Fergus Falls ugeblad. [volume], June 26, 1889, Image 6

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Lodfen og hans Hustru.
(Fortsat fra otr.
No.)
Carl Beck var Damernes Andling.
Han omgikkes dem helst i den spøgen
de Maner, af og til dog med et Glimt
af Sentimentalitet, hvori den brune,
mandige Søofficer ligesom tilfældigt
kunde aabenbare sit egentlige dyreba
re Væsen. Han havde en liden An
sats til Fedme, hvorover han selv
spøgte: han havde for gode Dage,
sagde han. De fleste unge Piger
kjendte ham fra Barneaarene, da han
havde været hjemme under sine Be
føg som Cadet, og han havde sit sær
lige Fortrolighedsforhold med faa
godtfom enhver af dem eller ialfald en
eller anden Historie, fem kun de To
kjendte. Der var derfor ogfaa i den
ne Kreds altid faa mange for Andre
uforstaaelige Stikord, der gik igjen i
Samtalerne nu, efteråt de vare blev
ite voxne.
Blandt dem, som oftere kom derud,
var Postmester Forstbergs. Der var
foruden Forældrene en halvvoxen
Søn og deres attenaarige Datter
Marie, en blond Pige af et stille Bæ
fen og et ualmindelig klogt Ansigt.
Ingen sagde, at hun var smuk men
de Fleste, som kjendte hende, havde
aligevel Indtrykket af, at hun var
det. Over hendes maaske lidt for
lille Figur faavelfom Alt, hvad hun
foretog sig, hvilte noget ubevidst har
monist og yndigt. Derimod hed bet
altid, at hun var faa forstandig.
Mellem Beninderne var hun den, til
hvem de ubetinget valgte at betro
sig, naar der var noget iveien.
At hun aldrig betroede dem
Noget igjen, lagde de, forunder
ligt nok, ikke Mærke til. For sit eget
Vedkommende var hun, mente de, for
„regelret og rigtig" til at have Hjer
teanliggender. Hun var en fortrolig
Veninde af Carl Becks Søstre, især
Mina, der erklærede, at hun satte
hende høiere end Nogen, hun kjendte,
og i Stilhed mente, at hun netop var
bet rette Parti for Broderen.
Den eneste af de unge Piger i den
ne Kreds, fom Karl Beck ikke havde
et sligt Barndomsbekjendtflab til, var
Marie Forstberg.
Det havde varet noget, før han op
dagede, at den stille Pige var værd
at tale med. Siden havde det hem
melig plaget ham, at i Samtale med
hende faldt det, han sagde, faa let ned
til ubetydeligt Snak hun var faa
klar og sand og eiede et ganske mærke
lig smukt Smil til det, hun bifaldt.
Foran hende bar han derfor altid
frem den brede, mandige Side, fom
han vidste at føre med faameget Tæk
ke, og han drev derunder et Coquette
ri, som ikke undlod at gjøre fin Virk
ning hans Evne, eller hans
Svaghed, var kun altfor meget at
kunne give sit varme Væsen i Øieblit»
ket helt hen til ben Enkelte, fom op
tog ham. Hun fik et smigrende Inb
tryk as, at hans lette for ikke at sige
leflende Forholb til unge Damer hav
be sin egentlige Grund i, at han end
nu ikke havde sundet Nogen iblandt
dem, der var en Mands fulde Alvor
værd de var ham blot Tidsfordriv
for en ledig Stund. Og hun var
kun altfor villig til at fe Tingen i
dette Lys thi Carl Beck havde alt i
et Par Aar været hendes Hjertes
Helt. Hun] havde i den Tid af Ven
inder modtaget mangen en Fortrolig»
hed, fom bisse, om be havde set klart,
allersibst havde anbragt hos hende.
Skjønt stadig sysselsat, følte Elisa
beth sig dog friere derude i Landli
vet. Hun havde efterhaanden be
gyndt Bedre at komme tilrette med
Husvæfenet, for hvilket det viste sig
at hun igrunden havde et let Nemme,
og Madam Beck fatte Lib tit henbe i
mange Ting. Særlig forftob hun,
hvab man minbst skulbe ventet hos
henbe, paa en smuk Maabe at
varte op, og, naar ben ranke Pige mel)
bet udtryksfulde Ansigt om Søndags
Eftermiddagene i sin klædelige, stri
bede Sirtses Kjole og det hvide For
klæde bar The- eller Kaffestellet ub til
Gjæfterne i
Lysthuset, gleb ber mangt
et beunbrenbe Diekast hen paa henbe
thi bet var ikke vanskeligt at se, at hun
var en Skjønhed.
