Fergus Falls ugeblad. [volume], September 04, 1889, Image 6

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Lodsen og hans Hustru.
A o n a é i e
(Fortsat fra forr. Ro:)
Det Fartøi, hvormed Salve her
for. var en i sin Tid i Nærheden af
Færder havareret Galeas, der for en
ringe Penge var kjøbt ved Auktion.
Det havde megen Lighed med en gam
mel Træflo, hvormed Skipper Brekan
forvoven traskede over til Holland i
de baarde Baar- og Vinterstorme paa
den Beregning, at man i Nødsfald fik
flyde paa Trælasten og surre sig for
Sjøerne og forresten feile, faalænge
Riggen holdt. Han førte ikke Bram
stang for ikke at forcere Fartøiet,
Seilene var fillede, som om der fluide
gaaet Kugler igjennem dem, og Rig
gen var paa de Steder, hvor Tauge
ne vare sprungne, knobet i svære
plumpe Knuder istedetfor ester al
Sjømandsflik splidset. Om nogen
Navigation var der heller ikke Tale.
Skipperen havde sin Maade at logge
paa, idet han spyttede udenbords eller
kastede en Flis ud og bedømte Farten
efter, hvor hastig den drev i Sjøen.
De vare ikke heldige med Veiret og
havde i Modvind, asvexlende med
Smaaveir og Vindstille, anvendt over
fjorten Dage uden at være naaet læn
gere end vp imod Hansholmenes Fyr
i Jylland.
Med en dæmpet Frygt i Baggrun^
den for, hvordan det kunde have hængt
sammen med hende og Søofficeren,—
gik Salve og fantaserede og tænkte sig
Elisabeth i Amsterdam. Han be
gyndte at udspørge Skipperen, om
Forten paa Holland var lønsom og
andre Omstændigheder ved den. Sam
talen gik paa en Art engelsk Kander,
vælsk men An fik as Alt ud baade,
at den var fordelagtig, og at den Be
drift i alle Maader kunde passe for
ham. At den var saa dumdristig
vovsom, gav den derhos en særlig
Tiltrækning. En Levevei i Hjem
met, hvori han kunde slippe at staa
under Nogens Befaling, stemte just
med hans Natur, og det Hele stod nu
for ham som en god Idee. Han
etede nogle hundrede Species til at
skaffe sig et eller andet as Farten ud
gaaet Fartøi, foruden den Hundrede
dalerseddel, som hans Far gjemte for
ham. De! var bestemt, han vilde
blive Fører as en Trælastdrager og
fare paa Holland.
Salve begyndte at blive forfærde
lig utaalmodig efter at komme frem
han længtes efter at se den første
Stribe af Fædrelandet som Noget,
han næsten ikke turde tænke sig virke
lig at skulle faa opleve, og syntes, at
de drev mere, end de feilede. Atter
havde de Solskin og Stille, og han gik
op og ned og bandede mellem Tæn
derne den gamle Træsko, som laa der
med flakke Seil og ruggede og ikke
vidste, hvilken Ende den skulde sætte
frem.
Da Striben af LindeSnæs dukkede
op, fyntes han, at ingen Odde dækket
med Palmer i Sydhavet kunde maale
sig med dette Syn. Men bagester
begyndte han at ængste sig for, hvad
han fluide faa vide om Elisabeth i
Arendal, og det var ikke frit for, at
man ombord af hans urolige, utaal
modige Væsen kom paa de Tanker, at
Englænderen maatte have en Skrue
løs.
Endelig flog Forløsningens Stund
i Skikkelse af en Lodsskøite fra Aren
dal.
Han kom did om Aftenen, ester at
det var blevet mørkt, til Madam
Gjets's tarvelige Logihus og maatte
vente til den næste Morgen med at
gjense sin Fødeby.
Den følgende Dag var en Søndag.
Der paakom ham en usigelig Høi
tidsfølelse, da det ringede ind, og han
saa Byens Folk af alle Klasser, Smaa
og Store, gaa stille og pyntede op ad
Gaderne til Kirken. Det var alt det
Fromme og Rene, han havde troet
paa, dengang han endnu var tillids
fuld og glad og let at narre, som nu
togede forbi, indtil hans Øie fyldtes,
faa han havde ondt forat se. Han
kjendte de fleste af disse Skikkelser
igjen ligetil Elisabeths gamle Mo
ster, som han faa gaaende ensom opo
ver med Salmebogen og det hvide,
sammenlagte Lommetørklæde foran i
Hænderne.
