Fergus Falls ugeblad. [volume], July 17, 1889, Image 2

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Fra Moderlandene.
Norge.
Udnævnelser: Professor Getz til
Rigsadvokat'. Personelkapellan Yong
(Søndre Aurdal) til Sognepræst i
Rouland (Kristianssand). Sogne
præst Wicklund (Lurø, Tromsø) til
Sognepræst i Etne. Sognepræst
Berner Aamli, tilSognepræst i
Len-
viken (Tromsø). Seminarvestyrer
Gløersen (Hvideseid) til Andenlærer
i Hamar.
Gerners nye Mølle paa Moss
nedbrændte Nat til 24de Juni. As
surancesum 365.500 Kroner.
Typografstreiken i Kristiania
har nu varet i 16 Uger og fortsættes
fremdeles.
Et nyt Væveri stal opføres
ved Bryn Station i Aker. Eier er
Grosserer Pettersen i Kristiania.
Den norske Sangerinde Frk.
Sigrid Wolff er engageret ved den
kgl. Opera i Stockholm fra næste Sæ
son.
Tørken holder nu paa at øde
lægge Ager og Eng opover Østerda
len. Gid der snart kom Regn, skriver
„Fjeld Ljonv' sor 18de Juni.
Stavanger Formandflab og
Magistrat samt Børskomite og Han
delsforening har afsendt et Takketele
gram til Storthinget for den bevilge
de Englandsrute.
Ogsaa norsk Brødudførsel. I
første Halvdel af Juni Moaned er ifl.
„V. G." udført af Bagere i Kristia»
nia sjøværts til Strøm stad og Gøte
borg omkring 60,000 Kilo Rugbrød.
Stortinget har bevilget 200,000
Kroner af Statskassens kontante
Beholdning til Laanesond fot Frem
me af Landets Fiflerier.
Afsked. Sognepræst I. P.
Hveding i Fuse har ifl. „Bestlp."
indgit Afskedsansøgning. Hr. Hveding
er 72 Aar gammel, blev i
1855 perso
nel Kapellan i Stavanger, i 1861
Sognepræst til Hyllestad i Bergens
Stift, hvorfra han i 1868 forflytte
des til fit nuværende Embede, som
han altfaa har indehavt i over 20
Aar.
Millioner af Insekter gjør i
tørre varme Sommere megen Skade
paa Jordens Grøde, skriver „Fjeld
Ljom". Fra baade Vestland og Øft,
land berettes om graadige Ødelæg
gelfer. De forleden
i „Opl. Av", om
talte bittefmaa Insekter, som foraar
fagede Ødelæggelse paa Thirnotheien,
flat tilhøre en ganfle liden Flue, „Mi
nerfluen", der minerer og ødelægger
Kornbladene famt Bladene paa The
mothei og andre Græsarter.
Frithjof Nansen agtes ansat som
Konservator ved Universitetets zooto
miste Musæum. Den tidligere Kon
servator havde enoarlig Søn af Kr.
1400. Men da man rimeligvis fynes,
det er Skam at by en Frithjof Nan
sen en flig Søn, vil man lægge paa,
faa det blir 3000 Kr' Det fan være
bra nok. Men Nansen er faa fjæl
en Kar, at han berger sig, nok om
man ikke opretter et Embede for ham.
Desuden han vil jo ætte afsted
til Grønland paa en ny Frisk, og
hvorledes stal han da være Konser
vator i Kristiania, skriver „Fjeld
Ljom".
Som Eksempel paa Dyrenes
„beregnende Forstand" skrives i „Sta»
vanger Avis": En Mand paa en
Gaard i Thime havde en stor blak
Hoppe, der altid lukkede sig ind
i Stal
den selv idet den bare med Mulen
lettede Krogen op, gav Døren, der
gik indover, et Tryk og gik ind. Laa
der sor Eksempel Korn paa Laaven,
brugte den samme Omgangsmaade
med Laavedøren, lukkede den op, gik
ind, satte tillivs den attraaede Havre,
og faa til i al Stilhed at komme ud
igjen. Samme Hoppe sprang Gjær
der noget rent forfærdelig, hvorfor
den bestandig maatte gaa med „Lang
hapt". Trods Haptet saa den som
oftest sit Snit til at gaa hjem i Nabo
ens Ager paa den mørkeste Tid af
Natten, spise sig godt mæt og faa dra
ge afsted igjen til den yderste Ende af
den Mart, hvor den havnede der stod
den da ganfle rolig og med den mest
uskyldige Mine af Verden. Hoppen
var støkken, og Ejermanden drak sig
gierne et Rus paa Byveien men det
hændte aldrig, at den løb ud, naar
Manden var fuld, men var han nor
mal, var hun ikke bange for at tage
en Ekstratur rent overordentlig hur
tigt. Den fprang heller aldrig ud,
naar Børn kjørte den. Hvad Aarsa
gen var tit den Støkkenhed, der saa
forskjellig brugtes, tør jeg ikke sige no­
get bestemt om, men er mest tilbøjelig
til at tro, den gjorde sine Turer for
Moro.