Marie Forstberg var bleven op
mærfsom paa Elisabeth, hvis Historie
hun kjendte, og søgte tit at retlede og
hjælpe hende. Uagtet beres forffjeU
lige Naturer og Samfunbsstilling
følte bisfe to Kvinber sig snart, om
ikke bragne til hinanben, faa gjensidig
eti Smule nysgjerrige. I Be
gyndelfen havde Pigen forekommet
ben unge Dame noget but og util
gjængelig. Hun havde ikke villet fe
de forfljellige Haandsrækninger og
Lettelser, som den Anden paa sin sæd
vanlige stille betænkte Bis gjorde
hende men allerede den næste Søn
bag takkebe hun med et faa vakkert
Blik.
At komme ind i hendes Fortrolig
hed, følte Marie Forstberg derimod,
var alt Andet end let.
Der var sjelden videre Ord at faa
af hende udenfor „Ja" og „Nei"
men desto mere taus Villigheb. Kun
strøg ber af og til en eller anben
Farvefliftning over henbes Ansigt,
som tilkjenbegav at hun tænkte Sit,
og noget kraftigt bract, næsten
støbenbe, i ben Maabe, hvorpaa hun
venbte sig fra henbe og ubførte Tin
gen efter sit eget Hoveb, naar hun
unbertiben ikke forftob, hvab ben An
den mente, viste, at hun neppe var
saa medgjørlig, som Becks troede.
Og saa maatte hun erkjende, at Elisa
beth havde et mærkeligt naturligt
Greb paa at klæde sig tækkeligt med
det svære, lyse Haar, simpelt opsat og
ikke saa meget fom et Baand over fin
Stand. Det var næsten, som hun
stulde være coquet, og dog kunde
Marie Forstberg, der var en fin Jagt
tager, ikke opdage et Glimt os Saa
dant hos hende.
Elisabeth forftob paa sin Side- me
get, gobt, at Marie Forstberg var ben
blanbt be unge Damer, som var nær
mest til at blive Søofficerens Brub,
og som tillige helst burbe blive bet,
ikke minbre ikrast af, hvab hun selv
var værb, enb af Huspolitiken, for
hvilken hun ikke manglebe Die. Uag
tet hun i fin egen Tanke kun stob som
en resigneret Tilskuer, skabte ber sig
ikke desto mindre i Ugens Løb et Ind
tryk hos hende, som ber om Sønda
gen, naar benne kom, altib udfordre
des en Tid til først at optø. Men
da kunde hun ogfaa meb Heftigheb
føle, at bet var ben eneste Kvinbe,
hun i Hjertet brøb sig om. Marie
Forstberg havde en egen Gave til at
vinde Mennesker, og forftob snart, at
hun her havbe vundet en Ven.
Til henbe kunbe Elisabeth nu en
bog mob Sæbvane vise sig adskillig
mebbelfom. Det breiebe sig jo i Be
flebenheb tilfønelabenbe mest kun om
Opdækning og Anretning men hun
vidste derunder hver Gang med megen
Finhed at give ben Anben fulb Ve
sted om Søofficeren og hvab ber kun
be vebkomme ham.
Marie Forstberg kunde ikke undla
be unbertiben at fæste fine kloge Øine
forfkenbe paa henbe forat forvisse sig,
om ber bog ikke var en Mening un
der. Men Elisabeth stod meb op
smøgebe ZErnter saa ivrigt i sit Ar
beide, at henbes Tanker klart nok vare
langt borte fra Sligt.
Carl Beck havbe bog ben hele Tib
havt fin egen stille Maabe at vise
Elisabeth Opmærksomheb paa. Hun
følte, at hans Øitte egentlig albrig
veg fra henbe, naar hun var inde i
Stuen, hvor optaget han enb fyntes
at være af be Aitbre, og at ben, hans
Blikke søgte efter, naar han fom hjem,
var henbe.
Men ber kom albrig et Orb, der
røbebe hans Følelse. Naar en Be
ffeb nødvendig maatte erindres, gav
han den aldrig til Søsteren alene,
men tillige til hende. „Hun glemmer
aldrig" sagde han, og Elisabeth
forftob, at han mente særligt og ube
tinget at kunne stole paa henbe.