Han kunde ikke modstaa Fristelsen
til at slutte sig til de Gaaende, men
havde neppe vovet det, om han ikke
havde stolet paa, at blive ukjendt.
Halvt ved Siden af ham gik en pen
Familie han vidste godt, hvem det
var med et Par smukke, lyLklædte
'l' ''K'
Døttre, som nu vare voxne, og en
yngre Broder, hvem han ikke huskede.
De syntes med NySgjerrighed at be
tragte den udenlandfle, mørkstjæggede
Sjømand med de fine Klæder og den
patenterede Buldkjæde paa Besten og
han paa sin Side gik og tænkte paa,
hvorledes de vilde fare fra ham, som
om der var kommet en Ulv iblandt
dem, om de anede det Liv, som sor
ham var dagligdags, kun en halv
Dag pack en af de ryggesløse Sklbs
bakker, hvor han havde havt hjemme i
aarevis. De vilde ikke forstaa det,
om det blev fortalt, og selve Fortæl^
lingen vilde være for smudsig sor de
res Dren.
Han fulgte stille Strømmen med
et Indtryk af, at alle de solbeflinnede
Huse omkring paa Bakkerne i hans
vakre Fødeby stode Vidnet om ham
og spurgte, om ogsaa Gasten fra
„Star and Stripe" have Lov til at
gaa i Kirken, og, da han fluide gjen
nem Kirkedøren, maatte han opbyde
al sin Selvbeherskelse han havde
en Følelse, som om han krænkede
Helligdommen ved at gaa ind.
Han satte sig paa den bagerste Stol
ved Døren og saa næsten som i en
Drøm, hvorledes de gik forbi ham
indefter Gulvet de forekom ham alle
som renere Væsener. Orgelet bruse
de, Salmen istemtes, og han sad med
Hovedet i Hænderne, lænet mod Kir
kestolen, overvældet og fljulte, at han
hulkede.
Han sad flig under det Meste af
Gudstjenesten ude af Stand til at
tænke. Saa begynder hans eget Liv
at gaa op for ham Billede efter Bille
de. Scene ester Scene. Som Barn
og Unggut havde han gaaet i Kirken
som de Andre men i hvad Stand
kom han igjen nu nu? Som En, der
havde levet i Mord og Gudsbespot
telse mere, end den hele Menighed til
sammen var istand at tænke sig, og i
sit Inderste ribbet sor den Tro, han
dog engang havde eiet.
Der blussede tilflut op er bittert,
voldsomt Glimt i hans Øie, thi han
tænkte paa dem, som havde bragt ham
dertil, paa Elisabeth og Søofficeren,
og det blev med et dybt Had i
Hjertet til denne Sidste, at han igjen
gik ud af Kirken.
Denne Mand, detj raskt og med et
spændt, trodsigt Udtryk gik nedefter
Gaden, var en Anden end den, som
for to Timer siden saa stille var gaaet
den samme Vei. Hans Ørne gjen
kjendte tilfældigvis i et Par, som og
saa kom sraMtken, Kaptein Beck og
hans Hustru. Det var, som det Syn
tændte Oprøret stærkere i ham og
han paaflyndteZsine Skridt.
Han vilde nu, sør han reiste ud til
sin Far i Sandvigen, skaffe sin Rede
paa, hvordan det forholdt sig med
Elisabeth, og agtede at udspørge sin
Vertinde hjemme i Logiet. Han hu
stede meget godt den lille skarpe,
blankøiedeWadam Gjers fra før og
vidste, at hun snakkede og rapportere
de Bynyt forti en Skade.
Paa den Tid af Søndagen var der
ingen Besøgende i Stuen, og han sad
alene henne ved Bordet. Medens
hun beredte sig til at sætte frem Mid
dagsmaden og glattede ud Dugen
foran ham, spurgte han, om Kaptein
Becks Søn, Søofficeren, var gift.
„Ja, det er han rigtignok," sva
rede hun forundret over, at han talte
norfl „det er lad mig fe, henved
tre Aar siden". Hun saa vist paa
ham. „Men hvem er De? Det
skulde nu vel aldrig være Salve Kri
stiansen^ som"— hun havde pludselig
draget Kjendsel paa ham.
I
hendes Tone laa, at der klæbe
de noget betænkeligt ved Navnet, og
Salve sluttede deraf ganske rigtigt, at
han havde været ude i Byrygtet i An
ledning af Rømningen fra Rio han
udfyldte qanfke tørt hendes afbrudte
Spørgsmaal:
„Som rømte fra Beck i Rio,— jo."