Ulykke ved Torden. Fra Osen
strives til „Opl. Avis": Pinseaften
Kl. 5 hændte den Ulykke paa Gaar
den Gjevoldshaugen ved Osen, at en
Hest, tilhørende N. Neergaard, blev
ihjelflaaet af Lynet, medens den stod
paa Stalden. Lynet flog ned i Lade
bygningens Tag, gik videre nedad en
Stok, hvorpaa Opkjørselsbroen hvi
ler og splintrede en Del af denne li
ge ved Staldvæggen. I Stalden,
hvor Dyret stod, faces ingen Skade
eller Spor overhovedet. En Lykke
var det, at Huset ikke tog Ild, thi i
saa Tilfælde havde rimeligvis hele
Gaarden gaaet i Vaflen, da der med
Tordenen og Regnen fulgte en stærk
Storm.
Streike. Det franske Grube
kompanis Arbeidere i Bamble ned
lagde forleden Arbeidet, idet de gjor
de Fordring paa en forandret Søn«
ningsordning og noget høiere Løn
ning. Forlangendet udgik fra Mi
nerne. Paa Grund af den udbredte
Streike blev der ifølge „Grenmar"
sendt Meddelelse til Fogden i Bam
ble, Hr. Blichfeldt, der afreifte fra
Skien til Aaftedet med to Politibe
tjente. Efter Underhandlinger er
Streiken nu hævet, og Arbeidsstyrken
ca. 300 Mand har atter gjenoptaget
Arbeidet, efteråt Direktøren havde
imødekommet Arbeidernes Forlangen
de.
Et Insekt faldet „Aam", herjer
Markerne paa mange Gaarde ret
grundigt herinde i Aar, skriver „Jnd
trønderen", saaledes at de lyse Udsig
ter for et godt Foderaar paa mange
Steder er fuldstændig tilintetgjort.
Den forekommer ualmindelig talrig og
kan i Søbet af ganfle fort Tid lægge
store Engstræfninger ganfle brak«
Den optræder først paa Mofeland,
men sparer heller iffe andre Græsar
ter. I
mindre end 2 Sekunder for
maar den at afgnave et Straa, og
naar den faa optræder i tnsinvis, ja
millionvis, kan mon nok tænke sig,
hvordan det fer ud, hvor den drager
frem. Gaarden Sangli i Henning
Sogn i Sparbu flal være fuldstændig
fort. Den forekommer ogsaa længere
nord end i Jndherred. Saaledes
flal den paa en større Gaard i Over
halden paa et Engstykke paa omkring
100 Mæling i Søbet af ganfle
kort
Tid have afgnavet hvert eneste Græs
straa. Ogsaa i Bærdalen er der me
get Aam.
Et stort Taterfølge var forleden
i Skien. De blev ikke længe der thi
Politiet førte dem ud af Byen, Uden
for Klosterbroen begyndte de ifølge
„Varden" at gjøre ordentlig Spetak
kel. Kvinderne begyndte først og slo
ges som nogle rene Furier. Derpaa
fortsatte de sin Marsch udover til
Graaten, hvor de holdt et saadant
Spetakkel, at Lensmanden saa sig nød
saget til at forlange Militærhjælp.
Da Soldaterne kom tilstede, faldt de
til Fode og forføiede sig væk med sin
Jagt. Men det var ikke slut hermed.
Nede ved Kjørbæk begyndte de rigtig
for Alvor at flaa sig løs. Atter maat
te Soldaterne ud men nu vilde Ta
terne vise sig font Helte og forsvare
sig til det yderste. De fljød omkring
sig med skarpt, saa mon blev nødt til
at uddele skarpe Patroner til Solda
terne. Disse var paa sin Side heller
ikke uvirksomme, men stormede Jag«
ten og tog med sig 5 af Urostifterne.
