Fergus Falls ugeblad. [volume], July 03, 1889, Image 5

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Vi afslutter idog Referatet af Sy
nodemødet. Mødet var en liden
e i v e n e for vort Kirkefolk i
denne Egn, og bet har vistnok efter
ladt sine Minder og sin gavnlige
Jnflydelse. Man maatte være døv
baabe paa Øre og Sind, forat der
under en Sammenkomst af denne
Art, hvor jaa meget blev talt og for
handlet, ikke flulde være noget, som
efterlod sin velsignelsesrige Virkning.
Mødet var baade lærerigt og opbyg
geligt, og det maa ansees som et Gode
for en Menighed, at den faar Aars
mødet i sin Midte. Men der var en
Tinz, som vi misbilliger derved, og
som alle Kristne uden Hensyn til
Samfundsbaand skulde misbillige,
og det er den Ufordragelighed,
som ganske frit aabenbarede sig i
Mødet, itaac det gjaldt andre Sam
fund. Er det ikke smerteligt, naar
der f. Ex. under Forhandlinger om
Missionen, som idetmindste fötegives
at ste til Guds RigesFremme,stal solde
Udtryk som, at „andre Somfund æder
os op". Den Kristne soar naturlig
vis Lov til at tage ogsaa dette i den
Bedste Mening, om han kan, og tro,
at det er Iveren forat være den før*
ste til at tjene Vorherre, fora kan for
lede en til at druge jaa tvivlsomme
Udtryk, men end den Ugudelige, som
hører det, hvilket Indtryk maa han
faa deraf? Er der nogen Rimelig
hed før, at han kan antage det for no
get bedre end den saa almindelig
kjendte Følelse, der ikke under andre
noget? Man skulde tro, at naar
Gjerningen blev gjort, saa var dette
det vigtigste. Hvilket Samfund der
ved denne Sags Fremme vandt mest
i udvortes Styrke skulde være en
Bisag, da Vorherre vel neppe vil op
holde sig derved, naar Regnskab stal
aflægges. Den nævnte Udtryksmaa
de giver imidlertid Indtryk of, at disse
Ting har byttet Plads.
Og det her citerede var ikke det ene
ste Tilfælde, hvor Ufordrageligheden
korn tilsyne. Det vilde være urigtigt
at nævne det, om faa var, thi da maat
te det hellere tilskrives Overilelse hos
den enkelte. Men noget lignende
blev gjentaget atter og atter ja endog
bibeholdt, naar der ved et specielt
Tilfælde blev gjort opmærksom paa
det uheldige i, at et lignende Udtryk
slulde blive protokoleret.
Nei, det være det ene eller det an
det Samfund, flig skjødesløs Tale
maade, for ikke at kalde det noget
værre, skulde man banlyfe. Kirkefol
ket skulde huske paa, at der er en Ho
ben andre, som veier ikke blot dets
Handlinger men ogsaa dets Ord og
bedømmer det derefter. Og man
skulde søge at uttdgaa at rive ned med
den ene Haand, hvad man har bygget
op med den anden.
Det er vel ikke muligt, at Mr.
Vinje for Alvor fan mene, at Verbet
at lede stal forklares saaledes,
fom han gjør i fin Artikel i dette Nu
mer af Bladet. Mr. Vinje ved vel
ligesaa godt som enhver anden, at der
er en Mængde Ord, som foruden sin
ligefremme og oprindelige Betydning
ogfaa har en billedlig. Og han ved
vel ligesaa godt font nogen, at naar der
tales om Seder i en politisk Bevægel
se eller i en Organisation, saa er det
netop den figurlige Betydning af Or
det, font benyttes.
Dette lille Hul maa ikke Mr. Vin
je faa Lov til at mutte ud igjen
nem.