„Ja, jeg fkal Intet sige" hviske
de hun hemmelighedsfuldt og høist
interesseret.
Skjønt Salve ikke troede, at Beck
vilde forfølge ham nu længer, var hin
Rømningshistorie dog Hovedgrunden
til, at han gjerne vilde være ukjendt
paa sit Hjemsted. Han svarede med
en Ironi, som undgik hende:
„Jeg betror Dem det, Madam
Gjers, fordi jeg ved, at De er en
Kone, der aldrig flodrer Noget ud!"
Hon syntes, maafke med Urette, at
hun allerede stod æggesyg ester at
komme ud og betro Nogen Nyheden.
„Saa Søofficeren er gift," gjeti
tog han derpaa noget hen for sig.
„Ja vist, for længe siden. Bryl
luppet stod hos BrudenSForældre de
leve endnu i Fredriksværn."
„Elisabeth havde jo ingen Foræl­
dre", sagde Salve lidt utaalrno
digt.
„Elisabeth? hun som kom i Hu
set hos Beck? Ao, det er ett anden
Historie", sagde hun med en vis
Betydning. „Nei, den, Søofficeren
blev gift med, var Postmester Forst
bergs Datter Marie. Det Andet var
bare saadan en Forlibelse det
endte da med, at hun maatte over til
Holland, Stakkel! Det hedte, at hun
havde saaet en Tjeneste der."
^Bed De noget bestemt om dette?"
spurgte Salve haardt og med et
sligt Alvor, at den lille Madam kom
ud as Eontenancen og søttfc Nødven
digheden af at forsvare sine Ord:
„Det gik jo aldeles hemmeligheds
fuldt til men Afreifen skede over Hals
og Hoved. Den Sag er desværre
kjendt nok ja En kan sige, nu længst
baade kjendt og glemt."
„Hvad er kjendt?" optog Salve
harmfuldt „saa De hende, Madam
GjerS?"
„Nei da, hverken jeg eller nogen
anden —Becks boede dengang hele
Høsten alene ude paa Landstedet, og
bet var netop ett yderligere Grund,
for at
„Saa ved altsaa hverken De eller
de Andre, som snakker Wren as hen
de, det bitterste Andet onr Sagen end,
hvad
I
saadant havde faaet lovet til"
sagde Salve bisterst og foragteligt.
Hon hovde Trang til ol forsvare Eli
sobeth endnu sor de Andre, skjønt Hon
desværre alt hovde fældet hende i sit
Hjerte, og følte sig syg, næsten svim
lende indvendig.
„Jeg har tilfældigvis ett Knndflab
om, hvordan det hænger sammen,"—
løi han, idet han koldt og flarpt saa
hende ind i Ansigtet, „og," her
fløt han op og flog voldsomt i Bor
det „jeg spiser ikke en Bid i en flig
Klaffertunges Hus! forftaar De
Madam!" Med et: „Vær faa god at
gjøre Dem betalt! slængte han
endel Sølvstykker paa Bordet og
sprang ovenpaa, hvorpaa han selv
gav sig til at flæbe sin Skibskiste ned
ad Trappen.
Madam Gjers udtømte sig i en
Mængde formildende Talemaader,
hvis Kvintcsfents var, at hun kun
havde agt og troet, hvad hun selv
havde hørt for fig af alle Mennesker i
Byen men Salve var utilgjængelig
og gik med sin Kiste i et Reb paa Ryg
gen nedester Gaden. Han satte den
ned paa Bryggen.
Det var hans Agt at bestille en
Baad udover til sin Far men han
blev foreløbig siddende paa Kisten og
stirrede udover Havnen, henfunken i
fine egne Tanker.
Enden paa hans Betragtning var,
at han opgav Hollandsfarten.
Han tog en Baad til Sandvigen
men, idet de roede udover, lod han
pludselig Rorskarlen forandre Ret
ning og lægge til ved Kranen paa den
anden Side af Havnen. Han vilde
tale med Elisabeths Moster og saa
fuld Vished, der var hele Tiden
Noget i ham, fom oprørte sig mod at
tro det Værste.
Da han tom ind til den Gamle,
kjendte hun ham strax.
„God Dag, Salve!" sagde hun
„Du har været længe borte,— paa
femte Aar retn«."
Han blev stasende med ett mørt
Mine uden at modtage hendes An*
modning om at sidde ned.