Hans smukke Lystbaab, en lang,
fin, flarpbygget Jolle, meb en rød
Stribe og to flraa Master, hvil
ken han felt) nylig havbe ladet bygge
og kaldt „Svanen" —, laa ofte hele
Ugen fortøiet paa Bugten udenfor
Landstedet. Han var meget ængste
lig om den, og medens han var fra
værende, var det Elisabeht, som be
troedes at passe paa den. Der bar
altid Adskilligt, fom fluide iagttages,
særligt en Tid, da det nymalede In
ventarium fluide tørres i Solen, og
Beck gav hende i den Anledning man
ge Forholdsregler. Naar han kom
hjem, underkastede han hende gjerne i
en spøgenbe, barfl Tone en Exami
nation om ben han kalbte bet at hol
be „Standret".
„Hun er som en halv Sjømand",
lo han og skulbe egentlig have
en Blankhat meb „Svanens" Navn i
Guldbogstaver paa Baandet som en
Marinematros".
Af og til om Lørdagene kunde Løjt
nanten komme opefter Veien viftende
med et Brev i Haanden med mange
Poststempler. Det var fra Faderen
til hans Stedmoder, og Madam Beck
fatte fig gjerne hen olene en Stund
førft forat læfe det, og berpaa blev
ber almindelig Oplæsning. Elisabeth
horte ba meget beklemt efter thi hun
var altib faa usigelig bange for, at
ber fluide staa noget Galt om Salve.
Skjønt bett Yngste hin omtalte
Commission og egentlig kun kommet
derind forat udfylde Tallet, havbe
Carl Beck dog været faa helbig at
ubmærke sig ber, ibet hans afvigenbe
For flag af Formanben efter megen
Ventilation tilflut var lagt til Grunb
for bet hele Arbeibe. Denne, ber fom
de Fleste var indtaget i ben unge
Sjøløitnant, havbe i Fortroligheb ub«
talt dette til hans Far. Commissio
nen skulbe slutte veb Aarets Ubgang,
og Søstrene troebe nu, at ber enbog
vilde blive Spørgsmaal om en lille
Orben.
Unber et Besøg af Marie Forst
berg havbe Samtalen mellem Damer
ne i Stuen en Stund rpholbt sig veb
bette Emne, hun var længst ført
inb i Familiens Fortroligheb —, og
Elisabeth, ber var Tilhører, var for
sig felv af ben Formening, at en Or
ben vilbe klæbe ham smukt.
„Ja, bet tommer nu an paa For
manden, Kapteinløitnant Fergen",
yttrede Mina med ett vis Betydning
„hvab han gjør for ham! Han
holber faa meget af Carl og siger, at
naar be ere sammen, kan han næsten
ikke venbe Øinette fro ham. Han
har lovet at tomme he rub ektgang".
Marie Forstberg misbilligebe øjen
synligt, at ber flulbe gjøres Krus for
Kapteinen, thi hun svarede noget fort
og libt stødt:
»Det er dog Dygtigheden, som staf
fer din Broder Ordenen, og ikke
Kaptein Fergen, faa jeg indser
ikke
„Indser Du ikke det? Jo, min
Pige, man maa gjøre mange flige
Ting i Verden" sagde Mina lidt
ophøiet verdensersarent.
„Nei, jeg indser det if(e,"
vedblev den Anden forstokket og lidt
røb i Hovebet, „jeg vilbe nu heller
ingen Orden have end"
»Ja Du!" sagde Mina smigren
de, thi hun forstod, at denne var ble
vet ivrig „men vi ere nu ikke Alle
faa rigtige og retfærdige fom Du
Marie! og" tilføjede hun for at
komme fra det „Carl ved desuden
Intet af, at vi her i Huset gjør en
Smule Haneben for Kapteinen".
Elisabeth holdt i Hjertet med, Ma
rie Forstberg. Det ærgrede hende
blot, denne endog kun et Dieblik skul
de kunde tænke sig, at han vil nedla
de sig til Sligt.
Da Carl siden fom ind, berørtes
Ordensspørgsmaalet igjen i en spø
gende Tone. „Det flal jo afhænze
af Kapteinløitnantens Naade, hører
jeg", Yttrede Marte Forstberg
mod Sædvane noget spidst, idet hun
faa ned i Sytøiet.
„Aa jeg bryder mig ikke et Gran
om den Stads udenpaa Kjolen!" sva
rede han bredt og som kjed af at høre
derom.