Ordet Leder betyder naturligvis i
i denne Forbindelse en, hvorom en
større eller mindre Flok af ligesinde
de frivilligt flutter sig, fordi de paa
en mer eller mindre tydelig Maade
føler, at han er den, font forstaar
dem og er istand til at føre dent og
deres Sag fremover. Pifl og Baand
eller Tvang kan der begribeligvis ikke
blive Tale om, thi i det A ieblik, no
get faadant skulde behøves, har Le
deren tabt sin Magt. Han kan ikke
være Leder længere. Dette er vor
Ide om en Folkeleder, og det er en
saadan, hvorom Talen hor været.
Har paa den anden Side Mr.
Vinje virkelig ment, hvad han siger,
da er det ikke at undres otier, at han
vil stenge Døren i Alliancen for alle
Ledere. Vi vil overlade til Læseren
at danne sig sin Mening om. enten
Vinje virkelig har ment en saadan
Oxedriver eller et, naar Ordet Leder
har været brugt i den tidligere Dis
kussion. Vi har talfald ikke ment
det og vil ikke heller herefter have Or
det sorstaaet saaledes i
en saadan For
bindelse.
Naar Mr. Vinje længere ud i Ar»
tikelen gjentager sin Udtalelse om, at
„Situationen flaber sine Mænd" og
forklarer dette paa den eiendommelige
Maade, som han gjør, da ved vi ikke,
om vi kan gaa med paa dette nu læn
gere. Før han lom med sin Forkla
ring, var vi enig med ham. Vi tror,
Historien godtgjør, at Situationen
har flabt Ledere eller Talsmænd,
men ikke „Tutarhorn" eller Maskiner,
som vel dette nærmest maa blive. Bi
kan ikke lade være at tænke paa Tele
fonen, der jo er en udmærket Tale
mafline men en meget flet Talsmand.
Hvad angaar den Oplysning, Mr.
Vinje giver om sit Møde med den
foregivne Allianceleder, og de Be
tragtninger, han anstiller derover,
da kan der være adfl illigt at sige der
om. For det første er det ingen af
os, som ved om det virkelig var en
Stllianceleber, Mr. Vinje henvendte
sig til. Og i ethvert Fald forekom
mer bet os, at det maa være temme
lig ligegyldigt, hvad han sa', hvis
han er en jaadan Oxedriver, som Mr.
Vinje forstaar ved Leder. Allian
een vil vel neppe vedkjende sig no
gen saadan Leder alligevel.
Men lad det hermed være, som det
vil. Lad os se, om Svaret ikke er
nok saa korrekt, talfald hvad den før
ste Del angaar. Han siger nemlig,
at Segislaturmedlemmcrne allerede
har faaet sin Jnstrux. Dette fik de
tydeligvis i de Resolutioner, som blev
vedtagne, dengang de blev nominere
de ved Conventionen i Fergus Falls
tfjor Sommer. Og dersom ikke
Mr. Vinje ialfald paa en indirekte
Maade gjorde sin Indflydelse gjæl
dende der, enten font Vælger eller
Alliancemand, faa er det hans Skyld
ogf ingen andens.
Som bekjendt optraadte ikke Alli
ancen fom ett egen Organisation ifjor,
men dens Mænd søgte at vinde Her
redømmet i den republikanske Conven
tion. og vi tror, dette lyktes, thi Alli
ancens Præsident. Mr. Hompe, blev
valgt til Formand for Conventionen
imod Sagfører Williams, og paa Re
folutionskomiteen var C. S3. Brand
borg Formand,
03
Brandborg er be­
kjendt for en udpræget Alliancemand.
Vi tror derfor, det trygt kan siges,
at Alliancen her ibeunindfte var med
og gav Legislaturmeblemmerne fin
Jnstrux. Men enten den var med
eller ei, er det lige sikkert, at vore Re
præsentanter fik sin Jnstrux.