Disse blev ført til Skien og indsat i
Arrest. Hver af dem blev ilagt en
Mulkt paa 60 Kroner. Blandt de ar
resterede var en as de bekjendte Grif
fenfeldter.
Fra Østre Toten meddeles til
„Samhold": Nylig forsvandt fro
S kydsstationen Tr og stad i To tenvix
en 45 Aar gammel ugift Budeie.
Man fatte sig straks i Bevægelse for
at opsøge hende, ligesom Sagen blev
anmeldt for Fogden og Lensmanden,
men borte var og blev hun indtil nu i
Mandags,? Dage efteråt hun for
svandt. Da fandt man hende. Nævn
te Dag var en Skytter oppe i Aafen,
og idet han asfljød sit Haglgevær
mod en Hølaave, som stod der, for at
faa Ladningen ud af Geværet, kom
mer en liden Stund bagefter den fav
nede Budeie ud of Laaven med et net
op født Barn paa Armene. Det flal
have været hendes Mening at opholde
fig i Laaven, til hun sultede ihjel.
Og havde ikke omtalte Skytter tilfæl
digvis kommet til Stedet, vilde hun
efter ol Sansynlighed have bragt ben
fortvivlede Beslutning til Udførelse.
Det antoges, at den Sfræf hun fom i
ved det affyrede Skud, har fremskyn
det hendes Nedkomst.
I
Moss stod forleden Brud
gom og Brud for Alteret, da der
pludselig lød Brandsignal, hvorfor
Brudgommen, som er Brandsoldat,
maatte løbe sin Vei. Det vakte na
turligvis stor Bestyrtelse i Kirken
men Bruden tog Sagen roligt, thi
blev fyun ikke gist den Gang, saa
blev hun det vel en anden Dag.
Ishavsfangsten. Ifølge „Tøns
bergs Blod", er til Sandefjord ind
kommet Bottlenosesangeren „Fortu
na" fuldlastet (108 Stykker deri
blandt en stor Nordkaphval.) Den
beretter, at den praiede i Slutningen
of April „Franklin" med 36 Bottle
nofe, „Aris" med 21, „Fremad" med
18, „Penda" med 13. Alle disse
tilhører et tysk Selskab. „Fortuna"
har ikke feet noget til norfle Bottleno
fefangere, da de befinder sig paa et
andet Fangstseldt. De første Pro
dukter as Aorets Sælfangst kom til
Tønsberg forleden, idet Dampskibet
„Mandal" bragte 2800 Skind, oplos
fet i Vardø fra „Hekla".
Et Luftsprang. „V. G." dri
ver: Søndag Eftermiddag famlede
der sig Tusender af Mennesker i og
omkring Tivoli.
hans Gade og Studenterlunden var
der pakkende fuldt af Folk, fom ven
tede paa det interessante Skuespil,
Tivoli vilde byde paa. Inde i Ha
ven havde der ligeledes samlet sig et
talrigt Publikum, som med spændt
Interesse betragtede Forberedelserne
tit denne hos os enestaaendc Lustsærd.
Klokken 6 var alt parat, oz Professor
Mizen, der er en ganfle ung Mand og
liden as Vekst, satte sig i en „Baads
mandsstol", der var fastgjort i Ballo
nens Net. Faldfljærmen var fast
hestet ved Siden of Ballonen. Sao
bar det tilveirs under Publikums
Bifaldsraob. Der blæste en frisk
sydvestlig Vind, som kastede Ballonen
flere Gange temmelig voldsomt rundt.
