den unge Pige, der
ved en Missorstaaelfe nær vor bleven
gift med en Sømand, med et Udtryk
sit Ansigt, der gav en god Forestilling
om ben overjordiske Lykke, hun nød.
Hele Byen var paa Benene, og der
var ikke en Herre tilstede, som ikke
misundte den kjække Skrædder ikke
en Dame, som ikke misundte den unge
Pige baade hendes Skrædder og hen
des Roman.
Hvor Sømanden i dette store Af
kedSøiedlik opholdt sig, fer vi os ikke
i stand til at opgive.
Kom saa og sig, at der ikke er Ro
mantik længer i Verden!
(Fremflr.)
„Faderen".
Her en Dog gik jeg op i Kunstfore
ningen henne Pilestrædet forat se
zaa de udstillede Malerier. Jeg traf
meget snart paa et, der straks tildrog
[ig Opmærksomhed, og som fængslede
mig i høi Grod. Det var „Faderen"
af den unge Maler Lars Osa sra
sandanger. Dette Maleri er efter
it Motiv og Indhold et of de mest
gribende, jeg nogensinde hor seet.
Man ser her ind i en elegant, antik
møbleret ©tue. Henne ved Bordet
'taar en flok antrukken yngre Mand
med stram Holdning. I den ned
'trakte venstre Haand krummes „Af
tenposten" let.. Den Høire Haand
med Cigaren mellem Fingrene er
truende udstrakt mod en nng Pige,
der staar henne paa Gulvet. Over
legent haanende med et bistert asvi
sende Udtryk blæser den stolte Herre
Cigarrøgen ud af Munden.
Den unge Pige staar der halvt
færdig til Flugt og holder. et lidet
Barn i Armene, sit og hanS Barn,
han, fom nu med den isnende
Haan og Kulde afviser hende. En
saar flig inderlig Lyst at gaa hen og
give ham en ordentlig Dafi paa den
hovne Trut.
Men Billedet af den lidende, be
drøvede, oprevne, saare Kvinde med
det lette Stænk as Bebreidelse i An
sigtsudtrykket, ja det fætter sig sast
hos en.
Jeg flal ikke indlade mig paa, hvor
vidt Billedet er godt udført eller ikke,
seet sra den maleriste Side. Det faar
blive Kritikernes Sag. Jeg har rig
tignok hørt Mænd, der forstaar sig
paa denne Ting, sige, at det er godt
gjort og staar over, hvad samme Ma
ler tidligere har præsteret.
Hvad jeg derimod flulde ønske, det
var, ut mange vilde gaa og se Bille
bet. Det kan have sin Mission. Po
litikere bør ogsaa gaa og se bet. Den
Kvinde, som staar der med det foven
de Barn paa Armene, tolke sor os
den Uret, som saamange as hendes
stakkels Søstre lider i dette Samfund,
fordi de menneflelige Labaner saale
des kan kyle dem sra sig, denne Kvin
de raaber til os, at vi her har noget
at gjøre ogsaa ad Lovgivningens Bei
Andreas Lavik.
(Kristianiap.)
En liden Mus opløser et helt
Kvindestemmeretsmøde. Fyrleden
holdt en Kvindestemweretsforening
Southport i England Møde. En af
Damerne holdt netop som bedst paa
med at lægge ud om, hvor betryggen
de det vilde blive for Samfundet,
naar Kvinderne fik Ret til at være
meb at værne om bets Interesser.
Plubfelig faar man Øie paa en Mus,
som meget rolig iagttager Forsamlin
gen fra Toppen af et Skab. Damer
ne vikler sine Kjoler forsigtig og tæt
om Benene, og be livlige Forhand
ger gaar over til en forventningsfuld
Taushed! Efter nogle Minuters
Forløb begynder derpaa Ordfliftet at
dreie sig om Musenes Natur og Ba
ner, og en af Damerne kom da med
den Oplysning, at Musene var meget
stemme til at bide. En meget urolig
Følelse betog hele Forsamlingen, og
Angsten naaede sit Høidepunkt, da en
af Damerne aandeløs udbrød, at hun
saa en Mus, som var meget større
end den første, klatre opover Gardi
net. Al Diskntion var hermed forbi,
og hver styrtede paa Døren i
den største Forskrækkelse. Forhand
tingerne blev ikke gjenoptaget den
Aften.
I
©olehuset. En Læge gjorde fin
Runde paa et sranfl Sindssygeasyl.
En hel Det of Patienterne klagede da
over den daarlige Kjødfuppe, de fik.