Hvad den sidste Del of den fore
givne Leders Svar angaar, at det
fluide være uden Nytte at give dem
flere Jnstrnxer, da kan vel ogfaa det
te være korrekt. Det beror paa,
hvorledes man forklarer det. Hvis
man f. Ex. med flere Jnstruxer me
ner andre, som ikke stemmer overens
med de første, da er bet ret nok, men
dersom det er Meningen at udestenge
Vink eller Raad, som er i Samklang
med den tidligere givne almindelige
Jnstrux, saa fan det vel aldrig være
ret. Og vi synes forftaa, at det er
det sidste, Mr. Vinje mener.
Men hvorfor fluide nu da Mr.
Vinje endelig lade sig dupere af denne
Mand? Kunde han ikke uden videre
enten alene eller sammen med
andre have henvendt sig til
vore Legislaturmedlemmer, faa
havde han faaet fe, hvad de vilde ha
ve gjort. Det er os befjendt, at vo
re Legislaturmedlemmer netop øn
skede at høre fra sine Vælgere paa
denne Maade. Det er os ogsaa be
fjendt, at flere Enfeltmænd henvendte
sig til dem med fit Raad, og at det
blev fulgt. Derimod er det os ikke
bekjendt, at nogen uden Folket gjen
nem sine Delegater vovede at give
dem nogen bestemt Jnstrux. Ikke
engang nogen Avisredaktør vovede
dette, saavidt os bekjendt.
Angaaende Nødvendigheden af at
organisere Alliancen paa en anden
Maade end jom hidtil vil vi kun sige,
at det kan gjerne være, at en anden
Maade er heldigere. Bi vil ikke nu
sige noget for eller imod dette. Men
her vil Ugebladet nu ætte en liden
Pind, og jaa vil vi fe, om Mr. Vin
je fan tage den op. Hvorfor gaar
iffc Atliancefolfet i Countiet løs paa
Tingen og fixer den op saaledes, som
jom det vil have ben? Det har jo i
sin Magt at fjøre Leberne paa Dø
ren hvab Dag som helst.
En storartet Skole-Picnic, hvori
13 Skolebistrikter beltog, blev afholbt
i Norwegian Grove sibste Onsbag.
Efter et meget rimeligt Overflag var
ber 1200 Mennesker font beltog, Ame
rikanere og Skanbinaver om hveran
bre. Det var ogfaa fom etflags Op
visning fra Børnenes og Lærernes
Side, og hvert Distrikt optraabte her
unber hver for sig. Der var ca.
500 SBørtftilftebe. Tilstelningen holb
tes paa Past. Rosholbts Farm, hvor
hans Mentgheber i Norwegian Grove
og Tronbhjem for et (eller flere) Aar
siben har bygget op et libetKjøkken, som
bruges blot veb saabanne Leiligheber.
Ligelebes er Kiøkkentøi kjøbt og opbe
varet her for somme Øiemeb. Bæn
ke, Talerstol og anbre Requisite er
ogfaa opført. Enhver Deltager meb
bringer Mab og formobentlig Melk
og lignenbe, men bet overgives til
tt
fælles Kjøkfenregtntente, og matt hol
ber et stort fælles Maaltid font de
gamle Grækere. Det er blot den
spartanske Suppe, sont mangler. Det
var, som ovenfor antydet, ikke første
Gang, man gik faa storskibs tilværks.
Det er begyndt at blive en aarlig
Begivenhed i den nordvestlige Del af
Countiet.
Rufhford, Fillmore County, 28de
Juni. En meget stærk Storm gik
herover den 26de ds. Den har raset
over en Strækning 30 Mile lang og
3 Mile bred, og den Skade, fom Grø
den her har lidt, anflaaes til §160,000.