„Er det sandt, at Elisabeth tom
flig bort fro Beck til Holland?"
„Hvordan flig?" spurgte hun
brat. Der trak et Forvefijær op i
hendes Ansigt.
„Slig som Folk sige," sagde
Salve med et bittert Eftertryk.
„Naar Folk sige det, faa mao vel
en Kar, som Du, tro det," yttrede
hun spodsk. „Jeg forftaar ikke,
hvorfor Du kommer hid og spørger
hendes gamle Moster, ttaor Du har
saa mange for Dig, fom staar til
Troende! Forresten kart nok hun sor
tælle Dig noget Andet min Gut,
og det gjorde hun ikke, dersom hun ikke
troede, at Pigen endnu holdt fast
ved Dig trods alle de Aar, hvori Du
har føitet om, Gud ved hvor i Ver
den. Jeg fjender hendes Natur,
skol jeg sige Dig. Hun flygtede
ganske rigtig en Nat fro Becks og kom
hid om Morgenen men det var for
Din Skyld, fordi hun vilde fri sig
fra Søofficeren. Det var selve Ma
dam Beck. svm skaffede hende til Hol
land, fordi de ikke vilde have hende
til Svigerdatter."
(Mere.)
Landstads ©olmebog tilsalgs i Uge
blodets Boghandel. Den kan foaes
i billigteller kostbart Bind, storstilet
eller almindelig Stil.
„Tyfllands svømmende Verdens
udstilling" hat i ol Stilhed gjort store
Fremskridt, skriver „Betl. n. Nachr."
Den geniale Plan ot opsøge de stem
med Notioner i deres Hjem og føre
levende frem for deres Øine den tyste
Industris og Kunsts Frembringelser
har selvfølgelig vundet overordentlig
Tilslutning. Imidlertid et det aad
net Underhandlinger med det største
tyfle Skibsværft angaaende Bygnin
gen af det mægtige Udstillingsskib.
Tegningen til Kjæmpeskibet er udført
of den berlinske Arkitekt Bernhard
Schaede. Det svømmende Udstil
lingspolods skol sorøvrigt i det ydre
ikke ho videre Lighed med et Damp
skib, do selv de vansirede Skorstene
blir omklædt med Kupler og Taar
ne. Om Skibets Størrelse vil
man kunne gjøre sig en Ide, naar
man hører, at det vil være istand til
at indta 60,000 Centner Kul. Ko
lossen skal være 70 Fod bred om
Længden er det endnu ikke truffet no
gen Bestemmelse. Skibet, der i
Pragt og Luksus vil præstere det
mest glimtende, stal indeholde 8 store
Sale, 13 Meter lange og 6 Meter
brede. Naturligvis vil det ikke
mangle paa stilfulde' Gjæsteværelser,
prægtige Trappehaller, smagfulde
Læseværelset og hyggelige Paviljo
net. For den elektriske Belysning
sørger 3 staaende Tvillingdampmaski
tter paa 60 Hestekræfter hver. Js
moflinerne stol daglig levere over 100
Centner Krystalis. Kjæmpedampe
tett er Betegnet at stulle bli færdig
om li Aar, faa at dens 2 Aars Ber
densreife fan tiltrædes Paaske 1891.
Det vil bli indrettet et eget Trykten
ombord med tre store Hurtigpresser
for den i de forskjellige Sprog udgiv
ne illustrerede Udstillingstidende.
Ogsaa eget Slagteri og Bageri stal
Skibet ha. Endelig vil ogsaa Skjøn
heden faa sin Ret, idet 50 as de skjøtt
neste, tyfle Damer, der tillige er sprog
kyndige, tommer til at ledsage Ud
stillingspaladset paa dets Verdens
reise.
To Søstre paa 18 og 19 Aar
sprang forleden Aften ud i Spree'en,
ett Elv, der løber gjennem Berlin.
De vilde drufne sig, fordi deres Far,
fom tun havde været Enkemand i
nogle Maatteder, vilde gifte sig med
en af deres Skoleveninder. En
16-aarig Skippergut frelste med Fare
for sit eget Liv de unge Piger, skjønt
de stred imod, da han vilde trække
dem op. De hovde krampagtig om
slynget hinanden, da de sprang ud.
Gutten blev storartet belønnet for sin
dristige Daad. Mange gav ham en
Thaier, andre endog Timarkstykker
den sranfle Moler W. Channoine,
som ogsaa var kommet til, blev sva
begeistret for Gutten, at han gav
ham et Hundredemarkstykke i Hoan
dett.