Imidlertid steg den hurtig, høiere og
høiere indtil Hr. Mizen saa ud som
et bitte lidet sort Punkt, man saavidt
kunde øine. Da saa man pludselig
Faldfljærmen løsne sig fra Ballonen
det forte Punkt faldt et Øieblit fom
en Sten ret ned. Et ængsteligt Raab
undflap Publikum, men da Faldfljær
men straks aabnede sig som en Para
ply og sagte og sikkert førte fin Opfin
der ned mod Jorden, brød man uvil
faarlig ud i Bifald. Ballonen selv,
befriet fra sin Byrde, gjorde en Del
Rundkast i Suften, hvorved Gassen
strømmede ud. Derpaa saaes ogsaa
den meget hurtigt at dale ned mod
Jorden. Hr. Mizen kom ned paa
Etterstad, hvor han blev modtat as en
umaadelig Menneskemasse, fom havde
famlet sig der og været Vidne til
Suftfærden. Ballonen dadlede ned i
Sagfører Salomonsens Have. En
halv Times Tid ester Opstigningen
traadte Hr. Mizen frem paa Tivoli
Sommerteater, hilset af stormende
Bifald. Han holdt en kort Tale,
hvori han bemærkede, at han denne
Gang var gaaet tusen Fod høiere end
sædvanligt, og af den Grund havde
fjernet sig længere fra Udgangspunk
tet, end det var hans oprindelige Hen
sigt. Næste Gang haabede han at
kunne gaa ned i Tivolihaven.
Kajoken (Eskimoernes Baod). Om
denne Grønlændernes Baod skriver
Dr. Nansen:
„Første Gang, man kommer i en
Kajak, har man som Regel mere end
nok med at holde denne smale, ranke
Farkost paa ret Kjøl, en uberegnet
Bevægelse, et seil Aaaretag, og man
„har den til Hat". Jeg har feet dem,
fom gik rundt neppe et Aaredrag fro
Stranden. Men er man først bleven
Herre over Kajoken, kan man ro den
mob Storm og Sø og behøver nær
sagt ikke at frygte noget Veir. I
Stormveir er det netop Siv. Som
en Pil fljærer man gjennem Braadfø
erne, font bryder over en, man begra
ves, Søen ruller over, og som ett
Vandfugl flyder man otter frem. Hel«
pelsen flutter godt rundt omkring
Haondled og Ansigt, ikke en SDraabe
Vand trænger ind. Man sidder lige
saa tør fom i en Stue. Bliver Sø
erne for store, fan det vel hænde, at
mon kantrer, men kan man bruge fine
Aarer, reiser man sig otter lige tør som
før. Ja der hænder endog, at Eski
moen, naar han fer en Braadfø bliver
hom for stor, kantrer med Villie og
lader Søen rulle over sig og reiser sig
faa atter, naar dett er forbi. Ja et
herligt Stv er det, og vil man lære
Eskimoen at fjende i hans Element,
da ntaa man følge ham i Kajak. Ka
jakroningen er en farlig Sport, kan
hænde, endog Eflimoen fætter Sivet
til der i Godthaob og nærmeste Di
strikter omkom 6 denne Vinter, men
dette bidrager neppe til at gjøre den
mindre tiltrækkende.
En österdalfk Elg-og Björne
jöger.
Nils Næssa er bare en gammel
Husmand i ©toreloedalen. Forre
sten er han ikke Husmand heller, men
noget saadan bort imod Selveier.
Han svarer nemlig ingen Afgift af
den lille Pladsen sin men han flal
ha den, saolænge han lever, og læn
ger har de jo ikke Eiendom
mene sine de virkelige „Selveiere"
heller, saa Nils blir vist Selveier
lei, han, hvordan vi soo vender og
snur paa det.
Men det var ikke Pladsen jeg flul
de fortælle om, men om Nils. Ikke
flulde man tru, det var noget at for
tælle om den gamle Katten, naar man
fer 'n ruste opmed Elven med Fiske
stangen, og det gjør han nu næsten
hver Kvæld. Men fins der bore lite
Bon, saa lurer han nok Fiflen, skjønt
bet er ikke som i gamle Dage na
turligvis. Der er jo næsten ingen
ting nu, iffe er Fiflen den samme, og
tffe er 'n Nils det heller.
Han er en Raring, siger Folk. Jo
vist, han er ikke akkurat font de an
dre, og do ntaa han vel være rar da
vel. Han har foret font Jæger ont i
Skog og Mark og været en rigtig
Skvgsmand, og det er han endnu,
skjønt han er sorgammel tit at flyde
noget. Men han har skudt adskillige
rare Dyr, den samme Nils'n. Ja,
ved du, hvormange Elge du har skudt
da Nils? spurgte jeg ham her en Do
gen.
„Neimen om jeg det har no'n Rek
ning paa. Men jeg ved nu, det er
over 200", so han, „og 10 Bjørne
har jeg fludt og adflillige Rener".