Hertil kommer Tabet af ihjelflaaede
og druknede Kreature, font betydeligt
vtl forøge nævnte Beløb. Stormen
var fulgt af et Regnskyl, der helst
maa benævnes Skybrud. Landet
sattes mange Steder flere Fod under
Vand. Jernbanesporet blev bort
flyllet paa flere Steder. Andrew
Thompson fra 9)ucatan druknede og
en anden Mand flal være druknet
nær Houston. Mr. Chapel pløiede
sin Mais, ba Stormen kom. Han
spendte Hestene fra, men han var ikke
kommet mere end nogle faa Rod, før
Strømmen førte Ploven afsted. Der
faldt Hagl, der var fire Tommer i
Gjennemfnit og Træerne ftaar nu
ganfle nøgne for Løv. Skaden kan
endnu ikke overflues, da der kommer
saa faa Underretninger fra det af
Stormen herjede Distrikt paagrund
af de ufremkommelige Veie.
Prof. H. H. Bergsland fra
Fillmore County flal blive Bestyrer
af Hauges Synodes Præsteflole i Red
Wing iftedetfor Prof. Meland, der
flat blive Præst sammesteds.
En 15 Aar gammel Pige i St.
Cloud blev forleden ihjelflaaet af
Lyne!.
En hel Del homeopathifle Læ
ger holdt forrige Uge et Møde i
Minneapolis.
En svensk Gut i Minneapolis,
Herman Jsacson, blev ihjelflaaet
28de ds. under Arbeide i et Sten
brud. Et Par andre korn ogsaa til
flade.
En ung Lithograf, John Klu
ber, i Minneapolis druknede forleden
i Mississippi, medens han sammen
med fine Kammerater Badede sig.
Mille Lacs-Oprøret, som faa
saa stygt ud i Aviserne, havde nok
ikke saa farlige Følger. Sven Mag
nusson, som blev fludt og indlagt
paa Hospitalet i St. Cloud, er reist
hjem og flal være næsten helbredet.
Beckman og Peterfon, de to
Vogtere i Rochester Sindssygeasyl,
der dræbte Patienten Taylor Combs,
har faaet fin Dom. Den første er
dømt til 4 Aars Strafarbeide for
Mandrab i anden Grad og den anden
til tre Aars for Overfald i anden
Grad.
„Fergus Falls Journal" med
deler, at der Nat til Tirsdag sidste
Uge font en Røver ombord paa Træ
net mellem Safe Parf og Audubon
ret i nord herfra. Han fatte sig i
Besiddelse af Penge og Værdifager
tit et Beløb af 40 til 50 Dollars og
forsvandt, udeu at man funde fontnte
ham paa Spor. En Mand, som satte
sig til Modværge, blev fludt og slemt
simret i Brystet. Han blev dragt
til Læge i Detroit.
Endel storartede Bedragerier
er fomne for Lyset i St. Paul. En
Bande af
Real-Estate-Svindlere
har
huseret i længere Tid, indtil endelig
en af dem, Louis Stensgaard, for
leden blev arresteret for at have laant
Penge paa Eiendontme tilhørende
andre. Han forsøgte at faa et Loan
paa $4,500 mod Pant i en Block
Land værdsat til §15000, som tilhør
te en Brygger i Chicago ved Navn
Uhlein. Han foreviste et Skjøde,
hvorpaa der stod, at han havde kjøbt
omhandlede Eiendom for H120G0.
Det viste sig imidlertid at Skjødet
var falskt. Denne Opdagelse har
ledet til at flere Perfoner, S eller 10,
er blevne anholdte, der hor gjort sig
skyldige i lignende Forfalskninger, og
fom synes at have opereret i Fælles
flab. De Bedragerier, som disse
Kjeltringer har udført, antages at
gaa op til §200,000.
Clara Blatz i St. Paul, font
myrdede sin Elsker Doherty, har nu
været for Retten. Af Forhøret frem«
gik, at hun var et løsagtigt Fruen
timmer, og at hendes Elsker var et
ligesaa daarligt Mennefle. Hun hav
de ikke seet ham paa en Tid og antog, at
han var hende utro. Hun tog der^
for ett Revolver og fatte paa sig en
Parryk og gik ud for at opsøge ham.