Forat fe efter, om det forholdt fig
saa, gik han med dem ned i Kjøkkenet,
hvor han sad en uhyre Gryde med ko
gende Band. Pludselig gik en af Pa
tienterne, en kjæmpestærk Fyr, hen til
ham og sagde:
„Bed De hvad, Doktor, De er tyk
og fed, jeg er sikker paa, der vilde kun
ne koges en udmerket Suppe paa Dem.
Bi vil sandelig prøve!"
De andre gale var enige med ham
og vilde tit ot putte ham i Gryden,
da han raabte:
„Stop lidt, mine Venner! Det er
en udmerket Ide af Eder, men mine
Klæder vilde spolere den delikate
Smog, lob mig først faa Lov til at
toge bent of."
Dette Argument fandt be rimeligt,
og Doktoren flap faolebes ub of Kjøk
kenet.
Enstemmig Dom-
W. D. Sult, Apotheker i Bippus i
Indiana erklærer: „Jeg kan anbe
fale Electric Bitters som det allerbed
ste Hjælpemiddel. Der er ikke enFla
ske solgt, uden ben har givetLindring.
En Manb tog sex Flasker og blev hel
skredet sor Gigt,som han havde havt i
ti Aar." Abraham Hare,Apotheker i
Bellville i Ohio, bekræfter: „Den
mest salgbare Medicin,som jeg nogen
sinde har haandteret i min tyveaarige
Virksomhed,er Electric Bitters". Tu
sinder as andre har aflagt sammeVid
nesbyrd, saa at den Dom er enstem
mig,at Electric Bitters helbreder alle
Sygdomme i Lever,Nyrer eller Blod.
Blot 50c Flasken i Mortensens Apo
thek.
BucklenS Arnica Salve
re den bedste Salve i Verden for
Skaar, Rister, Saar, Bylder, Udslæt,
grove Hænder, Frvstsaar, Ligtorne
osv. Dersom den ikke helbreder, »il
Pengene tilbagebetales. Pris 29c
pr LEfle. Sælges i N. I. Morten
sens Apothek. mylvly
Oliver Glseu,
Sselger Billetter
til og fra (Buvopa
med alle Linier.
di?tf
Penge
tillaans hos
mod laveste Rente, ingen Bonus eller Com
mission, ingen Rente i Forskud, ingen 2den
Panteobligation for endel af Renten som
hos de fleste Laanagenter. Renten
betales Iste Novb., Iste Dcb. og 1ste Ian. i
mit Kontor. Afbetaling kan ske paa folgen
de Maade: Vi antager, at en Mand vil
laane $500, hvilket Lel?b kan fordeles paa
fem eller ti Notes, og hver Note e forfalden
om fem Aar men er skreven faaledes, at en
eller flere af dem kan betales inden de fem
Aar er omme, men om saa ønskes, lad dem
alle gaa i fem Aar. Dette er en Plan, hvor
ved enhver Farmer stettes istand til at for
mindste sin Panteobligation noget, idet der
under et Tidsrum af fem Aar, altid er noget
Aar, hvori $50 eller $100 kan afbetales.
Disse Rettigheder bliver
nävnt
i Papirerne,
og man behöver saaledeS ikke at tage Agentens
Ord for det. Soerstilt er mine Landsmoend
Skandinaverne anmodede om at forso-ge ct
Laan af dette Slags.
Farme og nyt Land
fälgeS pr. Commission eller byttes bort i By
eiendom.
A.HClambcy
Agent..
Gaa til
i. I
Fergus Falls, Minnesota,
Hoffmandsdraaber.
Nafta.
Alle Slags Patent-Mediciner.
Papir, Penne og Konvoluter.
Skolebøger.
Norfle Bøger.
Bedste Sort Blyhvidt.
Maling i alle Farver.
Bedste Sort Linolie.
Insektpulver.
Albums.
Haarolie.
En stor Forsyning as Billedrammer
til billig Pris.
Billedrammer kan ogsaa sorarbei
des efter Ordre med kort Barsel.
Recepter er omhyggeligt udfyldte.
Stor Forsyning af Væggepapir.
i.
jnlStf
Jernbane
til
Minneapolis, St. Paul
og andre Punkter Øst eller Syd.
Forbindelse med alle østlige Linier
fler i Union Depot St. Paul. Den
eneste Line der anvender Pullman
Palace Sovevogne
til og fra Fergus FM.
Taxterne altid saa lave som ved no
gen anden Rute.
Den populære Rute til Spokane
Falls, Washington Territory, Port
land,Tacomo, Seattle, Viktoria,Punk
terne ved Puget Sound, Alafla og
San Francisco.
Fri Sovevogn for Kolonister med«
følger Exprestrænet.