„Nei, er du en flig Storskytter og
da", fa jeg for jeg havde da hørt
faa meget om, other har været dygti
ge Elge-og Bjørneflyttere i gamle
Dage men jeg vidste intet om, at vi
havde flige Storfolk endnu midt
iblandt os.
Saa fik jeg ham til at fortælle om
enkelte af sine Bedrifter i Skogen,
og der kom Siv i det grca Skjægget
da. Og mens han fortalte, la jeg
for første Gong Mærke til, hvilket
aandfuldt fint Ansigt og hvilke kloge
Øine Gamlingen havde—en ren Arv
stofrat at se til. Og den ene Hi
storie traf den andre med sig, og
den ene Bjørn stupte efter den an
dre.
„Men var du aldrig ilde ute for
Bjørnen no'n Gang da, Nils?"
„Nei, han gjorde mig aldrig no
get". „Men fljød du iffe Feil no'n
Gang?" „Aa nei, jeg havde faa god
Børfe, fer du, og faa gjef det godt be
standig. Men han Helge Treseng
gav sig ikke, før han fet a med fig ttl
Amerika —jeg vor Gudfar hans.
Men sia jeg leverte den Børsa fra
mig, er det fora Sytten ogsaa har væ
ret borte.".
Det er dog ikke længer end sia
ifjor, at Nils vor med og fandt Elg
thi skyde har han ikke godt for læn»
ger, 74 Aar gammel fom haner men
„finde" Elg—det kan han endnu bedre
end nogen.
„Men trur du, der er faa meget
Elg nu som før?" spurte jeg. „Aa
jo, jeg trur nok det der er meget
Elg nu og men de gaar ikke did, han
er", fa Nils og fmaolo. „end Bjørn
do?" „Jeg ved ikke fon hænde der
er nogen høit oppe i Sierne men her
nede i Dalen er den biet borte nu,
siden Jernbanen tom. Nys før den
tom, fljød jeg to Bjørne ester hinan
den kvar Vaar i to Aar tit Doktor P.
og Embret Aas og mig her straks op
pei Sien." „Skjød bu Bjørn til
Doktor P.? „Ja, Doktoren fik for
resten altsammen, for Embret Aas
og jeg var ikke god for at æde en Bid
of den. De kjøbte en Hesteskrot og
lagde ned, og jeg fluide passe paa.
Men Doktoren vilde absolut være
med og paala mig at sende ham Bud,
naar Bjørnen fom, og det maatte jeg
da love ham. Soo var jeg over en
Kveld, og da havde han været der og
fastet af. Jeg hjem igjen og stellede
mig istand til at ta imod den. „Jo
nu har Bjørnen været oppe her og
lommer snart igjen", sa jeg til Kjær
ringen, „men Sæteren tufle mig, om
jeg vil ha Doktoren med". Jeg
var saa ræd for, at han fluide for
styrre altsammen for mig. Da jeg
font opover igjen, varede det ikke læn
ge, før ogfaa Bjørnen indfandt sig,
og jeg klemte tit 'n. Om Morgenen
tidlig gik jeg ned i Bygden til Dokto
ren, font laa endda. Jeg sendte en
Jente ind til ham med den Besked, ot
vilde han ha Bjørnekjød, saa fik han
stoa op straks. Da kom der Liv i
Doktoren fanfle. Han kom strakst op
og vor færdig til at være med. Men
do han fik høre, ot Bjørnen alt vor
dræbt, blev han ærgerlig, fan bu vi
de. Jeg maatte ljuge i ham og for
tælle, ot der iffe blev Tid til ot fende
noget Bud, fordi Bjørnen vor der al
lerede, da jeg fom—."
Nils tater bestandig med lav, dæm
pet Stemme det har han vænnet sig
ttl i ©fogen. Der er noget stilfær
digt over hele Gubben. Men faa
gtøg fom de fan være, disse gamle
Stogsmænd. De har mange flere
Sanfer end vi andre Dødelige. Der
for opdager de ogsaa noget, hvor vi
andre iffe ser nogen Ting.
(Tb.. M. i „Fjeld-Ljom".)
Grønlandsfarerne Batto og Rati
na, de to Finner, anfom til Bodø
med „Haakon Jarl" den 13de Juni,
skriver „Bodø Tidende:"
Man var ubekjenbt med deres
Komme, saa der iffe engang var heist
Flag nogetsteds, Da de kom iland,
søgte de hen til et Bondelogis. Se
nere bad Grand Hotels Eier dem til
sig som sine Gjæster for Aftenen.