BucklenS Arniea Salve
er den bedste Solve i Verden sot
Skaar, Rifter, Saar, Bylder, Udslæt,
grove Hænder, Frostsaar, Ligtorne
osv. Dersom den ikke helbredet, vil
Pengene tilbagebetales. Pris 25c
pr Wske. Sælges i N. I. Morten
sens Apothek. myioiy
Skab og Strammer paa
Mennesker eller Dyr kureres paa en
halv Time ved Brugen as Woolfords
Sanitary Lotion. Slaar aldrig feil.
Sælges ved Apotheker F. I. Knee
land, Fergus Falls. mr20
God Ford vielse.
Dette er, hvad De burde have.
Det er i Virkeligheden, hvad De maa
have forat glæde Dem ved Livet.
Tusindet føget daglig efter dett og
førger, fordi de ikke kan finde den.
Det er Folk, fom ofret Tufinder og
otter Tusindet af Dollars oärlig i
Haab om ot faa denne Gave. Og
dog kunne alle faa den. Vi forsikrer,
ot Electric Bitters, dersom det bru
ges efter Anvisningen, og man ved
bliver dermed, vil bringe godFordøi
elfe. Electric Bitters anbefales mod
Dyspepsia oq alle andre Sygdomme.i
Levet, Mave og Nyret. Sælges for
50c og Hl pr. Flaske hos Apotheker
Mortensen.
Naar den lille var syg, vi c,av hende Castoria,
Naar hun blev stg-rre.hun skreg efter Castoria,
Naar hun blev Fröken,hun hang ved Castoria,
Naar hun fik Börn, hun gav dem Castorla.
c. De»«K Dnttatt,
Läger,
tidligere fra Montreal Alm. Hospital
nu i Fergus Folls, Minn.
Kontor og Bolig paa Lincoln Avenue.
Specielt Opm«rksomhed skjänkes Lien- og
Lrensygdomme
McLean & Duncan.
jls iy
Geo. C. Miles,
Apotheker«
Drugs, Mediciner, forskjellige Slags Maling og Molerolie
Farmere.
Hver ottende Bushel
er, hvad De' fan have Deres Hvede malet fot ved
Park R«ller BMen.
Kvaliteten af Mel garanteret.
Bi tilvirker nu hele Byggryn.
A. Kirk.
w
I. S. Billings & Co. har fro ett og en halv til to Millioner Fod of tøt
Lumber altid paa Haanden og kan desuden fra Sagmøllen staffe Bjælker
eller firfkaarei Tømmer til hvilkesomhelst Dimensioner paa fort Varsel
Personer, som ønsker at bygge, kan vi sorsyne med Udkast og Tegninger af
nyeste Mode saavel til Vaaningshuse og Udhuse fom Kirker og lignende
uden extra Udgifter. Og fra vort store og udvalgte Oplog er vi istand til
ot sælge Lumber til Priser, der vil passe for Kjøberen.
De bedste Ploge i Verden.
De bedste Ploze i Verden kan erholdes hos
E. I. Webber,
og dert berømte
(Matmor- og Granit Huggeri.)
R. Partridge, Eier.
Handlet med Marmot- og Granit- Monumenter, headstones, tablets,
coping osv. og Arbeider of alle Slags henhørende til Grovpladse.
Idet jeg etablerer denne Mormorsorretning paa dette Sted, tillader jeg
mig ot henlede Opmærksomheden poo, ot jeg er istand til ot levere alt, hyod
De behøver fro ett Forretning fom denne. Værksted paa Hjørnet os Bis
morck Avenue og Court Street.
Tilberedes fun cf
Det betaler sig ikke at
lsde omkring efter andre
Slags Sæber, thi tilftbft
beslutter kloge Husmodre
sig dog til at bruge
Santa Claus Sæbe.
Dersom Deres Groceri»
handler ikke har Santch
Claus Sæbe, vil han staffe den til Dem. \n\n Börn skrige ester Pitchers Castoria.
Geo. G. Miles.
mt23tf Fergus Falls, Minn.
Lumber! Lumber! Lumber!
Shingle. Shingle.
Lath.
Mt? I. S. Billings K Co.
Agent for
the John Deere ami David Bradley & Cos.
walking plows
New Deal Gang.
Fergus Marble A Granite
Works
N. K. FAIRBANK & CO., Chicago, 111.