Elisabeth syntes, det lød mandigt.
Man Sagen var, at Beck overmaade
gjerne ønskede „Stadsen" og hemme*
lig ærgrede sig over, hvad Marie
Forstberg havde bemærket. Hun var
gjerne hans fortrolige i alvorlige An
liggender, men fitte Udsigter i denne
Sag havde han fortiet, og han vil
de nu helst give det Udseende af, at
ben var ham saa rent ligegylbig.
At dømme efter den Mine, hvor
med hun sad stille og syede, var
Marie Forstberg heller ikke rigtig til
freds.
En Søndag bemærkede Elisabeth,
at han bar en Markblomst, som hun
havde lagt sra sig, i Knaphullet
paa sin Uniform. Det kunbe være
rent tilfældigt men hun vidste, at
han havde seet hende gaa med dett i
Haanden.
Man spiste Markjordbær til Mid
dag, og der var ingen Fremmede.
„ya", udbrød han med Et
Markjorbbær ti tusinde Gange hellere
end Havejordbær! Det er doz ett
ganfle anden Dust og Smag!"
Men hun syntes, at han havde seet
saa underlig paa hende, mens han
sagde det, og siden saa han længe
ufravendt ned i Tallerkenen. Hun
følte, at Yttringen vedkom sig, og
der var i det hele taget den Dag no
get Eget ved ham, fom gjorde hende
lidt urolig han stirrede saa oste hen
paa hende.
Da Madam Beck just havde en
usædvanlig lang Liste paa Hushold
ningsvarer, der fluide hentes inde i
Arendal, foreslog Carl Beck, at En
den næste Morgen fluide følge ham
ind med Seilbaaden forat modtage
Pakkerne. Da Madam Beck nævnte
Elisabeth, vandt Planen hans ivrige
Bifald men Elisabeth gik idetsamme
temmelig brant udaf Døren. Hun
var bleven røb i Ansigtet og kastebe
uden Dølgsmaal fornærmet meb Nak
ken, hvilket imiblertib blot bemærke
bes af ben yngre Søster Theas no
get sløve Blikke.
(Mere.)
Efter ben seneste Folketælling har
Lonbon nu 4i Millioner Indbyggere.
Vedbliver bens Tilvækst at gaa frem
efter bet hibtibige Forholb, nemlig i
Mill. for hvert 10-Aar, saa vil Lon
ben veb AarhunbrebetS Ubgang tælle
7 Mill. Mennesker, eller flere enb ber
var i bet samlede Englanb og Wales
i 1811. 1603 havbe Byen kun 15000
Jnbbyggere. I
be sibste 10 Aar er
Husene, ber rummer Beboelsesleilighe
ber, steget sra 207,000 til 320,000.
Lonbons seks Hovebjernbanelinjer be
fordre aarlig over 200 Mill. Reisen
be. Sporvognene beforbrer 150 Mill,
og Omnibusferne 120 Mill. Perfo
ner. Der sinbes desuden 11,300
Drosker, i hvilke har kjørt 30 Mill.
Mennesker.
Verdens længste Jernbane. Den
russiske Regjering har under Overvei
else Bygningen af Verdens allerlæng
ste Jernbane. Den vil gaa fra St.
Petersburg til Sillehavskysten, hvil
ket repræsenterer en Strækning af
temmelig nøiagtig et tusinde gamle
norske Mile.eller elleve tusinde Kilo
meter. Ideen høres næsten umulig
ud men det forlyder med Bestemt
hed, at en Fjerdedel af hele Bane
strækningen allerede flal være konstrue
ret færdig og opmaalt. Man gjør
Regning paa, at Amerikanerne vil
lade bygge en Jernbane op langs
Kysten af Alaska for at forene sig
med denne Petersburger Pacifik-Ba
ne. Over Behrings-Stræbet vil der
da bygges en Bro over be mange Øer,
som Strædet er opfyldt af. Vor Tid
har seet vidtløftigere Planer end disse
bli realiserebe, og kommer Peters
burger Paeifik-Banen istand, er rime
ligvis den Tid ikke fjern, da man kan
reise sra New-York til Paris paa
Jernbane.