Blodets Redaktør spurte Batto,
hvilken Dag han under Reisen sandt
var den tungeste og tristeste. Den
Dag, sagde han, da vi laa i Drivisen
og atter efter mange Skuffelfer blev
af Strømmen ført tilhavs igjen.
Jeg spurte da Nansen, hvad dette
fluide bli til. Men han svarede, at
i værste Fald fik vi overvintre paa
Østkysten. Hvad flat vi leve af?
Af det, vi flyder, fogde Nansen. Men
hvor flal vi faa det kogt? Vi fpifer
det roat. Da var Balto førgmodig.
Leonetsmidlerne underveis fyntes te
mindre godt om, men Ertesuppen ro
ste de. Balto trodde, en Dram vilde
ha gjort godt. Ratina var Totalaf
holdsmand. Da de kom frem og fik
ordentlig Mad, var de forfærdelig
sultne. Htiormeget de end spiste,
syntes de dog ikke, at de var biet rig
tig mæt. De smilte begge ved Tan
ken paa, hvor deiligt det første Ren
kjød magte dem. I
de de det udmærket. Der tilbragte
de Tiden med at fooe, spise og danse.
Thi Dans er Grønlændernes største
Fornøjelse. Og de spiller godt Vio
lin. De grønlandske Damer var ikke
meget vakre, men Døttre af Danfle
og Grønlændere fyntes Balto var
meget pene. Dog benægtede han at
være bleven forlovet derover. Alle
Grønlændere var meget gjæftfri og
nokfaa renslige, men enkelte var dog
det modsatte. Saaledes font Balto
og Dietrichson paa en Kajaftur, de
foretog til den 14 Mil fra Godthaab
boende tyfle Missionær, til hvilken
Reije de tiltrængte 2 Dage, til en
Familie, hvor de, trods megen Nød,
dog iffe kunde spise noget. De und
stylte sig med, at „de ikke ha Plads",
sagde Balto, idet han betegnende flog
sig paa Maven. I
der 27 Danfle, der var ansat ved
Handelen. Balto syntes, Grønlæn
derne fik sine Varer daarlig betalt.
Saaledes fif de for et Ræveskind, der
i Kjøbenhavn betaltes med 150 Kr.,
fun 4 Kroner. De fyntes, det ti ar
foldere i Finmarken end i Godthaab,
men de fandt Vinden paa det sidste
Sted ulidelig fold. Festlighederne i
Kjøbenhavn og Kristiania sandt de
storartet, især i Kristiania, hvor
Menneskemassen var saa stor, ot de
maatte oyhøre at hilse med Huerne.
Bi sad bare og nitfede den hele Bei,
fortalte Balto. Poo Forespørsel
om de havde Lyst til at gjøre en saa
dan Grønlondstur engang til, svarte
de begge, at det hatide de ikke Lyst
til. Men de tiår dog begge tilfreds
otier at ha gjort en faadan Tur.
Den Kunst ikke at bli gammel fy
nes ifl. „Mgbl". nt være opfunden og
bet for romme Alvor. Den berømte
franske Læge, Prosessor Brown-Se
quard er den, der har gjort Opfindel
sen, som han for nogle Dage siden
fremlagde tied en Sammenkomst i det
franske biologiske Selskab. Allerede
for 20 Aar siden, heder det i et Re
ferat i
Figaro
Partikter af visse Organer of leven
de Dyr, navnlig Marsvin og Hunde
hvalpe, udgned dem i endnu varm
Tilstand i en Morter, opløste deref
ter dennes Indhold i destilleret Vand,
og filtrerede dette. Naar den saaledes
erholdte Væske vor renset og afklaret,
foretog han dermed Injektioner under
Huden, paa samme Maade font med
Morfin, en Kubikcentimeter for hver
Gang. Dagen efter, at han var be
gyndt med tvende faadanne Injektio
ner, følte Professoren sig allerede
som forynget. Indtil da havde en
halv Times Arbeide i Laboratoriet
været nok til at Udmatte ham nu,
efter en Maaneds Forløb, fon han bit
staaende ved sit Arbeide indtil 3 Ti
mer ad Gangen uden at mærke mind
ste Træthed. Hans Madlyst er biet
stærkere, hans Søvn roligere og me
re velgjørende, hans Fordøjelse er
kommet fuldstændig i Orden, hins
intellektuelle Arbeide foregaor med
mærkelig Klarhed og Lethed, og hans
dynomometrtfle Styrke er volfet 7
Kilo. Med Hensyn tit nærmere vi
denskabelige Detaljer henviser Refe
renten til det biologiske Selskabs
Meddelelser, men konstaterer, at den
alterstegne Professors Foredrag hav
de et ungdommeligt Liv, at hans
Træk havde al sin gamle, længst for
svundne Energi, og at hans Øtne
lyste kraftigt som i yngre Dage. Pro
fessor Brown-Sequard sluttede med
at erklære, ot de Virkninger, han føl
te af Injektionerne, svarede til 10
Aars Foryngelse. Disse Ord paa
fulgtes af en tordnende Applaus.