Hun traf ham paa Gaden og uden at
veksle et Ord med ham, skjød hun ham
død paa Flekken. Hun sagde, straks
hun blev arresteret, at hun fljød
Doherty af Hevn. Under Forhøret
lad hun, font hun ikke erindrede at
have udført Udaaden men mener, hun
har begaaet den i et Anfald af tem
porært Vanvid. Men endfkjønt For
svarets Forsøg paa at bevise, at
Mordet var begaaet i Vanvid, var
mislykket, og det tvertimob syntes
aabenbart at Morbet var planlagt,
blev hun alligevel ikke sunden flyldig.
Juryen var ude to Dage og to Næt
ter. Dommeren sandt da, at den
havde siddet længe nok, og gav den
Afsked. Det viste sig nu at 10 eller
11 havde været for Frifindelse, me
dens en paastod, at hun var flyldig.
Havde det været Doherty, som havde
fludt Clara Blatz, mon iffe Juryen
da havde fundet Morderen flyldig?
Sagen maa altsaa nu tages op igjen
for en ny Jury.
En liden Pige i Red Wing
hostede forleden op en Knappenaal,
fom hun svælgede for 10 Aar siden.
To Brødre ved Navn Boise,
18 og 16 Aar gamle, druknede forle
den ved Holy Crojs 12 Mile fyd
for Moorhead. De gik udi Elven
for at bade sig sammen med en tredie
Gut. Ingen af dem kunde' svømme.
Jeremiah Prendergast herfra
Staten har faaet de fleste Prisbeløn
ninger af Akademikerne ved det be
rømte gamle Jorgetown College paa
Promotions-Dagen den 25de ds. Han
fik seks Medaljer foruden Præmier
bestaaende i Penge og andre Sager.
I
Minneapolis har Byraadet
nægtet at udstede License til nogen
Saloonmand, jom tidligere er funden
skyldig i Overtrædelse af Loven om
Ubsfjcenkmng. Hidtil flal der være
over tyve Stykker, fom er bleven
nægtet Bevilling.
Dakota.
9)ankton, 21de Juni. Brendevins
handlerne i Syd-Dakota har organi
seret sig for at medarbeide Prohibiti
on. Ved Valget i Oktober vil det vise
fig, hvem der er de stærkeste. Det an
tages ialmindelighed nu, at Prohibiti
onisterne vil gaa af med Seieren. De
har faaet ind Bestemmelse om Prohi
bition i Sioux Falls-Constitutionen.
Fargo 28de Juni. Skandina
verne i Nord-Dakota organiserede
idag en Forening under Navn af „the
Skandinavian Union of North Dako
ta". Hensigten er at sikre sig den po
litiske Indflydelse, font de efter sit
Antal med Rette tilkommer. Man
betragter det som et Sideflud tit Far
meralliansen.
En 16 Aar gammel Gut i
Grand Forks, Herbert Bates, drukne
de forleden i Red River under Bad
ning.
Udlandet.
London 29de Juni. Breve fra
Vest-Afrika stadfæster tidligere Med
belelser om den sørgelige Stilling,
hvori Stanley flal være kommen.
Det heder, at hans Haar er blevet
hvidt som Sne, hans Klæder er bare
Filler, han er uden Sko og derfor
nødt til at svøbe Skind om sine Fød
der.
Berlin 29de Juni. Det Heber,
at be russiske Tropper, fom ftaar veb
den tyske Grændse, stadig modtager
nye Forstærkninger. „National Zei
tung" skriver, at England paagrund
af Ruslands Fremgang i Central
Asien maa føge at komme i Besiddelse
af Suezkanalen. Der er alle Betin
gelfer fothaanben, tit at et fransk
russisk Forbund kan komme istand
imod England, der vil tvinge dette
Land tit at blive et modstridende
Medlem af den europæiske Fredsliga.