„News" fra Walker, Iowa, siger:
„Vor gamle Ven, Robert Baird frtf
Muscatine, Iowa, har været Sekre
tær i Statens Senat og i mange Aar
en virksom Politiker, mett han har
aldrig været almindelig kjendt, før
han fit Colic og brugte Chamberlains
Colic-, Cholera- og Diarrhee- Mtb
bel og fom ind i et af deres Avertis
sementer. Nu er han berømt". Her
er, hvad Mr. Baird sagde: „Medens
jeg var i Des Moines, fik jeg et me
get haardt Mavetilfælde. I to Da
ge led jeg frygtelig. Jeg forsøgte
flere Midler fra Apotheferne men alt
forgjæves. Enbelig fjøbte jeg en li
ben Flafle af Chamberlains Colic-,
Cholera-og Diarrhee-Mibdel, og to
Doser af dette furrerede mig. Det
foster mindre, end Præparationerne
fra Apotheferne, og jeg har endnu
ende! igjen for fremtidigt Brug. Jeg
anser det fom et storartet Middel."
Flasker til 25 og 50c tilsalgs ved N.
I. Mortensen.
Barmhjertig var han. „Stal Løit
itanten ha sitt nye Uniform paa
Ballet idften?" spørger Oppasseren.
„Aa nei, Peter, det bryr jeg mig
ikke om. Der findes nok af ulykkelige
Fruentimmer før her i Byen!"
Knowltons Liniment er „Boss".
North Star Lung and Throat
Balsam er en fiffer Kur for Forfjø
lelfe og Hofte.
bidrager til at holde Kreaturene i gob
Stanb og sparer Halvdelen af Fode
ret, jllO
Kløe, Stab og Strammer paa
Mennesker eller Dyr kureres paa en
halv Time ved Brugen as Woolsords
Sanitary Lotion. Slaar aldrig feil.
Sælges ved Apotheker F. I. Knee
land, Fergus Falls. mr20
Naar den lille var syg, vi cat? hende Castoria,
Naar hun blev (tørre,hun skreg ester Castoria,
Naar hun blev Fröken,hun hang ved Castoria,
Naar hun fik Börn, hun gav dem Castoria.
(. De»« K D««c»n,
Läger,
tidligere sra Montreal Alm. Hospital
nu i Fergus Falls, Minn.
Kontor og Bolig paa Lincoln Avenue,
pecielt Opmserksomhed skjänkes Olen- og
Lrensygdomme
McLean Duncan.
jl6 ly
Tilberede» fun
N.K.
fait
Geo. C. Miles,
Apotheker«
Drugs, Mediciner, forfljellige Slags Maling og Malerolie
Fannm.
Hver ottende Bushel
bvftb De fan foabe Deres Hvede malet for ved
Parl RMer MöNe»,
Kvaliteten af Mel garanteret.
Vi tilvirker nu bele Byggryn.
A. Kirk.
I. S. Billings & Co. har fra en og en halv til to Millioner Fod af tøt
Lumber altid paa Haanden og kan desuden fra Sagmøllen skaffe Bjælker
eller firfltaaret Tømmer til hvilkefomhelst ©intensioner paa fort Barsel
Personer, som ønsker at bygge, kan vi forsyne med Udkast og Tegninger af
nyeste Mode saavel til Baaningshuse og Udhuse som Kirker og lignende
uden extra Udgifter. Øg fra vort store og udvalgte Oplag er vi istand til
at sælge Lumber til Priser, der vil passe for Kjøberen.
ilWts I. ®. Billings is Cv.
Et fuldt Oplag af
McCormick Twine-
og Jerntraad Bindere,
Heste tilsalgs.
Ole Bondy,
(Marmor- og Granit Huggert.)
R. Partridge, Eier.
Handler med Marmor- og Granit- Monumenter, headstones, tablets,
coping osv. og Arbeider as alle Slags henhørende til Gravpladse.
Idet jeg etablerer denne Marmorforretning paa dette Sted, tillader jeg
mig at henlede Opmærksomheden paa, at jeg er istand til at levere alt, hvad
De behøver fra en Forretning fom denne. Bærfsted paa Hjørnet af Bis
marck Avenue og Court Street.
hackor«
Sælges af atie^
Sælges af aiie
$5rocerit?anblcre
iWWACL.^ \n\n Af
I
o na s Lie.
Knowltons Stock Fattener
Börn skrige ester Pitchers Castoria.
Geo. C. Miles.
mr23tf Fergus Falls, Minn.
Lumber! Lumber! Lumber!
Shingle. Shingle.
Lath.
Moline-Vogne, Ploge, Hesteriver og Twine.
Fergus Falls Marble 4 Granite
Works
Battle Lake.