Tiderne forandres. Den gamle
Frue:
„Karen, hvad var det for Skikkelser
udenfor Kjøkkendøren igaaraftes?"
„Katterne Frue."
Katterne! da jeg bar ung pleiede
Katterne iffe at gaa paa Støvler og
røge Pibe."
„Jo, tjære Frue, Tiderne forand
res faa hurtigt."
„News" fra Walker, Iowa, siger:
„Vor gamle Ven, Robert Baird fra
Muscatine, Iowa, har været Sekre
tær i Statens Senat og i mange Aar
en virksom Politiker, men han har
aldrig været almindelig fjendt, sør
han fik Colic og brugte Chamberlains
Colic-, Cholera- og Diarrhee- Mid
del og kom ind i et as deres Avertis
sementer. Nu er han berømt". Her
er, hvad Mr. Baird sagde: „Medens
jeg var i Des Moines, fik jeg et me
get haardt Mavetilfælde. I to Da
ge led jeg frygtelig. Jeg forsøgte
flere Midler fra Apothekerne men alt
forgjæves. Endelig kjøbte jeg en li
den Flaske af Chamberlains Colic-,
Cholera-og Diarrhee-Middet, og to
Doser af dette kurrerede mig. Det
koster mindre, end Præparationerne
fra Apothekerne, og jeg har endnu
ende! igjen for fremtidigt Brug. Jeg
anfer det som et storartet Middel."
Flafler til 25 og 50c tilsalgs ved N.
I. Mortensen.
Engelsk Spat Liniment fjerner al
le Ijaarde, bløde eller ufølsomme
Klumper og Skaar paa Heste. Blod
spot (Blood Spavin) Curbs,Splints,
Sweeney, Ringben, Stivhed, For
vridning, opsvulmet Strube, Hoste
osv. Spar $50 ved at fjøbe en Fla
ske. Gronteres. Sælges ved F.
I. Kneetand, Fergus Falls.
H.G.Page, I. H.Allen,
Präfident. Vicepräfident.
F. I. Evans,
Kasserer.
as r.
udtalte den nu T2-aa-
rige lærde i en af fine medicinske Fo
relæsninger den Tanke, at man tied
at indføre i en gammel og svækket
Organisme anderledes, mere fare
frit og paa samme Tid mere effektivt
end ved Blodtransfusion kraftige
organske Elementer, levende Celler
fra et ungt og kraftigt Væsen maofie
kunde bibringe det svækkede Legemes
Økonomi en ny Styrke. Siden den
Tid har han anstillet langvarige og
minutiøse Forsøg paa gamle Dyr, og
den 15de Mai, altsaa for to
Mooneder siden, begyndte han at an
vende de opnaoede Resultater gjen
nem Forsøg poo sig selv. Han tog
n
Den störste Nationalbank i nordre Mn
Kapital $70,000
Overskud 35,69'
Almindl. Bankforretning udfZreS. fll~
C. D. Wright,
Präsident.
I. P» Williams,
Vicepräfident.
E. A. Jewett,
Kasserer.
ASldfte Bank Nord og Vest for Min
neapolis.
Oprettet 1872.
Sälger Vexler til alle Dele af Verden. Ub
laaner Penge paa korte Terminer. Reise
billetter til og fra Europa scrlges paa fcebjfc
Vilkaar. \n\n I
Parken, Karl Jo-
Godthaab hav­
Godthaab bodde
Fergus Falls National Bank
Fergus Falls.
FIRST NATIONAL BANK
of Fergus Falls.