Nordtyske „Gasette" fortsætter med
sine Angreb paa den schweitzifle Re
gjering, fordi Nihilister og Sociali
ster faar uhindret opholde sig i Lan
det. Bladet foreflaar at dele Schweitz
mellem Frankrige, Tyfltand og Ita
lien og paastaar, at dette vilde bidra
ge meget til at styrke Freden ved at
bringe Tyfllanb og Italien i birefte
Forbinbelse gjemtem St. Gothard
Tunellen og give Frankrige Erstat
ning for Tabet af Elsas og Sovrin
gen. Den srtftnbebe Presse har ingen
Sympathi mcb be officielle Angreb
pact ben schweitzifle Regjering, hvilke
allerede har havt en skadelig Jnbfly
belfe paa Forretningerne mellem tyske
og schweitzifle Hanbelshuse.
Der er ublovet en Belønning af
$250 til ben, jom fan opbage en ny
Sygbomsfpire. Den Theori holber
font befjettbl paa at vinbe Jnbgang,
at (Sygbom og Døb foraorfages af
mikroskopiske Organismer, og nu
gjælber bet at opbage og skjelne bis
se. Siben Professor Koch opbagebe
Comma-Bacillen font Aarfag til Ko
lera, har man ved fornyet Iver ka
stet sig otier disse Undersøgelser, og
bet antages, at den nævnte Beløn
ning vil opmuntre til end større Iver.
Belønningen gives af be velbefjendte
Chemister Wells & Richardson Co.,
Glem ikke
Vi vil mebbele vore Læsere, at den,
som interesserer sig for Træplantning
kan erholbe en Bog. fom hanbier ber
öm, tilsenbt frit ved at tilskrive Mr.
C. L. Smith, Sekretær for Minne
jota State Forestry Asjociation,
Minneapolis, Minn. Det lader til
at være en meget nyttig Bog, og vi
flal maafle ved Seilighed optage endel
af den i Ugebladet. Bogen er paa
Engelsk. Den, som agter at benytte
den, bør strive efter ben nu flrax, da
vi forstaar, at næste Aars Træplant
ning bør forberedes allerede ihøst, og
Bogen vil følgelig da ogfaa komme
til Nytte ihøst.
9
it Er De er i Byen, at gaa iub i City Drag Store
og faa cu Hestedoktor-Bog paa 100 Sider frit.
Det er en Bog, som enhver Farmer burde have..
Dersom De behøver noget i Retning af rene Apotekervarer, Patent
Mediciner, norske Præparationer, Maling, Olie, Skolebøger, norfle Bøger,
Luxusartikler, Parfumer ofv., da sindes de her.
Og glem ikkh at jeg bar gjort rent Parisergrönt og
Londonpurpur for Insekter paa Poteter til en Specialitet,
vg jeg vil sälge disse Stoffe saa billigt, som en ren Artikel
kan sälghs.
A I. KueelsnS.
City Drug Store, 127 Lincoln Avenue East, Fergus Falls, Minn.
P. S.: Vil sende Hestedoktyr-Bogen frit til hvilkenfomhelst Adresse
ved Modtagelsen af oc i Frimærker til Betaling af Portoen.
The all steal light running Harvester & Binder er fabrikeret af
angle steel. Tet er den stærkeste, bedst fabrikerede cg varigste Høstemaflf
ite, jom findes. Ter er Maskiner for to eller tre Heste. K cm cg fe den'
før du kjøber.
DcitzlettestHg bedste Binder i Verden.
O. Bertelsen & Co.,
har siytttt til Kept. Coles tidligere Maflinudfalg, Lincoln Ave. \n\n Minnesota.
og bet er Vermont Microscopical
Association, som bekjenbtgjør om
ben.
E. I. Webber, Agent.
Fergus Falls.
Agenter, Fergus Falls, Minn