Det er den korteste Linie til Hele
no og alle de vigtigste Punkter i Mon
tana.
Det er den eneste Jernbane til Bel
lowstone Park.
Fuld Undderretning meddeles ved
C. W. McKay, Agent i Fergus Falls,
eller Chas. S. Fee, Gen. Pass. &
Ticket Agent, St. Paul, Minn.
D. T. $ange»,
Battle rake, Minn.,
Slagtekvæg tages i Bytte tor Byg
ningsmaterialer, Bogne og Buggyer.
Präftdent.
Kasserer.
TEldste Bank Nord og Vest for Min
neapolis.
Oprettet,1872.
Sälger Vexler til alle Dele af Verden. Ud
I
(totter Penge paa korte Terminer. Reiser
billetter til og fra Europa fælges paa bedst.
Vilkaar.
Bedste Fotografer i Fergus Falls
Portroeter. Crayons og Landskaber
i alle Storreljer.
Vi leverer intet oden förste Klasses Arbeidc.
Slagterbutik.
Bedste
04
BilliM
'•öiömuriT
OtE.
i äro strängt af första klass och höra till tic
I största, snabbaste och vackraste i\nare
1
verlden. öfverfartsbiljetter säljas till och frän
SVERIGE, NORGE, DANMARK
FINIAND
och hvilken jernvägsstation som helst i Ame
rika till lika låga priser som å andra första
klassens linjer. Beqvämliaheterna för passagerare
kunna ej öfverträffas. Läkare, uppassare, upp
passerskor samt tolkar stå alltid kostnadsfritt till
tjenst. Allt möjligt göres för alt bereda passage
rarne en så angenäm resa som möjligt. Alla, som
ämna resa hem till gamla landet, eller livilka ön­
ska
sända eftet'sina vänner, böra ihågkomma, att
Anchor-Linjen garanterar att intet dröjsmål eller
kostnader förekomma för passagerare
eller resgods
i England, och resan 5r dessutom likasåker, snabb,
beqväm och billig som med någon annan linje.
För vexlar, biljetter och vidare underrättelser
hänvände man sig till närmaste lokalagenter för
Anchor-Linjen eller till.HENDERSON BROTHERS,
General-Agenter, 72 La Salle Street, Chicago.
Dr. Nelson,
for
Haren og Kjonsorzanerne fornt
Stea i Siaren og Stricture» uden
Kniv eller Smerte. Nylig be
gyndte ellerlromsle Urinsygdomme
helbredes i Søbet af 3 til »Dage.
formedelst Lokal-Mediciners An
vendette. Offre for hemmelige Ba»
ner eller Udfvavelser, med Hoste,
daarliz Fordöielse, Trathed, Ner«
vositet, fysisk som oanbelm Svag
hed, opt tilskrive «Her besøge oS
fremfor andre, som ofte tager feil
of Sygdommen og derved forvarer
den. Private Rum for Kvinder. Ingen gisttge Medi,
einer brugeS. Timer 10—12 Form., 2—3 og 7—8 Es»
termiddag. Bog oz SpörgSmaals-Liste 15 Gents.
SS@ Washington Ava. S-
Minneapolis, Minn.
SVENSKA
BIBEL
A, J,HOLMAN &
Address
CO,, Philadelphia,
Pa. \n\n Fergus Falls, 17 April 1889.
En Roman fro Birkeligheden. Hvad
der fortælles i de følgende Linier er
bogstavelig Sandhed.
Fergus Falls, Minn..
Oliver Olsen.
Middlesex Banking Co.
Kontor i Rum 9, Picket Blocken, Fergus
Falls, Minn.
naar De vil kjøbe rene Apothekerva
rer:
Electric Bitters.
Kings New Discovery for Con
sumption (Kings nye Opfindelse mod
Tæring).
Stanges Healths Salt (Stanges
Sundheds- Salt.)
Mvderdraaber.
NORTHERN PACIFIC
handler med
FIRST NATIONAL BANK
of Fergus Falls.
C. D. Wright,
I. P. Williams, Vicepräsident.
E. A.
Jewett,
Overland & Holand
Kontor og Galleri, Prinzle-V.occk, Lin
coin Ave.. Fergus Falls.
Theo. Johnson
228 Wash. Ave. S.,
Cor. 3rd Ave.
Examineret Lcrge.
Ester 20 AarS Praxis i Hospital
og private Sygdomme kan han ga»
rantere
dre
The First and O nis
SWEDISH BIBLE
Published in America.
More Elegantly
Illustrated
than any imported Swed
ish Bible, and prices lesa
than one-half.
AGENTS WANTED
PEERLESS UfESiVA"^'.: